Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 REGUWSIAHEBSAM FUNDEISVA 'EKWAÆVA M EDLEMSBLAM 73.Årg R 0 I N Æ R G E N E R A L F 0 R 3 A M L N G aáhozdea i Regenbianenáamáundet ánedag den 27. nouemben 1980 hk på Regenben. DAGSORDEN: Fonmanden aázæggen benetning. Ket/.menuen MemZæggen Madam/t hegn/skab. RQULAOÆQÆHQ aágiven betænkning. Kaábenenen áäemåæggen neuádenøt negnbhab áon Regenbianenéamáundezé Kegaz. Reuibonenne aágiuen beiænhning. Vaåg aá áoamand. VaÆg aá faa/5 5 Men. VaZg aá 5 bebtyieåáebmedåemmeä. o0 Vaåg aá Z neviéonen. 'Å QU? MN KN 00 \ N\0 0. Eventuøåt. Eáten genenaåáohbamzlngen middag, den begynden ca. hå Seneâe AOZd, hvon Regenénevuená bedbte numne bziven ánemáønt. Tümeådøüe Aka/L - 158th 19. novemben 1238: F0 unanden Nie/(93 Møn/bing, Vognmagengade 7, 1120 København K., $25. (07) 11 10, iohaå 220, (I. Bing) mekkem kå. 9 og hk. 16. Pnéö 50t deztageæae i 6ebtmiddagen og Aoåd ha. 60,-.

2 Regensens provst, prof. dr. teol. Leif Grane Regensen har, som det fremgår af forrige klokker, Else Riisagers referat, fået ny provst, professor, Dr.teol Leif Grane. Om provstens person vidste vi i forvejen blot, at han var en fremtrædende Luther-forsker, og han er da også nyligt blevet udnævnt til æresdoktor i DDR. Leif Grane, som er 52 år, er ikke gammel regensianer, men har efter sin udnævnelse udvist mange særdeles gode initiativer og megen handlekraft til fordel for Regensen og regensianerne, blandt andet ved at skaffe økonomiske midler midler til en gennemgribende istandsættelse af Store Sal gennem private fonds. Sammen med sin søde kone har han formået at vinde regensianernes sympati og provsteparret går således ikke af vejen vejen for at slå sig ned i gården blandt regensianerne i de lune sommeraftenero. Vi synes alle, at vi har været heldige med valget af denne dynamiske regensprovst derfor skal der også fra Regensianersamfundet lyde et hjerteligt velkommen.

3 KOMMUNITETSSAGEN I 1975 bekendtgjorde Københavns Universitet, at man fra Universitetets side ønskede at foretage en økonomisk og administrativ integrering af de fire gamle kollegier (Regensen, Borohs, Elers, Valkendorf) i én enhed Københavns Universitets Regenskollegier (Enhedskollegiet). Det økonomiske fundament for Enhedskollegiet skulle dels tilvejebringes gennem Kommunitetetsiårlige afkast, dels gennem husleje indbetalinger fra samtlige alumner på de 4 kollegier. Regensianerne ville således miste friboligen på Regensen. Den påtænkte sammenlægning af Kommunitetets og de øvrige kollegiers midler rejste det retslige spørgsmål, om Kommunitetet kunne Opfattes som en selvstændig stiftelse eller alternativt,om det indgik som en del af statsformuen. Regensianernes og Regensianersamfundets (ved hrs. Ove Rasmussen) opfattelse var, at Kommunitetet var en selvstændig stiftelse, hvis hovedformål alene var at yde støtte til Regensen, mens Københavns Universitet og Undervisningsministeriets (understøttet af Justitsministeriets godkendelse af den påkrævede fundatsændring for Kommunitetet) holdning var, at Kommunitetet var en del af statsformuen og således godt kunne anvendes til understøttelse af Enhedskollegiet. Efter Justitsministeriets godkendelse af Universitets forslag til en ændring af Kommunitetets fundats, fandtes der kun én mulighed, der kunne forhindre Enhedskollegiets gennemførelse: en retssag. Da en sådan sag ville være af principiel karakter, søgte Regensianerne og Regensianersamfundet fri proces til dennes gennemførelse i Københavns Overpræsidium. (Regensianersamfundet trak sig senere ud af sagen, da dette ikke kunne opfattes som part i sagen; Regensianerne fortsatte herefter alene, repræsenteret af lrs. H.G.Carlsen). Overpræsidiet afslgg ansøgningen om fri proces og henviste Regensianerne til at indbringe afgørelsen for Justitsministeriet. Justitsministeriet afslog imidlertid også ansøgningen om fri proces. En sidste indsats for at bringe nye oplysninger frem der kunne ændre Justitsministeriets afgørelse blev herefter gjort. Det havde nemlig vist sig, at en lignende omlægning af Kommunitetets tilhørsforhold var forsøgt gennemført i 1870'erne uden resultat. Regensianerne forsøgte der-

4 for, under lrs. Nørrings vejledning, gennem undersøgelser i Undervisningsministeriets arkiver at frembringe et historisk materiale, der kunne påvise, at Kommunitetet var/er en selvstændig stiftelse. De Oplysninger, der fremkom, indeholdt desværre den modsatte opfattelse og vi måtte herefter se i øjnene, at der ikfandtes et juridisk grundlag, der kunne forhindre Enhedskollegiets gennemførelse. Herefter rejste der sig imidlertid det statsretslige spørgsmål, om ændringen af Kommunitetets fundats kunne gennemføres uden forudgående vedtagelse i Folketinget. Lrs. Nørring påpegede dette i skrivelse af 5. september 1980 overfor Justitsministeriet, Undervisningsministeriet og Folketingets Formand. Vi har endnu ikke modtaget svar på denne henvendelse fra de pågældende instanser. Regensianernes nuværende økonomiske situation er den, at vi månedligt indbetaler et varmebidrag til Universitetet af størrelsesordenen 140 pr. Regensianer. Vi modtager således ikke længere Kommunitetsstipendiet; de årlige afkast fra Kommunitetet er blevet for små til blot at dække de løbende driftsudgifter for Regensen. Gennem stadige forhandlinger med Universitetet om budgetter, forvaltning af Kommunitetsformuen, vedligeholdelse af Regensen etc. søger Regensens embedsmænd at varetage Regensens interesser overfor Universitetet. Med Venlig hilsen Regensens X-mænd Birgitte Herfelt Bjarne Ørskov Lindhardt Jacob Holm

5 BERETNING FOR EFTERÅRSKLOKKERATET Det var en mørk og stormfuld nat hin 3. fredag i september, da Regensens embedsmænd efter gammel sæd og skik nedlagde deres hverv for at nye kunne genoprette ro og orden. Men hvad der plejede at være et forholdsvis formelt ritual, fik pludselig aktualitet og betydning. I flere timer lå Regenshavet i øde og kaotisk Oprør: dels havde valgforhandlerne lagt mere vægt på de spirituøse drikke og en velforberedt middag end på at bruge ånden til en lige så velforberedt generalforsamling, og dels var Skraps eget indre kaos og brovtende magtbrynde helt løbet fra deres noget mere stivbenede forstand, så de sammen med deres enlige koalitionspartner fik sig selv til at kræve siger og skriver samtlige embeder, hvilken hybris generalforsamlingen naturligvis syntes var et nummer for stærk. Bølgerne rullede frem og tilbage og efter at generalforsamlingen havde været afbrudt for tredje gang bønhørte Tilia endelig de utallige nødråb og Opfordringer og fremstod på kvindelig vis af skumsprøjtet som klokkerforening. Endnu engang blev det fastslået at Tilia er Gårdens faste centrum. Nu blev der hurtigt sat ret og skel. Den foreningsfrie Anders Østergaard blev valgt til brugsmand, siouxialisten Anders Bruun-Schmidt til P-mand, klokkerbajerne kom frem og den ganske let fortumlede klokker, der ved generalforsamlingens start ikke havde haft den fjerneste anelse om dens udfald, gik i Spidsen for Tilia i gang med arbejdet. Foreningen var måske ikke i besiddelse af det helt vilde og begejstrede gå-på-mod, da det kun var tre semestre siden vi sidst havde taget slæbet, men den ejede til gengæld erfaringens vægt. Selv om der var et lille, men meget flittigt indflytterhold, så var det det efterår foreningens slagsang lød: "Det er sjovt at vaske 0p man sku' aldrig gøre andet/ dabada...". Service-nimeauet var i topklasse.

6 Det blev et betydningsfuldt semester med mange omskiftelser og forandringer, og selv om "ti(d)sånden generelt var imo'", som klokkeren fremhævede i sin juletale, så blev der på det nu atter rolige Regenshav søsat flere stolte sejlere som forhåbentlig vil pløje vandene i mange kommende semestre. Allerede ved indflytterfesten blev en forandring markeret, idet vi samtidig med at indvi de grønne indflyttere i regenslivets mysterier, måtte tage afsked med det veltjente og respekterede provstepar, Grethe og Jannik Bjerrum, hvis regenstid nu var udløbet efter at provsten havde nået støvets år. Klokkeren havde anstrengt sig med en ekstra god Klokkeren holder lyset for provst Bjerrum, der for 69'- ende og sidste gang holdt tale om sin berømmelige forgænger, provst Hviid. meny, taler og sange, og da vi var klare over at det blev tungt for Bjerrums at undvære Regensen, havde vi sammen med Regensianersamfundet vendt Sparebøssen og skillinget sammen til et tre meter højt lindetræ til provstens kolonihave. Det var betegnende for Bjerrums at de altid havde kørt et smukt parløb herinde og da provsten til sin fødselsdag fik en nobel, sort cykel forærede vi nu også provstinden ên, sådan at de i deres otium sammen kunne køre ud til kolonihaven og sidde under lindens grene og tænke tilbage...

7 Men her på Gården bølgede livet videre. Revyen blev den sædvanlige solide succes. Klokkerforeningen glædede sig især over at se Gamle bakse rundt med borde og tallerkener eftersom de under generalforsamlingen tjenstvilligt havde tilbudt at hjælpe ved en fest. Klokkeren sørgede for et de traditionelle gule ærter fik hvad de havde godt af at blive skyllet ned med, mens N. K. Steensberg påtog sig hvervet som revydirektør, hvilket han var ærlig nok til offentligt at bekende at han besørgede "under bæltestedet". Som en sund medicin mod revyens indædte navlebeskuen var klokkerens næste arrangementer en slåbrokaften med RegenSens røde Kina --ekspert, Verner Worm, der hensatte regensianerne til kulturrevolutionens dage mens klokkeren understøttede illusionen ved at servere kinesiske specialiteter som forårsruller, te og ægte grønviolette kinesiske æg fremstillet på 4.gangs køkken. Og fjorten dage senere havde vi besøg af den vidtomvandrende danske visesanger Erik Grip, der med sin blide og indfølende stemme blandt meget andet sang om Nyhavns Roser, Bedstefars tænder og natten der blidt forsvandt. Det blev en stor succes, også for publikum hvis mest sangglade elementer Erik velvilligt lyttede til indtil natten virkelig svandt hen. Revyen under bæltestedet. "Årets revyvise" var Solveigs sang om klokkeren. Nu nåede tidevandet i Regenshavet sit højeste: juleballet, der med reverens til Sociêtê Gastronomique du Danemark og alle tiders stjerne, Marylin Monroe, strålende i toppen af juletræet, atter blev et meget

8 Den knap to meter høje portner havde intet besvær med hurtigt at få bragt ro og orden i Den røde Gård. velbesøgt og vellykket Tilia-arrangement. Klokkeren havde også ved denne fest lejlighed til at markere store forandringer, denne gang af de glædelige, idet hun kunne byde både en ny portner og en ny provst velkommen til. Den nye portner, Per Jacobsens tilstedeværelse havde allerede nogen tid kunnet mærkes: der var blevet omdelt "Else"-sæbe til klokkerens ære (eller var det mon til navnesøsteren fru Jacobsens?), cisterner der havde været rustne i flere år virkede pludseligt og det tidligere syn en mørk nat i Gården, "hvor de grønne glasskår blinke/ hvor de smile, hvor de vinke" var nu helt forsvundet. Nu var der kommet fut i fejemøjet. Men med ikke mindre fornøjelse kunne klok- Provst Bjerrum har overrakt regalierne til provst Grane. keren som et resultat af en i Regensens nyere historie uhørt enighed mellem det af regensianerne nedsatte "provsteudvalg", stipendieudval-

9 get og konsistorium præsentere den nysgerrige forsamling for den to dage gamle provst, Leif Grane, der som hin velærværdige forgænger A. G. Hviid er professor udi teologien, og hans indtagende hustru, Vreni. Provst Granes tiltrådte først officielt pr. 1/1-80 og flyttede nogen tid senere ind i Gårdens største locum med deres tre børn. Men endnu en sejler blev i julestormene sluppet løs på det farefulde Regenshav, nemlig foreningen Myrmica. Klokkeren og især VP var glade for denne foreningsdannelse eftersom Regensen i flere år havde lidt under at der var for få foreninger. I øvrigt indførte klokkeren den Skik at tage bestik af, at alle indflyttere fik mindst én invitation til en teaften. Da isen var ved at lægge sig på vandene i de kolde februardage tøede vi Op ved endnu et slåbrok-arrangement, denne gang med den tidligere regensianer og forstander på Askov Højskole, Knud Hansen, der meget apropos talte om tidens værdikrise; for at ti(d)sånden som sagt var imo' var et par triste forandringer klare beviser på. For første gang i kommunitetets All-årige historie kunne Regensen ikke mere holde sig økonomisk flydende, men sugede fra 1/1-80 såkaldte "varmebidrag" ud af de blåfrosne alumner. At gassen i den mangeårige kommunitetssag samtidig var ved at være sluppet ud kunne kun Opfattes som tragisk ironi. I løbet af efteråret havde X-mandsinstitutionen drevet en mindre PR-virksomhed uden for murene, der i disse indskrænkningstider bl. a. kom til at resultere i følgende overskrift i Politiken: "Regensianerne vil ikke betale". Men et sidste større udslip af ballonen skete på et møde med justitsminister Henning Rasmussen, der venligt og i en alfaderlig tone forklarede de håbefulde, unge studenter at chancen for at vinde en retssag var så god som lig nul, hvilket han i frostdagene efter nytår bekræftede med et officielt og endeligt afslag på vores ansøgning om fri proces. Som digteren så smukt udtrykker det: Til vos med dyre Trattechoner Kommunitetet er tillagt og Vold mod det i Sindet modner imo' Tisaanden dyb Foragt. O, lad vos gi' hinandre Haanden da paa, at vi vil Opgi Aanden. Men gid Regensens ånd må svæve over vandene og den selv holde sig flydende! Else Riisager Efterårsklokker 1979

10 lo Omkring årsskiftet fik Reqensen en ny portner, Per Jacobsen. Han fik meget hurtigt et fint forhold til reqensianerne. Da han blev ansat, sagde UP til ham, at hans arbejdsområde kun til dels kunne defineres. I høj grad ville det komme til at bero på skøn og initiativ. Denne Opgave har portneren løst til fulde, således har han taget initiativet til at istandsætte flere køkkener, fægtekælderenroq som det sidste lille sal, hvor han især fik hjælp af Claus Cornett. Han vil sikkert ud fra sin store beskedenhed være halvvejs misfornøjet med disse rosende ord, men vi herinde er klar over, at vi ikke kunne have Fået en bedre portner. red.

11 11 8 E R E T N I N G F 0 R F 0 R Å R 5 K L 0 K K E R A T E T D S å skete det! - Det måtte jo ske! Tredje fredag i februar 1980 kom kuppet. Ved et lynangreb besatte SKRAP's hårdføre, panserklædte vikinger Regensskuden, sparkede de blegfede, dorske rorka'le overbord, kastede los og styrede for fulde sejl ud på det åbne,skumbidte ocean. Vikingerne lukkede ørerne for de desperate nødråb fra de mange Søsvage, som nu gennem mange måneder var blemi vænnet til havnens faste fortøjring og brakvandets vuggende, søvndyssende skvulp. Nu gjaldt det - livet, magten, kampen og UP's ros! Det var som om, skuden i lang tid havde længtes efter havets prøvelser. Sejlene dansede i den friske brise og bjælkerne knirkede og knagede af vellyst. Mon de ville holde, eller var der gået orm i dem p.g.a. den manglede pasning? A 1 l e ville med! Skuden var stuvende fuld. Folk lå 1 lag i lasten. Flere sov i masten, og enkelte bandt sig fast til rælingen og lod sig slæbe med i kølvandet. Mirakuløst undgik vi mytteri og smitsomme sygdomme. En del kom dog ud for forbigående anfald af en skørbugslignende sygdom med efterfølgende hovedsmerter. Kompetente medicinere peger på uregelmæssigheder i vædskebalancen som årsag til sygdommen, men er ikke sikre. Den paa enoame - kødanneêáea, da' Akaden Akuéëe ud på din jomfauaejáe Hvad skete der om bord? Så meget, at jeg af pladshensyn her kun kan give et ride af de mest spektakulære begivenheder. Der skete nemlig noget hele tiden! Skipperen og

12 12 hans besætning holdt adskillige overdådige, uovetrufne arrangementer, og i pauserne mellem disse fandt gæsterne selv på narrestreger. De drak sig fulde, røg sig skæve, teede sig fjollet og fjantet, kastede hinanden i havet, pissede på masten, lod hånt om al borgerlig dannelse for at kaste sig ud i hede lidenskabelige danse. Et par indtryk fra dette dionysiske ragnerok er foreviget : Den ny4 tiltaádte Regená- HoZZiáten Anne Pia daømte paovát Lei! Qaane gáa om Táanet i Pisa. planken ud med muáikdiaekiøaen çulli. I overensstemmelse med SKRAP's beundring for dansk Køkkenka'lene kreerede en rigkulturarv og dybe rødder i samme blev den første store fest et veritabelt KRDBAL! Dækket blev smykket med balloner, kulørte lamper, plakater osv. tig velsmagende dansk menu : suppe steg is med fyrværkeri kaffe og småkager. Sund og lækker mad, som vor mor lavede den! Gæsterne havde klædt sig ud. Damerne kom i blomstrede kjoler eller lårkorte nederdele og farvede strømper. Pudder

13 13 og kindrødt, håret sat op Og den fikse taske om håndleddet. Mændene havde til anledningen fundet den hvide nylonskjorte og de sorte spidsnæsede frem. Brylorem og Williams deo gav stemningen et extra kulørt skær. Jo, den aften havde vi rigtigt fat i den danske kulturarv! Kaoåaëéeiá enteatainea yaáa yngëekæp henvendea Aig hen tie én az aitenená mange upoëeaede diamantea faa éandet han en Avinehyade Zac Nøaae Haêne, den demonátaeaede Ait pzumpe taéent med guitaa og sang. Inden den næste store fest på dækket blev der holdt adskillige mindre arrangementer i lasten. I denne sammenhæng vil jeg gerne have lov at rose gæsternes initiativer til fælles underholdning. Jeppe underholdt en aften på sin egen lune facon om Regensskudens farverige og begivenhedsfulde historie. Den nydannede forening "FFLB" hentede Dve Verner Hansen ud på skuden til festlig underholdning. Dvergået blev dog alt og alle i kvanti og kvali, da skudens besætning og gæster samledes til "Regensens Forårskonoert"L - En hel måned stod forberedelserne på. Resultatet var et vellykket, to-timers program, varierende fra det højtideligt klassiske til pikant visesang og det elektrificerede rock. Det var frem for alt et godt arrangement, fordi det involverede en masse mennesker i samarbejdet. I tidligere klokkerater kappedes man om at få kendte navne til at optræde. Med "Forårskoncerten" blev det bevist, at den hjemmelavede kødgryde er langt bedre pebret. Det er sjovere og mere givtigt at lave tingene selv.

14 14 MF _ 0 ;i 5 F, S 5 i æ ;C i få Q. 'Z. U V 8 L: 'Xj QiáâaåmáüQÅHHMÆgf m.m Ny 1 M '-2.),a C' 2 e ; _.k Æ 2 at mc Q, R..._ Mc Æ pr..4 niüâb hm m h.,o H :é m. AHE m a. nu.i 3S _,.1 :L,. m, S.HJ _ i, i at a l 1 md, 21...k r m n. Q Ln. m., U, -H HH., m #1,.i 9.nu Q ;d u Æ Æb e,i zum.hh æ.. I 5k, ml n. Æ nu., LL hu ;U ë,f k a å w : af. Æ.U ;K 9 WJ Å. vi ;4,v awal a, _ Lm.C H -.i å L ;1 Hâüä QZ. G Q Å. ZS LL nu. åe:r Q«n.i naaåk ö á mg 8,4, E å vi 3 1G å Ud am gå f ;1?J,. i;

15 15 i skudens slidte planker. Det var en anstrengende og lang jomfrurejse. De ellers Så mundrappe 0g barske SKRAP-vikinger var slemt trætte, da de atter styrede Regensskuden ind i smult vand i havnen. - Men skuden holdt altså til turen! Den blev sågar hærdet og flottere. Nu ligger den sikkert og Fast fortøjret, men den vil gerne af sted igen. Den er bange for råddenskab i havnens brakvand. Problem; er bare : Hvem tør styre den ud på det åbne, stormomsuste ocean? Odd kan ikke gengiveá på Killedea; men áådan 4d VP og Bente ud. da jeg Apuagte dem; om de havde Kendt Aig om klokkeaatet På klokkerforeningen SKRAP'S vegne, Regensen d. 28/9-80 ObtAxv Bag en hvea mand Aida 40m Kekendt en kvinde. Bag klokkeaen atod ikke mindae end Ziae. - Beundaingen AgneA dog delt.

16 16 VED ÅRETS LINDEFROKOST, D. 14. MAJ 1980, BLEV LINDETALEN HOLDT AF SUSANNE GAUN: Jeg er blevet opfordret til at holde tale i dag. Bl.a. med den begrundelse, at det er så lang tid siden, at en kvinde har talt under Linden til en lindefrokost. Ja, det har vist sig at være første gang. Som I måske husker, blev denne linds forgænger plantet, fordi provst Hviid i 1785 fik en søn. Det er egentlig denne drengs fødselsdag, vi fejrer hvert år. Men noget har slået mig. Jeg har undret mig over, hvorfor symbolet på et drengebarns fødsel, vores lindetræ, er blevet ændret og nu altid anvendes som symbolet på kvinden og kvindens væsen. I masser af regenstaler og lindefrokosttaler har Linden været en "hun" og er ofte blevet direkte sammenlignet med en kvinde. Når jeg som kvindelig beboer på Regensen hører historiens vingesus og tænker tilbage, som f.eks. da jeg hørte Jeppes foredrag i sidste uge, får jeg endda oplevelsen af, at Linden gennem århundreder har været den eneste kvinde på Gården af betydning. Man fristes til at spørge sig selv, om den betydning, som regensianerne gennem tiderne har tillagt Linden, ikke er af samme slags som den, søfolk gennem århundreder har tillagt deres skibe? De er også altid blevet opfattet som hunkøn, og bliver endda døbt med hunkønsnavne. Men hvorfor drages manden på denne måde mod kvindens væsen? Kan det skyldes andet end den styrke og tryghed, hun udstråler? Og hvordan er kvindens væsen? Og hvordan er forskellene mellem det kvindelige og det mandlige? Karen Blixen beskriver i sin båltale fra 1953, hvordan det at være er forskelligt fra det at kunne. Hun skriver: Kvindens tyngdepunkt, hendes væsens gehalt, ligger i, hvad hun er, mandens i, hvad han i livet udfører og udretter. Beder man for eksempel nogen om at beskrive sine forældre, vil de næsten altid beskrive deres mor ved at fortælle, at hun er sådan og sådan: Varm, kærlig, forstående osv. Deres far vil blive beskrevet ved hjælp af hans aktiviteter og produkter: Han har f.eks. den og den uddannelse, han arbejder med det og det. Manden har skabt mange ting, men altid af noget uden for sig selv. Er noget blevet færdigt, har han kunnet forlade det, skubbe det ud af bevidstheden og begynde på noget nyt. Kvindens arbejde derimod har bestået i at udvide sit eget Væsen - stadig med rod i sit eget jeg. Man så tidligere ned på mænd, som ikke blev til noget eller producerede noget, hvorimod kvinder - uden at kunne fremvise produkter - alene i kraft af deres væsens udstråling har udøvet afgørende ind-

17 17 flydelse og sat deres præg på alle forhold omkring sig. Denne væren i processen, frem for jagten på produkter, har længe fascineret manden. Mange mænd har nu opdaget, at det drejer sig mere om at være noget end om at kunne noget. Således er den nye følsomme mand ikke opstået, fordi, som man siger, kvinden har skældt ham ud for at være fjern, distræt, udeltagende, ansvarsløs eller anderswo-engagiert på enhver måde. Han er ikke, som Hans Jørgen Nielsen skriver, en gammel skolestil, der er blevet rettet så meget i, at det næsten kan være ligemeget. Nej, det, der for kvinderne er naturligt, er for ham blevet idealet! Se bare på mænds krav om at få barselsorlov eller at få forældreret over børn. Se hvordan flere og flere film kommer op omkring emnet enlige fædre og deres børn, og se blot hvordan de tilsyneladende klarer sig udmærket. De første mandlige jordemødre er nu blevet kvinders fødselshjælpere. For ikke at tale om mandebevægelsen, med mandebasisgrupper og manderådgivning. Alt sammen for mænd, som ønsker at gøre op med deres traditionelle kønsrolle, og som ønsker at lave sig om ved at finde sammen og åbne op for deres private problemer, ved at offentliggøre og almengøre deres personlige følelser, erfaringer og konflikter. De forsøger alle at forstå problemet at være. De forsøger at indleve sig i kvindens væsen. Men hvordan gør man-d det, som kvinden har været så længe? Vi kan ikke vide os sikre. Måske er vi på vej mod den tid, som den amerikanske forfatterinde -Marge Pircy beskriver i en af sine fremtidsromaner, hvor mænd objektiveres af kvinder, og hvor mænd er i stand til - med stor glæde endda - at amme børn. Således synes der uden for Gården at foregå en rivende, faretruende udvikling med mændene. Men hvordan ser det ud indenfor? Her står det ikke helt så slemt til. Mændene på Gården lever isoleret og har trods alt anderledes historiske traditioner bag sig, både for at kunne og for at præstere. Men hvis vi kvinder på Gården åbner øjnene, vil vi kunne se, hvorledes nogle mænds tilsyneladende diffuse handlinger kun kan Opfattes som et forsøg på at forstå kvindens væsen,på at være som hende: -Kan vi f.eks. ikke tage det som et udtryk for et, ganske vist kluntet, forsøg på at sætte sig ind i kvinders situation med oprydning og opvask, når Niels Kristian -ialtfald tidligere - klarede dette ved at hælde flasker og service ud i Store Kannikestræde? Der findes mænd herinde, som i det skjulte sysler med madkunst:

18 18 Kaspar er f.eks. ferm til at bage brød til Karen, og Thyge laver mad til Hanne. Men i denne indleven sig i at være kvinde, går Thyge endda så kategorisk til værks, at han til indflytterfesten optrådte forklædt som dame. Indleven sig i kvindens psyke eller forfængelighed? Vi ser i hvert fald enkelte mænd herinde gå meget op i deres udseende: Nogle må f.eks. kunne huske, hvordan Thomas Rørsig med pædagogikum-lønningsposen fuld promenerede i Gården i sit nye tøj. Der er mænd herinde, der har spurgt mig om kvindens psyke. Jeg er blevet spurgt, om jeg havde bøger om emnet. Men kvindens psyke er hverken mekanik eller teknik, ikke noget man kan skille ad og sætte sammen igen. Man kan næppe læse sig til, hvad hendes væsen består af. Var det måske ikke derfor, at Hans Dam i sin iver for at forstå og trænge til bunds i sagen kom til at splittææ'vibekes køkkenskab ad - i stedet for at drøfte problemet med hende - stille og roligt? Men mænd har også meget vanskelige forudsætninger for at kunne være som os. Vi kvinder må erkende, at det er os, som i vores mødres skikkelse har opdraget dem til at være så produktive, men også til at kunne verbalisere så få følelser. Det må vi ikke bebrejde dem. Vi må acceptere dem, som de er, i kraft af os. Kort sagt, mænd er mennesker med følelser som os andre. Vi kvinder lægger bare ikke mærke til det. Ser vi, hvor generte og tilbageholdende nogle mænd egentlig er, f.eks. til fester? Ser Vi, hvor mildt bedrøvet de kan se efter os, når vi danser ud med en anden? Forstår vi kvinder egentlig, hvor utilstrækkelige nogle mænd kan føle sig? Personligt har jeg f.eks. oplevet Leif Jensen undslå sig for en dans for 117. gang og undskylde det med, at han var træt. Følelserne er således de samme. Blot formulerer de fleste mænd sig stadigvæk fysisk - man løbetræner og cykler. Og endnu er der skam mænd på Gården, som ikke på nogen måde har ladet sig indfange af den nye tids strømninger, som ikke har problemer med forsøg på at lave sig om, og som fremviser en urokkelig kurs: Se blot på Lars Tyge eller for den sags skyld Karsten Jack. Men de mænd, som er i tvivl om deres kønsrolle, må vi kvinder støtte og give opbakning, så de kan finde sig selv igen. Vi må lære dem - store som små - at tro på sig selv, sådan som de er, lære dem at sige fra. Begynder vi ikke at lære mændene at acceptere sig selv, står vi måske om føje år dér, hvor vi har en lind, der bliver omtalt scm1"han": Der står han så år ud og år ind, med rod i sin egen gård: Om foråret så smuk med nyudsprungne blade. Om sommeren klæder han sig pra-

19 l9 lende med det prægtigste grønne løv (selv om det kan hænde, at han skygger for solen). Om vinteren lægger man mindre mærke til ham. Alligevel strækker hans nøgne grene sig i smuk silhouet mod en vintergrå himmel. Altid er han den samme og dog så forskellig. Og netop fordi han forbliver på samme sted, netop fordi vi trygt kan regne med, at han står dér i gården hver eneste formiddag, når vi næsten uden at ænse ham vakler over gården efter post. Netop derfor holder vi så meget af ham. Man kunne næsten fristes til at grue for, hvad der ville ske, hvis han gjorde som Nora gjorde for mange år siden: Hvis han gik ud?? På denne måde har jeg, på mit køns vegne, haft lyst til at udtrykke min fulde forståelse for mændenes vanskelige situation. Og når alt dette er sagt, er Vi stadigvæk dér, hvor jeg synes, at det - med Karen Blixens ord - ikke er lykken for en kvinde at sætte en mand til vægs men at det ejheller er nogen ydmygelse for en mand at knæle for en kvinde. Netop i accepten af forskelligheden, men måske mest i accepten af os selv, sådan som vi er, ligger mulighederne for udveksling og inspiration imellem kønnene. i Uanset om vi vil associere Linden med en kvinde eller en mand i fremtiden, må vi alligevel håbe, at han forbliver på samme sted mange år endnu. Jeg foreslår, at vi kvinder rejser os op og råber et 3-foldigt hurra for mændene: De længe leve! Stud.psych. Susanne Gaun holder lindetalen 1980.

20 20 I ANLEDNING AF september Dagen Regensen og verdenshistorien ventede med længsel. Uglens 70-års dag. Århundredets begivenhed for store og små. Som sædvanlig indfriede gårdens Forening forventningerne, der var stil over foretagendet. Klokken 20 om aftenen startedes med affyring af 70 skud i gården. Bortset fra at en af oldingene kom til at brænde flere skud af på 4. gange køkken end i gården, forløb det med bravour. Der er stadig knald i Uglen. Hermed var "ballet" åbnet, og fra kl var der reception i gården for alle regensianere. Fra et pyntet bord under linden, blev der udskænket en glimrende festdrik, Red Devil, et produkt af højeste kvalitet, så glimrende at der endnu tales med ærefrygt om den, Punchen.bestod af sprit, hvidvin, rød sodavand og popcorn, og havde en dristig bouquet som det bedste engelske vingummi. _ Af uforståelige grunde morede kontrarevolutionære elementer sig med at hælde punch i festblussene, der var placeret rundt i gården, hvorved blussene i korte perioder blev hele fakler. En punch på 40% er vel ikke hverdagskost, men vi troede det var garvede gutter der bebor Regensen. Uglens hårde kerne med VPS gaver.

21 21 Under receptionen modtog Foreningen mange og værdifulde gaver. Det mest krydrede indslag, var en hermetisk tillukket kæmpeplastikpose, indeholdende Oummy's ældgamle træningsbukser. Lykkeligvis fik vi også en pose stor "god" vaskepulver, samt diverse flasker til at skylle det hele ned med. VP blev så begejstret for punchen, at han overrakte uglerne en bog hver, samt et årsabonnement på Rapport. Som VP så smukt motiverede: Jeg giver kun ting væk jeg selv holder af! Kokken sætter kniven i rensdyret. Klokken 2115 startede festmiddagen i Biblioteket, hvor der var dækket et pragtfuldt bord, oplyst af femarmede sølvlysestager. Den 5-stjernede mesterkok Jaques v. Westenholz sørgede for at maden blev en uforglemmelig oplevelse, og de sublime vine gjorde ikke stemningen dårligere. Ved hovedrettens afslutning fik vi be-

22 22 søg af Provstinden og Provsten, der medbragte gaver i dagens anledning. Blandt andet modtog vi en uovertruffen Irma-kurvand årgang 1980, som vi endnu ikke har nænnet at åbne. Invasion fra Gårdens lokummer. Endnu inden vi var færdige med desserten begyndte invasionen af regensianere, da klokken var over midnat. Godtnok var de inviteret, men de kunne godt have taget hensyn til at 70-årige måske er lidt langsommere til at spise end andre. Desuden var vi endnu dårligt færdige med at gylpe forretten op! Efter en del kabelkludder kom der gang i kludene da Regenshøjttalerne begyndte at kværne. Det hele endte i det sædvanlige druk osv..., og kl. 3 blev den sidste olding kørt bort. En værdig afslutning. Med ugleset hilsen GÅRDENS FORENING. PS. - Beløb til Uglens Pensionskasse (det var sgu' en dyr aften) modtages stadig med glæde på Giro

23

24 ' Hovedpunkter fra regnskaberne for tiden 1/ /8-80. REGENSIANERSAMFUNDET Indtægter: 1. Kontingenter 5.350, Rente af fonds Rente af giro ,00 3, Diverse Underskud 588, , ,60 Udgifter: 1. Revyannonce 301,00 Rente af overtræk 239,85 -DQJN B1adet Sv. Nie1sens 1egat og 1egat "9x6" Gave ti1 provsten.214,65.500,00 500,00 Rykkerskrive1ser Genera1forsam1ing 215, ,40 Sommerudf1ugt 3.315,40 kogdnowo'i Diverse 20, ,60 0,00 REGENSIANERSAMFUNDETS LEGAT Indtægter: Rente af fonds Rente af giro Bidrag 1.492,00 2, , ,00 Udgifter: Udbeta1t 1egat Diverse Rente af overtræk Overskud 2.500,00 67,15 30, , ,00 0,00 Udgivet af Regensianersamfundet ved VP. Tryk: 'Jülein Koch København

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Ære være Knud Dyremose og Leif Agerskovs Minde.

Ære være Knud Dyremose og Leif Agerskovs Minde. Beretning 2015 JHF-veteraner. Velkommen til alle - medlemmer og JHF`s ledelse. Traditionen tro vil vi gerne starte årsmødet med at mindes de medlemmer, der er gået bort, siden vi var samlet til årsmøde

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter.

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter. ONKEL LEIF - Det er en dejlig hummersuppe. POUL (faderens logebror) - Det er en laksesuppe. ONKEL LEIF - Er det en laksesuppe? Jeg synes, den smager hen efter hummer. PREBEN (faderens logebror) - (høfligt

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum Holbæk Inner Wheel havde den glæde, at vi fra borgmesteren modtog invitation til, på selve jubilæumsdagen den 19.marts kl. 12, at gæste Holbæk gl. Rådhus. Borgmester

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 31 marts / april 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar, marts,

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Historien om. Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet

Historien om. Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet Historien om Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet 1 Det var i det tidligere forår. Knopperene på grenene var så småt ved at springe ud, og byen København begyndte igen at vågne fra den lange

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Kontaktblad for Nordvestskolen, Stormarkafdelingen

Kontaktblad for Nordvestskolen, Stormarkafdelingen Kontaktblad for Nordvestskolen, Stormarkafdelingen Nr.3 December 2014 52. Årgang Nyheder fra kontoret: J ulemåneden står for døren og med den følger mange traditioner. Eleverne har klippet og klistret

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen Aftenens taler ved Randbøldal Borgerforenings Skt. Hans Bål, var pastor ved Randbøl Kirke, Helle Pahus, der her forøger at få styr

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Peter Hacks Walter Schmögner. Sommer & Sørensen

Peter Hacks Walter Schmögner. Sommer & Sørensen Peter Hacks Walter Schmögner Sommer & Sørensen Forord: Peter Hacks blev født i 1928 og har studeret ved universitetet i München. Han er en velkendt tysk dramatiker, men har ligeledes skrevet poesi og eventyr

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 September 2004 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL 2016 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Nu sad de der så igen. Det var det samme sted. Men det var så også det

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Fælles PALS-dag på 8 Pals-skoler.

Fælles PALS-dag på 8 Pals-skoler. Fredag d. 6. marts, var det national trivselsdag. 8 PALS-skoler i kommunen valgte at markere denne dag samlet. PALS-tovholderne havde overordnet planlagt dagen sammen, og der var valgt nogle aktiviteter,

Læs mere

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Hvordan ser en lyserød elefant ud? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller Et nisseskuespil for børn i indskolingen Nis skal giftes Medvirkende: Nis Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller I skal bruge: To store puder

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med.

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Foredraget gik godt. Tilhørerne spillede med i retssalsmiljøet, og alt fungerede endnu bedre end Johanne havde turde håbe.

Foredraget gik godt. Tilhørerne spillede med i retssalsmiljøet, og alt fungerede endnu bedre end Johanne havde turde håbe. Kapitel 4 4.december 2013 Denne aften var Johanne på med sit længe forberedte foredrag. Christine sad nede bagerst, så Johanne ikke rigtigt kunne se hende. Det var efter Johannes ønske, da hun åbent og

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere