RADIOGRAFEN GRONINGEN STUDIEOPHOLD I FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - JUNI 2011 EVENTYRLØB PORTRÆT AF EN FORMAND X2

Transkript

1 RADIOGRAFEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - JUNI 2011 STUDIEOPHOLD I GRONINGEN NYT ERGONOMISK TILTAG I KOLDING PORTRÆT AF EN FORMAND X2 EVENTYRLØB

2 INDHOLD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. ANNONCER: Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer redaktion@radiograf.dk REDAKTION: 3 Formanden har ordet 4 Notitser 6 En novices eventyrløb 9 Jubilæumsfest 10 Portræt af en formand, Steffen Noll 12 FRD's nyhedsbrev 13 Læserbrev: Gonadebeskyttelse 14 Portræt af en formand, Aase Møller 16 Groningen tur/retur 19 Kort nyt ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på redaktion@radiograf.dk FORMAND: Charlotte Graungaard Bech Poulskervej Neksø Tlf charlotte@radiograf.dk FAGLIG KONSULENT: Erik Roland Foreningens kontor roland@radiograf.dk ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. PRODUKTION: FRD S KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax frd@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag Ergonomi i Kolding KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt 21 Studiesiden 22 Kursuskalender DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer hos FRD Udkommer ca. 23 Stillinger ÅRGANG August September Oktober RADIOGRAFEN JUNI 2011

3 LEDER FORMANDEN HAR ORDET MERE VIL HAVE MERE AF CHARLOTTE GRAUNGAARD BECH, FORMAND Jeg har en god og en dårlig nyhed. Jeg ved godt, at det er en slidt floskel, men jeg kunne ikke nære mig, når den nu ligger lige til højrebenet. I får den gode først. Det går forrygende på de danske sygehuse. Patienttilfredsheden er steget. Nu synes over 90 % for både indlagte (93 %) og ambulante patienter (96 %), at det samlede indtryk af behandlingen er godt eller virkelig godt. For de indlagte patienter er det tilfredsheden med inddragelse af patienter og pårørende, der har vist den største stigning siden Fokus på inddragelse og omsorg er således blevet forbedret. Vi mærker også i radiograffaget, og vel især på uddannelsesstederne, et øget fokus på arbejdet med patienter og pårørende. Radiografer er også humanister. Blandt de ambulante er det den korte ventetid, der efterhånden er i forbindelse med undersøgelsen systemerne er efterhånden oppe på beatet, og i stedet for at blive indkaldt til undersøgelse kl sammen med 15 andre og så være nummer 14 i rækken og komme til kl , så gives der et meget mere præcist mødetidspunkt, der som regel holder. Og jeg ved, at radiograferne sætter en ære i denne punktlighed. Det er en god dag, hvis alle er kommet til, på det angivne tidspunkt (og hvis alle er mødt op). Og alt dette er jo lutter glædelige nyheder. Glade patienter er gode patienter. Men der kommer mere. Effektiviteten er steget. Sygehusene er blevet bedre til at lære af hinandens gode erfaringer med behandling og undersøgelse. Andelen af ambulante patienter er steget støt siden 2008 det ender med at sengeafdelingerne nedlægges, hvis det bliver sådan ved. Ventelisterne er nærmest væk, hvis vi skal tro Bent Hansens udtalelser, og der er bevilget 1,5 milliarder til at udbygge og forbedre kvaliteten på de danske sygehuse. Alt sammen godt og fint, men Den dårlige nyhed er at den øgede indsats, som personalet har lagt for dagen det sidste års tid på trods af finanskrise, fyringer og en forjaget hverdag ikke er nok. De 1,5 milliarder er imidlertid ikke fordi, regeringen har fundet nye penge til sundheden - pengene tages fra de 5 mia. kr. til sundhed, der blev afsat i genopretningsaftalen sidste år. Nu har I jo vist, at I godt kan, så skruer vi den liiiiige en tand til og ser, om ikke det holder. Det plejer det jo. Aftalen rummer nemlig et krav om produktivitetsforbedringer på nye 2 pct. i regionerne. Til trods for de gennemførte fyringer og stillingsnedlæggelser på sygehusene, og det faktum, at mange radiografer allerede er stressede og i fare for at forlade faget eller ende på førtidspension af psykiske årsager. Det helt groteske ligger i, at regeringen har sløjfet sine tiltag til forebyggelse af stress. Det er ikke i orden at skabe stress i stedet for at forebygge, og vi oplever flere og flere henvendelser fra kolleger, der lider af en eller anden grad af stress. Jeg vil gerne slå på tromme for, at radiograferne siger fra, hvis forholdene er for grelle. Det er vi faktisk forpligtede til. Vi bør ikke lægge navn og autorisation til hvad som helst. Når eller hvis forholdene bliver så dårlige, at man ikke etisk og moralsk kan stå inde for det, man laver - hvis undersøgelsen bliver så forjaget, at radiografen ikke kan Charlotte Graungaard Bech Formand, FRD JUNI 2011 RADIOGRAFEN 3

4 NOTITSER TR VALG I 2011 I år er der ordinært valg til TR, jf. FRD s love. Der vil i august måned blive sendt opstillingslister ud til samtlige afdelinger med 5 eller flere radiografer. PROCEDUREN ER FØLGENDE: Ved genvalg uden modkandidater tilbagesendes opstillingslisten uden underskrifter, forsynet med tillidsrepræsentantens og suppleantens navn. Ved nyvalg tilbagesendes opstillingslisten forsynet med underskrift fra mere end halvdelen af medlemmerne det pågældende sted. Ved flere kandidater foretages skriftlig afstemning via FRD s sekretariat. Den med flest stemmer er valgt som tillidsrepræsentant eller suppleant. De opstillede vælger selv, hvorvidt de stiller op som TR, suppleant eller begge dele. MAMMOGRAFI KAN PÅVISE KRÆFTRISIKO Mammografisk tæthed kan sige noget om risikoen for brystkræft, ifølge Girske Ursin, professor ved Universitetet i Oslo og direktør for det norske Kreftregistret. Mere viden om brystkræftrisiko, og om hvad der påvirker mammografisk tæthed, vil være specielt for kvinder som ved, at de har øget genetisk risiko for brystkræft, eller som får påvist bryst med høj mammografisk tæthed. Det er vældig interessant, at man har kunnet finde en sammenhæng mellem mammografisk tæthed i brystvævet og faren for udvikling af brystkræft. Dermed kan man i samme undersøgelse trække mere information ud end tidligere, udtaler Håkon Hjemly, fagchef i Norsk Radiografforbund. En følge kan være at man gennem mammografiscreeningen selekterer kvinder med tæt brystvæv, som så følges op med hyppigere kontroller end de med negative fund og mindre tæt brystvæv. En anden følge kan være, at de kvinder, som har et tæt brystvæv følges op med tillægsundersøgelser, såsom tomosyntese, ultralyd eller MR. (Hold Pusten) DER VIL VÆRE MERE OM TR-VALGET I AUGUSTNUMMERET. STOR TILFREDSHED MED SYGEHUSENE En ny undersøgelse af patienternes oplevelse af mødet med sygehuset viser meget stor tilfredshed både blandt de indlagte og de ambulante patienter. Undersøgelsen understreger, at arbejdet med at forbedre kvaliteten på sygehusene giver resultater. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) viser, at hovedparten af patienterne føler sig godt behandlet på de danske sygehuse. 93 procent af de indlagte patienter og 96 procent af de ambulante patienter angiver, at deres samlede indtryk er godt eller virkelig godt. Samtidig er det lykkedes at forbedre resultaterne, når man sammenligner LUP 2010 med LUP Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter. Både patienter på landets offentlige sygehuse og patienter på privathospitaler, hvor behandlingen er finansieret af det offentlige, er inddraget i undersøgelsen. I LUP 2010 har ca patienter, der var i behandling på et sygehus i perioden august-oktober 2010, besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 60 procent. VI UDVIDER FRD er siden vi flyttede til HC Ørstedsvej vokset fra at have 2½ ansatte til at have 4 fuldtidsansatte plus formanden. Derudover påtænker vi at udvide vores kursusvirksomhed og udbyde radiograffaglige kurser indenfor en kort fremtid. Derfor var det en gylden mulighed for at blive på adressen, og samtidig kunne få mere luft omkring os, ro til fortrolige telefonsamtaler og lokaler til møder og medlemssamtaler i et og samme hug, da nabolejligheden blev budt til salg. Revisoren sagde god for økonomien og Hovedbestyrelsen godkendte købet her i foråret, og den 1. juni overtog vi officielt lejligheden, så FRD nu har helt sin egen etage på HC Ørstedsvej 70. Foreløbig er den nye lejlighed dog lejet ud til de nuværende brugere indtil 31. december. Derefter vil forestå en mindre renovering. Vi glæder os til at kunne berette mere efter nytår. 4 RADIOGRAFEN JUNI 2011

5 Sommertilbud fra Fujifilm - køb kassetter og billedplader med sommerrabat I hele maj, juni, juli og august måned giver vi 20% rabat på nye Fuji CR kassetter og billedplader, så der er store penge at spare. Ring til os på eller mail til fujifilm@fujifilm.dk Amulet Fujifilm Digitale Mammografi System. State-of-the-art mammograf med dobbelt lag af a-selenium, der giver direkte udlæsning med høj DQE. Fujifilm Danmark FDR D-EVO Nu også som trådløs mobil DR detektor 35x43 cm og bare 2.8 kg. Preview på 3 sekunder. Giver mulighed for at opgradere CR til DR på en nem og prisrigtig måde samt forbedret billedkvalitet og reduceret dosis. FCR Go mobil enhed til optagelser hos patien ten, med direkte visning på enheden. Elektronisk overførsel af patientdata (DMWL) samt billeder til PACS, giver en nem og sikker arbejdsgang. Kan anvende alle kassette størrelser. FDR AcSelerate er baseret på det nyeste inden for DR med sine a-selenium detektorer. Med preview på 2 sek.og næste eksponering efter 4, er den en af markedets hurtigste. Autopositionering er standard og sikrer en ergonomisk og optimal arbejdsgang.

6 EN NOVICES EVENTYRLØB HVAD RØRER DER SIG HOS EN ABSOLUT IKKE-LØBER, NÅR HAN MELDER SIG TIL ET LØB MED MERE END DELTAGERE? FÅ ET INDBLIK I BETRAGTNINGERNE FØR, UNDER OG EFTER ÅRETS BEGIVENHED OG SAMLINGSPUNKT FOR FRD REGION SYDDANMARK. AF MICHAEL DREYER 6 RADIOGRAFEN JUNI 2011

7 EVENTYRLØB Jeg havde besluttet mig for at træne, men jeg havde jo ingen løbesko. Jeg er udpræget ikke-løber, så det er ikke fordi jeg ikke har sko til forskellige udfoldelser. Jeg er den lykkelige ejer af to par indendørs håndbold-/ fodboldsko, et par badmintonsko, to par cykelsko (spinning og MTB), et par fodboldstøvler, et par vandrestøvler og et par dansesko har jeg da vist også Men jeg har aldrig ejet et par løbesko. Jeg har løbet to DHL stafetter i udtjente Handball Spezial, men denne gang skulle det være seriøst. Træningen Så skulle de bare findes, skoene, og det skulle være til stærkest muligt nedsatte pris. Tiden for løbet nærmede sig, så derfor blev jeg glad, da jeg så, at InterSport i Fields den 18. maj havde et åbningssalg med løbesko til kun 299,- sat ned fra mere end det dobbelte ja, nogle fra det tredobbelte. Så det var til at forholde sig til. De havde også en masse andre gode tilbud, så der var tale om en potentiel win-win situation. De åbnede allerede kl. 8, så det kunne jeg lige nå inden arbejdet. Troede jeg. Jeg synes godt nok, det var lidt underligt, at så mange mennesker forlod Fields, da jeg ankom. Tomhændede. Nå, de havde nok ikke fået fat i det, de ville have. Men da jeg kom til butikken, så gik de barske realiteter op for mig. Der var og jeg overdriver ikke over mennesker i en kø, som var 200 meter lang og snoede sig igennem gangene i dette Megacenter. Hjem og så bestille over nettet 399,- sat ned fra 999,-! Fredag den 20. maj kunne jeg så begynde at træne jeg havde i hvert fald muligheden. Der var jo også hele 13 dage at træne i. Spænding op til Nå, men så glemte jeg alt om løb og træning i en uge, men lørdag den 28. maj havde jeg afsat tid. Jeg havde fået en 5 km rute på stierne i Albertslund, så kunne træningen samtidig være en test. Husk nu at passe lidt på, du løber jo ikke så meget, sagde min kone. Men jeg spiller jo både hyggebold om torsdagen og cykler over 30 km hver dag til og fra arbejde når jeg cykler, så formen er vel fin nok. Så jeg piskede de 5 km. Og det gik da også OK, selvom Men jeg spiller jo både hyggebold om torsdagen og cykler over 30 km hver dag til og fra arbejde når jeg cykler mine ambitioner om 25 minutter ikke holdt helt. 28 minutter sagde uret, hvem tæller sekunder? Jeg tænkte, at jeg så også kunne nå at træne mandag, men lørdag aften begyndte en ømhed i højre fodled at nage mig, og det blev som sådan ikke bedre hverken søndag eller mandag. Du gør alt det, som de siger, man ikke skal, fik jeg at vide, men det kører du selv. Du er udenfor pædagogisk rækkevidde. Så træningen op til måtte nøjes med at være 5 km. 5 dage før løbet. Men jeg blev da i løbet af tirsdagen og onsdagen min skade kvit. Og cyklede både til og fra arbejde tre dage i træk. Kom ikke her Løbsdagen Vi, min kone ville også meget gerne prøve dette store løb, ankom på løbsdagen om formiddagen. Desværre var eneste mulighed, som vi lige kunne overskue, at køre dertil i bil. Men som gammel Odensedreng kendte jeg bagvejen, og vi snød de værste køer. Jeg havde også forberedt mig ved at studere kort og Google Earth, for at finde det ideelle sted at parkere. Faktisk havde jeg nok brugt mere tid på dette end på at løbetræne. Det lykkedes faktisk også fint at få mast Focusen ind på et hjørne, efter først at have prøvet at file en parallelparkering ind på for lidt plads, mens en Punto tålmodigt havde ventet på, at jeg opgav ævret. Vi fandt hurtigt radiografteltet, hvor der herskede en afslappet atmosfære. Jeg fik talt lidt med René Gordon Larsen, TR på OUH, om sine forventninger til løbet og arrangementet. René afslørede visse tricks, det er derfor jeg løb langsommere sidste år, så kan jeg forbedre den. (Tiden). René havde inden løbet ambitioner om at løbe den på 45 minutter, hvilket jo er en meget flot tid. Hvis ikke det var, at René var tilmeldt på 5 km. Jeg selv havde stadig høje ambitioner om en tid, der var 20 minutter hurtigere end Renés. Pica udleverede de fede trøjer, numre, mikrochip til skoen, almindeligt info og en keyhanger. Og så var det ud og snuse til atmosfæren, mens grillen blev startet og fadølsanlægget sat til. Starten Det er jo en logistisk udfordring at få km ere skudt af sted, så det blev gjort i hold. Jeg havde tilmeldt min kone og jeg i en tid jeg husker ikke hvilken der gjorde, at vi startede i 6. startgruppe, 20 minutter efter de første. Så kl lød starten og vi løb op imod startmåtten, der registrerede vores chip. Efter et par hundrede meter tog jeg afsked med min kone. Jeg havde en mission, der hed under 25 minutter. Så jeg satte farten op og begyndte at kravle op gennem feltet. Jeg må have tilmeldt mig en for dårlig tid, eller også var der en del, der mente, at de ville kunne gå 5 km på 20 minutter og samtidig ordne verdenssituationen med en kollega. Jeg var i hvert fald ved at komme i klammeri, da jeg ikke så anden mulighed end at løbe imellem to drivende skuder fra Odense Kommune, der mente, at de skulle gå ved siden af hinanden og sludre med ½ m imellem sig, hvor det åbenbart ikke var meningen, at man skulle kunne løbe igennem. Hvad de så havde tænkt sig vi andre skulle gøre, ved jeg ikke. Stien var kun 4 m bred på det sted, og de fyldte i hvert fald det halve. Fair nok, der er plads til alle, og jeg kom da igennem. Og ind i skoven. JUNI 2011 RADIOGRAFEN 7

8 Muren Det var en dejlig strækning, gennem Åløkkeskoven. Svalt i den ellers dejlige varme på en af årets allerførste sommerdage, der viste det danske vejr sig fra en af sine smukkeste sider. Stien var smal, meget smal, men skovbunden var tør, så den kunne også sagtens tages i anvendelse. Ved udkanten af skovstrækningen var der et såkaldt vanddepot, men det ville betyde, at jeg skulle standse og fylde i en kop fra en tynd vandstråle efter at have ventet på 10 andre. Og der var jo dejlig køligt, der i skoven, så vand var ikke nødvendigt. Men lige efter strålen ramte vi muren. Lige efter 3 km mærket var der en stigning på mindst 3 % over 50 m. Det gjorde, at mange blev nødt til at gå. Men jeg havde en mission. Jeg skulle under 25 minutter. Så jeg løb. Bed smerten i mig og tog bjerget i fuldt firspring. Og så kom solen. Ud af skyggen og som en hammer slog vores nærmeste stjerne mig i hovedet. Asfalten under mine løbesko knirkede, mens jeg sammenbidt trodsede alle strabadser og holdt mit ikke nærmere definerede tempo. Og derefter den vilde nedkørsel til tunnelen under Rugårdsvej. Ud på den anden side og forbi 4 km mærket. Nu kunne man ane lys i tunnelen forude, og da jeg så skiltet med 800 m, var det, som om jeg fik min anden luft. Nu taltes der meter. Den sidste kilometer var også primært i skygge indtil de sidste hundrede meter på stadion. Men der blev der spurtet. Uret sagde , da min chip bippede for sidste gang. Men havde den sagt bip første gang præcis kl eller lidt efter? Afterparty Det første jeg gjorde var at strække ud. Jeg erkendte vigtigheden af dette, da jeg allerede nu mærkede en signifikant ømhed i ankel og haser. Og så så jeg en masse, der gik rundt med juice, og det ville jeg også gerne gøre. Men for at få juice skulle man op i den anden ende. Da jeg havde fået min juice og meget hurtigt også drukket den, kom jeg forbi et telt, der var som sendt fra himlen. UC Lillebælt, Fysioterapeutuddannelsen havde valgt Eventyrløbet som et stort øvelsescenter for kommende fysioterapeuter. En meget sympatisk tanke. Så jeg gik målrettet hen til en ungersvend, og spurgte om man kunne få en omgang. Det kunne man godt, når man havde trukket et nummer og stillet sig op i køen. Jeg gik hen til en nummermaskine a la den, der er nede ved slagteren, og mest bruges lørdag formiddag, og skulle til at trække nummer 93. Der stod 59 på lystavlen, og jeg overvejede, om jeg ville vente på 34 andre. Indtil en behjertet sjæl fortalte mig, at vi nu trak D-numre, og de på tavlen var C-numre. Der ville altså være 134 foran mig. Glem det. Ned til teltet efter først at have vasket mig og fået en vareprøve hos et større sæbefirmas stand. Blæs på massage. Nu stod den på hotdogs og en velfortjent fadbamse. Bente Winther havde god gang i pølsevenderiet, og fadølsanlægget var til selvbetjening. Der var både til fransk og almindelig i Bentes Pølsebod, og en særegen tilfredshed sænkede sig over mig efter en hård dag i marken. Tiden Efter at have sundet mig, hørte jeg, at det ville være muligt at tjekke sin løbstid på motionsliv.dk. Det måtte forsøges. Jeg fandt det på telefonen og tjekkede på mit løbsnummer Og så var den der nærmest et magisk øjeblik, da den lyste Mission accompliced. Derefter blev en del andre tider også tjekket, deriblandt René Gordon Larsen, der også var spændt på, om han var gået under de 45 minutter , og René var helt rørt over sin næsten stjernetid. Med den træningsindsats mente han, at det var over al forventning. Jeg træner en gang om året til Eventyrløbet, og det er på løbsdagen. OK, jeg kunne godt se, at jeg havde snydt ved at overtræne. Som medarrangør var René også yderst tilfreds med forløbet og det store fremmøde af pårørende og familier. Den lidt lave tilmelding tillagde René, at mange var blevet afskrækket af det dårlige vejr sidste år. Men nu kommer der nye kræfter til at arrangere det til næste år, og så skal vi nok få en masse flere med det går vi efter i hvert fald, lovede René. På spørgsmålet om, hvad der kunne gøres for at få flere med fra hele landet, så var René parat til at gøre en endnu mere massiv reklame for løbet, og han var godt klar over, at folk skal hjælpes lidt, så de vil se, hvordan de kan gøre det på den bedste måde. Lækkert Her mandag morgen er mine ben næsten ikke ømme mere, og jeg ser tilbage på et lækkert arrangement, hvor jeg synes at den ene succesoplevelse fulgte den anden. Det lader sig selvfølgelig ikke gøre uden et antal ildsjæle, som har stået for det sure slid med tilmeldinger, betalingsoversigter og kontakt til sponsorer. Det har været Pica og Dennis Andersen, der har stået for en del af det organisatoriske. René Bengtsen, René Gordon Larsen og Christian Gøttsch Hansen satte telte op. Bente Winther og Christians kone Jonna vendte pølser med stor passion og Mette Groes hjalp til med fotograferingen under løbet. De var igen i år med til, at dette herlige arrangement overhovedet lod sig gøre. Tak til alle. 8 RADIOGRAFEN JUNI 2011

9 Jubilæumsfest Kære medlem Der er stadig ledige pladser til FRD s jubilæumsfest i Fredericia Messecenter, lørdag den 3. september 2011, klokken 17:00. Festen er en hyldest til faget, foreningen og alle jer medlemmer, hvis sammenhold, solidaritet og faglige stolthed, gør Foreningen af Radiografer i Danmark til noget ganske særligt. Jubilæumsfesten afholdes Lørdag den 3. september 2011 I Fredericia Messecenter Vestre Ringvej Fredericia Fra kl. 17:00 02:00 Du kan læse mere om arrangementet i februarudgivelsen af Radiografen, eller på foreningens hjemmeside dk. Arrangementet koster 650 kr. og inkluderer: Tilmelding Du kan enten tilmelde dig via FRD s hjemmeside. Den elektronisk tilmelding finder du på foreningens hjemmeside, www. radiograf.dk, ved at gå ind under FRD s 40 års jubilæum. Indbetaling: Efter at du har tilmeldt dig jubilæumsfesten skal du indbetale 650 kr. på FRD s konto. Indbetalingen skal ske til Registrerings nr.: 3001 Konto nr.: Mærk indbetalingen med: Jubifest, [Navn]. Sidste frist For tilmelding til jubilæumsfesten er mandag den 27. juni Din tilmelding til jubilæumsfesten er først gyldig efter du har indbetalt 650 kr. på FRD s konto. Sidste frist for indbetaling er fredag den 1. juli Velkomstdrink. Tre retters gourmetmenu med vin, vand og øl ad libitum, samt kaffe og natmad. Underholdning med Anders Lund Madsen, samt det roste fest og danseband ABBA Unlimited. Fri bar med øl, vin og vand hele aftenen. Transport til og fra Fredericia Messecenter fra hele landet. Danmarks sjoveste mand Tidligere på foråret blev Anders Lund Madsen hyldet som Danmarks sjoveste mand. Han betegnede selv kåringen som en kæmpe oplevelse, især fordi han ikke var den eneste kandidat. Det var Go aften Danmark der, i samarbejde med analyseinstituttet Wilkers, havde spurgt danskerne, hvem der er Danmarks sjoveste mand. JUNI 2011 RADIOGRAFEN 9

10 PORTRÆT AF EN FORMAND: STEFFEN NOLL AF TROELS JEPPESEN SOM 20-ÅRIG, OG MILITÆRNÆGTER, VAR RADIOGRAFUDDANNELSEN AT FORETRÆKKE FREM FOR VÆRNEPLIG- TEN. DERFOR VAR DET ET SKÆBNESKUB, DA UDDANNELSEN BØD SIG SOM ALTERNATIV TIL EN TUR I TRØJEN. DET KASTEDE STEFFEN NOLL IND I EN KARRIERE, DER SENERE GJORDE HAM TIL FORMAND FOR FRD. Efter afslutningen af sin studentereksamen i sommeren 1971, havde Steffen egentligt alle intentioner om at læse medicin. Men skæbnen ville det anderledes. Steffen havde til session trukket et utroligt lavt nummer i værnepligtstombolaen, og der var umiddelbart ingen vej uden om en tur i trøjen. Som ung mand af sin tid, havde Steffen besluttet, at hvis han skulle i trøjen, så blev det som civil værnepligtig. Jeg blev indkaldt hen over sommeren 1971 og skulle efter planen troppe op på kasernen i februar måned. Da jeg prøvede at få udsættelse, viste det sig, at det kun kunne lade sig gøre, hvis jeg gik i gang med en uddannelse, fortæller Steffen. I samme periode faldt Steffen over en avisannonce, som efterlyste radiografelever. Den fangede hans interesse og han syntes uddannelsen lød spændende. Det var samtidig en løsning på dilemmaet med militæret. Det endte jo ud med, at jeg søgte den, kom til samtale og efterfølgende blev optaget på radiografuddannelsen. Jeg skulle starte den 1. februar 1972 og militæret måtte slippe deres tag i min krave - i hvert fald for en tid, husker Steffen. Men Steffen slap ikke for militæret. Umiddelbart efter han afsluttede radio- 10 RADIOGRAFEN JUNI 2011

11 PORTRÆT AF EN FORMAND STEFFEN NOLL grafuddannelsen, hev militæret atter fat i hans krave og Steffen måtte aftjene et års civil værnepligt, før han fik sin første officielle erhvervserfaring som radiograf. På basis af lyst Da FRD i sin tid blev stiftet, meldte Steffen sig ind ligesom alle andre, men hans opmærksomhed var på det tidspunkt rettet mod uddannelsen. FRD s stiftelse var derfor ikke noget Steffen bed særligt meget mærke i. Det var først ved generalforsamlingen i 1977, da jeg blev valgt ind i bestyrelsen, at jeg for alvor begyndte at interessere mig for foreningen. Selvom jeg nok var med ved alle de tidligere generalforsamlinger, så står de ikke særligt tydeligt i min hukommelse, fortæller Steffen. Men da først Steffen valgte at gå ind i foreningsarbejdet, så var det, i modsætning til mange af de tidligere formænd, udelukkende af lyst. I de efterfølgende år frem til Steffen blev formand i 1979, havde bestyrelsen nok at se til. Der blev ansat en medarbejder på deltid til at holde kartoteket ved lige og styre kontingentindbetalingerne. I samme periode overtog Steffen posten som kassér, da den siddende kassér trak sig fra posten før tid. Da næstformanden også forlod foreningen, overtog Steffen også det ansvar. Bestyrelsen blev langsomt reduceret, alt imens opgaverne forblev de samme. Især husker jeg arbejdet med at udgive Kassetten. Det var et stort arbejde, for vi skulle skrive alle konvolutter i hånden og sætte frimærke på hver enkelt, husker Steffen. En naturlig vej mod formandsposten Da Ester Klausen valgte at træde tilbage i 1979, stillede Steffen op til posten som formand. Igen var han drevet af lyst og overbevist om, at foreningen havde brug for forandring. På samme måde som da jeg stillede op til bestyrelsen, havde jeg en ide om, at der var nogle ting, jeg gerne ville lave om på. Det var blandt andet foreningens struktur, som jeg ikke anså for at være langtidsholdbar. Især syntes jeg, at den måde hvorpå bestyrelsen og de ledende poster blev valgt på generelforsamlingen var uhensigtsmæssige, mindes Steffen. Steffen var også skeptisk over for samarbejdsaftalen med DSR, for han var af den overbevisning, at hvis FRD ville kalde sig en fagforening, så var man også nødt til at have sin egen forhandlingsret. Eftersom FRD ikke havde en selvstændig forhandlingsret, men lod DSR stå for overenskomstforhandlingerne, så var vi, efter min mening, ikke nogen rigtig fagforening. Og det irriterede mig det, og så vores mangel på autorisation fortæller Steffen. Senere var Steffen med til at forhandle radiografernes startløn op på samme niveau som Sygeplejerskernes, ved overenskomstforhandlingerne i Da Steffen trådte ind i bestyrelsen i 1977, havde han ingen intention om at blive formand. I løbet af de efterfølgende år blev han dog langsomt afklaret med, at det nok var den vej han skulle gå. Da generalforsamlingen var overstået, mødtes den nye bestyrelse i FRDs lokaler på Vesterbrogade 27 i København, og nu var det pludselig Steffen, som skulle tage teten. Et professionelt sekretariat Den første store opgave Steffen og den nye bestyrelse, kastede sig ud i var, at ansætte en fast fuldtids kontor og regnskabsmedarbejder. Den medarbejder FRD havde ansat tilbage i 1977 stoppede kort efter generelforsamlingen i 1979, og det var en konsekvens af tomrummet hun efterlod, som overbeviste den nye bestyrelse om, at der var behov for at få et professionelt sekretariat om end det i første omgang kun bestod af én mand. Vi fandt den rette mand i Erik Larsen, bedre kendt som Bernhard. Men selvom vi bestemt havde arbejde til en fuldtidsansat medarbejder, så havde vi ikke pengene til det fra starten, fortæller Steffen. Den altovervejende udfordring for den bestyrelse blev derfor foreningens økonomi. Medlemsudviklingen viste, at finansieringen ville komme på plads inden for de kommende år, og derfor valgte hovedbestyrelsen at ansætte Bernhard til trods for, at det ville generere et underskud de første år. Løsningen blev, at tære på den lille opsparing FRD havde. Det betød til gengæld også, at foreningen ikke havde råd til nye møbler, da vi flyttede ind i vores nye lokaler på Vesterbrogade. Så bestyrelsen sad på nogle gamle faldefærdige stole rundt om et nedslidt udtjent bord. Men det var en afvejning af, hvad der var bedst for foreningen på det tidspunkt, forklarer Steffen. Økonomi, samarbejdsaftale og ny struktur Økonomien fortsatte med at være en udfordring i de efterfølgende år. Pengene var små i FRD, og jagten gik på at få mest muligt for medlemskontingenterne. Derfor var dialogen med Dansk Sygeplejeråd vigtig i forhold til samarbejdsaftalen, så FRD ikke betalte overpris for de ydelser, DSR leverede. Samarbejdsaftalen var en stor udskrivning på vores budget, og hvert år mente DSR, at de skulle have flere penge for deres service. Derfor var det en konstant udfordring at vende og dreje de opgaver, DSR udførte for os, fortæller Steffen. I løbet af de seks år Steffen var formand for FRD, arbejdede han også på at ændre foreningens politiske struktur. Først undersøgte han, hvordan andre politiske organisationer var struktureret. Hans mission var, at finde en struktur der var egnet til en voksende forening samtidig med, at den kunne løse op for de stigende udfordringer med, at rekruttere politiske kræfter til bestyrelsen. Løsningen blev omtrent, som den vi kender i dag, hvor landet er inddelt i regioner, dengang kredse, en hovedbestyrelse med repræsentanter fra de forskellige områder og med formandskab valgt ved kongres, fortæller Steffen. Dermed var det op til de kredsansvarlige, sammen med det hurtigt voksende tillidsmandskorps, at have den nære kontakt med det enkelte medlem. Steffen husker ikke, hvor længe processen med at udvikle strukturen varede, men den strakte sig over nogle år. En ny formand køres i stilling Strukturen var i hvert fald på plads, da jeg i 1985 valgte at gå af som formand. Det var et valg funderet i familien, for jeg ville gerne bruge min fritid på mine børn. Samtidig havde jeg siddet knap seks år som formand, og mente at nye kræfter måtte træde til, fortæller Steffen. I dag betragter Steffen beslutningen som meget naturlig, for han var kørt lidt træt i det frivillige arbejde. Dermed blev formandsposten åben for Aase Møller, der blev den femte formand for foreningen. Hun stod allerede klar i kulissen og havde faktisk stået for overenskomstforhandlingerne i foråret 1985, samme år som Steffen gik af. JUNI 2011 RADIOGRAFEN 11

12 VIND EN TUR TIL VERDENSKONGRESSEN I TORONTO MED FRD Konkurrencen om to deltagelse i ISRRT s verdenskongres i Toronto i juni 2012, blandt alle FRD s aktive medlemmer og studerende, er stadig åben for tilmeldinger. Hvis du er en af de to heldige vindere, betaler FRD kongresafgift, transport, samt ophold for 5 overnatninger og diæter. FRD dækker ikke tabt arbejdsfortjeneste. KRAV For at deltage i konkurrencen skal du på forhånd forpligte dig til at skrive 2 sider til Radiografen om verdenskongres, uden betaling af honorar, samt at holde et indlæg om verdenskongressen på din afdeling. Du skal desuden være aktivt medlem afrejsetidspunktet. SÅDAN GØR DU Det er nemt at deltage i konkurrencen, du skal blot indsende en med dit navn til frd@radiograf.dk I emneordet skal du blot skrive lodtrækning og i en skal du oplyse: Navn adresse, Medlemsnummer, Telefonnummer Postadresse. Lodtrækningen fortages i forbindelse med FRD s jubilæumsfest, det er dog ikke nødvendigt at du deltager i festen for at deltage i denne konkurrence. SIDSTE CHANCE For tilmelding er via mandag 15. august kl. 12:00. TILLIDSREPRÆSENTANTER OG HOVEDBESTYRELSEN DELTAGER I DERES EGEN KONKURRENCE. FRD S NYHEDSBREV Få relevante nyheder om radiografi, foreningen og faget før din kollega. Nyhedsbrevet fra FRD er for alle, der interesserer sig for det radiograffaglige, foreningens aktiviteter og som ønsker en hurtig oversigt over relevante nyheder. Nyhedsbrevet udkommer når der er relevant nyt. TILMELD DIG NYHEDSBREVET Det er nemt at tilmelde sig FRD s nyhedsbrev. Du skal blot gå ind på og finde linket på forsiden. Skriv din adresse og klik på tilmeld. Så får du straks en fra FRD, hvor du kan bekræfte din tilmelding. DET ER GRATIS AT MODTAGET NYHEDSBREVET OG DU KAN TIL ENHVER TID AFMELDE DIG IGEN. I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med foreningens aktiviteter og arbejde, giver dig et overblik over kommende artikler i Radiografen, samt giver dig et udpluk af særligt relevante nyheder fra vores, og vores interessenters, hjemmesider. 12 RADIOGRAFEN JUNI 2011

13 PMS 2738 PMS 7406 LÆSERBREV Er tiden løbet fra gonadebeskyttelsen? AF RADIOGRAFERNE: HELLE PRECHT OG BENTE WINTHER Et godt emne, som sætter fokus på det pædiatriske område af radiografien, hvilket der er stort behov for generelt og særligt ift. adskillige nye muligheder for optimering, efter indførsel af digital radiografi. Artiklen tager afsæt i et Hollandsk projekt; men er i sin skrevne form meget vanskelig at gennemskue i forhold til oprindelige projekts design, meget brede formål, metoder og analyser. Vi står tilbage med mange spørgsmål, f.eks, Hvordan ved man præcis hvor æggestokkene er placeret på piger? Hvor og hvordan er billederne vurderet? Ingen svar at hente her, hvorfor artiklen ikke opleves som gennemsigtig eller et godt grundlag for diskussion. Selv hvis dette er valid,- banebrydende,- overbevisende nyt; må vi så undlade gonadebeskytteren, så længe vi har en bekendtgørelse, der foreskriver at gonaderne skal afdækkes ved alle gonadenære undersøgelser? Dosisoptimering af undersøgelser starter sjældent med at fjerne en dosisbesparende faktor, men selvfølgelig er gonadebeskytteren en dosis fjende, hvis man vælger at bruge eksponerings automatik til børneundersøgelser, hvilket vi aldrig kunne drømme om i Danmark. Flere af ovennævnte spørgsmål har stor interesse og kunne være studier, der er værd at gentage bl.a. ift. ovariernes placering. Lad os nu hellere snakke om hvordan vi bringer dosis ned til alle patienter, især børn! Vi har i dag så mange optimeringsmuligheder og lad os få nogle givende diskussioner om differentiering i billedekriterier, ved forskellige problemstillinger/diagnoser. FAGLIGT Hvordan kan drenges gonadebeskytter placeres over bækkenknoglerne i 65 % af alle tilfælde? Hvis undersøgelsen kræver omfotograferingen, hvilken gonadedosis giver de to gonade afdækkede undersøgelser i forhold til en uafdækket undersøgelse? Er alder et korrekt mål ift. måling af dosis? Hvad er indikationen for de inkluderede undersøgelser? Hvilket kv niveau blev anvendt? Hvad er sammenhængen mellem den skrevne tekst og det sidste skema i artiklen? Sammenligningen her er ikke tydelig, hvorfor skulle optimering ift. blyfiltrering udelukke andre dosis optimeringer? Er tiden løbet fra gonadebeskyttelsen? Undersøgelser anbefaler at droppe gonadebeskyttelsen i pædiatriske røntgenbilleder gonadebeskyttelse skaber flere problemer, end det nytter, konkluderede hollandske forskere i en undersøgelse af mere end 700 børn, der har gennemgået røntgenundersøgelser af abdomen og bækken. afdækningens placering er sjældent korrekt, udtalte de, og diagnostisk afgørende anatomi især hos piger, ender med at blive dækket, selv når proceduren udføres korrekt. Af ERIc BARnEs, AuntMInnIEEuRoPE.coM oversat Af MIchAEL dreyer "Ulemperne overskygger fordelene, brug af afdækning resulterer i større grad af gentagne undersøgelser og under alle omstændigheder er den ubeskyttede dosis så lav, at det ikke bør skabe bekymring, udtalte Marij Frantzen fra Maastricht University Medical Center i Holland i en præsentation på ECR. Bækkenafdækning har været i brug siden 1950'erne, dengang dosis var meget højere, og som en følge heraf var den absolutte dosisreduktion dengang også højere, udtalte hun. "I henhold til retningslinjerne for drenge, så skal afdækningen fuldt ud dække gonaderne... mens andre bækkendele forbliver udækket. Hos pigerne er det den centrale del af bækkenet, der skal afdækkes, igen uden afdækning af bækkenknoglerne," udtalte Frantzen. Men en stor undersøgelse har påvist, at æggestokkene for det meste er placeret sideværts ud over afdækningen i bækkenet og derfor ikke omfattet beskyttelsen. Undersøgelsen havde til formål at revurdere gonadebeskyttelse i form af total dosisreduktion og tab af diagnostisk værdi under billedbehandlingen. Der blev udført to undersøgelser: den første skulle evaluere placeringen af gonadebeskyttelsen, og den anden skulle se på forskellene i bestrålingen før og efter at afdækningen blev fjernet. De dårlige resultater med gonadebeskyttelsen findes ikke kun i det ovennævnte studie, men er også i tråd med tidligere undersøgelser, udtalte Frantzen i sit oplæg. "Efter at have evalueret placeringen af gonadebeskyttelsen i den første undersøgelse, konkluderede vi, at billedkvaliteten i den daglige praksis ikke var optimal på grund af placeringen af afdækningen," udtalte hun. "Men de doser var ekstremt lave, og som følge heraf udelod vi afdækning for at forbedre billedkvaliteten." For at optimere protokollerne, var der tilføjet ekstra filtrering, efter det var besluttet at give afkald på afdækningen. Derefter måltes dosis på de udsatte områder. Resultatet for de første 396 patienter, som blev undersøgt med brug af afdækning viste, at for piger er det umuligt at beskytte æggestokkene uden at væsentlig billedinformation går tabt. Det er på grund af æggestokkenes varierende stilling i bækkenet. Desuden var afdækningen dårligt placeret og ofte var den afdækkede anatomi relevant for undersøgelsen, fremførte Frantzen. undersøgelse af gonadebeskyttelse under pædiatriske abdomen/pelvis røntgenundersøgelser alder antal patienter afdækning omfoto korrekt (%) nødvendigt (%) Drenge (n = 141) Piger (n = 255) "Vi må konkludere, at effekten af gonadebeskyttelse er ringe. For drenge, havde korrekt afdækning kun fundet sted i 35 % af undersøgelserne og for piger kun i 10 %, og antallet af omfotos var meget høj, især i de yngste grupper," udtalte Frantzen. Den anden undersøgelse analyserede data efter ophør af praksis med gonadebeskyttelse, i en sammenligning af effektive og somatiske doser. Forskellen mellem effektive og somatiske doser i bestrålingen af gonader var beregnet ud fra 142 undersøgelser. Som en del af protokoloptimering blev tilføjet ekstra filtrering (0,11 Cu). forskelle i strålingsrisiko med og uden gonadebeskyttelse alder (antal patienter) kerma-luft incident effektiv dosis icrp103 (μsv) somatisk dosis (μsv) product (mgy cm2 ) kerma-luft (μgy) ,8 ± 7, ,6 ± 6, ± Den gennemsnitlige udækkede dosis var 0,019 ± 0,009 mgy til æggestokkene og 0,086 ± 0,040 mgy til testiklerne, hvilket svarer til en skadekorrigeret arvelig risiko på henholdsvis 0.1 E6 og 0.5 E6 skrev forfatterne af rapporten i abstraktet. Den udækkede effektive dosis varierede fra 0,006 msv til 0,011 msv. Ifølge den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse (ICRP), er den deraf følgende grad af øget risiko "uden betydning," fremførte Frantzen. "Vi må konkludere, at der kun er 5 microsieverts (0,005 msv) at vinde ved fuldt ud at afdække gonader," udtaler Frantzen. "Man kan sammenligne det med baggrundsstrålingen af at være en dag i Holland." Komplet gonadebeskyttelse hos piger er umuligt uden at tilsløre diagnostisk afgørende anatomi, udtalte Frantzen. Gonadebeskyttelse hos drenge var kun korrekt placeret i 35 % af tilfældene, og selv med korrekt placering var billedkvaliteten var ikke optimal. Med afdækning, er den absolutte dosisreduktion på et marginalt niveau. Brugen af automatisk eksponering indskrænker HVAD SIGER RADIOGRAFERnE? Redaktionen har spurgt Johan T. Kensler, radiograf, Aalborg Sygehus Syd om holdningen til de oplysninger, der gives i artiklen, og han har svarer: Virkelig spændende artikel, som tør røre ved fordomme og konservative love. Hvordan skal vi blive klogere, hvis ingen ser kritisk på dagligdagens selvfølgeligheder? Og hvis praksis fra koldkrigsæraen ikke stemmer overens med nutidens teknologi, hvordan kan vi så tillade os at kalde os "et fag i udvikling"? Jeg vil opfordre radiograferne landet over at diskutere emnet indbyrdes på afdelingerne og søge yderligere viden. Hvad siger du? giv' et bud og lad os få en faglig debat! derimod dosis og optimering af protokoller har større effekt end afdækning. "Med moderne røntgensystemer er afdækningens betydning for nedsættelsen af gonadedosis ubetydelig," udtalte Frantzen. Og i betragtning af de potentielle konsekvenser for tab af diagnostiske oplysninger og deraf følgende omfotos, bør gonadebeskyttelse ophøre, tilføjede hun. Efter fremlæggelsen protesterede et medlem af publikum, ved at fremføre at nøglen til bedre placering af gonadebeskyttelse, især hos drenge, ligger i uddannelse af personalet til at forbedre placeringen ikke i at ophøre med at foretage afdækning. Frantzen svarede, at tidligere undersøgelser har vist, at uddannelse og større omhu i placeringen af afdækningen, kun giver forbigående, marginale forbedringer i kvaliteten. Copyright 2011 AuntMinnieEurope.com. This article was reprinted with permission from AuntMinnieEurope.com. 10 RADIOGRAFEN MAJ 2011 APRIL 2011 RADIOGRAFEN 11 JUNI 2011 RADIOGRAFEN 13

14 PORTRÆT AF EN FORMAND: AASE MØLLER I EN ALDER AF 40 ÅR SPURGTE AASE MØLLER SIG SELV: VIL DU VÆRE HJEMMEGÅENDE HUSMOR RESTEN AF DIT LIV ELLER VIL DU NOGET MERE? AASE VILLE NOGET MERE OG FEM ÅR EFTER HUN AFSLUTTEDE RADIOGRAFUDDANNELSEN, BLEV HUN FORMAND FOR FRD. AF TROELS JEPPESEN Aase var oprindeligt EKG-dame og tog elektrokardiogrammer, ind til hun mødte sin mand. På det tidspunkt var Aase 30 år, og de to blev hurtigt enige om, at børn var noget de begge ønskede sig. Kort efter fik de deres første og Aase valgte at blive hjemmegående husmoder. Men tiden gik og da børnene begyndte i skole, stillede Aase sig selv spørgsmålet skal du nu være hjemmegående husmoder resten af dit liv?. Svaret var nej! For Aase ville både noget andet og mere. Det store spørgsmål var, hvad jeg kunne blive. For når man er næste 40 år, er der en del begrænsninger. Men heldigvis stødte jeg på en artikel i et dameblad som omhandlede, hvad man kunne blive, hvis man var lidt oppe i årene. Det var fra den, at jeg fik ideen til at uddanne mig som radiograf, forklarer Aase. Aase var sproglig student og måtte derfor supplere med en udvidede tekniske forberedelseseksamen i matematik. Den bestod hun og blev efterfølgende optaget på radiografuddannelsen. Hun havde aldrig været i tvivl om, at det var sundhedssektoren, hun ville arbejde inden for og Aase dedikerede sig selv til uddannelsen. En periode med kamp og uro Aase var meget glad for uddannelsen og undervisningen, både tiden på skolen og i praktikken. Men hun husker sin uddannelse, og årene efter, som en periode i fagets historie, hvor kampen mellem sygeplejerskerne og radiograferne rasede for fuld skrue. 14 RADIOGRAFEN JUNI 2011

15 PORTRÆT AF EN FORMAND AASE MØLLER Selv var hun på Glostrup, både i praktik og årene efter, hvor kampen ikke var udtalt. Selvom hun oplevede enkelte episoder, så mindes hun, at der var en overordnet forståelse for, at radiografer og sygeplejersker var hinandens kolleger og gensidigt afhængige. Specielt husker hun, at hendes oversygeplejerske, der også var radiografunderviser på uddannelsen, fortalte om et oversygeplejerskemøde. Ifølge hende blev der stillet et forslag om, at afdelingerne skulle kunne sende hjælp til hinanden. Hun spurgte de andre oversygeplejersker, hvad de ville sige til at få en radiograf ind på afdelingen og fortalte, at dem som allerede havde erfaringer med radiografer svarede, radiografer, de er gode, bare giv lyd, hvis du har for mange. Mens resten var noget tilbageholdne, mindes Aase og fortsætter; Men det var nok lidt unikt for Glostrup. Fra kolleger på andre sygehuse hørte vi, hvordan svovldampene stod tykt på gangene. Så der var simpelthen krig i de år. En klog svigermor Aase forstod det hverken den gang eller den dag i dag. For hende var radiografer og sygeplejersker kolleger og derfor blev det, at nedtone kampen mellem de to faggrupper, en definerende del af hendes formandskab. Jeg havde en klog svigermor, som ofte spurgte; hvorfor skal I dog også rende og slås, hvis der er plads til at række tunge?. Jeg har mange gange givet hende ret, for jeg tror på, at hvis man kan tale sig tilrette om tingene, så er dét ofte bedre end at slås, fortæller Aase. Allerede inden hun blev formand, forsøgte Aase at neddæmpe kampen mellem faggrupperne. Primært ved at sprede budskabet om, hvordan man gjorde på Glostrup og derigennem være et forbillede for kollegerne på andre hospitaler. Den lære hun forsøgte at give videre var, at radiograferne også måtte tage ansvar for deres del af konflikterne og slæbet, hvis de nogensinde skulle opnå et gensidigt respektfuldt forhold til sygeplejerskerne. Og det var en indsats, man lagde mærke til i DSRs bestyrelse. Aase og en faglig sekretær Under den kongres, hvor Aase blev valgt som formand, blev det ligeledes besluttet, at foreningen skulle ansætte en faglig sekretær. Det var der nogen postyr omkring, for skulle foreningen have to fuldtidsansatte medarbejdere, uden en professionel formand? Der var en fra salen, som rejste spørgsmålet, om vi ikke i stedet skulle have en fuldtidsansat formand.? Det mente jeg ikke og meddelte, at så var jeg ikke længere kandidat til posten, fortæller Aase. Det ændrede holdningen. Kongressen besluttede, at hæve kontingentet med 14 %, for at få råd til en faglig konsulent. Efter kongressen ansatte hovedbestyrelsen endnu en Erik Larsen. I dag bedre kendt som Roland. Aase valgte for egen regning, at gå ned i tid og gå i fast aftenvagt. På den måde fik hun mere tid til at passe hvervet som formand. Med job som sikkerhed I al den tid Aase var formand, beholdt hun sit arbejde på Glostrup. For hende var det både en fordel for foreningen og hende selv. I forhold til hvervet som formand, gav det en indsigt i radiografernes daglige problemstillinger, som hun ellers ville have haft svært ved at opnå. Samtidig gjorde arbejdet på Glostrup det lettere for mig at bibeholde min integritet. For var der nogen, i bestyrelsen eller andre steder, som forslog noget, jeg ikke ville være med til, så kunne jeg altid sige nej tak og gå min vej, fortæller Aase. Om det gjorde hende mere risikovillig, ved Aase ikke rigtigt, men det har bestemt gjort hende mere stædig. Alligevel søgte hun altid at nå til enighed i hendes hverv som formand eller så tæt på som muligt. For selvom hun kunne være stædig, så foretrak hun alligevel, hvis hun kunne overbevise andre med de rigtige argumenter. Den første blandt ligemænd I arbejdet med hovedbestyrelsen opfattede Aase altid sig selv som en ligemand. Hun så hverken sig selv som værende over eller under de andre bestyrelsesmedlemmer, men blot den første der blev spurgt. Det var for hende principielt umuligt, at udtale sig om noget hvor der var en risiko for ikke at få opbakning fra bestyrelsen. Jeg har aldrig ment, at formanden var mere end de andre i hovedbestyrelsen, men vi kunne jo ikke alle stille op, hver gang FRD skulle sige noget. Derfor opfattede jeg, at min rolle som formand var, at være talsmand for foreningen frem for én der egenhændigt traf beslutningerne, fortæller Aase. I det store hele opfattede Aase hovedbestyrelsen som en medspiller. Sammen opnåede hun og bestyrelsen, at nedtone kampen mellem faggrupperne betydeligt og få hjælp til at opnå samme løntrin som sygeplejerkollegaerne. JUNI 2011 RADIOGRAFEN 15

16 UDVEKSLINGSOPHOLD I GRONINGEN, HOLLAND 2010 VINTEREN 2009 BESLUTTEDE VI, AT VI GERNE VILLE PÅ UDVEKSLING I FORBINDELSE MED UDDANNELSEN. VORES FØRSTE ØNSKE VAR MALTA, DA VI SYNES DET LØD SPÆNDENDE OG ANDERLEDES I FORHOLD TIL DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN. OG SELVFØLGELIG OGSÅ VARMEN. AF PERNILLE JENSEN, HOLD 65 OG MIA HOUGAARD CHRISTIANSEN, HOLD RADIOGRAFEN JUNI 2011

17 UDVEKLINSOPHOLD Vi kontaktede derfor vores underviser som informerede os om, at man på Malta, som studerende, ville komme til at fungere mest som observatør frem for at deltage i det praktiske. Hun mente derimod, at vi som studerende ville få større fagligt udbytte, ved at vælge skoleophold i f.eks. Holland eller Norge. Vores valg faldt på ultralydskursus i Groningen i Holland. Hvilket senere viste sig at være et rigtig frustrerende valg. Forberedelsen I fællesskab med vores underviser fandt vi ud af, at modul 9 ville være et passende modul at tage af sted i. Modul 9 består af ti ugers teori i MR og ultralyd. Vores første udfordring var at kurset i Groningen startede en uge senere end modulet i Danmark, og varede 13 uger i mod det danske modul på blot 10 uger. Vi ville derfor miste de tre første uger af modul 10, da modul 9 og 10 er adskilt af en uges modul-fri uge. Men eftersom modul 10 består af at klinikforløb, mente skolen at vi godt kunne undvære de tre første uger. Vores anden udfordring var, at vi ville gå glip af alt MR undervisning som består af teknik, patologi og anatomi mm. Men dette forsikrede skolen os om, at vi ville indhente senere i uddannelsen, men kunne ikke på daværende tidspunkt fortælle os hvornår og hvordan. På trods af dette så vi frem til opholdet i Groningen. Uden nogen dybere indsigt i Hollandsk kultur drog vi af sted mod det orange-træsko-tulipan-elskende land. Ankomst Vi ankom til vores Studenthouse (kollegium) i udkanten af Groningen, hvor vi begge skulle bo. Kollegiet ligger i forbindelse med et gammelt katolsk hospital, som blev nedlagt og senere blev besat. Den dag i dag er der et Christianialignende miljø, med lejligheder, bar, biograf og cafe. Nabobygningen som vi boede i, var tidligere blevet brugt til at huse de katolske sygeplejersker som arbejde på hospitalet. Det første vi anskaffede os var et par cykler, da det er det mest almindelige og billigste transportmiddel i Groningen. Faktisk er der flere cykler i Groningen end der er indbyggere. Skolen/praktik Hjemmefra have vi tilmeldt os en introdag på vores universitet; Hanze university, hvor vi fik en fornem velkomst af byens borgmester og informationer om det at være studerende i Groningen. Derudover havde nogle af de hollandske medstuderende arrangeret, for os alle, at mødes et par dage inden studiestart. På vores hold var vi 2 danskere, 4 nordmænd, 1 schweizer og 8 hollændere. Undervisningen bestod af teori undervisning i teknik, patologi og anatomi vedrørende abdominal ultralyd. Derudover havde skolen 10 ultralyds apparater til rådighed, som vi havde rig mulighed for at benytte i både hands-on lektioner og i fritiden. Da kurset fungerede som et valgfag for de hollandske studerende, havde vi kun ca. 6 timers undervisning per uge. Det vil sige, at vi kunne have gennemført kurset på 3 uger og stadig haft tid til at øve i fritiden. Dette var frustrerende, eftersom vi vidste at vi blev bagud med MR undervisningen, som vores hold havde hjemme i DK. I 8. uge havde vi en skriftlig og praktisk eksamen som begge var meget uhøjtidelige og næsten umulige at dumpe. Efter eksamen skulle vi opstarte vores egen klinik. Dvs. vi selv skulle sørge for at skaffe patienter, planlægge undersøgelserne, lave protokoller, skrive rapporter over scanninger og selvfølgelig selv scanne. Denne klinik skulle forløbe over fire uger, hvor alle udvekslingsstuderende hver især tillige havde en uges praktik på et hollandsk hospital. Derudover havde vi også hver især én dags besøg i stråleterapien på et lokalt hospital. De to lærer, der var tilknyttet vores klasse, var begge meget hjælpsomme og fagligt dygtige og i fællesskab tog de initiativ til en fælles afslutning, med spisning og udlevering af certifikater den sidste dag. JUNI 2011 RADIOGRAFEN 17

18 Weekend/social: På kollegiet var vi ca. 180 studerende i forskellige fag, fra hele verden, fordelt på 7 etager. Hver etage havde to fællesbade og to fælleskøkkener. I stueetagen var der et stort fælles rum, som gav god mulighed for at dyrke det sociale fællesskab. De første dage var det et godt sted at møde alle de nye mennesker, som vi skulle bo sammen med de næste tre måneder. Efter kort tid havde vi etableret et godt fællesskab, og der var en rigtig god stemning og sammenhold på kollegiet. Vi blev hurtigt tæt knyttede, idet man lavede stort set alting sammen, og fulgte hinandens op og nedture. Da Groningen har så stor population af studerende, siger det sig selv at byen er meget studievenlig. Det vil sige, at der var et stort udvalg af cafeer og barer, og derfor også et meget livligt natteliv, som der jo var rigeligt med tid til at udforske pga. de få timers skole. Konklusion: I bund og grund havde vi en fantastisk og uforglemmelig tur som vi på ingen måde fortryder. Det skal dog siges at det primært bunder i den sociale oplevelse, idet at vi har mødt nogle helt unikke mennesker, som vi under normale omstændigheder aldrig var faldet i snak med. Det har givet os oplevelser og venskaber for livet, og givet os et andet perspektiv på de danske forhold som studerende. Det har været lærerigt at møde mennesker fra hele verden og på den måde få indsigt i andres kulturer og værdier. Fagligt var niveauet perfekt, men mængden af undervisning var skuffende. Vi er ærgerlig over at have mistet så meget undervisning i Danmark, når kurset i princippet kunne have været gennemført på tre uger. Men trods alt, har vi dog fået et fint indblik i ultralydens verden, og ikke mindst en masse praktisk erfaring, da vi kunne bruge en masse fritid på at "lege" med udstyret. Vi har fået en fornemmelse af hvor meget erfaring og rutine det kræver at være en kompetent sonograf, idet faget virkelig er et håndværk. Løsningen på den manglende undervisning blev tre dages intensiv undervisning i MR teknik, mens de sidste fag har krævet en del selvstudie. Alt i alt kan man sige, at vi har fået en oplevelse for livet. Fortryder vi? NEJ! Men set i bakspejlet nok ville have fortrukket at rejse på et andet modul. Vi takker FRD for støtten til vores uforglemmelige ophold. 18 RADIOGRAFEN JUNI 2011

19 KORT NYT FREMTIDENS FRD Den 3. og 4. maj 2011 afholdt Hovedbestyrelsen et todages møde og seminar. Et af punkterne var Fremtidens FRD, hvor formandskabet havde leget med forskellige idéer, og hvor alle skulle kunne tale frit uden at skele til økonomi, tid, hverdagens arbejde og personsammensætning. En jagt på de store linjer. Formålet med oplægget var primært at finde frem til medlemmernes FRD. Derfor opfordrede formandskabet hovedbestyrelsesmedlemmerne til i diskussionen at se helt bort fra de nuværende poster og valgte pladser. For man kan alligevel ikke forudse, hvem der kommer til at side på de forskellige poster i fremtiden. 3D SKANNING KAN FORHINDRE FALSK POSITIV Som supplement til den gængse mammografi kommer med stor sandsynlighed en 3D-scanning, som tidligere vil kunne se forandringer i vævet. Med jævne mellemrum blusser diskussionen op om, hvorvidt brystkræftscreening er en gevinst for danske kvinder, eller om det i virkeligheden er en ulempe, fordi kvinder på forkert grundlag kan blive frikendt sygdommen. En ny 3D-scanner skal ved hjælp af såkaldt brysttomosyntese være med til at gøre mammografiundersøgelser, herunder mammografiscreeningerne, mere korrekte. Med den type scanning er der mulighed for, at lægerne tidligere vil være i stand til at se, om der er tale om en kræftknude. Ilse Vejborg er overlæge på Rigshospitalet og screeningschef for mammografiscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden. Regionen har endnu ikke købt den nye type scannere, men Ilse Vejborg har været med til at vurdere tomosyntesemetoden, og den er meget lovende, siger hun.»det forekommer mig, at det er et modent produkt, som jeg tror på vil kunne nedsætte antallet af falsk positive, det vil sige, at færre kvinder, som ikke har kræft, bliver genindkaldt til udredning, fordi vi bedre kan se, om der reelt er forandringer, der tyder på kræft, eller om det bare er en overlejring af forskellige vævslag,«siger hun. Scanningen udføres på et særligt mammografiapparat, men metoden minder om en ct-scanning, fordi man kan tage millimetertynde snit af brystet, og derved kan man bedre se, om der skulle gemme sig en kræftknude i vævet. Synlighed og nærhed Forudsætningen for oplægget var, at der var et ønske om at synligheden på det politiske plan fremstod professionelt, så det er det, vi viser, at vi er udadtil. Vi ønsker på det politiske plan at styrke professionalismen, og derfor er skal nogle områder i højere grad centraliseres. Samtidig er det essentielt at bevare nærheden, da den nok er FRD s allerstørste force. Altså bevare alt det gode vi gør, og derudover gøre noget mere ved det vi i dag måske ikke magter til fulde. Blandt andet indflydelsen på det mellemnære plan. Hvad med strukturen Der var flere bud på løsninger af det ovennævnte skisma. Der var jo tale om fri leg, så boldene fløj gennem luften, uagtet om nogen greb dem eller ej. Hvor lille kan en region/kreds/landsdel være og samtidig agere professionelt, og hvor stor kan en sådan være og samtidig bevare nærhed til medlemmerne. Der var en del forskellige forslag ingen nævnt ingen glemt og hovedbestyrelsen blev enige om, at det sidste ord ikke var sagt i den diskussion. Der vil helt sikkert blive kigget mere på de problematikker i næste kongresperiode, så ønsker du indflydelse, så er det om at stille op til forårets generalforsamlinger. Tæt brystvæv Især tror Ilse Vejborg, at kvinder med et tæt brystvæv har glæde af en 3D-scanning. Hun understreger, at hun forestiller sig, at det skal være et supplement til den nuværende mammografiscreening. Hun ved endnu ikke, hvornår Region Hovedstaden får en 3D-scanner, men hun siger, at der er sat penge af til et mammografiapparat med 3D-scanner til Rigshospitalet.»Når vi har afprøvet dette i klinisk brug, må vi se, om vi skal ansøge om 3D-scannere til screeningsklinikkerne,«siger hun. I Malmø har scanningsmetoden været brugt i tre år på Universitetshospitalet. Og det har man gode erfaringer med, siger læge Ingvar Andersson i en pressemeddelelse.»vi har gennem vores undersøgelser vist, at brysttomosyntese er en mere skånsom metode til påvisning af brystcancer sammenlignet med digital mammografi. Vi har også vist, at stadieinddelingen af tumorerne bliver mere korrekt, eftersom tumorerne kan afgrænses og dermed også måles mere præcist,«siger Ingvar Andersson. Hvert år bliver danske kvinder ramt af brystkræft, og ved udgangen af 2008 levede ca danske kvinder med diagnosen. Fra Dagens Medicin JUNI 2011 RADIOGRAFEN 19

20 NYT ERGONOMISK tiltag i Kolding PATIENTER, DER TRÆDER IND I KOLDINGS NYE RØNTGENRUM, RISIKERER AT BLIVE I TVIVL OM, HVORVIDT DE I STEDET SKULLE VÆRE HAVNET HOS EN MEKANIKER. MEN DEN INDLEDENDE UNDREN AFLØSES HURTIGT AF RESPEKT FOR DEN SMARTE NYE, ERGONOMISK BESPARENDE, INSTALLATION, DER GIVER GLADE RADIOGRAFRYGGE. AF HELLE FINNEDAL OG BENTE WINTHER I forbindelse med etableringen af et nyt konventionelt røntgenrum, blev der indsamlet ønsker fra radiograferne til brug for udarbejdelse af udbudsmateriale. Rummets patientgrundlag var selvgående ortopædiske patienter, og altså hovedsagligt perifert skelet. I et hus med fodkirurger og rigtig mange knæalloplastikker, kravlede vi radiografer en del rundt, når vi skulle tage stående fødder og knæ. Derfor var radiografernes store ønske bedre arbejdsforhold ved vægstanden. De muligheder vi plejede at benytte os af, var enten at stable patienterne op på skamler eller selv kravle rundt på gulvet. Men disse løsninger var ikke tilfredsstillende, hverken for os radiografer eller for patienterne. Idéen Da vi skulle planlægge det nye rum, snakkede vi både om slisker, trapper og forhøjninger. Drøftelserne gik blandt andet på, hvad det ville betyde for rummet i øvrigt og om det ville betyde, at vi skulle have to vægstandere? Pludselig poppede ideen om en værkstedslift op. Vores medicoteknisk afdeling gik straks i gang med at undersøge mulighederne. Det viste sig, at vi var så heldige, at rummet havde en krybekælder og at der var et liftfirma, der havde lyst til at påtage sig opgaven. Løsningen blev en lift, lige foran vægstanden, som er plan med gulvet, når den ikke er i brug. Den har en dejlig stor og sikker flade på ca. 1x1 meter, som kan hejses en meter op. Patienterne bliver først lidt forbavsede, når de sådan kommer højt til vejrs, men synes at det er rigtig smart og trygt. Så hvis I har en krybekælder, så er det en løsning vi i Kolding, bestemt kan anbefale. 20 RADIOGRAFEN JUNI 2011