ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

Transkript

1 ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP pr capita Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for BNP udviklingen i 1. kvartal dagens tal overraskede positivt. Væksten lå i 1. kvartal på 0,5% i forhold til 4. kvartal sidste år, hvor vi kun havde forventet en vækst på 0,25%. Målt i forhold til 1. kvartal sidste år er det dog kun blevet til en vækst på 0,6%. Det er glædeligt, at væksten i dansk økonomi i 1. kvartal endte med at ligge på niveau med resten af Europa, hvor BNP ligeledes steg med 0,5% men dagens tal ændrer dog ikke ved, at vi stort set ikke har haft nogen vækst, når man måler det over det seneste år. Hvor væksten i 1. kvartal var på niveau med resten af Europa, så er det desværre ikke tilfældet, hvis vi måler over det seneste år. Fra 1. kvartal sidste år til 1. kvartal i år er BNP i Danmark steget med 0,6%, mens væksten i Europa har været på 1,7%. Vækst i 1. kvartal på niveau med EU men målt over det seneste år er væksten i Danmark kun en tredjedel af væksten i Europa Ser man over det seneste år bør man også korrigere for, at vi er blevet flere danskere og her må vi desværre konstatere, at BNP per indbygger i 1. kvartal i år lå lavere end i 1. kvartal sidste år. BNP pr. indbygger er således faldet med 0,2% over det seneste år, jf. figur 1. Sammenlignet med da finanskrisen var på sit højeste og den økonomiske aktivitet herhjemme lå på det laveste niveau, så er BNP per indbygger i dag kun 2,6% højere end i 4. kvartal Figur 1 Fortsat meget lav årsvækst og negativ årsvækst i BNP pr indbygger Årlig realvækst i pct BNP BNP pr. indbygger DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 21 / 2016

2 Dagens tal tegner et bedre billede af vores økonomi end de foreløbige indikatorer, men de ændrer ikke ved den grundlæggende vækstudfordring for dansk økonomi. Vi må håbe at de positive tendenser kan fortsætte i resten af året, så væksten kan ende i størrelsesordenen 1% - vi tør trods dagens positive væksttal dog ikke håbe på mere end en vækst på 0,8% fra 2015 til Det skal i forbindelse med dagens væksttal erindres, at væksten i forårskvartalerne i år er ekstraordinært usikker pga. skuddag og påskens usædvanlige placering. Der findes ikke en objekt måde at korrigere BNP tallene for det usædvanlige sæsonmønster, så vi får først et lidt mere reelt billede af udviklingen i dansk økonomi, når vi også har tal for 2. kvartal. Privatforbrug og investeringer trækker væksten på eksport trækker ned Gennem det seneste år, at har det været det private forbrug, der har trukket væksten i dansk økonomi. 1. kvartal i år er ingen undtagelse, hvor den årlige vækst i privatforbruget lå på 2 pct. Investeringerne steg også med 1,8 pct., hvilket er positivt men stadig ikke særligt prangende. Det er omvendt især eksporten, der stadig trækker væksten i dansk økonomi ned. Selvom vareeksporten steg med 1,4 pct. i 1. kvartal 2016 ift. 4. kvartal 2015 ligger den stadig 3,5 pct. under niveauet i 1. kvartal sidste år. Det understreger tydeligt, at det er den indenlandske efterspørgsel, der skal drive væksten i år. Eksporten ser ikke ud til at give et væsentligt bidrag hvis det overhovedet bliver positivt. Det er den indenlandske efterspørgsel, som trækker Tabel 1 Årlig realvækst i BNP og udvalgte underkomponenter i pct. 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 Privat forbrug 2,4 1,8 2,3 1,9 2,0 Offentligt forbrug 0,7 1,2 0,3 0,0 0,2 Investeringer 2,0 3,2 1,0-1,3 1,8 Eksport 1,9-0,3-2,9-2,9-3,7 - vareeksport 6,0 1,6-0,6-0,5-3,5 - tjenesteeksport -4,1-3,3-6,2-6,7-4,1 Import 1,4-2,2-2,0-2,9-2,3 BNP 1,6 2,0 0,7 0,5 0,5 Meget svag produktivitetsfremgang Dagens tal ændrer ikke ved, at produktivitetsvæksten i dansk økonomi er meget lav. I 1. kvartal steg BNP med 0,5%, men da antallet af beskæftigede steg med personer og antallet af arbejdede timer steg med 0,25%, så er der jo ikke tale om et brud på den underliggende tendens til svag dansk produktivitetsvækst DANSK ERHVERV 2

3 Figur 2 Svag produktivitetsudvikling Årlig realvækst, 4. kvartalers gennemsnit BNP pr. præsteret arbejdstime -4 mar 07 mar 08 mar 09 mar 10 mar 11 mar 12 mar 13 mar 14 mar 15 mar 16 Den lave produktivitetsvækst giver kombineret med en lønvækst, der er betydeligt højere end inflationen en kraftigt stigende lønkvote i den private sektor. På den lange bane er der en usund udvikling vækst og jobskabelse skal helst gå hånd i hånd, og reallønsvæksten bør ikke være højere end produktivitetsvæksten, hvilket den er med bred margin i øjeblikket. Vi har med andre ord ikke en balanceret økonomisk udvikling, hvilket tydeligt ses, når man kigger på lønkvoten, som er kraftigt stigende i øjeblikket. I øjeblikket er lønkvoten på niveau med hvad vi normalt kun ser, når arbejdsmarkedet overopheder. Lønkvoten er den andel af værditilvæksten, som gør til at aflønne medarbejderne, og den bør grundlæggende være rimeligt konstant over tid. Lønkvoten stiger kraftigt Figur 3 Kraftigt stigende lønkvote Lønkvoten i den private sektor Dagens tal ændrer ikke grundlæggende ved dansk økonomis udfordringer. Vi har en økonomi, som fortsat er karakteriseret ved lav vækst og trods den lave vækst er vi allerede begyndt at opleve flaskehalsproblemer og rekrutteringsudfordringer. DANSK ERHVERV 3

4 Produktivitetsvæksten er lav, og der er ingen sammenhæng mellem produktivitetsvæksten og reallønnen. Vores økonomi er med andre ord fortsat sårbar og diagnosen tyndfed passer desværre fortsat godt trods et enkelt kvartal med acceptabel vækst. DANSK ERHVERV 4

5 OM DETTE NOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer er Dansk Erhvervs analysenotat nummer 21 i Redaktionen er afsluttet den 31. maj OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Cheføkonom Steen Bocian på telefon eller økonom Jens Hjarsbech, cand. polit på telefon NOTER DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 21 / 2016