Samsø Kommune. Spildevandsplan

Transkript

1 Spildevandsplan Rekvirent Rådgiver Samsø Kommune Orbicon A/S Teknisk Afdeling Forsyning- og Anlægsteknik Søtofte 10, Tranebjerg Jens Juuls Vej Samsø 8260 Viby J Telefon Telefon Telefax Telefax Sag nr Udført Tuan Phuong/Line Nielsen Kvalitetssikring Lotte Neve Godkendt Flemming Herman Udgivet Juli 2011 Rev. 0

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Planlægningsgrundlag Lovgrundlag Udtræden af spildevandsforsyningsselskabet Lovgrundlag for det åbne land Kontraktlig medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet Vand- og Naturplan Regionplan Det åbne land Bebyggelse uden fælles rensning Forsyningsselskabets renseanlæg Private rensningsanlæg Kommuneplan Vandforsyningsforhold Det åbne land - Status og Plan Nuværende renseforanstaltninger Nuværende kravoverholdelse Ejendomme indenfor udpegede oplande Ejendomme udenfor udpegede kravoplande Løsningsmodeller Nedsivning af spildevand Kloakering Økonomi, det åbne land Kloakerede oplande - Status og Plan Kloakerede områder Status Renseanlæg Afløbssystem Oplandsstørrelser Overløb og regnvandsudløb Kloakerede områder Plan Fremtidig struktur for spildevandsrensning Renseanlæg Oplandsstørrelser Bæredygtig regnvandshåndtering Overløb og regnvandsudløb Sørenden Side 2 af 29

3 6 Slambehandling og tømningsordning Kloakfornyelse Referencer BILAGSFORTEGNELSE Skemaer Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema TEGNINGSFORTEGNELSE Tegningsnr. Titel Tegninsgnr Titel 00 Oversigtstegning 14 Permelille 1 Alstrup 15 Pillemark, Vesterløkken 2 Ballen 16 Stavns 3 Besser 17 Sælvig 4 Besser Kirke 18 Toftebjerg 5 Brundby 19 Tranebjerg 6 Hårdmark 20 Ørby 7 Kolby 21 Østerby 8 Kolby Kås 9 Klitgårdens Camping 201 Det åbne land 10 Langemark og Torup 202 Det åbne land 11 Langøre 203 Det åbne land 12 Nordby, Mårup, Mårup Havn 204 Det åbne land 13 Onsbjerg, Tanderup, Selsnggårde Side 3 af 29

4 1 Indledning Denne spildevandsplan er en revision af den tidligere spildevandsplan og afløser Spildevandsplan Spildevandsplanen beskriver spildevandssituationen i Samsø Kommune med hensyn til kloakoplande og fremtidige tilslutninger til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Planen redegør desuden for nuværende og fremtidige spildevandsforhold i det åbne land. Denne del er dog ikke revideret i forhold til den tidligere spildevandsplan. Spildevandsplanen består af en tekstdel, en bilagsdel og en tegningsdel. Kommunens spildevandsplanlægning foretages på grundlag af gældende lovgivning for spildevandsområdet og forholder sig i øvrigt til den gældende Kommuneplan, Århus Amts Regionplan samt redegør for de tiltag, som er udført og planlægges udført for at reducere forureningen fra spildevandsanlæg og forbedre vandløbenes tilstand. I revisionen af spildevandsplanen er indarbejdet beslutningerne fra strategiplanen Samsø Kommune, fremtidig struktur for spildevandsrensning /7/. Økonomien betyder dog, at en fuldstændig separering og afskæring af spildevand til Ballen renseanlæg, som beskrevet i planen, ikke kan gennemføres hurtig nok i forhold til de stillede miljøkrav. Derfor vil planen blive gennemført ved, at de nuværende rodzoneanlæg, i prioriteret rækkefølge, vil blive nedlagt, og spildevandet pumpes til Ballen som planlagt. Bysamfundene vil i første omgang ikke blive fuldstændig separeret, men vil fastholde sin nuværende kloakeringsform, hvor det kan lade sig gøre. Samsø Kommune forventer, at der skal foretages en revision af spildevandsplanen, når der foreligger en godkendt vandplan. Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, kommunen skal foretage. Når spildevandsplanen er godkendt af kommunalbestyrelsen, fremlægges den offentligt i 8 uger, hvorefter eventuelle indsigelser vil indgå i kommunalbestyrelsens behandling før endelig godkendelse. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr af 22. oktober 2007) skal det for spildevandsplaner klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af planen. Der er foretaget en screening for miljøvurdering af spildevandsplanen, og konklusionen her af er, at spildevandsplanen ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen om der skal gennemføres en miljøvurdering, bekendtgøres samtidig med offentliggørelsen af spildevandsplanen. Afgørelsen om ikke at miljøvurdere spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen er udarbejdet af Samsø Kommune, Teknisk Afdeling i samarbejde med Orbicon A/S. Side 4 af 29

5 2 Planlægningsgrundlag Kommunalreformen har betydet, at mange opgaver på vandområdet er overtaget af kommunen. Kommunen er myndighed vedrørende alt overfladevand i kommunen, hvilket vil sige, at kommunen påser, at lovgivningen herom bliver overholdt. Dette gælder uanset, om der er tale om Vandløbsloven (afledning af vand) og Naturbeskyttelsesloven (beskyttelse af naturtyper) eller Miljøbeskyttelsesloven (udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet). Kommunens spildevandsplanlægning foretages på grundlag af gældende lovgivning for spildevandsområdet og forholder sig i øvrigt til den gældende Kommuneplan samt Århus Amts Regionplan Statens opgaver begrænser sig til tilsyn med kommunal planlægning og administration, tilsyn med kommunale spildevandsudledninger, tilsyn med spildevandsudledninger fra visse virksomheder, samt udarbejdelsen af Vandplaner, jf. Miljømålsloven. 2.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. I den kommunale spildevandsplan skal kommunen beskrive eksisterende spildevandsanlæg og renseforanstaltninger, samt fastlægge hvilke fremtidige tiltag, der er nødvendige for at opfylde de i Regionplanen fastlagte målsætninger for vandløb og søer i kommunen. Planen skal indeholde en oversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. Lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts Lov om miljøbeskyttelse, jf. Lovbekendtgørelse nr af 22. december Lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love, jf. Lovbekendtgørelse nr. 460 af 12. juni Lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. Lovbekendtgørelse nr. 50 af 15. januar 2010 Bekendtgørelser: Spildevandsbekendtgørelse nr af 11. december Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001, Betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsen, juni Vejledning fra Miljøstyrelsen 10/1999, Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Desuden findes der følgende relevante vejledninger fra Miljøstyrelsen om anlægstyper i det åbne land: Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 9. juli 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. "Vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 PE" udgivet af Miljøstyrelsen, april "Vejledning for biologiske sandfiltre op til 30 PE" udgivet af Miljøstyrelsen, april "Vejledning for etablering af rodzoneanlæg op til 30 PE" udgivet af Miljøstyrelsen, april Side 5 af 29

6 "Typegodkendelsesordning for minirenseanlæg < 30 PE" udgivet af Miljøstyrelsen, Udtræden af spildevandsforsyningsselskabet Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte spildevandet til stikledning, når denne er ført frem til skelgrænsen. Lov om betalingsregler medfører, at det er muligt at træde helt eller delvis ud af spildevandsforsyningsselskabet. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af spildevandsforsyningsselskabet, kan meddeles af kommunalbestyrelsen under forudsætning af følgende: at der er overensstemmelse med spildevandsplanen at der er enighed herom mellem grundejer og kommunalbestyrelse at spildevandsforsyningsselskabets samlede økonomi ikke forringes væsentligt Ophævelse af tilslutningspligten forudsætter samtidig, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet. Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, og i hvilket omfang de ikke er tilsluttet. Tilslutningsbidraget er fastsat som et engangsbeløb, der forfalder, når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Den årlige vandafledningsafgift til anlæg og drift opkræves af ejendomme, der fysisk er tilsluttet anlægget og beregnes efter vandforbrug (vandmåler) Lovgrundlag for det åbne land Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, og hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end eller lig med 30 PE (personækvivalenter). Lovgrundlaget for spildevandsforhold i det åbne land er følgende: Spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om, i hvilke områder udenfor kloakoplande der foretages eller skal udføres nedsivning eller rensning af spildevandet til et givet renseniveau, jf. tabel 2.1. Kommunalbestyrelsen får mulighed for at bestemme, om et påbud om forbedret rensning af spildevandet skal opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg. Tabel 2.1 Renseklasser efter spildevandsbekendtgørelsen samt tilhørende stofreduktionskrav. Renseklasse Organisk stof (BI 5 ) Total fosfor Nitrifikation (Total ammonium) SOP (reduktion af organisk stof, ammonium og fosfor) 95% 90% 90% SO (reduktion af organisk stof og ammonium) 95% 90% OP (reduktion af organisk stof og fosfor) 90% 90% O (reduktion af organisk stof)* 90% Påbud om rensning efter alle 4 renseklasser kan opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg. Side 6 af 29

7 Forudsætningen for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning skal følgende forudsætninger være opfyldt: Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt. Recipienten skal være forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det berørte nedstrøms liggende vandområde. Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på at forurene i et eller andet omfang - og ifølge domstolspraksis er det forhold, at en ejendoms afløb faktisk forurener det vandområde, der modtager ejendommens spildevand, tilstrækkeligt grundlag til at kræve forbedret rensning. Udledning af urenset husspildevand til andet end vandområder kan påbydes ændret ved anvendelse af miljøbeskyttelseslovens 20: ved udledning direkte på jordoverfladen, der i henhold til embedslægeinstitutionen skaber uhygiejniske forhold. ved udledning til ikke godkendte siveanlæg med henvisning til grundvands- og miljøbeskyttelse i øvrigt. Endelig er udledning af spildevand til vejgrøfter eller -ledninger ikke tilladt i henhold til vejlovens 102. Et påbud fra kommunen om forbedret rensning - herunder etablering af nedsivningsanlæg - kan ikke påklages til anden administrativ myndighed Kontraktlig medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet Den nye lovgivning indeholder yderligere en ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, hvilket indebærer at kommunen skal tilbyde kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, når der til helårsboliger er meddelt påbud om nedsivning eller anden forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens 30. Såfremt ejendommens ejer accepterer tilbuddet medfører dette, at spildevandsforsyningsselskabet på ejerens vegne står for etablering, drift og vedligeholdelse af anlægget, der rensemæssigt skal opfylde påbudets krav. Til gengæld opkræves et standardtilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, som hvis ejendommen blev tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Ejeren af ejendommen skal dog selv udføre eventuel omlægning af kloakledninger og bundfældningstank, og skal også selv stå for vedligeholdelsen heraf, samt afholde udgifter til el og vand, idet spildevandsforsyningsselskabet dog forestår tømning af bundfældningstank. 2.2 Vand- og Naturplan Vandplanerne udarbejdes i henhold til Miljømålsloven, som er den danske implementering af EUvandrammedirektivet. Lovens formål er, at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Side 7 af 29

