BEDRE BYRUM. Rapport over bedømmelsen af 23 indsendte projektforslag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEDRE BYRUM. Rapport over bedømmelsen af 23 indsendte projektforslag"

Transkript

1 BEDRE BYRUM Rapport over bedømmelsen af 23 indsendte projektforslag Marts 2003

2 Introduktion Bedre Byrum er et udviklingsprojekt, der sætter fokus på kvaliteten af danske byrum. Initiativtager til projektet er Fonden Realdania med arkitekterne Stig L. Andersson og Jan Gehl som faglige rådgivere. Intentionen er at udvikle en række projektforløb, der inddrager engagerede danske kommuner, borgere og brugere samt talentfuld faglig ekspertise i en ny praksis omkring programmering og udformning af byens rum. I juni 2002 indbød Fonden Realdania kommunerne til at indsende ideer til, hvordan de vil gribe fornyelsen af deres offentlige rum an. Resultatet var overvældende: Der indkom 114 forslag fra alle hjørner af landet, og både store byer og mindre landkommuner var repræsenteret. Forslagene dækkede hele spektret fra den historiske bys gader og pladser og provinsbyens vejkryds over parkeringsarealer og havnerum til oversete restarealer og hverdagsrum som parcelhuskvarterets uderum og stationsbyens torve. Mængden af forslag tydeliggjorde, at tiden i høj grad er moden til at beskæftige sig med byrum. Ideerne illustrerer ønsket om skabe steder, hvor byens borgere kan færdes og opholde sig, og hvor rummene kan fungere som bymæssige mødesteder. Blandt de 114 forslag valgte bedømmelsesudvalget for Bedre Byrum 24, som med økonomisk støtte fra Fonden Realdania skulle udvikles til egentlige projekter over en periode på tre måneder. Det var en vanskelig opgave at skulle vælge, fordi mange af idéoplæggene kunne fortjene at blive realiseret. 24 forslag blev så at sige taget på deres ord: Ja tak, vi vil gerne se denne idé bearbejdet på den foreslåede måde, med dette programindhold og ved hjælp af den beskrevne proces. Nærværende rapport beskæftiger sig med disse projekter. Kriterier for bedømmelsen Blandt de 24 indsendte projekter er der ét, som ikke opfylder betingelserne. De øvrige 23 er alle i konditionsmæssig stand og derfor optaget til bedømmelse. Projekterne er i januar måned 2003 bedømt af et udvalg bestående af: Flemming Borreskov, administrerende direktør, Fonden Realdania Stig L. Andersson, landskabsarkitekt, SLA Landskabsarkitekter Jan Gehl, arkitekt, Dr. Litt., Kunstakademiets Arkitektskole Anne Knudsen, chefredaktør, Weekendavisen Henrik Reeh, lektor i Moderne Kultur ved Københavns Universitet Jytte Rex, filminstruktør og billedkunstner Niels Østergård, landsplanchef, Miljøministeriet Arkitekt Eric Messerschmidt har fungeret som sekretær for Bedømmelsesudvalget i samarbejde med projektleder Marianne Kofoed, Fonden Realdania. 2

3 Bedømmelsesudvalget har i forbindelse med sin gennemgang af projekterne lagt særlig vægt på tre forhold: 1 Omfang af og nytænkning i det forløb, som kommunen har benyttet sig af for at etablere et frugtbart samarbejde om byrumsprojektets udvikling og igangsættelse. 2 Byrumsprojektets indholdsmæssige tilrettelæggelse og funktionalitet. 3 Byrumsprojektets arkitektoniske lødighed og nytænkning i en dansk sammenhæng. Som led i sin vurdering af det enkelte projekt har Bedømmelsesudvalget endvidere set på, hvorledes der er taget stilling til de 8 nøglebetragtninger for en nutidig organisering af byens rum, som er opstillet i programmets afsnit Bedre RUM til byens LIV : Følelsen af samhørighed Imødekommenhed Foranderlighed Sanselighed Synlige forskelle Naturens aflæselighed Umiddelbar forståelighed Noget på hjerte Frem for alt har Bedømmelsesudvalget vurderet, om det enkelte projekt på begavet vis evner at sammenfatte sin programmering og udformning af byens rum således, at det kan øge menneskers glæde ved og brug af dem i situationer, som spænder fra det stille, individuelle ophold til de større fælles begivenheder, alt efter hvilket byrum der er tale om. 3

4 Generelle bemærkninger til de 23 projekter Indledningsvis finder Bedømmelsesudvalget grund til at understrege, at der er tale om 23 spændende og interessante projekter og det på trods af, at de involverede parter kun har haft en meget begrænset tid til at gennemføre udviklingsforløbet. Bedømmelsesudvalget er i særlig grad imponeret over det engagement og det meget store arbejde, der er blevet lagt for dagen. Det gælder ikke mindst den nytækning og kreativitet, der er mobiliseret for at udvikle nye metoder til at inddrage borgere og andre interessenter i planlægningen af de nye byrum. De traditionelle måder med borgermøde og høringer er udvidet til internetbaserede dialogfora og virtuelle udviklingsprocesser. Samtaler på tværs af generationer og grupperinger er afprøvet i nye inspirerende sammenhænge med workshops og gruppearbejder om byrummenes programmering. Det skinner igennem, at disse processer har haft en positivt afsmittende effekt på samarbejdet mellem forvaltning, rådgivere og borgere. I ikke få tilfælde fornemmes således en begejstring, der slår igennem i form af en sprudlende idérigdom eller giver sig udslag i en indlevet grafisk formidling af projektets intentioner. Hensigten med Bedre Byrum er at fremme et andet syn på byens rum end det traditionelle og standardiserede. Bedømmelsesudvalget noterer med glæde, at projekterne peger fremad i den forstand, at de ikke behandler byrum som todimensionale udenomsarealer og restarealer, der er blevet til overs efter den øvrige planlægning. Byrummene ses i stedet som tredimensionale rum, der ikke alene kan være med til at skabe arkitektonisk sammenhæng i byerne; i mange projekter fremmer de også brugernes oplevelser af sanselighed, af natur og af stoflighed. Projekterne tildeler med andre ord byrummene en central rolle i byens liv. Byrummene gøres til omdrejningspunkter for socialt liv og adfærd, og det er vel at mærke ikke alene spadsereturen eller cafékulturen, der bliver tilgodeset. Det er for eksempel et gennemgående træk ved mange forslag, at de gør sig stor umage for at indpasse mere sportsprægede ungdomsaktiviteter, der ellers er henvist til byens andet geled. Projekterne myldrer med ideer til kropslig udfoldelse og urban street-life i et omfang, der afspejler aktuelle tendenser til at animere bylivet med performances og skateboards. Baggrunden skal formodentlig søges i, at hovedparten af de 23 projekter har brugt en brugerstyret programmering af aktiviteterne som afsæt for byrummenes indretning. I nogle projekter skinner det igennem, at de inspirerende processer med borgergrupper og interesseorganisationer har anbragt rådgiverne i en vanskelig balanceakt mellem et samlet rumligt greb og ønsket om at opfylde meget forskellige og udtalte behov for særlige aktiviteter. I visse tilfælde er projekterne tæt på at ende som funktionscollager, hvis rumligt arkitektoniske klarhed ikke er helt så overbevisende som intentionerne. Nogle af disse forslag synes ikke at rumme collagens fleksible evne til løbende at ændre karakter, funktion og udtryk som funktion af tid. Dertil er forslagene formmæssigt allerede for fastlåste. Bedømmelsesudvalget finder det opløftende, at langt de fleste inspirerende programmeringsforløb har resulteret i tilsvarende inspirerede løsningsforslag, hvor den konkrete udformning giver 4

5 plads rum til, at mange slags liv kan udfolde sig uden at kollidere med særinteresser eller fællesskabets behov for tryghed og tilgængelighed. I programmet for Bedre Byrum er der lagt vægt på, at projekterne skal føje ny viden til vores eksisterende måde at indrette de offentlige rum på. I dette lys er det meget tilfredsstillende at konstatere, hvorledes forslagene tilsammen indeholder en rigdom og variation i løsningsforslag, som andre og kommende byrumsprojekter kan benytte sig af. Det foreliggende materiale er så kvalificeret og gennemarbejdet, at det i realiteten udgør et katalog over ideer til mulige fremtidige tiltag. Blandt andet rummer projekterne en bred vifte af forslag til belysningsstrategier og materialekonstellationer med mange brugbare overvejelser, som kommunerne med fordel kan lade sig inspirere af. Det er også interessant at se, hvordan kotering og beplantning i mange projekter indgår som de grundbestanddele, et byrum bygges op af ikke mindst ud fra betragtninger om rationel pleje og drift. Endelig er det velgørende, at der i projekterne kun optræder få gimmicks og flygtige løsninger, der ikke holder sæsonen ud. Sammenfattende er det Bedømmelsesudvalgets enige vurdering, at de 23 projekter hver for sig og tilsammen udgør et værdifuldt bidrag til diskussionen om danske byers fremtidige udvikling. Ikke blot er de i deres nuværende form gode og lærerige eksempler på, hvorledes et veltilrettelagt og bredt funderet forløb kan udkrystallisere sig i en nutidig organisering af byens rum. Bedømmelsesudvalget er også overbevist om, at stederne kan udvikles til dejlige og karakterfulde rum, som vil være til gavn og glæde for byernes borgere. 5

6 Gennemgang af projekterne i uprioriteret rækkefølge Bedste byrum Projekt indsendt af: Frederikshavn Kommune Rådgiver: Europlan Arkitekter, By & Landskabsplanlægning Projektet omdanner et centralt område i Frederikshavn fra at være en uoverskuelig trafikmaskine til at være en serie sammenhængende gadeforløb. Forbindelsen mellem byen og havnen søges genetableret i kraft af en bred trafikregulerende rambla, som samler stedets væsentlige offentlige byfunktioner som station og kirke i et forløb med parallelle hække. Projektet er udviklet i en ganske omfattende og meget spændende samt bredt formidlet proces med inddragelse af elever fra handelsskole, kunstnere og lysfirmaer i byen. En meget aktiv hjemmeside har under hele forløbet fungeret som en inspirerende informations- og koordinationsplatform. Mange kommuner vil kunne lære af dens tilgængelige og direkte form for dialog med borgerne. Bedømmelsesudvalget finder, at det konkrete forslag til en afvikling af trafikken indebærer betydelige begrænsninger for de potentielle muligheder for bedre byrum. Forslaget forbedrer områdets visuelle indtryk uden dog at tilføre det radikalt mere, end en traditionel trafiksanering ville gøre. Det anbefales, at kommunen i sit videre arbejde i højere grad fokuserer på områdets byrumsmæssige aspekter og muligheder. Stjerneparken Projekt indsendt af: Gråsten Kommune Rådgivere: Carl Bro rådgivende ingeniør og arkitektfirmaet Plan & Udvikling Projektet lægger op til en omdannelse af vejudlæggene i et parcelhuskvarter i Gråstens udkant. Intentionerne er at finde en enkel løsning, der - uden at ændre på de enkelte huses ejendomsret - kan realiseres i et samarbejde mellem forvaltning og beboere. Der er tale om et særdeles sympatisk og tiltrængt bidrag til diskussionen om, hvorledes den samlede visuelle og brugsmæssige værdi af landets mange parcelhuskvarterer kan udvikles. Desværre er forventningerne til projektbeskrivelsen, som blandt andet gik ud på at inddrage parcelhusenes forhaver, ikke blevet indfriet. Det ville have været særdeles interessant at se en bearbejdning af forholdet mellem de private forhaver og de offentlige arealer til nye og fælles rum for kvarteret. Bedømmelseskomiteen finder ikke, at kvarteret i den foreslåede reducerede bearbejdning har fået det kvalitative løft, som kunne forventes. Det skønner, at resultatet i stor udstrækning må kunne tilskrives en uforløst dialog imellem parterne i den indledende fase, hvor projektets idé blev formuleret. 6

7 Mellemrummet Projekt indsendt af: Hundested Kommune Rådgiver: GHB Landskabsarkitekter ApS Projektet behandler en stor langstrakt grønning, der er vokset frem på havnens tiloversblevne opfyldte arealer mellem Hundested by og havn. Det er et geografisk centralt område i byen, men udgør mentalt og rumligt et ingenmandsland, som i sit udtryk er tættere knyttet til den utilgængelige erhvervshavn end til den offentlige by. Løsningen anviser et enkelt hovedgreb, som omdanner mellemrummet til en fascinerende bufferzone ved hjælp af ribbeformede jordvolde parallelt med vandet. Her kan rumlige lommer aktiveres på forskellige måder. Det er en grovstruktur, som kan optage mange ting i sig over tid eller lade være. Uanset anvendelse tilføres området en visuel og klimatisk skærm, der besvarer en række landskabelige og funktionelle problemstillinger. Bedømmelsesudvalget finder, at der er tale om en interessant og robust løsning, der ikke afskærer kommunen fra at kunne ændre områdets anvendelse og brug i takt med byens og havnens udvikling. Bedømmelsesudvalget anbefaler, at de foreslåede aktiviteter med tilhørende udformninger mellem ribberne først iværksættes, når der er et reelt behov herfor. Forslaget vil vinde i styrke ved at have denne mulighed stående åben for at kunne imødekomme fremtidige og endnu ikke kendte ønsker. Øster Allé Et bevægelsesrum Projekt indsendt af: Københavns Kommune, Afdelingen Vej & Park Rådgivere: Thing & Wainø Landskabsarkitekter Aps og Steen Bisgaard Jensen Landskabsarkitekter Projektet omlægger den trafikerede indfaldsvej Øster Allé, så den i hele sin udstrækning forløber gennem sammensatte byrum med henholdsvis åbne og lukkede karakterer. I overgangene mellem allé og fælled anlægges en række felter med mulighed for at afholde aktiviteter, der i indhold henvender sig til de direkte omgivelser. Løsningen er håndteret ved hjælp af et enkelt tværprofil, der lægger vejen så langt fra boligerne og Parken som muligt, mens biltrafikken fortsat kører i tracé uden at svække alleens ramblakarakter. Alleen retableres rumligt ved plantning af træer. Bedømmelsesudvalget finder, at projektet trods sin afdæmpede fremtoning rummer en betydelig stoflig rigdom og variation, blandt andet i kraft af sine forskellige og gennemtænkte overfladebehandlinger. Der er både funktionelt og rumligt tale om et robust greb, som er gennemført med sikker og professionel hånd. Forud for det endelige forslag ligger grundige analyser af stedets muligheder, ligesom projektet er blevet til igennem en forbilledlig proces med inddragelse af mange aktører. 7

8 Det anbefales at overveje at lade projektet realisere i to etaper. Den første med etablering af vejsnittet og plantning af store træer er i grunden tilstrækkelig. Samtidig gøres der opmærksom på, at den foreslåede løsning forudsætter, at den nuværende trafikkapacitet opretholdes. Bedømmelsesudvalget bemærker, at det ikke fremgår af budgettet, om der er taget højde for omlægning af forsyningsnettet under terræn. Byens FRI-mærker Projekt indsendt af: Københavns Kommune, Afdelingen for Vej & Park Idéoplæg: Landskabsarkitekt MAA, MPM Helle Nebelong og kunsthistoriker, mag.art. Jens Peter Munk Rådgivere: Forskellige enkeltpersoner Projektet sætter sig for at rette opmærksomheden mod steder i København, der virker som forsømte pletter i byen. Det kan være oversete eller tiloversblevne arealer, håbløse hjørner eller afkroge, hvor der ikke er rart at være. Projektets afsæt er et nedslag midt i byen, men intentionen er at brede ideen som ringe i vandet ud over brokvartererne til byens periferi og videre til andre byer. Konkret tages syv sådanne pletter under behandling, i en palet fra Langelinie-kajens yderste spids over et nyt vejforløb i Ørestad til Dantes Plads i centrum og Tove Ditlevsens plads på Vesterbro. Projektet undersøger det enkelte rums iboende potentialer ved at tænke dem ind i en ny bymæssig sammenhæng og efterfølgende nyindrette dem. Bedømmelsesudvalget finder, at ideen om byens frimærker er nyskabende og meget inspirerende. Det er til gengæld mindre overbevist om den måde, den føres ud i livet på i de behandlede eksempler. Frem for en faglig bred indgang til problemformulering af hvert sted har man taget afsæt i en personlig og følelsesmæssig vurdering af stederne. Derpå er stederne bearbejdet til en række forskellige rumligheder og karakterer, hvor det er vanskeligt at forstå hensigten og se formålet med den afsluttende udformning af stederne. De enkelte projektforslag tenderer til at blive overdesignede og ufleksible, hvor udgangspunktet netop var at forbedre og fastholde nogle af byens ubemærkede rum uden derved at gøre dem alt for bemærkede og monumentale. Udvalget anbefaler, at kommunen i sit videre arbejde fastholder de kvaliteter, der latent ligger i stederne og som netop er dem, der vækker borgernes interesse. Således vil stederne, efter udvalgets opfattelse, have en langt større mulighed for at blive forankret lokalt og have en bredere appel til brugerne. 8

9 Nørrebro Station Byens nye puls Projekt indsendt af: Københavns Kommune, Afdelingen for Plan & Arkitektur Rådgiver: Arkitektfirmaet Juul & Frost Projektet arbejder med en omdannelse og en omlægning af en række rumdannelser i tilknytning til Nørrebro Station i København og på begge sider af jernbaneviadukten. Projektudviklingen er foregået hånd i hånd med et omfattende professionelt organiseret procesarbejde, der har omfattet workshops og gruppearbejder for hver enkelt rumdannelse. Forslaget indeholder mange forskellige elementer, der i indhold og form søger at tilgodese såvel borgerønsker som rummenes egenart og fysiske udtryk. Til at samle delene bringes en række formelementer kendt fra byrumsplanlægningen i spil som gennemgående motiver, primært stribede overflader og buede former, som apteres med byinventar, beplantning, lys og vand. I lyset af det engagement, der er lagt i at udvikle et indhold for de forskellige rum, finder Bedømmelsesudvalget resultatet uforløst. Det hænger ikke mindst sammen med, at de byplanmæssige forudsætninger for en byrumsmæssig tilgang til områdets komplekse problemstillinger ikke er tilvejebragt. Dermed bliver det uklart, hvad formålet er med de enkelte indgreb. Dele af dem forekommer således unødigt spektakulære i forhold til det givne steds karakter, fordi de skal besvare mere og andet end et byrum. Det anbefales at afgrænse projektet ved at prioritere det væsentligste byrums udvikling og herigennem få belyst, om der er behov for en større omlægning af områdets rumdannelser, og hvori behovet præcis består. Kulturgaden i Nakskov Projekt indsendt af: Nakskov Kommune Rådgiver: Philip Rasmussen AS Projektets intentioner er at benytte en nødvendig renovering og opgradering af gadesystemets installationsføringer som afsæt for en omlægning af en lokalgade i Nakskov. Hensigten er at synliggøre, hvorledes forsyningsnettets installationsbrønde kan indgå som aktiverende omdrejningspunkter for skiftende gadeaktiviteter. Projektet nævner lys og vand som oplagte elementer, der på den måde kan sættes i spil i kraft af en interaktiv teknologi nedlagt i belægningen. Bedømmelsesudvalget finder, at projektets intentioner rummer en original idé, som kunne være blevet en kærkommen anledning til at skabe en anden type byrum end Nakskov i dag rummer. Udvalget savner en rumliggjort godtgørelse af ideen, ligesom det ikke er tydeligt, hvori omlægningen fra lokalgade til kulturgade består. De viste løsninger fremstiller i højere grad en traditionel og belægningsorienteret situation suppleret med kunst i gadebilledet end et byrum med ændret indhold, funktion og hensigt. I det videre forløb anbefales det kommunen, at bearbejde projektet ud fra programmets intentioner, så grundideen kan blive tydeliggjort. 9

10 Banegårdspladsen Projekt indsendt af: Næstved Kommune sammen med en styregruppe bestående af Storstrøms Trafikselskab, DSB og DSB Ejendomme Rådgivere: Andersen & Sigurdsson Arkitekter MAA PAR, Carl Bro rådgivende ingeniør og GHB Landskabsarkitekter ApS Projektet opstiller en model for, hvorledes rene banegårdsfunktioner som ankomst, parkering og afsætning kan indarbejdes i et organisatorisk helhedsgreb, der skaber klarhed og overblik. Et stort felt foran Næstved Station defineres gennem en opstramning af kanterne og inden for denne ramme tilrettelægges et nyt set-up af programsatte funktioner på hver deres ø. Øerne adskiller sig fra hver andre i kraft af forskellige farvede overflader. Hertil føjes en innovativ belysningsstrategi, der skifter løbende henover døgnet, ugen og årstiderne. Bedømmelsesudvalget stiller sig tvivlende over for de viste principper for fordeling af områdets funktioner samt organiseringen af banegårdspladsens komplekse bevægelsesmønster. Det synes ikke påvist, at grebet vil gøre færdsel og ophold på pladsen enklere og mere bekvemt. Bedømmelsesudvalget er ligeledes orienteret om, at projektets professionelt styrede udviklingsproces med omfattende borgerinddragelse tilsyneladende ikke har givet alle interessenter mulighed for at komme til orde. Det anbefales, at den videre behandling tager afsæt i en mindre dramatisk og diagrammatisk indretning af det komplekse transitrum og sigter mod en mere rumlig disposition. Frem for at arbejde med events og andre kulturelle og sociale aktiviteter anbefales det, at arbejde med de faktiske programmer, som banegårdspladsen rummer. Drive-in til Ringe vi tør godt Projekt indsendt af: Ringe Kommune Rådgivere: S&I Arkitekter KS og LAND+ Projektet omlægger en parkeringsplads på bagsiden af hovedgaden i Ringe til en multifunktionel plads, der konsekvent kombinerer trafiksikker parkering med andre aktiviteter. Hensigten er at forvandle stedet til et spektrum af anderledes oplevelser og brug, når bilerne affolker det, eller give mulighed for at afspærre pladsen helt ved særlige arrangementer. Forud for forslaget ligger en inspireret og engageret proces, der har inddraget alle naboer i en række diskussionsfora og skitseringsmøder for at definere pladsens sammenhæng med byens øvrige liv. Resultatet er en prunkløs indretning med parkerings-båse, der kan blive til aktivitetsrum ved hjælp af ganske enkle midler: Spor i belægningen, kombinerede bænke og installationsføringer samt lys og portmotiver. Bedømmelsesudvalget er tiltrukket af projektets eksperimenterende og uprætentiøse karakter. Som det eneste forslag tager det positivt afsæt i bilernes behov og forholder sig til denne præmis med en befriende mangel på bekymring og begrænsning af at se bilen som et problem i 10

11 byen: For eksempel ved at foreslå bilbanko (med dyt for tre på stribe) som aktivitet på stedet. Udvalget hæfter sig også ved, hvorledes projektet ved en bevidst og gennemtænkt programmering af byrum evner at bringe forskelligartede og traditionelt modstridende funktioner i samklang med hinanden. Udvalget vil gerne fremhæve forslagets pragmatiske holdning til en rumlig disposition af funktioner og hæfter sig ved den lethed og fleksibilitet, som projektet gør brug af. Et netværk af steder og forbindelser Projekt indsendt af: Roskilde Kommune Procesleder: Jan Bille, Byg- og Planchef Proceskonsulenter: Henrik Valeur og Dan Stubbergaard, uid Projektledere: Fredrik Fritzon, uid, Tanja Jordan, Copenhagenoffice, Andreas Lykke-Olesen, Kollission, Johannes Pedersen, Plan B, og Julien De Smedt, PLOT Projektet søger at illustrere, hvorledes man kan planlægge en byudvikling, der tager afsæt i landskabet. Stedet er bydelen Trekroner Øst mellem Roskilde og Høje Taastrup opbygget omkring RUC. Midlet er gennem etableringen af infrastrukturelle og landskabelige tiltag, at skabe forudsætningen for den efterfølgende byggemodning af området. Fem projekthold har hver konkretiseret deres delområde med forslag til, hvorledes stedet rumligt skal præges fremover, så det er de rumlige sekvenser og ikke de kommende bygninger, der bliver styrende for stedets karakter. Projektet opstiller i alt 20 forslag. De skal ikke forstås som konkrete oplæg, men snarere ses som en idébank, man løbende kan lade sig inspirere af uden at svække de overordnede intentioner. Der er tale om vandrum, bevægelsesforløb, terrænreguleringer, beplantningsstrategier og mindre bygningsmæssige indgreb. Udgangspunktet er, at disse elementer og fremtidige focal points skal planlægges og igangsættes. Det er så tanken, at de som landskabelige holdepunkter gennem lokalplaner og kommuneplantillæg kan danne base for den fremtidige udvikling. Bedømmelsesudvalget bemærker, at der ikke er tale om byrum i almindelig forstand, snarere om et forstadie til et byrum, der i takt med opførelsen af bygninger vil blive konkretiseret som rum i en bymæssighed. Fremgangsmåden med at bede yngre rådgivere i forskellige workshopkonstellationer om at skitsere på den bare mark for at afstikke den fremtidige udviklingsretning er god. Det er også interessant, at det allerede om tre år vil være muligt at se de konkrete resultater af dette arbejde. Det vil kunne inspirere andre kommuner til at gribe deres byudvikling an på en anden måde end den gængse og traditionelle facon. Udvalget kan være i tvivl om, hvorvidt fremgangsmåden er tilstrækkelig robust over for markedsmæssige omskifteligheder, så de landskabelige tiltag yder tilstrækkelig modstand overfor udviklingen. Det er uklart hvorledes kommunen vil sikre, at de landskabelige greb ikke kommer til at stå i vejen for byudviklingen og faktisk bliver de attraktive rum, som bosætningen altid efterspørger. 11

12 Det anbefales, at Roskilde Kommune giver de implicerede rådgivere mulighed for at arbejde med den videre behandling af deres forslag. Agora og kulturforum Projekt indsendt af: Værløse Kommune Rådgivere: Jeppe Aagaard Andersens Tegnestue og Lars Gemzøe Projektet omhandler en reorganisering og nyorganisering af Scenetorvet i Værløse Bymidte, så dets karakter af samlingspunkt og mødeplads for byens borgere forstærkes oplevelsesmæssigt, visuelt og betydningsmæssigt. Der er tale om et projekt, som med baggrund i en livlig proces om stationsbymidtens fremtid viderefører det eksisterende torv. Værløses bymidte er kendetegnet ved en stor byplads samt en række mindre uregelmæssige pladsdannelser, der samler butikker og institutioner i et fodgængerstrøg. Forslaget åbner centertorvet og giver dermed byens scene en central placering. Indretningen er udført med nye belægninger, der relaterer sig til funktionerne, et vandbassin, dobbeltsidede bænke og enkle belysningsprincipper samt diskret beplantning. En let sejldugskonstruktion til markering af scenen og nogle pergolaer fuldender billedet. Bedømmelsesudvalget finder, at der er tale om en videreudvikling og kvalitativ bearbejdning af et eksisterende byrum. Udvalget er imidlertid ikke overbevist om, at denne løsning vil tilføre Værløse bymidte den innovative fornyelse, der efterspørges i programoplægget. Byen efter gågaden Projekt indsendt af: Thisted Kommune Rådgiver: Birk Nielsens Tegnestue Projektet beskæftiger sig med to byrum, Store Torv og Havnetorvet, i hver deres ende af Thisteds gågade. De omlægges begge med terrasseringer, belysning og vandspejle som gennemgående motiv for at skabe den parallelitet, der kan knytte dem sammen. Forslaget har fundet sin form og sit indhold på basis af en inspireret programmering, der har fundet sted dels gennem afvikling af to workshops med deltagelse af forskellige interessegrupper, dels ved at inddrage offentligheden i et omfattende mediearbejde. I forhold til projektbeskrivelsens intentioner, om at udvikle et tiltrængt alternativ til provinsbyens byrumshierarki, finder Bedømmelsesudvalget, at projektet er blevet amputeret ved kun at behandle to konkrete rumdannelser. De viste løsninger tydeliggør en hierarkisk forskel, hvor de øvrige og ikke behandlede byrum lades tilbage som sekundære. Heri er der ikke noget nyt i provinsbyens rumlige sammenhæng eller behandling. Udvalget anbefaler kommunen at overveje, hvordan det spændende programoplæg kan gøres til genstand for en behandling, som også medtænker de sekundære rum i tilknytning til byens gågade. 12

13 Hasle Bakker Projekt indsendt af: Aarhus Kommune Rådgiver: Transform Projektet går ud på at skabe et attraktivt og identitetsskabende byrum ud af 1 million kubikmeter jord i den vestlige udkant af Aarhus. Der er tale om overskudsjord placeret i et område, der oprindeligt var planlagt til at være et motorvejstracé. Med afsæt i en række medieeksponerede borgerinddragelser er der udviklet en strategi til udvikling af bakkerne, ligesom der er oprettet en database til indsamling og generering af ideer til områdets fremtidige brug og indretning. Strategien består af 5 punkter: Diversitet, tilgængelighed, synlighed, programmering og proces. Omsat til områdets tre bakker har punkterne manifesteret sig som tre specifikke landskabelige rum: Spiralen, bjergkammen og plateauet, som hver især opfylder særlige oplevelses- og aktivitetsbehov. Bedømmelsesudvalget finder projektet nytænkende og relevant såvel i den specifikke kontekst som ud fra mere generelle betragtninger om, hvad man stiller op med overskudsjord. Resultatet forekommer tilstrækkeligt kraftfuldt og tillokkende til, at bakkernes indretning kan motivere brugere fra nær og fjern til at indtage dem og dermed gøre dem til bymæssige møde- og opholdssteder. Det bemærkes, at der er tale om et forholdsvis billigt projekt, som på en enkel måde gør en underkendt landskabsressource attraktiv og tilgængelig for befolkningen. Udvalget ser frem til at følge, hvorledes rådgiver vil omsætte de fine tanker til konkrete løsninger. Østerstrand i sansernes vold Projekt indsendt af: Fredericia Kommune Rådgiver: Birk Nielsens Tegnestue Projektet har til formål at åbne den voldomkransede fæstningsby Fredericia til vandet. Midlet er at skabe direkte fodgængeradgang til Lillebælt på den anden side af det historiske voldanlæg ved at etablere et trappeanlæg, der bringer stranden i kontakt med byens gadenet. Mod stranden får volden karakter af et stort amfiteatralsk anlæg med plads til 7000 mennesker samt tilstrækkelige scene- og publikumsfaciliteter til at stedet kan benyttes til koncerter og folkefester. Bedømmelsesudvalget finder det opløftende, at nogen tør komme med forslag til, hvordan man integrerer et historisk anlæg med byens nutidige liv og adfærd. Udvalget er fristet af projektets overordnede ide, men mener, at den spændende tanke om at forbinde by og strand vil blive kvalitativt og rumligt bedre forløst med et mere ydmygt indgreb. Et indgreb der finder en ligevægt mellem gammelt og nyt. Pavillonen virker ligeledes overdimensioneret og vil med fordel kunne nedtones. Også valget af kinesisk granit som gennemgående materiale må ændres. Udvalget anbefaler, at forslagets videre bearbejdning foregår i et tæt samspil med de nødvendige kompetencer som fredningsmyndigheder og rådgivere, så omfang og udstrækning, materia- 13

14 levalg og forholdet til kystlinie kan finde den passende balance. Det er endvidere afgørende at tilrettelægge det kommende forløb således, at forslagets udformning kan blive forankret lokalt. Bedømmelsesudvalget bemærker, at projektet tilsyneladende er kommet i stand uden om interessenter, der sætter spørgsmålstegn ved projektets intentioner om at foretage indgreb i voldanlægget. Udvalget ønsker derfor at understrege, at projektets succes i stor udstrækning må bero på en bred tilslutning fra de interesserede parter i lokalområdet og i byen. Gasværksgrunden Projekt indsendt af: Fredericia Kommune Rådgiver: Birk Nielsens Tegnestue Konsulenter: Holger Kortbæk, Lokale og Anlægsfonden, og Virklund Sport Projektet sigter mod at omdanne en gammel gasværksgrund i Fredericias midte til et åndehul for byens børn og unge. Intentionen er at skabe et fristed for fysisk aktivitet, leg og boldspil på brugernes egne præmisser. Forslaget er udviklet gennem en omfattende og bred programmeringsproces, der har inddraget skoleelever, ungdomsorganisationer og borgere i almindelighed. Grunden anrettes som en kulørt brik i byens skakbræt og indrettes med kunststofbelægninger, malede overflader, niveauforskelle, vægge og møbler, der tilgodeser forskellige typer af leg og ophold. Tilsammen danner de en printplade med komponenter og ledetråde, som grafisk holder de forskellige aktiviteter i skak. Bedømmelsesudvalget finder projektets grundidé spændende og har meget stor sympati for dets målsætning, men stiller sig dog tvivlende over for den valgte funktionsindretning og dens robusthed. Der mangler en software, som kan iscenesætte stedets rumlige muligheder, når det ikke er i brug. Eller sagt på en anden måde, så synes den frugtbare proces at have fokuseret meget stærkt på stedets funktioner og derved lukket af for en arkitektonisk bearbejdning af grunden, så den også er indbydende og attraktiv i byen uden aktive unge. Det anbefales, at kommunen arbejder videre med den diagrammatiske disponering af funktioner til en rumlig form, der er mere fleksibel over tid, og som indbyder til andet liv og ophold end de for-programmerede funktioner. Høje Torv Projekt indsendt af: Tegnestuen PLOT Rådgiver: Birch og Krogboe AS, rådgivende ingeniører Projektet går ud på at finde alternative placeringer af byrum i Københavns trange indre by. Løsningen ligger lige for: på toppen af byens huse. Konkret anviser projektet, hvorledes taglandskabet på stormagasinet Magasin du Nord kan omdannes til et byrum, der har adgang fra gadeplan. Bevægelsen til bygningens top sker ved hjælp af trapper og elevatorer. Byrummet modelleres som en byflade, der i billedlig forstand udlægges som en vakuumindpakning af de eksisterende tage. De niveauforskydninger, som opstår heraf, udformes som bakker 14

15 og plateauer, der kan indrettes til vidt forskellige aktiviteter, kulturer og livsformer året rundt og med ubegrænset offentlig adgang selv ved skiftende vejrlig. Bedømmelsesudvalget finder projektet originalt, og dets fordomsfri tilgang til byrumsproblematikken berigende for diskussionen om fremtidens byrum i Danmark. Udvalget stiller sig tøvende overfor, om projektet lader sig realisere inden for den skitserede økonomiske ramme. Måløv-forbindelsen Projekt indsendt af: Ballerup Kommune Rådgivere: Europlan Arkitekter, By & Landskabsplanlægning, og professor Bjørn Nørgaard Projektet går ud på at styrke tilknytningen mellem stationsbyen Måløv og et nyopført boligkvarter ved at skabe en forbindelse under vej- og baneføringer, hvor alle kan færdes og føle sig trygge. Projektet betjener sig af to grundelementer: ellipseformer og lys. Ellipserne er rumdannende figurer, der skal skabe forbindelser på tværs af trafikbarriererne. Lys anvendes blandt andet i form af ledelinier, der skal føre de gående trygt igennem stiforløbet. Gennem hele programmeringen har der fundet en omfattende og engageret proces sted, som har givet de to områders beboere lejlighed til at deltage i projektets udvikling. Bedømmelsesudvalget finder, at det er en meget relevant og tiltrængt problemstilling, som projektet her tager livtag på. Den ydmyge sti, der har til formål at bringe mennesker værdigt og trygt fra et sted til et andet, er i nogen grad stadig uopdyrket land, og det er velgørende at se et forslag til, hvordan det kan gribes an. Problematikken forløses dog ikke i tilstrækkelig grad i forslaget, hvis løsning tynges af for mange uvedkommende faktorer som ungdomsboliger m.v. Det anbefales, at projektet igen bringes til at koncentrere sig om byrum. Kontakt og bevægelse mellem havn og by Projekt indsendt af: Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn og Bymidteprojekt Esbjerg Rådgivere: IC Byfornyelse og Helene Plet Underrådgiver: S&I Arkitekter KS Projektet søger at binde Esbjerg by og havn sammen ved at skabe et byrum i flere planer, der kan optage de store niveauforskelle på mere end 9 meter imellem by og havn. Byrummet er i grunden et parkeringshus i tre planer, der spænder fra byens kant til den vindomsuste stormmole. Det øverste plan anlægges som et multifunktionelt byrum, de to nederste som parkeringsdæk, hvoraf det midterste kan lukkes af ved særlige begivenheder og anvendes til sportsarena. Adgangen til molen foregår ved hjælp at et trappeforløb, der hæftes på bygningen. Bedømmelsesudvalget finder projektets karske og djærve karakter på kanten af de store naturkræfter både inspirerende og storslået. Parkeringshusets indretning og snit virker rigtigt og gør det troværdigt, at et bygningsvolumen på dette sted både vil kunne binde by og havn sammen og samtidig vil kunne have et byrum på øverste niveau. 15

16 Udvalget er ikke overbevist om, at et byrum af denne karakter og med vand som afgørende element, kan være et særlig relevant behov for en by, der i den grad er omgivet af himmel, hav og sand. Det forekommer også tvivlsomt, om en by af Esbjergs størrelse vil have virkelig gavn af et så stort byrum udenfor bymidten. Bedømmelsesudvalget anbefaler, at der i den videre behandling arbejdes med en forenkling af projektets programforudsætninger. Det anbefales især at undersøge de klimatiske forudsætninger på stedet og hvorledes de tillukkede nabobygninger kan inddrages aktivt i byrummet. Sogneprojekt i Sdr. Omme Projekt indsendt af: Grindsted Kommune Rådgiver: Arkitektfirmaet Juul & Frost Projektet har været udviklet igennem en omfattende og forbilledlig borgerinddragelse, der har evnet at få næsten alle i lokalsamfundet til at engagere sig livligt i diskussionen om udformning af byens uderum. Borgerinddragelsen er nærmest eksemplarisk. Det konkrete forlag går ud på at etablere en række mindre byrum, som beboerne kan anvende som omdrejningspunkt både i hverdagen og til fest. Byrummene indskrives i en samlet strategi for Sdr. Ommes fremtidige udvikling, og er udformet som tre rumlige sekvenser, der krydser hinanden forskellige steder i landsbyens midte. Det centrale og mest bymæssige af rummene er bearbejdet særskilt. Det formidler mødet mellem det landskabelige hovedelement, siengen, og hovedgaden, i form af en pladsdannelse med fire forskellige elementer: et sejldugsinddækket sceneplateau, en række mobile hække, en bakke og en græsflade som overgang til engen. Bedømmelsesudvalget er imponeret over det brede og livsbekræftende udviklingsforløb, som bekræfter at spørgsmålet om byrums kvalitet ikke kun har relevans for de store byer. Udvalget stiller sig dog kritisk til det konkrete forslags funktionelle og arkitektoniske indhold set i forhold til lokaliteten. Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med løsninger, som ligger i forlængelse af den lokale virkelighed. Holmegårdsstrøget Kokkedals livsnerve Projekt indsendt af: Karlebo Kommune Rådgivere: Arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard, arkitekt Thomas Christoffersen, ex. professor, kunstner Claus Carstensen og ingeniør Kr. Rakbæk A/S Projektet beskæftiger sig med en vitalisering af et bycenter i forstaden ved at udvikle nye byrum for sociale møder og fællesskaber. En eksisterende vejforbindelse gennem Kokkedal omlægges med det formål at opgradere den til at blive det centrale strøg i en ikke-eksisterende bymidte. Nye træer langs hele forløbet skal udgør den visuelle signatur, der tydeliggør strøgets udstrækning, mens omdannelsen af et butikscenter til bytorv tænkes at være det sociale og indholdsmæssige tyngdepunkt. 16

17 Bedømmelsesudvalget har sympati for projektets intentioner om at tydeliggøre et centerområde gennem visuelle tiltag. Udvalget finder dog ikke forslaget overbevisende eller robust nok til at klare en så central rolle som at skabe en ny identitet. Forslaget bygger på traditionelle tiltag, som ikke anviser hvad det særlige eller attraktive skulle være ved indgrebene i denne sammenhæng. Det anbefales, at kommunen i højere grad satser på udformningen af det foreslåede bytorv og ser på, hvilke potentialer det har for at tilføre området nye kvaliteter. Bedre Byrum Projekt indsendt af: Kerteminde Kommune Rådgiver: Arkitekt Poul Ingemanns Tegnestue Projektet beskæftiger sig med en række mindre indgreb i den historiske bymidte omkring Kerteminde Kirke og i de nærliggende borgergårde. Indgrebene består dels af enkelte større bygningsindgreb som eksempelvis en ny kirkevæg og støttemure, dels af en sum af små forbedringer og tilføjelser. Tilsammen digter de videre på stedets uafsluttede eller forskubbede rumdannelser. Der er tale om det eneste klassiske byrum i Bedre Byrums regi med fint afstemte proportionsforhold mellem bygninger og rum. Løsningsforslaget respekterer stedets karakter ved at være holdt i samme proportioner og samme røde teglregister som de eksisterende bygninger. De enkelte indgreb tilpasser sig herved til den fine og særlige stemning, som det gamle købstadsmiljø besidder. Mange små steder kittes sammen til en helhed af stilhed og poesi. Bedømmelsesudvalget finder, at der er tale om et sjældent nænsomt og afdæmpet projekt, som vil kunne blive et værdifuldt tilskud til Kerteminde. Med ganske få midler vil det givet være muligt at opnå mærkbare resultater. Dog kan udvalget være tøvende over for, at det opstillede budget er tilstrækkeligt til at sikre den kvalitet, som den arkitektoniske ambition lægger op til. Bydelens entré Projekt indsendt af: Odense Kommune Rådgivere: Europlan Arkitekter, By & Landskabsplanlægning, byplankonsulent, arkitekt MAA, Kasper Bak Projektet lægger arm med ét af de vanskeligste og mest omdiskuterede boligområder herhjemme, nemlig Vollsmose-bebyggelsen i Odense. Den gennemgående korridor, som binder stedet sammen i øst-vestlig retning, foreslås omdannet til een stor rambla. De væsentligste og fælles holdepunkter i bebyggelsen samler sig om denne rambla, så der dannes en bymæssig synergi i stedet for det nuværende og forblæste tomrum. Bedømmelsesudvalget finder, at stedets karakter og problematik i høj grad er relevant at få behandlet i en byrumsmæssig sammenhæng. Forslagets intentioner virker i den henseende rigtige og velargumenterede. Det samme gør ideen med at rulle en markant farvet belægning ud som sammenbindende element, der visuelt kan blive en platform for områdets aktiviteter. 17

18 Bedømmelsesudvalget finder dog ikke, at intentionerne er fuldt forløste. Der mangler det afgørende greb, som kunne have gjort den store naturressource, mosen, vest for området til en rekreativ og identitetsskabende faktor. Det kan således undre, at netop den rumlige relation til mosen som Vollsmoses identitetsmæssige holdepunkt har fået en så beskeden behandling i løsningsforslaget på bekostning af byinventar og velkendte funktioner for boligområder her samlet på ramblaen. Det anbefales at inddrage det store antal procesdeltagere i det videre arbejde med at integrere det store landskab med mosen i den byrumsmæssige udformning. Porten til Bornholm Projekt indsendt af: Rønne Kommune Rådgivere: Landskabsarkitekt, professor Steen Høyer, billedhugger Ingvar Cronhammar, Trafikkonsulent, civilingeniør Filip Zibrandtsen, Rambøll-Nyvig A/S og projektleder, arkitekt Paul Børling, SBS Byfornyelse SMBA Projektet foreslår at tydeliggøre de rumlige muligheder i en type byrum, der oftest er overladt til sig selv. Rum, der alene bliver tydelige i kraft af transit og aktiveret få gange i løbet af dagen eller ugen. Et rum, der overvejende er karakteriseret ved fravær. Projektet ønsker ligeledes at skabe et ankomst- og afgangsrum for de rejsende, der i modsætning til i dag, hvor ankomsten vender ryggen til byen, inviterer til en oplevelse af både det lokale sted og øens karakter og særpræg. Stedet er Bornholmsfærgens leje i Rønne. I dag flyder by og havn sammen i et uklart trafiksystem, og formålet med omlægningen i to etaper er at skabe ro og give overblik i en hektisk situation, hvor oplevelsen af at være i Rønne på Bornholm giver sig selv. Følgelig foreslår projektet den eksisterende situation erstattet af en trafikal omdis-ponering af hele området med få oversigtlige landskabelige elementer, der danner association til Bornholm. Ankomstpladsen udformes med en granitsokkel, der dels deler den bilende trafik i flere køreretninger, dels giver den gående mulighed for at overskue den trafikale fordeling og orientere sig om sin videre færd. Denne femkantede plint udgør den markante styring af rummet. Havnepladsens flade samler de spredte bygninger og beplantes med pionertræer som birk og bævreasp. Det er træsorter, der naturligt hører til i denne type byrum, hvor tilfældighed og selvgroethed mere er reglen end undtagelsen i formgivningen. Bedømmelsesudvalget finder, at løsningsforslaget repræsenterer en usentimental måde at afkode dette sted. Indgrebet tildeler området en ny og bevidst orden, som hæver den rumlige kvalitet. Udvalget bemærker, at der - selv om der ikke har været nogen forudgående udviklingsproces - er tale om et stærkt og konsekvent forslag, som vil kunne forbedre de eksisterende forhold betydeligt, såvel visuelt som trafikalt. Det vil derfor være glædeligt om hele projektet kunne blive gennemført, selv om Bedømmelsesudvalget mener, at stedet allerede i kraft af projektets første fase vil få et synligt kvalitetsløft til glæde for de rejsende og den enkelte, der alene spadserer en tur på havnen. 18

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

2007-11-07. Furesø Kommune. Tilladelse til undladelse af offentligt udbud.

2007-11-07. Furesø Kommune. Tilladelse til undladelse af offentligt udbud. 2007-11-07. Furesø Kommune. Tilladelse til undladelse af offentligt udbud. Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden har givet Furesø Kommune tilladelse til undladelse af offentligt udbud ved salg af kommunens

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

34.787 2.398 2.398 2.398

34.787 2.398 2.398 2.398 Kultur og Fritid: 1.000 kr. 1. Rådighedsramme 2. Svendborg Ny Idrætscenter 2.982 2.398 2.398 2.398 31.805 34.787 2.398 2.398 2.398 + = udgift, - = indtægt 1. Rådighedsramme - generel vedligehold og nyanlæg

Læs mere