Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2008

Transkript

1 - en undersøgelse af 49 kommuners administration af reglerne om rådighed for kontant-, starthjælps- og integrationsydelsesmodtagere ISBN Arbejdsdirektoratet April 2009

2 Forord Som et led i udmøntningen af den politiske aftale Flere i Arbejde, blev det i juli 2004 besluttet, at direktoratet skulle føre tilsyn med kvaliteten af kommunernes arbejde med at sikre, at kontant- og starthjælpsmodtagere samt modtagere af introduktionsydelse er til rådighed for arbejdsmarkedet. Nu foreligger resultatet for Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn i af landets 98 kommuner er omfattet af undersøgelsen. Resten af kommunerne forventes gennemgået i Siden 1995 har Arbejdsdirektoratet fulgt a-kassernes arbejde med rådigheden for medlemmer af en a-kasse. Det har givet en meget positiv udvikling i antallet af fejl i a-kasserne. Fejlprocenten er faldet fra 29 pct. i 1995 til 4,6 pct. i Direktoratet har på den baggrund og med samme sigte undersøgt 49 kommuners rådighedsadministration i sager om personer, der kun har ledighed som problem. Det drejer sig om personer på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Kvaliteten af de 49 kommuners rådighedsadministration svinger meget. Mange kommuner har ingen fejl, men der er også kommuner, der har fejl i halvdelen af sagerne eller mere. Generelt finder direktoratet ikke, at resultaterne i denne undersøgelse er tilfredsstillende. Der er dog et bedre resultat for kommuner, hvor sagerne er udtrukket sent i tilsynsperioden end for de kommuner, hvor sagerne er udtrukket tidligt. Forhåbentlig vil denne udvikling fortsætte, så resultaterne for 2009 bliver bedre end resultaterne for Rapportens resultater viser, at der fortsat er grund til at have fokus på rådighedsadministrationen i kommunerne. Direktoratet håber at kunne bidrage til en positiv udvikling af rådighedsadministrationen i 2009, bl.a. ved løbende at offentliggøre resultaterne af tilsynet på vores hjemmeside og ved i endnu højere grad at gå i dialog med kommunerne om deres resultater. Jesper Hartvig Pedersen Direktør i

3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING FORMÅL... 2 KAPITEL 2 RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER SAMMENFATNING AF RESULTATERNE BENCHMARKING AF KOMMUNERNE ANBEFALINGER Kommunerne skal blive bedre til at træffe de rigtige afgørelser Kommunerne skal sikre, at de har klare rutiner for sagsbehandlingen DIREKTORATETS UDVIKLING AF TILSYNET... 5 KAPITEL 3 KVALITETEN I KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING OG AFGØRELSER RESULTATET AF SAGERNE FRA RÅDIGHEDSTILSYNET Sager med fejl Hvordan er fejlene fordelt på de forskellige typer af hændelser? Sager, der ikke kunne Sager, der er henlagt med bemærkninger Konklusion KAPITEL 4 BENCHMARKING AF KOMMUNERNE I RÅDIGHEDSTILSYNET BENCHMARKING AF KOMMUNERNES FEJL BENCHMARKING AF DE SAGER, DIREKTORATET IKKE KUNNE VURDERE BEDSTE OG DÅRLIGSTE KOMMUNER I BENCHMARKINGEN RESULTATET I DE KOMMUNER, DER ER UÆNDREDE EFTER KOMMUNALREFORMEN/HAR PILOTJOBCENTRE/HAR FORRETNINGSGANGSBESKRIVELSER RESULTATET I DE KOMMUNER, DER ER UDTRUKKET FRA OG MED 2. HALVÅR 2007 OG FREM KONKLUSION KAPITEL 5 METODE AFGRÆNSNING Hvilke personer Hvilke sager Hvilke kommuner HVORDAN ER TILSYNET GENNEMFØRT HVAD ER EN FEJL Sager, hvor kommunerne skal foretage et skøn Sager, hvor fortolkningen af reglerne er usikker Sager, hvor direktoratet ikke kan vurdere, om der er fejl Direktoratets vurdering af kommunernes fejl HVILKE KONSEKVENSER FÅR EN FEJL Konsekvens for kontanthjælpsmodtagerne Konsekvens for kommunerne BILAG 1. RESULTATET I SAGER FRA RÅDIGHEDSTILSYNET BILAG 2. ARBEJDSDIREKTORATETS AFRAPPORTERING TIL KOMMUNERNE ii

4 Oversigt over tabeller Tabel 1. Fejlprocent i tilsynet med kommunernes rådighedsadministration... 7 Tabel 2. Sager fra rådighedstilsynet... 7 Tabel 3. Hvilke fejl har kommunerne lavet i sagerne... 8 Tabel 4. Fordelingen af hændelser i rådighedstilsynet... 9 Tabel 5. Resultatet for alle kommuner i rådighedstilsynet Tabel 6. Andelen af sager, der ikke kunne Tabel 7. Resultatet i kommuner, der er uændrede efter kommunalreformen Tabel 8. Resultatet i kommuner, der blev sammenlagt ved kommunalreformen Tabel 9. Resultatet i kommuner, der har pilotjobcentre Tabel 10. Resultatet i kommuner, der ikke har pilotjobcentre Tabel 11. Resultatet i kommuner, der har forretningsgangsbeskrivelser Tabel 12. Resultatet i kommuner, der ikke har forretningsgangsbeskrivelser Tabel 13. Resultatet i kommuner, der er udtrukket fra sent i undersøgelsesperioden, dvs. 2. halvår 2007 og frem Tabel 14. Resultatet i kommuner, der er udtrukket tidligt i undersøgelsesperioden, dvs. 1. kvartal eller 1. halvår iii

5 Kapitel 1 Indledning 1.1 Formål Arbejdsdirektoratet fik i hjemmel til at føre tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed, konsekvenser og sanktion. Formålet med at føre tilsyn med kommunernes administration er at sikre en høj kvalitet i den kommunale rådighedsadministration og at sikre en større gennemsigtighed og mere ensartet sagsbehandling i kommunerne. Det understøtter samtidig regeringens arbejde med at sikre et velfungerende arbejdsmarked, hvor alle arbejdsmarkedsparate ledige kommer hurtigst muligt i arbejde. Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med sager om personer, der får kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Personerne må kun have ledighed som problem. Det drejer sig derfor om personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som skal være registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcentret 2. Efter reglerne kan direktoratet føre tilsyn med kommunernes materielle afgørelser. Det vil sige, om kommunerne har behandlet den enkelte sag korrekt efter reglerne. Hvis kommunernes afgørelser ikke er korrekte, mister kommunerne retten til refusion 3. Direktoratet gik i drift med tilsynet den 1. januar , og denne tredje rapport er en samlet afrapportering af tilsynet i 49 af landets 98 kommuner. I rapporten indgår resultaterne fra direktoratets systematiske rådighedstilsyn for Direktoratet har sammenlignet eller benchmarket - kommunerne med hinanden og holdt resultaterne op mod resultaterne fra tilsynet i Erfaringerne fra tilsynet bruges i rapporten til at komme med nogle generelle anbefalinger til kommunerne. På den måde håber direktoratet at give kommunerne nogle ideer til, hvordan de fortsat kan forbedre deres rådighedsadministration. 1 Se Lov nr. 423 af 9. juni 2004 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 2 Før 1. januar 2007 skulle personerne være tilmeldt Arbejdsformidlingen. 3 Staten giver kommunerne refusion for en del af udgifterne til kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, som udgangspunkt med 35 pct. for personer, der ikke er i tilbud, og med 65 pct. for personer, der er i tilbud. Hvis hjælpen er udbetalt i strid med reglerne, kan kommunerne ikke få refusion fra staten. 4 Inden da havde direktoratet gennemført et fase 1-tilsyn i 14 kommuner, se Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2004 på 2

6 Kapitel 2 Rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger Arbejdsdirektoratet har i 2008 undersøgt 49 kommuners afgørelser i sager om rådighed 5. I alt er der undersøgt sager om personer på kontanthjælp, 13 sager om personer på starthjælp og 7 sager om personer på introduktionsydelse. På grund af de få sager om personer på starthjælp og introduktionsydelse, har direktoratet i vurderingen af resultaterne ikke sondret mellem de forskellige typer af ydelser. Tilsynet med de 49 kommuner er foretaget dels ved gennemgang af sager, som kommunerne efter anmodning har sendt ind til direktoratet, og dels ved tilsynsbesøg ude i kommunerne. Direktoratet har undersøgt sager, hvor der har været en negativ hændelse 6 i en given periode i 2007 eller Nogle kommuner har kun fået undersøgt få sager. Det skyldes, at kommunen kun har indberettet få sager til Arbejdsdirektoratets sanktionsregister. I kommuner med meget få sager kan en enkelt fejl få meget stor betydning for fejlprocenten. Resultaterne for disse kommuner skal derfor med stor forsigtighed. En stor del af de undersøgte sager stammer fra 1. kvartal eller 1. halvår De fleste af de undersøgte kommuner er blevet lagt sammen med andre kommuner i forbindelse med kommunalreformen pr. 1. januar På trods af de mange sammenlægninger, som i starten utvivlsomt har skabt administrative udfordringer for de nye kommuner, finder direktoratet, at resultaterne i rapporten generelt bør give kommunerne anledning til overvejelser om deres rådighedsadministration. 2.1 Sammenfatning af resultaterne Direktoratet har set på i alt sager i det systematiske rådighedstilsyn. 1,6 pct. af sagerne har manglet så mange oplysninger, at direktoratet ikke kunne vurdere dem. Kommunerne har truffet forkerte afgørelser i 161 sager. Sammenholdes antallet af fejl med det antal sager, hvori det har været muligt at vurdere kommunernes afgørelser, får man en fejlprocent på 12,1 pct. Det er ikke tilfredsstillende. I 79 pct. af sagerne med fejl har kommunerne udbetalt for meget hjælp til en borger. Direktoratet har således konstateret, at kommunerne ikke havde ret til refusion for i alt kr. 7 Fejlene får ikke konsekvenser for ydelsesmodtagerne. I de tilfælde, hvor direktoratet har vurderet, at en korrekt afgørelse vil stille personen bedre, skal kommunen dog i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper selv tage afgørelsen op til vurdering igen. Direktoratet kunne ikke vurdere 22 sager, fordi kommunernes dokumentation i sagerne har været meget mangelfuld, eller fordi der slet ikke var nogen dokumentation om de negative 5 Kommunen skal vurdere en persons rådighed, hvis personen f.eks. udebliver fra en samtale på kommunen eller ikke møder i aktivering. Der skal også tages stilling til, om personen f.eks. skal rådighedsafprøves eller om den negative hændelse skal medføre en sanktion. 6 En negativ hændelse er en situation, hvor en person har handlet på en sådan måde, at kommunen skal undersøge, om den skal reagere over for personen. Det kan være i form af en sanktion eller en anden form for konsekvens. Det kan f.eks. være, at personen er udeblevet fra aktivering. I det tilfælde skal kommunen undersøge, om personens hjælp skal sættes ned i en periode. 7 Dog har Fredensborg Kommune ikke oplyst et refusionsbeløb. 3

7 hændelser. Det svarer til, at 1,6 pct. af alle sagerne, der indgik i tilsynet, ikke kunne. Der var i alt 11 kommuner med sager, der ikke kunne. I 7 af disse kommuner var der kun en enkelt sag, der ikke kunne. Direktoratet finder resultatet acceptabelt, og det er en klar forbedring i forhold til resultaterne fra direktoratets tidligere tilsyn. 2.2 Benchmarking af kommunerne Sammenligningen af kommunerne viser, at i alt 20 kommuner ud af de 49 undersøgte ikke administrerer rådighedsreglerne på en tilfredsstillende måde. Til gengæld havde 29 kommuner det svarer til 59 pct. af kommunerne en tilfredsstillende rådighedsadministration i de undersøgte sager. Benchmarkingen af kommunerne viser ikke nogen klar sammenhæng mellem om kommunerne blev sammenlagte eller var uændrede efter kommunalreformen, om kommunerne havde udarbejdet skriftlige forretningsgangsbeskrivelser, eller om der var tale om kommuner med pilotjobcentre. Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem kommunernes resultater i forhold til tidspunktet, hvor sagerne blev udtrukket. Kommuner, hvor sagerne blev udtrukket i 2. halvår 2007 eller senere, havde en fejlprocent på 6,5. Dette kunne måske tyde på, at der er forbedringer på vej på området? 2.3 Anbefalinger Kommunerne laver en række fejl i deres administration af reglerne om rådighed, som de skal rette op på. Især skal kommunerne være opmærksomme på, at der fortsat er mange fejl i sager om nedsættelse af hjælpen på grund af udeblivelse fra tilbud. Der er også fortsat en del fejl, fordi kommunerne har brugt reglerne på de forkerte persongrupper Kommunerne skal blive bedre til at træffe de rigtige afgørelser Kommunerne skal have fokus på regelændringer Mange kommuner er for længe om at få implementeret nye regler i deres sagsbehandling. Det viser sig bl.a. ved, at direktoratet har fundet fejl i 40,2 pct. af de sager, hvor en borger er udeblevet fra en rådighedsvurdering, CV- eller jobsamtale, jf. LAS 38 d, der trådte i kraft den 1. marts Direktoratet har endnu ikke behandlet særlig mange sager efter de øvrige bestemmelser, der også blev ændret den 1. marts eller den 1. oktober 2007, men tendensen til mange fejl i sagerne er den samme. Bruger reglerne på de forkerte persongrupper Kommunerne skal være opmærksomme på, om de bruger reglerne på den rigtige gruppe af personer. Hvis f.eks. en person får starthjælp eller kontanthjælp på satsen for unge under 25 år, som ikke er forsørgere, må kommunen ikke nedsætte hjælpen med en tredjedel i 3 eller 20 uger efter LAS 38 a. 7 pct. af fejlene i undersøgelsen skyldes at hjælpen fejlagtigt er nedsat med en tredjedel. Kommunerne skal have mere fokus på gentagelsestilfælde, og evt. sanktion i forbindelse med genoptagelse af udbetalinger Når det er anden gang inden for 12 måneder, at personen skal have en sanktion efter LAS 38 a, skal hjælpen sættes ned med en tredjedel i 20 uger og ikke blot i 3 uger. De fleste af de 6 pct. fejl i sager, hvor kommunen ikke har sat hjælpen ned med en tredjedel i 3 eller 20 uger, 4

8 skyldes, at kommunerne ikke har undersøgt, om en borger har fået en sanktion inden for de seneste 12 måneder. Derved kommer kommunerne til at give borgeren en forkert sanktion. I nogle tilfælde har en person fået stoppet hjælpen, og skal også have en sanktion, når hjælpen genoptages. Direktoratet har konstateret, at nogle kommuner glemmer at give sanktionen, når hjælpen bliver genoptaget. Kommunerne skal bruge de rigtige regler Kommunerne skal være opmærksomme på at bruge de rigtige regler. Direktoratet har set en del eksempler på, at hjælpen er stoppet efter LAS 41 i stedet for at der er foretaget fradrag efter LAS 38 d i tilfælde, hvor en person er udeblevet fra en jobsamtale i jobcenteret Kommunerne skal sikre, at de har klare rutiner for sagsbehandlingen Kommunerne bør have faste procedurer for at få indberettet fravær fra tilbud til kommunen og for at få nedsat hjælpen Næsten tre fjerdedele af sagerne i tilsynet 73 pct. - har handlet om, at en person en eller flere gange er udeblevet fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. På grund af den relativt store mængde sager, der handler om udeblivelser, er det ekstra vigtigt, at kommunerne har procedurer, der sikrer, at sagerne bliver behandlet korrekt. Blandt sagerne med fejl har direktoratet kunnet se, at ikke alle kommuner har haft faste procedurer for at få indberettet fravær fra tilbud eller for proceduren i forhold til at få nedsat hjælpen. Det har resulteret i, at der i nogle tilfælde er udbetalt hjælp uden at der er foretaget en forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen for evt. udeblivelse. Dokumentation i sagerne Kommunerne skal sørge for at bevare dokumentation for deres afgørelser i journaler eller lignende 8. Direktoratet kunne ikke vurdere kommunernes afgørelser i 1,6 pct. af sagerne, fordi der enten manglede notater i sagerne, eller fordi sagerne manglede væsentlige oplysninger. Ud over, at de manglende oplysninger betyder, at kommunerne ikke kan dokumentere rigtigheden af de allerede trufne afgørelser, indebærer de også en risiko for, at kommunerne kommer til at træffe en forkert afgørelse senere, ligesom kommunerne kan risikere at miste viden om personen. Det kan f.eks. ske, når en medarbejder i kommunen får andet arbejde. 2.4 Direktoratets udvikling af tilsynet Fra den 1. januar 2007 har direktoratets tilsyn taget udgangspunkt i kommunernes indrapporteringer til sanktionsregisteret 9. For også at behandle sager, hvor der ikke er givet en sanktion 10, har direktoratet valgt at gennemgå de indrapporterede cpr.-numre for en periode (et kvartal eller et halvår) for at konstatere eventuelle yderligere negative hændelse, der ikke er blevet sanktioneret. 8 Retssikkerhedsloven, forvaltningsloven m.v. bestemmer, at kommunerne skal notere oplysninger i forbindelse med, at de træffer afgørelse i en sag. Det gælder også, hvis kommunen træffer en afgørelse, der ikke får økonomiske konsekvenser for personen. 9 Fra 1. januar 2007 har kommunerne haft pligt til at registrere alle de sager om rådighed, hvor en person har fået en sanktion. Oplysningerne bliver samlet i sanktionsregisteret. Registeret skal bruges til at vise, hvordan de forskellige sanktioner fordeler sig i de enkelte kommuner. 10 Reglerne om, hvornår kommunerne skal give en kontanthjælpsmodtager en sanktion fremgår af 38 a - 41 i LAS. Når der har været en negativ hændelse, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion. Hvis en person f.eks. afslår et tilbud om arbejde, får personen en sanktion på en tredjedels nedsættelse i 3 uger af sin kontanthjælp, og hjælpen skal standses, hvis muligheden for at benytte tilbuddet består. Efter reglerne skal der dog ikke gives en sanktion, hvis den ledige havde en rimelig grund til ikke at tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter 13 i LAS. 5

9 Pr. 1. januar 2009 er etableret et register, hvor alle negative hændelser 11 i kommunerne registreres et hændelsesregister. Det vil betyde, at direktoratet kan føre tilsyn med sagsbehandlingen i alle de sager, hvor der har været en negativ hændelse. Det gælder både de sager, hvor kommunen har vurderet, at hændelsen ikke skulle føre til en sanktion eller anden konsekvens, og de sager, hvor hændelsen har fået en sanktion eller konsekvens for borgeren. I 2009 vil direktoratet først og fremmest gennemgå de resterende 49 kommuner. Herefter forventer direktoratet at udvælge nogle af de kommuner, der har klaret sig dårligst i denne rapport, til en fornyet gennemgang. Direktoratet har fra slutningen af 2008 i forbindelse med afrapporteringerne til den enkelte kommune bedt de kommuner, hvor resultatet er uacceptabelt, om en redegørelse for, hvilke initiativer, der er eller bliver iværksat med henblik på at rette op på kommunens sagsbehandling. Direktoratet er endvidere i 2009 begyndt løbende at offentliggøre resultaterne fra de enkelte kommuner på Direktoratet forventer i 2009 at sætte yderligere fokus på dialogen med kommunerne, bl.a. om direktoratets afrapporteringer til den enkelte kommune. 11 I denne undersøgelse er en negativ hændelse en situation, hvor en person har handlet på sådan en måde, at kommunen skal undersøge, om den skal reagere over for personen. Det kan være i form af en sanktion eller ved, at kommunen skal vurdere, om personen står til rådighed, dvs. foretage en rådighedsvurdering. Det kan f.eks. være, at personen ikke er mødt til en samtale i jobcenteret, eller at personen er udeblevet fra aktivering. I de tilfælde skal kommunen undersøge, om der skal foretages fradrag i hjælpen, om personens hjælp skal sættes ned i en periode m.v. 6

10 Kapitel 3 Kvaliteten i kommunernes sagsbehandling og afgørelser Direktoratet har gennemgået i alt sager i rådighedstilsynet. I alle sagerne har der været en negativ hændelse i kommunalt regi. Når der har været en negativ hændelse i en sag, skal kommunen lave en rådighedsvurdering af personen. Resultatet af gennemgangen af sagerne fra rådighedstilsynet er vist i bilag 2. I 22 sager kunne direktoratet ikke vurdere, om kommunerne havde behandlet sagen korrekt. Det skyldes, at der manglede for mange oplysninger i sagerne. Direktoratet har beregnet fejlprocenten på grundlag af de sager, der faktisk kunne. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, var der fejl i 161 sager, mens var rigtige. Det svarer til en gennemsnitlig fejlprocent på 12,1. Det er ikke tilfredsstillende. Det tilsvarende tal for 2007 var 7,2 pct. Den øgede fejlprocent kan muligvis skyldes kommunesammenlægningerne pr. 1. januar 2007, jf. nedenfor i afsnit 4.6. Der er desuden sket regelændringer på området i løbet af Stigningen i fejlprocenten skal også med det forbehold, at direktoratets udtrækningsmetode er ændret, jf. nedenfor i afsnit Tabel 1. Fejlprocent i tilsynet med kommunernes rådighedsadministration Sager fra Fejlprocent sager med fejl rigtige sager sager, der kunne Rådighedstilsynet , Rådighedstilsynet , Resultatet af sagerne fra rådighedstilsynet Direktoratet har konstateret, at kommunerne ikke har ret til refusion for i alt kr. 12 i 127 sager (se tabel 2). Det er sager, hvor kommunerne har udbetalt for meget til en borger. I 79 pct. af sagerne med fejl har kommunerne således udbetalt for meget til en borger. Det svarer til i gennemsnit kr. for hver sag, hvor en kommune mister refusion. Tabel 2. Sager fra rådighedstilsynet. Resultat 2008 sager Afgørelsen er rigtig Afgørelsen er forkert heraf mister kommunen ret til refusion i flg. antal sager: (127) Sagen kunne ikke 22 I alt Sager med fejl Kommunerne har som nævnt ovenfor lavet fejl i 161 sager. Tabel 3 viser antallet af fejl fordelt på de forskellige fejltyper. 12 Dog har Fredensborg Kommune ikke oplyst et refusionsbeløb. 7

11 Tabel 3. Hvilke fejl har kommunerne lavet i sagerne Fejltype Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2008 fejl Kommunen har ikke sat hjælpen ned med en tredjedel i 3 eller 20 uger (LAS a) Kommunen har fejlagtigt sat hjælpen ned med en tredjedel i 3 eller 20 uger 12 7 (LAS 38 a) Kommunen har ikke foretaget fradrag i hjælpen (LAS 38 d) Kommunen har fejlagtigt foretaget fradrag i hjælpen (LAS 38 d) 2 1 Kommunen har ikke foretaget fradrag i hjælpen (LAS 38 e) 5 3 Kommunen har ikke nedsat hjælpen forholdsmæssigt (LAS 39) Kommunen har ikke standset hjælpen (LAS 41) 2 1 Kommunen har fejlagtigt standset hjælpen (LAS 41) 14 9 Andet 5 3 I alt Anm.: 1. På grund af afrunding summerer tallet ikke til 100. De enkelte typer af fejl kan forekomme i sager med forskellige negative hændelser. Når en person ophører i et ordinært arbejde på grund af egne forhold, skal kommunen f.eks. sætte hjælpen ned med en tredjedel i 3 uger. Det samme gælder, når en person skal have ydelser igen efter, at ydelsen har været stoppet i en periode, fordi han eller hun har afslået et tilbud. I nogle tilfælde er der fejl, fordi kommunen ikke har sat hjælpen ned, når en person er udeblevet fra et tilbud m.v. på grund af sygdom uden at give besked til kommunen eller staten i jobcenteret. Halvdelen af fejlene sker, fordi kommunerne ikke har nedsat hjælpen til en person, der er udeblevet fra et tilbud eller en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Knap hver femte fejl 19 pct. sker, fordi kommunerne ikke har foretaget fradrag i hjælpen til en person, der er udeblevet fra jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering. 1 pct. af fejlene sker, fordi kommunerne fejlagtigt har foretaget et sådant fradrag i hjælpen pct. af fejlene skyldes, at kommunerne har anvendt LAS 38 a forkert. Enten er der givet en 1/3-sanktion, der ikke skulle være givet (eller sanktionen er i givet for 3 uger i stedet for 20 uger, eller omvendt), eller kommunerne har fejlagtigt undladt at give en 1/3-sanktion eller givet den for en forkert periode. Der er især tale om, at kommunerne har sat hjælpen ned for personer, som efter reglerne ikke kan få denne sanktion. Det gælder f.eks. de personer, der får kontanthjælp på ungesatsen. 9 pct. af fejlene skyldes, at kommunerne har standset hjælpen uden at have haft hjemmel til det efter LAS pct. af fejlene sker, fordi kommunerne ikke har standset hjælpen, selvom de burde have gjort det. I en lille andel af fejlene 3 pct. har kommunerne ikke foretaget fradrag i hjælpen til en person, der har undladt at registrere sig som arbejdssøgende, har undladt at lægge sit CV i Jobnet, eller som er blevet afmeldt, fordi personen ikke har bekræftet sin registrering 14. Pct. 13 Jf. LAS 38 d, der trådte i kraft den 1. marts Jf. LAS 38 e, der trådte i kraft den 1. oktober

12 3 pct. af fejlene skyldes andre forhold, fx at kommunerne ikke har givet et åbent tilbud i forbindelse med at hjælpen er blevet standset efter LAS 41, eller at kommunerne har nedsat hjælpen forholdsmæssigt efter LAS 39, selvom personen ikke var udeblevet uden en rimelig grund. Generelt viser tabellen, at kommunerne ikke er gode nok til at sætte hjælpen ned efter LAS 39, når en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud eller en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Ligeledes har kommunerne lavet mange fejl i tilfælde, hvor en person er udeblevet fra jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering Hvordan er fejlene fordelt på de forskellige typer af hændelser? Tabel 4 viser fordelingen af de negative hændelser på de sager i det systematiske rådighedstilsyn, som kunne. Tabellen viser også, hvordan fejlene i tilsynet fordeler sig på de forskellige typer hændelser. Endelig viser tabellen hvor stor en andel af fejl, der er i sagerne om de enkelte hændelsestyper. Man skal være opmærksom på, at for nogle af hændelsestyperne er der behandlet meget få sager. Fejlprocenten for disse hændelsestyper skal derfor behandles med et vist forbehold. Som det fremgår af tabellen, handler de fleste af de undersøgte sager handler om, at en borger udebliver fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. I 832 sager var en person udeblevet én gang, mens 140 sager handlede om en person, der var udeblevet gentagne gange fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Det svarer til, at i alt 972 sager i tilsynet dvs. 73 pct. af de sager, der kunne handler om udeblivelser. Tabellen viser også, at de fleste fejl i tilsynet er begået i de sager, som handler om udeblivelser fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Der var således fejl i 83 af de sager, hvor en borger var udeblevet én gang, mens der var fejl i 16 af de sager, hvor en borger var udeblevet gentagne gange fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Fejlprocenten i sagerne om udeblivelse én gang var 10 pct. Til sammenligning var der fejl i mere end hver tredje af de 82 sager, der handlede om, at personen var udeblevet fra en rådighedsvurdering, CV- eller jobsamtale. Tabel 4. Fordelingen af hændelser i rådighedstilsynet sager, der kan, i alt fejl Fejl i pct. af sager om de enkelte hændelsestyper Hændelsestype Har undladt at lade sig registrere som arbejdssøgende i jobcenteret Har ikke lagt sit CV i Jobnet senest 1 måned efter, at personen er registreret som arbejdssøgende i jobcenteret Har ikke bekræftet sin registrering som arbejdssøgende i jobcenteret og er derfor blevet afmeldt Har ikke vedligeholdt sit CV efter de regler, der er fastsat i medfør af LAB Har afslået formidlet arbejde

13 Er udeblevet fra en rådighedsvurdering, CV- eller jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør Rapport om det kommunale rådighedstilsyn ,2 Er udeblevet fra en opfølgningssamtale i kommunen ,6 Har undladt at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale og/eller foranstaltninger som led i en sygeopfølgningssamtale Har afvist deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning Er udeblevet fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning Har undladt at søge konkrete, åbne jobordrer efter krav fra jobcenteret Er uden rimelig grund ophørt med sit arbejde eller ansættelse med løntilskud Har uden rimelig grund afvist et tilbud efter LAB eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning ,2 Er uden rimelig grund udeblevet fra et tilbud eller en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning Er udeblevet gentagne gange fra tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning ,3 Person mellem 25 og 30 år, jf. 38 c, er ophørt med at finde, søge ind på eller afbryder en uddannelse uden rimelig grund I alt , Sager, der ikke kunne I 22 sager manglede der så mange oplysninger, at direktoratet ikke kunne vurdere, om kommunen havde afgjort sagen rigtigt eller forkert. Det svarer til 1,6 pct. af de undersøgte sager. På baggrund af kommunernes oplysninger til sanktionsregisteret kunne direktoratet se, at sagerne var relevante for rådighedstilsynet. Men enten var der slet ingen dokumentation i sagerne, eller også var dokumentationen meget mangelfuld. I nogle tilfælde har en kommune fx oplyst, at sagen var forlagt, eller at der ikke var andre oplysninger at finde i sagen end personens udbetalingshistorik. I ingen af disse situationer har direktoratet været i stand til at vurdere kommunens afgørelse Sager, der er henlagt med bemærkninger 71 af de sager, direktoratet har undersøgt, er blevet henlagt med bemærkninger. Dvs. at kommunernes afgørelse ikke er forkert, men der har været forhold i sagen, som direktoratet gerne vil gøre kommunerne opmærksom på. Der er primært tale om, at direktoratet har gjort kommunerne opmærksom på forvaltningsretlige forhold, fx notatpligten eller manglende partshøring Konklusion Resultatet af tilsynet med sagerne i det systematiske rådighedstilsyn er ikke tilfredsstillende. 10

14 Det er direktoratets holdning, at en gennemsnitlig fejlprocent på 12,1 i de sager, som direktoratet kunne vurdere, er for høj. Endvidere er det negativt, at fejlprocenten i forhold til resultatet for 2007 er steget med næsten 5 pct.-point fra 7,2 pct. til nu 12,1 pct. Stigningen i fejlprocenten skal dog med det forbehold, at de sager, som direktoratet i 2007 undersøgte, i de fleste tilfælde er sager, hvor kommunerne har foretaget en vurdering af sagen og har givet borgeren en sanktion. Direktoratet har siden den 1. januar 2007 set på de udtagne cpr.-numre over en periode, for på den måde også at finde sager, hvor kommunerne har overset en negativ hændelse eller har undladt at give en sanktion. Den ændrede udtræksmetode kan betyde, at undersøgelsen nu giver et mere præcist billede af kommunernes administration. Det er positivt, at andelen af sager, der ikke kunne, fordi der manglede journalnotater m.v., er faldet fra 11 pct. i 2005/2006 over 3,5 pct. i 2007 til nu (2008) 1,6 pct. og at de fleste af de berørte kommuner ikke havde et generelt problem på området. 1,6 pct. sager, der ikke kan ligger inden for det resultat, som direktoratet i denne undersøgelse anser for acceptabelt, jf. kapitel 4. Langt de fleste sager, hvor kommunerne skal vurdere, om en person står til rådighed, og om personen skal have en sanktion, opstår fordi personen er udeblevet fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. I disse sager laver kommunerne fejl i 10 pct. af sagerne, dvs. lidt færre fejl end gennemsnitligt for alle sagstyper. Flest fejl er der i nye sagstyper, som fx når en borger er udeblevet fra en rådighedsvurdering, CV- eller jobsamtale i jobcenteret, hvor der er fejl i 40,2 pct. af sagerne. Det er trods alt positivt, at der er forholdsmæssigt færre fejl i de sager, kommunerne har flest af og er blevet vant til at behandle, end i de øvrige sager, som er nye, og som indtil nu kun har optrådt i mindre omfang. 11

15 Kapitel 4 Benchmarking af kommunerne i rådighedstilsynet Med et billede af 49 kommuners administration er det oplagt at sammenligne kommunerne med hinanden. Direktoratet har dels brugt fejlprocenten, dels andelen af sager, der ikke kunne, til at indkredse de kommuner, der har et potentiale for forbedringer. Det fremgår af tabellerne i dette kapitel hvilke kommuner, der har klaret sig bedst, og hvilke, der har klaret sig dårligst. Nogle kommuner har indberettet meget få sager, og alle kommunens sager er derfor blevet gennemgået. I kommuner med meget få sager kan en enkelt fejl få meget stor betydning for fejlprocenten, og resultaterne skal derfor med stor forsigtighed. Det gælder navnlig Allerød, Assens, Dragør, Egedal, Gribskov, Hedensted, Hillerød, Samsø og Vallensbæk, hvor der er behandlet 5 sager eller mindre. Ligesom i sidste rapport har direktoratet anset en fejlprocent på 6 eller derunder for acceptabel. Det samme gælder for de sager, der ikke kunne. Kommuner med en acceptabel fejlprocent er markeret med grønt i tabellerne 8 11 i dette kapitel. En fejlprocent på mere end 6 er for høj. Det er dog direktoratets vurdering, at de kommuner, der har en fejlprocent mellem 6 og 15 forholdsvis let vil kunne opnå meget bedre resultater med en målrettet indsats. Disse kommuner er markeret med gult i tabellerne i dette kapitel. Direktoratet mener, at det er uacceptabelt med en fejlprocent på 15 pct. eller derover. Det samme gælder for kommuner med 15 pct. eller flere sager, der ikke kunne. De kommuner er markeret med rødt. 4.1 Benchmarking af kommunernes fejl I gennemsnit er der fejl i 12,1 pct. af de sager, som direktoratet kunne vurdere. Det er ikke tilfredsstillende. 11 kommuner ud af 49 har en fejlprocent på 15 pct. eller derover. Det drejer sig om følgende kommuner: Norddjurs, Frederikshavn, Thisted, Aalborg, Nordfyns, Høje-Taastrup, Gribskov, Samsø, Frederiksberg, Esbjerg og Fredensborg, Det er uacceptabelt med en så høj fejlprocent. 29 kommuner det svarer til 59 pct. af kommunerne i undersøgelsen havde en fejlprocent, på 6 eller derunder. Af disse havde 24 kommuner slet ingen fejl i de sager, som direktoratet undersøgte. Det er meget tilfredsstillende. Tabel 5 (jf. bilag 1) viser fejlprocenten for de 49 kommuner, der er blevet gennemgået. I de kommuner med meget få sager, der kunne, bør resultaterne fortolkes med stor forsigtighed. Det gælder f.eks. kommunerne Gribskov og Samsø, der har fået meget dårlige resultater, men hvor der begge steder kun er behandlet 2 sager. Det gælder dog også de kommuner med en meget lav fejlprocent baseret på meget få sager, som f.eks. Allerød, Assens, Dragør, Egedal, Hedensted, Hillerød og Vallensbæk. 12

16 4.2 Benchmarking af de sager, direktoratet ikke kunne vurdere I gennemsnit kunne direktoratet ikke vurdere 1,6 pct. af sagerne, fordi de manglede oplysninger. Det er en forbedring i forhold til året før, hvor 3,5 pct. af sagerne ikke kunne. I 2005/2006 var det 11 pct. af sagerne, der ikke kunne. 11 kommuner - eller 22 pct. af alle kommunerne i det systematiske rådighedstilsyn - havde sager, der ikke kunne. Det er de kommuner, der fremgår af tabel 6 (jf. bilag 1). Det er ikke tilfredsstillende, når en kommune har en høj andel af sager, der ikke kan. I Fredensborg manglede 21 pct. af sagerne så mange oplysninger, at direktoratet ikke kunne vurdere dem, og i Vordingborg var det 38 pct. af sagerne. 46 kommuner eller 94 pct. af alle kommunerne i rådighedstilsynet - havde 6 pct. eller færre sager, der ikke kunne. Det er en forbedring i forhold til 2007, hvor 83 pct. af kommunerne havde 6 pct. eller færre sager, der ikke kunne. Det er positivt, at der er blevet flere kommuner med tilstrækkelig dokumentation i sagerne. 4.3 Bedste og dårligste kommuner i benchmarkingen I dette afsnit vil direktoratet se på hvilke kommuner, der har klaret sig godt, henholdsvis dårligt i benchmarkingundersøgelsen. Ved vurderingen har direktoratet lagt vægt på fejlprocenten og andelen af sager, der ikke kunne. Direktoratet har endvidere kun set på kommuner, der har haft mindst 10 sager, der kunne i undersøgelsen. Følgende 12 kommuner klarede sig samlet set bedst: Herning, Hvidovre, Kerteminde, København, Køge, Odense, Odsherred, Randers, Skive, Slagelse, Sorø og Tønder. Det er kommuner, der både havde en fejlprocent og en andel af sager, der ikke kunne, på 0 pct. Især er der grund til at fremhæve Køge og Odense, der med relativ mange sager, (75 hhv. 72), ingen fejl havde. Følgende kommuner klarede sig dårligst i tilsynet: Esbjerg, Frederiksberg, Frederikshavn, Høje-Taastrup, Nordfyn, Norddjurs, Thisted, Aalborg og specielt Fredensborg, der på samme tid havde en stor andel sager, der ikke kunne (21 pct.) og en meget høj fejlprocent (64 pct.). Disse kommuner havde flere end 15 pct. fejl og/eller sager, der ikke kunne. 4.4 Resultatet i de kommuner, der er uændrede efter kommunalreformen/har pilotjobcentre/har forretningsgangsbeskrivelser Direktoratet har set på, om der er forskel på resultaterne i kommunerne ud fra forskellige kriterier, jf. tabel 7-12 (bilag 1): - om kommunen er uændret efter kommunalreformen - om kommunen har pilotjobcenter - om kommunen har forretningsgangsbeskrivelser Skriftlige retningslinjer eller beskrivelser af forretningsgange for sagsbehandlingen 13

17 Fejlprocenten i de kommuner, der er uændrede efter kommunalreformen, er 11,1 pct. Fejlprocenten i kommuner med pilotjobcentre er 17 pct. Fejlprocenten i kommuner, der har udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser, er 10,8 pct. Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om stor spredning kommunerne imellem, ligesom der for nogle kommuners vedkommende er tale om få sager i undersøgelsen. Desuden er der for så vidt angår kommuner med pilotjobcentre og kommuner, der er uændrede efter kommunalreformen tale om, at få kommuner tegner sig for en meget stor del af fejlene. Der ser ud fra tabel 7-9 ikke ud til at være nogen klar sammenhæng mellem om kommunerne blev sammenlagte eller var uændrede efter kommunalreformen, om kommunerne havde udarbejdet skriftlige forretningsgangsbeskrivelser, eller om der var tale om kommuner med pilotjobcentre. 4.5 Resultatet i de kommuner, der er udtrukket fra og med 2. halvår 2007 og frem Direktoratet har også set på, om der er forskel på resultaterne i de kommuner, der er udtrukket i 1. kvartal eller 1. halvår 2007 i forhold til 2. halvår 2007 eller senere. Udover kommunalreformen den 1. januar 2007 var der også en del regelændringer pr. 1. marts Som tabel 13 (jf. bilag 1) viser, er fejlprocenten i kommuner, der er udtrukket fra og med 2. halvår 2007 eller senere, 6,5 pct. Fejlprocenten er således næsten den halve i forhold til kommuner, der er udtrukket i 1. kvartal eller 1. halvår 2007, jf. bilag 14. Man skal igen være opmærksom på, at der er tale om stor spredning kommunerne imellem, ligesom der for nogle kommuners vedkommende er tale om få sager i undersøgelsen. 4.6 Konklusion Sammenligningen af kommunerne viser, at i alt 29 kommuner det svarer til 59 pct. af kommunerne havde en tilfredsstillende rådighedsadministration. Det er kommuner, som havde 6 pct. eller færre fejl og som på samme tid havde 6 pct. eller færre sager, der ikke kunne. 20 kommuner ud af de 49, svarende til 41 pct. af kommunerne i undersøgelsen, administrerede ikke rådighedsreglerne på en tilfredsstillende måde. Det er kommuner, der havde flere end 6 pct. fejl og/eller flere end 6 pct. sager, der ikke kunne. Disse kommuner bør overveje, hvilke tiltag der er nødvendige for fremover at sikre en acceptabel administration. Direktoratet har også set på resultaterne i de 11 kommuner, der er uændrede efter kommunalreformen. Disse 11 kommuner har en gennemsnitlig fejlprocent på 11,1. Fejlprocenten for sammenlagte kommuner var 12,3. Man kunne forestille sig, at kommuner, der var uændrede efter kommunalreformen, ville klare sig bedre i undersøgelsen, idet de ikke har skullet lægge to eller flere forvaltninger sammen. Undersøgelsen viser imidlertid ikke nogen afgørende forskel på sammenlagte og uændrede kommuner. Der er dog stor forskel på de uændrede kommuner, idet godt halvdelen af dem slet ingen fejl havde. 14

18 Direktoratet har ikke kunnet se nogen sikker sammenhæng mellem de kommuner, der har udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser og andelen af fejl. Direktoratet har ligeledes ikke kunnet se nogen sikker sammenhæng mellem de kommuner, der har pilotjobcentre og andelen af fejl. Til gengæld er fejlprocenten for kommuner, hvor sagerne er udtrukket fra 2. halvår 2007 og frem, på 6,5. Fejlprocenten for kommuner, hvor sagerne er udtrukket 1. kvartal eller 1. halvår 2007 er på 13,3 pct. Fejlprocenten er dermed halveret for kommunerne med de sidst udtrukne sager i forhold til kommunerne med de først udtrukne sager. Direktoratet har fundet mange fejl i sager efter LAS 38 d. Denne bestemmelse trådte i kraft den 1. marts 2007, og lidt af forklaringen på den faldende fejlprocent kan muligvis være, at kommunerne først skulle lære at bruge bestemmelsen rigtigt 16. En anden forklaring kan være, at de kommuner, der er sammenlagt pr. 1. januar 2007, over tid har fået bedre styr på deres administration. Begge forklaringer understøttes af de oplysninger, direktoratet har fået fra kommunerne under tilsynsbesøg. Ligeledes har Frederiksberg og Vordingborg Kommuner i de redegørelser, direktoratet har bedt dem om, bl.a. henvist til de komplicerede regler på området og til kommunesammenlægningerne som forklaringer på fejlene. 16 En nærmere gennemgang af disse sager viser, at for perioderne 1. kvartal/1. halvår 2007 var der fejl i ca. hver anden af sagerne, mens der for de sager, der er udtrukket senere, var fejl i ca. hver fjerde 15

19 Kapitel 5 Metode 5.1 Afgrænsning Hvilke personer Undersøgelsen omfatter personer på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Direktoratet har kun set på de sager, hvor en person skal være tilmeldt staten i jobcenteret som arbejdssøgende. Det drejer sig om de personer, der kun har ledighed som et problem, og som efter kommunens vurdering kan arbejde Hvilke sager Direktoratet har kun set på sager, der er rådighedsrelevante. En sag er rådighedsrelevant, når kommunen efter reglerne har pligt til at vurdere, om personen står til rådighed, og om den negative hændelse skal have konsekvenser for personen. Rapporten omfatter sager, hvor der har været en negativ hændelse efter 1. januar 2007, og hvor der er sket afrapportering til kommunen i perioden januar 2008 januar I denne undersøgelse er en negativ hændelse en situation, hvor en person har handlet på sådan en måde, at kommunen skal undersøge, om den skal reagere over for personen. Det kan være i form af en sanktion eller ved, at kommunen skal vurdere, om personen står til rådighed, dvs. foretage en rådighedsvurdering. Det kan f.eks. være, at personen ikke er mødt til en samtale i jobcenteret, eller at personen er udeblevet fra aktivering. I de tilfælde skal kommunen undersøge, om der skal foretages fradrag i hjælpen, om personens hjælp skal sættes ned i en periode m.v. Der er oprettet en sag for hver negativ hændelse. Der kan således være flere hændelser på det samme cpr.-nummer Hvilke kommuner Der indgår 49 kommuner i tilsynet. Den anden halvdel af kommunerne skal gennemgås i Hvordan er tilsynet gennemført Til brug for denne rapport har direktoratet udtaget sager ved hjælp af kommunernes indrapporteringer til sanktionsregisteret. Det vil sige, at direktoratet kun har fået besked om sagen fra kommunen, hvis kommunen har vurderet, at en hændelse skulle føre til en sanktion. Direktoratet har valgt at se på de indberettede cpr.-numre over en periode på et kvartal eller et halvår for derved også at kunne se på hændelser, som kommunen har valgt ikke at sanktionere. Dette har betydet, at sagstallet for nogle kommuner er blevet meget højt, fordi der har vist sig at være mange hændelser for det enkelte cpr.-nummer. Andre kommuner har ikke indberettet særlig mange sager og/eller der har ikke været mere end en eller få hændelser for det enkelte cpr.-nummer, og har derfor fået behandlet færre sager. For ikke at bruge for mange ressourcer på enkelte kommuner, og for at undgå at tilsynet skal belaste kommunerne uforholdsmæssigt, er direktoratet begyndt maksimalt at udtrække 25 cpr.numre til gennemgang. 17 Det handler om personer i match

20 I rapporten fra 2008 undersøgte direktoratet hovedsagelig sager, hvor den negative hændelse førte til en sanktion eller konsekvens for borgeren. Det skyldes, at direktoratet mht. sager, der blev udtrukket for perioder før 1. januar 2007, var nødt til at udtage sager til tilsynet ved at bede kommunerne lave en liste over rådighedsrelevante 18 sager, hvor der i en given periode havde været en negativ hændelse. Ud fra denne liste valgte direktoratet et antal sager til tilsynet. Kommunerne oplyste typisk om sager, hvor en negativ hændelse havde ført til en sanktion eller anden konsekvens for personen. Direktoratet så derfor som udgangspunkt ikke sager, hvor kommunen havde vurderet, at en negativ hændelse ikke skulle føre til en sanktion eller konsekvens for personen. Den ændrede udtræksmetode kan betyde, at undersøgelsen nu giver et mere præcist billede af kommunernes administration. 5.3 Hvad er en fejl I denne undersøgelse er en afgørelse med fejl som udgangspunkt en afgørelse, hvor direktoratet vurderer, at kommunens afgørelse burde have fået et andet resultat. Når en kommune ikke har foretaget den lovpligtige rådighedsvurdering i forbindelse med en negativ hændelse, har direktoratet også anset det for en fejl. Direktoratet har endelig registreret en kommune for en fejl, når den har truffet en rigtig afgørelse, men ikke har sat afgørelsen i værk. Det kan f.eks. dreje sig om, at kommunen har truffet afgørelse om, at en persons hjælp skal sættes ned i en periode, men så ikke sætter udbetalingen til personen ned i perioden Sager, hvor kommunerne skal foretage et skøn I de sager, hvor kommunerne skal foretage et skøn i forbindelse med sagsbehandlingen, har direktoratet kun set på, om skønnet ligger inden for lovgivningens rammer. Direktoratet har kun registreret kommunerne for en fejl, hvis skønnet ligger ud over de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en kommune i sin afgørelse lægger vægt på kriterier, der ikke er relevante i sagen Sager, hvor fortolkningen af reglerne er usikker Reglerne om rådighed, konsekvens og sanktioner er forholdsvis nye. Kommunerne har derfor kunnet være usikre på, hvordan de skal forstå reglerne. Det gælder især, når Ankestyrelsen endnu ikke har vurderet, hvordan en bestemt regel skal fortolkes. Kommunerne kan opleve, at sagsbehandling, som direktoratet før har accepteret, senere bliver anset for forkert, fordi Ankestyrelsen i mellemtiden har truffet en afgørelse, der præciserer, hvordan en regel skal forstås Sager, hvor direktoratet ikke kan vurdere, om der er fejl I en del af de rådighedsrelevante sager kunne direktoratet ikke afgøre, om kommunen havde lavet fejl, eller havde behandlet sagen korrekt. Det skyldes, at der enten manglede oplysninger i sagerne, eller at der slet ikke var oplysninger i sagerne. Disse sager indgår ikke i opgørelsen af fejl eller beregningen af fejlprocenter. 18 En sag er rådighedsrelevant, hvis kommunen skal vurdere personens rådighed, f.eks. fordi personen ikke møder i aktivering eller ikke kommer til samtaler, som kommunen har indkaldt til. Hvis en person er fritaget fra at stå til rådighed i en periode, f.eks. på grund af sygdom eller barsel, er sagen ikke rådighedsrelevant. 17

21 5.3.4 Direktoratets vurdering af kommunernes fejl Direktoratet giver kommunerne en samlet tilbagemelding om kvaliteten af deres rådighedsadministration i de sager, der er undersøgt 19. Ved vurderingen overfor kommunerne har direktoratet lagt vægt på andelen af fejl. Der er samtidig lagt vægt på andelen af sager, som direktoratet ikke kunne vurdere, fordi der manglede dokumentation. De kommuner, der ikke overholder deres notatpligt, kan derfor risikere at få en kritisk tilbagemelding, selvom de ikke havde fejl i de sager, der kunne. I denne rapport har direktoratet ud over andelen af sager, som ikke kunne brugt fejlprocenten i forhold til de sager, der kunne, til at vurdere kommunerne i forhold til hinanden. 5.4 Hvilke konsekvenser får en fejl Konsekvens for kontanthjælpsmodtagerne Direktoratets vurderinger får ikke direkte konsekvenser for de personer, som sagerne handler om. Direktoratet har nemlig ikke hjemmel til at ændre kommunernes afgørelser overfor personerne. Det har ingen betydning, om direktoratet mener, at kommunen burde have truffet en mere bebyrdende eller begunstigende afgørelse overfor en person. Kommunen kan dog - og skal i visse situationer - i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper selv tage en afgørelse op og vurdere den igen. Det gælder, hvis direktoratet har vurderet, at en korrekt afgørelse vil stille personen bedre Konsekvens for kommunerne Når direktoratet har vurderet, at en kommune har udbetalt kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse ved en fejl, kan kommunen ikke få refusion fra staten. Bilag 1. Resultatet i sager fra rådighedstilsynet 19 Se bilag 2, der beskriver hvad direktoratet afrapporterer til kommunerne. 18

22 Tabel 5 til 14 på de følgende sider viser resultaterne i sager fra rådighedstilsynet opgjort efter forskellige kriterier. I tabel 5 og 6 er kommuner med ikke tilfredsstillende resultater markeret med gult, og kommuner med uacceptable resultater markeret med rødt. Fejlprocenten og procentdelen af sager, der ikke kunne, er afrundet til nærmeste hele tal. Det gælder dog ikke den gennemsnitlige fejlprocent/procentdel af sager, der ikke kunne. Tabel 5. Resultatet for alle kommuner i rådighedstilsynet Kommune Fejlprocent sager med fejl sager, der ikke kunne Andel af sager, der ikke kunne (pct.) sager, der kunne Refusions beløb i kr. behandlede sager Allerød Assens Billund Brønderslev- Dronninglund Dragør Egedal Hedensted Herning Hillerød Hvidovre Kerteminde København Køge Odense Odsherred Randers Silkeborg Skive Slagelse Sorø Syddjurs Tønder Vallensbæk Ærø* Varde Faxe Svendborg Jammerbugt Rudersdal Haderslev Guldborgsund Langeland Vordingborg Århus Favrskov Greve