Fokus på sundt indeklima Reduktion af allergi og kræftfremkaldende stoffer i boligen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på sundt indeklima Reduktion af allergi og kræftfremkaldende stoffer i boligen."

Transkript

1 2011 Fokus på sundt indeklima Reduktion af allergi og kræftfremkaldende stoffer i boligen. Martin Brunhøj Pedersen Bygningskonstruktør

2 Titelblad Speciale titel: Fokus på sundt indeklima undgå allergi og kræftfremkaldende stoffer i boligen, samt beslægtede indsatsområder i relation hertil. Uddannelse: Bygningskonstruktør Forfatter: Martin Brunhøj Pedersen Vejleder: Christian Vrist Studienummer: 564 VIA U.C. Campus Holstebro Oplag: 1. Oplag Side 1 af 85 Sidetal: 85 Anslag: Dato/underskrift: Martin B. Pedersen Generel information: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Resume I denne rapport vil det blive gennemgået, hvilke allergi og kræftfremkaldende stoffer der findes i byggematerialer, som benyttes i byggeri i dag. Der vil blive beskrevet, hvilke sygdomme og symptomer brugere af en bygning kan risikere at få, hvis der anvendes byggematerialer, som viser sig at være sundhedsskadelige. Mange af de byggematerialer, der i diverse undersøgelser har vist sig at være sundhedsskadelige, kan erstattes af andre byggematerialer, som ikke er sundhedsskadelige. Det vil blive beskrevet, hvilke byggematerialer der kan erstatte de sundhedsskadelige byggematerialer i en bygning og samtidig have samme funktion. Det vil ligeledes blive klarlagt, hvad der kan gøres for at mindske risikoen for ophobning af sundhedsskadelige partikler og kemiske forbindelser i indeklimaet. Afslutningsvis gives et bud på hvor meget der koster årligt at behandle for allergi og kræft. Abstract In this report will be reviewed which allergy and cancer causing chemicals found in building materials are used in construction today. It will be described, which diseases and symptoms users of a building may risk getting when using building materials that are proved harmful to personal health. Many building materials have in various studies proven to be harmful. They may be replaced by other materials which are not harmful. It will be described which materials who can replace the harmful materials in a building while having the same function. It will also be clarified what can be done to reduce the risk of accumulation of harmful particulates and chemical compounds in indoor air. Finally there will be given an estimate of how much that costs a year to treat allergies and cancer. Side 2 af 85

4 Indhold Titelblad... 1 Resume... 2 Abstract... 2 Figurliste... 5 Indledning... 6 Problemstilling... 6 Problemformulering... 8 Målgruppe... 8 Metode... 9 Allergi og kræftfremkaldende stoffer i byggematerialer Hvad er asbest: Hvorfor er asbest farlig? Hvad er Phthalater? Hvad er formaldehyd? Hvad er PCB? Hvor sundhedsskadeligt er PCB? Hvad er bromerede flammehæmmere Andre sygdoms fremkaldende forekomster i byggerier Hvad er skimmelsvamp Symptomer hos mennesker, udsat for skimmelsvamp Hvad er Legionella bakterier Symptomer på Legionella Opsumering Forbud og grænseværdier for allergi og kræftfremkaldende stoffer i byggematerialer.. 21 Asbest Phthalater PCB Bromerede Flammehæmmere Formaldehyd Diskussionen om formaldehyd Delkonklusion Renovering Side 3 af 85

5 Undersøgelse for farlige stoffer før renovering Afskaffelse af farlige stoffer i byggematerialer Forebyggelse af Legionella Forebyggelse af skimmelsvampevækst Skimmelsvamp Sådan fjernes skimmelsvamp Ventilation Naturlig ventilation Ensidet ventilation Tværventilation Opdriftventilation Mekanisk ventilation Opblandingsventilation Fortrængningsventilation Procesventilation God rengøring Alternative byggematerialer Mærkningsordninger Blomsten og svanen Indeklimamærket REACH CE mærkning Delkonklusion for brugen af materialer indeholdende sundhedsskadelige stoffer Tjekliste i praksis Tjekliste for rådgiver Omkostninger til behandling af allergi og kræft Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Side 4 af 85

6 Bilag Bilag Bilag Figurliste Figur 1: 1. løs isolering i loftkonstruktion. 2. Isolering af varmerør, hvor asbest isoleringen er omviklet med lærred. 3. Tag og facadebeklædning. 4. Teknisk isolering på rør og varmeanlæg. 5. Loft og væg beklædning. 6. Gulve (Asbestvinyl) 7. Lim, puds, mørtel, fugemasser, tagpap, malervarer, ventilationskanaler og pakninger Figur 2: Illustration af sygdomme, grundet asbest Figur 3: Illustration af et phthalat Figur 4: Ensidet ventilation Figur 5: Tværventilation Figur 6: Opdriftventilation Figur 7: Blomsten og Svanen Figur 8: Indeklimamærket Figur 9: Tidslinje for REACH Figur 10: CE mærket Side 5 af 85

7 Indledning Når jeg har valgt at skrive om emnet allergi og kræftfremkaldende stoffer i byggematerialer, er det fordi jeg synes, det er et spændende emne. Det er meget aktuelt for tiden og derfor også relevant for mig at studere nærmere. Indeklimaet kan beskrives som de forhold der gør sig gældende inden døre. Indeklimaet har stor betydning for menneskets sundhed og heldbred, da mennesker opholder sig stadig mere inden døre. Mennesker bliver i hverdagen påvirket af skiftende temperaturer, fugtig luft og afgasning fra benyttede byggematerialer. Der findes i dag mange forskellige sundhedsskadelige stoffer og kemiske forbindelser i indeklimaet, som er skyld i, at mennesker risikerer at udvikle allergi eller få kræft. Der bliver større og større fokus på indeklimaet. Problemstilling I mange år er der blevet undersøgt for allergi og kræft fremkaldende stoffer i byggematerialer. Disse undersøgelser har vist, at der bruges diverse allergi og kræftfremkaldende stoffer i mange byggematerialer. Der er efterfølgende sat grænseværdier for nogle af de stoffer, som udgør de største problemer. Ved renovering af ældre bygninger er der fundet metoder til at måle indholdet af asbest i bygninger, samt metoder til at måle indholdet af phthalater, formaldehyd og PCB i byggematerialer som f.eks. fuger, krydsfiner, gulv belægninger, loft beklædninger osv. Ligeledes skal håndværkere i byggeperioden, hvor byggeriet forestår, være opmærksom på, at byggeriet foregår efter gældende forskrifter, således at chancerne for skimmelsvamp i konstruktionerne mindskes. Skimmelsvamp kan ligesom de andre stoffer fremkalde allergi hos mennesker, men man kan også opleve symptomer som træthed, hovedpine, åndedrætsbesvær og andre allergilignende symptomer. Side 6 af 85 Ved nybyggeri er der også krav til, hvor store værdier af de enkelte allergi og kræftfremkaldende stoffer byggematerialerne må indeholde. I nogle tilfælde er disse grænseværdier ikke overholdt. (Byg i Tegl, 2008)

8 Da kravene for lavenergibyggeri hele tiden bliver skærpet, betyder det, at der kommer nye krav til byggematerialerne samt findes nye måder at bygge på. Oftere bruges der træ i konstruktionerne, og det er derfor vigtigt at overholde regler for konstruktioners opbygning og opretholder god byggeskik, for at undgå eksempelvis skimmelsvamp og risikoen for Legionella bakterie. God byggeskik er et sæt uskrevne sædvaner, som er alment anerkendte og som skabes og udvikles mellem byggeriets aktører. God byggeskik bygger på langvarige erfaringer og ofte efter de bedste byggetekniske traditioner. Ligeledes er det vigtigt at bruge byggematerialer, der er godkendte og ikke overstiger de fastlagte værdier for allergi og kræftfremkaldende stoffer. For nogle af de kemiske forbindelser der bruges til produktion af byggematerialer, er der ingen grænseværdier. I en tid med meget fokus på indeklimaet kan det undre, at der stadig findes byggematerialer på markedet, hvor det er lovligt at benytte farlige kemiske forbindelser i forbindelse med produktionen. (Dansk Phthalat Information, 2011) Et godt indeklima kan hjælpes på vej af en god ventilation og et godt luftskifte, men dette er et fordyrende aspekt i et samlet byggeprojekt. Side 7 af 85