8 Spildevandsplanen vil fremover blive et dokument, som politisk og juridisk understøtter de obligatoriske tiltag, som skal foretages for at nå de fastsatte miljømål. Men kravene til de emner, som skal beskrives i spildevandsplanen er ikke ændret som følge af Miljømålsloven. Vandplanen skal indeholde alle målene og de obligatoriske tiltag, som vil være nødvendige for at nå miljømålene. De kommunale handleplaner skal sikre udmøntningen af vandplanen, og indenfor planens rammer kan kommunalbestyrelsen prioritere imellem flere forskellige lokale tiltag, herunder også tiltag som ikke er nævnt i den statslige vandplan. Når handleplanen er vedtaget, skal kommunen tage udgangspunkt i de virkemidler, der findes i sektorlovgivningen på området, herunder f.eks. miljøbeskyttelsesloven (herunder spildevandsplanen), vandforsyningsloven, naturbeskyttelseslovens regler om vådområder, lov om støtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, landbrugsstøtteregler, vandløbslovens regler om restaurering og vedligeholdelse af vandløb. 2.3 Regionplan 2005 Amternes regionplaner indeholdt frem til kommunalreformen alle målsætninger for kvaliteten af vådområder, vandløb, søer og havet. Regionplanerne er indtil den første vandplan foreligger ophøjet til landsplandirektiv og er derfor juridisk gældende frem til vandplanerne er godkendt. Vandplanerne forventes godkendt i efteråret I amtets regionplan er der for hvert enkelt vandområde angivet de kvalitetskrav, som skal være opfyldt, for at målsætningen kan anses for at være opfyldt for vandområdet. Fremover vil målsætningerne og tilsynet med overholdelsen af målsætningen blive foretaget af statens miljøcentre. Ved udarbejdelsen af spildevandsplanen er det tilstræbt, at de i Regionplan 2005 angivne målsætninger for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes. Spildevandsplanen tager højde herfor, i den udstrækning at en væsentlig del af forureningen skyldes spildevandsudledning. I Regionplan 2005 er der foretaget en udpegning af de vandløbsstrækninger, som er forurenet med spildevand fra byer uden fælles rensning, overløb fra kloaksystem eller ejendomme i det åbne land, og hvornår spildevandsrensningen forudsættes gennemført. I vandkvalitetsplanen er oplyst, at kun 1 vandløbsstation ud af 38 stationer opfylder vandløbs målsætningen. Den altdominerende årsag til vandløbenes dårlige tilstand er påvirkningen som følge af dårligt renset spildevand fra landsbyerne samt spredt bebyggelse udenfor kloakoplande. Vandløbenes beskedne vandføring om sommeren betyder endvidere, at spildevandet kun i ringe grad fortyndes ved udledning. Desuden er flere vandløb kraftigt reguleret og har dårlig fysisk forhold. I nedenstående opgørelse er vandløbssystemet Sørenden ikke medtaget, da Sørenden ikke er medtaget i Vandkvalitetsplanen. Vandløbet er i dag optaget som en del af et spildevandsteknisk anlæg, men kan i fremtiden overgå til at have status som et vandløb. Vandet fra Sørenden pumpes via havledning til Kattegat for ikke at påvirke Stauns Fjord. Side 8 af 29

9 2.3.1 Det åbne land De udpegede områder, hvor der stilles krav til rensning af spildevandet fra enkelte ejendomme i det åbne land, fremgår af tegning samt nedenstående tabel 2.2 Tabel 2.2: Kravoplande i det åbne land Opland Rensekrav Bjælkerende Dallebæk Ålebæksrende Vester Kanal Sørenden Græsløkkerenden O O O O Det bemærkes, at der er stillet et generelt krav om forbedret rensning til ejendomme, der leder til småsøer og vandhuller med vandoverflade større end 100 m 2. Der vil blive stillet krav om forbedret rensning, såfremt forureningsundersøgelser viser, at recipientmålsætningen ikke kan opfyldes Bebyggelse uden fælles rensning Århus Amt har i vandkvalitetsplanen angivet følgende bebyggelser uden fælles rensning i Samsø Kommune: Tabel 2.3: Bebyggelse uden fælles rensning. Navn Ejer Fremtidig Tidsfrist Regionplan Samsø Kommunes bemærkninger til regionplan 2005 forhold Alstrup? 2005 Sildeballe Privat? 2005 Er udtrådt af Samsø Spildevand A/S Besser (Afsk.) (200?) 2005 I indvindingsopland. (Afskæres til Ballen) Besser Kirke (Afsk.) (200?) 2005 I indvindingsopland. (Afskæres til Ballen) Langemark (Afsk.) (200?) 2005 Er separatkloakeret Sommerhuse Privat Område med særlig drikkevandsinteresser ved Fogedmark Torup (Afsk.) (200?) 2005 Er separatkloakeret Det i () er angivet i Forslag til Vandkvalitetsplan 2005 Side 9 af 29

10 2.3.3 Forsyningsselskabets renseanlæg Århus Amt har i vandkvalitetsplanen angivet følgende renseanlæg i Samsø Kommune: Tabel 2.4: Forsyningsselskabets rensningsanlæg. Navn Ekst. Type Fremtidig Tidsfrist Regionplan Samsø Kommunes bemærkninger til regionplan 2005 forhold Kolby RZ (RZ) 2005 KolbyKås + RZ (RZ) 2005 Havledning Langøre NS (NS) 2005 Mårup RZ (RZ) 2005 Nordby RZ (RZ) 2005 Pillemark RZ (RZ) 2005 Stauns M M 2005 (Ny bundfældningstank foran 4-kammer tank 2004) Sørenden Havledning Sep Udpumpes til Kattegat Toftebjerg RZ (BS) (BS) Ørby RZ (RZ) Østerby RZ (RZ) 2005 Ballen + Havledning MBK (MBNDK) 2005 (Spildevand fra Trolleborg skal afskæres fra Ballen Renseanlæg) (MBNDK) Onsbjerg RZ (RZ) 2005 (Renseanlægget planlægges ombygget 2005) Sælvig NS (NS) 2005 (Renseanlægget planlægges ombygget 2005) Stenskov Huse M (Nedl) 2005 Nedlagt Tranebjerg Bas (Nedl) 2005 Nedlagt Det i () er angivet i Forslag til Vandkvalitetsplan 2005 I Vandkvalitetsplanen er endvidere angivet eksisterende udlederkrav Private rensningsanlæg Århus Amt har i vandkvalitetsplanen angivet følgende private renseanlæg i Samsø Kommune: Tabel 2.5: Private rensningsanlæg. Navn Ekst. Fremtidig Regionplan Samsø Kommunes bemærkninger til regionplan 2005 Type forhold Kolby Kås havn M (M) 2005 I Forslag til Regionplan 2005 er ejerforhold angivet til kommunalt Ringbjerggård BS BS 2005 Samsø Konservesfabrik (RZ) (RZ) 2005 Stenvang Lejreskole BS BS 2005 Strandskovens NS NS 2005 Camping Sælvigbugtens NS NS 2005 camping Sælvig NS NS 2001 Det i () er angivet i Forslag til Vandkvalitetsplan 2005 Side 10 af 29

11 2.4 Kommuneplan I Kommuneplanen er der udlagt nye arealer til bolig- og erhvervsudvidelse /2/. Udvidelsen af kloakoplande forventes at ske indenfor de rammer, der er afstukket i kommuneplanen samt vedtaget tillæg. De planlagte oplandsudvidelser fremgår af tegningsbilag Vandforsyningsforhold Ejendommene i Samsø Kommune forsynes med drikkevand fra 6 almene vandværker, 7 ikke almene vandværker med 3-9 forbrugere samt ca. 125 enkeltindvindingsanlæg. De 6 almene vandværker omfatter Nordsamsø Vandværk, Hårmark Vandværk, Onsbjerg Vandværk, Tranebjerg Vandværk, Brundby Vandværk og Ballen Vandværk. Pr går Tranbjerg Vandværk, Brundby Vandværk og Ballen Vandværk sammen og bliver til Sydsamsø Vandværk. Alle almene vandværker undtagen Onsbjerg Vandværk administreres af Vandværkernes Fælleskontor. Ved udstedelse af tilladelser til nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til vandforsyningsforhold. Der er således krav om, at afstanden mellem et nedsivningsanlæg og en vandforsyningsboring til drikkevandsformål er minimum 300 m og til en markvandingsboring minimum 150 m. Kommunalbestyrelsen kan efter konkret vurdering dispensere for placering af nedsivningsanlæg ned til 75 meter fra drikkevandsindvinding (jf. spildevandsbekendtgørelsen nr ), men skal her forinden indhente Naturstyrelsens udtalelse. Beskyttelseszoner for nedsivningsanlæg omkring vandindvindingsboringer er vist på tegningsbilag Det skal her bemærkes, at tag- og overfladevand kan nedsives indtil 25 meter fra indvindingsboringer. Endvidere kræves en minimumsafstand på 25 meter til vandløb og søer, jf. spildevandsbekendtgørelsen 28. Århus Amt har i Regionplanen foretaget en udpegning af 2 områder med særlige drikkevandsinteresser. De er placeret sydvest for Tranebjerg samt på den nordlige del af øen. Denne udpegning har ikke betydning for så vidt angår nedsivningsanlæg fra enkeltejendomme ved spredt bebyggelse, men Naturstyrelsen skal høres, såfremt der er tale om større anlæg til nedsivning af spildevand indenfor dette område. I Regionplan 2005 er det præciseret, at der ikke normalt tillades nedsivning af større mængder spildevand (typisk mere end 30 PE) i områder med særlig drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Endvidere redegøres for i Regionplan 2005, at inden for områder med særlig drikkevandsinteresser kan det visse steder være vanskeligt at finde kildepladser til nye vandindvindinger, fordi eksisterende ejendomme med nedsivningsanlæg ligger tæt. I indvindingsoplandet til nye kildepladser kan det derfor blive aktuelt at ændre eller tilbagekalde nedsivningstilladelser. Side 11 af 29

12 3 Det åbne land - Status og Plan Som grundlag for planlægningsarbejdet er følgende oplysninger anvendt: Hedeselskabets vandskelsdatabase Geologisk vurdering af nedsivningsmulighed Kortlægning af nuværende vandindvinding Spørgeskemaundersøgelse for ejendomme i det åbne land De udpegede afstrømningsoplande detaljeret på tegning I alt er der registreret ejendomme i det åbne land. Antallet af berørte ejendomme indenfor de udpegede kravoplande fremgår af tabel 3.1. Alle ejendomme i det åbne land har i 2004 modtaget et spørgeskema omkring afløbsforhold m.m for deres ejendom. 3.1 Nuværende renseforanstaltninger Den nuværende fordeling af anlægstyper i det åbne land er summeret i nedenstående tabel, dels for hele Samsø Kommune og dels efter udpeget opland. Det er tydeligt, at anlægstyperne primært er nedsivningsanlæg eller mekanisk rensning (dvs. bundfældning i septic/trixtank med efterfølgende udledning til dræn/vandløb/sø), således benytter af ejendommene i det åbne land sig af en af disse anlægstyper. Samsø Kommune har foretaget spørgeskemaundersøgelser ved samtlige ejendomme i det åbne land, hvorved ejendommenes nuværende anlægstyper er fastlagt. På tegning er de registrerede anlægstyper vist for samtlige ejendomme i det åbne land. Tabel 3.1: Oversigt over nuværende anlægstyper summeret for hele kommunen og fordelt efter opland. Anlægstype Antal Udenfor kravopland Vester Kanal Ålebækrende Dallebæk Bjælkerende Andet Rodzoneanlæg Intet afløb Mekanisk Nedsivning, ej godkendt Nedsivning, godkendt Samletank Ukendt Total Side 12 af 29

13 3.2 Nuværende kravoverholdelse Herunder beskrives hvilke tiltag der i planperioden iværksættes overfor ejendomme indenfor udpegede oplande og udenfor udpegede oplande Ejendomme indenfor udpegede oplande Ejendomme indenfor de 4 udpegede oplande skal som minimum reducere stofudledning med de i tabel 3.1 angivne krav til renseforanstaltninger, dvs. 90 % reduktion af organisk stof. På baggrund af de registrerede renseforanstaltninger er der foretaget en udpegning af de ejendomme, som ikke overholder rensekravet. Resultatet er vist på tegningsbilag for alle ejendomme indenfor udpegede oplande. Nedenstående tabel viser en summering af kravoverholdelsen på oplandsniveau. Tabel 3.2: Oversigt over kravoverholdelse i de udpegede oplande. Station Samsø Kommunes tidsfrist for påbud Antal Ja Nej Ålebækrenden Bjælkerenden Dallebæk Vester Kanal Total Ejendomme i kravoplande, som ikke opfylder gældende rensekrav, vil i planperioden modtage påbud om forbedret rensning af spildevandet til det fastsatte renseniveau. Samtidigt følger et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. Det vil i langt de fleste tilfælde være en økonomisk fordel at etablere et privat nedsivningsanlæg, hvor dette kan lade sig gøre. Til brug for planlægning af fremtidige renseforanstaltninger er der på tegningsbilag foretaget en tematisering af jordarternes egnethed til nedsivning i de udpegede oplande. Til brug for vurdering af konflikter mellem nedsivningsanlæg og vandindvindinger er der tillige indtegnet beskyttelseszoner for vandindvindinger i form af cirkler med radius på hhv. 150 m og 300 m, afhængig af om der stilles krav om drikkevandskvalitet. Kommunalbestyrelsen kan efter konkret vurdering dispensere for placering af nedsivningsanlæg ned til 75 meter fra drikkevandsindvinding (jf. spildevandsbekendtgørelsen nr ), men skal her forinden indhente Naturstyrelsens udtalelse Ejendomme udenfor udpegede kravoplande I områder hvor der ikke er krav til forbedret spildevandsrensning vil kommunen i forbindelse med ombygninger på ejendommen vurdere afløbsforholdene på ejendommen. Her vil der blive stillet krav om at bundfældningstanke som minimum overholder normkravene til størrelse og udformning (Dansk Standard 440). Det vil sige en bundfældningstank med minimum 2 kamre og et volumen svarende til at kunne tilbageholde den mængde bundslam og flydeslam, som antallet af beboere i ejendommen producerer på et år. Det krævede volumen for 1-5 personer er liter og for 6-10 personer liter. Side 13 af 29

14 3.3 Løsningsmodeller Ejere af ejendomme med utilstrækkelig rensning af spildevandet, kan enten vælge at etablere spildevandsanlæg, der fjerner den krævede mængde organisk stof fra spildevandet, eller at etablere nedsivningsanlæg, hvorved spildevandet afskæres fra det berørte vandområde. Nedenstående tabel viser de oftest anvendte renseforanstaltninger i det åbne land og den tilhørende renseklasse. Tabel 3.3: Typer af spildevandsanlæg, der opfylder de forskellige renseklasser. Type spildevandsanlæg SOP SO OP O Pilerenseanlæg Nedsivning Minirenseanlæg Samletank Biologisk sandfilter - - Rodzoneanlæg Miljøstyrelsen har i 1999 udarbejdet tre vejledninger vedr. etablering af rodzoneanlæg, nedsivningsanlæg samt biologiske sandfiltre, jf. /3/, /4/ og /5/ Nedsivning af spildevand Selvom flere typer af spildevandsanlæg opfylder renseklasse O jf. tabel 3.3 er den mest enkle og billigste løsning som regel etablering af et nedsivningsanlæg, hvor dette kan lade sig gøre. Nedsivningsanlæg kan etableres i områder, hvor nedsivning kan ske uden risiko for forurening af grundvandet og grundvandsressourcer, som anvendes til drikkevandsforsyning. Desuden gælder der generelle afstandskrav til bygninger og skel ved anlæg af nedsivningsanlæg (jf. Dansk Ingeniørforening, Norm for mindre nedsivningsanlæg nr. 440). Desuden er der er afstandskrav fra et nedsivningsanlæg til drikkevandsboringer og -brønde jf afsnit 3.4 "Vandforsyningsforhold". Til vandløb, søer og hav kræves en minimumsafstand på 25 meter for at opnå nedsivningstilladelse (Spildevandsbekendtgørelsen 28). Nedsivning nærmere end 25 meter kræver kombineret nedsivnings- og udledningstilladelse. Endelig skal jordbundsforholdene være egnet til nedsivning, og der stilles krav om at anlæggets bund så vidt muligt placeres 2,5 meter og mindst 1 meter fra højeste grundvandsstand jf. Spildevandsbekendtgørelsens 28. Disse forhold skal undersøges lokalt i hvert enkelt tilfælde jf. Miljøstyrelsens vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 PE /4/. På tegningsbilag er der foretaget en tematisering af nedsivningsmulighed for de udpegede oplande. Kortlægningen er udført på grundlag GEUS s jordartskort. Side 14 af 29

15 Jordartens velegnethed til nedsivning er vurderet udfra jordartens infiltrationsevne og jordartens evne til at rense i det samlede jordprofil under anlægget. Generelt kan man sige, at renseeffekten er bedre, jo mindre kornene i jordarten er. Desværre bliver jordens evne til at bortlede vand mindre, jo mindre kornstørrelsen er. Derfor er det i praksis vanskeligt at udnytte de jordarter (ler og silt), der har den bedste renseevne. Derimod har jordarten grus en høj infiltrationsevne, men renseeffekten er minimal. Man skal derfor i sådanne områder være særligt opmærksom på grundvandsforurening og lignende. Jordarten sand er særdeles velegnet til nedsivning for så vidt angår bortledning af vandet samt som rensemedie. Kortlægningen af mulige områder for nedsivning opdeles i 3 kategorier: Udpegning af område som er velegnet til nedsivning Udpegning af område som er måske egnet til nedsivning eventuelt med specielle nedsivningsanlæg Udpegning af område som ikke er egnet til nedsivning Det skal bemærkes, at vurderingen er vejledende for udpegning af potentielle nedsivningsmuligheder, idet de geologiske forhold vides at variere betydeligt lokalt set. Nedsivningsanlæg må derfor ikke etableres uden lokale detailundersøgelser jf. vejledning fra Miljøstyrelsen om etablering af nedsivningsanlæg /4/. Hvor jorden er måske egnet til nedsivning kan nedsivning evt. lade sig gøre med specielle hævede nedsivningsanlæg med trykfordelig af spildevandet. Dvs. anlæg hvor spildevandet pumpes ud i drænrør etableret i sandmiler Kloakering Udover de anførte lokale løsningsmodeller er der tillige mulighed for at blive tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab. Tilslutning af enkeltejendomme vil normalt kun være økonomisk fordelagtig, såfremt ejendommen ligger i en samlet bebyggelse eller i umiddelbar nærhed af eksisterende afskærende ledninger. Ved udbygning af pumpetracéet vil det blive vurderet, hvilke ejendomme i det åbne land der er rentable at medtage i kloakforsyningen. Hvis det viser sig, at den økonomisk optimale spildevandsløsning er tilslutning til et spildevandsforsyningsselskab evt. gennem et tryksat spildevandssystem, vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen for de pågældende ejendomme. Herefter etablerer forsyningsselskabet et spildevandsanlæg, hvorefter spildevand ledes til forsyningsselskabets renseanlæg. Side 15 af 29

16 4 Økonomi, det åbne land Herunder beskrives de økonomiske konsekvenser af spildevandsplanlægningen i det åbne land for spildevandsforsyningsselskabet. Hvis kommunen meddeler påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30 om forbedret spildevandsrensning til ejere af helårsboliger, der ikke er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, skal påbuddet følges af et tilbud om et kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. Det medfører, at spildevandsforsyningsselskabet på ejerens vegne skal stå for etablering, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet. Til gengæld skal ejeren af ejendommen betale standardtilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlæg. Bidraget fastsættes som et standardtilslutningsbidrag på p.t kr. ekskl. moms (år 2011) pr. boligenhed, som reguleres årligt. For ejendomme der ikke tilsluttes for tag- og overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget til kr. ekskl. moms (år 2011). De årlige vandafledningsbidrag efter målt vandforbrug. For boligenheder, er der skønnet normalvandforbrug til 140 m 3 /år. Vandafledningsafgiften opkræves efter gældende takstblad. Der er lavet overslagsberegning til etablering af anlæg for ejendomme, der vælger at tilmelde sig spildevandsforsyningsselskabet. Overslaget er fastlagt ud fra den forudsætning, at 25 % af alle ejendomme, som ikke har mulighed for at etablere nedsivning vil tilmelde sig spildevandsforsyningsselskabet. Spildevandsforsyningsselskabet står herefter for etablering af sandfilteranlæg. Tabel 4.1: Oversigt over renseanlæg der skønsmæssigt skal etableres af spildevandsforsyningsselskabet (for alle ejendomme som ikke overholder rensekrav, estimeret pris kr for sandfilter og kr i årlig driftsudgift). Det forudsættes, at alle nedsivningsanlæg etableres som private anlæg. Beløb er angivet i kr. I alt Sandfilter Nedsivn. Kloakeres Vandløbsstation Anlægsudgift Indtægt kloakfond Kloak-fond Årlig driftindtægt Årlig driftudgift Årlig kloakfond Bjælkerenden Dallebæk Ålbækrenden Vester Kanal Total Det skal bemærkes, at de angivne anlæg, der skal etableres af spildevandsforsyningsselskabet, er et skønnet antal. Der kan blive tale om flere eller færre anlæg alt afhængigt af, hvad de lokale jordbundsundersøgelser vedr. nedsivningsevne viser samt vandindvindingszonernes størrelse samt antal boringer. I ovennævnte priser er ikke indregnet udgifter til eventuel omlægning af septiktank og kloakledninger. Disse udgifter skal lodsejer afholde uanset om optagelse i spildevandsforsyningsselskabet modtages. Spildevandsforsyningsselskabets udgift for etablering af anlæg ved enkelte ejendomme i det åbne land forventes at blive ca. 0,8 mio. kr., og der er taget højde for indtægter ved tilslutningsbidrag. Side 16 af 29

17 Spildevandsforsyningsselskabets udgift ved drift af anlæg ved ejendommene i det åbne land forventes at give et overskud på ca kr./år, dvs. indtægter fra vandafledningsbidrag dækker driftsudgifterne. Samsø Kommunes tidsplan for udmelding af påbud om forbedret rensning af spildevandet til det fastsatte niveau i de enkelte vandløbsoplande er angivet i tabel 4.2 Tabel 4.2: Tid- og økonomiplan over renseanlæg der skønsmæssigt skal etableres. År Vandløbsopland Antal ejendomme tilsluttes kloakfonden Udgift kloakfonden (netto) [ kr.] 2011 Ålbækrenden SUM Dallebæk Bjælkerenden Vester Kanal 3 94 SUM TOTAL I forbindelse med udførelse af strategiplanen omkring fremtidig rensning af spildevandet på Samsø /7/ jf. afsnit 4.2 fastlægges, hvilke ejendomme der med fordel kan tilsluttes spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Side 17 af 29

18 5 Kloakerede oplande - Status og Plan Herunder beskrives status og planlagte tiltag indenfor planperioden for de kloakerede oplande i Samsø Kommune. Kloakoplandene er beskrevet dels ved nærværende tekstdel, dels ved standardiserede oplandsskemaer (bilag 2), udløbsskemaer (bilag 3) og kortbilagene. Renseanlæggene er beskrevet i skemaer (bilag 4). 5.1 Kloakerede områder Status Der ledes mekanisk renset spildevand ud i Sørenden fra Alstrup, Besser og Besser Kirke. Sørenden er optaget som en del af spildevandssystemet på Samsø, og for at beskytte Stauns Fjord pumpes vandet fra Sørenden via havledning til Kattegat. Samsø Spildevand A/S afholder udgifterne til Sørendens pumpestation Renseanlæg Status for spildevandsrensningen i Samsø Kommune er, at spildevandet renses i lokale renseanlæg placeret i forbindelse med nedenstående byer: Tabel 5.1: Renseanlægsdata - status. Anlæg Type Ejer Godkendt kapacitet Belastning PE Status PE Ballen Renseanlæg MBK F Ørby Rodzoneanlæg MB F Kolby Kås Rodzoneanlæg MB F Kolby Rodzoneanlæg MB F Pillemark Rodzoneanlæg MB F Onsbjerg Rodzoneanlæg MB F Sælvig Nedsivningsanlæg M F Toftebjerg Renseanlæg (Filter) MB F Stauns Renseanlæg M F Mårup Rodzoneanlæg MB F Nordby Rodzoneanlæg MB F Langøre Nedsivninganlæg MB F Østerby Rodzoneanlæg MB F Sum 7460 Side 18 af 29

19 Tabel 5.2: Byer, der udleder spildevand til Sørenden Anlæg Type Ejer Godkendt kapacitet Belastning PE Status PE Alstrup enkeltejendom* M P - 25 Besser enkeltejendomsyd* M P Besser Kirke enkeltejendomsyd * M P - 25 Besser Kirke enkeltejendomnord * M P - 80 Besser enkeltejendomnord* M P - 10 Sum 390 * Rensning sker ved bundfældningstanke ved de enkelte ejendomme. Der er ikke fælles rensning. En mindre del af spildevandet på Samsø renses i dag i decentralt placerede rodzoneanlæg. Der har gennem flere år været problemer med overholdelse af udlederkrav fra flere af disse rodzoneanlæg. I forbindelse med manglende kravoverholdelse har det vist sig vanskeligt at foretage justeringer på anlæggene for at sikre en bedre drift. Rodzoneanlæggene vurderes at have en restlevetid på 5-10 år. Nedsivningsanlægget i Sælvig fungerer ikke efter hensigten i det spildevandet siver ud gennem skrænter mod stranden og således ikke renses tilstrækkeligt. Restlevetiden på anlægget er mindre end 5 år. Udledning af spildevandet i oplandet til Sørenden uden andet end mekanisk rensning i septic- eller trixtanke vurderes ikke at være tidssvarende Afløbssystem Af tidligere gennemførte undersøgelser er ledningsanlæggene i Onsbjerg, og Sælvig vurderet i dårlig fysisk tilstand og er foreslået renoveret/udskiftet. Ledningsanlæggene i de øvrige byer vurderes tilsvarende at være i en dårlig fysisk tilstand Oplandsstørrelser De kloakerede oplande på Samsø er på ca. 494 ha, heraf er ca. 68 % fælleskloak og 32% separatkloak. Separatkloak omfatter også de oplande, hvor der er kun er etableret spildevandsledning. I tabel 5.3 er arealerne for de enkelte byer angivet. Tabel 5.3: Oplandsdata. Status. By Fælleskloak [ha] Separatkloak [ha] Sum [ha] Alstrup 4,5 0,0 4,5 Side 19 af 29

20 By Fælleskloak [ha] Separatkloak [ha] Sum [ha] Ballen 30,6 13,9 44,5 Besser 21,3 0,0 21,3 Besser Kirke 9,7 0,0 9,7 Brundby 25,3 11,6 36,9 Hårdmark 9,2 0,0 9,2 Klitgårdens Camping 0,0 14,9 14,9 Kolby 23,5 0,1 23,6 Kolby Kås 25,5 0,0 25,5 Langemark 0,0 9,2 9,2 Langøre 0,8 0,0 0,8 Mårup - Søby 30,8 2,2 33,0 Mårup Havn 2,3 0,0 2,3 Nordby 25,2 0,0 25,2 Onsbjerg 29,1 1,0 30,1 Permelille 8,1 0,5 8,7 Pillemark 19,0 0,0 19,0 Selsinggårde 8,1 0,0 8,1 Stauns 4,6 0,0 4,6 Sælvig 18,1 0,9 19,0 Tanderup 6,8 0,0 6,8 Toftebjerg 9,1 0,0 9,1 Torup 0,0 7,2 7,2 Tranebjerg 0,0 95,2 95,2 Ørby 12,9 1,4 14,3 Østerby 11,3 0,0 11,3 Total 335,9 158,1 494, Overløb og regnvandsudløb I områderne der afleder til Sørenden, renses spildevand fra enkelt ejendomme mekanisk uden yderlig rensning jf. tabel 5.2. Der er ikke central rensning, hvilket bevirker, at der ikke er overløb på udledningen fra de førnævnte fælleskloakerede oplande. Dette forhold er atypisk, og det har været nødvendigt at beskrive forholdet med fiktive overløb i oplands- og udløbsskemaerne. Det skal præciseres at overløbene kun er medtaget af tekniske grunde og eksisterer ikke. På Samsø udledes der separat overfladevand fra forsyningsselskabets ledningsnet fra i alt 7 udløb. Endvidere foretages der nedsivning af regnvand i en række kloakoplande. Samtlige udløb og tilhørende recipienter fremgår af spildevandsplanenes kortbilag for kloakerede byer. I forbindelse med spildevandsplanen i 1999 er der foretaget MOUSE-SAMBA beregninger på overløbsbygværkerne i Samsø Kommune, og resultatet angiver aflastede vand- og stofmængder fra afløbssystemet til recipienten. De fælleskloakerede oplande skal på sigt separeres, og det er derfor fravalgt at lave beregninger i den mellemliggende periode. Side 20 af 29