KØBENHAVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Målsætninger og principper

2 Indhold Forord Sådan får handicappolitikken liv Målgruppe for handicappolitikken Målsætninger for Københavns Kommune Tværgående målsætninger Bolig Uddannelse Beskæftigelse Støtte, social tryghed og koordination Sundhed Tilgængelighed Kultur og fritid Målsætninger for udvalgte grupper Børn og unge med handicap Overgang fra barn til voksen Når du bliver ældre Interne målsætninger i Københavns Kommune Oplysning om handicapgruppernes behov og mangfoldighed Tværgående, intern rådgivning Rekruttering og fastholdelse i Københavns Kommune Sektoransvar og mainstreaming Principper for handicapindsatsen Kompensation Sektoransvar Ligebehandling Solidaritet Ligeværd, anerkendelse og personlig autonomi Synliggørelse og bevidstgørelse Inklusion og specialisering Kilder

3 Forord København skal være en by, hvor børn, unge, voksne og ældre med handicap kan leve det liv, de ønsker. Det skal handicappolitikken bidrage til. Handicappolitikken henvender sig til borgere i Københavns Kommune både borgere, der lever med en funktionsnedsættelse, pårørende til mennesker med et handicap samt borgere, der ikke direkte er i berøring med handicapområdet, men som alligevel i perioder i deres liv har behov for, at byens tilbud og services bedst imødekommer deres behov. Eksempelvis vil mange forskellige borgere få gavn af, at byen bliver mere tilgængelig. Handicappolitikken er også for alle medarbejdere i Københavns Kommune. Ideelt set skal samtlige medarbejdere indtænke handicapaspektet i deres beslutninger og planer. Her er vi ikke helt endnu, men nu tager vi et skridt på vejen. Københavns Kommune vedtog sin første handicappolitik i I den forbindelse blev visionen om ligebehandling i alle kommuners tilbud formuleret. I 2009 ratificerede Danmark FN s handicapkonvention, hvilket er en god anledning til at formulere en ny handicappolitik. 3

4 En handicappolitik er i sig selv en abstrakt størrelse, da politikken angiver de helt overordnede målsætninger og principper. Derfor bliver handicappolitikken fulgt op af konkrete handleplaner med målbare initiativer. Mange mennesker har bidraget til tilblivelsen af politikken. Københavns Handicapråd har spillet en stor rolle i udarbejdelsen af handicappolitikken, hvor rådet blandt andet har afholdt en række dialogmøder, hvor borgere har bidraget med mange gode og konstruktive input til politikken. Venlig hilsen Mikkel Warming Socialborgmester, Københavns Kommune Janne Sander Formand for Handicaprådet, Københavns Kommune 4

5 1. Sådan får handicappolitikken liv Handicappolitikkens cyklus Handicappolitikken indeholder dels generelle principper og dels målsætninger, som gælder indtil Københavns Kommunes forvaltninger skal formulere de konkrete initiativer, der kan opfylde handicappolitikkens målsætninger. De konkrete initiativer skal forvaltningerne følge op på i en statusbeskrivelse, som Borgerrepræsentationen skal behandle hvert andet år. Socialforvaltningen er tovholder på statusbeskrivelsen. Der udarbejdes handleplaner hvert andet år samtidig med status. Handleplanerne er gældende for en periode på 2 år. År 4 BR behandler status på forvaltningernes indsatsområder. År 1 Nyt BR nedsættes. BR orienteres om handicappolitikken, der varer til HØRING AF Handicapråd/ Dialogforum/ Ældrerådene BORGER RÅDGIVERENS INPUT Bidrager til status ved at følge op på de foreslåede fokuspunkter i år 2 År 3 Forvaltningernes indsatsområder indgår i budgetforhandlingerne. Handicappolitikkens cyklus Sammenhæng med den kommunale valgperiode År 2 BR behandler statis på indsatsområder fra den forrige periode. BR oversender ideer til forvaltningerne mhp. at der udarbejdes nye indsatsområder til budgetforhandlingerne. Borgerrådgiverens input til fokuspunkter inddrages. HØRING AF Handicapråd/ Dialogforum/ Ældrerådene BORGER RÅDGIVERENS INPUT Relevante fokuspunkter for den kommende periode 5

6 Handicapbegrebet Det er vigtigt at konkretisere forskellen mellem en funktionsnedsættelse og et handicap. FN har defineret det miljørelaterede handicapbegreb: Det miljørelaterede handicapbegreb Funktionsnedsættelse + Barriere = Handicap Funktionsnedsættelse + Kompensation = Lige muligheder (FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede) Denne betegnelse adskiller betydningerne funktionsnedsættelse og handicap. Det er relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser, der er væsentlig. Betegnelsen handicap betyder her tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Det er således kun, hvis man ikke bliver kompenseret for sin funktionsnedsættelse, at man har et handicap. Kompensationsprincippet medfører, at Københavns Kommune skal kompensere borgere med funktionsnedsættelse, så de populært sagt ikke længere er handicappede. Det er samtidig Københavns Kommunens mål at bidrag til, at borgere med handicap udnytter egne ressourcer, så de i videst muligt omfang er i stand til at klare sig selv. 6

7 2. Målgruppe for handicappolitikken I FN s Handicapkonvention omfatter personer med handicap: Personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre (FN s Handicapkonvention, s. 8). Dette betyder konkret personer, som har funktionsnedsættelser i forhold til mobilitet og bevægelse, synet eller hørelsen; personer, der har vanskeligt ved at læse eller skrive; personer, der har kraftige gener som følge af allergier samt personer, der har kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser. Københavns Kommune tager udgangspunkt i definitionen formuleret i FN s Handicapkonvention. I handicappolitikken er der imidlertid ikke direkte fokus på målgruppen borgere med psykisk funktionsnedsættelse. Dette skyldes den eksisterende målgruppeopdeling i København Kommune i henholdsvis handicapområdet og psykiatriområdet, hvor indsatsen over for sindslidende er formuleret i Plan for Københavns Kommunes socialpsykiatri. I bilag 1, som er tilgængeligt på Københavns Kommunes hjemmeside, fremgår en beskrivelse af forskellige typer funktionsnedsættelser samt en oversigt over opmærksomhedspunkter og kompensationsmuligheder i forhold til de forskellige funktionsnedsættelser. Bilaget skal fungere som et redskab til sagsbehandlere, udviklingskonsulenter mv., der skal tage højde for forskellige grupper ved planlægning af nye, generelle initiativer. 7

8 Københavns kendetegn En analyse af københavnere med handicap (Særanalyse af Handicap og København, SFI, 2009) viser, at: Uddannelsesniveauet blandt mennesker med handicap er højere i København end resten af landet. En langt højere andel af funktionsnedsættelserne er erhvervet, dels i fritiden men også som følge af psykisk belastning. Færre københavnere med handicap er gift, og desværre føler mange sig ensomme. En stor del har dog et stærkt netværk af venner og familie. Mange københavnere er pårørende til et menneske med funktionsnedsættelse. Færre københavnere har betænkeligheder ved at arbejde sammen med mennesker med handicap. Dette indikerer, at handicapindsatsen i Københavns Kommune skal: Fastholde fokus på tilgængelighed til uddannelsesinstitutionerne. Sætte fokus på forebyggelse i form af arbejdsmiljø men også på trafikken, som er skyld i mange ulykker, der medfører funktionsnedsættelser. Sørge for at tilbyde attraktive tilbud til styrkelse af netværk for borgere med handicap. Trække på de pårørendes ressourcer i forhold til at skabe dialog og udvikling. Fokuserer på rummelighed på arbejdsmarkedet. Målgruppens omfang Der findes ikke præcise, statistiske opgørelser af antallet af mennesker med handicap. Dog viser en landsdækkende undersøgelse foretaget af SFI, at mennesker, der selv oplever at have en funktionsnedsættelse, udgør ca. 15 procent af befolkningen. I København vil det svare til omkring borgere. Nogle borgere har en livslang eller langvarig funktionsnedsættelse med behov for en livslang eller langvarig kompensation, mens andre borgere derimod har behov for en midlertidig og intensiv kompensation, som understøtter udviklingen af borgerens egne ressourcer, så borgeren på sigt bliver i stand til at klare sig selv. Derudover henvender en handicappolitik sig også til de mange borgere, som ikke har en funktionsnedsættelse i traditionel forstand, men som midlertidigt har nogle særlige behov, eksempelvis i forhold til tilgængelighed. For eksempel er forældre med barnevogne afhængige af, at København er tilgængelig at færdes i. 8

9 3. Målsætninger for Københavns Kommune Målsætningerne er inddelt på tre måder: Tværgående, som retter sig mod borgere med handicap på tværs af alder og livssituation, for udvalgte grupper, som retter sig mod grupper, der kan være særligt sårbare eller som eksempelvis kan have et større koordinationsbehov, og interne, som retter sig mod medarbejdere i Københavns Kommune. UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 19: KOMMUNEN SKAL SIKRE AT PERSONER MED HANDICAP HAR MULIGHED FOR AT VÆLGE DERES BOPÆL, SAMT HVOR OG MED HVEM DE VIL BO, PÅ LIGE FOD MED ANDRE OG ER IKKE FORPLIGTET TIL AT LEVE I EN BESTEMT BOFORM 9

10 3.1 Tværgående målsætninger Bolig Borgere har forskellige boligbehov gennem livet, for eksempel ønsker unge med handicap ofte en bolig i ungemiljøer, men vil måske senere gerne have en familiebolig. København vil sikre, at: Boliger til borgere med handicap så vidt muligt integreres i de almindelige boligområder for at forbedre inklusionen. Kommunens boligkapacitet svarer til efterspørgslen. Boligmassen er vidtspektret og differentieret for at imødekomme de mange forskellige behov Uddannelse Københavns Kommune skal i så høj grad som muligt imødekomme og kompensere for de barrierer personer med handicap udsættes for i forhold til deltagelse i uddannelse. Københavns Kommune vil derfor sikre, at: Alle unge orienteres om de uddannelses- og kompensationsmuligheder de har inden for det etablerede undervisningssystem, i forhold til at deltage i en almen uddannelse med særlig tilrettelagt støtte samt i forhold til at deltage i en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Alle unge støttes i at gennemføre den valgte uddannelse. Overgangen fra en sektor til en anden i kommunen sker gnidningsfrit for borgeren. 10