9 Problemformulering Hvilke stoffer er problematiske for indeklimaet og sundheden hos beboerne eller brugerne af en bygning? Hvilke byggematerialer indeholder stoffer, som har vist sig at være skadelige for mennesker? Hvordan kan mængden og forekomsten af allergi og kræft fremkaldende stoffer reduceres i indeklimaet? I hvilket omfang kan sundhedsskadelige byggematerialer, erstattes af andre byggematerialer, der ikke er sundhedsskadelige for indeklimaet? Hvor store er omkostningerne til behandling af allergi og kræft som følge af sundhedsskadelige byggematerialer? Målgruppe Side 8 af 85 Rapporten henvender sig primært til personer indenfor byggebranchen, der ønsker øget viden om, hvilke farer der er i den eksisterende bygningsmasse, og hvilke problematikker der skal overvejes, når der projekteres nye huse samt renoveres i eksisterende byggeri. Rapporten henvender sig også til personer, som kunne have interesse i at arbejde videre med problematikken omkring allergi og kræftfremkaldende byggematerialer samt nye alternative byggematerialer.

10 Metode Opgaven indledes med en gennemgang af de hyppigst forekomne allergi og kræftfremkaldende stoffer i indeklimaet. Viden om de forskellige sundhedsskadelige stoffer har jeg fundet på internet og gennem litteratur. Dernæst beskriver jeg, hvilke sygdomme byggematerialerne indeholdende sundhedsskadelige stoffer kan fremkalde hos mennesker, der til dagligt arbejder med de sundhedsskadelige materialer, eller arbejder i en bygning indeholdende de skadelige byggematerialer. Viden derom har jeg fået gennem interviews, internettet og litteratur. Næste afsnit i specialet omhandler, hvordan et godt indeklima opnås. Herunder vil det også blive beskrevet, hvilke mærkningsordninger der findes, som hjælper forbrugeren til at vælge de bedste materialer, samt hvad en god rengøring og god ventilation kan gøre ved indeklimaproblemet. Ved hjælp af interviews og ved søgning på internettet har jeg fået viden derom. Ved hjælp af den viden jeg har tilegnet mig, har jeg udarbejdet en tjekliste, som ved systematisk fremgang kan hjælpe mig i arbejdet som rådgiver, således at kunden opnår en løsning der minimerer risikoen for at udvikle allergi og kræft grundet dårligt indeklima. Side 9 af 85 Afslutningsvis en samlet konklusion på problemformuleringen samt en perspektivering, hvor jeg har gjort mig nogle tanker om hvad der fremadrettet kan gøres for at sikre et godt indeklima.

11 Allergi og kræftfremkaldende stoffer i byggematerialer I forbindelse med renovering af ældre bygninger ses ofte byggematerialer indeholdende stoffer, der nu er forbudt. Der findes i dag metoder til at måle indholdet af phthalater, formaldehyd, PCB og asbest i byggematerialer. Der er i byggematerialer som f.eks. bygningsfuger, tagbeklædninger, krydsfiner, gulvbelægninger, loft beklædninger og maling stoffer, der udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Disse byggematerialer blev før i tiden fremstillet ved hjælp af kemisk fremstillede stoffer og naturlige mineraler, som senere hen har vist sig at have en allergi eller kræftfremkaldende effekt hos mennesker. Ved renoverings opgaver af ældre huse er det derfor vigtigt at undersøge bygningen for eventuelle byggematerialer, som kan være sundhedsskadelige. Efter påvisning af, at visse byggematerialer udgør en vis sundhedsrisiko for mennesker, blev der opsat nogle grænseværdier for, hvor store mængder af de enkelte allergi og kræft fremkaldende stoffer, de enkelte byggematerialer måtte indeholde. I nybyggerier anvendes også byggematerialer, der indeholder allergi og kræftfremkaldende stoffer. Nogle byggematerialer, som bruges i vid udstrækning i dagens nybyggerier, er til skade for indeklimaet, da de kemiske forbindelser produkterne er produceret af, afgiver kemiske forbindelser til indeklimaet. Derfor er der i det nyeste bygningsreglement BR10 i kapitel beskrevet, hvilke krav der er til enkelte af de farlige stoffer, som kan forekomme i byggematerialer. Dog er der ikke i BR10 krav til brugen af phthalater og PCB. (Bygningsreglementet, 2010) I det følgende beskrives de hyppigst forekomne allergi og kræftfremkaldende stoffer i indeklimaet. Side 10 af 85 Hvad er asbest: Asbest er en fælles betegnelse for en række naturlige mineraler, som findes i jorden forskellige steder i verden. Asbest er et stenmateriale, der i jorden optræder som mineraler. Mineralerne er silikater med hver deres egenskab og kemiske sammensætning. Der findes flere forskellige typer asbest, men fælles for dem alle er, at de er yderst sundhedsskadelige. Af de forskellige typer asbest kan nævnes hvid asbest,

12 (chrysotil) som den mest anvendte type. Men også blå asbest (crocidolit) og brun asbest (amosit) blev anvendt, dog i mindre målestok end den hvide. Asbestmineralerne er ultratynde. Deres udseende er forskelligt. Nogle af dem minder om organiske stoffer som filt og uld, mens andre kan forbindes med støvpartikler i luften. Fælles for dem alle er, at de kan spaltes på langs i meget tynde fibre. At mineralerne kan spaltes på denne måde skyldes mineralets krystalstruktur (indre molekyleopbygning). Et asbest molekyle kan spaltes ned til en milliontedel af en millimeter. (Branche Arbejds Miljø for Bygge og Anlæg, 2009) (Arbejdstilsynet, 2005) (Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, 2010) Vi har altså at gøre med et materiale, som er umuligt at styre, idet det ved en utilsigtet påvirkning kan spalte sig i så fine dele, at det bliver sundhedsskadeligt. Fibrene er bøjelige, men samtidig meget stærke. Asbestfibrene er desuden meget hårdføre. De kan modstå høj varme og de bliver ikke opløst af kemikalier. Asbestens meget robuste egenskaber gør, at den er meget god at isolere med. I Danmark har asbestholdige byggematerialer som eternitbølgeplader, vinylgulvbelægning, forskellige klæbemidler til fliser og kakler, ventilationskanaler og rør isolering været anvendt til byggeri siden slutningen af 1920 erne og frem til midt i 1980 erne. Man regner med, at asbest er anvendt i mere end 3000 forskellige produkter. På figur 1 kan ses, hvor i et byggeri asbest kan forekomme. (Branchevejledning for transport og håndtering af asbest på genbrugspladser, 2010) (Arbejdstilsynet, 2005) Side 11 af 85 Figur 1: 1. løs isolering i loftkonstruktion. 2. Isolering af varmerør, hvor asbest isoleringen er omviklet med lærred. 3. Tag og facadebeklædning. 4. Teknisk isolering på rør og varmeanlæg. 5. Loft og væg beklædning. 6. Gulve (Asbestvinyl) 7. Lim, puds, mørtel, fugemasser, tagpap, malervarer, ventilationskanaler og pakninger (Engros, 2010)

13 Hvorfor er asbest farlig? Støvet fra asbest kan ophobe sig i lungerne og mennesker kan udvikle flere forskellige sygdomme. Det er selve asbestfibrene, der er sundhedsskadelige. De er så små, at de kan trænge ned i lungernes mindste dele. Asbest kan forsage lungehindekræft (mesothelium). Det er en meget sjælden sygdom, som kun opstår, hvis personen har været i kontakt med asbest. Der findes ingen helbredende behandling. Side 12 af 85 Figur 2: Illustration af sygdomme, grundet asbest (Branchevejledningen for Bygge og Anlæg, 2009) Lungehindekræft kræver ikke langvarig udsættelse for asbest. Sygdommen tager normalt år om at udvikle sig. Også lungekræft er en kendt sygdom, der kan forsages af langvarig og kraftig udsættelse for asbest. Rygere, der har arbejdet med asbest, er i særlig stor fare for at udvikle lungekræft efter arbejde med asbest. Asbest kan desuden medføre andre former for kræftsygdomme. For eksempel i mave og tarmsystemet og i struben. Asbestose også kaldet asbestlunger, er en kronisk lidelse. Den kan give hjerteproblemer og forsager tilmed en ødelæggelse af lungerne. Sygdommen opstår hos mennesker der har haft en relativ og langvarig kontakt med asbest. Asbestose kan udvikle sig på en periode over år. (C.2.2, 2005)

14 Hvad er Phthalater? Phthalater er en fællebetegnelse for en gruppe af kemiske stoffer, som alle er kemiske derivater af phthalsyre. Phthalater er den mest anvendte plastblødgører i verden. Phthalater bruges blandt andet til at blødgøre PVC (Poly Vinyl Chlorid). Der findes mange forskellige typer phthalater, som varierer i størrelse og struktur. De mest anvendte phthalater er: DEHP: Di (2 ethylhexyl) phthalat. Anvendt blødgører som bruges til at fremstille en bred vifte af fleksible PVC produkter. DINP: Diisononyl phthalat. Anvendes til fremstilling af haveslanger, badeforhæng, PVC gulvbelægning, vægbeklædning og legetøj. DIDP: Diisodecyl phthalat. Anvendes til fremstilling af haveslanger, badeforhæng, PVC gulvbelægning, vægbeklædning og beklædning til ledninger og kabler. BBP: Butyl benzyl phthalat. Anvendes i PVC gulvbeklædning, maling og låg. DBP: Dibutyl phthalat. Anvendes primært i cellulose polymert stof, hæfteplaster, blæk og tætninger. Anvendes også i mindre mængder i kosmetik og neglelak. (Dansk Phthalat Information, 2011) Phthalater kan opdeles i korte og langkædede phthalater. De kortkædede phthalater anvendes hovedsagligt i kosmetiske produkter f.eks. som blødgører i neglelak, hårspray eller til at gøre alkoholen i produkterne uegnet som nydelsesmiddel. De langkædede phthalater anvendes primært som blødgører i PVC. De findes i produkter som regntøj, gulve, vægbeklædning, legetøj, medicinsk udstyr m.v. Phthalater reagere ikke kemisk med PVC, men de kemiske stoffer placerer sig mellem PVC molekylerne og tillader dermed de lange molekyler at glide op ad hinanden, hvorved PVC produktet bliver mere smidigt. Plast kan indeholde helt op til 50 % DEHP, og da det ikke er kemisk forbundet til plasten, vil det udskilles og fordampe gradvist, dog langsomt, da det ikke er flygtigt. DEHP er mistænkt for at have kræftfremkaldende effekt. Andre phthalater er mistænkt for at have en østrogenlignende effekt, som påvirker reproduktionen hos visse organismer. Nogle phthalater, som stammer fra byggematerialer, absorberes til støv. Jo længere tid støvet får lov at ligge, des højere bliver koncentrationen af phthalater i støvet. Når støvet hvivles op og indåndes, udsættes personen dels for phthalat, men også for de allergener, som er en almindelig bestanddel af støv i f.eks. boligen eller kontoret. Side 13 af 85

15 Rengøring fjerner støv og allergener og er derfor en væsentlig forebyggelses faktor. (Biokemisk Forening, 2007) (Miljøstyrelsen, 1997) Figur 3: Illustration af et phthalat (Biokemisk Forening, 2007) Phthalater findes i næsten alle PVC produkter og bruges i stor stil i byggebranchen. Eksempelvis indeholder stive vinylplader næsten ingen phthalater, mens bløde vinylgulve kan indeholde helt op til 50 % phthalater. De PVC produkter, der indeholder flest phthalater, har den største afgasning af phthalater. De byggematerialer der afgasser flest phthalater til indeklimaet er: Bøjelige ledninger/kabler Installationskabler Forsyningskabler Gulvbelægninger Vådrumsbelægninger Struktur tapet Tag folie Fleksible plader Fugebånd Selvklæbende tætningsbånd Fugeprodukter Tape Vinylgulve er et af de produkter, der afgasser flest phthalater. Dette skyldes blandt andet det slid, gulvene udsættes for dagligt. Forskere har påvist, at vinylgulve indeholder phthalater, der kan afdampe til indeklimaet i lang tid. Phthalaterne er længe om at blive Side 14 af 85

16 frigivet fra vinylen, så her kan man ikke regne med, at produktet er sikkert efter en kort afgasningsperiode. (Europæisk Brancheforening for Producenter af Blødgørere, 2011) Hvad er formaldehyd? Formaldehyd er en kemisk forbindelse, der bl.a. kan give allergi og give gener i øjne og øvre luftveje. Formaldehyd mistænkes også for at være kræftfremkaldende og påvirke generne og immunforsvaret. Formaldehyd findes naturligt i naturmaterialer som f.eks. træ. Formaldehyd dannes dog også som et nedbrydningprodukt fra specielt visse lime i f.eks. byggevarer som spånplader og MDF plader. Formaldehyd optræder ved stuetemperatur som en gasart med en stærk, stikkende lugt. Stoffet tilsættes vandbaserede produkter, såsom malinger, lim og lakker, for at undgå forrådnelse. Fra disse materialer afgasser formaldehyd og det er denne afgasning, man skal være opmærksom på, da den kan medvirke til forskellige gener, hvis koncentrationen bliver for høj. I træplader, som spånplader, MDF og HDF, forekommer formaldehyd i form af limen, der binder pladerne sammen. Når disse plader benyttes indendørs, afgasses formaldehyden til indeklimaet. (Indeklimaportalen, 2011) (Træ er Miljø, 2008) Side 15 af 85 I 70'erne konstaterede man store problemer med indeklimaet i boliger, skoler og institutioner på grund af høje formaldehyd niveauer i indeluften. Niveauerne lå væsentligt over de senere indførte grænseværdier for indeluften. Det var en indirekte følge af tætning af husene efter energikrisen og samtidigt et øget forbrug af spånplader i byggeriet. På det tidspunkt var der ingen krav til formaldehydindhold eller afgivelse fra spånpladerne. Formaldehyd er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Det er kræftfremkaldende, og der findes sikker dokumentation for, at formaldehyd kan forårsage kræft i næse og næsesvælg, kræftformer der heldigvis er forholdsvis sjældne. Formaldehyd kan give allergi og i milde tilfælde ses ophovnet hud, røde pletter og eksem. I sværere tilfælde ses knopper og blærer der, bliver til sår. Allergien påvirker hovedsageligt ansigt og hænder, hvor det giver eksem. Ca. 2 % af alle allergikere lider af

17 formaldehyd allergi. (Videnscenter for Allergi) (Arbejdstilsynet, 2009) (Erhvervs og Boligstyrelsen, 2010) Hvad er PCB? PCB er en af verdens 10 farligste miljøgifte. Forkortelsen står for polyklorerede bifenyl og betegner en gruppe af industrielt fremstillede klorforbindelser, som blev udviklet helt tilbage i 1920'erne. Den kemiske forbindelse for PCB er C 12 H (10 n) Cl n. Denne kemiske forbindelse udgør en gruppe af stoffer på teoretisk 209 isomerer og homologer. Stofferne fremstilles ved direkte klorering af bifenyl. PCB er meget bestandige stoffer og har mange byggetekniske fordele idet, PCB har en lang holdbarhed, har en lav brandbarhed og en god isolerings evne. PCB var meget velegnet til anvendelse i enkelte byggematerialer, såsom fugemasser, lim og maling, grundet de fysiske og kemiske egenskaber. (Dansk Byggeri, 2009) (Bar Ba, 2010) I perioden fra 1955 til 1977 var byggematerialer tilført PCB meget populære. Fugemasserne blev anvendt til fugning omkring døre og vinduer, i vådrum, omkring altanelementer og mellem facadeelementer af beton. Det kan ikke ses på fugemassen, om den indeholder PCB. Den lim, der benyttes til at forsegle ruderne på termovinduer, der er monteret før 1977, kan indeholde PCB. Heller ikke i disse tilfælde kan man se. om limen indeholder PCB, men på bagsiden af aluminiumsrammen kan man muligvis se fremstillingsdatoen på selve ruden. Dette kan give en indikation af, om limen indeholder PCB. Side 16 af 85 Ved forkert håndtering af prøver risikeres i værste tilfælde at få et forkert billede af PCB indholdet i en aktuel prøve. Resultatet kræver ligeledes professionel vejledning til, hvordan niveauet af PCB bringes ned. Derfor anbefales det at lade en bygningskyndig rådgiver gennemgå bygningen og udtage prøver, som videresendes til laboratorium for nærmere undersøgelser. (Statens Byggeforskningsinstitut, 2010) (Jord og Miljø A/S, 2010) (Arbejdstilsynet, 2007)

18 Hvor sundhedsskadeligt er PCB? PCB er et miljø og sundhedsskadeligt stof, der kan optages gennem huden. PCB kan, afhængigt af hvor meget der ophobes i kroppen, medføre alvorlige sundhedsskader. Afhængigt af typen kan PCB påvirke lever, immunsystem og nervesystem samt være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. PCB kan give udviklingsforstyrrelser hos børn og kan nedsætte forplantningsevnen hos mennesker. Generelt sker den største udsættelse for PCB for mennesker gennem fødevarerne, idet PCB ophobes i fødekæder. Fed fisk, kød, mælk og mejeriprodukter er de væsentligste kilder. Herudover kan mennesker også være udsat for PCB fra byggematerialer, enten gennem direkte berøring eller gennem indånding af inde luften. Partikler fra PCB kan blande sig med gasser og dampe, og igennem lungerne finde vej til kroppens indre organer. Den største akutte sundhedsmæssige risiko ved PCB i boligen opstår ved en renovering, hvor det ofte er vanskeligt at undgå nærkontakt med de PCB holdige materialer. Hvis et vindue skal udskiftes, skal den gamle fuge kradses ud, hvilket støver og giver risiko for indånding af PCB holdige stoffer. Direkte hudkontakt med PCB holdige materialer er ligeledes svær at undgå. (Dansk Byggeri, 2009) (Erhvervs og Byggestyrelsen, 2009) (Jord og Miljø A/S, 2010) Side 17 af 85 Hvad er bromerede flammehæmmere Bromerede flammehæmmere er betegnelsen for kemiske forbindelser, som virker hæmmende på brand. Der findes omkring 40 kommercielt tilgængelige stoffer inden for gruppen af bromerede flammehæmmere. De mest anvendte er Tetrabrombisphenol A (TBBPA) og hexabromcyclodecan (HBCD), polybromerede biphenyler (PBB) og polybromerede diphenylethere (PBDE) Undersøgelser på mus og rotter har vist, at bromerede flammehæmmere kan påvirke fosterudviklingen og forplantningsevnen samt give neurologiske forandringer. De indvirker på skjoldbruskkirtlens funktion, og er mistænkt for at være

19 kræftfremkaldende. Der er al mulig grund til at være bekymret, ikke mindst fordi de bromerede flammehæmmere ophobes i fedtvævet, og derfor vil være til stede i organismen i meget lang tid. Det vil sige, at stofferne vil være i kroppen langt længere end de dyreforsøg, der har givet kendskab til alvoren ved bromerede flammehæmmere. Der kan derfor være ukendte effekter ved længere tids udsættelse for stofferne. Mennesker, der udsættes for PBB og PBDE i arbejdsmiljøet, får påvirkning af stofskiftet og nervesystemet, hvilket kan skyldes påvirkningen af skjoldbruskkirtlen. Der er ikke klarhed over, hvor meget af stofferne der frigives til omgivelserne, og som vi derfor indånder. Der er heller ikke vished om, hvorvidt personer der arbejder meget ved computeren har flere bromerede flammehæmmere i blodet og modermælken end andre befolkningsgrupper. Andre sygdoms fremkaldende forekomster i byggerier Der findes andre allergi og kræftfremkaldende forekomster i indeklimaet, end de der forekommer i byggematerialerne. Dette er blandt andet forekomster, der opstår i bygningskonstruktionerne. Hvis mennesker opholder sig i bygninger med dårligt indeklima, kan det især hos følsomme personer give sig udslag i symptomer som irriterede slimhinder, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Det kan være svært at fastsætte årsagerne til disse symptomer, men hvis de opstår i relation til ophold i specifikke bygninger, og hvis de mindskes eller ophører, når bygningen forlades, kan der eventuelt være en sammenhæng mellem symptomerne og indeklimaet i bygningen. I det følgende vil jeg gennemgå de kendteste forekomster der ved forkert brug og sammensætning af byggematerialer, gør risikoen for dårligt indeklima markant større. Side 18 af 85 Hvad er skimmelsvamp Skimmelsvampe er en del af naturen, de findes overalt både ude og inde. Skimmelsvampe kan vokse overalt i bygninger, når der er tilgængelige organiske

20 materialer, og når fugtigheden er høj. Når der er fugtige steder i en bygning, vil der som hovedregel være gode livs og vækstbetingelser for skimmelsvampe. Jo mere organisk materiale, støv og snavs der er i en fugtig bygning, jo bedre trives skimmelsvampene. De kan herved brede sig og blive et sundhedsmæssigt problem. Når skimmelsvampene vokser på materialernes overflader, kan der dannes sporer og flygtige stoffer, hvoraf nogle har karakteristiske lugte. Under særlige omstændigheder og ved meget høj fugtighed kan der desuden dannes giftige stoffer, såkaldte mykotoksiner. (Indeklimaportalen, 2010) Symptomer hos mennesker, udsat for skimmelsvamp Personer med følsomme luftveje, f.eks. allergikere, vil reagere hurtigere, når de opholder sig i en bygning, hvor der er vækst af skimmelsvampe. Men også andre personer kan få symptomer i form af irritation i øjne, besvær med kontaktlinserne, tilstoppet næse, svien i halsen, ekstrem træthed, koncentrationsbesvær, samt hovedpine, svimmelhed og hukommelsesbesvær. (Indeklimaportalen, 2010) Skimmelsvampene afgiver nogle stoffer, som nogle mennesker reagerer negativt over for. Det drejer sig om Allergener, Glukaner og Mykotoksiner. Side 19 af 85 Allergener er de stoffer, allergikere reagerer på. Allergenerne i skimmelsvampe er proteiner, som stammer fra skimmelsvampenes sporer. Det er ikke så almindeligt at udvikle allergi over for skimmelsvampe. Glukaner er stoffer, som findes i skimmelsvampenes cellevægge. Disse stoffer kan give irritation i øjne, næse og øvre luftveje, træthed, hoste og trykken for brystet. Man behøver ikke at være allergiker for at reagere på glukaner. Mykotoksiner er giftstoffer, som skimmelsvampene udskiller, når de vokser. Svampene udskiller disse stoffer for at hæmme væksten af andre svampe og bakterier i nærheden. Generelt skal der ret store mængder mykotoksiner til, før de er sundhedsskadelige for mennesker, men nogle arter skimmelsvampe kan dog udskille mykotoksiner, som er meget giftige. Der findes eksempler på, at heste er døde efter at have fået foder med større mængder mykotoksiner. Desuden ved man, at nogle mykotoksiner er mere giftige

21 at indånde end at indtage via maden. Mykotoksiner kan dannes under visse skimmelsvampe arters vækst på levnedsmidler, foderstoffer og byggematerialer. Stofferne kan være til stede selv efter svampenes fjernelse. Der findes omkring 15 sygdomme hos mennesker, der menes at stamme fra indtagelse af mykotoksiner. (Astma og Allergiforbundet, 2009) (Gyldendals store danske encyklopædi, 2010) Hvad er Legionella bakterier Legionellabakterier er almindelige i alle våde og fugtige miljøer som f.eks. floder, søer, grundvand og fugtig jord, og de findes derfor også i vandsystemer. Bakterierne lever og vokser i andre organismer (amøber), hvor de er godt beskyttet mod ydre påvirkninger. Legionellabakterier opformeres bedst ved temperaturer mellem 20 og 45 C og trives derfor ofte godt i varmtvandssystemer, hvor temperaturen ikke holdes på et tilstrækkeligt højt niveau. Ved temperaturer over 50 C kan bakterierne ikke formeres og begynder at dø. Legionellabakterier forekommer også i koldt vand, men i et beskedent antal, som ofte ligger under desinfektionsgrænsen. Bakterierne kan overleve længe ved lave temperaturer og kan endda tåle frost, men de kan ikke formere sig, før temperaturen er over 20 C. (Pröschold, 2009) Side 20 af 85 Symptomer på Legionella Der findes over 40 forskellige arter af legionellabakterier, der igen er inddelt i 61 undergrupper (serogrupper). Halvdelen af arterne vides at fremkalde sygdom. Legionella er årsag til to forskellige sygdomme hos mennesker: pontiacfeber og legionærsyge. Legionærsyge er en voldsom form for lungebetændelse, som kan have dødelig udgang. (Statens Serum Institut, 2010) Lungebetændelsen skyldes, at bakterierne inficerer makrofager (en type hvide blodceller) i lungerne. De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, ganske som ved en influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og diaré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid opstår, tør hoste hos patienterne, ofte ledsaget af brystsmerter. (Skinhøj & Guldager, 2009)

22 Opsumering De sundhedsskadelige stoffer og kemiske forbindelser, der er beskrevet i afsnittet ovenfor, har alle vist sig at være yderst skadelige for mennesker, når de er i forbindelse med indeklimaet. Nogle af disse stoffer er blevet totalt forbudt. Andre stoffer er der blevet udarbejdet grænseværdier for, således de stadig benyttes i produktionen af byggematerialer, men nu kun må indeholde et minimum af de sundhedsskadelige stoffer. Alt afhængig af hvilke byggematerialer indeholdende sundhedsskadelige stoffer, der arbejdes med opstår der forskellige fare situationer. Ved nogle byggematerialer som eksempelvis asbest er det ikke nødvendigt at arbejde ret længe med materialet, for at være udsat for risikoen for at udvikle allergi eller kræft. Ved andre byggematerialer som eksempelvis PCB og formaldehyd, går der længere tid, før sygdomssymptomerne viser sig. I næste afsnit vil grænseværdierne og forbuddene for de enkelte sundhedsskadelige stoffer blive gennemgået. Forbud og grænseværdier for allergi og kræftfremkaldende stoffer i byggematerialer. Side 21 af 85 Byggeindustrien er en af de store forbrugere af kemiske stoffer og produkter i Danmark. Kemikalier i byggeri påvirker arbejdsmiljøet og sundheden i forbindelse med produktion af byggematerialer, under selve udførelsen af byggeriet og ikke mindst påvirkes indeklimaet og sundheden i de færdige byggerier. Det er derfor hos Erhvervs og Byggestyrelsen besluttet at skærpe reglerne vedrørende allergi og kræftfremkaldende stoffer i byggematerialer. Disse regler er medtaget i Bygningsreglement 2010, der netop er taget i brug. I det følgende vil jeg gøre rede for, hvordan det forholder sig med forbud og grænseværdier for de enkelte stoffer, der er beskrevet i foregående afsnit.

23 Asbest I 1972 trådte en bekendtgørelse om asbest i kraft i Danmark, hvorved det blev forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk, støj og fugtisolering. Forbuddet mod brug af asbest er siden hen ad flere omgange blevet yderligere skærpet til også at omfatte andre asbestholdige produkter. Ifølge den nuværende bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. januar 2005, er det forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale under enhver form. Dog er det indtil videre tilladt at bruge asbest til i særlige elektrolyseanlæg, og fjerne asbest ved nedrivningsarbejde, reparation og vedligeholdelse af bygninger, anlæg, tekniske hjælpemidler mv. Indtil videre er det også tilladt at arbejde med bortskaffelse af asbestholdigt affald. (Branche Arbejds Miljø for Bygge og Anlæg, 2009) I 1980 blev det helt forbudt at bruge asbest i byggeri, bortset fra asbestcementprodukter som f.eks. tagbeklædning, friktionsbelægninger, pakningsmaterialer, lejeforinger og kommutatorer. I 1986 blev forbuddet mod brug af asbest skærpet. Undtagelserne gjaldt herefter kun for asbestcementbølgeplader B5 og B9 og håndgods til tagdækning, bundne pakningsmaterialer, friktionsbelægninger, lejeforinger og kommutatorer. Fra 1993 og indtil 2005 har kun ganske få typer produkter som bundne pakningsmaterialer, lejeforinger og enkelte friktionsbelægninger været undtaget fra forbuddet. (C.2.2, 2005) (asbest, 2010) Side 22 af 85 Phthalater Der er i dag ingen direkte lovgivning der forbyder brugen af phthalater i byggematerialer. Dog har miljømærket Svanemærket nogle krav for brugen af phthalater i byggematerialer. (Mere om svanemærket på side 43) Blandt andet stiller svanemærket krav til materialer indeholdende phthalater: PVC forbudt i indvendige vægge, gulve og lofter. Dette gælder dog ikke vådrum. Faste tætningsprodukter må ikke indeholde blandt andet phthalater DEHP Forbud mod phthalater i el installationer og afløbsrør

24 Vinduer må ikke indeholde mere end 3 gange vægten i % PVC Elrør (Til føring af el i vægge) Eldåser og udtag Ledninger til stærkstrøm Ledninger til svagstrøm Plastiklister til at skjule elføringer indendørs Indvendige gulv, loft og vægbeklædninger (Gælder også i vådrum) (Ecolabel, 2009) (Miljøstyrelsen, 2010) Der er i Den europæiske sammenslutning REACH kun 3 phthalater, der er optaget som yderst sundhedsskadelige. Kun en af disse phthalat typer er brugt som blødgører i byggematerialer. Den type phthalat, der efter diverse undersøgelser er blevet optaget i REACH som sundhedsskadelig, er di(2 ethylhexyl) phthalat (DEHP). (Phthalates Information Centre Europe, 2011) (Vestergaard & Bondgaard, 2010) En simpel, men særdeles effektiv måde at undgå skadespåvirkning af phthalater i indeklimaet i hverdagen, er at sørge for at lufte ordentlig ud. Forskere fra miljøministeriet anbefaler følgende råd for at mindske ophobning af phthalater i indeklimaet. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan faktisk være mere forurenet end luften udenfor. Sørg derfor for, at luften bliver skiftet hyppigt ud. Der skal gennemtræk til. Vinduer på klem er ikke nok. Det giver ikke samme effekt. Sørg for at få fjernet støv en gang om ugen. Indret dit hjem rengøringsvenligt. En del kemikalier, binder sig til støv. Derfor skal støv fjernes hyppigt. Du kan hjælpe dig selv ved eksempelvis at opbevare ting i kasser med låg, som let kan støves af. (Miljøstyrelsen, 2010) Side 23 af 85 PCB Det første forbud mod brugen af PCB i Danmark kom i 1976, hvor de såkaldte åbne anvendelser i fugemasser, maling, lim, plast mv. blev forbudt. Fra 1986 blev det totalt forbudt at producere, importere og sælge produkter med indhold af PCB. Det gjaldt således også i lukkede systemer som oliefyldte transformatorer og kondensatorer. Ved et niveau over 3.000ng² PCB/m³ i indeluften

25 tilråder sundhedsstyrelsen, at der gribes ind, og de PCB holdige byggematerialer fjernes. I 2009 fastsatte sundhedsstyrelsen nye krav til det maksimale indhold af PCB i indeklimaet. Den fastsatte grænseværdi lød dengang på 300 ng/m³. PCB måles i ppm. (Parts pr. million enheder pr. million) eller procent af massen. Omregnet betyder dette at: mg/kg = 10 % PCB mg/kg = 1 % PCB 500 mg/ kg = 0,05 % PCB (BAR BA, 2011) (Sundhedsstyrelsen, 2011) Da det ikke er muligt visuelt at se, om fugemasser, lim og maling indeholder PCB, er det nødvendigt at undersøge dette på laboratorium. Det er vigtigt, at disse prøver til undersøgelse udtages korrekt, hvorfor det for bygnings ejere/brugere kan være svært selv at foretage disse undersøgelser. Fagfolk har viden om hvor der skal søges, hvordan prøverne skal indpakkes, hvilke forholdsregler der skal træffes i forbindelse med undersøgelsen samt hvilke foranstaltninger der må træffes ved kontakt med prøver, bygningsdele eller i forbindelse med indeklimaet. Metoden, hvorved koncentrationen af PCB i byggematerialer måles, foregår ved gascromatografi. Denne metode er den mest anvendte analysemetode, ved undersøgelser for indholdet af PCB i byggematerialer. Side 24 af 85 Gaschromatografi er en teknik, hvor den stofblanding der skal analyseres, brændes af ved høj temperatur, så prøven fordamper. Dampen indeholder nu de enkelte stoffer, og de ledes gennem en kolonne. Stofferne bevæger sig ikke gennem kolonnen med samme hastighed, og når de efter flere minutters transport passerer en detektor ved instrumentets udgang, kan de identificeres på den tid, de har været undervejs. Detektoren måler også koncentrationen af stofferne. (Bundgaard, 2011)Se bilag 1 for interview Bromerede Flammehæmmere 15 procent af det samlede forbrug af bromerede flammehæmmere findes i byggematerialer, fortrinsvis i isoleringsmaterialer. Resten findes i computerudstyr, tøj og møbler. Allerede i 1993 gjorde Christian Ege, sekretariatschef i Det Økologiske Råd,

26 Miljøstyrelsen opmærksom på de sundhedsmæssige problemer med bromerede flammehæmmere og opfordrede til en nærmere undersøgelse, men uden held. Stofferne er optaget på Miljøstyrelsens "Liste over uønskede stoffer". I EU er der vedtaget et forbud, det trådte i kraft i 2004, som forbyder to af de mest problematiske bromerede flammehæmmere, nemlig penta BDE og octa BDE. Fra dansk side har der i lang tid været fokus på stofferne PBB og PBDE samt visse bromerede flammehæmmere tilsat som additiv, som udgør den største potentielle risiko på kort sigt. På længere sigt ønskes alle problematiske bromerede flammehæmmere udfaset. (Miljøstyrelsen, 2010) (Det Økologiske Råd, 2007) Formaldehyd Efter at der i 1970 erne blev gjort opmærksom på formaldehyd problemet, efter energikrisen, hvor tætning af huse var medvirkende til at indeklimaet blev forringet var løsningen var i nogle tilfælde at udskifte spånpladerne med andre træplader, eller foretage en behandling af de eksisterende plader med ammoniak for at reducere formaldehyd afgivelsen til luften. Disse erfaringer førte til indførelse af formaldehyd regler for træplader, der indeholder formaldehyd baserede lime. Reglerne blev indført i 1980 og skærpet flere gange senere. Indførelsen af regler om et maksimalt indhold af formaldehyd i produkterne, samt et krav i Bygningsreglementet om en maksimal værdi i indeluften (0,15 mg/m3) betød et væsentligt fald i formaldehyd indholdet i spånpladerne. Side 25 af 85 I Bygningsreglementet 2010 fremgår det, at brugen af træbaserede plader ikke må give anledning til et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima. Dette betyder, at funktionskravet er opfyldt, når den samlede overflade af synlige og ikke indkapslede plader maksimalt svarer til 90 % af det enkelte lokales nettogulvareal. Alternativt er funktionskravet opfyldt, hvis den samlede afgasning fra de anvendte træplader ikke medfører, at bygningsreglementets krav om højst 0,15 mg/m³ i indeluften, overskrides.

27 Det danske bygningsreglement lever ikke op til WHO s anbefaling om højst 0,1 mg/ m³ i indeluften. (Erhvervs og Byggestyrelsen, 2010) Hvis der anvendes spånplader og MDF plader indendørs, er det en god ide at sikre, at pladerne er overfladebehandlet eksempelvis med maling, finer eller anden belægning. Overfladebehandlingen sikrer, at evt. formaldehyd afdampning fra lime i pladerne minimeres. Anvendes almindelige ubehandlede spånplader til vægge, kan de afdækkes med f.eks. gipsplader, der giver en god bund for maling. Til undergulve, hvor der normalt anvendes mange ubehandlede spånplader, vil de altid være dækket af et trægulv eller banevarer, der minimerer afgasning til indeklimaet. Det er vigtigt at være særlig opmærksom på brug af nye materialer, da afgasningen af formaldehyd er højest til at begynde med og aftager med tiden. Det er typisk bløde træsorter som gran og fyrretræ, som afgiver flest gasser, mens hårde træsorter som eg, bøg og ask afgiver færrest gasser. (Arbejdstilsynet, 2009) (Erhvervs og Boligstyrelsen, 2010) Det er lovligt at anvende træbaserede plader med formaldehydholdig lim. De træbaserede plader skal dog være CE mærkede. For at opnå CE mærkning må afgasningen højest være 0,124 mg/m3 fra den enkelte træplade. Mange producenter producerer træplader med langt mindre formaldehydindhold og dermed afgasning til omgivelserne. Der foretages markedskontrol på træplader, der sikrer, at der ikke er ulovlige træplader med for meget formaldehyd på markedet. Kontrollen med træplader udføres af Træpladekontrollen med CE mærket, hvoraf det fremgår, at byggevaren er omfattet af klasse E1 i henhold til DS/EN Erhvervs og Byggestyrelsen har i februar 2010 bedt EU kommisionen om at se på, om der kan indføres lavere grænseværdier i CE mærkningen end 0,124 mg/m3 eller om CE klassifiseringssystemet kan ophæves, så Danmark kan stille krav der er lavere end 0,124 mg/m3. (Erhvervs og Boligstyrelsen, 2010) Side 26 af 85 Diskussionen om formaldehyd For at sikre et godt indeklima blev en undersøgelse igangsat af Erhvervs og Byggestyrelsen. Jeg vil i dette afsnit gennemgå den diskussion der efterfølgende foregik mellem Erhvervs og Byggestyrelsen og Brancheorganisationen Træinformation, der var

28 uenige på nogle af punkterne, der var grundlaget for skærpelserne af formaldehyd i indeklimaet. Undersøgelsen fra SBi, som blev afsluttet i 2010, viste at koncentrationen af formaldehyd i indeklimaet var for høj i de udvalgte og undersøgte boliger. (Dyregaard, 2010) Denne undersøgelse ligger til grund for, at Erhvervs og byggestyrelsen 1. juni 2010 besluttede at skærpe reglerne for koncentrationen af formaldehyd i indeklimaet. Visedirektør i Erhvervs og Byggestyrelsen Henning Steensig, skriver i en artikel på styrelsens hjemmeside at: Vi ser med stor alvor på formaldehyd, der stammer fra træplader. Derfor har vi besluttet at handle straks. Den nye undersøgelse viser jo, at man skal være påpasselig med at bruge formaldehydholdige træplader. I langt de fleste byggerier bruges der ikke store mængder formaldehydholdige træplader, som ikke er indkapslet. Men vi tager ingen chancer og skærper derfor nu reglerne i bygningsreglementet. (Hansen M. L., 2010)Se bilag 2 for artikel Dagen efter skriver brancheorganisationen Træinformations direktør Bjarne Lund Johansen en pressemeddelelse, hvor han klargør for brancheorganisationens holdning til den nye stramning for formaldehyd i indeklimaet. Han skriver blandt andet at: I træbranchen ved man godt, at nogle træplader er blandt de større bidragydere af formaldehyd til indeklimaet. Alligevel er man forundret over Erhvervs og Byggestyrelsens reaktion. For i Styrelsen er man fuldt informeret om at spånplader fra ledende europæiske leverandører har en formaldehydafgivelse, der ligger lang under de gældende grænseværdier, og at de fleste øvrige træplader, som for eksempel krydsfiner, ligger helt i bund sammenlignet med for eksempel almindelige rengøringsmidler i hjemmet. Det bekræfter SBi analyse. Byggestyrelsen overreagerer, for der er ikke nogen risiko for indeklimaet med de CE mærkede træplader vi i dag anvender i byggeriet. De nye regler siger, at mængden af synlige, ubehandlede træplader i et rum højst må udgøre 90% af rummets nettogulvareal. Det gælder uanset hvor lidt eller meget pladen påvirker indeklimaet. Side 27 af 85 Alternativt kan kravene opfyldes, hvis træpladerne ikke afgiver mere formaldehyd, end hvad der svarer til 0,1 mg/m3 i indeluften. Problemet er blot, at denne måleværdi ikke anvendes ved godkendelse af træplader hverken i Danmark eller i det øvrige Europa og derfor heller ikke indgår i CE mærkningen af pladerne. Det gør kravet ubrugeligt i praksis, og giver dermed både de projekterende og de udførende håndværkere store problemer med at sikre indeklimaet. (Johansen L. B., 2010)Se bilag 3 for pressemeddelelse

29 Byggeriets Dagblad Licitationen, skriver den 7. juni 2010 om de nye formaldehyd regler. I artiklen har de interviewet direktøren fra brancheorganisationen Træinformation, der raser over de nye formaldehyd regler. Blandt andet udtaler han i artiklen at: Det skal understregres, at vi er fuldkommen enige i, at mængden af formaldehyd i bygninger skal nedbringes. Men ensidigt at gå efter træplader er urimeligt og må bygge på manglende indsigt. Som SBirapporten også skriver er der mange kilder til formaldehyd i luften som møbler, rengøringsmidler og andre byggematerialer, men styrelsen vælger kun at lave regler for træplader, som netop er et område, hvor producenterne har gjort en stor indsats for at nedbringe formaldehyd, så de lever op til CE mærkningen. (Johansen B. L., 2010)Se bilag 4 for artikel D 7. december 2010 er det så teglbranchen der blander sig i debatten om formaldehyd i indeklimaet. I en artikel i Licitation skrives der blandt andet, at formaldehyd i nybyggede huse kan være livsfarligt. Allerede den 8. december 2010 er der endnu en artikel, hvor teglbranchen igen beskylder træbranchen for ikke at være samarbejdsvillige. Tommy Bisgaard, direktør for Kalk og Teglværksforeningen siger blandt andet: Når Træinformation siger, at der kun er tale om enkelte brådne kar og at man så længe man holder sig til de store byggevareleverandører er på den sikre side i valg af træmaterialer, så er der i hvert fald i følge Erhvervsog Byggestyrelsen. Den danske træindustri har et problem, hvis de ikke anerkender, at der stadig er noget at komme efter i forhold til byggematerialer, som kan give usunde boliger, og overskride WHO s grænseværdier. (Bisgaard, 2010)Se bilag 5 for artikel Side 28 af 85 Han holder sig i artiklen til de 2 undersøgelser, der er foretaget af SBi, som påviser for høj koncentration af det kræftfremkaldende formaldehyd i flere træbaserede byggematerialer. Denne diskussion viser, hvor svært det kan være at få gennemført stramninger for enkelte sundhedsskadelige stoffer. Da brancheorganisationen Træinformation er uenig i, hvordan Erhvervs og Byggestyrelsen bare nedsætter grænseværdien, uden at medtænke at koncentrationen af formaldehyd, der blev målt i indeklimaet i undersøgelsen fra SBi, kunne stamme fra andet end træfiberplader.

30 Delkonklusion Vi kender i dag mange stoffer, der volder os problemer i indeklimaet. Vi kender nogle af årsagerne, til hvorfor vi får et dårligt indeklima. Dog bliver der stadig forsket meget i, hvordan et dårligt indeklima kan undgås. Mange af de farlige stoffer, der bliver brugt i byggematerialer, er efter endt forskning enten blevet forbudt i byggeri, eller der er opsat grænseværdier for brugen af de enkelte stoffer. Men der er stadig lang vej endnu, før vi kan sige os helt fri for allergi og kræftfremkaldende stoffer i byggematerialer anvendt indendørs. Indeklimaet har fået en vigtig plads i vores hverdag, da vi bruger mere og mere tid indendørs. Med hensyn til skimmelsvamp og legionella bakterien som det kan være svært at lovgive mod, da det er svært at lovgive mod opståede fejl og fugt i byggeriet, kunne det tænkes at ved at forlænge en byggeperiode og sikre at materialerne som skal benyttes ikke er fugtige, når de monteres, at man derved kunne minimere fugt skader i byggerier. Der vil i næste afsnit blive gjort rede for, hvad der aktivt kan gøres for at forbedre indeklimaet og fjerne de sundhedsskadelige stoffer i indeklimaet. Side 29 af 85 Renovering Udførelsen af renoveringsopgaver på eksisterende bygninger adskiller sig på flere afgørende punkter fra opførelsen af nybyggeri. Forudsætningerne for de to typer opgaver er forskellige, og det har blandt andet betydning for den forudgående planlægning af udførelsen af den enkelte opgave. Ved renovering arbejdes der på en eksisterende bygning, der ofte kun er beskrevet i ringe omfang. Det oprindelige tegningsmateriale for ældre ejendomme er normalt meget begrænset, og kan have væsentlige mangler. Den eksisterende bygnings udformning og tilstand på renoveringstidspunktet er imidlertid afgørende for de valg, der tages under udarbejdelse af projekteringen af renoveringsopgaven. For at skabe et tilstrækkeligt projekteringsgrundlag er det nødvendigt at udføre en grundig tilstandsvurdering af bygningen.

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Sådan minimerer du problemer med Legionella

Sådan minimerer du problemer med Legionella Sådan minimerer du problemer med Legionella Fakta og gode råd om Legionella i varmt vand Til husejere og viceværter Energistyrelsen Miljøstyrelsen By- og Boligministeriet Statens Seruminstitut Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Asbest i ældre huse. Lars Vedsmand, BAT kartellet

Asbest i ældre huse. Lars Vedsmand, BAT kartellet Asbest i ældre huse Lars Vedsmand, BAT kartellet Asbest nu og fremover Fik vi ikke løst problemet i 80 erne? S-tog, skibe ja men størst problemer i bygninger Status regler nu Registrering mm Arbejdsgiverpligt

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

CHECKLISTE TIL FORUNDERSØGELSER PÅ BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER. Bemærkninger. Der henvises til vejledningen på side 4.

CHECKLISTE TIL FORUNDERSØGELSER PÅ BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER. Bemærkninger. Der henvises til vejledningen på side 4. Projekt: Udfyldt af: Sagsnr.: Dato: Nr. Emne Der henvises til vejledningen på side 4. Ikke aktuelt Aktuelt Bemærkninger 1.0 Forekomster af giftdepoter, forurening i jord, i byggefelter og under bygninger.

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

RENGØRING. hos dig der er overfølsom

RENGØRING. hos dig der er overfølsom RENGØRING hos dig der er overfølsom FORORD Det er ikke muligt at rengøre sig ud af allergiske problemer, men rengøringen er vigtig, fordi den nedsætter støvmængden og dermed mængden af allergener og irritanter

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk Udgiver: Miljøstyrelsen Tlf.: 3266 0100 Fax: 3266 0479 mst@mst.dk

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger

Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger Gregersensvej 3 2630 Taastrup Tlf. +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning Denne

Læs mere

Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere

Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere Når ansatte arbejder med tømning og inspektion af containere, der har været brugt til transport af varer, kan de blive udsat for sundhedsfarlige

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøkoordinator (P) 2009

Håndbog for arbejdsmiljøkoordinator (P) 2009 CHECKLISTE OG VEJLEDNING TIL FORUNDERSØGELSER Håndbog for arbejdsmiljøkoordinator (P) Miljømæssige undersøgelser Mange steder er jorden mere eller mindre forurenet, og det kan få konsekvenser for sikkerheden

Læs mere

Information om fastsættelse af KODENUMRE

Information om fastsættelse af KODENUMRE Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter.

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Gode råd - Om arbejde med mineraluld

Gode råd - Om arbejde med mineraluld Gode råd - Om arbejde med mineraluld Vejledningen er udarbejdet af Saint Gobain Isover, Paroc og Rockwool MBR - Gode råd Denne vejledning giver nogle få - men vigtige råd om arbejde med mineraluld. Følges

Læs mere

KODENUMRE & værnemidler

KODENUMRE & værnemidler 4 KODENUMRE & værnemidler Sikkerhed i arbejdet med farlige produkter Byggeriets Arbejdsmiljøcenter 1 I denne kodenummer-guide finder du de mest anvendte kodenumre og arbejsmetoder med tilhørende værnemidler.

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22 SIKKERHEDSDATABLAD OPLYSNINGER OM KEMISKE DATA Dato: 17.2.2005 Tidligere dato: 08.11.2002 1. BESTEMMELSE AF DET KEMISKE PRODUKT OG PRODUCENTEN, IMPORTØREN ELLER ANDET FORETAGENDE 1.1 Bestemmelse af stoffet

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET / FORBEREDELSE OG VIRKSOMHED Produktnavn: Røgpatron Vare - nummer.: 1150130, 1150132, 1150134 og, 1150136 Leverandør: Nina Works, Gelderd Road, Leeds LS12 6NA Telf.: + 44 (0)

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup Frederikssund Kommune Frederiksberg den 15. februar 2010 Byggeafdeling B & H sags nr.: 100158 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Att.: Anders Sparholt Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Linoliemaling og olieemulsionsmaling er hyppigt produkter med lavt kodenummer, 00-1, og som indeholder bindemiddel, pigmenter og fyldstoffer.

Linoliemaling og olieemulsionsmaling er hyppigt produkter med lavt kodenummer, 00-1, og som indeholder bindemiddel, pigmenter og fyldstoffer. 1 Indledning Formålet med denne vejledning er, at beskrive hvilke forhold der skal fokuseres på ved valg af produkter til overfladebehandlinger for at sikre et miljømæssigt fornuftigt valg. 2 Maling til

Læs mere

PCB på Carl Nielsen Skolen

PCB på Carl Nielsen Skolen Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Sanering af PCB og asbest Carl Nielsen Skolen Fåborg-Midtfyn Kommune Bent Bukh Mobil: 27264792 Mail: bbu@obh-gruppen.dk Rapport udarbejdet

Læs mere

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige 1 2 Karakteristika for indeklimaet Kilder til luftforurensning i innemiljøet - karakterisering, vurdering og tiltak Rikke Bramming Jørgensen Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse NTNU Mange

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

6. Stoffer og materialer

6. Stoffer og materialer Der skal nær arbejdsstedet være adgang til vaskekumme (normalt en pr. 3 mand) med koldt og varmt vand (helst også brusebad). Der skal være egnet hudrensemiddel, sæbe, cremer til hudpleje samt rent og tørt

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER LØJTEGÅRDSSKOLEN LØJTEGÅRDSVEJ 36 2770 KASTRUP. Udarbejdet for:

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER LØJTEGÅRDSSKOLEN LØJTEGÅRDSVEJ 36 2770 KASTRUP. Udarbejdet for: Golder Associates Maglebjergvej 6, 1. 2800 Kgs. Lyngby Tel: [45] 7027 4757 Fax: [45] 7027 4457 http://www.golder.com SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER LØJTEGÅRDSSKOLEN LØJTEGÅRDSVEJ 36 2770 KASTRUP Udarbejdet

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

65.000 grunde til bedre kemi

65.000 grunde til bedre kemi 65.000 grunde til bedre kemi Tumlingens kemiske cocktail 65000.dk 65.000 grunde til bedre kemi Der er cirka 65.000 toårige børn i Danmark. Tumlingerne har masser af fællestræk, når de spiser, bader, sover

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk PMet nulla adignibh ea faci tatem ilit illamcor alissisis et lorperilit

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Temadag om farlige stoffer i ældre huse

Temadag om farlige stoffer i ældre huse Temadag om farlige stoffer i ældre huse Bliv bedre forberedt på hvilke sundhedsskadelige stoffer, du kan møde ved nedrivning og renovering af ældre huse og få mere at vide om hvordan disse stoffer håndteres

Læs mere

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB.

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB. Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af. Stamoplysninger Matrikel nr.: Opførelses år: Renoverings år: Dato for påbegyndelse Forventet afslutning:

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE Udstedelsesdato: 30.08.2007 Revisionsdato: 28.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Linoliefernis m/tørrelse PR-nr.: Ikke anmeldepligtig Relevante

Læs mere

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Trekronergade 1-9 2500 Valby Rapport nr. 130799-1 17. september

Læs mere

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Chefkonsulent, kemiingeniør Kim Haagensen DGE Miljø Øst - Holte 1 Baggrund Forfatter på 2 rapporter om asbest i jord for Miljøstyrelsen Asbestfibre skæbne og

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Program 08.00-11.30. Generel vurdering af risiko. Risici fra forskellige syndere. Hvor møder vi dem. Skimmelsvampe. Viden på området i dag

Program 08.00-11.30. Generel vurdering af risiko. Risici fra forskellige syndere. Hvor møder vi dem. Skimmelsvampe. Viden på området i dag Program 08.00-11.30 Generel vurdering af risiko Risici fra forskellige syndere Hvor møder vi dem Skimmelsvampe Viden på området i dag Hvor findes oplysninger Valg og brug af værnemidler og andre foranstaltninger

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere