Byfornyelsesprogram. Områdefornyelse i Søndermarkskvarteret

Transkript

1 Byfornyelsesprogram Områdefornyelse i Søndermarkskvarteret 13. december 2007 Frederiksberg Kommune, Teknisk Direktorat, Rådhuset, 2000 Frederiksberg. Telefon:

2 INDLEDNING... 1 PROCESSEN OG INDDRAGELSE AF DE LOKALE RESSOURCER... 2 BYFORNYELSESPROGRAMFASEN... 2 DETALJERINGSFASEN... 2 UDFØRELSESFASEN... 2 BESKRIVELSE AF KVARTERET... 3 DET FYSISKE UDTRYK... 3 Delområde Delområde BEBOERNE... 6 BEBOERSTATISTIK... 7 KVARTERETS INTERESSENTER... 9 ANDRE INDSATSER I KVARTERET HELHEDSPLAN FOR NORDENS PLADS/DOMUS VISTA...10 FYSISK OG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I SØNDERMARKEN...10 BOLIGSOCIAL MEDARBEJDER I SØNDERMARKEN OG TARTUHUS...10 NÅLESTIKSPROJEKTER...10 DELPROJEKTERNE Proces og organisation...11 Støtte til det boligsociale arbejde...11 Trekanten på hjørnet af Roskildevej og Borgmester Fischers Vej...11 Helhedsplan for området omkring Nordens Plads...11 Sammenhæng mellem de to delområder...12 Partnerskaber...12 ORGANISERING BUDGET TIDSPLAN BILAG... 15

3 Indledning Søndermarkskvarteret er et kvarter i den sydvestlige del af Frederiksberg Kommune beliggende ud mod Roskildevej. Kvarteret er indgangsport til Frederiksberg vestfra, og det er idéen med områdefornyelsen, at kvarteret skal fremstå smukt og indbydende, og at beboerne fortsat trives i deres kvarter. Kvarteret er i dag præget af en vis nedslidning og manglende sammenhæng, men samtidig er det et sted, hvor kvarterets beboere generelt er meget glade for at bo. Denne positive udmelding fra beboerne bygger områdefornyelsen videre på, så kvarterets lokale beboernetværk styrkes. Kvarteret har et stort byudviklingspotentiale men trænger til en generel forskønnelse. Samtidig planlægges eller foregår der mange forskellige tiltag, som er med til at sætte fokus på kvarteret og sikre, at alle kvarterets potentialer og ressourcer udnyttes bedst muligt. Hensigten med områdefornyelsen er især at skabe sammenhæng og koordination mellem de boligsociale tiltag, så de spiller sammen i stedet for eventuelt at modarbejde hinanden. Samtidig er det hensigten at revitalisere og forskønne kvarteret, så det opnår større sammenhængskraft og bliver mere attraktivt og trygt at bo og færdes i. Områdefornyelsen vil i høj grad foregå som et samarbejde mellem de lokale beboere, kvarterets interessenter og kommunen. S-bane Figur 1. Kort over Søndermarkskvarteret 1

4 Processen og inddragelse af de lokale ressourcer Byfornyelsesprogramfasen I efteråret 2007 udarbejdede man byfornyelsesprogrammet for områdefornyelsen. Programmet er blevet til på baggrund af ansøgningen om områdefornyelsen suppleret med resultaterne af en møderække i kommunens projektorganisation for områdefornyelsen og møder med boligselskabet Frederiksberg forenede Boligselskaber. Figur 2. Tidslinie for områdefornyelsens gennemførsel I november 2007 afholdtes et borgermøde, hvor politikere, embedsmænd, boligselskab og beboere debatterede den kommende indsats. Fremmødet var ca beboere, der skabte en god debat og dannede et optimistisk grundlag for den kommende beboerinddragelse. Programmet er udarbejdet som et idéoplæg til viderebearbejdning, og det danner rammen om en detaljeringsfase, der sættes i gang, så snart Velfærdsministeriet har udmeldt endeligt tilsagn om støtte til områdefornyelsen. Dette forventes at ske i foråret Områdefornyelsen kommer til at løbe i 5 år fra 2008 til Detaljeringsfasen I detaljeringsfasen, som forventes at løbe i det første halve år af områdefornyelsesprojektet, skal de enkelte delprojekter i områdefornyelsen og udviklingen for kvarteret beskrives nærmere og detaljeres. Dette sker i samarbejde med lokale beboere og interessenter. Det anses som yderst vigtigt, at det er de lokale ressourcer, der er med til at sætte ord og visioner på fremtiden for kvarteret. Samarbejdet med de lokale beboere, ejere og brugere af området forventes det første halve år at forløbe som en intensiv proces med forskellige initiativer såsom idémøder, arbejdsgruppemøder, interessentmøder samt forsøg på eventuelt at danne et eller flere partnerskaber (evt. som hensigtserklæringer) mellem kommunen og en eller flere interessenter. Udførelsesfasen I resten af områdefornyelsens forløb udføres de delprojekter, der er beskrevet i byfornyelsesprogrammet, og som vil blive nærmere fastlagt i detaljeringsfasen i samarbejde med de lokale interessenter. Der vil gennem hele udførelsesfasen ske en inddragelse af de lokale ressourcer, således at der sikres et lokalt ejerskab og en lokal forankring af projekterne. Områdefornyelsen løber økonomisk og projektperiodemæssigt set over 5 år, men 2

5 det at skabe varige forandringer og udvikling i et kvarter er en længerevarende proces, som ikke stopper med områdefornyelsens udløb. Derfor er den lokale forankring og deltagelse så vigtig. Beskrivelse af kvarteret Det fysiske udtryk Søndermarkskvarteret dækker et areal på omkring 0,1 km 2 og ligger mellem Roskildevej, Søndermark Kirkegård og Frederiksberg Kommunes kommunegrænse til Københavns Kommune mod syd. I det afgrænsede kvarter ligger spredte institutioner, butikscenter og boligbebyggelser. Her er en større ubebygget grund og flere uudnyttede mellemrum, herunder bl.a. flere befæstede p-arealer. Området er domineret af trafik, idet den stærkt befærdede Roskildevej ligger umiddelbart nord for området, og derudover gennemskæres Søndermarkskvarteret af S-banen, som deler kvarteret i en vestlig del (delområde 1) og en østlig del (delområde 2). Eneste adgang mellem de to områder er igennem tunnelen under S-banen ved Roskildevej (se bilag 1 for et kort over kvarteret). Figur 3. Banetunnel ved Roskildevej Delområde 1 Vest for banelegemet ligger delområde 1, som udgør den største del af Søndermarkskvarteret. Delområdet består af Nordens Plads med højhuset Domus Vista, som er 30 etager højt og har et butikscenter i bunden og beboelse ovenpå i resten af etagerne. Nordens Plads udgør et stort befæstet areal, som primært består af p-pladser. Fra Nordens Plads er der nedkøringsrampe til Domus Vistas p-anlæg (ca. 100 p-pladser). Domus Vista/Nordens Plads-komplekset dominerer delområdet både visuelt og arealmæssigt og har dermed betydning for det samlede indtryk af hele området. Fysisk træn- 3

6 ger særligt området omkring Nordens Plads til en gennemgribende renovering og arkitektonisk opstramning. Parkeringsarealerne bliver kun benyttet i begrænset omfang og fremstår ofte halvtomme. Samtidig er Nordens Plads domineret af Roskildevej, som er stærkt trafikeret, hvilket er med til blandt andet støjmæssigt at forringe pladsen som byrum. I centeret ligger et større supermarked og et bibliotek, men ca. halvdelen af butikslokalerne er tomme. Udefra er det især på den sydlige side af centeret tydeligt, at mange af butikkerne er tomme. Lokalerne bruges bl.a. til opbevaring af bygningsmaterialer og er tydeligt forsømte. Disse lokaler har store glasfacader og giver passagen mellem centeret og de boligområder, som ligger bag centeret, en oplevelse af forfald. Ved siden af Nordens Plads op mod S-banen ligger de to almene afdelinger Tartuhus og Skolevænget. Tartuhus ligger ud mod Roskildevej og består af en boligblok i 8 etager med institutioner i bunden og beboelse ovenpå i resten af etagerne. Udearealerne optages primært af institutionerne, og beboelsesdelen har dermed ikke særlig meget friareal. Skolevænget ligger syd for Tartuhus, som skærmer afdelingen mod Roskildevej. Skolevænget består af 3 blokke på 3-5 etager beliggende i hesteskoform med et rart og velholdt friareal i midten. Mellem Tartuhus og Skolevænget løber en sti, som er med til at binde de to beboelser sammen, og som er et alternativ til at benytte Roskildevej som gangsti. Stien er imidlertid noget smal, og kan med fordel åbnes op for at gøre den mere tryg at færdes på om aftenen. Figur 4. Domus Vista og Nordens Plads set fra nord Delområde 1 består derudover af to kommunale specialskoler; Sofus Francks Skolen (skole for børn med fysisk og psykisk handicap) og Frederikskolen (skole for børn med sociale og psykiske vanskeligheder). Skolekomplekset ligger i den sydlige del af delområde 1 op mod S-banen og kommunegrænsen mod Københavns Kommune. Generelt set er udearealerne især omkring de almene boligafdelinger velholdte men noget slidte, og de kan indrettes og udnyttes bedre. Visse steder er de befæstede arealer, herunder flere parkeringsarealer noget forsømte og triste at se på. 4

7 Skråningen ved banelegemet er bevokset med buske og træer og danner i den løvbærende periode en naturlig grøn afskærmning mod S-banen. Langs S-banen løber en sti med forbindelse til fodgængerbroen over Roskildevej. Delområde 2 I delområde 2 ligger afdelingen Søndermarken, som består af 5 fritliggende punkthuse i 16 etager samt et større græsareal, der grænser op til S-banen. Skråningen ved banelegemet er bevokset med buske og træer og danner i den løvbærende periode en naturlig grøn afskærmning mod S-banen. Figur 5. Et af Søndermarkens punkthuse Udearealerne fremstår velholdte men slidte, og udnyttelsen af dem kan med fordel struktureres bedre. Græsarealet er velholdt og integreret i området og indeholder bl.a. en nyere legeplads. Visse dele af området er forsømte. Det gælder bl.a. den sydlige indgang til området ved Magnoliavej. Det nordlige areal, trekanten, ved siden af S-banen ud mod Roskildevej og Borgmester Fischers Vej består i dag af et beplantet areal, et garageanlæg samt et befæstet areal, der bl.a. benyttes til parkering. Ved den østlige blok af Søndermarken - på den anden side af Borgmester Fischers Vej - ligger et areal som forplads til butikkerne i stueetagen. Hele dette ankomstareal til boligafdelingen Søndermarken fremstår forsømt, trist og noget slidt. Trekanten er i dag ejet af DSB, men med udgangen af 2007 overtager Frederiksberg Kommune arealet fra staten som led i aftalen om etablering af Metrocity-ringen. Den del af arealet, der ligger langs Roskildevej, vil kunne bebygges evt. med butik- 5

8 ker/serviceerhverv i stueetagen og plejeboliger, familieboliger eller kontorer ovenover. Resten af trekanten samt forarealet på den anden side af Borgmester Fischers Vej vil i forbindelse med områdefornyelsen kunne afskærmes med træer og omdannes til et indbydende ankomstareal til de nye bebyggelser på trekanten samt boligafdelingen Søndermarken. Figur 6. Trekantens P-areal Trafikalt er der også behov for en indsats. Borgmester Fischers Vej blev for nogle år tilbage trafiksaneret, men områdets beboere er stadig plaget af gennemkørende trafik. Det gør vejen farlig for Søndermarkens mange børn, der ofte krydser vejen, fordi Søndermarken er beliggende på begge sider af vejen. Ud mod vejen ligger boldbaner og institutioner, som også vil nyde godt af en trafiksaneret vej. Beboerne Der bor ca beboere i kvarterets almene boligafdelinger. Dertil kommer beboerne i Domus Vistas 475 lejligheder. Statistikker viser, at især de almene boligafdelinger Søndermarken og Tartuhus har nogle af de karakteristika, som kan medføre en negativ udvikling med boligsociale problemer. Der bør derfor sættes ind, hvis denne udvikling skal imødegås. I disse afdelinger er den generelle trivsel og tryghed faldende på trods af, at beboerne stadig er glade for at bo i kvarteret. Oplysninger fra SSP, Nærpolitiet og kommunens opsøgende gadeteam Gadepiloterne peger dog på, at der i de sidste par år har været eksempler på hærværk, indbrud og tyverier samt chikanerende adfærd fra nogle unge i kvarteret. 6

9 Beboerstatistik Statistiske opgørelser over beboersammensætningen i Søndermarken og Tartuhus sammenlignet med beboersammensætningen i hele kommunen. Opgørelserne er baseret på KÅS-statistikker for Diagram A Søndermarken og Tartuhus: Befolkning fordelt på aldersgrupper Frederiksberg Kommune: Befolkning fordelt på aldersgrupper 15% 16% 16% 30% 0 år til 17 år 0 år til 17 år 18 år til 64 år 18 år til 64 år 55% 65 år eller derover 68% 65 år eller derover Diagram B Søndermarken og Tartuhus: Børn fordelt efter antal forsørgere Frederiksberg Kommune: Børn fordelt efter antal forsørgere 26% 36% Enlige forsørgere Enlige forsørgere 64% To forsørgere 74% To forsørgere Diagram C Søndermarken og Tartuhus: Husstandstyper Frederiksberg Kommune: Husstandstyper 18% 18% 9% 38% Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn 13% 22% 8% 51% Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn 17% Øvrige 6% Øvrige 7

10 Diagram D Søndermarken og Tartuhus: Skattepligtige personer på 15 år eller derover fordelt på bruttoindkomst 12% 22% Frederiksberg Kommune: Skattepligtige personer på 15 år eller derover fordelt på bruttoindkomst 15% 21% 16% 29% 0 kr kr kr kr kr kr kr kr kr. og derover. 34% 21% 18% 12% 0 kr kr kr kr kr kr kr kr kr. og derover. Diagram E Søndermarken og Tartuhus: Personer over 15 år fordelt efter arbejdsstilling 21% 43% I arbejde Arbejdsløse 23% Frederiksberg Kommune: Personer over 15 år fordelt efter arbejdsstilling 11% 63% I arbejde Arbejdsløse 31% 5% Pensionister Øvrige udenfor erhverv 3% Pensionister Øvrige udenfor erhverv Diagram F Søndermarken og Tartuhus: Beboernes etniske oprindelse Frederiksberg Kommune: Beboernes etniske oprindelse 51% 14% 49% Indvandrere og efterkommere Danskere 86% Indvandrere og efterkommere Danskere 8

11 Diagram A viser, at afdelingerne har en høj andel af børn og unge. Det betyder bl.a., at det er vigtigt at sætte fokus på indsatser, som kan tilgodese deres behov. Diagram B og C viser, at der i afdelingerne bor mange børn, der kun har én forsørger, og at der i afdelingerne er en stor andel af husstande, der består af en enlig forsørger med børn. Sammenlignet med kommunen som helhed er der næsten tre gange så mange enlige med børn i afdelingerne. Diagram D viser, at beboerne i afdelingerne generelt set har en lavere indkomst end i resten af kommunen. 67% af beboerne i Søndermarken og Tartuhus tjener under kr. brutto om året, mens dette tal er 45% for kommunen som helhed. Dermed er der færre midler til rådighed i familierne til f.eks. fritidsaktiviteter og lignende. Dette kan især give børnene problemer, men med områdefornyelsens boligsociale indsats kan børnenes forhold forbedres. Diagram E viser, at der i afdelingerne er en større andel (57%) af beboerne i afdelingerne, der står udenfor arbejdsmarkedet end i resten af kommunen (37%). Der er altså potentielt set en del 24-timers-beboere i afdelingerne, som de boligsociale indsatser kan rettes imod. Det kan f.eks. være aktivering af pensionisterne, eller opmuntring af de forholdsvis ressourcestærke til at deltage i de boligsociale aktiviteter som frivillige. Diagram F viser, at godt halvdelen af beboerne i de 2 afdelinger har en anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder, at der må gøres en særlig indsats for at tilgodese deres behov, f.eks. i form af oversættelse af invitationer til aktiviteter mm. og tolkning ved vigtige møder, samt at der skal gøres en indsats for at inddrage dem, der pga. deres kulturelle baggrund måske ikke vant til eller har tradition for at deltage i beboer- eller foreningsarbejde. Af konkrete tiltag for at påvirke beboersammensætningen i de almene afdelinger har kommunen og boligselskabet indgået et samarbejde om fleksibel udlejning, hvor specielle beboergrupper får fortrinsret til en del af boligerne. Meningen er blandt andet, at disse beboere på sigt skal stimulere beboersammensætningen i retning af flere ressourcestærke beboere. Kvarterets interessenter Arealerne og ejendommene i kvarteret er ejet af 4 forskellige parter; Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forenede Boligselskaber samt ejerne af boligdelen og centerdelen af Domus Vista. Kommunen ejer det nordlige areal trekanten i delområde 2, skolekomplekset på Sofus Francks Vænge samt de veje og sti-forløb der er i kvarteret. Frederiksberg Forenede Boligselskaber ejer de to almene boligafdelinger Tartuhus og Skolevænget i delområde 1 samt den almene boligafdeling Søndermarken i delområde 2. Boligerne i højhuset Domus Vista i delområde 1 er ejet af de to pensionsselskaber Pensam og PKA, og centerdelen i bunden af højhuset er ejet af SH Investering A/S. Parkeringsarealerne på Nordens Plads er fælles for hele bebyggelsen, mens boligdelen ejer det underjordiske parkeringsanlæg. Inddragelse af beboerne i de almene boligafdelinger og i Domus Vista vil i forbindelse med områdefornyelsen og andre boligsociale tiltag få stor betydning for kvarterets udvikling. 9

12 Andre indsatser i kvarteret Udover områdefornyelsen foregår andre tiltag i området, som alle er med til at forbedre og fremtidssikre kvarteret (jf. bilag 3 - investeringsredegørelse) Helhedsplan for Nordens Plads/Domus Vista Kommunen arbejder på i samarbejde med ejerne af Domus Vista og Nordens Plads at lave en helhedsplan for udvikling af området. Pt. er man i gang med at diskutere de forskellige muligheder for at renovere og udvide centret og at renovere og forskønne Nordens Plads. Der kan eventuelt opføres en tilbygning som udvidelse til centret eller opføres nybyggeri mod Roskildevej og dermed afskærme Nordens Plads fra vejen. Derved er der meget større muligheder for at omdanne Nordens Plads til et rart og velfungerende byrum. Arealet er stort, og der er mange muligheder. Kommunen vil derfor gå i dialog med ejerne for at få omdannet og revitaliseret arealet og er indstillet på i fornødent omfang at udarbejde kommuneplantillæg og lokalplan, der kan muliggøre nybyggeri. Fysisk og boligsocial helhedsplan i Søndermarken FfB har ansøgt Landsbyggefonden om støtte til to helhedsplaner, en fysisk og en boligsocial, i boligafdelingen Søndermarken. Den fysiske helhedsplan indeholder renovering og genopretning af afdelingen. Generelt bærer bygningerne præg af at være opført i 1950 erne. Samlet set vurderes afdelingen at have renoveringsbehov for ca. 260 mio. kr. Den boligsociale helhedsplan har et samlet budget på ca. 5. mio. kr., hvoraf boligselskabet finansierer 25 %. Helhedsplanen fokuserer primært på tiltag for børn og unge, samt tiltag der skaber og styrker netværk i lokalområdet. Især på det boligsociale område er det meget vigtigt at sikre sammenhæng. I organiseringen omkring helhedsplanen og områdefornyelsen lægges der derfor op til et fælles koordinerende organ. Boligsocial medarbejder i Søndermarken og Tartuhus I boligafdelingerne Søndermarken og Tartuhus er ansat en beboerrådgiver til at varetage det boligsociale arbejde. Det boligsociale arbejde i kvarteret handler primært om social integration. I handlingsplanen for det boligsociale arbejde skelnes mellem områdeintegration og storbyintegration. Områdeintegration inddeles i en bred indsats (på tværs af etnicitet, køn, alder, uddannelse, arbejdsmarkedsforhold, kliker og andre former for isolation eller adskillelse) og en afgrænset/målrettet indsats (isolerede eller sårbare grupper). Storbyintegration er integration i relation til beboere i et område og samspillet med det øvrige samfund. Den boligsociale medarbejder samarbejder med Akacieparken, som er et alment boligområde i Københavns Kommune lige på den anden side af kommunegrænsen. Nålestiksprojekter Nålestiksprojekter er 2 årige intensive projekter rettet mod en specifik udfordring i et alment boligområde. Støtten til projekterne kommer fra Landsbyggefonden. I Søndermarken søges der i 2007/2008 om støtte til 2 nålestiksprojekter i samarbejde med det almene boligområde Solbjerg Have, som også ligger på Frederiksberg. Det første nålestiksprojekt kaldes Familier på vej og er rettet mod vordende forældre. Formålet med projektet er at reducere antallet af børn, der ender i sociale kriser. Det andet projekt kaldes With a little help from my friend : Projektet er et beskæftigelsesfrem- 10

13 mende projekt, der giver personer udenfor arbejdsmarkedet en ven, der hjælper og inspirerer. Hvis nålestiksprojekterne opnår støtte, er de også en del af den samlede boligsociale indsats der skal foregå i kvarteret. Delprojekterne Områdefornyelsen består af mange forskellige delprojekter som er beskrevet nedenfor. Delprojekterne er et vigtigt led i at skabe synlige resultater i kvarteret. Proces og organisation Borgerinddragelse Procesbistand og rådgivning Fælles koordinering med den fysiske og boligsociale helhedsplan i Søndermarken Støtte til det boligsociale arbejde Områdefornyelsen indgår i og supplerer det arbejde der ligger i helhedsplanen for Søndermarken og i kommunens generelle boligsociale indsats i kvarteret. Herunder: Forbedring af forholdene for kvarterets børn og unge, f.eks. i form af et værested eller andre lokaler. Netværksskabende aktiviteter og andre tiltag der sætter børn og unge på dagsordenen. Sociale, kulturelle og procesrelaterede aktiviteter, der understøtter beboernes og andre lokale interessenters områdeidentifikation, f.eks. skabelse af lokale traditioner. Særlig integrationsindsats i forhold til beboere af anden etnisk herkomst end dansk - i samarbejde med f.eks. Integrationsrådet. Trekanten på hjørnet af Roskildevej og Borgmester Fischers Vej Evt. nybyggeri på hjørnet af Roskildevej og Borgmester Fischers Vej, f.eks. i form af plejeboliger, familieboliger, butikker og/eller private og offentlige servicefunktioner Forskønnelse af opholds- og friarealer Revurdering af trafiksituationen på Borgmester Fischers Vej og evt. støjafskærmning mod Roskildevej Helhedsplan for området omkring Nordens Plads Udarbejdelse af en helhedsplan der beskriver de mulige tiltag, der skal være med til at forbedre og forskønne området omkring Nordens Plads og evt. udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Indgåelse i et samarbejde med ejeren af centerdelen omkring revitalisering og evt. udvidelse af centret i Domus Vista. Afskærmning mod Roskildevej evt. i form af nybyggeri på Nordens Plads. Forskønnelse og evt. en bedre udnyttelse af det store p-areal på Nordens Plads. 11

14 Sammenhæng mellem de to delområder Forbedring af adgangsforholdene og tryghedsskabende foranstaltninger med henblik på at skabe sammenhæng mellem de to delområder. Indlede undersøgelser om mulighederne for en evt. ny adgang under banen. Partnerskaber Eventuelle partnerskaber/forpligtende samarbejder/hensigtserklæringer mellem kommunen og områdets interessenter omkring en udviklings-/helhedsplan for hele eller dele af området. Organisering Områdefornyelsen bliver forankret i kommunens tekniske direktorat, og Plan- og Miljøafdelingen varetager i den daglige projektledelse af områdefornyelsen. Både kommunen og KAB/Frederiksberg Forenede Boligselskaber opretter interne organisationer for henholdsvis områdefornyelsen og helhedsplanen. Desuden oprettes en fælles koordinationsgruppe, som er det organ, der koordinerer tiltag, hvor områdefornyelsen og helhedsplanen overlapper hinanden. Figur 7. Organisationsdiagram 12

15 Budget Kommunen søgte i 2007 om midler til områdefornyelse i Søndermarkskvarteret. Kommunen fik i april 2007 bevilget reservation af en udgiftsramme på kr., forudsat at kommunen selv bidrager med mindst det dobbelte af den udmeldte udgiftsramme. Samlet set giver det et budget på minimum kr. Områdefornyelsens budget (bilag 2) angiver hvor meget hvert delprojekt forventes at koste. Figur 8. Trekanten, som pt. er beplantet med græs og buske 13

16 Tidsplan Områdefornyelsen løber over en 5-årig periode fra 2008 til Nedenfor er en skematiseret tidsplan der beskriver den overordnede tidsplan for områdefornyelsen. En mere detaljeret tidsplan udarbejdes af kommunens interne projektgruppe ved områdefornyelsens start og opdateres løbende igennem projektperioden. 14

17 Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Kort over kvarteret med opdeling i delområder Budget Investeringsredegørelse 15