IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES"

Transkript

1 IPBES [IPÆS]! Hvad er IPBES Biodiversitetskrisen IPBES i Danmark Resultater fra IPBES Dansk natur Økosystemydelser Verdensmål Lars Dinesen, Danish IPBES hub lars.dinesen@snm.ku.dk Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

2 Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

3 Fix mig en IPCClignende ting, men for biodiversitet! Jacque Chirac, 2005 Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

4

5 Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

6 Årsag? Hvad er lige problemet?

7 Planetary Boundary Science 2015 The Biodiversity Crisis is larger than that of global climate change

8 Vægten af alt levende Selvom mennesket udgør én ud af ca. 10 millioner dyrearter, så udgør vi sammen med vores husdyr ca. 7 % af den samlede vægt af alle dyr på jorden og vejer 24 gange så meget som alle vildtlevende pattedyr. Yinon M. Bar-Ona PNAS 115(25): (May 2018); Menneskehedens råderum er overskrevet, forstået på den måde at vores forbrug af bioressourcer ligger højere end dét naturen kan nå at gendanne (biokapaciteten) Carsten Rahbek & Anders S. Barfod Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018

9 Essensen af IPBES Tre ting om IPBES IPBES leverer videnskabelig konsensusrapporter på anmodning. Udarbejder rapporter på tværs af fagskel Anviser i sine rapporter politiske handlemuligheder. Rapporterne skal vedtages af de deltagende parter i IPBES. Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

10

11 IPBES i Danmark Intergovernmental science-policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services Strategiske formål Støtte de danske forskningsgrupper bidrag til det internationale udredningsarbejde og danne ramme for ansøgninger om finansiel støtte af IPBES relevante forskningstemaer. Oplysning af den danske offentlighed, interessenter og politiske beslutningstagere om resultaterne af IPBES virke. Carsten Rahbek & Anders S. Barfod Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018

12 IPBES Intergovernmental science-policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services Præsentation af resultater i Folketinget, styrelser og foreninger Afholdelse af IPBES seminarer og workshops Vidensdeling og kommunikation Ekspertdeltagelse i danske delegationer til IPBES plenarmøder Danske eksperter indgår som hovedforfatter i IPBES Assessment Nordisk IPBES like Assessment Ansøgninger vedr. IPBES aktiviteter målrettet borgere, gymnasieelever og politikere Nyttige links IPBES i Danmark: Det internationale IPBES-sekretariatet i Bonn: Det europæiske IPBES-netværk: Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

13

14

15 Selvom beskyttede områder er ekspanderet i regionen kan de ikke alene imødegå tabet af biodiversitet Procuktionsbaserede støtte har betydet intensivering i landbrug og skovbrug og sammen med bymæssig udvikling har det betydet tab af biodiversitet Biodiversiteten i Europa og Central Asien er i vedvarende kraftig tilbagegang I de senere år har nationale og internationale policies og tiltag bidraget til at vende nogle af de negative udviklingsretninger for biodiversiteten Regionen er delvist afhængige af net import af fornybare resurser udenfor regionen Et mix of poltiske muligheder, og forvaltnings tilgange er tilgængelige for offentlige og private aktører i Europa, men yderligere kommitment er nødvendigt Ændringer i land-use er den største direkte årsag til tab af biodiversitet og økosystemydelser i regionen Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

16 Det lader sig gøre.. > Genopretning af Lille Vildmose Aage V Jensen Fonde Naturstyrelsen Kommuner Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

17 Vilde bestøvere er gået tilbage i udbredelse og diversitet og antal i NV Europa og Nordamerika Intensiv landbrug truer bestøvere. Mere bæredygtigt landbrug og imødegåelse af ensartede homogene landbrugsarealer er en afgørende strategisk respons ift. at imødegå nedgang i bestøvere Globalt er op mod 90 % af vilde blomstrende plantearter afhængige i det mindste delvist af befrugtning udført af bestøvere Sårbarheden ift. pesticider kan imødegås ved at reducere anvendelsen og søge anvendelse af alternativer Langt størstedelen af bestøverne er vilde arter inklusiv arter af bier Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

18 Investeringer i genopretning af landskaber giver god økonomisk mening og indtægterne overstiger oftest udgifterne det bliver dyrere at vente kost of inaction Foramning af landskaber og områder via menneskelige aktiviteter påvriker mindst 3.2 mia. mennesker negativt, og skubber planeten mod en sjette masse udryddelses krise Eliminering af perverse incentives, der medfører degradering af landområder og biodiversitet og til gengæld identifikation af positive incentives der adopterer bæredygtig landskabssforvaltning De eksisterende miljøkonventioner udgør en god og hidtil ikke overgået platform for actioner men komitment er for lille Hurtig ekspansion af ikke bæredygtig landbrug med afgrøder og græsning med husdyr er de to største direkte årsager til forarmning af landskab og landområder Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

19

20 Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

21 Danish Natura 2000-areas 113 bird areas 261 habitat areas 252 N2000 areas 3,590 km² land 18,686 km² marin Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

22 HVAD GØR VI I DANMARK FOR AT KOMME TÆTTERE PÅ MÅLENE? % Natura 2000-områder af EU-landenes areal Tiltrådt 2020 Biodiversitetsmål (17% af landarealet skal beskyttes) Carsten Rahbek & Anders S. Barfod Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018

23 % Natura 2000 af landenes areal HVAD GØR VI I DANMARK FOR AT KOMME TÆTTERE PÅ MÅLENE? Natura 2000 vs. befolkningstæthed i EU Slovenien Tiltrådt 2020 Biodiversitetsmål (17% af landarealet skal biodiversitet beskyttes) Sverige EU27 Danmark (9%) Storbritanien Holland Befolkningstæthed (Indbyggere pr. km 2 ) Sammenstillet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitets

24 EU Habitat reports Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

25 Hvad er der brug for at vide mere om? Arter (Hvilke? Hvor mange? Hvor?) Økologi (modstandsdygtighed overfor klimaforandring og ekstreme vejrbegivenheder) Trusler (især mangel på kontinuitet, fragmentering, kvælstofberigelse og klimaforandringer) Landskabsfragmentering. Kilde: Google Earth Vores iver for at beskytte den biologiske mangfoldighed overgår ofte vores viden om samme Kvælstofdeposition. Kilde: Inst. for miljøvidenskab, AU, 2016 Klima. Kilde: IPCC 2016 Carsten Rahbek & Anders S. Barfod Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018

26 HVAD GØR VI I DANMARK FOR AT KOMME TÆTTERE PÅ MÅLENE? Udfordringerne for dansk natur og biodiversitet Mangel på plads til naturen Mangel på plads til naturen Mangel på plads til naturen Manglende kvalitet/funktionalitet eksisterende naturområder Kvælstofbelastningen i naturen Carsten Rahbek & Anders S. Barfod Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018

27 Biodiversitet og mennesket Den samlede værdi af naturen ydelser til menneskeheden er blevet opgjort til 200 billioner Dkr om året, svarende til næsten dobbelt så meget som jordens samlede bruttonationalprodukt. Constaza et al. Nature 387: (May 1997) Carsten Rahbek & Anders S. Barfod Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018

28 Biodiversitetskrisen og verdensmålene 14. Liv under vand Bevare og forvalte havets ressourcer på en bæredygtig vis 15. Liv på land Beskytte og fremme bæredygtig forvaltning af terrestriske økosystemer, bekæmpe forarmning af landskaber, samt stoppe tabet af biodiversitet. For de fleste verdensmål gælder det at man ikke kan nå dem med mindre man indtænker biodiversitetskrisen Lars Dinesen Kommunernes Vand- og Naturnetværksmøde, 1. november 2018

29 IPBES sikrer en væsentlig forøgelse af vores viden om biodiversitet og økosystemydelser Status, trends, usikkerhed i resultater, risici og konsekvenser samt handlemuligheder National uptake Lokal implementering

Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018

Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018 Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018 Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del Bilag 9 Offentligt Kl. 11.15 11.20 Kort om biodiversitetskrisens udfordringer Kl. 11.20

Læs mere

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark. IPBES i Danmark Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark thor.hjarsen@snm.ku.dk www.ipbes.dk IPBES = The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services [IPÆS]!

Læs mere

NATUR OG BIODIVERSITET

NATUR OG BIODIVERSITET NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

Aichi-målene, hvad går de ud på?

Aichi-målene, hvad går de ud på? Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte

Læs mere

Naturpanelet. Intergovernmental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services

Naturpanelet. Intergovernmental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services Naturpanelet Intergovernmental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services Hvad er Naturpanelet (IPBES)? 2) Status for den internationale proces 3) Aktiviteter frem til næste plenarmøde 3) Forankring

Læs mere

Prioritering af indsatser i den danske natur

Prioritering af indsatser i den danske natur Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center

Læs mere

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History

Læs mere

Fokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen

Fokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen Fokus på levesteder Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Inspiration fra Andes EU direktiverne NOVANA og rapportering Natura 2000 Habitatdirektivets bilag 4 og 3 Afsluttende bemærkninger

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Leeuwarden Deklarationen

Leeuwarden Deklarationen Leeuwarden Deklarationen Rådgivende Udvalg for Vadehavet 12. Januar 2018. Heidi Nielsen Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, den politiske overbygning 1978: Samarbejdet påbegyndes 1982: Københavnsdeklarationen

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 8.7.2010 B7-0000/2010 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2010 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om biodiversitetens

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Anders Højgård Petersen

Anders Højgård Petersen Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,

Læs mere

ZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4735 Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark Flash Eurobarometer on biodiversity Flash 219 questionnaire Q1. Kender du til ordet biodiversitet? [KUN ET SVAR MULIGT]

Læs mere

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger

Læs mere

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Møde i Rådgivningspanelet for DCE, 6. marts 2019 Mads Leth-Petersen Baggrund FN vedtog 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål i sept. 2015

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Bæredygtighed med RISE

Bæredygtighed med RISE B Bæredygtighed med RISE Indlæg til Natur og miljø konference, 27-28. maj, session G5. miljøledelse på landbrug Veje til en bæredygtig udvikling Frank Oudshoorn, special konsulent Landbrug & Fødevare,

Læs mere

Kan vi helt undvære pesticider?

Kan vi helt undvære pesticider? Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Carsten Rahbek Professor and Centerleader Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

Naturkommuner Giv naturen plads

Naturkommuner Giv naturen plads Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Folket og forskerne i forening - Citizen science Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet

Læs mere

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Blomsterblandinger og bestøvende insekter Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Målrettet forvaltning i små forvaltninger

Målrettet forvaltning i små forvaltninger Målrettet forvaltning i små forvaltninger Implementering af Ramsar konventionen og Biodiversitetskonventionen i nordiske små samfund 11 12. september 2014 i Tórshavn Lars Dinesen, STRP member Ramsar Convention

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Arrangør Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid 15. 16. april 2013 Sted Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Universitet Ole Maaløes Vej 5 2200 København

Læs mere

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular

Læs mere

Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession

Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 3. maj 2013 Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession Efter den recession, der kendetegnede 2012, forventes

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

En ny national plan for for for artsforvaltning

En ny national plan for for for artsforvaltning En ny national plan for for for artsforvaltning Biodiversitetssymposium 28.-29. januar 2015 Af Michael Grell migre@nst.dk Naturstyrelsen, Biodiversitet og arter NLK Anbefaling 1: Klare mål og strategier

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Borgmesterpagten Finansiering af klima- og energiplaner i Europa Jeppe Mikel Jensen, CoMO

Borgmesterpagten Finansiering af klima- og energiplaner i Europa Jeppe Mikel Jensen, CoMO Borgmesterpagten Finansiering af klima- og energiplaner i Europa 2017.10.16 Jeppe Mikel Jensen, CoMO Kort overblik resultater (1/2) Facts om Borgmesterpagten 7,600+ signatory cities, 390+ regions, provinces

Læs mere

Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde

Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde 2014 1 Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig

Læs mere

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet

Læs mere

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist. Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø Bekendtgørelsen indeholder tre tilskudsordninger. Den erhvervsøkonomiske

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Respons-Inducing Sustainability Evaluation ( RISE ) Holistisk vurdering af bæredygtigheden af landbrugsproduktionen

Læs mere

GBIF, biodiversiteten

GBIF, biodiversiteten Et kort over udbredelsen af de mere end 270 millioner fugledata i GBIF. Selvom datamængden er stor, er der stadig store områder med ret beskedne data. Kort: Jan Legind, GBIF. Af Finn Borchsenius, Isabel

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete

Læs mere

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets

Læs mere

Udfordringer og indsatser på havet

Udfordringer og indsatser på havet Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 27.7.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om EU's

Læs mere

Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management

Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management Rikke Juul Monberg & Maya Sepehri www.skovognatur.dk/natur/invasivearter/ Debat om invasive arter Kategorisering:

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

Prisen for klimasikring

Prisen for klimasikring Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk NASA, 2017 Næst-varmeste

Læs mere

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra? Hvor kommer vi fra? Forskning: Grønlands Fiskeriundersøgelser (Kbh.) 1946-92 Flytter til Grønland 1993-96 1995 EcoGreen Workshop 2001 Afd. for Marin Økologi 2005 Grønlands Klimaforskningscenter 2009 Miljøenhed

Læs mere

GIV NATUREN PLADS. forslag til et grønnere Danmark GIV NATUREN PLADS 1

GIV NATUREN PLADS. forslag til et grønnere Danmark GIV NATUREN PLADS 1 PLADS GIV NATUREN forslag til et grønnere Danmark GIV NATUREN PLADS 1 INDHOLD En rigere og vildere natur 4 Danmark som verdens førende på klimaområdet 8 Et sprøjtefrit Danmark 10 Forsidefoto: Kristian

Læs mere

for en vild verden Dansk Zoologisk Selskabs magasin

for en vild verden Dansk Zoologisk Selskabs magasin # 19 for en vild verden Dansk Zoologisk Selskabs magasin JUNI 2019 2 UDGAVE #19 - JUNI 2019 UDGIVER HABITAT Dansk Zoologisk Selskab(DZS) C/o Forlaget BIOS Vennemindevej 65 kld. 2100 København Ø. www.dzs.dk

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

National strategi for biodiversitet nødvendig

National strategi for biodiversitet nødvendig Nr. 242 juni 2007 National strategi for biodiversitet nødvendig Svært for Danmark at leve op til EU s krav om at standse tab af biologisk mangfoldighed En femtedel arter truet af udryddelse > Netværk af

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 14.9.2010 B7-0000/2010 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2010 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om

Læs mere

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur

Læs mere

FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING

FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING Præsentation ved Danske Vandværkers konference: Regulering af drikkevandet på Christiansborg den 21. februar 2018 KENDER I FRI? BRANCHEORGANISATION

Læs mere

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse

Læs mere

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,

Læs mere

UFM s indsats for arktisk forskning i EU. Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation

UFM s indsats for arktisk forskning i EU. Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation UFM s indsats for arktisk forskning i EU Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation Om UFM og arktisk forskning Polarsekretariatet og Forum for Arktisk Forskning Side 2 Styrelsen for Forskning

Læs mere

SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET

SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET 31. OKT. 2012 SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET Professor Michael Goodsite MBA, Ph.d. Ph.d. stud./adjunkt (ing.) Anne Gammelgaard Jensen,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0004 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0004 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0004 Bilag 1 Offentligt Notat Natur J.nr. Ref. EJJ/anrbj Den 11. februar 2010 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens meddelelse om valg af mål for biodiversitet

Læs mere

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Grønne tage i København Dorthe Rømø 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere