Museaktiviteter i Guldager Naturskole

Transkript

1 Museaktiviteter i Guldager Naturskole Når der arbejdes med mus i naturskolen, er eleverne aktive i en grad vi sjældent ser! De er selv i færd med at undersøge, tegne og opstille hypoteser om de små mus, der nærmest har en magisk effekt på børn og unge i alle aldre. De skal bl.a. finde ud af, hvad musene godt kan lide, og det overrasker de fleste, at osten ikke står øverst på ønskelisten! Men hvad skal vi så komme i fælderne? Der er flere muligheder, og vi plejer gerne at fange et par mus, inden dagen er omme. Vi har også mus i naturskolen, og ved vi besked i god tid, kan vi sætte fælder et par dage i forvejen. Så har vi måske flere arter, der kan studeres og tegnes. Så lærer eleverne om ægte mus, studsmus, og spidsmusene som ikke er mus, men insektædere, der lever som et lille rovdyr derude. I løbet af dagen tegner eleverne de forskellige arter og skriver ord og tekster dertil, afhængig af klassetrinnet. Vi har iagttagelsesark som flittigt bruges, mens eleverne iagttager de levende mus. Vi har også forskelligt andet materiale, der kan bruges i forbindelse med en dag eller to om mus. Ofte inddrager vi tilpasning og forskellighed (diversitet) i forløbet. Ønsker I at arbejde praktisk, kan vi fint hjælpe med det, men I skal selv bringe materialer. I kan jo også vælge at arbejde med denne del på skolen. Se flere ideer fra side 3. 1

2 2

3 Træmus Til træmusen bruges: Tørre træskiver, gerne af gran, som saves midt igennem. Træperler: til hjulene hele træperler til øjnene én overklippet træperle. Der skal også bruges grillspyd af træ samt lim, snor, små øskener, spritfarve, tegnestifter og læderrester. Af læderet klippes ører og hale Ører og hale sættes på med tegnestifter. Øjnene limes på og pupillerne males med spritfarve. En øsken skrues i under snuden, og en snor bindes i. 2 X 2 øskener sættes under maven til hjul 3

4 Grillpindene klippes til, de sættes gennem øskenerne, og der limes en kugle på i hver ende Sådan! 4

5 Fingermus af skumgummi Tegn en cirkel med ca. 10 cm i diameter på et stykke 1 cm tykt skumgummi. Tegn også en hale i forlængelse af diameteren, se fotografiet herunder: Klip figuren ud. Fold figuren så halen kommer i den ene ende, og hæft ned langs den modsatte kant snudeenden med fire små hæfteklammer Klip ører ved at klippe meget skråt ind i skumgummiet på hver side af musens hoved. Pas på ikke at klippe helt igennem! Klip huller til øjne. Farv musen med spritfarve, og 5

6 dub musen med husholdningssprit, så farven bliver jævn. Lim sorte perler, gerne malede træperler, på som øjne. Nu er musen færdig! 6

7 Perlemus Materialer: 3 piberensere (á 30 cm) og 7 kugler: En med diameter 3 cm, en på 2,5 fire på 1 cm, samt en på ½ cm. Desuden skal der bruges farver. Anbring den mindste kugle på midten af en piberenser og sno piberenser-enderne sammen bag kuglen. Det er snuden! 7

8 Kom piberenser-enderne gennem 2½-cm kuglen fra hver sin ende og stram til, så snuden kommer til at sidde i midten Bøj enderne tilbage, så de danner ører. Kom endnu en piberenser gennem hovedet, men ikke længere end enderne lige kan snos sammen bag hovedet Den lange ende er halen kom den store kugle på som krop 8

9 Nu mangler vi kun ben det er 1 cm kuglerne. Start med at sno én fast for enden af den sidste piberenser Stik så piberenseren gennem musekroppen og sno endnu en kugle på. Stik piberenseren tilbage gennem kroppen og påsæt endnu en kugle. Den sidste kugle sættes på piberenser-enderne snos sammen og den sidste stump stikkes ind i kroppen Mal nu ansigt på: Snude, hareskår og gnavertænder og øjne 9

10 Her er to musevenner! Udover aktiviteterne ovenover som venligst er udlånt fra Vestre Hus Børnenaturcenters hjemmeside af biolog Bjørli Martha Lehrmann, er der bl.a. mulighed for at læse eventyr om og med mus. Vi har de 2 versioner af Landmusen og Bymusen (vedhæftet herunder). Vi har også historien Det hårde museliv om vilkårene i naturen, samt Den halve mus, som er en fabel om rødmusen og gærdesmutten (begge udlånt fra Vestre Hus Børnecenter). Derfra kan vi også læse det lille digt Rottens valg, der giver anledning til diskussion om etik i forhold til dyr og natur specielt i de lidt ældre klasser. Vi har Thorsteins Thomsens digte: Jeg er den lille markmus og Musens sang til mennesket fra bogen Thorsteins Rim. Endvidere har vi det lille eventyr om Julemusens rejse gennem den fortryllede skov til vores juleture i november/december. Her vil julemusen givet spille en rolle! Vi har aktiviteten Find musegange fra Skoven i Skolen, omend den egner sig bedst til vinterhalvåret og sne, og selvom vi sjældent har sne i Guldager Plantage, kan vi fint lede efter musegangene, når solen skinner. Vi har også noget om uglegylp og smådyr i undervisningen med musenøgle og billeder af de forskellige mus, hvis klassen gerne vil arbejde med uglegylp, ugler, mus og kranier det er en super aktivitet! I kan desuden læse artiklen om den famøse fangst af birkemus i Guldager Plantage fra Jyske Vestkysten. Desuden har vi lidt om kattens historie samt lidt mere om mus. På hjemmesiden kan I finde endnu flere ideer og informationer. God fornøjelse! 10

11 Bymusen og landmusen Genfortalt og illustreret af Iben Clante Bymusen gik sig en tur i skoven. Du har nok travlt, sagde bymusen. Ja, man må jo sørge for vintermaden, svarede landmusen. Det må være besværligt, sagde bymusen, jeg har al maden lige ved hånden hele året. Ja, jeg ville ikke bytte, sagde landmusen, her er så dejligt på landet. Så bestemte de, at de ville besøge hinanden til vinter, så kunne de se, hvem der havde det bedst. Bymusen tog først afsted. Det var en trættende tur i snevejret, og den blev godt sulten undervejs. Nede i landmusens hule under jorden var der dækket op med nøddekerner, korn og planterødder. De spiste godt og længe og drak vand af nøddeskaller. Ja, det var jo rigeligt, sagde bymusen, men det er jo ikke en kost jeg er vant til. Nu må du endelig komme og se, hvad jeg kan byde på. Et par dage efter tog landmusen afsted til byen. Bymusen havde disket op med lutter lækre sager: osteskorper, risengryn, lysestumper og kagerester. Landmusen havde aldrig smagt noget så dejligt. Men til sidst blev de tørstige af al den fede mad. Så drak de af øltønden i kælderen ved siden af. Men landmusen, der ellers kun drak vand blev helt 11

12 tummelumsk af den stærke øl og dansede rundt på hylderne, mens den sang i vilden sky. Det hørte katten, som lå på lur ved kælderlemmen. Og da konen skulle ned efter en stærke øl, for den ned og slog en klo i landmusen. Slip mig, så skal jeg fortælle et eventyr. Lad mig høre, sagde katten, men den slap ikke landmusen. Der var engang to mus, peb landmusen. Så var de ikke alene, sagde katten. De skulle stege en steg, sagde landmusen. Så døde de ikke af sult, sagde katten. Men så kom kragen og åd stegen, sagde landmusen. Og nu æder jeg dig, sagde katten. Men i det samme smækkede kælderlemmen i med et brag, og katten blev så forskrækket, at den slap landmusen, der lynhurtigt smuttede ned i bymusens hule. Og det kalder du at have det rart, sagde landmusen. Jeg var nær aldrig sluppet fra det med livet i behold. Farvel og mange tak jeg bytter ikke. Og så gik landmusen hjem til sig selv. 12

13 Bymusen og landmusen Fra 20 fabler af Æsop, fortalt af Søren Christensen, med tegninger af Svend Otto S. En bymus mødte en landmus. Den sad og gnavede et agern. Bymusen sagde: Stakkels fattigper, har du ikke anden føde end tørre agern og en vissen roe? Følg med mig, så skal du få al den lækre mad, du kan ønske dig. Landmusen sagde ja til indbydelsen og kom til det hus, hvor bymusen boede. De løb ned i kælderen, og der var fuldt op af mel, brød, honning, smør, ost og andre lækkerier. Værsgo, spis hvad du vil, du ser jo, at jeg har mad i overflod. Men kokken kom ned i kælderen og skramlede med sine ting. Bymusen fandt hurtigt sit hul og smuttede ind. Det gjorde landmusen ikke. Den vidste ingen steder, hvor den kunne gemme sig. Den sprang forvirret rundt og var frygtelig bange. Da kokken igen var ude, kom bymusen frem og sagde: Nu er faren forbi. Lad os nu spise og være glade. Men landmusen svarede: Du kan jo sagtens snakke. Du vidste jo, hvor du skulle finde dit hul, men jeg var ved at dø af skræk. Nu skal du høre min mening. Bliv du kun, hvor du bor, og æd din ost og pølse og alt dit guf. Men jeg vil hellere hjem til mit fattige bo og nøjes med tørre agern og visne roer. Du er aldrig sikker for lumske farer. Men hjemme i min hule kan jeg æde mine agern i fred. 13

14 Det hårde museliv Mus og rovdyr Dengang verden var ny og ung havde alle væsener forstand og kunne tale, og de kunne tage beslutninger for sig selv og for andre. Men ellers var verden indrettet nogenlunde som den er i dag. Derfor gik der ikke mange år, før musene blev rigtig godt utilfredse med deres lod i tilværelsen. Hunmusene fødte unger og fødte unger og fødte unger blot for at se de fleste af dem forsvinde i gabet på andre dyr. Ugler og ræve og musvåger og katte og hugorme og mårer og hermeliner. Alle tillod de sig at spise mus, som om det var den naturligste ting i verden sådan at nedsvælge sine hjælpeløse medskabninger. Så en dag tog musemor sig sammen og indkaldte til stormøde for alle levende væsener for at fremlægge musenes problem. Det var ikke nogen hyggelig opgave for sådan et lille dyr, men musemor var sikker på, at hendes sag var vigtig, og at hendes handling kunne blive starten på en bedre verden. Hun sagde: "Vi mus vil ikke længere tjene som føde for alle jer andre. Vi er små og hjælpeløse ofre. I må kunne finde noget andet at spise." De andre dyr tænkte sig længe om, for de fleste kunne godt se problemet. Men hvad skulle de så leve af? Joooo, sagde æbletræet efter en tid. For planterne ytrede sig ikke gerne i store forsamlinger. De talte og tænkte nemlig langsomt, og de blev generte undervejs. Joooo, sagde æbletræet. I kan da godt få lov til at æde mine frugter. Jeg kan godt lave æbler nok til alle. I skal bare love at spytte kernerne ud, for de er mine børn. Fint. Det syntes dyrene var en idé, der var værd at prøve. Og det blev vedtaget, at alle dyr herefter skulle spise æbler, og undlade at æde hinanden. Så blev der afholdt en kæmpefest, hvor den ny ordning blev fejret under spisning af masser af æbler, før alle dyr gik hver til sit. Musemor kom stolt hjem, og den ny ordning viste sig at fungere fint. Alle blev mætte, og musene fødte masser af unger. Og musenes unger voksede op og fødte masser af unger, og disse unger voksede sig store og fødte masser af unger. Så begyndte der at blive alvorlig trængsel i musegangene. Musene måtte flytte op på jorden. Men oh ve her var en skrækkelig trængsel af alle de andre dyr, som også havde fået masser af unger. Ræve og hjorte, hunde og katte, køer og grise, grævlinger og pindsvin alle stod de helt tæt sammen, selv om alle prøvede på ikke at stå alt for tæt på pindsvinene. Og da de alle sammen blev ved med at få unger, blev det efterhånden svært bare at få vejret. Musene måtte hele tiden kravle opad, for ikke at blive kvalt af alle de andre mus og rotter og 14

15 insekter og spidsmus og snegle og efterhånden kunne ingen få ro eller hvile, fordi de hele tiden blev kravlet på af alle de andre. Da måtte musemor atter sammenkalde til stormøde. Undskyld, undskyld, sagde hun. Jeg kunne se, at det var skidt før, men nu er det langt værre. Jeg havde ikke overblik nok til at forstå, hvilken katastrofe mine ønsker kunne forårsage. Nu ønsker jeg blot, at vi kan vende tilbage til de gamle forhold. Men... hvis jeg igen og for altid skal opleve, at mine unger bliver ædt, så ønsker jeg, at jeg ikke længere er klog nok til at forstå, hvad der sker. Og sådan har det været siden! 15

16 Den halve mus Rødmus og gærdesmutte Dengang verden var ny, troede fuglene at livet var let. De havde jo vinger, så de kunne flyve hvorhen de ville. De skulle nok kunne finde mad og undfly enhver fare. Så fuglene levede uden bekymring. Så kom imidlertid den første hårde vinter. Det blev koldt og føden forsvandt. Nogle fugle fløj mod syd; men også der var det svært at finde mad, for der var mange fugle i forvejen. Andre fugle forsøgte at holde sig i live ved at spise store, sure bær. Men der var også fugle, hvis vinger var for små til at flyve hele vejen til troperne, og hvis næb var for lille til at gabe over de store bær. Og sådan en lille fugl lagde sig en dag til at dø ved foden af et stengærde, ganske udmattet af sult. Dér blev den imidlertid fundet af en lille rødmus, som et øjeblik kom op fra sin lune rede. Musene havde længe kendt til sult og elendighed, for uden vinger havde de svært ved at flygte hurtigt, så de var straks blevet rovdyrenes foretrukne mad. Derfor havde de snart lært at søge beskyttelse under jorden og samle forråd til vinteren. Den lille røde hunmus fik medlidenhed med den afkræftede fugl, og tog den med ned i sin rede. Og dér tilbragte de den lange vinter sammen. Men ligger man sådan sammen i en lun rede i mange måneder, så sker det let, at man bliver kærester; og ved forårstid var hunmusen højgravid. Hanfuglens bryst var imidlertid på dette tidspunkt ved at sprænges af længsel efter den åbne himmel, og så snart frosten var af jorden forlod han musehullet for at svinge sig i luften på sine små vinger. Da fødte hunmusen et kuld unger, der både var fugle og mus. Små og brune smuttede de lynhurtigt mellem grenene i skovbunden på jagt efter mad. Runde og lune, og næsten usynlige musereder, kunne de bygge i buskenes grene. Og ind imellem kunne de bryde ud i en sang, der rummede hele deres fars længsel efter friheden og den åbne himmel. Den kraftigste sang blandt alle fugle. Sådan er gærdesmuttens historie! 16

17 Fra Thorstein Thomsens bog: Thorsteins Rim, ATTIKA 2001 Jeg er den lille markmus Jeg er den lille markmus. Jeg gynger på et strå og lytter til en trille, som lærken finder på. Jeg vipper på en pind og leger ved den lille å. Jeg kryber under kornet i skjul for ræv og kat. Jeg spiser hele dagen. Og når det så bli r nat, Så sover jeg, og stjernerne Kan se, at jeg er træt. Se, akserne på kornet fungerer som et tag. De taler næsten til mig som bløde bølgeslag, når vinden hvisker ned i hveden på en sommerdag. Jeg sidder her og spiser ved bondemandens vej. Du gør mig ikke noget. Du kigger kun på mig. Du smiler mig i øjnene og hvisker stille: Hej. 17

18 Fra Thorstein Thomsens bog: Thorsteins Rim, ATTIKA 2001 Musens sang til mennesket Hvis du kan li katte, er der noget, du skal vide. Kattene kan li at slå og bide. Hvis at du vil ha et kæledyr, så vælg en mus. Den vil gerne lege i dit hus. Det er sjovt at se, når musen leger med en krumme. Kattene er klodsede og dumme. Og en mus er ikke sløv og slatten. Det er katten. Musen er et dejligt dyr, der hjælper sin familie. Sjældent slår den lillebror med vilje. Musene er artige, og de står altid klar til at hjælpe deres mor og far. Ja, det er utroligt, og vi hjælper tit hinanden, lige til at vi får sved på panden, og bider ikke søster nummer atten. Det gør katten. Her er Leo, her er Vif, og her er Tut og Manse. Spørg dem. De kan li at danse. Mus er nemlig sjove. De kan li at holde fest. Musen er det dyr, der danser bedst. Vi fortæller vittigheder, vi kan li at grine, Og vi ler, til vi får mavepine. Hvem er sur? Hvem lister rundt i natten? Det gør katten. Musene ka li at spise boller, brød og kage eller krummerne der er tilbage. Og vi spiser ikke nogen mindre end os selv eller slår de andre dyr ihjel. Musene vil aldrig dræbe nogen. Vi er søde og har ondt af dem, der døde. Vi har ikke døde dyr i hatten. Det har katten. 18

19 Rottens valg Rotte og egern En rotte sad i byen og var så træt så træt af skumle grå kloakker, og mad der ej gjorde mæt. Af slagsmål med familie og kat og rottemand, af dameskrig og mudder og stank af råddent vand. Da tog den en beslutning, lod håret vokse langt i hele halens længde, så fint og glat og blankt. Og den fik farvet pelsen, så den blev ganske rød, og tyk og tæt og vamset og herligt silkeblød. Så drog den imod skoven i fred og stjerneskær, her hvæssede den kloen, så den ku' klatre træer. Og når et barn på skovtur, ser glimt af noget rødt så peger det og siger: "Et egern, det er sødt!" Så kom ej her og sig, at kun indhold har værdi, for en gnaver er en gnaver; men de smukke kan vi li'. 19

20 Julemusens rejse gennem den fortryllede skov December måned nærmede sig med hastige skridt, og den lille julemus kunne ikke finde sin julestemning. Han havde ledt alle vegne, men den var ingen steder at finde. Julemusen var så trist, heldigvis fik han al den hjælp han kunne få fra sin musekæreste. Hun kunne ikke lide at se ham så ked af det og uden sin julestemning. Der var kun en ting at gøre. Julemusen måtte på en rejse. En rejse fyldt med overraskelser og nye opdagelser. Musekæresten pakkede en stor madpakke til julemusen, så han var klar til sin egen rejse. Julemusen var ikke nået langt, da han satte sig ned og blev endnu mere ked af det. Hvordan skulle han nogensinde klarere denne rejse alene, og var der overhovedet noget håb om, at han ville finde sin julestemning igen. Men så kom han til at tænke på hvad musekæresten havde sagt inden han tog af sted. Du vil få det meget bedre, når du har fundet din julestemning igen, og jeg vil vente på dig her, imens du tager på din rejse. Julemusen fik det straks lidt bedre og rejste sig for at fortsætte sin færden. Efter at have gået et stykke igennem den fortryllede skov, kom han til det fortryllede juletræ. Der gik historier om, at når man kiggede på kuglerne på det fortryllede juletræ, ville ens inderste følelser blive vist i dem. Julemusen kiggede længe på det smukke juletræ. Det var det smukkeste han nogensinde havde set. Det stod i en lille lysning i skoven og skinnede i alverdens farver, og når han lagde hovedet tilbage kunne han se den smukkeste stjerne på toppen af træet. Da han gik tættere på juletræet, fik han øje på en julekugle der lyste den smukkeste røde farve, han havde set i hele sit museliv. Han gik tættere på julekuglen, og da han rakte sin musearm ud for at røre den, begyndte den at dreje rundt. Julemusen blev forskrækket og gik et skridt tilbage, men pludselig kunne han se, at der skete noget inde i julekuglen. Han gik tættere på, og kunne nu se sig selv og musekæresten inde i julekuglen. Han kunne se sig selv sidde ved ildstedet hjemme i museboligen, men denne gang var der noget der var helt anderledes. Der løb to små museunger rundt. De grinede, så han blev helt varm om hjertet. De legede, at det var juleaften, og at de havde pakket alle deres dejlige gaver op, og legede med al legetøjet. Med et var julemusen tilbage i skoven og stod og kiggede på det fortryllede juletræ. Først blev han sur over, at han ikke fik lov til at se mere, men så kom han til at tænke på, om svaret på, at hans julestemning var forsvundet var, at han gerne ville have sine egne små musebørn. Julemusen besluttede at fortsætte sin rejse, for der måtte være flere ting, der kunne hjælpe ham. Julemusen gik længere ind i den fortryllede skov, og pludselig mødte en dejlig duft af brunkager ham. Julemusen begyndte straks at følge duften, og pludselig stod han foran det største kagehus han nogensinde havde set. På kagehuset var der med rød, gul, grøn og hvid glasur lavet vinduer, døre og tag. Han løb hen mod kagehuset, men pludselig mødte der ham et kraftigt hvidt lys, som kom fra et af vinduerne. Julemusen blev helt blændet og måtte stoppe op. Han gik forsigtigt hen mod vinduet. Da han var kommet helt derhen, kunne han kigge ind af vinduet. Igen blev julemusen taget tilbage til sin musebolig, hvor hele hans musefamilie var samlet. De sad rundt om et dejligt dækket julebord, og havde det rigtig rart med hinanden. Der blev fortalt julehistorier og spist en masse god mad. 20

21 Igen følte julemusen en dejlig varm følelse strømme igennem ham, da han så hvor glade de var. Alt så bare så dejligt og rart ud. Igen var han med et tilbage i skoven, ligesom da han havde været ved juletræet, og stod og kiggede på kagehuset, men nu kunne han ikke se ind af vinduet. Han besluttede sig for, at fortsætte længere ind i den fortryllede skov. Skoven var nu blevet ensom, mørk og faktisk lidt uhyggelig at være i. Julemusen gøs, og følte sig som den eneste mus i hele museverdenen. Jo længere han kom ind i skoven, jo mørkere blev det, og jo mere bange blev den lille julemus, men så pludselig et stykke ude i det fjerne, begyndte han at kunne se lys. Julemusen begyndte at løbe. Han ville ud af den mørke og uhyggelige skov, og hen hvor det så rart ud. Han løb lige ind i lyset og kunne mærke hvordan det begyndte at blive koldere omkring hans små musefødder. Han var løbet lige ind i den del af skoven, som var dækket af sne. Julemusen havde fået så meget fart på, at han ikke kunne nå at standse, da han fik øje på snemanden lige foran ham. Med et brag løb julemusen lige ind i snemanden, så de begge kurrede hen af sneen. Snemanden slog en latter op. Så meget sjov havde han ikke haft længe. Julemusen var så ked af, at han var kommet til at vælte snemanden, at han var lige ved at græde. Snemanden sagde til julemusen, at han slet ikke skulle være ked af det, og spurgte om, hvad sådan en lille mus lavede så langt inde i den fortryllede skov. Han fortalte om, at han havde mistet sin julestemning. Julemusen fortalte også om de mange gange han havde stået og spurgt stjernerne om hjælp, men ikke havde fået noget svar. Snemanden smilede varmt til julemusen og spurgte Hvad gør du så her helt alene? Hvad har du set på din vej gennem skoven? Julemusen fortalte om det smukke juletræ med julekuglen, og kagehuset, hvor han havde kigget ind af vinduet. Snemanden svarede så Prøv at tænke på, hvad du følte, da du så de ting. Julemusen svarede Jeg savnede nogle, at være sammen med Snemanden spurgte så julemusen Hvor tror du så, at du kan finde din julestemning? Julemusen tænkte sig om, og pludselig forstod han, at julestemning kan man ikke finde alene, men kun sammen med dem man holder af. Julestemningen havde hele tiden været gemt inde i ham selv. Han kunne bare ikke selv se det, og havde brug for hjælp. Julemusen lavede et lille musehop af bare glæde, gav snemanden et stort musekram og skyndte sig så af sted med retning mod museboligen. Han kunne næsten ikke vente med, at komme hjem og fortælle musekæresten om sin rejse gennem den fortryllede skov. HUSK vi har en version med tegninger, som eleverne kan få, vi kan fint maile den til jer. 21

22 En birkemus gik i fælden i Guldager DANMARKS MINDSTE: Den er sjælden, lille og næsten tam. Nu er birkemusen fundet og fanget og snart på fri fod igen i Guldager Plantage. Af Mette B. Falther, Tlf , mfa@jv.dk Den er kun set to gange før i Esbjerg. I 1978 og i Siden er der ingen i Esbjerg, der har set birkemusen. Altså indtil søndag aften. Da fandt naturvejleder Tom Vestergård Jensen et fint eksemplar af den lille mus i en fælde i Guldager Plantage. Birkemusen er en af to sjældne danske musearter. Den er så sjælden, at biolog Julie Dahl Møller kører hele Sydjylland rundt for at finde den og bruger nætterne på at følge den, når hun gør. Derfor kom biologen i går til Guldager Plantage for at se den lille fætter og montere en sender på den, så hun kan følge dens færden, når den igen sættes ud. Birkemusen er kun aktiv om natten, så det er Julie Dahl Møller også. Fra et telt eller fra sin bil vil hun den næste uge hver tredje kvarter natten igennem pejle birkemusen, indtil senderen af sig selv falder af musen. 22

23 Hemmeligt fangststed Birkemusen blev fanget og fundet i et område i plantagen, som skovfogeden længe har gået og plejet for at bevare området i sin oprindelige tilstand. En tønde land med en autentisk vegetation, for kun sådan menes birkemusen at kunne leve. Derfor er det også en forretningshemmelighed præcis hvor i Guldager Plantage, at birkemusen bor. For begynder mennesket først at trampe rundt derude, bliver birkemusens livsbetingelser ødelagt. På Naturskolen i Guldager vil de nu lave en plejeplan for området, så der ikke skal gå 24 år, før vi ser den igen. Jyske Vestkysten den 5. september

24 Kattens historie For mere end år siden begyndte nogle egyptiske vildkatte og datidens mennesker at drage fælles nytte af hinanden. Der var et stort behov for at beskytte kornlagre mod mus og rotter. Det blev begyndelsen til den familiekat, vi kender i dag. Og netop på grund af kattens evne til at fange mus har mennesket bragt den med sig stort set over hele jorden. Det var formentlig romerne, der bragte tamkatten til Europa for ca år siden. Der har levet katte i Danmark i år. De steder, hvor der er fødegrundlag for det, er katten vendt tilbage til en vild levevis og dermed bevist, at den stadig er i stand til at klare sig selv i naturen. Selv den tammeste familiekat har mange af de oprindelige instinkter i behold og opfører sig som et vildt dyr, når den forlader familiens trygge stuer. I dag findes ca. 54 katteracer. Enkelte af racerne er udviklet naturligt, men langt de fleste er skabt af opdrættere, som gennem målrettet avl har søgt at frembringe et bestemt udseende. Ændringen fra vildt dyr til tamdyr har medført nogle ændringer i adfærd og kropsbygning, men ikke nær så mange som hos andre dyr f.eks. hunden. Som eksempel på dette kan nævnes at voksne katte bibeholder nogle adfærdsmønstre, som er karakteristiske for killinger, f.eks. at ælte med forpoterne, når de har det godt. Bestanden af katte i Danmark I modsætning til andre familiedyr har de fleste af Danmarks omkring familiekatte, mulighed for at bevæge sig frit ud og ind af hjemmet. Set fra kattens synspunkt er dette nærmest en ideel tilværelse. På den ene side er der nogen, som sørger for mad, husly og tryghed, når katten har behov for det, og på den anden side har katten sin frihed til at leve udendørs i overensstemmelse med dens natur. Omkring af kattene lever på landet. De bidrager til at holde bestanden af mus og rotter nede. Normalt ved landmanden hvor mange katte, der er knyttet til gården, men ofte kender han ikke kattene individuelt. Ud over mennesket har katten ingen naturlige fjender selvom ræve kan tage killinger og uerfarne ungkatte. Den store fjende er trafikken, idet omkring katte bliver kørt ihjel hvert år. Men det der har betydning for antallet af katte i Danmark, er udbuddet af opholdssteder og føde i vinterhalvåret både af den føde, som kattene finder hos mennesker og af kattens naturlige byttedyr. Overordnet er det fødemængden, der bestemmer tætheden af kattebestanden. Fritlevende hunkatte fordeler sig i forhold til mængden af føde i området. Hankatten fordeler sig således, at de har adgang til så mange hunkatte som muligt. Katte er i stand til at organisere sig i store grupper inden for små områder, når bare der er føde nok. Det er generelt ikke en god idé at fodre de herreløse katte. Det eneste man opnår, er at bestanden vokser til et højere niveau, end der er naturligt fødegrundlag for. Derimod er det vigtigt, at folk tager ansvar for de katte, som de anskaffer eller knytter til sig, ved at fodre dem og give dem husly. Dette indebærer bl.a., at kattene bliver mærket og registreret samt neutraliseret medmindre man vil tage ansvar for evt. killinger. På den måde undgår man at bidrage til bestanden af herreløse katte. 24

25 Mere om mus Ovenover ses et spor efter uglens måltid, aftegnet i sneen. Musen kom hoppende ind fra venstre. Den fløj derfra! Uglegylp findes lettest om vinteren i høj granskov. Gylpet er altid fyldt med knogler. Mangler knoglerne, kan der være tale om gylp fra rovfugle, da deres mavesyre opløser knoglerne. Det grå i gylpet er musehår: Herunder ses et fint lille musekranium fra gylpet: 25

26 I de fleste gylpboller kan man finde et musekranium. Som regel er baghovedet dog knust, for på den måde dræber uglen sit bytte. Fortænderne i undermunden er rodåbne og strækker sig igennem hele kæben. På billedet herunder ses nederst sådan en lang tand. Så kan der kikkes på dyrespor! Her er en mus løbet frem og tilbage mellem to huller Herunder ses en samling kirsebærsten, som er åbnet af mus, som har ædt kernerne. Kernerne indeholder ellers giftstoffet cyanid (blåsyre) for at gøre dem mindre attraktive, men musene kan klare mosten. Myte: Mus elsker ost Myter Fakta: Hvis man holder mus eller rotter i fangenskab, vil man hurtigt finde ud af, at de ikke er særligt vilde med ost. Alligevel har man brugt ost i musefælder fordi det kan lugtes langt væk og en sulten mus eller rotte spiser hvad som helst. 26

27 Forsøg har dog vist, at chokolade er det mest effektive lokkemiddel, og nogle moderne musefælder er forsynet med langtidsholdbar chokoladeduft. Når jeg selv fanger mus i levendefælder bruger jeg dog gerne æbler, da de også giver musene den væske, de har brug for, mens de sidder i fælden Hugormen en af musens mange fjender Hugormene æder mus, som de finder ved hjælp af lugtesansen og som de dræber med deres gift. Efter hugget som er så hurtigt, at man dårligt kan nå at opfatte det løber musen normalt et stykke væk, før giften virker og den falder om. Herefter følger slangen roligt efter musen ved at følge lugten af sin egen gift. Den finder normalt musen på få minutter, hvorefter den sluger den hel. Det kan lade sig gøre, fordi slangehud er meget elastisk, og fordi underkæbens knogler ikke er fast hængslede til kraniet eller til hinanden. Slangen bliver ikke kvalt under måltidet, selv om hele munden er fyldt op i flere minutter. Den kan nemlig skubbe luftrøret helt ud af munden, mens den sluger musen. 2 egerngnavede og en musegnavet kogle. De egerngnavede er tilspidsede i bunden, og de er flået ret råt. Musen har ikke så mange kræfter, og må gnave hvert skæl af. Koglen bliver fint valseformet 27