NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres

Transkript

1 NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal var nok tallene for industriproduktionen, som viste pæn vækst i oktober. Desværre var væksten ikke høj nok til at bryde den nedadgående tendens, som vi har haft i industriens produktion i år. Det er skuffende, at industriproduktionen har været faldende i år når vi kigger på vores afsætningsmarkeder, så er væksten generelt pæn, hvilket taler for fremgang i dansk industriproduktion. Ud over tal for industriproduktionen har vi også fået tal for udviklingen på boligmarkedet frem til september. Tallene viste blandt andet et lille prisfald på ejerlejligheder. Efter vores vurdering er prisfaldet blandt andet en følge af den usikkerhed, der har været med hensyn til den fremtidige regulering af realkreditmarkedet. I september blev det nye styresignal således diskuteret flittigt, hvilket kan have påvirket priserne i en negativ retning. Når vi kigger fremad, venter vi dog fortsat stigende priser. Den kommende uge starter mandag med tal for både inflation og udenrigshandlen. Inflationen har generelt været svagt stigende i år og mandagens tal vil vise om tendensen fortsatte i november. Hvad angår udenrigshandlen venter vi stigende eksport når industriproduktionen stiger, så stiger eksporten normalt også. Sidst på ugen får vi regionale nationalregnskabstal. Det er altid interessant at følge den regionale udvikling og nu kan vi altså følge den frem til Nøgletal Side Industrien under stort pres i år trods fremgang i oktober 2 Lejlighedspriserne faldt lidt i september 3 November bød på færre konkurser, men lidt flere tabte jobs 4 Byggeriet har moderat omkostningsvækst 5

2 Industrien under stort pres i år trods fremgang i oktober Dansk industriproduktion og eksport har generelt haft et svært år i år. Danmarks Statistik har udgivet tal for industriproduktionen frem til og med oktober og tallene byder heldigvis på lidt opmuntring. Industriproduktionen steg således med 2,5 pct. fra september til oktober. Målt over det seneste år er væksten på 0,5 pct. mens niveauet for industriproduktionen fortsat er betydeligt lavere end ved udgangen af Faktisk er industriproduktionen i oktober i år 6,1 pct. lavere end i december sidste år. Industrien er voldsomt afhængig af udviklingen på vores eksportmarkeder, og med den højeste vækst i Europa siden finanskrisen kunne vi godt have håbet på en højere vækst i industriproduktionen, end hvad vi har haft set i år. Der er dog en række modvindsfaktorer, som er med til at holde den danske industriproduktion nede. For det første gør det stramme arbejdsmarked det sværere og sværere for de danske industrivirksomheder at få den arbejdskraft, som de har behov for. Mange virksomheder siger derfor nej tak til ordrer. Derudover har industriens konkurrenceevne været udfordret af en stærk effektiv kronekurs og en lønvækst, der i to ud af årets tre kendte kvartaler har været højere end lønvæksten i de lande, som vi handler med. Som sagt, så tilsiger den globale vækst fremgang i dansk eksport og industriproduktion en fremgang der er udeblevet. Dette tidlige tegn på, at vores økonomi ikke kan følge med økonomierne i udlandet, bør ikke ignoreres. Der er derfor fortsat grund til fokus på reformer, der udvider produktionspotentialet både i form af reformer, der udvider arbejdsudbuddet og reformer, der kan være med til at styrke produktivitetsvæksten. Fremgang i oktober, men stadig under pres Indeks 2010 = Produktionsindeks, Industri, sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 2

3 Lejlighedspriserne faldt lidt i september Danmarks Statistik har offentliggjort tal for udviklingen i boligpriserne frem til september i år. Boligmarkedet har tiltrukket sig stor opmærksomhed i år da der særligt hvad angår priserne på lejligheder i storbyerne har været en bekymring for, om vi var på vej ind i en boblelignende situation. De nyeste tal viser, at priserne på ejerlejligheder faldt med 1,1 pct. fra august til september. Det kan muligvis skyldes diskussionen omkring det nye styresignal for boliglån knyttet til lån med stor gældsfaktor, som oprindeligt skulle være indført i starten af oktober og derfor gav anledning til store diskussioner i september. Usikkerhed er aldrig godt for et marked, og det er derfor ikke overraskende, hvis der har været en vis effekt på lejlighedspriserne fra den politiske usikkerhed. Det lille fald i priserne i september ændrer dog ikke ved, at priserne på ejerlejligheder er steget kraftigt over det seneste år. Det er således fra september sidste år til september i år blevet til en prisvækst på 9,1 pct., hvilket er højere end både løn- og indkomstudvikling umiddelbart skulle tilsige. Mens priserne på lejligheder faldt i september, så var de stort set uændrede på huse og over det seneste år er huspriserne steget med 4,6 pct. Det er vanskeligt med sikkerhed at sige, om markedet for ejerlejligheder er i et boblelignende forløb men hvis der er tale om en boble, så er det vigtigt at forstå, at den er meget lille og meget geografisk afgrænset. Det er derfor ikke et makroøkonomisk problem, og man kan derfor også diskutere, hvor meget der er behov for ændret regulering omkring långivningen. Ændringer i reguleringen er nemlig langt fra et særligt præcist værktøj. Aktuelt falder boligpriserne i fx Oslo og Stockholm delvist som følge af ændret regulering det er ikke noget mål i sig selv. Reguleringsændringer skulle derimod gerne mindske risikoen for prisfald det er sådan set hele ideen. Der er ingen bobletendenser i det brede boligmarked og der skal vi bare være glade for de stigende priser da de er udtryk for, at det går bedre i dansk økonomi. Stigende priser på fast ejendom kan også være med til at øge forbrugernes forbrugslyst, noget som bestemt er velkomment, da forbrugskvoten i dansk økonomi er uhensigtsmæssigt lav. Lejlighedspriserne faldt i september efter lang tids vækst Indeks 2006 = Prisindeks for salg af ejerlejligheder Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 3

4 November bød på færre konkurser, men lidt flere tabte jobs Danmarks Statistik har offentliggjort tal for udviklingen i konkurser og tabte jobs frem til og med november i år. De nyeste tal viser, at der var 195 konkurser blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Samtidig gik der lidt over 0 jobs tabt vi skal tilbage til juli for at finde et lavere antal konkurser, men samtidig også tilbage til juli for at finde et så højt antal tabte jobs. I november er der sæsonkorrigeret sket et fald i antallet af konkurser blandt aktive virksomheder på 10 pct., og faldet sker i lyset af en ellers stigende trend siden starten af året. I de seneste 3 måneder har der gennemsnitligt været 910 tabte jobs i forbindelse med konkurser hver måned, så tallet for november på 1022 er altså lidt højere, end hvad vi har set de seneste måneder. Dog ligger antallet af tabte jobs stadig på et lavere niveau, end hvad vi har set det meste af året. Historisk set ligger konkurstallet ikke lavt det var en del lavere i 00 erne frem mod krisen i Man ville måske have ventet, at de generelle positive økonomiske konjunkturer ville presse antallet af konkursramte virksomheder nedad. En del af forklaringen på, at dette ikke er tilfældet, skal formentlig findes i en ændret erhvervsstruktur, hvor de såkaldte IVS ere fylder mere. Færre konkurser, flere tabte jobs Konkurser Konkurser i aktive virksomheder, sæsonkorrigeret, højre akse Tabte job, 3 mdr. gl. gnst., højre akse Tabte fuldtidsjob Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. DANSK ERHVERV 4

5 Byggeriet har moderat omkostningsvækst Selvom der er fuldt tryk på byggeriet, så oplever vi på nuværende tidspunkt ikke samme tendens til stigende byggeomkostninger, som vi så i tiden op til overophedningen. Dette viser tal for byggeomkostningerne fra Danmarks Statistik. Tilbage i 2006 og 2007 steg byggeomkostningerne i perioder med over 6 pct. om året. Selvom byggeomkostningerne også stiger nu, så gør de det aktuelt i et meget lavt tempo. De samlede byggeomkostninger er over det seneste år steget med beskedne 0,8 pct. Fokuserer vi på materialeomkostningerne, så er de stort set ikke steget det seneste år prisvæksten har kun været på 0,3 pct. Arbejdsomkostningerne er steget med 2,1 pct., men for blot et par år siden var væksten i arbejdsomkostningerne faktisk større end nu. Det lave prispres i byggeriet skal ses i lyset af to forhold. For det første er den globale inflation lav, hvilket sammen med en stærk kronekurs holder priserne på materialer nede. Dertil kommer, at antallet af udlændinge ansat i byggeriet i dag er højere end for 10 år siden. Der er i øjeblikket cirka udlændinge ansat i byggeriet, hvilket er med til at mindske risikoen for overophedning. Desværre har den positive vækst i antallet af udlændinge ansat i byggeriet dæmpet sig. Der er det samme antal udlændige ansat i byggeriet i dag, som der var for et år siden. Det sker til trods for, at stadig flere byggevirksomheder melder om mangel på arbejdskraft. At antallet af udlændinge ansat i byggeriet stagnerer, skyldes, at de lande, som vi normalt har haft rekrutteret medarbejdere fra, også oplever økonomisk fremgang, hvorfor arbejdere herfra ikke altid vælger Danmark. Det stramme arbejdsmarked taler eksempelvis for, at vi gør det nemmere for virksomhederne at rekruttere medarbejdere fra ikke-eu lande noget som i dag er meget svært, medmindre vi taler jobfunktioner med høj løn. Dertil kommer, at det giver god mening med reformer, som øger arbejdsudbuddet generelt. Det er positivt, at vi ikke på nuværende tidspunkt ser tendenser til omkostningsglidning i byggeriet men det stramme arbejdsmarked taler for, at der iværksættes initiativer, som mindsker risikoen for, at det kommer til at ske, for vi kan ikke ignorere, at der er tryk på arbejdsmarkedet i byggeriet. Byggeomkostningerne stiger ikke i samme omfang som før krisen 150 Indeks 2005K1= I alt Materialer Arbejdsomkostninger K1 2007K3 2010K1 2012K3 2015K1 2017K3 Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 5

6 KONTAKT Henvendelser angående Dansk Erhvervs Nøgletalsnyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på eller tlf DANSK ERHVERV 6