OL til Danmark - Potentialer og barrierer. Bilag. Februar Knowledge creating results---

Transkript

1 OL til Danmark - Potentialer og barrierer Bilag Februar 2006 Knowledge creating results---

2 OL til Danmark - Potentialer og barrierer Bilag Februar 2006

3 Bilag 1 Kommissorium

4 OL TIL DANMARK - POTENTIALER OG BARRIERER

5 M I N I S T E R I E T 26. april 2005 Udbud af undersøgelsen OL til Danmark potentialer og barrierer Kulturministeriet har via undersøgelsens sekretariat i Idrætsfonden Danmark modtaget Deres anmodning om udbudsmateriale i henhold til udbudsannonce offentliggjort i Udbudsavisen den 26. april 2005 og opfordrer Dem hermed til at afgive tilbud på opgaven. Udbuddet er et offentligt udbud efter forhandling i henhold til Finansministeriets cirkulæreskrivelse nr. 159 af 17. december Om undersøgelsen Kulturminister Brian Mikkelsen har taget initiativ til at afdække barrierer og potentialer i forbindelse med en eventuel fremtidig satsning på København som vært for OL Undersøgelsen indgår som baggrund for regeringens handlingsplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark. Der er i forbindelse med undersøgelsen nedsat en styregruppe, som skal bedømme de indkomne tilbud, følge undersøgelsen og den videre proces. Styregruppen består af repræsentanter fra Københavns Kommune, Danmarks Idræts-Forbund/Danmarks Olympiske Komité, Wonderful Copenhagen, Århus Kommune, Idrætsfonden Danmark og Kulturministeriet. Opgaven går overordnet ud på at gennemføre undersøgelsen som beskrevet i kommissorium/undersøgelsesdesign, jf. bilag a at afgive en rapport i papirform samt en elektronisk pdf-version af samme at præsentere to delresultater (milepæle) samt den endelig rapport for styregruppen. Undersøgelsen forventes endeligt afsluttet og afleveret senest den 1. december Tidspunkter for førnævnte to delresultater (milepæle) fastsættes i samråd med den valgte konsulentvirksomhed, idet dette vil afhænge af konsulentvirksomhedens tilgang til løsningen af opgaven. 2. Udbudsmaterialet Udbudsmaterialet består af dette udbudsbrev med Bilag a: Kommissorium/undersøgelsesdesign Bilag b: Kontrakt mellem den valgte tilbudsgiver og Kulturministeriet Bilag c: Tidsplan for udbud og undersøgelse Opgavens art og omfang fremgår af kommissorium/undersøgelsesdesign, jf. bilag a. Parternes ydelser og vilkårene herfor fremgår af kontrakten, jf. bilag b. J. NR /19.

6 -2-3. Spørgsmål De bydende har lejlighed til at stille eventuelle spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmålene skal stilles skriftligt og mailes til Spørgsmålene skal være Idrætsfonden Danmark i hænde senest den 23. maj Alle spørgsmål vil blive besvaret skriftligt og kopi af spørgsmål og svar vil blive mailet til alle, der har anmodet Kulturministeriet om udbudsmateriale. 4. Tro og love-erklæring I henhold til lov af 21. december 1994 (LBK 336 af 13. maj 1997) skal De samtidig med afgivelse af tilbuddet afgive en erklæring om, at De (tilbudsgiver) ikke har forfalden ubetalt gæld til det offentlige. 5. Tilbud Deres tilbud skal afgives ved udfyldelse af følgende: Tilbudsbilag 1: Referencer fra de seneste betydelige arbejder, herunder erfaringer med løsning af lignende undersøgelsesopgaver, større anlægs- og logistikopgaver, strategiske processer eller lign. Tilbudsbilag 2: Tilbudsbilag 3: Tilbudsbilag 4: Oplysninger om den erfaringsmæssige baggrund for de medarbejdere, som vil blive allokeret til opgaven. Deres beskrivelse af, hvorledes den udbudte opgave vil blive organiseret og udført, herunder en overordnet tidsplan for gennemførelse af undersøgelsen. Deres tilbud på udførelse af undersøgelsen. Undersøgelsen skal holdes inden for en økonomisk ramme af maksimalt kr ,00 ekskl. moms. Tilbud skal fremsendes til undersøgelsens sekretariat i Idrætsfonden Danmark således at det er fonden i hænde senest den 30. maj Deres tilbud afgives ved indsendelse af tilbudsbilag 1-4 (samt tro og love-erklæring) til [email protected]. Tilbudet skal være bindende til og med 5. juli Kulturministeriet anser ikke tildelingen for afsluttet, før kontrakten er underskrevet. 6. Bedømmelse af de indkomne tilbud. Udvælgelses og tildelingskriterier. Bedømmelsen af de indkomne tilbud foretages af styregruppen, jf. under pkt. 1.

7 -3- Først udvælger styregruppen de egnede tilbud efter en vurdering af de bydendes tekniske formåen. Denne vurdering foregår på grundlag af de bydendes oplysninger i tilbudsbilag 1 og 2. Dernæst vurderer styregruppen, hvilke(n) af de egnede bud, der anses som de(n) økonomisk mest fordelagtige. Styregruppen vil lægge vægt på hvilke(t) tilbud der demonstrerer forståelse for opgavens kompleksitet beskriver en god og målrettet udnyttelse af de tidsmæssige og økonomiske rammer for undersøgelsen giver det bedste bud på, hvordan opgaven tilrettelægges og gennemføres Vurderingen foregår på baggrund af de bydendes oplysninger i tilbudsbilag 3 og Forhandling Efter bedømmelsen forbeholder styregruppen sig ret til at forhandle med maks. 3 af de bydende Reglerne om forhandling findes i cirkulæreskrivelse nr. 159 af 17. december 2002 og er nærmere beskrevet i den tilhørende vejledning nr af 17. februar Opgaven tildeles den tilbudsgiver, som ud fra styregruppens samlede vurdering har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kulturministeriet ser frem til at modtage Deres tilbud via sekretariatet i Idrætsfonden Danmark. Med venlig hilsen PÅ VEGNE AF UNDERSØGELSENS STYREGRUPPE Peter Schønning

8 -4- Bilag a Kommissorium/design for undersøgelsen OL til Danmark potentialer og barrierer Formål At få tilvejebragt et grundlag for en politisk drøftelse af mulighederne for at gøre København til værtsby for OL i Undersøgelsen indgår som en del af regeringsgrundlagets målsætning om at tiltrække flere store idrætsbegivenheder til Danmark. Indhold Undersøgelsen skal afdække barrierer og potentialer i forbindelse med en fremtidig satsning på at gøre København til vært for OL i 2024, herunder: Idrætsfaciliteter: Hvor mange og hvilke nye trænings- og konkurrence faciliteter skal opføres, hvilke eksisterende kan bruges og hvad fordrer det af renovering/modernisering, samt hvordan kan det sikres, at anlæggene kan tilpasses byens behov i perioder, hvor der ikke er events? Mulighederne for midlertidige anlæg skal således inddrages, ligesom potentialet i at benytte hele Danmark til afviklingen skal klarlægges. Andre faciliteter: Undersøgelsen skal desuden kortlægge øvrige nødvendige faciliteter (olympisk landsby, mediecentre, hotelfaciliteter etc.), samt omkostninger i forbindelse med disse andre faciliteter. Infrastruktur: I hvilket omfang er det nødvendigt med udbygning, modernisering og etablering af infrastruktur jf. det olympiske transportkoncept? I hvilket omfang er der et erhvervsmæssigt potentiale i en infrastrukturel opprioritering? Sikkerhed: Undersøgelsen skal estimere de økonomiske konsekvenser ved etablering af det nødvendige sikkerhedsmæssige beredskab. Organisation: Hvilken organisation skal opbygges, hvilke aktører skal inddrages og hvilken volumen bør organisationen have? Det skal herunder undersøges, i hvor stor udstrækning det vil være muligt at tiltrække frivillige hjælpere til afvikling af de store begivenheder.

9 -5- Tilskuerpotentiale: Kan København og omegn bære et OL rent tilskuermæssigt, og i hvor stor udstrækning vil det kunne forventes, at København vil kunne trække tilskuere fra alle dele af landet samt udlandet. Finansiering: De økonomiske omkostninger ved udbygning og modernisering af idrætsfaciliteter og infrastruktur samt ved udvikling af organisation. På indtægtssiden skal det afdækkes, hvilke indtægtskilder der er forbundet med afholdelsen af et OL/store idrætsbegivenheder, samt hvordan disse må forventes at udvikle sig i de kommende år. Undersøgelsen skal herunder præsentere forskellige finansielle løsningsmodeller, der kan tilvejebringe de fornødne ressourcer. Der forventes endvidere en vurdering af behovet for og omfanget af en fond, der besidder garanti-kapital. Samfundsøkonomi: Makroøkonomisk konsekvensanalyse, herunder en vurdering af, i hvilket omfang satsningen på at gøre hovedstadsområdet til dynamo for store idrætsbegivenheder vil have en afledt effekt for resten af landet. Kulturel kapital: Social, uddannelsesmæssig og kulturel (herunder idrætsmæssig) konsekvensanalyse. Ansøgningsprocedure: Kortlægning af procedurens forskellige faser og udgifter forbundet hermed. Strategi: Undersøgelsen skal komme med strategiudspil til realiseringen af nedenstående delmål. Heri skal indgå en vurdering af, hvilke begivenheder København og Danmark skal evne at vinde og gennemføre for at opbygge den nødvendige erfaring og troværdighed, som er forudsætninger for ansøgningsprocessen til OL. Design Der er tale om en cost/benefit analyse, og undersøgelsen skal differentiere de ovenstående indholdsmæssige parametre i følgende delmål: Første delmål: Hovedstadsregionen formår at tiltrække mindre internationale arrangementer (f.eks. EM/VM i sejlsport, badminton og de mindre holdsportsgrene). Derudover laves der kvalificerede Bids på større sportsbegivenheder. Andet delmål: Hovedstadsregionen formår at tiltrække større idrætsbegivenheder som f.eks. EM i atletik og EM/VM i nogle af de store holdboldspil. Danmark formår ligeledes at lave et kvalificeret bid på OL i 2020 (dvs. ansøgning klar 2010) men får afslag i 2013.

10 -6- Tredje delmål: København/Danmark ansøger i 2014 om OL vi får tildelt værtsskabet i 2017, og gennemfører et succesfuldt OL i Undersøgelsen skal - som en tværgående dimension - vurdere potentialer og barrierer, i forhold til at realisere de enkelte delmål i et decideret Øresundssamarbejde dvs. ved inddragelse af Malmø. Metode Undersøgelsen skal tage afsæt i tidssvarende internationale eksempler fra byer og lande, som har satset på at tiltrække store internationale begivenheder, herunder OL. Undersøgelsen kan således bestå af såvel til lejligheden produceret empiri samt vidensgenerering fra eksisterende undersøgelser og evalueringer. Det forventes, at undersøgelsen inddrager såvel kvalitative som kvantitative data. Det forventes, at undersøgelsen inddrager IOC s vægtede kriterier, der er fundamentet for vurderingen af OL-ansøgninger.

11 Bilag 2 Delmålsrapport

12 Indholdsfortegnelse Delmålsrapportens indhold 1 1. Status Forudsætninger for at byde på VM i bordtennis Idrætsfaciliteter Øvrige faciliteter Infrastruktur og transportkoncept Sikkerhed Forudsætninger for at byde på VM i landevejscykling Idrætsfaciliteter Øvrige faciliteter Infrastruktur og transportkoncept Sikkerhed Forudsætninger for at byde på EM i fodbold Idrætsfaciliteter Øvrige faciliteter Infrastruktur og transportkoncept Sikkerhed Forudsætninger for at byde på EM i atletik Idrætsfaciliteter Øvrige faciliteter Infrastruktur og transportkoncept Sikkerhed Cost Omkostninger ved at byde på og afholde VM i bordtennis Idrætsfaciliteter Øvrige faciliteter Generel infrastruktur og transportkoncept Sikkerhed Øvrige omkostninger Omkostninger ved at byde på og afholde VM i landevejscykling Idrætsfaciliteter Øvrige faciliteter Generel infrastruktur og transportkoncept Sikkerhed Øvrige omkostninger Omkostninger ved at byde på og afholde EM i fodbold Idrætsfaciliteter Øvrige faciliteter Generel infrastruktur og transportkoncept Sikkerhed Øvrige omkostninger Omkostninger ved at byde på og afholde EM i atletik Idrætsfaciliteter 18

13 2.4.2 Øvrige faciliteter Generel infrastruktur og transportkoncept Sikkerhed Øvrige omkostninger Cost-benefit analyse af delmål Cost-benefit analyse af VM i bordtennis Cost-benefit analyse af VM i landevejscykling Cost-benefit analyse af EM i fodbold Billetindtægter Broadcasting Sponsorater Udvidet eller forbedret infrastruktur Udvidet eller forbedret sportsanlæg og faciliteter Udvidet og forbedret overnatningskapacitet Forbedret sikkerhed ved større arrangementer Turisme SMV udvikling, innovation og Uddannelse Forbedret folkesundhed Cost-benefitanalyse af EM i atletik

14 Delmålsrapportens indhold Denne delmålsrapport er en samlet skriftlig afrapportering af de fastlagte delmål, som skal understøtte og lede frem til en ansøgning om et OL. Realiseringen af delmålene skal anskues som en måde at begrænse barriererne på og øge potentialerne for at vinde et eventuelt OL-bud. Delmålene, som undersøgelsens styregruppe har formuleret, er: 1. VM i bordtennis (2010) 2. VM i landevejscykling (2011) 3. EM i fodbold (2016) 4. EM i atletik (2018) Metode og forudsætninger Undersøgelsens ressourcemæssige begrænsninger såvel i forhold til tid som de økonomiske rammer har begrænset konsulentteamets muligheder for dybtgående at behandle de fire delmål. Gennemførsel af en dybtgående analyse for de fire delmål ville i princippet kræve gennemførelse af en tilsvarende analyse som OL-undersøgelsen for hvert af delmålene. Dette gælder særligt for EM i fodbold og EM i atletik, som er de største og økonomisk tungeste events blandt de fire delmål. Desuden har det været vanskeligt at fremskaffe tilstrækkelige valide og sammenlignelige data og oplysninger om forudsætninger for bud på og effekter af afholdelsen af de fire events. Der findes ikke offentligt tilgængelige og detaljerede beskrivelser af procedurerne i samme grad som i forbindelse med bud på og afholdelse af et OL, og generelt er procedurerne mindre formaliserede set i forhold til en event som OL. Endvidere foreligger der i meget mindre grad valide analyser og evalueringer fra de tidligere afholdte events inden for de fire sportsgrene. Konsulentteamet har derfor genbrugt en række af de forudsætninger og beregningsmodeller, som er anvendt i analyserne af OLprojektet. De fire internationale specialforbund har ikke været særligt villige til at udlevere mere specifikke data og oplysninger (særligt om økonomiske forhold), da de nærmere betingelser for afholdelse af de fire events ofte er et resultat af en forhandling mellem det internationale specialforbund og det nationale specialforbund, som byder på og afholder den enkelte event. Derfor har vi indhentet en række data og oplysninger fra de relevante danske specialforbund (Dansk Bordtennis Union, Danmarks Cykle Union, Dansk Boldspil-Union og Dansk Atletik Forbund) gennem en række interview og opfølgende henvendelser. Konsulentteamet vil gerne her sige tak for den velvilje og hjælpsomhed, som specialforbundene har vist os. Delmålsrapportens beskrivelser, beregninger og konklusioner skal derfor tages med et vist forbehold. Det er dog konsulentteamets vurdering, at analyserne af de fire delmål inden for de givne rammer har en tilstrækkelig validitet set i forhold til den vægtning, analyserne af de fire delmål har haft i den samlede undersøgelse. 1

15 Rapportens struktur For at kunne sammenholde analyserne af de fire delmål med OL-projektet har vi bibeholdt strukturen fra OL-undersøgelsen: Først gennemføres der en gap-analyse af, hvor langt Danmark er fra at opfylde de grundlæggende forudsætninger for at byde på de enkelte events Dernæst beregnes de costs, som den enkelte event medfører Til slut beregnes de benefits, som den enkelte event medfører, og der opstilles en samlet cost-benefit analyse for hver event. Strategi og handlingsplan for de fire delmål er beskrevet sammenhængende med OL-projektet i hovedrapporten. 2

16 1. Status I dette afsnit vil konsulentteamet beskrive de grundlæggende forudsætninger for at ansøge om afholdelse af de fire delmål. Det vil sige, at vi i lighed med vurderingen af mulighederne for at tiltrække et OL til Danmark gennemfører en gap-analyse, hvor vi vurderer, hvor langt Danmark i dag er fra at opfylde forudsætninger for afholdelse af delmålsarrangementerne. I de følgende fire afsnit gennemføres gap-analysen for hvert af de fire delmål. 1.1 Forudsætninger for at byde på VM i bordtennis Oplysninger i det nedenstående er primært indhentet gennem et interview med Dansk Bordtennis Union (DBTU) ved Dorte Kronsell Idrætsfaciliteter Kravene fra Det Internationale Bordtennis Forbund (ITTF) til afholdelse af VM er beskrevet i Regulations for World and Olympic Title Competitions. VM kræver en sportsarena med plads til minimum 36 turneringsborde samt minimum 20 træningsborde. Der er ikke et krav, at alle turneringsborde er opstillet i samme arena, idet indledende runder kan afvikles i tilstødende haller. Kravene til tilskuerfaciliteter ligger på siddepladser. Endvidere er det væsentligt, at der er gode muligheder for tv-dækning af hensyn til transmissioner til Østen. Afhængigt af hvornår VM ønskes afviklet, vil den planlagte multiarena i København være et oplagt valg som arena i Københavnsområdet. Den planlagte multiarena vil have en tilskuerkapacitet på og vil have de nødvendige faciliteter for spillere, officials og medier. Som et alternativ er det umiddelbart kun Bella Centeret, der vil kunne huse et VM-arrangement. I Bella Centeret vil der være mulighed for at etablere de nødvendige turneringsborde, dog kun under forudsætning af, at der spilles i flere af hallerne. Endvidere kan træningsfaciliteter indrettes i en separat hal. Tilskuerfaciliteter kan etableres som midlertidige tribuner i de haller, hvor turneringen afvikles. 3

17 Øvrige faciliteter Hoteller Både idrætsfolk, ledere og officials indkvarteres normalt på hoteller i værtsbyen. Ved et VM-arrangement er det samlede deltagerantal ca Et sådan antal deltagere vil uden problemer kunne indkvarteres på hoteller i København. Konferencefaciliteter I forbindelse med afholdelse af VM afholder ITTF sin årlige kongres. Her er der krav om kongresfaciliteter til minimum 350 deltagere. Hvis en kommende multiarena i København huser bordtennisturneringen, vil kongressen ligeledes kunne afvikles her. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis VM afholdes i Bella Centeret. Pressecenter I forbindelse med idrætsfaciliteterne skal der etableres et pressecenter for såvel aviser som radio og tv. Særligt tv-transmissionerne er væsentlige på grund af sportens store popularitet i Østen. Vi har forudsat, at en kommende multiarena vil have de nødvendige pressefaciliteter til at dække arrangementer som et VM. Hvis VM afholdes i Bella Centeret, vil pressecenteret kunne indrettes i en af udstillingshallerne. Bella Centeret har tidligere håndteret pressen i forbindelse med store begivenheder, senest i forbindelse med EU-topmødet i Transmissionsudstyr vil kunne etableres som mobilt udstyr, f.eks. fra Danmarks Radio eller TV Infrastruktur og transportkoncept Det er konsulentteamets vurdering, at der ikke være særlige krav til infrastrukturen ved afvikling af et VM i bordtennis. 1 Fotograf: Jens Luckenbach 4

18 1.1.4 Sikkerhed De sikkerhedsmæssige aspekter ved et VM i bordtennis drejer sig primært om in-venue sikkerhed, som for eksempel: Kontrol ved konkurrencehallen/træningshaller Kontrol i hallen for at beskytte spillere (tilskuere, presse) Almindelig kontrol vedrørende billettering Ifølge det Internationale Bordtennis Forbund (ITTF) regnes et bordtennis VM på ingen måder for et arrangement, som kræver særlige out-of-venue sikkerhedsmæssige foranstaltninger 2. Dansk Bordtennis Union er en erfaren arrangør af større mesterskaber, bl.a. EM i Aarhus 2005, og forbundet skulle på ingen måde have vanskeligheder ved at håndtere de sikkerhedsmæssige aspekter ved et VM arrangement i Danmark. 1.2 Forudsætninger for at byde på VM i landevejscykling Oplysninger i det nedenstående er primært indhentet gennem et interview med Dansk Cykel Union (DCU) ved Jesper Worre Idrætsfaciliteter Kravene fra Den Internationale Cykelunion er beskrevet i UCI Regulations, part 2. Konkurrencerne omfatter enkeltstart og landevejsløb for kvinder og mænd (U 23 og professionelle). Konkurrencerne afholdes traditionelt på en rundstrækning af hensyn til tilskuerne. I målområdet skal der etableres tribuner til minimum tilskuere, mens der langs resten af ruten skal opstilles afspærringer. Endvidere er der mulighed for at opstille tribuner på spektakulære steder på ruten. Erfaringer fra tidligere arrangementer viser, at der kan forventes ca tilskuere langs ruten. 2 Interview med Jordi Serra, ITTF generalsekretær, oktober

19 3 I start- og målområdet skal der etableres faciliteter for de enkelte nationers ryttere, herunder parkeringsforhold for værkstedsbiler, følgebiler, rytterbusser mv. 4 Det mest egnede område for afholdelse af VM i Danmark er ifølge DCU området omkring Lyngby, Holte og Søllerød. Her er det muligt at planlægge en rundstrækning med passende sværhedsgrad for danske deltagere. Samtidig kan ruten etableres uden store trafikale problemer til følge, og der er tilstrækkelig plads til tilskuerne. Enkeltstarterne kan som alternativ afvikles i centrum af København med start og mål på Rådhuspladsen. Dette forudsætter dog accept fra myndighederne (Københavns Kommune, politi, mv.). 3 Oversigt: Den Internationale Cykelunion 4 Foto: 6

20 Alle faciliteter i forbindelse med VM etableres som midlertidige faciliteter. Tribuner, afspærringer, faciliteter for ryttere og officials opstilles til lejligheden og fjernes igen umiddelbart efter sidste konkurrence Øvrige faciliteter Hoteller Både idrætsfolk, ledere og officials indkvarteres normalt på hoteller i værtsbyen. Ved et VM-arrangement er det samlede antal deltagere, officials mv. ca Et sådan antal deltagere vil uden problemer kunne indkvarteres på hoteller i København. Tilskuere ved VM har meget forskellige behov for indkvartering og vil typisk vælge mellem hoteller, vandrerhjem, campingpladser og feriehuse. Konferencefaciliteter UCI, Den Internationale Cykelunion, afholder deres årlige kongres samt en række delmøder under VM, men det er i en størrelsesorden, så de fleste større hoteller kan rumme disse møder og kongressen. Pressecenter I forbindelse med idrætsfaciliteterne skal der etableres et pressecenter for såvel aviser som radio og tv. Pressecenter etableres sædvanligvis som en midlertidig facilitet i nærheden af start-/målområdet. Der forventes at ca. 500 personer er involveret i mediedækningen af VM. Transmissionsudstyr vil kunne etableres som mobilt udstyr, f.eks. fra Danmarks Radio eller TV Infrastruktur og transportkoncept Det er konsulentteamets vurdering, at der ikke være væsentlige krav til infrastrukturen ved afvikling af et VM på landevej Sikkerhed I forbindelse med et VM i landevejscykling (og landevejscykelløb generelt) er fokus rettet mod regulering af trafik- og færdselssikkerhed og i langt mindre grad mod traditionelle sikkerhedsmæssige aspekter som beskyttelse af aktive og VIPs. Afholdelse af eksempelvis et VM i landevejscykling kræver således en betydelig deltagelse af færdselspoliti både i planlægningen og i gennemførelsen. Med hensyn til traditionelle sikkerhedsmæssige foranstaltninger opererer arrangører af store landevejscykelløb, herunder VM, derimod med meget beskedne budgetter ifølge UCI 5. Blandt andet gennem det årlige Danmark Rundt cykelløb har dansk cykelsport (det danske forbund samt promoters) opbygget stor ekspertise i afholdelsen af landevejsløb for professionelle, herunder de færdselsmæssige og sikkerhedsmæssige aspekter. 5 Interview med Gerrit Mittag, UCI Events Director, november

21 Afholdelse af et VM i landevejscykling vil derfor med hensyn til sikkerhed (beskyttelse og trafik) ikke udgøre noget væsentligt problem for en dansk arrangør. 1.3 Forudsætninger for at byde på EM i fodbold Oplysninger i det nedenstående er primært indhentet gennem et interview med Dansk Boldspil-Union (DBU) ved Jim Stjerne Hansen. I det følgende forudsættes, at EM afholdes i samarbejde med Sverige, hvilket bl.a. Göteborgs kommunalbestyrelse har udtalt interesse for Idrætsfaciliteter Kravene fra UEFA til afholdelse af EM 7 er på nuværende tidspunkt mindst otte stadions à minimum tilskuere (siddepladser). Endvidere skal finalen afvikles på et stadion med minimum tilskuerpladser. De otte stadions skal afvikle de indledende runder i de fire puljer á fire hold samt kvart- og semifinaler. I det efterfølgende forudsættes, at Danmark og Sverige deler de indledende runder, således at hvert land afvikler to gruppespil, to kvartfinaler og en semifinale. Placeringen af finalen vil afhænge af, hvem der vil have det bedst egnede stadion og givet også en aftale om, hvem der afholder åbningskampen. På nuværende tidspunkt opfylder kun ét stadion kravene til tilskuerkapacitet, nemlig Parken. For at skaffe yderligere stadionkapacitet vil en række Superligastadions skulle udvides, eller der skal bygges nye stadions. Umiddelbart er det kun Brøndby Stadion, der vil kunne udvides til siddepladser. Vi har vurderet, at det ikke vil være muligt at udvide stadions i Odense, Århus, Esbjerg og Aalborg til den krævede kapacitet. I stedet vil der være behov for at etablere minimum to nye stadions i provinsen med en kapacitet på siddepladser. Vi har ikke taget stilling til den geografiske placering af de nye stadions. Hvis Danmark skal kunne afholde EM-finalen eller åbningskampen vil det sandsynligvis kræve, at der etableres et nyt nationalstadion med en kapacitet på minimum tilskuere. Hvis dette ses i sammenhæng med planerne om OL i København, kan planen om et nyt stadion eventuelt rykkes frem, så det er klar i 2015, da Det Olympiske Stadion ville være en oplagt ramme om en finale. UEFA stiller krav om, at alle stadions klar senest ét år før afholdelsen. I hovedrapporten har konsulentteamet foreslået, at Det Olympiske Stadion etableres som en facilitet i eventudgave og anvendes til EM i fodbold i 2016, EM i atletik i 2018, og OL i Danmark er et forholdsvis lille land geografisk med korte afstande mellem de ovennævnte stadions. Det vil derfor være et realistisk scenario at lade én pulje 6 Göteborgs-Posten, den : 7 Regulations of the UEFA Football Championship 2006/08 8

22 blive afviklet i København (Parken og Brøndby Stadion) og én pulje i provinsen, f.eks. med udgangspunkt i Århus (Århus, Odense, Esbjerg eller Aalborg stadion). I forbindelse med EM skal værtsnationen stille træningsfaciliteter til rådighed for de 16 deltagende nationer. Det betyder, at Danmark skal stille træningsfaciliteter til rådighed for otte nationer. Her kan de nødvendige faciliteter stilles til rådighed i København og Århus. Endvidere vil træningsfaciliteterne kunne placeres forholdsvis tæt på holdenes indkvarteringssteder Øvrige faciliteter Hoteller De deltagende landes idrætsfolk og ledere skal indkvarteres på hoteller placeret hensigtsmæssigt i forhold til træningsfaciliteter og stadions. Det er tradition for, at de enkelte lande gerne vil blive på det samme hotel så længe som muligt og eventuelt først flytte i forbindelse med en eventuel semifinale eller finale. I såvel København som Århus vil de nødvendige hotelfaciliteter være til rådighed både i og uden for byerne. Medlemmer af UEFA s organisation, officials og akkrediterede, indkvarteres normalt på hoteller i værtsbyerne. Ved et EM-arrangement er det samlede antal deltagere, officials mv. ca , hvoraf halvdelen skal indkvarteres i Danmark. Et sådant antal deltagere vil uden problemer kunne indkvarteres på hoteller i København og Århus. Tilskuere til EM har meget forskellige behov for indkvartering. Behovet varierer, afhængigt af hvilke lande der kvalificerer sig til EM. Tilskuerne vil typisk vælge mellem hoteller, vandrerhjem, campingpladser og feriehuse. Endvidere kan der forventes en del en-dags-besøgende, som kommer til Danmark med fly, bus, tog og bil. Konferencefaciliteter Der er ikke særlige krav til konferencefaciliteter i forbindelse med EM. De faciliteter, der findes på hotellerne, vil være tilstrækkelige. Pressecenter I forbindelse med EM skal der etableres et pressecenter i København og Århus, for såvel aviser som radio og tv. Pressecentre vil kunne indrettes i et konferencecenter, messehal, multihal eller lignende. Endvidere skal der etableres pressefaciliteter på de respektive stadions i lighed med dem, der kendes fra Parken i dag. Hvis der er behov for supplerende pressefaciliteter på stadions, kan de med fordel etableres som midlertidige faciliteter. Lignende faciliteter kendes fra henholdsvis finalen i UEFA Cup Winners Cup og UEFA-Cupfinalen afviklet i Parken. Transmissionsudstyr på stadions vil kunne etableres som mobilt udstyr, f.eks. fra Danmarks Radio eller TV2. 9

23 1.3.3 Infrastruktur og transportkoncept Ved etablering af et EM/OL-stadion på Svanemøllens Kaserne, med samme forventede tilskuermængder som ved et OL, er der principielt samme transportbehov som ved et OL. Ved et OL vurderer konsulentteamet, at det vil være en fordel at etablere en regionaltogsstation ved OL-stadion. Denne vil med fordel også kunne etableres til et EM i fodbold. Omkostningerne ved etablering af en regionaltogsstation skønnes til 50 mio. kr. 8 Ved et OL foregår der dog samtidig en række andre arrangementer i nærheden, som også belaster transportsystemet, så transportkvaliteten vil formentlig blive bedre ved et EM end ved et OL. Eksistensen af en havnetunnel vil givetvis være en fordel ved afviklingen af et EM, i og med at de generelt letter trafikafviklingen i København, men konsulentteamet skønner ikke, at en havnetunnel af dem er en nødvendighed for at afholde et EM i fodbold. Regeringens investeringsplan 9 indeholder tilsvarende en række forbedringer af trafiksystemet i hovedstadsområdet, som vil være til fordel for et EM, men konsulentteamet vurderer ikke, at nogen af dem enkeltstående er en forudsætning for et EM. For at øge kapaciteten i vejnettet omkring EM-stadion kan det endelig overvejes at forbyde gadeparkering i et område omkring EM-stadion, som ved et OL Sikkerhed Et EM i fodbold regnes for at være blandt de fem største sportsbegivenheder i verden, også på det sikkerhedsmæssige område. Et arrangørland skal, som det er tilfældet med et OL, kunne tilvejebringe det nødvendige sikkerhedsmæssige beredskab. Det betyder, at værtslandet (eller værtslandene) er ansvarlig for sikkerheden på to primære områder: 1) Beskyttelse af spillere og tilskuere i forbindelse med udefrakommende trusler som f.eks. terror (ekstern trussel) 2) Beskyttelse af spillere og tilskuere i forbindelse med selve arrangementet såsom slagsmål mellem tilskuergrupper og hooliganoptøjer før, under og efter kampe (intern trussel) Hvor det sidstnævnte forhold hidtil har været i fokus, når sikkerhed i forbindelse med fodbold EM blev analyseret, har det ændrede sikkerhedsbillede i Europa, som følge af terrorhandlinger mv., ført til stigende fokus på dette område. Et EM i fodbold er et højrisikoarrangement på linie med OL og VM i fodbold og betragtes som et terrormål Jf. telefonsamtale med DSB 9 Trafikministeriet: Grundlag for investeringsplan for Trafikministeriets område, februar I følge opgørelse fra Bundesamt für Sport, Schweiz, oktober

24 I denne analyse forudsættes, at Danmark og Sverige fælles arrangerer EM i fodbold på i alt otte stadions, fire i hvert land. Det sikkerhedsmæssige danske beredskab skal således tilvejebringes ved hver af de fire danske stadions samt i landet generelt, herunder specielt lufthavne, offentlige transportmidler mv. både med henblik på eksterne som interne trusler. Denne dobbelte trussel nødvendiggør omfattende sikkerhedsforanstaltninger med efterfølgende høje omkostninger. Hvor myndigheder i flere lande, primært England, gennem de senere år har fået meget bedre kontrol over den interne trussel, med et klart fald i antallet af episoder i forbindelse med internationale fodboldkampe til følge, opfattes den eksterne trussel nu som mindst lige så alvorlig 11. Dansk Boldspil Union (DBU) er en erfaren arrangør af internationale kampe, herunder bl.a. UEFA Cup-finale Et arrangement af en EM-slutrunde i fodbold (selv i samarbejde med Sverige) vil dog på det sikkerhedsmæssige område være en meget stor udfordring. 1.4 Forudsætninger for at byde på EM i atletik EM2018 i atletik vil være oplagt at ansøge om, fordi dette EM tildeles arrangørlandet i efteråret 2013 (fem år forinden). Danmark kan derfor søge om EM i atletik, såfremt Danmark på det tidspunkt er tildelt OL2020 (sommeren 2013) og alligevel skal bygge et OL-stadion som så skal være klar til EM2018 i atletik, som test-event. Oplysninger i det nedenstående er primært indhentet gennem et interview med Dansk Atletik Forbund Union (DAF) ved Martin Roald-Arbøl og Thomas Christensen Idrætsfaciliteter Afholdelse af EM i atletik kræver, at værtsbyen råder over et fuldt udstyret atletikstadion med en tilskuerkapacitet på minimum Da officials, presse og akkrediterede optager mange tilskuerpladser, skal stadion helst være på minimum tilskuerpladser. En sådan størrelse vil give tilstrækkelig mange billetter til salg, hvilket er væsentligt for økonomien i arrangementet. Endvidere skal der være mulighed for deltagernes opvarmning på et stadion i umiddelbar nærhed af atletikstadion ( gå-afstand ). Hvis København skal kunne afholde EM i atletik, skal der etableres et nyt stadion, idet de eksisterende faciliteter i Parken langt fra opfylder Det Europæiske Atletikforbunds (EAA) krav. Det er derfor oplagt at lade et kommende Olympisk Stadion danne rammen om EM i atletik. IOC s krav til Det Olympiske Stadion ligger meget tæt på EAA s, hvorfor der vil være stor synergi mellem de to arrangementer. I hovedrapporten har konsulentteamet foreslået, at Det Olympiske Stadion etableres som ét stadion i en eventudgave og anvendes til EM i fodbold i 2016, EM i atletik i 2018, og OL i I følge opgørelse fra Bundesamt für Sport, Schweiz, oktober

25 12 Træningsfaciliteter vil kunne anvises, dels i forbindelse med det Olympiske Stadion og dels på en række mindre atletikstadions i Københavnsområdet. En del af disse skal sandsynligvis moderniseres/renoveres i forbindelse med EM Øvrige faciliteter Hoteller De deltagende lande med idrætsfolk og ledere indkvarteres enten på hoteller eller på kollegier og skoler. I modsætning til OL er der ikke krav om, at deltagerne bor samme sted. Ved EM2006 i Gøteborg forventes ca atleter og ledere, frivillige mv., som skal indkvarteres. Endvidere forventes medlemmer af EAA s organisation og officials og akkrediterede at skulle indkvarteres, fortrinsvis på hoteller. Tilskuere til EM i atletik udgør ca tilskuere og har meget forskellige behov for indkvartering. Det må forventes, at især de store atletiknationer som Tyskland, England og Frankrig vil have mange tilskuere med. Disse vil normalt ønske at gøre brug af hoteller. I København vil der være de nødvendige hotelfaciliteter til rådighed. Endvidere vil Malmø og Helsingborg kunne bidrage med yderligere hotelkapacitet i det omfang, det måtte være nødvendigt. Konferencefaciliteter Der er umiddelbart ikke behov for særlige faciliteter i forbindelse med EM. Faciliteter i forbindelse med hotellerne vil kunne dække behovet. Pressecenter I forbindelse med EM i atletik skal der etableres et pressecenter i København for såvel aviser som radio og tv. Pressecentre vil kunne indrettes i et konferencecenter, messehal, multihal eller lignende. Endvidere skal der 12 Copyright Getty Images 12

26 etableres pressefaciliteter på atletikstadionet (Det Olympiske Stadion). Ved EM2006 i Gøteborg forventes pressekorpset at udgøre ca personer. Transmissionsudstyr på stadion vil kunne etableres som mobilt udstyr, f.eks. fra Danmarks Radio eller TV Infrastruktur og transportkoncept Det er konsulentteamets vurdering, at der ikke være særlige krav til infrastrukturen ved afvikling af et EM i atletik vil svare til kravene ved et EM i fodbold, jf. afsnit Sikkerhed De sikkerhedsmæssige aspekter ved et EM i atletik drejer sig, som tilfældet ved VM i bordtennis, primært om in-venue sikkerhed (kontrol ved stadion/træningsanlæg og almindelig kontrol i forbindelse med billettering). Ifølge EEA regnes et -EM i atletik ikke for et arrangement, som kræver særlige out-of-venue sikkerhedsmæssige foranstaltninger 13. De sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med et EM i atletik vil dreje sig om crowd control, når tusindvis af tilskuere skal ind og ud af stadion i løbet af forholdsvis kort tid. Danske arrangører har stor erfaring på dette område fra store fodboldkampe. Generelt betragtet vil en dansk arrangør af et EM i atletik ikke have væsentlige vanskeligheder ved at håndtere de sikkerhedsmæssige aspekter ved et sådant arrangement. 13 Interview med Bill Glad, EAA Director, november

27 2. Cost I dette afsnit vil vi estimere de omkostninger, som er forbundet med dels etablering af de faciliteter, der er nødvendige for afholdelsen af de fire delmål, dels de udgifter som kan forventes i forbindelse med selv afholdelsen. Til fastsættelse af omkostningerne bruger vi erfaringerne fra hovedrapporten. Endvidere har vi suppleret med erfaringer fra lignende arrangementer indhentet gennem interviews med repræsenter fra de implicerede specialforbund. 2.1 Omkostninger ved at byde på og afholde VM i bordtennis Idrætsfaciliteter Vi har forudsat, at VM i bordtennis kan gennemføres i en eksisterende facilitet. Endvidere har vi forudsat, at den planlagte multiarena i København er etableret inden afholdelsen af VM. Ud fra disse forudsætninger skal der ikke afholdes omkostninger til nye idrætsfaciliteter for at kunne gennemføre et VM Øvrige faciliteter Hoteller Den eksisterende hotelkapacitet i København vil umiddelbart være tilstrækkelig til at dække behovet i forbindelse med VM i bordtennis. Der er derfor ikke behov for supplerende investeringer til nye hoteller. Konferencefaciliteter Det forudsættes, at en ny multiarena vil have tilknyttet konferencefaciliteter i et omfang, der kan opfylde kravene fra ITTF. Der er derfor ikke behov for supplerende investeringer. Pressecenter Det forudsættes, at en ny multiarena vil have de nødvendige faciliteter til pressen. Der er derfor ikke behov for supplerende investeringer Generel infrastruktur og transportkoncept Det er konsulentteamets vurdering, at der ikke være særlige krav til infrastrukturen ved afvikling af et VM i bordtennis, hvorfor der heller ikke vil være omkostninger forbundet hermed Sikkerhed Som nævnt i ITTF s tidligere omtalte vurdering af sikkerhedsaspektet ved et VM i bordtennis vil udgifter til sikkerhed være relateret til: Kontrollører ved indgang til haller Sikkerhedsfolk i konkurrencehallen Beskeden politikontrol omkring konkurrencehallen 14

28 Baseret på erfaringer fra store bordtennisturneringer i de senere år 14 vurderes den samlede omkostning til ca kr Øvrige omkostninger ITTF kræver, at værtsbyen afholder alle omkostninger til afholdelse af ITTF s årlige kongres. Endvidere skal værtsbyen dække alle omkostninger til ITTF s officials ophold under VM. Ovenstående omkostninger inklusiv driftsudgifter skønnes at andrage ca. 4,5 mio. kr. Konsulentteamet vurderer, at budomkostningerne for at søge et VM i bordtennis vil beløbe sig til ca. 5 mio. kr. 2.2 Omkostninger ved at byde på og afholde VM i landevejscykling Idrætsfaciliteter VM i landevejscykling tager udgangspunkt i midlertidige faciliteter, der etableres til lejligheden og fjernes umiddelbart efter. Omfanget af disse faciliteter kan umiddelbart sammenlignes med behovet for midlertidige faciliteter ved afholdelse af OL, svarende til ca. 25 mio. kr. Da dette er midlertidige faciliteter, er der ikke umiddelbart nogen synergi med OL Øvrige faciliteter Hoteller Indenfor cykelsport er der tradition for, at en væsentlig del af tilskuerne er endags-besøgende. Hvis behovet for hotelkapacitet er større end de værelser, der vil være i København, Malmø og Helsingborg i 2011 kan det dækkes via leje af krydstogtsskibe. Herved vil der også kunne sikres hotelkapacitet til pressen. Konferencefaciliteter Behovet for konferencefaciliteter vil kunne dækkes af de anvendte hoteller. Der er derfor ikke behov for supplerende investeringer. Pressecenter Pressecenteret etableres som midlertidig facilitet, enten i forbindelse med start- /målområdet eller i en nærliggende sportshal eller lignende. Omkostningerne skønnes at andrage ca. 5 mio. kr. Det forudsættes, at de respektive medier selv medtager sendeudstyr mv. 14 Interview med Jordi Serra, ITTF generalsekretær, oktober

29 2.2.3 Generel infrastruktur og transportkoncept Det er konsulentteamets vurdering, at der ikke være særlige krav til infrastrukturen ved afvikling af et VM i landevejscykling, hvorfor der heller ikke vil være omkostninger forbundet hermed Sikkerhed Afholdelse af et VM i landevejscykling kræver som tidligere nævnt en betydelig deltagelse af færdselspoliti, hvorimod øvrige sikkerhedsmæssige forhold ikke prioriteres højt. Som det er praksis i dag, forudsætter vi, at omkostningerne hertil ikke medtages som en stigning i de samfundsøkonomiske omkostninger. Et forsigtigt estimat baseret på erfaringer fra de senere års VM i cykling 15 giver en samlet omkostning på ca. 1 mio. kr., som dækker udgifter til færdselspoliti og generelle sikkerhedsforanstaltninger langs ruten Øvrige omkostninger UCI kræver, at det lokale specialforbund, DCU, betaler et ansøgningsfee. Omkostninger til ansøgningsfee andrager ca. 24 mio. kr. Konsulentteamet vurderer, at budomkostningerne for at søge VM i landevejscykling vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr. 2.3 Omkostninger ved at byde på og afholde EM i fodbold Idrætsfaciliteter Omkostningerne til afholdelse af EM i fodbold skal deles i afsnit: Omkostninger til afvikling af de indledende puljer, inklusiv kvart- og semifinale Omkostninger til afvikling af en finale Omkostningerne til afvikling af de indledende puljer (inklusiv kvart- og semifinale), kræver, at Brøndby Stadion udvides til siddepladser. Endvidere skal der etableres minimum to nye stadions i provinsen, hver med en kapacitet på siddepladser, idet vi har forudsat, at der afvikles én pulje i provinsen. Omkostningerne til udvidelse og nyanlæg skønnes til: Brøndby Stadion: ca. 50 mio. kr. Provinsen (2 stadions à 250 mio. kr.) ca. 500 mio. kr. I alt ca. 550 mio. kr. Omkostningerne til afholdelse af finalen ved EM vil kræve etablering af et nyt nationalstadion. Her vil der være en klar synergi med OL, idet Det Olympiske Stadion vil være en oplagt ramme om en EM-finale. 15 Interview med Gerrit Mittag, UCI event director, november

30 Vi vurderer, at det er muligt at stille træningsfaciliteter til rådighed for de otte deltagende lande i og omkring København og Århus. Der er derfor ikke umiddelbart behov for supplerende investeringer Øvrige faciliteter Hoteller Hvis behovet for hotelkapacitet er større end de ca hotelværelser, der vil være i København i 2016, kan behovet dækkes via leje af krydstogtsskibe. Herved vil der også kunne sikres hotelkapacitet til pressen. I Århus er det tilsvarende antal værelser, hvor der også kan suppleres med krydstogtsskibe. Konferencefaciliteter Der er ingen særlige krav til konferencefaciliteter. Pressecenter Pressecenter i København og Århus forudsættes indrettet i eksisterende bygninger (konferencecenter, messehal, multihal eller lignende). Endvidere forudsætter vi, at der i begrænset omfang er behov for supplerende pressefaciliteter i forbindelse med de respektive stadions. Omkostninger til pressefaciliteter er anslået til ca. 50 mio. kr Generel infrastruktur og transportkoncept Ved et OL vurderer konsulentteamet, at det vil være en fordel at etablere en regionaltogsstation ved Det Olympiske Stadion. Denne station vil med fordel også kunne etableres ved et EM i fodbold. Omkostningerne ved etablering af en regionaltogsstation skønnes til 50 mio. kr. (jf. ovenfor), som skal fremrykkes i fire år. Dette svarer til en udgift på ca. 16,4 mio. kr Sikkerhed For at kunne tilvejebringe det nødvendige sikkerhedsmæssige beredskab og beskytte mod såvel de tidligere omtalte interne som eksterne trusler er omfattende sikkerhedsforanstaltninger nødvendige. For en estimering af omkostningerne ved et EM i Danmark, arrangeret i samarbejde med Sverige med kampe i maksimalt fire danske byer, vil en sammenligning med det kommende EM2008 i Schweiz/Østrig give det mest præcise billede. I Schweiz afvikles kampe i fire byer (Bern, Zurick, Basel og Geneve), og de schweiziske myndigheder har netop afsluttet planlægningen af det sikkerhedsmæssige beredskab, inklusiv budget 16. De samlede udgifter for Schweiz anslås til ca. 320 mio. kr., hvilket dækker alle sikkerhedsmæssige foranstaltninger, både interne og eksterne trusler, trafik, øget paskontrol i lufthavne mv. både før (ekstra uddannelse, træning mv.), under og efter (evaluering) fodbold EM De ca. 320 mio. kr. dækkes af den 16 Bundesamt für Sport Schweiz, oktober 2005 og Konferenz der Kantonsregierungen (KdK), september

31 schweiziske stat (ca. 40%), de fire værtskantoner (ca. 40%) og øvrige kantoner (ca. 20%). De tilsvarende tal for Østrig er endnu ikke endeligt udarbejdet, men formodes at være i samme størrelsesorden 17. Det skal bemærkes, at det oprindelige budget for sikkerhed, som anført i det schweiziske fodboldforbunds EM-ansøgning i 2002, var ca. 60 mio. kr., og der er således sket en femdobling af de estimerede omkostninger. En angivelse af størrelsen på sikkerhedsudgifter ved et EM2016 i Danmark kan selvsagt kun blive en estimering, men konsulentteamet antager, at udgifterne i Danmark vil følge det schweiziske niveau, som er arrangør af halvdelen af kampene i samarbejde med Østrig. Danmark kan dog opnå en mindre besparelse i forhold til Schweiz, hvad angår grænsekontrol, og de samlede udgifter estimeres derfor til at være ca. 300 mio. kr Øvrige omkostninger Der er ikke tradition for ansøgningsfee til UEFA i forbindelse med afholdelse af EM. Konsulentteamet vurderer, at selve budomkostningerne for at søge et EM i fodbold vil beløbe sig til ca. 50 mio. kr. 2.4 Omkostninger ved at byde på og afholde EM i atletik Idrætsfaciliteter For at kunne afholde EM i atletik skal der etableres et moderne atletikstadion i København. I det efterfølgende har vi forudsat, at dette stadion også skal kunne anvendes som Det Olympiske Stadion. Træningsfaciliteter forudsættes anvist, dels i forbindelse med Det Olympiske Stadion og dels på en række mindre atletikstadions i Københavnsområdet. Der er derfor ikke umiddelbart behov for supplerende investeringer Øvrige faciliteter Hoteller Samlet forventer vi, at der vil være ca hotelværelser i 2018 i København, Malmø og Helsingborg. Hvis behovet for hotelkapacitet er større end de ca hotelværelser, kan behovet dækkes via leje af krydstogtsskibe. Herved vil der også kunne sikres hotelkapacitet til pressen. Konferencefaciliteter Der er ingen særlige krav til konferencefaciliteter. 17 Interview med Robert Pelousek, Sektionschef, Bundeskanzler Amt, Sektion Sport, oktober

32 Pressecenter Pressecenter i København forudsættes indrettet i eksisterende bygninger (konferencecenter, messehal, multihal eller lignende). Endvidere forudsætter vi, at der i Det Olympiske Stadion er de nødvendige pressefaciliteter. Omkostninger til pressefaciliteter er anslået til ca. 50 mio. kr Generel infrastruktur og transportkoncept Det er konsulentteamets vurdering, at der ikke vil være særlige krav til infrastrukturen ved afvikling af et EM i atletik, hvorfor der heller ikke vil være omkostninger forbundet hermed Sikkerhed In-venue sikkerhed i forbindelse med et EM i atletik, kontrol ved stadion/ træningsanlæg, almindelig kontrol i forbindelse med billettering samt specielt crowd control, når tusindvis af tilskuere skal ind og ud af stadion i løbet af forholdsvis kort tid, kan i stor udstrækning varetages af frivillige hjælpere. Det viser erfaringer fra tidligere EM stævner i atletik 18, hvilket selvsagt har stor indflydelse på omkostningerne. Ved det seneste EM-stævne i München 2002 blev de samlede udgifter direkte relateret til sikkerhed opgjort til i alt ca kr. Ved næste års EM i Gøteborg forventes dette tal fordoblet. Konsulentteamet forventer, at EM i atletik generelt får stigende betydning i de kommende år og dermed også en øget international profil med efterfølgende øget sikkerhedsrisiko. Et forsigtigt estimat for omkostningerne forbundet med sikkerhed ved et EM i atletik i Danmark i f.eks vil derfor være ca. 3 mio. kr., hvor stigning i forhold til EM 2002 og 2006 primært vil være relateret til den såkaldte eksterne trussel Øvrige omkostninger Der er ikke tradition for ansøgningsfee til EAA i forbindelse med afgivelse af bud på afholdelse af EM i atletik. Konsulentteamet vurderer, at selve budomkostningerne for at søge et EM i atletik vil beløbe sig til ca. 20 mio. kr. 18 Interview med Bill Glad, director, EAA, november

33 3. Cost-benefit analyse af delmål I det følgende udføres fire separate cost-benefit analyser. En for hvert delmål. Hver enkelt af de fire analyser indledes med en estimering de benefits, som kan forventes ved afholdelsen af delmålene. Disse benefits indgår sammen men de delmålsspecifikke costs, som er estimeret i det foregående afsnit. Det samlede resultat af cost-benfit analyserne for de fire delmål fremgår af hovedrapporten. 3.1 Cost-benefit analyse af VM i bordtennis 2010 Afsnittet er baseret på tilgængelige oplysninger, og på en række punkter er de angivne estimater usikre. Dette vil fremgå af teksten. I dag er afholdelsen af VM i bordtennis reguleret således, at de nationale broadcasting rettigheder tilhører værtsnationen. Dette er dog oftest en omkostning frem for en mulig indtægt, da værtsnationen skal afholde eventuelle omkostninger for at kunne producere det nationale signal. De internationale broadcasting rettigheder tilhører det internationale forbund, og værtsnationen modtager 80% af indtægterne herfra. Det internationale forbund varetager også salget af sponsorrettighederne, der dog videreformidler 75 80% af indtægterne herfra til værtsnationen. Samlet set vurderer konsulentteamet en nettoindtægt på omkring 6,5 mig. kr., som antages at blive modtaget i afholdelsesåret. Hertil kommer billetindtægter fra antal solgte billetter. Den samfundsøkonomiske værdi heraf estimeres til 4,0 mio. kr. Konsulentteamet vurderer ikke, at afholdelse af VM i bordtennis medfører nogen langsigtet turismeeffekt af betydning, hvorfor det kun er den direkte turismeeffekt, der medtages som Benefits. En effekt-analyse fra EM i bordtennis i Århus 2005 viser, at den direkte genererede omsætning fra udenlandske turister, som følge af EM i bordtennis, var ca. 13 mio. kr. Et VM i København i 2010 vil efter konsulentteamets vurdering kunne trække flere tilskuere, hvorfor den generede meromsætning er sat 15% højere til 15 mio. kr. De samfundsøkonomiske benefits fra turismen opgøres, som i forbindelse med de øvrige events, til 1 mio. kr. pr. 15 mio. kr. opnået meromsætning fra turismen. De samfundsøkonomiske benefits af den turismeeffekten, som følge af VM i bordtennis, kan således estimeres til 1 mio. kr. i Driftsudgifterne ved et VM i bordtennis er estimeret til ca. 4,5 mio. kr. 20

34 Tabel 3.1: Samfundsøkonomiske omkostninger og benefits - bordtennis 2010 mio. kr. Tidsprofil Budomkostninger 5, Sikkerhed 0, Driftsudgifter 4, Publikumsværdi 4, Broadcasting og sponsorer 6, Turisme 1, Tabel 3.2: Nu-værdier (5%) af samfundsøkonomiske omkostninger og benefits - bordtennis 2010 NPV Costs (mio. kr.) Budomkostninger 4,32 Sikkerhed 0,2 Driftsudgifter 3,4 Costs i alt 7,86 Benefits Publikumsværdi 2,98 Broadcasting og sponsorer 4,85 Turisme 0,75 Benefits i alt 8,58 Nettoresultat 0, Cost-benefit analyse af VM i landevejscykling 2011 Afsnittet er baseret på tilgængelige oplysninger, og på en række punkter er de angivne estimater usikre. Dette vil fremgå af teksten. I dag er afholdelsen af VM i landevejscykling reguleret således, at UCI varetager salg af såvel broadcasting rettigheder som sponsoraftaler 19. Indtægterne fra sponsoraftalerne, som udgør omkring 16 mio. kr., fratrækkes ansøgningsfee på 24. mio. kr. 20 Der regnes ikke med entréindtægter af betydning fra VM i landevejscykling. Derimod vil arrangementet naturligvis have stor betydning for de tilskuere, der vil samle sig langs ruten. Værdien for de danske tilskueres sættes til 200 kr. pr. person svarende til en billetpris for UEFA-gruppespil i fodbold eller to superligabilletter, mens de samfundsøkonomiske benefits fra de udenlandske tilskuere medtages under turisme. 19 UCI cycling regulations, World Championships 20 UCI cycling regulations, World Championships 21

35 Som nævnt i afsnit kan der forventes op til tilskuere langs ruten. Konsulentteamet vurderer, at 25% vil være udenlandske turister. Ved VM i banecykling i 2002 i København udgjorde udenlandske tilskuere ca. 25% af det samlede tilskuergrundlag 21, og efter konsulentteamets opfattelse vil dette niveau også kunne opnås i forbindelse med landevejscykling pga. denne sportsgrens høje popularitet i Europa. Værdien for de danske tilskuere har med en enhedsværdi på 200 kr. en samlet samfundsøkonomisk værdi på 15 mio. kr. Det antages, at hver udenlandsk turist gennemsnitligt har fem overnatninger i landet, hvilket giver overnatninger. Udenlandske turisters døgnforbrug er vurderet til kr. pr. døgn. Med overnatninger vil det give en meromsætning på knapt 190 mio. kr. De samfundsøkonomiske benefits fra turismen kan herefter, med den anvendte opgørelsesmetode (1 mio. kr. pr. 15 mio. kr. genereret turismeomsætning), estimeres til 12,6 mio. kr. Driftsudgifterne ved VM i landevejscykling er estimeret til 5 mio. kr. Tabel 3.3: Samfundsøkonomiske omkostninger og benefits - VM i landevejscykling 2011 mio. kr. Tidsprofil Budomkostninger 1, Ansøgningsfee 24, Midlertidige faciliteter 25, Pressefaciliteter 5, Sikkerhed 1, Driftsudgifter 5, Publikumsværdi 15, Sponsorer 16, Turisme 12, Idrætsfonden: VM i banecykling i Siemens Arena 22

36 Tabel 3.4: Nu-værdier (5%) af samfundsøkonomiske omkostninger og benefits - VM i landevejscykling 2011 Costs NPV (mio. kr.) Budomkostninger 0,9 Ansøgningsfee 17,1 Midlertidige faciliteter 17,8 Pressefaciliteter 3,6 Sikkerhed 0,7 Driftsudgifter 3,6 Costs i alt 43,6 Benefits Publikumsværdi 10,7 Sponsorer 11,4 Turisme 9,0 Benefits i alt 31,0 Nettoresultat -12,6 3.3 Cost-benefit analyse af EM i fodbold Afsnittet er baseret på tilgængelige oplysninger, og på en række punkter er de angivne estimater usikre. Dette vil fremgå af teksten. I dag er afholdelsen af EM i fodbold reguleret således, at det er UEFA, der afholder udgifterne til driften. Dog er det værtsnationen, der er ansvarlig for sikkerheden og afholder udgifterne hertil. UEFA modtager til gengæld indtægterne fra sponsorater, billetsalg og broadcasting 22. Der gives et økonomisk bidrag til værtsnationen, der i øjeblikket udgør 10% af indtægterne fra salget af broadcasting rettighederne. For at give et billede af de forventede indtægter, i forbindelse med afholdelse af EM i fodbold, vises i det følgende indtægterne fra EM2004 i Portugal. Indtægterne ved EM i fodbold er steget kraftigt fra 2000 til Således var indtægterne for EM2004 i Portugal mere end fire gange større end ved EM i Holland/Belgien UEFA: Regulations of the UEFA European Football Championship 2006/ UEFA: 23

37 3.3.1 Billetindtægter Billetindtægterne udgjorde den mindste indtægtspost for EM2004 i Portugal. Her blev de samlede indtægter fra billetsalg opgjort til 130 mio. CHF svarende til 626 mio. kr. 24. Disse midler går 100% til UEFA Broadcasting UEFA varetager salg og marketing af broadcasting rettighederne af kampene. Disse sælges såvel til private som offentlige broadcastere i mere end 200 lande. Broadcasting indtægterne fra EM2004 i Portugal udgjorde 860 mio. CHF svarende til godt mio. kr. Som tidligere nævnt fordeles 10% af indtægterne herfra til værtslandet. Med en tilsvarende indtægt i 2016 vil det betyde 415,5 mio. kr. Med en 50/50-deling imellem Danmark og Sverige vil hvert land modtage godt 200 mio. kr. i bidrag fra UEFA, der antages at modtages i afholdelsesåret Sponsorater Der er 17 virksomheder involveret i UEFA s marketingprogram 25. Sponsorindtægterne, der også inkluderer gratis ydelser/faciliteter, udgjorde ved EM2004 i Portugal 320 mio. CHF svarende til godt mio. kr., som går ubeskåret til UEFA Udvidet eller forbedret infrastruktur I forbindelse med vurderingerne af costs og benefits fra OL er det forudsat, at der bliver anlagt en regionaltogstation til ca. 50 mio. kr. I tilfælde af at der afholdes EM i København 4 år tidligere, forudsættes denne investering fremrykket tilsvarende. Omkostningerne ved en fremrykning af investeringen beregnes ved brug af en samfundsøkonomisk kalkulationsrentefod på 5% p.a., og der tages udgangspunkt i en forventet økonomisk levetid på 50 år. Det indebærer en fast årlig omkostning til forrentning og afskrivning på 5,48% af investeringen eller i alt 4,11 mio. kr., hvortil kommer drift og vedligeholdelse. Konsulentteamet vurderer, at den samfundsøkonomiske værdi af denne investering vil kunne dække drifts- og vedligeholdelses-omkostningerne. Den samfundsøkonomiske omkostning er således 4,11 mio. kr. pr. år i fire år, svarende til i alt 16,44 mio. kr. Andre trafikinvesteringer som Havnetunnelen vurderes ikke at blive påvirket af afholdelse af EM Udvidet eller forbedret sportsanlæg og faciliteter Som det tidligere er vurderet i afsnit vil afholdelse af EM i fodbold kræve følgende udvidelser og ny-etableringer af stadionfaciliteter: 24 Der er anvendt den årlige gennemsnitlige spotkurs i 2004 på 4,82.Nationalbanken: 25 UEFA: 24

38 Udvidelse af Brøndby Stadion til en kapacitet på siddepladser til en skønnet pris på 50 mio. kr. To nyetableringer af stadions i provinsen til en skønnet anlægspris på 250 mio. kr. pr. stadion. Da udvidelsen af Brøndby Station til en kapacitet på siddepladser også er medregnet under afholdelse af OL, fremrykkes udvidelsen med 4 år. Med en økonomisk levetid på 20 år og en kalkulationsrente på 5% vil de årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved en fremrykning andrage 8,02% af investeringen, eller 4,0 mio. kr. pr. år. De to nyetablerede stadions vurderes at have en samfundsmæssig værdi svarende til anlægsprisen for et tilsvarende standard stadion. På basis af oplysninger om opførelse af det, der svarer til superligastadions i forskellige dele af Skandinavien, vurderes denne pris til 125 mio. kr. pr. stadion, dvs. en samlet samfundsøkonomisk værdi på 250 mio. kr. efter EM i fodbold Udvidet og forbedret overnatningskapacitet Som vurderet i afsnit vil der ikke umiddelbart være behov for udvidelse af den eksisterende hotelkapacitet, hvorfor der således heller ikke er nogen effekt i form af samfundsøkonomiske benefits Forbedret sikkerhed ved større arrangementer Som vurderet i afsnit vil udgifterne til sikkerhed udgøre 300 mio. kr. Det antages, at den samfundsmæssige værdi er 10% af udgifterne, hvilket giver en benefit på 30 mio. kr. Det vurderes her, at der ikke vil være nogen spill-over effekt fra afholdelse af OL, da det ligger 4 år forude Turisme Konsulentteamet er ikke bekendt med undersøgelser eller vurderinger af de langsigtede turismeeffekter ved afholdelse af EM i fodbold, men vi vurderer, at denne vil være begrænset i forhold til den umiddelbare direkte effekt. Den direkte effekt af afholdelse af EM2008 i Schweiz er estimeret til mellem udenlandske endagsturister og mellem udenlandske overnatninger. Endvidere estimeres en crowding-out effekt på ca overnatninger 26. Det vil sige, at EM-gæsterne vurderes at have medført en reduktion af antallet af andre turistovernatninger i dette omfang. Noget lignende kan antages at være tilfældet ved et EM2016 i Danmark. Med udgangspunkt heri vurderer konsulentteamet, at turismeeffekten ved EM i København vil blive overnatninger. Der er valgt at se bort fra på den ene side crowding-out effekten og på den anden side endagsturismen og de afledte turismeeffekter i årene efter EM. De samfundsøkonomiske benefits fra turismen opgøres som den udgift samfundet ville være rede til at afholde for at opnå samme effekt. Ifølge VisitDenmark investerer samfundet i dag 1 mio. kr. i turistfremmetiltag for at nå en meromsætning i turismen på 15 mio. kr. En udenlandsk turist forudsættes 26 Rütter+Partner: Economic impact of the UEFA EURO2008 tm in Switzerland, november

39 her igen at have et gennemsnitligt døgnforbrug pr. overnatning på kr. 27. Dette giver en meromsætning for overnattende turister på ca. 985 mio. kr. De samfundsmæssige benefits af den direkte turismeeffekt kan således estimeres til 66 mio. kr SMV udvikling, innovation og Uddannelse Det er konsulentteamets vurdering, at de samfundsmæssige benefits på dette punkt vil være minimale, hvorfor de ikke at bliver medtaget Forbedret folkesundhed Vi vurderer, at EM i fodbold, på samme måde som OL, vil have en betydelig effekt på folkesundheden gennem påvirkning af dele af befolkningens deltagelse i idrætsaktiviteter, primært blandt børn og unge. Effekten vil dog være i et noget mere begrænset omfang i forhold til effekten af et OL. På den ene side vil effekten have en større geografisk bredde, men på den anden side vil den givet være begrænset til fodboldinteresserede. Konsulentteamet vurderer, at effekten vil have en størrelse på 25% af den estimerede effekt af OL. Det indebærer en effekt svarende til, at personer vil gå fra at være fysisk inaktive til at være moderat fysisk aktive. Med de anvendte enhedsværdier fra Syddansk Universitet har dette en samlet værdi, der opgjort som nuværdi, umiddelbart efter afholdelsen af EM, vil udgøre 650 mio. kr. De marginale samfundsøkonomiske omkostninger og benefits ved at afholde EM2016 i fodbold kan på basis af det foregående afsnit opgøres som vist i nedenstående tabeller, hvor også den forudsatte tidsprofil er angivet. Driftsudgifterne ved EM i fodbold er estimeret til 50 mio. kr. Tabel 3.5: Samfundsøkonomiske omkostninger - EM i fodbold 2016 mio. kr. Tidsprofil Budomkostninger 50, Transportinfrastruktur, 4 års fremrykning 16, Idrætsanlæg, nye og renoverede 550, Idrætsanlæg, renoverede, 4 års fremrykning 16, Pressefaciliteter 50, Sikkerhed 300, Driftsudgifter 50, Driftsomkostningerne er estimeret på basis af de schweiziske budgetter for EM2008 i fodbold. 27 Visitdenmark (TØBBE): 26

40 Tabel 3.6: Samfundsøkonomiske benefits - EM i fodbold 2016 mio. kr. Tidsprofil Broadcasting 200, Idrætsanlæg, nye 250, Sikkerhed 30, Turisme 66, Folkesundhed 650, Ud fra de opstillede costs og benefits er nedenstående beregnet i nu-værdier af de enkelte kategorier af costs og benefits og af totalen. Det fremgår, at nuværdien af costs beløber sig til 614,6 mio. kr., hvilket er lavere end nu-værdi af benefits på 641,3 mio. kr. Dermed bliver nettoresultatet, eller differencen, 26,7 mio. kr. Tabel 3.7: Nu-værdier (5%) af samfundsøkonomiske omkostninger og benefits EM i fodbold 2016 Costs NPV (mio. kr.) Budomkostninger 41,1 Transportinfrastruktur, 4 års fremrykning 9,8 Idrætsanlæg, nye 321,6 Idrætsanlæg, renoverede 9,6 Pressefaciliteter 29,23 Sikkerhed 175,4 Driftsudgifter 27,8 Costs i alt 614,6 Benefits Publikumsværdi 0 Broadcasting 111,4 Sponsorer mm. 0 Brugsværdi af ny transportinfrastruktur 0 Idrætsanlæg, nye 132,6 Sikkerhed 15,9 Turisme 36,8 Folkesundhed 344,7 Benefits i alt 641,3 Nettoresultat 26,7 27

41 3.4 Cost-benefit analyse af EM i atletik 2018 Afsnittet er baseret på tilgængelige oplysninger, og på en række punkter er de angivne estimater usikre. Dette vil fremgå af teksten. VM2005 i atletik i Helsinki havde en indtægt på 28 mio. US$. Heraf kom de 17 mio. US$ fra billetindtægter, 6 mio. US$ fra sponsorindtægter, og 5 mio. US$ fra øvrige indtægter 28. Vi vurderer, at et EM vil give lavere indtægt, og at disse indtægter ved EM2018 i København vil blive i størrelsesordenen 100 mio. kr. En effektanalyse fra VM2001 i atletik i Edmonton vurderer, at det samlede antal overnatninger af udenlandske turister udgjorde ca Medregnes overnatninger fra andre dele af Canada, dvs. turister der ikke kommer fra staten Alberta, udgjorde det samlede antal overnatninger ca Det er konsulentteamets vurdering, at antallet af overnatninger i forbindelse med et EM i atletik kan forventes at være i samme størrelsesorden som i Edmonton Dette begrundes med, at Danmark ligger godt geografisk placeret med nærmarkeder som Tyskland, Sverige og Norge, hvor interessen for atletik er stor. Dog vil det have en vis negativ indvirkning på turisme-potentialet, at det er et EM. Antallet af udenlandske overnatninger, som følge af afholdelse af EM i atletik, er således estimeret til Med de tidligere anvendte forudsætninger om et gennemsnitligt døgnforbrug for udenlandske turister på kr. 30 vil de samfundsøkonomiske benefits, fra øget turisme i forbindelse med EM i atletik, kunne estimeres til 4 mio. kr. i Hertil kommer driftsudgifterne vedrørende gennemførelsen af arrangementet, der på basis af erfaringer fra EM i Göteborg anslås at ville udgøre 20 mio. kr. Tabel 3.8: Samfundsøkonomiske omkostninger og benefits - EM i atletik 2018 mio. kr. Tidsprofil Budomkostninger 20, Pressefaciliteter 50, Sikkerhed 3, Driftsudgifter 20, Publikumsværdi 75, Sponsorer og øvrige 25, Turisme 4, Oplysninger fra International Association of Athletics Federation (IAAF): 29 Kubursi, Atif: Economic Impact of the 8th IAAF World Championships in Athletics Edmonton 2001, December Visitdenmark (TØBBE): 28

42 Tabel 3.9: Nu-værdier (5%) af samfundsøkonomiske omkostninger og benefits - EM i atletik 2018 Costs NPV (mio. kr.) Budomkostninger 11,7 Pressefaciliteter 27,2 Sikkerhed 1,5 Driftsudgifter 10,1 Costs i alt 50,5 Benefits Publikumsværdi 37,9 Sponsorer 12,6 Turisme 2,0 Benefits i alt 52,5 Nettoresultat 2,04 29

43 Bilag 3 Det Olympiske Stadion - Vurdering af anlægsøkonomi

44 Bilag 3: Det Olympiske Stadion - Vurdering af anlægsøkonomi 1.1 Resumé For at afholde OL i København skal der bygges et olympisk stadion til minimum tilskuere. På baggrund af priser fra lignende stadioner og grundpriser fra København vil prisen for et olympisk stadion i København ligge på ca mio. kr. i en permanent-udgave. Hvis Det Olympiske stadion etableres som en facilitet i eventudgave, vil dette kunne etableres for ca. 60% af omkostningerne, svarende til ca mio. kr. 1.2 Baggrund/forudsætninger For at afholde OL i København vil det være nødvendigt at bygge et stadion, der som minimum kan rumme siddende tilskuere. Dette er IOC s krav til et stadion, hvor åbnings- og afslutningsceremonien, atletik og eventuelt finalen i fodbold skal foregå. I øjeblikket er det største stadion i Danmark Parken, som kan rumme siddende tilskuere. Til de seneste OL er der blevet bygget olympiske stadioner til flere tilskuere end minimumskravet (Athen: , Sydney: , Atlanta: ). Problemet med dette kan være, at OL-værterne efter OL står tilbage med et stort stadion, som kan være svært at bruge. For at undgå hvide elefanter (white elephants), store idrætsfaciliteter som ligger øde hen efter OL, er der i det følgende taget udgangspunkt i et olympisk stadion, som netop opfylder kravet til tilskuere under OL. Endvidere er der taget udgangspunkt i, at stadionet skal være multifunktionelt med mulighed for overdækning, således at stadionet også kan bruges til f.eks. koncerter. At prissætte et olympisk stadion kan være svært at gøre på baggrund af erfaringstal fra Danmark, idet der ikke tidligere er blevet bygget så store anlæg i Danmark. Derfor fokuserer vi i stedet på både de stadioner, der er bygget til tidligere OL og på planlagte stadioner til OL. Eftersom disse stadioner er bygget eller planlagt for et større antal tilskuere end , har konsulentteamet vurderet, at det er mere rimeligt at se på anlægsomkostningen pr. tilskuer til estimering af anlægsomkostningerne for et olympisk stadion i København. De nævnte prisestimater for faciliteter er udarbejdet på baggrund af erfaringspriser fra byggebranchen i de seneste år. Erfaringspriserne tager udgangspunkt i et normalt aktivitetsniveau og sædvanlige konkurrencebetingelser på byggemarkedet i Danmark. 1.3 Sammenligning med tilsvarende stadioner I tabel 1 er angivet anlægsomkostningerne for større stadioner i Nordeuropa. Gennemsnitsprisen ligger lidt lavere end for de olympiske stadioner (se tabel 2), hvilket kan skyldes, at et olympisk stadion ofte bygges mere spektakulært end andre store stadioner. Spredningen af priser er dog forholdsvis stor og afhænger meget af det konkrete design af stadionet.

45 Tabel 1: Anlægsomkostning pr. tilskuer for stadioner i Nordeuropa Stadion Sted Antal tilskuerpladser Pris pr. tilskuer (kr.) Coventry City England Allianz Arena München, Tyskland Waldstadion Frankfurt, Tyskland Arena AufSchalke Gelsenkirchen, Tyskland FIFA World Cup Stadium Hamborg, Tyskland Zentralstadion Leipzig, Tyskland Parken Danmark Amsterdam Arena Nederlandene Stade de France Frankrig Gennemsnit I tabel 2 er angivet anlægsomkostningerne pr. tilskuer for olympiske stadioner. I gennemsnit giver det en anlægsomkostning på kr. pr. tilskuer. Tabel 2: Anlægsomkostninger pr. tilskuer til olympiske stadioner OL-by Atlanta 1996 Sydney 2000 Beijing 2008 London 2012 Madrid (bud til 2012) Antal tilskuerpladser Pris pr. tilskuer (kr.) Gennemsnit Økonomi I priskalkulationen er der regnet med en pris pr. tilskuer på kr. Denne pris er baseret på gennemsnitspriserne beskrevet i ovenstående afsnit, idet prisen pr. tilskuer fra olympiske stadions har størst vægt. Gennemsnitsprisen er desuden tillagt ca. 15%. Det forudsættes, at stadionet er multifunktionelt med mulighed for overdækning. Selve stadionet har et grundareal på ca m 2. Med parkering er grundarealet totalt estimeret til m 2. Grundprisen ligger i københavnsområdet på ca kr./m 2. I beregningen er der medtaget behandling af byfyld (byggemodning).

46 De samlede omkostninger til konstruktion af Det Olympiske Stadion bliver derved: Anlæg, tilskuere a kr./tilskuer Udenomsfaciliteter, Parkeringspladser, stk. a kr. Grund, m 2 a kr./m 2 Byggemodning, m 2 5 m a 500 kr./m 3 Total Afrundet mio. kr. 85 mio. kr. 510 mio. kr. 175 mio. kr mio. kr mio. kr. Hvis Det Olympiske Stadion etableres som eventudgave-facilitet vil dette, kunne etableres for ca. 60% af omkostningerne, svarende til ca mio. kr.

47 Bilag 4 Benchmarking af Københavns transportsystem

48 Bilag 4: Benchmarking af Københavns transportsystem I dette bilag er den generelle kvalitet af transportsystemet i København søgt belyst i detaljer ved en sammenligning af København med en række andre byer, der enten har afholdt OL, er udvalgt til at holde OL eller har budt på at afholde OL. Databasen UITP/ISTP Millennium Cities Database for Sustainable Transport 1 indeholder en lang række nøgletal for transport udtrukket omkring år 2000 for 100 byer verden over. Blandt disse findes København samt 11 andre byer, som enten har afholdt OL, skal holde OL eller har budt på OL: 1. Har afholdt OL på tidspunktet for dataindsamling (vist med grønt i de efterfølgende figurer): Barcelona 1992 Atlanta Valgt til at holde OL efter tidspunktet for dataindsamling (vist med gult i de efterfølgende figurer): Sydney (2000) Athen (2004) Beijing (2008) London (2012). 3. Bød men fik ikke OL i 2012 (vist med rødt i de efterfølgende figurer): Madrid Moskva New York Paris. Parametre beskrivende trafiksystemerne i disse byer er udtrukket og sammenstillet i det følgende. At sammenligne specifikke nøgletal for så forskelligartede byer fra forskellige verdensdele skal gøres med forsigtighed. De efterfølgende viste resultater skal således kun betragtes som en indikator for kvaliteten af det københavnske transportsystem. 1.1 Benchmarking - kollektiv trafik Udbuddet af kollektiv trafik kan beskrives på flere måder. Figuren nedenfor viser tætheden af den kollektive trafik (hvor mange køretøjskilometer, der køres pr. hektar). Moskva og Seoul skiller sig helt klart ud med et stort udbud, mens Barcelona og London ligger højst blandt de vestlige byer. Udbuddet i København ligger over eller på linie med de tidligere OL-byer Atlanta, Sydney og Athen. 1 Millennium Cities Database for Sustainable Transport, International Association of Public Transport and Institute for Sustainability and Technology Policy, Murdoch University.

49 Figur 1: Tæthed af kollektiv trafik - køretøjskm pr. hektar by København Barcelona Atlanta Sydney Athen Beijing London Madrid Moskva New York Paris Busser i egne baner samt skinnebåren trafik vil normalt have en højere kørehastighed end busser i blandet trafik, som forstyrres af trafikpropper mv. Længden af sådanne kollektive linier i eget reserveret areal er vist i Figur 2. Figur 2: Tæthed af kollektiv trafik i eget areal (tog + busbaner) meter spor pr. hektar København Barcelona Atlanta Sydney Athen Beijing London Madrid Moskva New York Paris For disse kollektive ruter med højere kørehastighed og bedre fremkommelighed ses det, at København får en endnu bedre placering og nu kun overgås af Barcelona og London.

50 Passagerbelastningerne i den kollektive trafik er sammenlignet i Figur 3. Figuren viser det gennemsnitlige antal passagerer pr. sæde. Også her ligger København godt placeret med mange sæder i forhold til antallet af passagerer København overgås således kun af Atlanta, Sydney og London. Figur 3: Tæthed af passagerer i den kollektive trafik - passagerer pr. sæde 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 København Barcelona Atlanta Sydney Athen Beijing London Madrid Moskva New York Paris I Figur 4 er fremkommeligheden i den kollektive trafik belyst ved den gennemsnitlige kørehastighed. Her ligger København helt i top. Sydney, Barcelona, New York og Paris har kørehastigheder, der er op til 5 km/h lavere, mens kørehastigheden i Beijing er under det halve af Københavns.

51 Figur 4: Fremkommelighed med kollektiv trafik - gennemsnitlig kørehastighed København Barcelona Atlanta Sydney Athen Beijing London Madrid Moskva New York Paris København har altså et kollektivt trafiknet, som med hensyn til udbredelse/antal afgange, sandsynligheden for at finde et ledigt sæde og kørehastighed befinder sig i den bedste del af de undersøgte OL-byer. 1.2 Benchmarking - Individuel trafik Tætheden af biltrafik på byernes vejnet er vist i figur 5. Som det ses er forholdene i København gode med få kørte kilometer pr. kilometer vej. København overgås kun af Athen og ligger på linie med Sydney. Figur 5: Tæthed af biltrafik køretøjskilometer pr. km vej København Barcelona Atlanta Sydney Athen Beijing London Madrid Moskva New York Paris

52 Den ringe tæthed af biltrafik i København afspejles også i nedenstående figur, der viser den gennemsnitlige kørehastighed for biler. Igen ligger København helt i top kun overgået af Atlanta. Figur 6: Fremkommelighed med bil gennemsnitlig kørehastighed København Barcelona Atlanta Sydney Athen Beijing London Madrid Moskva New York Paris Med en satsning på at afvikle OL-trafikken, hovedsageligt med kollektiv trafik, er der behov for Park & Ride-faciliteter, hvor bilister fra omegnen af København kan parkere og køre videre med kollektiv trafik. I figuren herunder sammenlignes antallet af Park & Ride-lokaliteter i OL-byerne:

53 Figur 7: Tæthed af Park and Ride-faciliteter antal pladser pr hektar København Barcelona Atlanta Sydney Athen Beijing London Madrid Moskva New York Paris Det ses endnu en gang, at København ligger helt i top og denne gang kun overgået af Paris. Samlet set har København altså også et individuelt trafiknet, som befinder sig i den bedste del de undersøgte OL-byer.

54 Bilag 5 Svømmestadion - Vurdering af anlægsomkostninger

55 Bilag 5: Svømmestadion - Vurdering af anlægsomkostninger 1.1 Resumé Det vil være nødvendigt at bygge et nyt svømmestadion for at kunne afholde OL i København. På baggrund af de tekniske krav til svømmestadionet bygget til OL2000 i Sydney er der beregnet en pris for et tilsvarende svømmestadion i København. Omkostningerne for at bygge et svømmestadion i København, der opfylder IOC s krav, vil være ca. 750 mio. kr. i en permanent udgave. 1.2 Baggrund/forudsætninger Svømmefaciliteterne til OL er jf. IOC et omfangsrigt punkt. Tilskuerniveauet er stort, og deltagerantallet er det største næstefter idrætsgrenene, der afvikles på Det Olympiske Stadion. Ifølge IOC s krav skal der være faciliteter til følgende antal tilskuere: Svømning Udspring Synkronsvømning Vandpolo Med afsæt i ovenstående, og med henblik på en overordret definition af de nødvendige nye svømmefaciliteter til København, er der taget afsæt i OLanlægget i Sydney: Sydney International Aquatic Center. Her er svømmestadionet inddelt i tre bygninger med hver deres bassin. Bassin 1 dækker synkronsvømning, vandpolo og udspring. Bassinet har dimensionerne 33 meter x 25 meter med en dybde på 3 5 meter. Bassin 2 anvendes til konkurrencesvømning på 10 baner, som ligger inden for dimensionerne 50 meter x 25 meter med en dybde på 2-3 meter. Bassin 3 er til svømmetræning og opvarmning. Bassinet udgør 8 baner og fremstår i dimensionerne 50 meter x 18,2 meter med tilsvarende dybde som bassin 2. De økonomiske overslag er foretaget på et overordnet niveau. Men det har alligevel været nødvendigt at indkredse de nødvendige faciliteter yderligere end ovenstående. Indkredsningen er foretaget ud fra forudsætninger om, hvad der er nødvendige og normale forhold for deltagerne til OL og store internationale stævner - så som VM. Vi har derfor taget kontakt til Danmarks Idræts Forbund v/jesper Frigast Larsen samt til Dansk Svømmeunion v/pia Holmen Christiansen og Lars Sørensen, hvor sidstnævnte tidligere har deltaget i OL - først som svømmer og senest som elitechef for det danske hold. I de olympiske svømmediscipliner deltager ca mennesker fordelt på 800 i svømning, 140 i udspring, 260 i vandpolo og endelig 120 i synkronsvømning. Kønsmæssigt er der en ligelig fordeling. Endvidere deltager herudover ca. 700 trænere og massører, mv. Endelig er der ca. 100 officials.

56 Der er ca. 250 journalister, herunder fotografer, som skal have særligt indrettede pladser på tribunerne. På grund af træning og opvarmning vil alle deltagerne ofte være til stede samtidigt, fordelt i de tre haller, også i slutningen af stævnet. Til større internationale stævner skal omklædningsfaciliteterne ofte dække 20% af deltagerne på én gang, hvilket er højt, set i forhold til normale OLforhold. Efter danske forhold er de 20% utilstrækkelige. I overslaget er faciliteternes udformning regnet efter omklædnings- og badeforhold fra danske svømmehaller dvs. med skabe og fælles bade, som er kønsopdelt. Der er regnet med omklædningsfaciliteter for personer - indeholdende 500 skabe. Herudover er der regnet med 25 kabiner eller små rum, hvor deltagerne kan få massage og lignende. Ved bassin 3 er der behov for rekreative områder ved bassinkanten i form af en særligt bred bassinkant. Området anvendes til brikse, massage og diverse tester. Bassin 3 er normalt stærkt belastet af deltagerne under hele stævnet. Langs kanten under tribunerne til konkurrencebassin 2 er der regnet med 15 mindre rum a ca. 30 m² - med det formål at dække behovet til stævneledere, dommere og diverse back offices. I overslaget er regnet med følgende m²: Bassin 1: Bassinrum m² og m² tilskuerfaciliteter Bassin 2: Bassinrum m² og m² tilskuerfaciliteter Bassin 3: Bassinrum m² og m² opholdszone Omklædning mv.: m² I prissætningen er der taget højde for, at stadionets tilskuerkapacitet efter OL skal reduceres. Overslaget har medtaget omdannelse af faciliteterne til tilskuere til bassin 1 og tilskuere til bassin 2. I prissætningen er der ligeledes taget afsæt i, at der sandsynligvis vil være jord på byggegrunden, der er forurenet, når der bygges et stadion i hovedstadsregionen. Overslagpriser på forurenet jord kan eksempelvis deles op i 4 forskellige trin, afhængigt af forureningsniveau eller forventet forureningsniveau. Ved byggeprojekter vil der typisk være en blanding af jordtyper. Eksempelvis vil etablering af en p-plads måske alene svare til (2), mens anlæg af en svømmehal kan omfatte en relativt mindre del (2) og en relativt stor del (1), svarende til fyld kontra intakt jord. Placeres byggeriet i gamle byområder/erhvervsområder kommer priserne (3) og (4) også i betragtning. Niveau 1: Uforurenet jord i et stort anlægsprojekt (tidl. landbrugsarealer): 100 kr./m 3 Niveau 2: Lettere (diffust) forurenet jord i større anlægsprojekt (ydre København, nyere erhvervskvarter): 350 kr./m 3 Niveau 3: Byfyld (gammel opfyldningsjord) (København, gammelt erhvervskvarter): 500 kr./m 3

57 Niveau 4: Kraftigt forurenet område (gammel erhvervsgrund med stærkt forurenende aktiviteter): kr./m 3 De nævnte prisestimater for faciliteter er udarbejdet på baggrund af erfaringspriser fra byggebranchen i de seneste år. Erfaringspriserne tager udgangspunkt i et normalt aktivitetsniveau og sædvanlige konkurrencebetingelser på byggemarkedet i Danmark. 1.3 Tilsvarende stadioner Tabel 1 giver et overblik over anlægsomkostningerne til tilsvarende svømmestadioner, som enten er bygget til OL, planlagt til OL eller opgivet for de byer, som har givet bud til OL i Tabel 3: Anlægsomkostninger for olympiske svømmestadioner OL-by Anlægsomkostning (mio. kr) Sydney Beijing London Paris (bud 2012) 313 New York (bud 2012) 781 Madrid (bud 2012) Gennemsnit Økonomi Der er regnet med kr. pr. m² bassinrum. I overslaget er medtaget behandling af lettere forurenet jord på arealet, hvor selve stadionet skal ligge. Der er ikke regnet med behandling af jord på parkeringspladser og andre friarealer. Der er ikke medtaget ekstraordinære funderingsforhold. Anlæg: Hal med grundplan på m 2 Stier og andet anlæg ved hallen Fleksibilitet: pladser kr /plads 2 Sum anlæg Udenoms-faciliteter, Parkeringspladser, stk. a kr. Grund, m kr./m 2 Byggemodning, m 2 7 m 500 kr./m 3 Total Afrundet 380 mio. kr. 25 mio. kr. 55 mio. kr. 460 mio. kr. 9 mio. kr. 210 mio. kr. 65 mio. kr. 744 mio. kr. 750 mio. kr. Konsulentteamet skønner, at usikkerheden på ovenstående er ± 25%. 2 Demontering af midlertidige siddepladser

58 Bilag 6 Multihal- /konferencecenter- Vurdering af anlægsøkonomi

59 Bilag 6: Multihal/konferencecenter - Vurdering af anlægsøkonomi 1.1 Resumé Det vil være nødvendigt at bygge faciliteter til afholdelse af disciplinerne: Boksning, brydning og judo, de indledende runder i håndbold og bordtennis. Vi foreslår at bygge fire multihaller/konferencecentre. Omkostningen for at bygge ét konferencecenter er ca. 375 mio kr.. i en permanent udgave. Hvis multihallerne/konferencecentrene etableres som en midlertidig facilitet vil dette kunne etableres for ca. 60% af omkostningerne, svarende til ca. 225 mio. kr. 1.2 Baggrund/forudsætninger Idet der i København er begrænsede sportsfaciliteter, som har tilskuerkapacitet nok til at afholde OL-dicipliner, mangler der faciliteter til afholdelse af boksning, brydning og judo, de indledende runder i håndbold og bordtennis. IOC-kravet til ovennævnte discipliner er henholdsvis 6.000, 6.000, og tilskuere. I det efterfølgende økonomiske overslag regnes der med etablering af fire multihaller/konferencecentre i København. Der regnes en pris for én af dem, idet prisen for hver af multihallerne/konferencecentrene antageligvis vil være den samme. Efter OL kan hallerne anvendes til eksempelvis konferencecenter, trænings- /opvisningshaller, messecentre og lignende. Der er taget udgangspunkt i en multihal eller konferencecenter til afholdelse af de indledende runder i håndbold med tilskuere. Hallen har en rumhøjde på 10 m. Arealet, som er nødvendigt i hallen, er dels vurderet ud fra konferencecenteret ExCel i London og dels Atletion i Århus. Som OL-by i 2012 planlægger London at afholde lignende OL-discipliner i ExCel. London planlægger at afholde judo og brydning (som delt facilitet) og boksning i én hal på m 2. Arealmæssigt vil én hal være på ca m 2. Arenaen i Århus indeholder en håndboldbane og har siddepladser. Arealet på arenaen er på ca m 2. Der er det efterfølgende overslag regnet med et areal på m 2. De nævnte prisestimater for faciliteter er udarbejdet på baggrund af erfaringspriser fra byggebranchen i de seneste år. Erfaringspriserne tager udgangspunkt i et normalt aktivitetsniveau og sædvanlige konkurrencebetingelser på byggemarkedet i Danmark. 1.3 Sammenligning med tilsvarende bygninger Til OL2012 i London er der planlagt to arenaer til basketball ( tilskuere) og håndbold ( tilskuere). Priserne opgivet i Londons bud til OL 2012 var på henholdsvis ca. 245 mio. kr. og 257 mio. kr. I Madrids bud til OL 2012 fremgår det, at de havde planlagt en hal til tilskuere til disci-

60 plinerne brydning og judo. Anlægsomkostningerne for hallen var opgivet til ca. 208 mio. kr. 1.4 Økonomi I det efterfølgende overslag er der regnet med, at 20% af hallernes areal anvendes til tilskuerpladser, gangarealer, back office og faciliteter til omklædning. mv. I overslaget er medtaget behandling af byfyld (forurenet jord) på arealet, hvor hallerne ligger. Der er ikke regnet med behandling af jord på parkeringspladser og andre friarealer. Anlæg (20% af m² = m²) x kr./m² 48 mio. kr. (80% af m² = m²) x kr./m² 102 mio. kr. Arkitektonisk opgradering af facader, mv. Sum facilitet 19 mio. kr. 169 mio. kr. Udenomsfaciliteter, Stier og andet anlæg ved hallerne Parkeringspladser, 800 stk. a kr. Grund, m kr./m 2 Byggemodning, m 2 5 m 500 kr. /m 3 Total Afrundet 8 mio. kr. 7 mio. kr. 150 mio. kr. 40 mio. kr. 374 mio. kr. 375 mio. kr. Konsulentteamet skønner, at usikkerheden på ovenstående er ± 25%.

61 Bilag 7 Tennisanlæg - Vurdering af anlægsomkostninger

62 Bilag 7: Tennisanlæg - Vurdering af anlægsomkostninger 1.1 Resumé På baggrund af de tekniske krav til tennisanlægget bygget til OL2000 i Sydney er der beregnet en samlet pris på et tilsvarende tennisanlæg i København. Hvis det bliver nødvendigt at bygge et tennisanlæg til OL, vil prisen for et anlæg i København være ca. 550 mio. kr. i en permanent udgave. Hvis tennisanlægget etableres som en midlertidig facilitet vil dette, jf. erfaringer fra IOC 3, kunne etableres for ca. 60% af omkostningerne, svarende til ca. 330 mio. kr. 1.2 Forudsætninger Med henblik på et økonomisk overslag og dermed en overordret definition af de nødvendige nye faciliteter til København er der taget udgangspunkt i OLanlægget i Sydney, NSW Tennis Centre, og ikke mindst IOC-krav til tilskuerantal. IOC-krav til tilskuerantal tager afsæt i tre baner: Centre Court med plads til tilskuere Bane 1 med plads til tilskuere Bane 2 med plads til tilskuere NSW Tennis Centre i Sydney har ovenstående baner og herudover 7 turneringsbaner og 6 træningsbaner. Tilskuerantallet på NSW er ikke identisk med førnævnte IOC krav, da tilskuerantallet er øget. De økonomiske overslag er udarbejdet på et overordnet niveau. Men det har ligeledes her været nødvendigt at indkredse de nødvendige faciliteter yderligere end ovenstående eksempelvis er der stor variation på banernes opbygning. Der er taget kontakt til Dansk Tennis Forbund v/peine Reinhardt og teknisk konsulent Knud-Erik Lindegaard, som har været behjælpelige med nødvendige arealer og kvadratmeterpriser. I det overordnede økonomiske overslag er der taget udgangspunkt i de normale forhold for deltagelse i store internationale stævner. Banens opbygning er ikke standardiseret for OL. Baneopbygningen følger stævnelandets tradition. I det økonomiske overslag burde der derfor regnes med grusbaner på alle turneringsbaner og træningsbaner. Men der er i stedet regnet med den lidt dyrere kunststofbane, da der er en tendens til, at nye anlæg etableres efter US Open s baneforhold. Udover IOC-krav til tilskuerantal er der medtaget tilskuerfaciliteter til de 7 almindelige turneringsbaner. Der er regnet med 200 tilskuere pr. bane. 3 Olympic Games Study Commission, Report to the 115 th IOC Session, Prague, July 2003

63 På et OL-tennisstadion deltager ca. 175 sportsudøvere. Kønsmæssigt er der en ligelig fordeling. Til stævnet deltager herudover ca. 175 trænere og ledere, mv. Af officials er der ca. 100 samt et mindre antal back offices, stævneledere, læger og massører, mv. Der er ca. 200 journalister, herunder fotografer, som skal have særligt indrettede pladser på tribunerne. I overslaget har vi regnet med omklædningsfaciliteter, der kan dække 30% af deltagerne på én gang. Faciliteternes udformning regnes efter omklædnings- og badeforhold fra danske tennisanlæg dvs. med knagerækker og fællesbade. I overslaget er der medtaget to større opholdsrum eller serviceområder, som deltagerne kan anvende før og efter kampene. Der er regnet med udvendige parkeringsarealer for ca biler. I prissætningen er der taget højde for, at tennisanlæggets tilskuerkapacitet efter OL skal reduceres. Overslaget har medtaget omdannelse af Centre Court til tilskuere, 500 tilskuere til bane 1 og 500 tilskuere til bane 2. De nævnte prisestimater for faciliteter er udarbejdet på baggrund af erfaringspriser fra byggebranchen i de seneste år. Erfaringspriserne tager udgangspunkt i et normalt aktivitetsniveau og sædvanlige konkurrencebetingelser på byggemarkedet i Danmark. 1.3 Tilsvarende anlæg Tabel 1 giver et overblik over anlægsomkostningerne til tilsvarende tennisanlæg, som enten er bygget til OL, planlagt til OL eller opgivet for de byer, som har givet bud til OL i Tabel 4: Anlægsomkostninger for olympiske tennisanlæg OL by (bud for OL 2012) Anlægsomkostning (mio. kr.) Sydney Beijing Madrid (bud 2012) Moskva (bud 2012) 300 Gennemsnit Økonomi I overslaget er medtaget behandling af byfyld (forurenet jord) på arealet, hvor selve anlægget skal ligge. Der er ikke regnet med behandling af jord på parkeringspladser og andre friarealer omkring banerne. Der er ikke medtaget ekstraordinære funderingsforhold. Banerne er ikke overdækket.

64 Anlæg Centre Court ( tilskuere og med grundplan på m²): m 2 velfærdsfaciliteter a kr./m 2 20 mio. kr m 2 bane og tilskuerpladser a kr./m 2 Bane 1 (5.000 tilskuere og med grundplan på m²): 52 mio. kr. 500 m 2 velfærdsfaciliteter a kr./m 2 5 mio. kr m 2 bane og tilskuerpladser a kr./m 24 Bane 2 (3.000 tilskuere og med grundplan på m²): 25 mio. kr. 200 m 2 velfærdsfaciliteter a kr./m 2 2 mio. kr m 2 bane og tilskuerpladser a kr /m 2 13 mio. kr. 7 turneringsbaner: tilskuere og med grundplan på m² m 2 a kr./m 2 12 mio. kr. 6 træningsbaner: Med grundplan på m² m 2 a 625 kr./m 2 3 mio. kr. Fleksibilitet: pladser a kr./plads 5 Sum facilitet Udenomsfaciliteter. Stier og andet anlæg ved baner Parkeringspladser, 1000 stk. á kr. Grund, m 2 a kr./m 2 Byggemodning 75 mio. kr. 207 mio. kr. 10 mio. kr. 9 mio. kr. 300 mio. kr m 2 5 m a 500 kr./m 3 25 mio. kr m 2 3 m a 500 kr./m 3 (bane 1 og 2) 8 mio. kr m 2 1 m a 500 kr./m 3 8 mio. kr. Sum byggemodning Total Afrundet 41 mio. kr. 567 mio. kr. 550 mio. kr. Konsulentteamet skønner, at usikkerheden på ovenstående er ± 25%. 4 Større kvadratmeterpris pga. flere faciliteter indregnet i prisen 5 Demontering af midlertidige siddepladser

65 Bilag 8 Gennemsnitlige omkostninger for idrætsfaciliteter ud fra budene til OL2012 samt OL2008 i Beijing

66 Bilag 8: Gennemsnitlige omkostninger for idrætsfaciliteter ud fra budene til OL2012 samt OL2008 i Beijing OL-disciplin Atletik/Ceremony Badminton Basketball Boksning Bordtennis Brydning Bueskydning Cykling - bane Cykling - mountain bike Cykling - road Cykling - BMX Fægtning Moderne femkamp Fodbold Gymnastik - artistisk Gymnastik - rytmisk Gymnastik - trambolin Hockey Håndbold Judo Kano & Kajak Kano & Kajak - slalom Ridning - spring/dressur Ridning - cross country Roning Sejlsport Skydning Svømning Synkronsvømning Taekwondo Tennis Triathlon Udspring Vandpolo Volleyball Volleyball - beach Vægtløftning Sum IOC standard Investering (1000 kr.) Tilskuer- Antal pladser facilit. London Paris New York Madrid Moskva Beijing Gennemsnit *A *B Indl. runde Finaler *H *E Indl. runde Finaler Skydn/fægtn *B Svømning *F I Ridning/løb Indl. runde Indl. runde Indl. runde Indl. runde Finaler *A II *D *B III *D IV Bane Bane Indl. runde Finaler *E * C V *C VI *F *F VII *H VIII Centre court Bane Bane *F IX I Investering hvis faciliteten ikke deles med Svømning II Facilitet deles med Atletik/Ceremony III Facilitet deles med Badminton IV Facilitet deles med Artistisk gymnastik V Ingen investering opgivet for bydende byer/beijing VI Facilitet deles med Kano & Kajak VII Facilitet deles med Svømning VIII Facilitet deles med Bordtennis IX Ingen investering opgivet for bydende byer/beijing

67 Bilag 9 Fordeling af forventede omkostninger på henholdsvis nye, eksisterende, eventudgave og midlertidige faciliteter

68 Bilag 9: Fordeling af forventede omkostninger på henholdsvis nye, eksisterende, eventudgave og midlertidige faciliteter OL-disciplin Sted Tilskuer- Status Investering (1.000 kr.) pladser Nyt Eksisterende Eventudgave Midlertidigt Atletik/Ceremony Det Olympiske Stadion (Svanemøllen Kaserne) Eventudgave Badminton Brøndby Hallen Moderniseres/udvides Basketball Arena 1, Parken Ombygges midlertidigt Multiarena (Københavnsområdet) Planlagt Boksning Arena 3, Multihal (Østre Gasværk) Eventudgave Bordtennis Arena 6, Multihal (Godsbaneterrænet) Eventudgave Brydning Arena 4, Multihal (Østre Gasværk) Eventudgave Bueskydning Bueskydningsbaner (Kongelunden) Midlertidig facilitet Cykling - bane Ballerup Super Arena Cykling - mountain bike Mountain bike-anlæg Midlertidig facilitet Cykling - road Rundstrækning (Lyngby/Holte/Søllerød) Midlertidig facilitet Cykling - BMX Københavns BMX-bane (Ørestaden) Moderniseres/udvides Farum Arena Fægtning Brøndby Hallen Farum Arena Moderniseres/udvides - Moderne femkamp Svømmestadion Ny facilitet Ridebanespringning (Bernstorffsparken) Midlertidig facilitet Brøndby Stadion Eksisterende facilitet - Atletion (Århus) Moderniseres/udvides Fodbold Odense Stadion Moderniseres/udvides Esbjerg Idrætspark Moderniseres/udvides Atletik/fodbold Stadion (Det Olympiske Stadion) Eventudgave Gymnastik - artistisk Multiarena (Københavnsområdet) Planlagt Gymnastik - rytmisk Brøndby Hallen Moderniseres/udvides Gymnastik - trambolin Multiarena (Københavnsområdet) Planlagt Hockey Farum Park Valby Idrætspark Ombygges midlertidigt Håndbold Arena 5, Multihal (Godsbaneterrænet) Eventudgave Arena 1, Parken Ombygges midlertidigt Judo Arena 4, Multihal (Østre Gasværk) Eventudgave Kano & Kajak Bagsværd Rostadion Moderniseres/udvides Kano & Kajak - slalom Kano/Kajak slalom bane Ny facilitet Ridning - spring/dressur Christiansborg Ridebane Midlertidig facilitet Ridning - Cross country Dyrehaven Midlertidig facilitet Roning Bagsværd Rostadion Moderniseres/udvides Sejlsport Skovshoved/Hellerup Havn eller Køge Bugt Midlertidig facilitet Skydning Skydebaner (Amager Fælled) Midlertidig facilitet Svømning Svømmestadion Ny facilitet Synkronsvømning Svømmestadion Ny facilitet Taekwondo Forum, København Eksisterende facilitet Tennis Triathlon Tennisanlæg (Godsbaneterrænet) Moderniseres/udvides Eventudgave Amager Strandpark + Midlertidig facilitet rundstrækning Udspring Svømmestadion Ny facilitet Vandpolo Svømmestadion Ny facilitet Volleyball Arena 2, Parken Ombygges midlertidigt Volleyball - Beach Amager Strandpark Midlertidig facilitet Vægtløftning Valby-Hallen Moderniseres/udvides SUM Træningsfaciliteter Grand total

69

70 Bilag 10 Mediecenter (IBC) Vurdering af anlægsomkostninger

71 Bilag 10: Mediecenter (IBC) - Vurdering af anlægsomkostninger 1.5 Resumé For at afholde OL i København skal der bygges et mediecenter for radio og tv (IBC International Broadcasting Centre) på min m 2. På baggrund af priser fra lignende byggerier og grundpriser i København, samt budgetter fra DR-Byen, vil prisen på IBC andrage ca mio. kr. 1.6 Baggrund/forudsætninger De Olympiske Lege er den største mediebegivenheder i verden. Det er derfor nødvendigt at stille faciliteter til rådighed for pressen. Den skrevne presse og radio (MPC) kan placeres i Bella Center, mens det vil være nødvendigt at bygge midlertidige faciliteter til radio- og tv-medierne. IOC stiller som minimum krav om, at der skal stilles m 2 til rådighed til et mediecenter til radio- og tv-medierne (IBC). Den midlertidige konstruktion kan placeres i nærheden er DR-Byen. I princippet er det en stor industrihal, der skal bygges og indrettes med lokaler til hver radio- og tv-station, og hvor basisinstallationer for radio- og tv-stationer stilles til rådighed. Det forudsættes, at de enkelte radio- og tv-stationer selv indretter studier med mobilt sendeudstyr. De nævnte prisestimater for faciliteter er udarbejdet på baggrund af erfaringspriser fra byggebranchen i de seneste år. Erfaringspriserne tager udgangspunkt i et normalt aktivitetsniveau og sædvanlige konkurrencebetingelser på byggemarkedet i Danmark. 1.7 Sammenligning med andre bydende OL byer I tabel 1 er vist de estimerede priser fra budene fra det seneste valg af OL til 2012 (de sidste fem i konkurrencen) til mediecenter. Priserne er opgivet samlet for et mediecenter for den skrevne presse (MPC) og et for tvmedierne (IBC). I tabellen er Madrid ikke medtaget, idet der ikke i deres bud er opgivet en omkostning til et mediecenter. Tabel 5: Anlægsomkostninger for IBC og MPC opgivet for de bydende byer til OL 2012 OL-by (bud for OL 2012) Anlægsomkostninger (mio. kr.) London Paris New York Moskva Gennemsnit 3.074

72 1.8 Økonomi Erfaringsmæssigt koster det kr./m 2 at bygge store haller, som dem der er brug for til mediecenteret, i Danmark. Teknologiprojektet i DR-Byen andrager ca. 732 mio. kr. Dette beløb dækker over sendefaciliteter, kontrolfaciliteter, kommunikationsinfrastruktur og studier. Med et samlet areal på m 2 giver det en gennemsnitspris på kr. /m 2. Anlægsomkostninger, hal: m kr./m 2 Udstyr: m kr./m2 Udenomsfaciliteter: Grund 6 : m kr./m2 Total: Afrundet til 420 mio. kr. 385 mio. kr. 50 mio. kr. 300 mio. kr mio. kr mio. kr. Konsulentteamet skønner, at usikkerheden på ovenstående er ± 25%. 6 Byggemodning, veje og pladser samt retablering af Amager Fælled.

73 Bilag 11 Den Olympiske By - Vurdering af anlægsøkonomi

74 Bilag 11: Den Olympiske By - Vurdering af anlægsøkonomi 1.1 Resumé På baggrund af den nuværende viden om, hvad den olympiske by skal indeholde, samt anlægsomkostninger og grundpriser i Danmark, vil prisen for en olympisk by i København være i størrelsesordenen mio. kr. 1.2 Baggrund/forudsætninger Under OL er det nødvendigt at have en olympisk by til at huse atleter, dommere, trænere, osv. (nuværende IOC-krav). Med udgangspunkt i, hvad der er planlagt for OL2012 i London, skal der bygges lejligheder i 4-13 etager, ét mindre område med kultur og erhverv, samt hvad der ellers skal være for at drive en bydel. Det nødvendige etageareal til lejligheder, som er langt den største del af den olympiske by, er på ca m 2. Til andre formål end bolig skal der bygges ca m 2. Med en bebyggelsesprocent på 150 skal der bruges et grundareal på ca m 2. De nævnte prisestimater for faciliteter er udarbejdet på baggrund af erfaringspriser fra byggebranchen i de seneste år. Erfaringspriserne tager udgangspunkt i et normalt aktivitetsniveau og sædvanlige konkurrencebetingelser på byggemarkedet i Danmark. 1.3 Sammenligning med andre bydende OL byer I tabel 1 er vist de estimerede priser fra budene fra det seneste valg af OL til 2012 (de sidste fem i konkurrencen), dog er Paris ikke medtaget, idet prisen var mere end 2,5 gange højere end gennemsnittet af de fire andre. Tabel 6: Anlægsomkostninger for olympisk by opgivet for de bydende byer til OL 2012 OL-by (bud for OL 2012) Anlægsomkostninger (mio. kr.) London New York Madrid Moskva Gennemsnit Økonomi Anlægsomkostninger for boligbyggeri i Danmark er på ca kr./m 2, og omkostningerne til kultur og erhverv er vurderet til kr./m 2. Grundprisen ligger i Københavnsområdet på ca kr./m 2. Den samlede omkostning til konstruktion af den olympiske by bliver derved:

75 Anlæg Lejligheder, m 2 a kr./m mio. kr. Kultur/erhverv, m 2 a kr./m mio. kr. Sum facilitet mio. kr. Udenomsfaciliteter, 100 mio. kr. Grund, m 2 a kr./m mio. kr. Byggemodning, m 2 1 m a 500 kr./m mio. kr. Total: mio. kr. Konsulentteamet skønner, at usikkerheden på ovenstående er ± 25%

76 Bilag 12 Økonomiske analyser

77 Bilag 12: Økonomiske analyser Vurderingen af hensigtsmæssigheden og det samfundsmæssigt ønskelige i at huse et OL-arrangement kan gøres på forskellig vis. De metoder, der hyppigst anvendes, er, udover den rent finansielle budgettering, cost-benefit analyser og economic impact studier. Desuden er der også i nogle tilfælde gennemført multiple account assessments. Som det vil fremgå af det følgende, er det ikke ligegyldigt, hvilken metode der anvendes. I tilbudet er der lagt op til at gennemføre en cost-benefit analyse, men da der er lidt uklarhed om den foreslåede fremgangsmåde, har vi følt behov for at præcisere, hvilken metode vi foreslår anvendt. Vi har derfor valgt at udarbejde dette metodepapir, der dels gør rede for de forskellige metoder, der anvendes i forbindelse med store sportsevents, og dels mere klart definerer den foreslåede cost-benefit metode Cost-benefit analysen indebærer en opstilling af alle samfundsøkonomiske omkostninger og benefits med henblik på en vurdering af, om projektet er fordelagtigt i den forstand, at de samfundsøkonomiske omkostninger dækkes af de forventede benefits. Cost-benefit analyser udføres på nationalt plan. Economic impact-studier sigter på at opgøre de økonomiske konsekvenser for en region ved at beregne den regionale beskæftigelse og indkomstskabelse, som en forøget efterspørgsel medfører. Economic impact assessments udføres normalt på regionalt eller lokalt plan. Multiple accounts assessment er en model for vurdering af de forskellige effekter, omfattende konsekvenserne f.eks. for statsfinanserne, indbyggerne/forbrugerne, miljøet, den økonomiske udvikling og de sociale effekter 7. Multiple accounts assessments kan antage forskellige form og omfang I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte analysemetoder. Der defineres forinden beregningerne under alle tre metoder to alternative udviklingsforløb, med og uden et OL inklusiv de valgte delmål, som udgør grundlaget for analysen. Der er altså i hovedberegningerne tale om en alt eller intet vurdering. Denne kan naturligvis efterfølgende blødes op i forbindelse med de planlagte følsomhedsvurderinger. 1.1 Cost-Benefit analyse 8 En cost-benefit analyse indebærer en sammenligning af samfundsøkonomiske omkostninger og benefits på nationalt niveau. Differencen mellem alle positive og alle negative virkninger på samfundets borgere beregnes ved brug af faktorpriser (priser eksklusiv skatter, afgifter til det offentlige og eventuelle subsidier). Tidligere opgjorde man i nogle vurderinger også beskæftigelses- og betalingsbalanceeffekten som supplement til cost-benefit vurderingen eller satte skyggepriser på disse effekter Finansministeriet: Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, November 1999

78 I en cost-benefit analyse af et OL i København vil costs og benefits bl.a. omfatte de poster, der er vist i tabel 1 og tabel Omkostninger Omkostninger opgøres, opdelt på grupper af aktører, i faktorpriser på 2005 prisniveau (kr.). De opgøres principielt år for år i perioden fra 2005 til Dog kan de kapitaliserede omkostninger i nogen tilfælde eventuelt estimeres direkte. Tabel 1: Udkast til omkostningsopgørelse i cost-benefit analysen Omkostningskomponent Elementer Estimeringsmetode Ansøgning og forberedelse Tidlig forberedelse Første ansøgning Anden ansøgning Opbygning og drift af organisation Erfaringstal fra tidligere værter Egne estimater og skøn Investeringer og drift vedr. trafik infrastruktur Investeringer og drift vedr. idrætsanlæg og -faciliteter Investeringer og drift vedr. overnatningsfaciliteter Investeringer og drift vedr. sikkerhed Øgede udgifter vedr. sundhedsvæsen Omkostninger ved selve gennemførelsen af OL Omkostningerne ved en ekstra indsats for markedsføring af København Omkostningerne ved en reduceret fremkommelighed i København under OL Veje Metro Busser Cykelstier Bycykler Vedr. delmål Vedr. OL Hotelkapacitet Midlertidig kapacitet, herunder nedrivning Investering og drift af udstyr, herunder til overvågning Øget bemanding herudover Etc. Investering og drift af ambulancer og hospitalsudstyr mm. Øget bemanding på hospitaler Ministerier: Administration mv. Kommuner: Faciliteter mv. Foreninger: Faciliteter mv. Borgere: Frivillig arbejdskraft Planlægning og gennemførelse af kampagne, målrettet tiden efter OL. Bolig-arbejdsstedstrafik Fritidstrafik Beregninger af investeringer og drift med og uden OL Beregninger af investeringer og drift med og uden OL Beregninger af investering og drift med og uden OL Estimater og beregninger Estimater og beregninger Estimater og beregninger Estimat baseret på omkostningerne ved gennemførelse af støre branding kampagner. Estimat af samlet forsinkelse og brug af trafikøkonomiske enhedspriser (tid) og eksisterende analyser. Miljøomkostninger Forøgede emissioner Estimater og i videst mulige omfang brug af miljøøkonomiske enhedspriser Alle meromkostninger skal medregnes. Der opstilles i princippet en total investerings oversigt for situationen med og uden satsning og gennemførelse af et OL inklusiv delmål, hvorefter forskellen og de afledte driftsudgifter tilskrives OL-satsningen. Derved indfanges også de omkostninger, der er for-

79 1.1.2 Benefits bundet med en fremrykning af investeringer, på en måde så kun merudgifterne medregnes. Et eventuelt nationalt tilskud til OL medregnes ikke i omkostningerne. De omkostninger, en sådan finansiering skal dække, er allerede med i omkostningsopgørelsen. Ved at medtage det som en selvstændig omkostning, vil der blive tale om dobbeltregning. En cost-benefit analyse af et OL i København vil på tilsvarende vis bl.a. indeholde de grupper af poster, der er oplistet i tabel 2. Ligesom omkostningerne opgøres benefits på grupper af aktører i 2005 faktorpriser (kr.). De opgøres enten år for år i perioden fra 2005 til 2040 eller som kapitaliserede værdier. Som hovedregel skal alle mer-benefits, der er relateret til OL eller til de inkluderede omkostninger, medregnes. Det er naturligvis ikke alle benefits, der umiddelbart kan opgøres i monetære termer. Der opstilles i nedenstående en oversigt over relevante benefits for situationen med og uden satsningen på OL (inklusiv delmål). Forskellen angiver her igen benefits af OL-satsningen. Også skrapværdier i 2040 af de medregnede investeringsudgifter medregnes som benefits. Tabel 2: Udkast til benefit-opgørelsen i cost-benefit analysen Benefit-komponent Elementer Estimeringsmetode Publikumsværdi Billetindtægter Fribilletter Prognosticering af omsætning baseret på erfaringstal og udvalgte parametre IOC bidrag mv. Sponsorater Overskud ved salg af merchandise Leverandører Værdi af udvidet eller forbedret trafikinfrastruktur, opgjort i forhold til situationen uden OL Værdi af udvidet eller forbedret idrætsanlæg og faciliteter i forhold til situationen uden OL Værdi af udvidet og forbedret overnatningskapacitet, opgjort i forhold til situationen uden OL Værdi af evt. forbedret sikkerhed ved større arrangementer, opgjort i forhold til situationen uden OL TOP sponsorater Nationale sponsorater Veje Metro Busser Cykelstier Bycykler Vedr. delmål Vedr. OL Hotelkapacitet Værdien af forbedret sikkerhed medtages i det omfang, det sparer fremtidige investeringer. Baseres på opdateret viden om niveau og trend Estimeres på grundlag af erfaringstal. Det antages at sponsorater kan anses som betaling for en tilsvarende PR værdi. Estimeres på grundlag af erfaringstal. Estimeres på grundlag af erfaringstal. Forskelsværdien i forhold til situationen uden OL medregnes. Estimat baseres på forventning om faktisk brug. Øget fremkommelighed Kun forskelsværdien i forhold til situationen uden OL medregnes. Estimat baseres på forventning om faktisk brug. Kun forskelsværdien i forhold til situationen uden OL medregnes. Estimat baseres på forventning om faktisk brug. Estimeres på basis af forventninger om fremtidige prioritering og værdsætning af pågældende faciliteter

80 Benefit-komponent Elementer Estimeringsmetode Værdi af udvidet eller forbedret hospitalsudstyr eller ambulanceflåde, opgjort i forhold til situationen uden OL Profilering og markedsføring af København og Danmark Uddannelse, innovation og SMV udvikling Forbedret folkesundhed som følge af større kapacitet af idrætsfaciliteter og øget fokus på sport Værdien af forbedret sikkerhed medtages i det omfang, det sparer fremtidige investeringer. Sportsturisme Kulturturisme Event turisme Erhvervsturisme Anden turisme Andet (erhverv) Værdien af opnået effekt på disse områder Estimeres på basis af forventninger om fremtidige prioritering og værdsætning af pågældende faciliteter Værdien af den profilering OL samt evt. medregnet, opfølgende PR estimeres i forhold til, hvad man i dag er rede til at investere i en tilsvarende effekt på de respektive områder. Værdien heraf estimeres ved sammenligning af omkostningerne pr forventet effekt ved programmer og kampagner med samme type af mål. Kvalitativ vurdering På grundlag af opgørelserne af costs og benefits opstilles et fordelingsskema, der angiver alle konsekvenser for hovedaktørerne, dvs. den nationale olympiske komite (projektøkonomi), Stat og kommuner, og for brugere/erhvervslivet osv. Cost-benefit analysen går herefter ud på at sammenligne benefits med de samfundsøkonomiske omkostninger. Nettoresultatet opgøres som diskonteret nuværdi på opgørelsestidspunktet, og derved opnås et egentligt beslutningsgrundlag. Hvis der nås frem til en positiv netto nuværdi, er satsningen på et OL med de opstillede forudsætninger samfundsøkonomisk rentabel. Der foreslås anvendt en årlig 5% real kalkulationsrentefod samt følsomhedsberegninger med anvendelse af f.eks. 4 og 6% årlig rente. Primo 2006 anvendes her som opgørelsestidspunkt. Endelig kan der i beregningerne tages hensyn til de skatteforvridningstab, der opstår i det omfang arrangementet medfører behov for øget skattefinansiering. I Finansministeriets Vejledning i udarbejdelse af Samfundsøkonomiske Konsekvensvurderinger foreslås anvendt et 20% omkostningstillæg for den del, der netto skal skattefinansieres. 1.2 Economic impact studier Economic impact studier beskriver de økonomiske konsekvenser af OLværtskabet i form af den genererede beskæftigelses- og indkomsteffekt, beregnet ud fra den efterspørgselsforøgelse, som forøgede investeringer, driftsudgifter eller forbrug indebærer. Hertil lægges de afledte økonomiske konsekvenser for samfundet, beregnet med brug af multiplikatorer 9. Metoden fokuserer på beskæftigelse og indkomstskabelse i en region og sigter på at beregne den samlede indkomstskabelse, der følger af de efterspørgselsstimuli et projekt eller en event, som OL tilfører området. De direkte indkomsteffekter beregnes således af enhver udefra kommende anlægs- 9 Sport Canada Policy for hosting International Sport Events:

81 og driftsomkostning eller anden efterspørgselsforøgelse på basis af forudsætninger om regionale værditilvækstandele 10. Metoden bruges primært til vurdering af regionale eller lokale økonomiske effekter. Alle ekstra udgifter, der afholdes af personer, virksomheder eller myndigheder fra aktører udenfor regionen udgør den forøgede efterspørgsel i området. En sådan efterspørgselsforøgelse udefra må betragtes som ønskelig og en samfundsøkonomisk fordel, især hvor der er tale om en region, der har uudnyttet kapacitet og gives regionalpolitisk prioritet, og hvor en øget beskæftigelse på bekostning af andre regioner derfor tilskrives en positiv værdi. Tabel 3: Komponenter af øget efterspørgsel som følge af OL 11 Efterspørgselskomponent Elementer Estimeringsmetode IOC investerings- og driftsudgifter Investeringer Direkte beskæftigelse Andet forbrug under OL Baseres på erfaringstal og estimater i kandidatbyer til OL2012 Udenlandske turisters nettoforbrugsforøgelse (under OL) Udenlandske turisters forbrug (efter OL) Forøget forbrug hos danskere, der bliver i landet i stedet for at rejse ud. Offentlige eller private, nationale og udenlandske investeringer i trafikinfrastruktur, som ikke var foretaget uden OL Offentlige eller private, nationale og udenlandske investeringer i idrætsanlæg og -faciliteter, som ikke var foretaget uden OL Offentlige eller private, investeringer og drift vedr. overnatningsfaciliteter til og med OL. Investeringer og drift vedr. sikkerhed Øgede udgifter vedr. sundhedsvæsen OL turister: OL-udgifter, overnatning og andet Forøget turisme efter OL: Entré vedr. OL faciliteter, overnatning og andet Entreudgifter mv. Overnatningsudgifter Andet Entreudgifter mv. Overnatningsudgifter Andet Veje Metro Busser Cykelstier Bycykler Vedr. delmål Vedr. OL Hotelkapacitet Midlertidig kapacitet, herunder nedrivning Investering og drift af udstyr, herunder til overvågning Øget bemanding herudover Etc. Investering og drift af ambulancer og hospitalsudstyr mm. Øget bemanding på hospitaler Beregninger baseret på erfaringer og viden om turisters daglige forbrug og forventninger om øget turisme Beregninger baseret på erfaringer og forudsætninger om dagligt forbrug for danske turister i Danmark. Beregninger af investeringer og drift med og uden OL Beregninger af investeringer og drift med og uden OL Beregninger af investering og drift med og uden OL Estimater og beregninger Estimater og beregninger 10 Metoden er blevet kritiseret for at betragte afholdte omkostninger i regionen som benefits, uanset om de har nogen værdi. (Se Canadian Centre for Policy Alternatives: Olympic Costs and Benefits, A Cost-Benefit Analysis of the Proposed Vancouver 2010 Winter Olympic and Paralympic Games, February 2003). 11 Efterspørgselseffekterne er her opgjort for hele landet, dvs. kun investeringer, omkostninger og forbrug, der skyldes udenlandske aktører medtages som egentlig efterspørgselseffekt.

82 Efterspørgselskomponent Elementer Estimeringsmetode Omkostninger ved selve gennemførelsen af OL Ministerier: Administration mv. Kommuner: Faciliteter mv. Foreninger: Faciliteter mv. Borgere: Frivillig arbejdskraft Estimater og beregninger Ved opgørelsen af effekter tages her udgangspunkt i en klar afgrænsning af den region, beregningerne skal foretages for. Metoden tager herefter udgangspunkt i de direkte efterspørgselsvirkninger (inklusiv direkte efterspørgsel efter arbejdskraft), der gennem øgede omkostninger, afholdt af aktører udenfor regionen, tilføres som følge af OL-værtskabet. Kategorierne for disse er vist i tabel 3. Hver af de forventede efterspørgselskomponenter estimeres år for år og så vidt muligt pr. omkostningsart. Herefter kan den samlede efterspørgselseffekt pr. omkostningsart opgøres, og på basis af regionale værditilvækstandele og beskæftigelseskoefficienter samt forudsætninger om gennemsnitlig løn og alternativindkomst mv. kan den samlede direkte og indirekte indkomstog beskæftigelseseffekter opgøres. Herefter kan der med anvendelse af en dertil udviklet regional multiplikator 12 beregnes en multiplikatoreffekt, der dog erfaringsmæssigt vil være af meget begrænset størrelse for en dansk region. Det skyldes bl.a., at der efter marginalbeskatningen i første led og efter 25% moms og en relativt høj marginal, regional importkvote er meget lidt tilbage til indkomstgenerering i næste led. Dertil kommer, at den regionale værditilvækstandel af en generel efterspørgselsforøgelse ligeledes er relativt begrænset. Resultatet er et estimat af OL s indkomst- og beskæftigelsesvirkning i den betragtede region. Der tages ikke i beregningerne hensyn til værdien heraf, eller hvorvidt den eventuelt parallelle reduktion i indkomst og beskæftigelse i andre dele af landet er acceptabel eller ønskelig. Economic impact metoden viser derfor primært den regionaløkonomiske effekt, men siger ikke som cost-benefit analysen noget om arrangementets eventuelle fordelagtighed for landet. Metoden kan også anvendes på nationalt niveau og er bl.a. kendt fra simulationsmodellerne Tøbbe (Wonderful Copenhagen) og Støbbe (Idrætsfonden) til beregning af genereret omsætning, beskæftigelse og skat fra en øget turisme henholdsvis fra store sportsbegivenheder. Ved brug af economic impact modellen på nationalt niveau vil indkomst og beskæftigelseseffekten dog blive meget begrænset, idet det kun er efterspørgselsforøgelsen fra udlandet, der her skal medregnes. 1.3 Multiple Account Evaluation En tredje model for vurdering af den samfundsmæssige eller regionale værdi af et OL-værtskab er Multiple Account Evalueringen, der er en udbygning af Economic Impact Evaluation metoden med inddragelse af andre effekter end den regionaløkonomiske, hvor man, udover de økonomiske konsekvenser, 12 Den regionale multiplikator er den factor, den direkte og indirekte beskæftigelses, henholdsvis indkomsteffekt multipliceres med for at bestemme den afledte regionale beskæftigelses henholdsvis indkomsteffekt.

83 også foretager separate vurderinger af de miljømæssige, sociale og eventuelt andre effekter for den betragtede region 13. I en Multiple Account Evaluation af et OL i København kan bl.a. indgå de aspekter, der er vist i tabel 4. Tabel 4: Mulige aspekter i en Multiple Account Evaluation Effektkategori Elementer Vurderingsmåde Regionaludviklingseffekt Beskæftigelse Economic Impact Evaluering Indkomster Offentlige udgifter og skatteprovenu Effekter for borgerne Erhvervsmæssige effekter Sociale effekter Miljøeffekter Stat og kommune: Investeringer Driftsudgifter Skatteprovenu fra øgede indkomster Sparede dagpenge som følge af øget beskæftigelse Oplevelser Internationale kontakter Læring Iværksætter effekt Øget innovation International eksponering Beskæftigelseseffekt Internationale kontakter Trafikale effekter Andet Videreberegning på resultater af Economic Impact Evaluering Surveys og kvalitative analyser Surveys og kvalitative analyser Surveys og kvalitative analyser Beregninger af trafikforøgelse og emission mv. 1.4 Sammenfatning De tre metoder er ikke gensidigt udelukkende men kan ofte supplere hinanden. Economic impact og multiple account vurderingerne har sin relevans til belysning af, hvilken udvikling OL vil kunne generere i værtsregionen under de givne erhvervsmæssige og økonomiske forhold og anvendes derfor normalt i forbindelse med investeringer eller aktiviteter i udviklingsregioner. Med OL i København giver disse metoder måske mindre mening. Beskæftigelseseffekten og den tilhørende indkomsteffekt vil sandsynligvis ikke blive tilskrevet nogen større positiv værdi i en region, der satser stærkt på vækst i videnserhverv. Hertil kommer, at effekten af den konkrete økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation til den tid kan vise sig at gøre en aktivitetsudvidelse uønsket. Såfremt hele landet betragtes som én region vil economic impact metoden indebære en makroøkonomisk beregning. I så fald begrænses efterspørgselsvirkningen til udlændinges ekstraordinære køb af varer og tjenesteydelser, og den beregnede beskæftigelseseffekt vil være lille. Tilbage vil være betalingsbalanceeffekten, som kan vise sig at være af væsentlig betydning. Med den lange tid der vil gå før afviklingen af et OL i København, kan det være vanskeligt at vurdere størrelsen og værdien af en beskæftigelseseffekt 13 Canadian Centre for Policy Alternatives: Olympic Costs and Benefits, A Cost-Benefit Analysis of the Proposed Vancouver 2010 Winter Olympic and Paralympic Games, February 2003

84 i hovedstadsområdet. Økonomiens sammenhænge kan således være ændret markant inden for denne tidsperiode. Resultatet af en Economic Impact Evaluering kan være et interessant og relevant aspekt at belyse ved overvejelserne om at søge at blive værtsnation for OL, specielt hvis der er interesse for den regionale påvirkning. Det er imidlertid kun en cost-benefit analyse, der giver en sammenligning af fordele og ulemper og som derfor kan give svar på, om værtskabet rent samfundsøkonomisk vil være fordelagtig. I denne undersøgelse er det derfor også en cost-benefit analyse, konsulentteamet i udgangspunktet foreslår opstillet. Vi vil i mere begrænset omfang gøre brug af economic impact beregninger til brug for estimeringen af visse benefits, hvor dette er hensigtsmæssigt. Konsulentteamet vil analysere de samfundsøkonomiske omkostninger og benefits, som beskrevet i tabel 1 og 2 gennem en pragmatisk tilgang, hvor: Der tages udgangspunkt i situationen i dag. Det forsøges ikke modelleret, hvordan sammenhængene i økonomien eventuelt måtte se ud om tyve år. Tidligere studier af de samfundsøkonomiske effekter af OL anvendes som primært datagrundlag for analysen af effekterne gennem en benchmarking tilgang. Der i kvantificeringen af effekterne anlægges en minimumstilgang, dvs. vi opgør kun benefits for de effekter, der kan opgøres med rimelig sikkerhed. Øvrige effekter, som f.eks. på sundhedstilstanden i landet, behandles kvalitativt i undersøgelsen. Det er konsulentteamets erfaring fra tidligere projekter af denne karakter, at det vigtigste i forhold til en bred accept af analysens resultater er, at metode- og datagrundlag er solidt og umiddelbart forståeligt. Beregningerne må nødvendigvis bygges på en lang række mere eller mindre dokumenterede forudsætninger. Det det vil dog ikke begrænse troværdigheden af analysen, så længe der er fuld åbenhed og størst mulig enighed om de konkrete forudsætninger, der er anvendt.

85 Bilag 13 Billetindtægter

86 Bilag 13: Billetindtægter Konsulentteamet har valgt at vægte analysen af tilskuerpotentialet i denne undersøgelse højt. Årsagen til dette er, at København og Danmark i OLsammenhæng er en mindre by i et mindre land. Dette kunne betyde begrænsede muligheder for at sælge et tilstrækkeligt antal billetter ved et OL i København og dermed en lav tilskuerbetaling i form af billetkøb. Billetindtægterne udgør en væsentlig del af indtægterne ved afholdelsen af et OL. Ved tidligere OL har billetindtægterne udgjort mellem ca. 20% og 25% af driftsindtægterne bestående af såvel nationale som udenlandske tilskueres entrébetaling 14. For at vurdere den potentielle tilskuerbetaling for et OL i København vil konsulentteamet i dette afsnit opsamle dels de eksisterende erfaringer fra billetsalg ved tidligere afholdte OL og dels de forventninger til fremtidigt billetsalg, som fremgår af kandidatbyernes bud for OL2012. Samtidigt vurderes en række karakteristika ved København, som antages at have indflydelse på tiltrækningen af tilskuere. Analysen af billetindtægterne fokuserer først på følgende punkter: OL s generelle evne til at tiltrække publikum Befolkningsgrundlagets betydning for billetsalget De enkelte byers markedsføring og billetsystemer Betalingsevnens og -viljens indflydelse på billetsalget. Analysen skaber et billede af, hvor stor forklaringskraft de enkelte punkter kan tillægges i forhold til salget af billetter til et OL. På baggrund heraf relaterer vi dernæst disse punkter til følgende specifikke karakteristika for København: Københavns samlede befolkningsgrundlag Betalingsevne og -vilje i Københavns befolkningsgrundlag Danmark og Københavns internationale attraktivitet. Resultatet af analysen er konsulentteamets estimat for, hvor mange billetter der kan afsættes ved afholdelse af et OL i København, samt den forventede indtægt forbundet hermed. Ydermere estimerer konsulentteamet, hvor stor en del af billetindtægterne, der skabes af udenlandske købere. Metode og forudsætninger Det skal noteres, at ikke alle lande har samme tradition som Danmark for statistikopsamling. Derfor er en række af tallene i det efterfølgende behæftet med mindre usikkerhed og behandles ikke kvantitativt, men kvalitativt. Oplysningerne i det følgende skal i forlængelse heraf ses som indikatorer for generelle tendenser. Mere specifikt har det ikke været muligt at indhente pålidelige data om BNP pr. indbygger for tidligere værtsbyer på afholdelsestidspunktet. De anvendte tal er derfor enten dækkende for hele det pågældende land eller angivelser for værtsbyernes BNP pr. indbygger i årene efter afholdelsen af OL. 14 Official Report of the Games of the XXV Olympiad, 1994, s: 60 The Official Report of the Centennial Olympic Games, 1998, Official report of the XXVII olympiad, 2002

87 Specielt er tal for Athen behæftet med usikkerhed. Dette skyldes to faktorer - dels foreligger den officielle evaluering af det afholdte OL2004 ikke endnu, og dels er overleveringen af OL-information fra OL-afholdelsesorganisationen til det græske kulturministerium ikke fuldført. På denne baggrund skal sammenligninger omkring tilskuere og billetindtægter ved OL2004 i Athen tages med forbehold. Befolkningstallene for de enkelte værts- og kandidatbyer byer er tillige behæftet med en grad af usikkerhed. Usikkerheden skyldes, at de administrative afgrænsninger mellem by og ikke-by i de enkelte lande er forskellige. Dette gør sammenligningen af befolkningstallene usikre. Alle talværdier, som angiver pengebeløb, er omregnet til danske kroner efter kursen på den oprindelige valuta 1. januar i kildens udgivelsesår. Derefter er beløbene fremskrevet til 1. jan 2005 værdi efter forbrugerprisindekset i Danmark. Tal behæftet med usikkerhed vil i de efterfølgende tabeller være markeret med *. Specifikke årsager til usikkerheder, der rækker ud over nærværende generelle bemærkninger, vil enten blive behandlet direkte i teksten eller i fodnoter. Det skal bemærkes, at værtsbyen skal forsyne den olympiske familie og medierne med OL-billetter uden beregning. Disse billetter indgår i de herefter følgende opgivelser af antal solgte billetter. Vi tager højde for dette forhold i de afsluttende afsnit, hvor indkomstpotentialet ved billetsalget beregnes. 1.1 OL s generelle evne til at tiltrække publikum I tabellen nedenfor oplistes antal af solgte billetter ved tidligere OL, og det budgetterede antal solgte billetter for OL2012. Tabel 7: Antal solgte billetter ved tidligere og planlagte OL 15 Værtsbyer Faktisk/ forventet antal solgte billetter (mio.) Antal (budgetterede) solgte billetter ift. total antal udbudte Barcelona ,0 80% Atlanta ,3 82% Sydney ,7 88% Athen ,8 * 72%* Kandidatbyer OL2012 Paris 6,4 81% London 7,6 82% New York 9,0 82% Moskva 6,6 82% Madrid 9,2 87% 15 Kilder: 2006 Marketing Fact File, IOC, 2005, samt Officielt budmateriale: Paris 2012 Candidate City, London 2012 Candidate City, New York City 2012 Candidate City, Moskva 2012 Candidate city, Madrid 2012 Candidate city.

88 Tabellen viser, at antallet af solgte billetter fra OL1992 i Barcelona til OL1996 i Atlanta blev næsten tredoblet fra 3,0 mio. stk. til 8,4 mio. stk. Ved OL2000 i Sydney falder antallet af solgte billetter til 6,7 mio. stk., men udgør dog stadigt mere end dobbelt så mange som ved OL1992 i Barcelona. Faldet i antal solgte billetter fra OL1996 til OL2000 vil konsulentteamet tilskrive Australiens og dermed også Sydneys geografisk isolerede placering. Med hensyn til faldet fra 6,7 mio. solgte billetter i Sydney til de 3,8 mio. solgte billetter i Athen tillægger konsulentteamet tre specifikke forhold betydning. For det første vurderer vi, at OL i Athen generelt var mindre velplanlagt end de tre tidligere OL. Derfor kom der først gang i billetsalget relativt sent før OL s start samt sent under selve OL. For det andet tillægger vi det betydning, at eftervirkningerne af terrorangrebet d. 9. september 2001 har afskrækket mange turister, fortrinsvist amerikanere, fra både at flyve og færdes ved store events. For det tredje er Athen så varm i august måned, at grækerne normalt flygter derfra og holder ferie væk fra byen i den periode, hvor OL afholdtes. Konsulentteamets vurdering af disse tre forhold er sket på baggrund af avisartikler i den internationale presse. Det er konsulentteamets vurdering, at der er tale om en generel positiv udviklingstendens i tilskuerinteressen siden OL1992, hvilket også illustreres af det budgetterede antal solgte billetter i kandidatbyernes bud på OL2012. Tabellen viser, at de fem kandidatbyer til OL2012 budgetterede med et antal solgte billetter på mellem 6,4 mio. stk. og 9,2 mio. stk. Alle kandidatbyerne budgetterede med at sælge mellem 81% og 87% af det udbudte antal billetter, hvilket også svarer til erfaringerne fra OL1992 til OL2000, hvor mellem 80% og 88% af de udbudte billetter blev solgt. Konsulentteamet vurderer således, at det vil være muligt at sælge over 80% af de udbudte billetter ved et OL - stort set uanset den totale udbudte mængde. Ca. 20% af det udbudte antal billetter bliver erfaringsmæssigt ikke solgt ved et OL, hvilket vi hovedsageligt vil tilskrive en svigtende tilskuerinteresse ved især de indledende runder for de mindre populære sportsgrene på OLprogrammet.

89 1.2 Befolkningsgrundlagets betydning for billetsalget Tabel 8: Befolkningsgrundlag 16 Faktisk/ forventet antal solgte billetter (mio.) Befolkningstal, OL-by (mio.) Befolkning indenfor radius af 500 km (mio.) Værtsbyer Barcelona ,0 1,6 47,4 Atlanta ,3 0,4 28,0 Sydney ,7 4,1 6,4 Athen ,8 * 3,4 24,1 Kandidatbyer OL2012 Paris 6,4 2,1 83,0 London 7,6 7,4 58,1 New York 9,0 8,0 67,1 Moskva 6,6 8,5? 17 Madrid 9,2 5,8 53,7 De tidligere værtsbyer og kandidatbyer nævnt i Tabel 8 havde/har alle en betragtelig befolkningsstørrelse på mellem 1,6 mio. og 8,5 mio. indbyggere, mens Atlanta dog i 1996 kun havde ca. 0,4 mio. indbyggere. Som det ses af Tabel 12, så har dette forhold ikke haft nogen negativ effekt på billetsalget ved OL1996, hvor der blev solgt 8,4 mio. stk. I Tabel 8 er vist befolkningsgrundlaget inden for en dagsrejse med bil, svarende til 500 km. Tabellen viser, at Atlanta i 1996 havde et relativt stort befolkningsmæssigt opland, hvilket vi vurderer, har kompenseret for det relativt lille befolkningstal i selve Atlanta. Sydney, som var værtsby for OL2000, havde et relativt lavt befolkningsgrundlag, hvor der inden for en radius af 500 km i år 2000 blot boede 6,4 mio. indbyggere. Konsulentteamet vurderer, at dette er forklaringen på nedgangen i tilskuerantallet i Sydney i forhold til Atlanta. Tilskuerantallet ved OL2000 i Sydney har dog også nydt godt af den generelle positive udviklingstendens i tilskuerinteressen siden OL1992. På baggrund af ovenstående gennemgang af sammenhængen mellem antal solgte billetter og befolkningsgrundlaget vil konsulentteamet konkludere, at 16 De relevante oplysninger er genereret på følgende hjemmesider: Dette er suppleret med oplysninger fra følgende materiale: : 2006 Marketing Fact File, IOC, Samt Officielt budmateriale: Paris 2012 Candidate City, London 2012 Candidate City, New York City 2012 Candidate City, Moskva 2012 Candidate city, Madrid 2012 Candidate city. 17 Vi har ikke kunne finde oplysninger på befolkningstallet inden for en radius af 500 km for Moskva. Vi har dog fundet frem til, at der i Moskva inklusiv forstæder bor ca. 13,5 mio. mennesker.

90 en værtsbys befolkningsgrundlag inden for en radius af 500 km er af væsentlig betydning for billetsalget ved et OL 18. Som det fremgår af tabel 2 havde Barcelona i 1992 et væsentligt større befolkningsgrundlag indenfor 500 km i forhold til Atlanta i Det er derfor også konsulentteamets vurdering, at stigningen i antal solgte billetter fra OL1992 i Barcelona til OL1996 i Atlanta (fra 3,0 mio. stk. til 8,4 mio. stk. - jf. tabel 2) ikke kan forklares på baggrund af forskel i befolkningsgrundlaget indenfor 500 km. Vi inddrager i stedet de enkelte byers markedsføring som forklarende faktor. 1.3 De enkelte byers markedsføring og billetsystemer I den officielle evaluering fra OL1996 i Atlanta lægges der stor vægt på at beskrive både det store fokus på planlægning af billetsalget og anvendelsen af et internetbaseret salgssystem. Heraf fremgår det, at Atlanta var den første OL-værtsby, som anvendte en hjemmeside til salg af bl.a. billetter 19. Det var for Atlantas OL-arrangører et erklæret mål at gøre OL1996 til det mest tilgængelige nogensinde 20. Som det ses af tabel 2, lykkedes dette for arrangørerne. Det er desværre ikke muligt at sammenligne disse forhold med OL1992 i Barcelona. I den officielle evaluering er der ikke beskrevet særlige tiltag omkring markedsføring og salg af billetter, og desuden er salgskanaler som internettet heller ikke nævnt 21. Det er dog konsulentteamets vurdering, at internettet som salgskanal i 1992 ikke var særligt udbredt og veludviklet. Ved OL2000 i Sydney var der også stor fokus på markedsføring, og arrangørerne forsøgte at genbruge det billetsystem, som havde været så velfungerende ved OL1996 i Atlanta. Systemet kom dog ikke til at fungere tilfredsstillende, og arrangørerne skiftede derfor to år før OL til et nyt system, som også solgte billetter via internettet. Det nye system havde dog problemer i forhold til korrespondancen med økonomistyringssystemet og den officielle hjemmeside 22. Det er konsulentteamets vurdering, at disse problematiske faktorer kan have haft indflydelse på det endelige antal solgte billetter ved OL2000. Som det ses af tabel 1 blev der på trods af problemerne med billetsystemerne ved OL2000 i Sydney alligevel solgt hele 88% af de udbudte billetter. Denne relativt høje salgsprocent vurderer konsulentteamet skyldtes, at arrangørerne indførte en politik om at sælge en del af billetterne i særlige pakker, som bestod af både attraktive og ikke så attraktive billetter 23, og at arrangørerne på den måde alligevel havde succes med sin markedsføringsstrategi. 18 Grænsen på 500 km er valgt ud fra en vurdering af, at områdets indbyggere inden for denne afstand vil kunne komme frem og tilbage (i egen bil eller med et andet transportmiddel) til en OL-konkurrence inden for den samme dag og dermed have relativt let adgang. Det hensigtsmæssige i at anvende 500 km grænsen som grundlag for beregningerne er bekræftet af IOC-transporteksperten professor Philippe Bovy. 19 The Official Report of the Centennial Olympic Games, The Official Report of the Centennial Olympic Games, Official Report of the Games of the XXV Olympiad, Official report of the XXVII olympiad, Official report of the XXVII olympiad, 2002

91 Forskellen i satsningerne på markedsføringen i Barcelona, Atlanta og Sydney afspejles i budgetterne. I tabellen herefter gengives de respektive billetsalgs- og marketingsbudgetter. Tabel 9: Billetsalgs- og marketingsbudgetter 24 Antal solgte billetter (mio.) Billetsalgs- og marketingbudget (mio.) Værtsbyer Barcelona 92 3,0 142 Atlanta 96 8,3 396 Sydney 00 6,7 364 Athen ,8* - Som det ses er billetsalgs- og marketingsbudgetterne i Atlanta og Sydney mellem to til tre gange så store, som de var i Barcelona. Denne forskel er så markant, at den kan være en stor del af forklaringen på, hvorfor der både i Atlanta og Sydney sælges væsentlig flere billetter end i Barcelona. Konsulentteamet vurderer på baggrund af ovenstående, at den store stigning i billetsalget fra OL1992 til OL1996 hovedsageligt kan tilskrives en skærpet opmærksomhed mod og professionalisering af markedsføringsarbejdet og salget af billetter til OL-turister fra hele verden. I den forbindelse har internettets stigende anvendelighed og væksten i billetsalgs- og markedsføringsbudgetterne en stor betydning. 1.4 Betalingsevnens/-viljens indflydelse på billetsalget En anden vigtig faktor, som konsulentteamet har valgt at inddrage i analysen af tilskuerpotentialet, er betalingsevnen og -viljen hos befolkningsgrundlaget. Betalingsevnen hos en tilskuer afhænger især af indtægtsniveauet udtrykt ved bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger. BNP pr. indbygger for de tre værtsbyer og de fem kandidatbyer er vist i følgende tabel. 24 Kilder:2006 Marketing Fact File, IOC, 2005, Official Report of the Games of the XXV Olympiad, 1994, The Official Report of the Centennial Olympic Games, 1998, og Official report of the XXVII Olympiad, Data fra OL2004 i Athens billetsalgs- og marketingbudget er ikke offentliggjort

92 Tabel 10: BNP pr. indbygger 26 Faktisk/ forventet antal solgte billetter (mio.) BNP pr. indbygger (1.000 kr.) Værtsbyer Barcelona ,0 127* Atlanta ,3 244* Sydney ,7 190* Athen 3,8* 114* Kandidatbyer OL2012 Paris 6,4 411 London 7,6 272 New York 9,0 294 Moskva 6,7 44 Madrid 9,2 172* Tabellen viser, hvorledes Barcelona og Athen havde et forholdsvist beskedent BNP på kun henholdsvis og kr. pr. indbygger og samtidigt kun solgte 3,0 og 3,8 mio. billetter. Atlanta solgte derimod 8,4 mio. billetter og havde det højeste BNP af værtsbyerne på 244 kr. pr. indbygger. Sydney ligger højest, både hvad angår BNP pr. indbygger og antal solgte billetter mellem Barcelona og Sydney. Der tegner sig altså et klart billede af at BNP pr. indbygger for værtsbyen har haft betydning for antallet af solgte billetter ved OL. Størstedelen af kandidatbyernes indbyggere (indbyggere i Moskva dog undtaget), har en betalingsevne på ca kr. eller der over. Paris skiller sig ud ved at have et særskilt højt BNP pr. indbygger. Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng at spore mellem forskellene i BNP pr. indbygger i kandidatbyerne og de forventede antal solgte billetter. Betalingsviljen hos en tilskuer vil efter vores vurdering primært afhænge af sports- og OL-interessen hos det potentielle publikum. Lokale forhold kan her spille en stor rolle, for hvilke idrætsgrene der vil være mere populære i forhold til andre. Det har ikke været muligt at indhente information om sports- og OL-interessen blandt de nævnte værtsbyer og kandidatbyer, som direkte belyser betalingsviljen. Konsulentteamet antager dog, at det er fordrende for betalingsviljen, hvis værtslandets sportsfolk deltager på finaleniveau i OL-disciplinerne, da dette alt andet lige må skærpe OL-interessen i værtslandet. Som indikator for dette gengives nedenfor en oversigt over de tidligere OL-værtslandes medaljehøst. 26 De relevante oplysninger er genereret på følgende hjemmesider: Dette er suppleret med oplysninger fra følgende materiale: The Cost of Olympic Gold, Standard and Poor, 2005, 2006 Marketing Fact File, IOC, 2005, samt officielt budmateriale: Paris 2012 candidate city, London 2012 candidate city, New York City 2012 candidate city, Moskva 2012 candidate city, Madrid 2012 candidate city.

93 Tabel 11: Værtslandenes medaljehøst 27 Antal solgte billetter (mio.) Vundne medaljer Andel af alle medaljer Barcelona ,2 22 3% Atlanta , % Sydney ,7 58 6% Athen ,8* 18 2% Som tabellen viser, har USA vundet en meget stor del (12%) af medaljerne ved OL i Atlanta Samtidigt blev der her solgt flest billetter sammenlignet med de øvrige OL. Australien vandt ved afholdelse af OL2000 i Sydney 6% af medaljerne og solgte næstflest billetter. De to øvrige byer har både vundet færrest medaljer ved de respektive OL og solgt færrest billetter. Der tegner sig på den baggrund et overordnet billede af, at værtslandets medaljehøst kan have betydning for salget af indenlandske billetter. Men mere afgørende er det måske, hvor mange idrætsudøvere fra værtsnationen, der deltager i finalerne i de respektive idrætsgrene. Dette har det ikke af ressourcemæssige grunde været muligt at opgøre. Konsulentteamet lægger dog afgørende vægt på, at befolkningsgrundlaget har den største og afgørende betydning for billetsalget. Netop befolkningsgrundlaget, antager vi også, har stor betydning for et lands medaljehøst. Dette underbygges af, at det stort set er de samme store lande, som vinder flest medaljer ved OL. Der er altså tale om, at både billetsalg og medaljehøst er afhængige af befolkningsgrundlaget. Dette forklarer også, hvorfor antallet af solgte billetter og medaljehøsten samvarierer. Det har ikke været muligt at indhente yderligere vurderinger af/datamateriale for, hvorvidt købet af OL-billetter har fortrængt tilskuerens alternative anvendelse til andre sportsarrangementer i de enkelte lande, da der heller ikke her er tilgængelig information fra de tidligere værtsbyer. Et OL er dog så stor en begivenhed, at konsulentteamet på baggrund af de relative høje salgsprocenter i Tabel 7 antager, at der generelt vil være stor tilskuerinteresse i alle lande for et OL og dermed en relativ høj betalingsvilje. 1.5 Sammenfatning af analyse fra tidligere værtsbyer og kandidatbyer På baggrund af ovenstående analyse kan konsulentteamet sammenfatte følgende: Erfaringerne fra tidligere OL og prognoserne for OL2012 viser, at det vil være muligt for arrangørerne af et OL at sælge over 80% af de udbudte billetter. Der har været en tendens til stigende billetsalg siden OL1992 i Barcelona 27 Oplysninger trukket på

94 Den stigende tendens skyldes primært øget fokus på markedsføring og anvendelse af inteettet som salgskanal Størrelsen af befolkningsgrundlaget inden for en radius af 500 km af værtsbyen har en væsentlig betydning for antallet af solgte billetter Befolkningens betalingsevne, indikeret ved BNP pr. indbygger, har positiv betydning for antallet af solgte billetter ved et OL. 1.6 Tilskuerpotentialet ved et OL i København I forhold til de ovennævnte værtsbyer og kandidatbyer har København sine egne karakteristika i relation til både befolkningsgrundlag, betalingsevne/- vilje og attraktivitet. For at vurdere tilskuerpotentialet ved et OL i København vil disse karakteristika blive analyseret i det følgende og løbende blive sammenholdt med ovenstående analyse af antal solgte billetter fra tidligere værtsbyer fra OL1992 til OL2000 og antal budgetterede solgte billetter fra de fem kandidatbyer Københavns samlede befolkningsgrundlag Sammenlignet med de fem kandidatbyer til OL2012 er København en mindre by med et mindre befolkningsgrundlag i selve byen. Men hvordan ser billedet ud, hvis vi sammenligner med befolkningsgrundlaget inden for en radius af 500 km.? For at belyse dette opstiller konsulentteamet på næste side befolkningstallene for København, Danmark og de dele af Nordeuropa, som ligger inden for en radius af 500 km fra København.

95 Tabel 12: Københavns befolkningsgrundlag 28 Områder inden for en radius af 500 km fra København Indbyggere inden for en radius af 500 km fra København København (Københavns Amt) Danmark (inkl. København) Nordtyskland Delstaterne: Bremen, Niedersachen, Sachsen-Anhalt, Berlin, Mechlenburg-Vorpommern, Hamburg og Schlesvig Holstein Sydsverige Kommunerne: Stockholm, Södermanland, Jönköping, Kalmar, Kronoberg, Blekinge, Östergötland, Skåne, Halland, Västra Götaland, Värmland og Örebro Norge Kommuner: Oslo og Østfold Total Som tabellen viser, bor der kun ca personer i København (inkl. Frederiksberg) og ca. 5,5 mio. personer i hele Danmark. København ligger dog i en region, som har en ganske betragtelig befolkning. Således bor der tæt på 35 mio. personer indenfor en radius af 500 km fra København. Indenfor denne radius ligger de i tabellen anførte områder i Nordtyskland, Sverige og Norge. Den del af Polen, som i fugleflugtslinie ligger inden for 500 kmgrænsen, er dog fravalgt på grund af mangel på data. De 35 mio. indbyggere, indenfor en radius af 500 km fra København, er et større befolkningsgrundlag set i forhold til både Atlanta (28,0 mio. indbyggere) og Sydney (6,4 mio. indbyggere), hvor OL blev afholdt i henholdsvis 1996 og 2000 jf. tabel 2. Samtidigt er det kun cirka 5 mio. indbyggere færre, end det var tilfældet ved OL1992 i Barcelona (47,4 mio. indbyggere). Set i forhold til kandidatbyerne for OL2012 bor der dog gennemsnitligt dobbelt så mange personer omkring de fire 29 store byer, der bød på OL2012. Gennemsnitligt udgør befolkningsgrundlaget for disse byer 65,5 mio. indbyggere (jævnfør Tabel 8.) På grundlag af ovenstående vurderer konsulentteamet, at København, hvad befolkningsgrundlag angår, befinder sig på samme niveau som både værtsbyerne Barcelona og Atlanta og over niveauet for Sydney. I forhold til kandi- 28 Kilder: Tallene er trukket på de nationale statistikbanker på følgende hjemmesider: Tallene for Danmark og Sydsverige er fra 2003, mens de øvrige tal er fra Moskva er udeladt på grund af mangel på data.

96 datbyerne for OL2012 er Københavns befolkningsgrundlag mindre, men hertil skal det bemærkes, at kandidatbyerne for OL2012 bestod af en række af verdens vigtigste metropoler. 1.7 Betalingsevne/-vilje i Københavns befolkningsgrundlag Betalingsevnen for de 35 mio. i Københavns befolkningsgrundlag, indikeret ved BNP pr. indbygger, ses i nedenstående tabel. Tabel 13: Betalingsevne i Danmark og områder af Nordeuropa 30 BNP pr. indbygger (1.000 kr.) Danmark (inkl. København) 259 København (inkl. Frederiksberg) 413 Nordtyskland 181 Delstaterne:Bremen, Niedersachen, Sachsen-Anhalt, Berlin, Mechlenburg-Vorpommern, Hamburg og Schlesvig Holstein Sydsverige 226 Kommunerne: Stockholm, Södermanland, Jönköping, Kalmar, Kronoberg, Blekinge, Östergötland, Skåne, Halland, Västra Götaland, Värmland og Örebro Norge * Kommuner: Oslo og Østfold Vægtet gennemsnit Kilder: Tallene er trukket på de nationale statistikbanker på følgende hjemmesider: Tallene for Danmark og Sydsverige stammer fra 2003, mens de øvrige tal er fra På grund af mangel på data er BNP pr. indbygger i Oslo og Østfold tal svarende til hele Norge.

97 Tabellen viser, at BNP pr. indbygger i København er kr. Dette er væsentligt højere end for de tidligere værtsbyer (jf. Tabel 10). Det skal også bemærkes, at fire af kandidatbyerne for OL2012 har et BNP pr. indbygger mellem og kr. Kun Paris ligger på samme niveau med København med kr. i BNP pr. indbygger. I de medtagne områder af Tyskland, Sverige og Norge er betalingsevnen lidt lavere end de anførte værdier for værts- og kandidatbyerne. Dette skyldes, at tallene for områderne i Tyskland, Sverige og Norge dækker både by- og landområder, hvorimod tallene for værts- og kandidatbyerne kun dækker byområder. Her er BNP pr. indbygger traditionelt set højere end i landområderne. På baggrund af tallene i Tabel 13 konstaterer konsulentteamet, at den gennemsnitlige betalingsevne på kr. pr. indbygger i de medtagne områder af Tyskland, Sverige og Norge er næsten lige så god som i Danmark. Niveauet i Danmark er højest i København, hvor det ligger over niveauet i både værts- og kandidatbyerne. På baggrund heraf konkluderer konsulentteamet, at betalingsevnen i befolkningsgrundlaget inden for en radius af 500 km fra København er høj og danner et godt udgangspunkt for billetsalget ved afholdelse af et OL i København. En høj betalingsevne giver befolkningerne i Nordeuropa mulighed for at købe billetter til OL-konkurrencer i København. Det er dog også væsentligt for tiltrækningen af tilskuere, om befolkningsgrundlaget har den fornødne betalingsvilje til køb af OL-billetter. Konsulentteamet har til belysning heraf valgt at tage udgangspunkt i befolkningerne i Tyskland, Sverige og Norges vilje til at betale for ferier. Argumentet for dette er, at det at købe billetter til et OL nødvendigvis medfører rejseaktivitet og ferie i værtsbyen. Derfor må viljen til at betale for OL-billetter og viljen til at betale for ferier være beslægtet Som et udtryk for betalingsviljen i forhold til ferie og rejser opstiller vi nedenfor en oversigt over, hvor stor en rejseaktivitet henholdsvis tyskere, svenskere og nordmænd generelt udviser 32. Brutto-rejseintensiteten indikerer, hvor mange rejser der blev foretaget i det pågældende land pr. 100 indbyggere i det pågældende år Netto-rejseintensiteten indikerer, hvor stor en andel af den voksne befolkning i det pågældende land der gennemførte en rejse af mindst fem dages varighed i det pågældende år. 32 Tallene stammer fra en undersøgelse udført for Danmarks Turistråd i 1997 og viser den totale befolkning i landene og altså ikke kun befolkningen i områderne indenfor en radius af 500 km af København.

98 Tabel 14: Rejseaktivitet 33 Brutto-rejseintensitet Netto-rejseintensitet Tyskland 98 74% Sverige % Norge % Europæiskgennemsnit 88 58% Sammenlignet med det generelle europæiske niveau på 88% og 85% er både brutto- og nettotallene for alle tre lande høje. Dette betyder, at der ifølge brutto-rejseintensiteten foretages forholdsvist mange rejser i de tre lande, og at disse rejser, som følge af den høje netto-rejseintensitet, er fordelt relativt bredt blandt befolkningen. Dette er et godt udgangspunkt for tiltrækningen af tilskuere fra de nærliggende lande ved et OL i København. På baggrund af ovenstående vurderer konsulentteamet, at Københavns befolkningsgrundlag i en radius af 500 km har en høj betalingsevne og en relativt stor vilje til at betale for rejseaktiviteter og dermed også vilje til at betale for OL billetter. 1.8 Danmarks og Københavns internationale attraktivitet Ovenstående vurdering bygger på en forudsætning om, at de nationale grænser ikke har en hæmmende effekt på tilskuer- og turisttiltrækningen, så den gode betalingsevne og -vilje i de nærliggende lande også rettes mod Danmark. Ifølge analyser foretaget af VisitDenmark skal et lands befolkning have en vis erfaring med at rejse til et andet land, for at dette land bliver aktuelt som potentiel fremtidig destination 34. For at belyse dette har vi i nedenstående tabel vist en oversigt over rejsevaner for tyskere, svenskere og nordmænd - fordelt på en række feriedestinationer. 33 Danmarks Turistråd: Sammenfattende Screeningsanalyse, Danmarks Turistråd: Sammenfattende Screeninganalyse, 1999

99 Tabel 15: Rejsevaner for turister i Danmarks nabolande Befolkningsandel som har besøgt Danmark i mere end 5 dage Lande som besøges mere end Danmark Lande som besøges mindre end Danmark Tyskland 18% Holland, Frankrig, Schweiz, Østrig, Spanien, Italien, Grækenland Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Tyrkiet Sverige Norge 58% Ingen 58% Ingen Norge, Finland, Storbritannien, Holland, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Østrig, Spanien, Italien, Grækenland, Tyrkiet Norge, Finland, Storbritannien, Holland, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Østrig, Spanien, Italien, Grækenland, Tyrkiet Tabellen viser, at 58% af både nordmænd og svenskere har anvendt Danmark som feriemål, hvilket gør Danmark til det mest benyttede feriemål. Med hensyn til tyskernes rejsemål bliver Danmark ikke overraskende overgået af Tysklands øvrige store nabolande (men Norge, Sverige, Finland, Storbritannien og Tyrkiet er dog mindre attraktive for tyskerne som rejsemål). Af tabellen ses det, at 18% af tyskerne tidligere har afholdt ferie i Danmark, og de 18% viser, at tyskerne ikke er fremmede over for tanken om at holde ferie i Danmark. På baggrund af ovenstående vurderer konsulentteamet, at Danmark i forhold til både Tyskland, Sverige, Norge kan betegnes som et potentielt fremtidigt rejsemål og dermed et godt udgangspunkt for at tiltrække OL-turister til København. Dette underbygges af tallene i nedenstående Tabel 16. Tabellen viser, hvor stor en del af den svenske og tyske befolkning, der angiver Danmark som et af de feriemål, de vil overveje næste gang, de skal på ferie. Skemaet er opdelt i henholdsvist korte ferier på en til tre dage og lange ferier på fire dage eller mere.

100 Tabel 16: Fremtidig ferieafholdelse 35 Befolkningsandel som vil overveje Danmark Lande der overvejes oftere end Danmark Lande der overvejes lige så ofte eller sjældnere end Danmark Korte ferier Nordtyskland 8% Tyskland, Frankrig, Holland, England, Østrig, Italien Spanien, Tjekkiet, Belgien, Schweiz, Sverige, Finland, Grækenland, Norge, Polen, Portugal, Ungarn, USA, Irland, Kroatien og Slovenien Sverige 27% Sverige England, Norge, Tyskland, Finland, Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland, Irland, Tjekkiet, Østrig, Belgien, Holland, Polen, Portugal, Schweiz, Ungarn, USA, Kroatien, Slovenien Lange ferier Nordtyskland 5% Spanien, Tyskland, Italien, Grækenland og USA Østrig, Frankrig, Tyrkiet, England, Holland, Sverige, Egypten, Norge, Portugal, Bulgarien, Irland, Kroatien, Slovenien, Schweiz, Sydafrika, Ungarn, Finland, Polen, Thailand, Tjekkiet og Belgien Sverige 5% Spanien, Grækenland, Sverige, Thailand, Italien, England, USA, Frankrig Norge, Tyskland, Tyrkiet, Bulgarien, Egypten, Finland, Portugal, Sydafrika, Østrig, Irland, Polen, Schweiz, Tjekkiet, Ungarn, Holland, Kroatien, Slovenien, Belgien Tabellen viser, at over en fjerdedel af svenskerne vil overveje Danmark som feriemål næste gang, de skal på en kortere ferie. Her er Danmark det næstmest populære ferieland efter Sverige selv. 8% af tyskerne overvejr Danmark som feriemål ved næste korte ferie, hvilket placerer Danmark på en 7.- plads. Når det drejer sig om lange ferier falder både tyskernes og svenskernes tendens til at overveje Danmark til fordel for sydligere beliggende og mere eksotiske feriemål. Samlet set tegner oplysningerne i tabellen et billede af, at Danmark i forhold til andre europæiske lande overvejes relativt ofte som feriemål. Denne tendens er stærkest, når det drejer sig om korte ferier på mellem én og tre dage. At Danmarks primære turistmarked er Skandinavien 35 Danmarks Turistråd: Sætter vi spor, 2003

101 underbygges af information indhentet gennem Wonderful Copenhagen. Data herfra viser, at halvdelen af Københavns overnattende gæster stammer fra Skandinavien, og at i alt 82% af overnatningerne foretages af europæere. Samtidigt fremhæves det, at København på det svenske og norske marked er meget konkurrencedygtig. Derimod halter Danmark lidt bagefter på det tyske marked 36. Samlet vurderer konsulentteamet, at den påviste høje rejseintensitet har resulteret i, at store dele af de tre landes befolkninger tidligere har afholdt ferie i Danmark. Samtidigt angiver en forholdsvis stor del af befolkningerne, at de ser Danmark som et potentielt feriemål i fremtiden - specielt med henblik på kortere ferier. På baggrund af dette vurderer konsulentteamet, at der er gode muligheder for også at tiltrække disse til et OL i København. Ovenstående vurdering bygger på en forudsætning om, at det der får tyskere, svenskere og nordmænd til at komme til Danmark på ferie, også er det, som vil kunne trække dem til OL i København. En imageanalyse udført for VisitDenmark i 2003 viser, at Danmark som feriemål både i Tyskland, Sverige og Norge hovedsagligt forbindes med værdierne gengivet i nedenstående figur: Tabel 17: Danmarks værdiprofil 37 Værdiprofil Nordtyskland Ro og stilhed, Trygt, Frihed, Forkælelse Sverige Sjovt, Humoristisk, Fællesskab, Charmerende, Trygt, Frihed Norge Uformelt, Sjovt, Trygt, Frihed, God mad, Humoristisk, Charmerende, Fællesskab, Nydelse Værdiprofilen viser, at Danmark hovedsageligt opfattes som et hyggeligt sted at holde ferie. Denne tendens understreges af, at en meget stor del af de foretrukne ferieformer for alle tre nationaliteter er ferier i feriehuse, - lejligheder og -hoteller, hvor familielivet er det primære. Storbyferie i Danmark, som er det, der kommer tættest på en rejse til et OL som tilskuer, er dog populære i både Sverige og Norge 38. Som det tidligere er omtalt, halter Danmark lidt efter på det tyske marked. Dette skyldes ifølge Wonderful Copenhagen, at Danmark og København her har et imageproblem. Danmark og København opfattes som et ferieland og slet ikke som en moderne metropol 39. Wonderful Copenhagen gør samtidigt opmærksom på, at København set i et europæisk perspektiv står ganske godt. København befinder sig således i det midterste af tre lag af europæiske byer. I det øverste lag befinder byer som London, Paris, Rom, Berlin, Madrid, Prag og Barcelona sig. I det andet lag 36 Interview med udviklingsdirektør hos Wonderful Copenhagen Peter Hansen samt modtaget materiale fra Wonderful Copenhagen 37 Danmarks Turistråd: Sætter vi spor, Danmarks Turistråd: Sammenfattende screeningsanalyse 39 Interview med udviklingsdirektør hos Wonderful Copenhagen Peter Hansen samt modtaget materiale fra Wondeful Copenhagen

102 befinder København sig sammen med Amsterdam, Budapest, Edinburgh, Lissabon, Milano og Stockholm. I laget under findes byer som Oslo, Stuttgart, Nice og Helsingfors. Desuden er det Europæiske turistmarked stadigt voksende, og Københavns vækst stiger mere end gennemsnittet. Dette er ensbetydende med, at også Københavns markedsandel er voksende 40. Konsulentteamet vurderer på den baggrund, at København har et godt udgangspunkt for at tiltrække turister til et OL, men at det ikke umiddelbart kan forventes, at de tyskere, svenskere og nordmænd, som i dag besøger Danmark, også automatisk vil tiltrækkes af et OL i København. Danmark og København har specielt i Tyskland et imageproblem, som gør, at betalingsviljen rettet imod OL-billetter hos befolkningsgrundlaget i en radius af 500 km fra København er usikker. 1.9 Sammenfatning Som en opsummering på ovenstående afsnit vurderer konsulentteamet, at befolkningsgrundlaget for salg af billetter til et OL i København er tilstrækkeligt stort og svarer til, hvad der tidligere har vist sig nødvendigt. Desuden vurderer vi, at det vil være muligt at afsætte over 80% af de udbudte billetter baseret på erfaringer fra tidligere værtsbyer for OL1992 til OL2000 og kandidatbyerne for OL2012. Samtidigt er betalingsevnen (udtrykt ved BNP pr. indbygger) i København, Danmark og den resterende del af befolkningsgrundlaget indenfor en radius af 500 km fra København på højde med, hvad der har været tilfældet for de tidligere værtsbyer. Tilmed er betalingsevnen i selve København højere end i nogen af de anførte værts- og kandidatbyer. Befolkningsgrundlaget i Oslo-området, Sydvestsverige og Nordtyskland er de største turistmarkeder for Danmark, og indbyggerne i disse områder udviser relativ stor vilje til at bruge penge på ferier i Danmark. På den baggrund vurderes Danmark som helhed at være attraktiv for tyske, svenske og norske turister samt generelt på europæisk plan. Men det som disse befolkninger efterspørger i Danmark under deres ferie, er imidlertid ikke det, som København vil kunne tilbyde dem i forbindelse med afholdelsen af et OL. På den baggrund vurderer konsulentteamet, at det vil være nødvendigt at fokusere på og afsætte forholdsvist store midler til markedsføring af København og et OL i København i de pågældende lande. Vi antager, at et markedsføringsbudget på omkring 500 mio. kr. vil være nødvendigt. Samtidig kan vi anbefale, at der gennemføres markedsanalyser af betalingsviljen hos indbyggerne i de pågældende lande, f.eks. gennem stated choice-analyser 41. Konsulentteamet vurderer, at der bør budgetteres med markedsføringsudgifter på niveau med udgifterne ved OL1996 i Atlanta og OL2000 i Sydney. I den forbindelse er det af stor vigtighed, at internettet og tilsvarende nye værktøjer anvendes som salgskanal. 40 Interview med udviklingsdirektør hos Wonderful Copenhagen Peter Hansen samt modtaget material fra Wondeful Copenhagen 41 Stated choice-analyser er analyser af personers adfærd i kontrollerede eksperimenter. I eksperimenterne lader man den enkelte person/beslutningstager operere på et (fiktivt) marked, hvor beslutningstageren (kunden) f.eks. skal vurdere prisfølsomheden for et givent produkt eller flere produkttyper. På basis af beslutningstagernes valg og de beslutningsmiljøer, hvori de har truffet deres valg, opstilles en matematisk model. Med denne model kan man foretage forskellige konsekvensberegninger, herunder beregne prisfølsomheden for forskellige produkter og omsætningspotentialet ved bestemte priser for produktet.

103 Følges ovenstående anbefaling vurderer konsulentteamet, at det estimerede billetsalg ved et OL i København vil være væsentligt højere end hvad der var tilfældet i Barcelona og Athen, men lavere, end i Atlanta og Sydney. Det endelige estimat svarer derfor til gennemsnittet af disse og lyder på 5,5 mio. solgte billetter. Af disse billetter gives ca uden beregning til IOC og medierne. 42 Heraf følger, at 4,9 mio. af billetterne vil skulle afsættes på markedet og være forbundet med indkomst Indkomstpotentiale Hvilken indtægt, salget af disse 4,9 mio. billetter vil medføre, afhænger af prisen pr. billet. Samtidigt vil prisen selvsagt have indflydelse på både indtjeningen og antallet af solgte billetterne. Sættes prisen for lavt går København på den ene side glip af en indtægt, og sættes prisen for højt, vil det estimerede antal solgte billetter alligevel ikke kunne sælges. Prisfastsættelsen skal derfor ske på baggrund af en analyse af tidligere gjorte erfaringer med prisfastsættelse af OL-billetter. Nedenstående tabel giver et overblik over prisudviklingen på OL-billetter fra 1992 til Den angivede gennemsnitlige billetpris er korrigeret for de billetter, der antageligt er afsat gratis til den olympiske familie og medierne. Tabel 18: Billetpriser Afholdte OL Antal solgte billetter (ekskl. gratis billetter) Værtsbyer Gennemsnitlig billetpris (ekskl. gratis billetter) Barcelona ,4 mio. 299 kr. Atlanta ,8 mio. 477 kr. Sydney ,1 mio. 452 kr. Tabellen viser, at den gennemsnitlige pris på OL-billetter er steget siden OL i Barcelona, hvor gennemsnitsprisen lød på 299 kr. I både Atlanta og Sydney har den således ligget i overkanten af 450 kr. hvor gennemsnitsprisen har stabiliseret sig. Det er værd at bemærke, stigningen til omkring 450 kr. ikke har haft negativ effekt på antallet af solgte billetter. Markedet har med andre ord kunnet absorbere prisstigningerne. Følgende tabel viser, hvorledes kandidatbyerne til OL2012 har prissat deres forventede salg af OL-billetter. 42 Dette tal kan variere. Konsulentteamet antager det på foranledning af oplysninger fra OL2012 i London - John Zerafa.

104 Tabel 19: Billetpriser Kandidatbyer OL2012 Kandidatbyer OL2012 Forventet antal solgte billetter (ekskl. gratis billetter) (mio.) Gennemsnitlig billetpris (ekskl. gratis billetter) (kr.) Paris 5, London 6, New York 8, Moskva 6, Madrid 8, Gennemsnit 439 Som det fremgår af tabellen er der stor forskel i de gennemsnitlige billetpriser, hvor specielt Moskva og Paris skiller sig ud med henholdsvis 140 kr. og 840 kr. i gennemsnit. Den lave pris for Moskva skyldes formegentligt hensyntagen til den ringe betalingsevne hos befolkningen, som jf. Tabel 10 kun er på kr. i BNP pr. indbygger. Den tilsvarende høje billetpris i Paris skyldes formegentligt intentioner om udnyttelse af den store befolkning inden for 500 km (83 mio. indbyggere) kombineret med et højt BNP pr. indbygger på kr. (jf. Tabel 10). Konsulentteamet skønner, at fastsættelsen af billetpriserne i Tabel 19 er sket med udgangspunkt i markedsundersøgelser, hvor både betalingsevnen i byerne, befolkningsstørrelse, byernes attraktivitet, den normale pris på billetter til (sports)events, og det ønskede antal solgte billetter indgår som vigtige faktorer. Konsulentteamet vil ikke gå dybere ind i diskussion af disse faktorer i forhold til de enkelte byer. Vi anlægger i stedet den betragtning, at København på den ene side antageligt er mindre attraktiv for turister end hovedparten af byerne, og i tillæg er befolkningsmæssigt mindre. På den anden side er betalingsevnen, som tidligere påvist, i København højere end i alle byerne i Tabel 19. Med baggrund i dette foreslår konsulentteamet en billetpris på et gennemsnitligt niveau på ca. 425 kr., hvilket stemmer fint overens med prisen på store events i København i dag, som f.eks. fodboldlandskampe og store koncerter. En gennemsnitlig billetpris på 425 kr. ligger imellem de prisniveauer, som er fastsat af henholdsvis London og New York og marginalt under gennemsnitspriserne i både Atlanta og Sydney. Konsulentteamet estimerer billetindtægterne på baggrund af følgende forudsætninger: Der sælges 5,5 mio. billetter Heraf leveres til IOC og medierne uden beregning Gennemsnitsstykprisen for de 4,9 mio. resterende billetter er 425 kr. Det heraf følgende estimat bliver, at billetindtægterne lyder på 2,083 mia. kr.

105 Bilag 14 Beskæftigelseseffekt

106 Bilag 14: Beskæftigelseseffekt Beskæftigelseseffekten af OL i København kan estimeres på basis af de forudsætninger og beregninger, der er gjort i forbindelse med cost-benefitanalysen. Estimatet af beskæftigelseseffekten er foretaget på basis af en forudsætning om, at der for hver millioninvestering i veje og idrætsanlæg mv., og at der for hver million kroners erhvervs- og turistomsætning gennemsnitligt genereres en beskæftigelse på ét mandeår. Det vil nok være en overvurdering for visse typer af investeringer og for dele af den genererede omsætning, men for andre, herunder for turismeeffekten, vil det snarere være en undervurdering 43. På grund af usikkerheden i estimater af denne art er det valgt at anvende et forsigtigt skøn på en gennemsnitsstørrelse af denne parameter. Desuden forudsættes det, at erhvervsudviklingseffekten indebærer en omsætningseffekt på 15 mio. kr. For hver million kroners erhvervsfremmeækvivalent. I cost-benefit-analysen opdeltes erhvervsfremmeeffekten i en omsætnings- og markedsføringseffekt på den ene side og en innovations og udviklingseffekt på den anden. I begge tilfælde er værdien fastsat som det beløb, samfundet er vurderet at være villig til at anvende på erhvervsfremme med henblik på at opnå samme effekt. Der foreligger ikke nogen tidligere estimering heraf, men inden for turismefremme er der en praksis eller en almindelig accept af, at værdien af en omsætningsforøgelse på 15 mio. kr. er 1 mio. kr., eller at samfundet er villig til at betale 1 mio. kr. for en forventet omsætningseffekt på 15 mio. kr. Det antages i beregningen af beskæftigelseseffekten, at et tilsvarende forhold gør sig gældende på erhvervsfremmeområdet. Med anvendelse af disse forudsætninger når konsulentteamet frem til en samlet beskæftigelseseffekt af OL i København på fordelt over perioden En del af denne effekt vil ikke kunne holdes indenfor landets grænser. Nærheden til Sverige og den større mobilitet på arbejdsmarkedet i Europa vil betyde, at en del vil gå til pendlere og arbejdskraft på midlertidigt ophold i Danmark. Såfremt beskæftigelseseffekten opstår samme år som den underliggende omsætningseffekt, vil halvdelen af denne effekt ligge i perioden , og beskæftigelseseffekt er højest, ca , i år 2020 og i I alle årene fra 2017 og frem til 2028 ligger effekten på over mandeår, men falder gradvist til nul i 2040 som følge af den forudsatte afvikling af effekten. Det skal dog bemærkes, at beskæftigelseseffekten vedrørende turisme meget vel kan have en anden timing og godt kan opstå tidligere end den underliggende effekt, f.eks. hvor der på forhånd investeres for at kunne tage imod en forventet forøgelse af turister. 43 Ifølge VisitDenmark og beregninger baseret på TØBBE (Turismens Økonomiske og Beskæftigelsesmæssige Betydning) er beskæftigelseseffekten af turismen generelt 1,5 beskæftiget pr. million omsætningsforøgelse. TØBBE-databasen er baseret på interviews med turister i og udenfor Danmark og bliver løbende opdateret med nye interviews indenfor en rækkeområder. TØBBE administreres af VisitDenmark.

107 Figur 8: Beregnet beskæftigelseseffekt af OL 2020 i København Beskæftigelseseffekt, antal mandeår Mandeår Tidsakse I alt ca mandeår forventes således genereret direkte af de investeringer og driftsudgifter, der afholdes i København i forbindelse med OL. En del heraf kan være investeringer, der alternativt, uden OL, ville være afholdt på anden måde eller andre steder. Godt halvdelen af den beregnede beskæftigelseseffekt skyldes turismeeffekten. Fordelingen af beskæftigelseseffekt på forskellige effekter af OL er vist i nedenstående tabel. Tabel 20: Beregnet beskæftigelseseffekt fordelt på underliggende udviklinger Underliggende effekt 1000 mandeår Trafikale investeringer 0,6 Investeringer i OL byen mv. 5,8 Investeringer i idrætsfaciliteter 4,9 Driftsudgifter 13,0 Turisme 74,6 Erhvervsudvikling 31,5 I alt 130,4 Det fremgår, at langt hovedparten af beskæftigelseseffekten skyldes OLs turisme- og erhvervsudviklingseffekt. Det understreger betydningen af at planlægge udnyttelsen af OL allerede meget tidligt i forløbet. 1.1 Beskæftigelseseffektens betydning og værdi Værdien af beskæftigelseseffekten afhænger af flere forhold, herunder af om der er den nødvendige ledige arbejdskraft til rådighed indenfor de respektive områder, som efterspørges, og dermed af hvilken andel af effekten, der vil kunne komme dansk arbejdskraft til gode. Hvis ikke den nødvendige arbejdskraft er til stede, vil effekten resultere i konkurrence med andre projekter og aktiviteter om den nødvendige arbejdskraft og måske give overophedning eller alternativt resultere i en øget tiltrækning af arbejdskraft udefra. Er der derimod store ledighedsproblemer i perioden efter 2017, er beskæftigelseseffekten naturligvis af stor samfundsmæssig værdi. 44 Rambøll Management

108 Det er desuden af betydning, hvilken type arbejdskraft der efterspørges. I årene op til OL vil en stor del af effekten komme bygge- og anlægssektoren til gode. Det er derfor vigtigt, at der i årene op til OL foretages en planlægning mht. gennemførelsen af større anlægsarbejder, der sikrer, at samfundet ikke får alvorlige flaskehalsproblemer. Generelt hænger den største del af beskæftigelseseffekten imidlertid sammen med en øget turisme. Beskæftigelseseffekten vil her være spredt på en række sektorer, der alle bidrager til turistfaciliteter, -services og -produkter, men en relativt stor del af beskæftigelsen i turismesektoren vil normalt være blandt ufaglærte. Beskæftigelseseffekten fra erhvervsudviklingseffekten må i højere grad forventes at ske indenfor videnserhverv, hvor udviklingen af nye produkter og services må antages at ske, og hvor markedsføringen af danske produkter kan forventes at have størst effekt. Denne del af beskæftigelseseffekten vil i højere grad være på linje med landets mere langsigtede udviklingspolitik. 1.2 Beskæftigelseseffekt som finansieringskilde for OL Hver gang der genereres arbejdspladser (mandeårs beskæftigelse), sparer samfundet gange arbejdsløshedsdagpenge, og skatteprovenuet øges i forhold til den forøgede indtjening. Hvis denne effekt på de offentlige finanser forsigtigt sættes til gennemsnitligt kr pr. mandeår i den samlede estimerede beskæftigelseseffekt, vil det svare til en samlet finansiering på 2,0 mia. kr. i 2019 og 4,0 mia. kr. i I og efter 2020 vil effekten ligge i overkanten af kr. 1,0 mia. årligt. Over perioden bliver den samlede finansielle effekt således med de gjorte forudsætninger 12,8 mia. kr., og over den samlede periode frem til 2040 bliver den beregnede finansielle effekt 26,1 mia. kr. Dette forudsætter dog, at der er ledig arbejdskraft at sætte i arbejde, hvor der er behov for det, dvs. både mængdemæssigt, og fordelt på områder med ledig kapacitet. Dersom beskæftigelseseffekten i stedet kommer pendlere fra nabolande eller indvandrere til gode, vil regnestykket derimod blive anderledes. Hvis det antages, at 20% af beskæftigelsen udfyldes af ind-pendlere, der ikke betaler skat eller modtager dagpenge i Danmark, og andre 20% udgøres af arbejdskraft med midlertidigt ophold, der ikke ville modtage ledighedsdagpenge, men som betaler skat, reduceres den finansielle effekt til 8,7 mia. kr. for perioden og 17,8 mia. kr. for den samlede periode frem til Da værdien af beskæftigelseseffekten er medregnet indirekte som en del af OL s erhvervsfremmeeffekt, vil en medregning af skatteværdien, som et økonomisk benefit, være dobbeltregning. Derimod kan det øgede skatteprovenu medregnes som et værdifuldt likviditetsbidrag i forbindelse med finansieringen af et OL i København. Vi vurderer dog, at samfundet vil opleve en betydelig positiv effekt på de offentlige finanser, som vil kunne bidrage til at finansiere de offentlige udgifter vedrørende afholdelsen af OL. 45 Dagpengesatsen udgør heraf kr., hvortil kommer en forudsat gennemsnitlig marginalskat på kr., omfattende skat til stat og kommune. Dette svarer til en indtægtsforøgelse på kr. og en gennemsnitlig marginalskattesats på 45%.