11 3.1.3 Beskæftigelse Københavns Kommune vil hjælpe borgere med varige funktionsnedsættelser til at få et aktivt arbejdsliv ved at forbedre deres muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet eller fastholde tilknytningen hertil. UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 27: KOMMUNEN ANERKENDER RETTEN FOR PERSONER MED HANDICAP TIL AT ARBEJDE PÅ LIGE FOD MED ANDRE, HVILKET OMFATTER RETTEN TIL AT KUNNE TJENE TIL LIVETS OPHOLD VED BESKÆFTIGELSE, SOM DE SELV FRIT VÆLGER ELLER PÅTAGER SIG PÅ ET ARBEJDSMARKED OG I ET ARBEJDSMILJØ, DER ER ÅBENT, INKLUDERENDE OG TILGÆNGELIGT København vil sikre, at borgere med handicap: Anerkendes som en værdifuld arbejdskraft på lige fod med alle andre borgere. Har samme muligheder, som borgere uden varige funktionsnedsættelser, for at få del i den livskvalitet, der er forbundet med et aktivt arbejdsliv. Øger deres muligheder på arbejdsmarkedet gennem styrkelse af egne ressourcer og kompetencer, herunder gennem tilbud og mulighed for uddannelse. Oplever en helhed i kommunens tilbud på tværs af forvaltninger, specielt at den beskæftigelses-, sundheds- og socialt rettede indsats er koordineret og opleves samordnet. 11

12 3.1.4 Støtte, social tryghed og koordination København er landets største kommune, og borgere med handicap er i kontakt med flere forskellige forvaltninger. Det kræver en særlig indsats af sikre sammenhængende sagsbehandlingsforløb. København vil sikre, at: Samspil med borgeren sker så tidligt som muligt, og at der er koordination og kontinuitet på tværs af sagsbehandlere og livssituationer. Der er høj etik i sagsbehandlingen, og at afgørelser er forståelige og begrundede. Der er ligeværdighed i mødet mellem kommunen og borgeren. Der er tydelig sammenhæng mellem økonomi og serviceniveau, så borgerne ved, hvad de kan forvente af den sociale indsats. Der tilbydes en koordineret indsats for borgere, som har sager i flere forvaltninger. De relevante forvaltninger har løbende dialog og et tværgående samarbejde om borgere som serviceres af flere forvaltninger Sundhed Københavns Kommune understøtter borgere med handicap i at føre en så aktiv og selvstændig tilværelse som muligt ved hjælp af kommunens sundhedsrelaterede ydelser og hjælpemidler. Målsætningen er at kommunen, i respekt for forudsætninger og behov hos borgere med handicap, primært leverer ydelser og hjælpemidler, der har en aktiverende karakter, sekundært en understøttende og kompenserende karakter. UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 25: KOMMUNEN SKAL GIVE PERSONER MED HANDICAP DET SAMME UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER OG -ORDNINGER AF SAMME KVALITET OG STANDARD GRATIS ELLER TIL EN OVERKOMMELIG PRIS SOM GIVES TIL ANDRE GIVE DISSE SUNDHEDSYDELSER SÅ TÆT SOM MULIGT I LOKALSAMFUND 12

13 UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 26: KOMMUNEN SKAL TRÆFFE EFFEKTIVE OG PASSENDE FORANSTALTNINGER FOR AT GØRE DET MULIGT FOR PERSONER MED HANDICAP AT OPNÅ OG OPRETHOLDE DEN STØRST MULIGE UAFHÆNGIGHED, FULD FYSISK, PSYKISK, SOCIAL OG ERHVERVSMÆSSSIG FORMÅEN SAMT FULD INKLUDERING OG DELTAGELSE I ALLE LIVETS FORHOLD Københavns Kommune vil sikre, at: Individuelle behov hos borgere med handicap indtænkes i de sundhedsrelaterede ydelser, som kommunen tilbyder borgerne, herunder den forebyggende og rehabiliterende sundhedsindsats. Borgere med handicap har adgang til hjælpemidler, som understøtter muligheden for, at den enkelte kan føre en så selvstændig tilværelse som muligt. Kendskabet til og anvendelsen af hjælpemidler og ny hjælpemiddelteknologi til borgere med handicap fremmes med henblik på, at borgerne aktiveres, understøttes og kompenseres i henhold til pågældendes forudsætninger og behov. Borgere med handicap får tilbud om en forebyggende sundhedsindsats, som er målrettet deres individuelle behov og bidrager til at minimere og forebygge yderligere handicap. Grundlæggende skal kommunens borgere med handicap have samme sundhedsrelaterede tilbud som andre. Det vil sige sygeplejefaglige ydelser, træning mv. Af praktiske og økonomiske grunde vil Københavns Kommune i visse tilfælde sikre, at denne overordnede målsætning opfyldes gennem etablering af særlige tilbud, frem for at tilpasse et eksisterende tilbud til meget specifikke behov. 13

14 3.1.6 Tilgængelighed UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 9: KOMMUNEN SKAL TRÆFFE PASSENDE FORANSTALTNIGER TIL AT SIKRE, AT PERSONER MED HANDICAP PÅ LIGE FOD MED ANDRE HAR ADGANG TIL DE FYSISKE OMGIVELSER OG TRANSPORTMULIGHEDER, DEN INFORMATION OG KOMMUNIKATION, HERUNDER INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI OG -SYSTEMER, OG DE ØVRIGE FACILITETER OG TILBUD, DER ER ÅBNE FOR ELLER GIVES TIL OFFENTLIGHEDEN Tilgængelighed ved nybyggeri, ombygning og offentlige arealer Københavns Kommune har ikke hjemmel til at påtvinge tilgængelighed i ombygning, men der skal fortsat rettes fokus på at henstille til forbedring af tilgængeligheden. Ved nybyggeri stiller Bygningsreglementet i vidt omfang krav til tilgængeligheden, men her er fokus på udearealerne også vigtigt. København skal desuden være en tilgængelig by for alle. Kommunen skal arbejde for, at alle kan færdes trygt, sikkert og på uafhængig vis. Københavns Kommune vil arbejde for tilgængelighed til boliger, butikker og andre private og offentlige bygninger i kraft af sine roller som myndighed, ejer og bygherre. Endelig vil Københavns Kommune arbejde for at blive en tilgængelig turistby. Det vil også sige for turister med tilgængelighedshandicap. 14

15 København vil derfor: Rette fokus på forbedring af tilgængelighed i ombygningssager således, at der ikke skabes fysiske barrierer for den menneskelige mobilitet. Arbejde for, at der ikke skabes nye fysiske barrierer for den menneskelige mobilitet i byens rum. Prioritere, at indendørs og udendørsarealer i alt nybyggeri bliver tilgængeligt for alle beboere. Arbejde for en løbende forbedring af den nuværende tilgængelighed i byen. Byens rum omhandler gader, torve, kommunens servicetilbud, pladser og parker herunder naturområder, strande og legepladser. Prioritere, at der formidles information til turister om, hvad Københavns Kommune gør for tilgængeligheden i byen. Adgang til transportnettet København vil arbejde for en løbende forbedring af: Den nuværende tilgængelighed i byen, jf. kommunens politik Tilgængelighed for alle. Adgangen til transportnettet. Kommunikation og information Alle borgere har krav på fyldestgørende og lettilgængelig information om kommunens serviceydelser og i forhold til den øvrige information, kommunen formidler. Formidlingen bør tage hensyn til den enkeltes funktionsniveau. København vil sikre: At der er gode selvbetjeningsløsninger på Københavns Kommunes hjemmeside. Webløsninger, der tilstræber fuld tilgængelighed i forhold til oplæsningsfunktion (blinde og sprogsvage) og større skrift (svagt seende). At kommunens trestrengede kanalstrategi digital, telefonisk og personlig indgang er optimeret i forhold til handicapgruppers adgang til mindst en af de tre kanaler. 15

16 3.1.7 Kultur og fritid Københavns Kommune arbejder aktivt for at fremme borgere med funktionsnedsættelsers involvering i samfundslivet og for at sikre uhindret adgang til kultu r- og fritidsaktiviteter. I Københavns Kommune er det vigtigt, at der er tilbud, der sikrer, at alle borgere kan udfolde sig og udnytte deres kreative, kunstneriske og kropslige evner. UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 30: KOMMUNEN ANERKENDER RETTEN TIL AT PERSONER MED HANDICAP KAN TAGE DEL I KULTURLIVET PÅ LIGE FOD MED ALLE ANDRE HAR ADGANG TIL KULTURSTOF, STEDER FOR KULTURELLE FORESTILLINGER ELLER TILBUD, SÅSOM TEATRE, MUSEER, BIOGRAFER, BIBLIOTEKER OG TURISTTILBUD OG SÅ VIDT MULIGT HAR ADGANG TIL MONUMENTER OG STEDER AF NATIONAL KULTUREL BETYDNING København vil sikre, at: Kultur- og fritidsfaciliteter i videst mulig omfang er tilgængelige for borgere med en eller flere af alle funktionsnedsættelserne beskrevet i FN Konventionen. Det tilstræbes at forbedre tilgængeligheden i både eksisterende og fremtidige kultur- og fritidsfaciliteter. Indsatsen sker ud fra en prioritering i henhold til Københavns Ejendommes analyse af tilgængelighedsforhold fra 2009 og i sammenhæng med den generelle genopretning af kultur- og fritidsfaciliteterne. Der fortsat laves kultur- og fritidsaktiviteter målrettet borgere med funktionsnedsættelse samt sikres støtte til at indgå i ordinære tilbud. 16

17 3.2 Målsætninger for udvalgte grupper Der er en række grupper, som af forskellige årsager er særligt sårbare, eller som på grund af forvaltningsstrukturen er særligt udsat, og hvor der er vigtigt, at Københavns Kommune sætter fokus på at sikre imødekommelse af gruppernes behov Børn og unge med handicap Københavns Kommune skal så vidt muligt sikre, at der er de rigtige tilbud til alle børn og unge, og at der arbejdes på, at alle børn og unge oplever, at de trives og udvikles i de fællesskaber, de er en del af. Desuden skal der arbejdes målrettet på, at så mange børn og unge som muligt kan inkluderes i de almene tilbud, der er på området. UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 3: KONVENTIONENS GENERELLE PRINCIP MEDFØRER BLANDT ANDET RESPEKT FOR DE UDVIKLINGSMULIGHEDER, SOM BØRN MED HANDICAP HAR, SAMT RESPEKT FOR DERES RET TIL AT BEVARE DERES IDENTITET København vil sikre, at: Der skabes den bedst mulige ramme for at støtte børn og unge med handicap i at blive ligeværdige deltagere i fællesskaber, hvor de trives og udvikles. Der skabes åbne og udviklingsorienterede miljøer for alle børn og unge, hvori de sikres faglig, per sonlig og social udvikling. De inkluderende fleksible tilbud på almenområdet imødekommer alle børn og unges forskellige behov og dermed medvirker til, at flere børn og unge med handicap forbliver på almenområdet. Der i videst muligt omfang sikres tilgængelighed, samt at muligheden for tilgængeligheden løbende udbygges i forhold til institutionernes udformning og indretning. For de børn og unge med handicap, der ikke kan indgå i almenmiljøer, skal der være specialiserede tilbud uden for almenområdet, der modsvarer deres behov. De specialiserede tilbud skal tilrettelægges, så der ydes en målrettet og kvalificeret indsats i forhold til det handicap, som de børn og unge, der visiteres til tilbuddet har. 17

18 København vil sikre, at: Der er specialiserede tilbud til børn og unge med handicap i daginstitutions, skole og fritidstilbudsregi. Der er specialiserede tilbud til børn og unge med handicap og deres familier i døgn- og aflastningstilbud. Der ydes kvalificeret rådgivning og vejledning til familier med børn og unge med handicap Overgang fra barn til voksen Københavns Kommune vil arbejde for, at indsatsen over for unge med et handicap er koordineret, således at overgangen fra barn til voksen bliver så sammenhængende som muligt. Københavns Kommune vil derfor arbejde for, at: Der skabes muligheder for, at den unge enten får mulighed for at få et job eller en relevant ungdomsuddannelse. Indsatsen gennemføres samtidig med den nødvendige social- og sundhedsmæssig støtte samt øvrige kompenserende foranstaltninger, så den unge i så høj grad som muligt får et liv på lige fod med andre unge. 18

19 3.2.3 Når du bliver ældre I forbindelse med at borgeren fylder 65 år, sker der ændring af en række lovbestemte forhold, herunder bortfald af eventuelle sociale pensioner ved overgang til almindelig folkepension. En række handicapkompenserende ydelser gives som udgangspunkt kun til borgere under 65 år. Sundhedsog Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har imidlertid samarbejdsaftaler, som sikrer, at borgere med handicap fortsat kan modtage disse handicapkompenserende ydelser efter det fyldte 65. år. Tillige håndteres en række overlappende opgaver vedrørende blandt andet hjemmehjælpsydelser, hjemmesygeplejeydelser, dagtilbud, midlertidige døgntilbud samt genoptræning i samarbejdsfora mellem de to forvaltninger. Københavns Kommune vil arbejde med at sikre, at: Borgere med handicap oplever sammenhængende forløb ift. visitation til og levering af ydelser fra kommunen uanset karakteren af borgerens handicap, alder, livsfase, bosted mv. Problemstillinger ift. forvaltningernes opgavevaretagelse, som er relateret til, hvorvidt borgeren er folkepensionist eller ej, afdækkes og adresseres løbende. 3.3 Interne målsætninger i Københavns Kommune Oplysning om handicapgruppernes behov og mangfoldighed En barriere i forhold til at sikre hensyntagen til handicapgruppernes behov er utilstrækkelig viden og uopmærksomhed samt et til tider unuanceret samfundsbillede af mennesker med handicap. København arbejde for, at: Kendskab til de forskellige handicapgrupper og deres respektive behov udbredes, så der i de enkelte ydelser og services tages de nødvendige hensyn. Forståelsen af mennesker med handicap nuanceres, da gruppen er mangfoldig. 19

20 3.3.2 Tværgående, intern rådgivning København vil sikre, at: Medarbejderne får øget kendskab til forvaltningernes relevante eksperter på handicapområdet, herunder eksempelvis kendskab til tilgængelighed, til de forskellige behov mv. med henblik på at kvalificere beslutninger. Størstedelen af medarbejderne i kommunen ved, hvad tilgængelighed er, og at fokus på tilgængelighed bliver en naturlig del af medarbejdernes opgaveløsning. Københavns Borgerrådgiver har en direkte kontakt til borgere, som støder på udfordringer i mødet med kommunen. Borgerrådgiveren spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til at udvikle kommunens indsats og service. København vil derfor sikre, at: Borgerrådgiverens kontakt til borgere med handicap giver input til en løbende udvikling og kvalificering af forvaltningernes indsats Rekruttering og fastholdelse i Københavns Kommune Mennesker med handicap skal have mulighed for beskæftigelse på arbejdsmarkedet, så vidt muligt ved integration på det ordinære arbejdsmarked. Københavns Kommune skal som arbejdsplads bidrage til denne målsætning. København vil arbejde for, at: Kommunen i sin egenskab af arbejdsgiver skaber gunstige betingelser for beskæftigelse af mennesker med funktionsnedsættelse og for fastholdelse af ansatte, der pådrager sig et handicap. Kommunen internt opbygger retningslinjer og kendskab til muligheder og støtteordninger til at ansætte mennesker med handicap. Kommunens hensigter om at være en attraktiv arbejdsplads for mennesker med handicap skal kommunikeres ud til offentligheden. 20

21 3.3.4 Sektoransvar og mainstreaming Formålet med mainstreaming af handicapområdet er, at indtænke og integrere handicapaspektet i al politik og planlægning på det kommunale niveau, så handicapaspektet bliver en del af den almindelige kommunale praksis. Mainstreaming af handicapområdet understøtter sektoransvarlighedsprincippet, idet kommunen skal sikre at borgere med handicap behandles lige med ikke-handicappede borgere. Ved i højere grad at integrere handicapaspektet i kommunens arbejde, understøttes, at mennesker med et handicap på lige fod kan drage nytte af kommunens ydelser og service. Københavns Kommune vil arbejde for, at: Mainstreame handicapaspektet i kommunens planlægning og forvaltning. Anvende konkrete værktøjer til mainstreaming af handicapområdet. 21

22 4. Principper for handicapindsatsen Københavns Kommune har defineret en række principper, som skal være styrende for indsats og service i forhold til borgere med handicap. Principperne gælder for hele kommunen og dermed alle kommunens forvaltninger. Det betyder, at alle kommunens medarbejdere er forpligtet til at møde og servicere borgere med handicap med afsæt i disse principper. Blandt andet bygger Københavns handicappolitik på principperne i den landsdækkende, danske handicappolitik formuleret på baggrund af FN s standardregler for ligebehandling af handicappede fra Den danske handicappolitiks fire principper: Kompensation Sektoransvarlighed Ligebehandling Solidaritet (Handlingsplan for handicapområdet, Regeringen 2003) 4.1 Kompensation Kompensationsprincippet er et fundamentalt princip på handicapområdet. Kompensation betyder, at samfundet tilbyder mennesker, der har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion. Ydelser og hjælpeforanstaltninger kan være både midlertidige eller langvarige afhængigt af behov. Københavns Kommune arbejder for at understøtte udviklingen af det enkelte menneske, således det i videst muligt omfang bliver i stand til at være selvhjulpent. Som beskrevet indledningsvist er kompensation et nøglebegreb, da det er herigennem, at vi ligestiller mennesker med handicap. 22

23 4.2 Sektoransvar Sektoransvarlighedsprincippet indebærer, at den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller services er tilgængelige for mennesker med et handicap. Sektoransvar er tæt forbundet med kompensationsprincippet på den måde, at det er sektoransvarsprincippet, der regulerer, hvem der er ansvarlig for at stille den nødvendige kompensation til rådighed. Sektoransvarsprincippet betyder derfor, at alle forvaltningerne i Københavns Kommune har ansvaret for, at indsatsen i den pågældende forvaltning også er målrettet mennesker med handicap, herunder at den er tilgængelig. Dette medfører samtidig, at der skal sikres en helhedsorientering i forhold til den enkelte borger, som har en sag i eller har kontakt med flere forvaltninger. Handicappolitikken skal bidrage til at sikre denne helhedsorientering. Sektoransvarlighedsprincippet gælder også private aktører. Københavns Kommune skal være med til at oplyse om dette ansvar og understøtte virksomhederne i at efterleve deres sektoransvar, herunder skabe plads til mennesker med handicap. 23

24 4.3 Ligebehandling Ligebehandling er et centralt princip i en handicappolitik, lige som det er et af principperne i den danske handicappolitik. UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 5: KOMMUNEN SKAL FORBYDE ENHVER DISKRIMINATION PÅ GRUND AF ET HANDICAP OG SKAL SIKRE PERSONER MED HANDICAP LIGE OG EFFEKTIV RETLIG BESKYTTELSE MOD DISKRIMINATION AF ENHVER GRUND SÆRLIGE FORANSTALTNINGER, DER ER NØDVENDIGE FOR AT FREMSKYNDE ELLER OPNÅ REEL LIGHED FOR PERSONER MED HANDICAP, ANSES IKKE FOR DISKRIMINATION Ligebehandling er ikke det samme som ensbehandling. Nogle gange skal man behandle mennesker forskelligt for at stille dem lige. Der er to måder at bryde med ligebehandlingsprincippet: Ved at anvende forskellige regler i sammenlignelige situationer (forskelsbehandling) Ved at anvende samme regler i forskelligartede situationer (når mennesker, der har forskellige behov eller forudsætninger, bliver behandlet ensartet og derfor ender med at få et forskelligt udbytte) Ligebehandling kræver fleksibilitet og tilpasning. Mennesker med handicap har forskellige behov, og standardiserede regler og retningslinier kan ikke altid rumme disse forskelligartede behov. Princippet om ligebehandling medfører derfor, at mødet mellem kommunen og borgeren skal leve op til de grundlæggende regler og rettigheder og skal imødekomme borgernes særlige behov. 24

25 Dette kræver, at der lægges lige så meget vægt på baggrunden for de oprindelige hensyn bag lovgivningen, som på de standardiserede arbejdsgange og retningslinier, der konkret arbejdes ud fra i kommunen. Desuden skal der løbende gennem organisering af arbejdet, kompetenceudvikling af medarbejderne og anerkendelse af medarbejdernes indsats sikres synliggørelse af de gode eksempler på en borgertilpasset sagsbehandling. 4.4 Solidaritet Solidaritetsprincippet betyder, at handicapkompenserende ydelser og støtteforanstaltninger finansieres af det offentlige, og derfor som udgangspunkt er gratis, eller at udgifterne ikke overstiger prisen på de øvrige tilbud i kommunen. 4.5 Ligeværd, anerkendelse og personlig autonomi UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 3: KOMMUNENS SKAL SIKRE RESPEKT FOR MENNESKETS NATURLIGE VÆRDIGHED, PERSONLIGE AUTONOMI, HERUNDER FRIHED TIL AT TRÆFFE EGNE VALG, OG UAFHÆNGIGHED AF PERSONER Ligeværd og anerkendelse er i mødet mellem kommunen og borgeren. Mødet mellem borgeren og kommunen er præget af det paradoks, at kommunens udgangspunkt er professionelt, hvor borgerens er personligt. Denne forskel skal imødekommes gennem respekt og kendskab til borgerens situation. Vægten på den personlige autonomi skal findes i indholdet af og valget mellem kommunens ydelser og tilbud. Borgere med handicap skal have valgmuligheder og mulighed for at træffe egne beslutninger. 25

26 4.6 Synliggørelse og bevidstgørelse Bevidstgørelse handler om at oplyse og informere om personer med handicap, at udrydde fordomme og stereotyper og gøre opmærksom på kompetencer og ressourcer hos mennesker med handicap, så selve handicappet eller funktionsnedsættelsen ikke bliver den fremtrædende del ved mennesket. UDDRAG FRA FN-KONVENTIONENS ARTIKEL 8: KOMMUNENS SKAL BIDRAGE TIL AT ØGE BEVIDSTHEDEN I HELE SAMFUNDET, HERUNDER I FAMILIEN, OM PERSONER MED HANDICAP, OG AT SKABE RESPEKT FOR DE RETTIGHEDER OG DEN VÆRDIGHED, DER TILKOMMER PERSONER MED HANDICAP AT BEKÆMPE STEREOTYPER, FORDOMME OG SKADELIG PRAKSIS I FORHOLD TIL PERSONER MED HANDICAP AT FREMME BEVIDSTHEDEN OM EVNER HOS OG BIDRAG FRA PERSONER MED HANDICAP Dette betyder, at kommunen skal bidrage til at fjerne barrierer i samfundet, som opretholdes gennem myter og fordomme. Synliggørelse hænger sammen med bevidstgørelse. Kommunens politikker, ydelser og tilbud skal forholde sig til, hvordan man tager højde for mennesker med handicap. Det betyder ikke, at samtlige af kommunens tiltag skal tage hensyn til handicapgruppers behov det er blot vigtigt, at det synliggøres, når man ikke gør. Dette er vigtigt for at italesætte de indirekte diskriminationer, som sker som følge af uvidenhed og uopmærksomhed. Lige så vigtigt er det at informere om, hvor der findes relevante oplysninger, vejledninger, hjælpemidler mv. til borgere med handicap. 26

27 4.7 Inklusion og specialisering Vidensdeling mellem special- og almenområdet er en forudsætning for en vellykket inklusionsindsats. Det bærende princip er, at alle så vidt muligt skal inkluderes i folkeskolen, på uddannelsen, i arbejdslivet mv. Dog skal der være kvalificerede, specialiserede tilbud til de mennesker, der har behov for dette. 27

28 5. Kilder FN s Handicapkonvention FN s standardregler for ligebehandling af handicappede Handleplan for handicapområdet, Regeringen 2003 Københavns Borgerrådgivers Årsberetning, 2008 Særanalyse af københavnere og handicap lavet for Socialforvaltningen, Steen Bengtsson, SFI, 2009 Bilag. Kompensation og handicapgrupper Bilaget er tilgængeligt på kommunens hjemmeside: 28

29 Illustrationerne er 2-taller tegnet af illustrator Heidi Bjeverskov. Illustrationerne er valgt på baggrund af deres karakter. Kontrasterne og farverne giver et ekspressivt og fremadrettet udtryk. De signalerer fremdrift og energi i abstrakt form. omslag glad)tegnestue

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik 2013-2014 3.1.2 Uddannelse 3.1.2 Uddannelse o Alle unge orienteres om de uddannelses- og kompensationsmuligheder

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik 1 2 Esbjerg Kommunes Handicappolitik Handicappolitik på forkant med udviklingen Handicappolitikken er ledelinje for fremtidens indsats

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Status på handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik

Status på handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik BILAG 2 Status på handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik 2011-2012 UDVALG: Økonomiudvalget Tværgående målsætninger 3.1.6 Tilgængelighed Status 2012 Økonomi Evt. videreførelse Initiativ 1: Sikring

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

2013 HANDICAPPOLITIK 2015

2013 HANDICAPPOLITIK 2015 2013 HANDICAPPOLITIK 2015 Indhold FORORD 05 1. INDLEDNING 06 2. HANDICAPPOLITIKKENS VÆRDIGRUNDLAG 07 Formål 07 Definition af handicapbegrebet- målgruppe for Handicappolitikken 07 Generelle principper

Læs mere

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Skanderborg Kommunes Handicappolitik Skanderborg Kommunes Handicappolitik Lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap Vision Formål Udviklingsmål Opfølgning 1 Indledning Vision Byrådet besluttede i februar 2007 at pålægge Sundheds-

Læs mere

Handicappolitik Med plads til alle

Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015

Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015 Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015 Vedtaget i Fanø Byråd den 21. januar 2008 revideret udgave vedtaget den 11. april 2011 Handicappolitik for Fanø Kommune 2011 2015 Indholdsfortegnelse Forord/Indledning...

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Handicappolitik i Syddjurs Kommune

Handicappolitik i Syddjurs Kommune Vedtaget i Syddjurs Byråd den 19. december 2013 Side 1 af 11 1. INDLEDNING... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Overordnede mål:... 4 1.3 Generelle mål:... 4 1.4 Indsatsområder... 4 2. MÅLSÆTNINGER... 4 2.1 Det tekniske

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3 Handicappolitik 2 Forord Vejle Kommunes handicappolitik bygger på og handler om værdier - om at sikre respekt, ligeværd og lige muligheder for alle. Det er Vejle Kommunes ønske, at alle væsentlige beslutninger

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Handicappolitik Thisted Kommune

Handicappolitik Thisted Kommune Handicappolitik Thisted Kommune Indledning... 2 Formål... 2 Grundprincipper... 2 Indsatsområder... 3 Tilgængelighed... 3 De fysiske omgivelser... 4 Information... 4 Uddannelse... 4 Arbejde og social sikring...

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Billund Kommunes Handicappolitik Godk. af Byrådet 15/12-15 Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf. 79 72 72 72 www.billund.dk Indhold Indledning......................................................................................................

Læs mere

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv - et meningsfyldt arbejdsliv Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter Værdi for alle - et meningsfyldt arbejdsliv Værdi for alle Slagelse Kommunes beskæftigelsespolitik for mennesker med sindslidelser og handicap

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889037 Handicap- og Psykiatripolitik Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet opstår først, når det omgivende samfund

Læs mere

HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE FORORD D. 1. januar 2007 overtog landets kommuner en række vigtige opgaver på handicapområdet, som før blev varetaget af amterne. Det giver nu kommunerne større mulighed

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Kerteminde Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i FN s standardregler fra 1993 om ligestilling af handicappede med andre borgere. Endvidere har Regeringens

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Lige muligheder for alle

Lige muligheder for alle 581620 Handicappolitik 06/11/09 13:32 Side 1 Lige muligheder for alle Dragør Kommunes handicap- og psykiatripolitik Læs mere på www.dragoer.dk 581620 Handicappolitik 06/11/09 13:32 Side 2 Lige muligheder

Læs mere

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

'REVE Handicappolitik Handicappolitik

'REVE Handicappolitik Handicappolitik Handicappolitik Et fælles udgangspunkt giver højere kvalitet, derfor har Greve Kommune en handicappolitik. Behovet for en politik blev ekstra aktuelt med kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde.

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. Sagsnr.: 2016/0011489 Dato: 13. september 2016 Titel: Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. Dette

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer:

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: NORDFYNS KOMMUNE. DET GODE LIV FOR ALLE. Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: En idealkommune

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

FN s Handicapkonvention

FN s Handicapkonvention FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen

Læs mere

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG

GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION HVORFOR BØR JEG INDARBEJDE

Læs mere

1. FORORD. Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

1. FORORD. Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune. HANDICAPPOLITIK 1. FORORD Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune. Efter oprettelsen af Furesø Kommune den 1. januar 2007 tog Byrådet initiativ til

Læs mere

Handicappolitik Hedensted Kommune

Handicappolitik Hedensted Kommune Handicappolitik Hedensted Kommune Godkendt af Byrådet den 29. november 2011 Dokument nr. 1824741 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 INDLEDNING Hedensted kommunes handicappolitik er vedtaget i Hedensted

Læs mere

Handicappolitik Webudgave

Handicappolitik Webudgave Handicappolitik 2011-2014 1 Indhold Forord...3 Formålet med en handicap politik...4 Målgrupper...4 Handicapbegrebet...4 FN s Handicapkonvention...5 Principper i dansk handicappolitik...5 Tidsplan...6 Handicappolitik

Læs mere

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund 1 Indledning I Frederikssund ønsker vi, at borgere med handicap på linje med alle andre borgere skal opleve at være værdsatte

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik. 1 Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik. 1 Handicap- og Psykiatripolitik Handicap- og Psykiatripolitik 1 Handicap- og Psykiatripolitik Handicap- og Psykiatripolitik Selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse er nøgleordene i Næstved Kommunes Handicap- og Psykiatripolitik,

Læs mere

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret Handicappolitik Forord Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret og fornyet. Favrskov Kommune vil med handicappolitikken skabe et fundament, der sikrer

Læs mere

Handicappolitik for Vallensbæk Kommune

Handicappolitik for Vallensbæk Kommune Handicappolitik for Vallensbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Målsætninger... 3 2.1 Samarbejde... 3 2.2 God service... 3 2.3 Tilgængelighed... 4 2.4 Børn... 4 2.5 Uddannelse... 4 2.6 Adgang

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien

Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien Odense Kommune, Handicap- og psykiatriafdelingen Et eksempel på hvordan man kan arbejde med at virkeliggøre intentionerne Oplæggets struktur

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere