Fuldtidsansatte: Deltidsansatte: Under 18 år: Fremmedsprogede: Branche: Skovbrug Gartneri/planteskole Anlægsgartner Kirkegårde

Transkript

1 Anlægsgartneri Den Grønne Sikkerhedsbus Dato: Virksomhed: Adresse: Postnr./by: Kontaktperson: Telefon: Fuldtidsansatte: Deltidsansatte: Under 18 år: Fremmedsprogede: Branche: Skovbrug Gartneri/planteskole Anlægsgartner Kirkegårde Antal udleverede læbepomader: Evt. andet: Evalueringsskema og kuvert udleveret den: BAR Jord til Bord, Arbejdstagersekretariatet, Kampmannsgade 4, 1790 København V. tlf.: mail:

2 Formelle forhold Problemer/Anbefalinger Udarbejdelse af ArbejdsPladsVurdering (APV) Virksomhed med ansatte skal gennemføre APV mindst hvert 3 år eller ved ændring i arbejdet, arbejdsmetoder m.v. APV en skal være skriftlig og omfatte stillingtagen til arbejdsmiljøproblemer og løsninger heraf. (Sygefravær og psykisk arbejdsmiljø skal indgå). Udfyldelse af ArbejdsPladsBrugsanvisninger (APB) for faremærket kemi (Bilag 1) Hvis der arbejdes med stoffer og materialer, skal der udarbejdes APB. Identifikation af udstyr og maskiner med lovpligtige maskineftersyn (Bilag 2) Der skal foreligge brugsanvisninger på maskiner og foretages lovpligtige eftersyn. Sikkerhedsorganisation på virksomheder med 10 ansatte eller mere (Bilag 3) Der skal vælges Sikkerhedsrepræsentant og udpeges Arbejdsleder til Sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsgruppens medlemmer skal deltage i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (dog undtaget arbejdsgiver og virksomhedsleder). D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 2

3 Formelle forhold Krav til uddannelse/instruktion og certifikater (Bilag 4) F.eks. til svejseuddannelse ( 26) og truck m.v. Brug af personlige værnemidler Høreværn, hjelm, briller/visir, sikkerhedsfodtøj, skærefaste bukser mv. Instruktion af medarbejdere (Bilag 5) Generel instruktion/oplæring i forbindelse med arbejdet samt ved anvendelse af maskiner. Skiltning / Opbevaring (Bilag 5) Gasflasker, benzin og diesel, trykbeholdere, høreværn etc. Rygepolitik i.h.t. Lov nr. 512 om røgfri miljøer Alle virksomheder skal have en rygepolitik, der skal være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. Rygepolitik om bl.a.: - der må ryges på arbejdspladsen, - hvor det i givet fald skal finde sted, - og hvad konsekvenserne er af ikke at overholde reglerne Andet (Bilag 5) Arbejdsrelateret sygefravær Screening Se Arbejdstilsynets hjemmeside D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 3

4 Ulykker Problemer/Anbefalinger Ulykker kan forekomme i forbindelse med manuel håndtering, brug af værktøjer og maskiner ved udgravning og manglende opryddelighed. Manuel håndtering Ulykker ved løft/håndtering af tunge emner kan f.eks. opstå, hvis man mangler eller ikke bruger egnede tekniske hjælpemidler, f.eks. ved løft af fliser, kantsten eller værktøj/maskiner til/fra lastbil. Risikoen for ulykker øges, hvis der ikke er ordentlig plads til arbejdet. Håndværktøj og maskiner Ulykker ved brug af håndværktøj og maskiner kan opstå ved forkert brug af f.eks. vinkelslibere eller håndrundsave, ved manglende instruktion eller i forbindelse med dårlig vedligeholdelse. Fald og snublen Faldulykker kan forekomme ved manglende overdækning af brønde eller kanten af udgravning. Ulykker med fald og snublen kan ske p.g.a. ujævne, rodede eller glatte adgangsveje. Nedskridning / sammenstyrtning Der er risiko for nedstyrtninger ved udgravninger, hvis de ikke overholder sikkerhedsregler om anlæg eller afstivning. Risikoen øges, hvis underlaget er ustabilt, eller der køres for tæt på udgravningen. Ulykker kan forebygges ved planlægning samt oplæring og instruktion i gode arbejdsmetoder og anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler. Sørg for nødvendig afstivning. Lav regler om orden og oprydning, og afpas arbejdstempo efter arbejdsopgaven. Ulykker skal undersøges med henblik på forebyggelse af lignende ulykker. D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 4

5 Ergonomisk arbejdsmiljø Problemer/Anbefalinger Ondt i arme, nakke, skuldre, ryg og ben er de mest almindelige former for muskel- og skeletbesvær. Arbejde i dårlige arbejdsstillinger eller kraftbetonet arbejde, f.eks. løft, træk og skub, kan være med til at symptomerne forværres. Belastende arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser Skuldrene belastes, hvis I arbejder med armene løftede eller hænderne langt fra kroppen. F.eks. manuelt gravearbejde med skovle og spader (hvor pladsen ikke muliggør anvendelse af maskiner). Ryggen eller nakken belastes, hvis I bøjer eller drejer ryggen og nakken mange gange eller i længere tid. F.eks. ved lægning af fliser. Hænder og arme belastes, hvis I skal holde værktøj eller emner i hånden, eller hvis I vrider og drejer i håndleddet, fx ved arbejde med vinkelslibere. Tunge løft Tunge løft og akavede løft forekommer ved flytning af værktøj og materiel, fliser og cementsække m.m. Løftene bliver mere belastende, hvis I løfter: - med strakte arme - over skulderhøjde eller under knæhøjde - hvor ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet - i akavet stilling på grund af pladsmangel Mange gentagne løft eller løft af mange kilo over en dag, f.eks. af fliser, udgør også en risiko for skader på kroppen. Ensidigt, belastende arbejde Hvis man arbejder størstedelen af arbejdsdagen i fastlåste arbejdsstillinger med ensartede bevægelser er arbejdet også ensidigt, belastende - f.eks. ved lægning af fliser og klipning af hække. Vær også opmærksom på den psykiske belastning af ensidigt arbejde. D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 5

6 Træk og skub Belastningen ved træk og skub af f.eks. trillebøre, vogne bliver større: - på ujævnt, skråt eller niveauforskudt underlag - hvis udstyret har for små eller massive hjul eller dårlige greb - hvis det tekniske hjælpemiddel ikke er tidssvarende, ordentligt vedligeholdt eller ordentligt indstillet. Mange opbremsninger og igangsætninger under transporten øger belastningen. Ergonomiske belastninger kan forebygges ved: at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så tunge løft og andet kraftfuldt arbejde udføres ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler at arbejdet udføres på steder med gode pladsforhold, stabilt underlag og god belysning at ensidigt, belastende arbejde er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen brug de letteste værktøjer til opgaven at arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder at instruere og oplære i brug egnede tekniske hjælpemidler og gode arbejdsmetoder D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 6

7 Støj Problemer/Anbefalinger Høreskader kommer snigende. Det kan være vanskeligt at opdage, at hørerevnen er ved at blive nedsat, for man kan kompensere f. eks ved at skrue op for radioen. Hørelsen kan skades efter enkelte udsættelser for meget kraftige støj, men ofte er det lang tids daglig udsættelse, der giver skaden - hørelsen slides. Brug altid egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes. Tinnitus er hylen, kimen, ringen eller susen for ørene, uden at lyden er der. Vi kan alle have lidt tinnitus, men for nogle bliver oplevelsen af lyden så kraftig, at det er et alvorligt invaliderende problem. Tinnitus kan bl.a. opstå efter kraftig støjudsættelse. Tinnitus kan ikke måles. Vedvarende støj Støjen er for høj, hvis I på ½-1 meters afstand skal råbe til hinanden for at blive forstået. Støj forekommer ved anvendelse af støjende værktøjer/maskiner, f.eks. pladevibratorer, hækklippere, gravemaskiner og gamle traktorer m.m. Se hjemmeside om støj Kort, kraftig støj (impulsstøj) Støj er mere skadelig, når det er kortvarig kraftig støj, som f.eks. fra slagboremaskiner. Høreskader kan forbygges ved: at tilrettelægge arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen og i så kort tid som muligt. at indkøbe de mest støjsvage maskiner og håndværktøj på markedet at sørge for god vedligeholdelse af værktøj og maskiner at bruge høreværn når støjen er over 80 db(a) i hele perioden, hvor støjen forekommer. Selv kort tids udsættelse for kraftig støj uden høreværn kan give høreskade. Grænseværdi for støjbelastning er 85 db(a) D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 7

8 Vibrationer Problemer/Anbefalinger Man udsættes for vibrationer ved arbejde med håndholdte maskiner, som f.eks. el- og luftdrevet håndværktøj, eller ved kørsel med traktor eller andet arbejdsredskab på græs eller jordunderlag. Ved håndværktøj taler man om hånd-arm vibrationer, og ved traktorkørsel, hvor vibrationerne påvirker føreren igennem sædet, tales om helkropsvibrationer. Hånd-arm vibrationer Hånd-arm vibrationer opstår især, når man bruger el- og luftdrevet håndværktøj eller maskiner man blot fører, som fræsere. Der kan også opstå vibrationer, når man bruger håndførte maskiner som f.eks. havefræsere. De første tegn på skadelig påvirkning fra hånd-arm vibrationer er typisk snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tids belastning er der risiko for at få såkaldte hvide fingre. "Hvide fingre" øger også risikoen for arbejdsulykker. Helkropsvibrationer Helkropsvibrationer går gennem sædet til kroppen, og ved stående arbejde gennem fødderne. Helkropsvibrationer medfører en forøget belastning af ryggen. Kraftig belastning af helkropsvibrationer kan give skader og smerter i især lænderyggen, men også i skulder og nakke. F.eks. havetraktorer til plæneklipning. Se Hånd-arm vibrationer kan forebygges ved: at planlægge arbejdet, så den enkelte udsættes mindst muligt at vælge så vibrationssvage håndværktøj som muligt at vælge værktøj med vibrations-isolerende håndtag (handsker kan dæmpe højfrekvente vibrationer, men ikke modvirke hvide fingre, og gør håndteringen vanskeligere) at nedsætte påvirkningstiden, hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne på anden vis Helkropsvibrationer kan forebygges ved: at nedsætte hastigheden på køretøjet at køre på så jævnt underlag som muligt at indkøbe så vibrationssvage maskiner som muligt at bruge vibrationsisolerede sæder og indstille det korrekt at nedsætte køretiden, hvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne på anden vis Det kan være nødvendigt, at få hjælp af eksperter til måling af vibrationsniveauet! D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 8

9 Psykisk Arbejdsmiljø Problemer/Anbefalinger Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet. For store eller for små krav For at have et godt psykisk arbejdsmiljø, skal der være balance mellem det krav (arbejdsmængde, tempo eller følelsesmæssige krav), der bliver stillet til medarbejderne og den enkelte medarbejders kompetence og ressourcer (viden, uddannelse). Kravene skal hverken være for høje eller for lave. Stor arbejdsmængde og tidspres Problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan fx opstå, når der er indgået kontrakter med så stramme tidsplaner for arbejdet, at der ikke er tid til uforudsete opgaver. I forbindelse med tidspres vil der ofte være modstridende krav i arbejdet. Dette er fx tilfældet, når der stilles høje krav til kvaliteten af arbejdet, samtidig med at arbejdstempoet skal være højt for at opfylde kontrakten. Ringe indflydelse Det er især indflydelse på beslutninger om eget arbejde, hvordan det udføres, mængden af arbejdet samt indflydelse på pauser og arbejdstidens placering der er vigtig. Støtte fra kolleger og ledelse Social støtten kan være såvel praktisk som psykologisk. Det er vigtigt, at have mulighed for at tale med mester eller arbejdsleder om udfordringerne i arbejdet og hvordan det udføres. D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 9

10 Informationer og forudsigelighed Det er vigtigt at have de nødvendige informationer for at klare arbejdet tilfredsstillende, og være informeret om evt. ændringer i en overskuelig fremtid. Forudsigelighed betyder, at man ved hvornår man skal arbejde, og hvem man skal arbejde sammen med. Eller om man går en uvis fremtid i møde ved sæsonudsving. Belønning Belønning skal stå i forhold til den enkeltes indsats. Belønning i arbejdet kan være løn, anerkendelse/ros eller bedre ansættelsesforhold. For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende, at fokuserer på forhold, der kan ændres at være opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø. Det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold. at det psykiske arbejdsmiljø er en del af virksomhedens daglige arbejdsgang at skabe god dialog og samarbejde mellem medarbejdere og ledere D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 10

11 Kemi og Støv Problemer/Anbefalinger Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt. Udsættelse for mikroorganismer, f.eks. svampesporer kan give en lang række gener. Hovedpine, trykken for brystet og irriterede øjne er almindelige reaktioner. Astma er en sjælden, men meget alvorlig reaktion. Asfalt Asfalt kan indeholde forskellige farlige stoffer, og samtidig kan der dannes skadelig røg, hvis asfalten bliver for varm. Der kræves en særlig uddannelse eller særlig instruktion ved arbejde med asfalt. Støv Når I arbejder med håndværktøj, f.eks. vinkelsliber, ved skæring af fliser, kan I blive udsat for sundhedsskadeligt støv. Kvartsstøv fra skæring, boring eller hugning i beton kan skade luftvejene Der er skimmelsvampe i flis. Manuel håndtering af lagret flis kræver ofte, at man bruger åndedrætsværn. Organiske opløsningsmidler I kan blive udsat for opløsningsmidler fra fx klæbemidler eller ved arbejde med forurenet jord. Opløsningsmidler affedter huden og optages let i kroppen ved indånding. En del af dem kan også optages gennem huden. Kræftfremkaldende stoffer Ved svejsning dannes svejserøg, som er kræftfremkaldende. Husk den særlige uddannelse for arbejde, som indebærer udsættelse for svejserøg. D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 11

12 Forurenet jord Foruret jord kan indeholde kræftfremkaldende stoffer som eksempelvis klorerede opløsningsmidler, benzen fra benzin, visse olieprodukter og tjærestoffer. Disse stoffer vil i forskellig grad kunne fordampe og lugte, når der bliver gravet i jorden. Faremærkning og sikkerhedsdatablade I kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen). Eventuelle skader kan forebygges ved: at tilrettelægge arbejdet, så ikke andre udsættes for skadelig påvirkning fra f.eks. af støv at udskifte farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige at vide om der er tale om indånding af dampe eller hudkontakt og beskytte sig herimod at anvende egnede personlige værnemidler, hvis problemet ikke kan fjernes på anden vis at have en god personlig hygiejne, med vask af hænder i forbindelse med frokost, rygepauser m.m. Se hjemmesiden om flis D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 12

13 Andre arbejdsmiljøforhold Unge Problemer/Anbefalinger Instruktion særlig vigtig for unge. Unge påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver. (se Børn og Unges arbejdsmiljø i Jordbruget) Gravide og ammende Arbejdsgiveren skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal den gravide fraværsmeldes fra arbejdet. Se Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV en indeholde en vurdering af, om der er en risiko forbundet med arbejdet. Efter 12. uge bør gravide løfte mindst muligt og undgå løft af byrder der vejer mere end kg. Fysisk belastende træk og skub bør undgås, især i sidste halvdel af graviditeten. Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn. Det er en god ide, at udarbejde en graviditetspolitik. D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 13

14 APB - ArbejdsPladsBrugsanvisning for stoffer og materialer Bilag 1 På findes et program til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger, som arbejdsgivere med ansatte skal udarbejde, hvis der arbejdes med stoffer og materialer der anses for farlige. Indtast arbejdspladsbrugsanvisning i søgefeltet på hjemmesiden. Arbejdspladsbrugsanvisning, skal omhandle virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet. Reglerne fremgår af At-vejledning C.0.11 om Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer. I programmet er leverandørbrugsanvisningen sammenholdt med anvendelsesområde og anvendelsesform i en risikoanalyse. Resultatet af den vurdering angiver kravene til anvendelse af personlige værnemidler for stoffet og materialet. Disse oplysninger vil, sammen med en række fælles fakta-oplysninger, være dækkende for en arbejdspladsbrugsanvisning. Programmet omfatter de mest anvendte stoffer og materialer, som efter deres anvendelse inddeles i tre hovedgrupper: Bekæmpelsesmidler. Desinfektions- og rengøringsmidler. Olier og kemikalier. Gruppernes indholdsfortegnelse er angivet med produktnavnet for at forenkle håndteringen af de forskellige stoffer og materialer. For at sikre adgang til de nyeste versioner af leverandørbrugsanvisningerne er de fleste produkter forsynet med direkte link til de respektive leverandørers hjemmesider. Er du abonnent på Landbrugsinfo eller Planteinfo gemmes oplysninger automatisk, og det er let at revidere materialet. Er du ikke abonnent gemmes oplysninger ikke. Læs mere om abonnement på Brugsanvisningerne skal opbevares sammen med produkterne (Bekæmpelsesmidler, olier og kemikalier samt desinfektions- og rengøringsmidler). D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 14

15 Bilag 2 Brugsanvisning og sikkerhedseftersyn på maskiner Der skal foreligge brugsanvisninger på maskiner leveret efter 1. januar 1995 jævnfør bekendtgørelserne om Indretning af tekniske hjælpemidler samt om Anvendelse af tekniske hjælpemidler. Brugsanvisningen skal normalt findes på dansk og være let tilgængelig og om muligt, være angivet direkte på hjælpemidlet. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse foretaget af en sagkyndig sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de opstillede krav. Herunder passende eftersyn før ibrugtagningen første gang og før ibrugtagningen efter hver genmontering og genopstilling. Leverandørens anvisninger skal følges. Der skal gennemføres om passende eftersyn og lovpligtigt 12 måneders hovedeftersyn på hejse-, løfte og transportredskaber, f.eks. truck og minilæssere. Nr. Maskine Anskaffet dato Brugsanvisning findes Dato for eftersyn/ Underskrift Dato for eftersyn/ Underskrift Beskrivelse af fejl eller mangler Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om Anvendelse af tekniske hjælpemidler, med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler At-anvisning nr Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-løfte- og transportredskaber D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 15

16 Bilag 3 Sikkerhedsrepræsentation I virksomheder med 1-9 ansatte skal arbejdet for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem ejer, arbejdsleder og de ansatte. De ansatte skal dermed inddrages i arbejdet med løbende at sikre og forbedre virksomhedens arbejdsmiljøforhold. I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation. Der skal dannes en sikkerhedsgruppe med en sikkerhedsrepræsentant og en arbejdsleder. Medarbejderne skal vælge en sikkerhedsrepræsentant til sikkerhedsgruppen og denne skal gennemføre Arbejdsmiljøuddannelsen. Er arbejdslederen en anden end virksomhedens ejer (altså en ansat), skal arbejdslederen ligeledes gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen. Sikkerhedsgruppen skal tilmeldes Arbejdsmiljøuddannelsen senest 4 uger efter, at sikkerhedsgruppen er oprettet eller genetableret og uddannelsen skal være gennemført senest 8 måneder efter at sikkerhedsgruppen er oprettet eller genetableret. På virksomheder med 20 ansatte eller flere skal der oprettes et sikkerhedsudvalg, hvor der skal afholdes kvartalsvise møder med referater. BAR Jord til Bord er udbyder af Arbejdsmiljøuddannelsen målrettet det grønne område. Se under Arbejdsmiljøuddannelsen. Eksempel på indkaldelse til sikkerhedsmøde: Mødeindkaldelse Dato Indkaldelse til møde for valg af Sikkerhedsrepræsentant og det fremtidige sikkerhedsarbejde på arbejdspladsen. Dagsorden: Orientering om sikkerhedsorganisationen og valg af sikkerhedsrepræsentant. Valg af sikkerhedsrepræsentant Kort om det videre forløb med arbejdsmiljøkursus, ansvarsforhold mm. Gennemgang af spørgeskema og tjeklister med henblik på udarbejdelse af en Arbejds- PladsVurdering (APV) for virksomheden. Hvordan griber vi det an? Tilsvarende med maskintjeklister og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). Er der ændringer eller tilføjelser til APV'en og de øvrige skemaer (senere møder). Hvordan skal vi fremover arbejde med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen? Andre emner der bør tages op. Eventuelt, herunder aftale om næste møde. Ved hvert møde tages kort referat som gennemgås og underskrives af deltagerne. D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 16

17 Bilag 4 Uddannelse og instruktion Medarbejdere og/eller arbejdsgivere der udfører nedenstående arbejdsopgaver skal gennemfører en særlig uddannelse. Lovpligtige uddannelser: Svejsning, truck, kran, stilladsarbejde, epoxy, styren, asfalt og asbest. Kørekort: Medarbejdere skal have kørekort, hvis arbejdet omfatter kørsel på vej som benyttes til almindelig færdsel. Sprøjtecertifikat: Anvendelse af bekæmpelsesmidler må kun fortages af personer der er i besiddelse af sprøjtecertifikat, eller har gennemført uddannelse med tilsvarende indhold og krav. Motorsav: For at kunne arbejde sikkert med motorkædesav skal man kende til savens sikkerhedsmæssige funktion og til de særlige ulykkes- og sundhedsfarer, der er ved brug af saven. En ansat må først arbejde alene med motorkædesav efter at have lært en sikker arbejdsteknik, der forebygger ulykkesfarerne. Det er arbejdsgiverens opgave at sørge for, at den ansatte får en grundig instruktion, og at oplæringen gives af en person, der har et godt fagligt kendskab til arbejde med og sikkerhed ved motorkædesave. Gaffeltruckcertifikat: Førere af gaffeltrucks som kan løfte højere end 1,0 meter, skal have gaffeltruckcertifikat. Det samme gælder for kørsel med teleskoplæsser med pallegafler. Svejseuddannelse, vedrørende arbejdsmiljø: Alle der udfører svejseopgaver skal gennemføre et 1-dags svejsekursus - også selv om der kun svejses lejlighedsvis. Arbejdsmiljøuddannelse: På virksomheder med 10 ansatte eller flere, skal der dannes en sikkerhedsgruppe, hvortil medarbejderne skal vælge en sikkerhedsrepræsentant. Denne sikkerhedsrepræsentant skal gennemføre Arbejdsmiljøuddannelsen. Er arbejdslederen en anden end ejeren, altså en ansat, skal arbejdslederen ligeledes gennemføre Arbejdsmiljøuddannelsen. Transport af farligt gods: Transporteres dieselolie ud til maskinerne, i en tank af en given størrelse (mere end godkendt reservedunk), kan der være tale om transport af "Farligt gods". I så fald skal chaufføren have et "Farligt gods bevis". Til brug ved oversigt over hvilke arbejdsopgaver der medfører krav til lovpligtig uddannelse eller særlig instruktion. Arbejdsopgave (type) Evt. bemærkninger Kørekort Sprøjtecertifikat Motorsav grundig instruktion Truck-certifikat Løft over 1 m. Svejsekursus Arbejdsmiljøuddannelse ADR-Kursusbevis for førere af køretøjer med farligt gods. D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 17

18 Bilag 5 Skiltning /Opbevaring Mangler der skilte? F.eks. om gasflasker, brug høreværn, information om anvendte bekæmpelsesmidler osv. Hvor opbevares benzin (25 liter) og diesel (125 liter) Behov for særlig instruktion Ved besøget blev det konstateret, at virksomheden har behov for særlig instruktion ved: Andet Arbejdsrelateret sygefravær (skal indgå i APV) D e n G r ø n n e S i k k e r h e d s b u s Side 18