DAU- BLADET. Tema: Automation i klimadebatten 03/2009/AUGUST

Transkript

1 AFSENDER: Dansk Automationsselskab Hans Edvard Teglers Vej Charlottenlund Returneres ved varig adresseændring B 03/2009/AUGUST ISSN Har I også lyst at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en højtopløselig fil til dau@dau.dk. Det koster kr. + moms for de kommende 3 numre af DAu bladet. DAu-bladet støttes i øjeblikket af følgende sponsorer Tema: Automation i klimadebatten Tryk på klimadagsordenen! 3 University collaboration fosters environmentally friendly technology 4 Teori bliver til praksis 7 Signalprogrammet verdens største automationsprojekt 9 Godau DAu! 11 Præsentation af 3 nye bestyrelsesmedlemmer 12 DAu Safety ERFA gruppemøde 13 1-DAGS KONFERENCE: Industrial Identification 13 1-DAGS KONFERENCE: Sæt skub i karrieren 14 DAU- BLADET Tidsskrift for Dansk Automationsselskab Tidsskrift for Dansk Automationsselskab

2 ISSN Udgiver: Dansk Automationsselskab Sekretariat: Lillian Reesen Dansk Automationsselskab Hans Edvard Teglers Vej Charlottenlund Tlf.: / Fax: dau@dau.dk web-site: Sats, repro og tryk: K-Grafisk DAu s bestyrelse: Leif Tångberg (formand/chairman) Tångberg Pro-Consult Mogens Aagaard (næstformand) ABB A/S Torsten Olsen (kasserer) Haldor Topsøe Ernst Madsen Novo Nordisk A/S Leder v/ Per Thyme, Rockwell Automation Med Danmark som vært for en af de vigtigste internationale klimakonferencer nogensinde har det det ligget i kortene, at klima skulle være det overordnede tema for dette års DAu blade. Men uanset om man har det ene eller det andet forhold til global opvarmning, så er det en kendsgerning, at vi som automationsbranche står med en af nøglerne til at ændre på verdens samlede CO2 udslip. Der er utrolig mange spændende opgaver inden for energioptimering, energidistribution, energiprodukton og bygningsautomation som venter på at blive projekteret. Så uanset om formålet er at undgå klimaændringer, sikre kommende generationers adgang til ressourcer eller om man af økonomiske årsager ønsker at spare på energien, er produktionsoptimering via automatisering en nødvendighed, hvis vi skal opretholde vores levestandard på en bæredygtig vis. Vi er i denne udgave af DAu bladet glade for at kunne bringe en artikel skrevet af Dansk Industri (DI). Automation i klimadebatten er jo netop ikke kun et spørgsmål om teknologi, men også et spørgsmål om at se tingene i en større politisk- og kommerciel sammenhæng, hvor både virksomheder og landes interesser står på spil. I artiklen får vi nogle input til den løbende debat og vel også en påmindelse af at klimadebatten ikke kan ses som en isoleret del af det globale politiske spil, men snarere som en helt central del af denne. Lad os håbe at klimakonferencen i Danmark til december bliver en succes og sikre et både politisk-, kommercielt og miljømæssig holdbart resultat. Relationer mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet er en vigtig del af DAu s formål og det er da også temaet i to af artiklerne i dette nummer af DAu Bladet. Den ene fra FLSmidth, beskriver deres udviklingssamarbejde med DTU og den anden, fra Amagerforbrænding, fortæller om et praktikforløb set fra både virksomhedens og den studerendes side. Allan P. Kjær COWI A/S John Brorup Festo A/S Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S Frank Faurholt (ansvh. Redaktør) Siemens A/S Kasper Agerbæk Emerson Process Management Claus R. Olsen Dansk Industri Per Thyme Rockwell Automation A/S Flemming Schou Rockwool International A/S John Ammentorp Rambøll Hassan Yazdi FLSmidth Automation Vagn Kudsk ABB A/S Uddannelse og karriere er også temaet på konferencen Sæt skub i karrieren som afholdes i november, og hvor der vil være mulighed for at overvære en række spændende og lærerige indlæg og diskussioner om personaleudvikling og fastholdelse af medarbejdere. Selvom vi for tiden oplever stigende arbejdsløshed, er det stadig en vigtig strategisk opgave for virksomhederne at tiltrække, fastholde og ikke mindst videreudvikle sine nøglemedarbejdere Den næste konference er lidt uden for de øvrige temaer, men helt i tråd med DAu s formål om udbredelse af kendskab til ny teknologi. Konferencen Auto-ID for produktion og logistik er blevet til i samarbejde med Teknologiske Institut (TI) og vil blive afholdt hos TI i Tåstrup. Der vil også her være en unik mulighed for at besøge det certificerede testlaboratorium på TI og se Auto-ID teknologien i aktion. Arrangementet omfatter blandt andet mulighed for at høre om praktiske erfaringer med forskellige typer af ID systemer, samt at høre hvor teknologien bevæger sig hen. Vi ser frem til at møde jer alle til konferencerne. Endelig har vi fornøjelsen af at byde velkommen til nye kræfter i DAu s bestyrelse, du kan se mere om hvem det er inde i bladet. Tryk på klimadagsordenen! Klimaforhandlingerne er i fuld gang målet er en aftale i København i december. Klimadagsordenen er kompliceret - og kræver handling fra alle lande hvis det skal have virkelig betydning. Derfor er det en langsommelig proces, for der er mange forskellige dagsordener, der skal flettes sammen. I Danmark er der naturligvis stort fokus på klimadebatten, set i lyset af FN s klimatopmøde i København i december. Derfor er der også et stort politisk ønske om, at Danmark går forrest når det kommer til grønne løsninger, og her skal erhvervslivet være med som en aktiv medspiller. Klimaforandringer har konsekvenser for stort set alle dele af samfundet. Herunder energiforsyning, infrastruktur, bygninger, vandforsyning mv. Klimaforandringer driver dermed en lang række konkrete politiske dagsordener foran sig, og erhvervslivets rammevilkår kan også påvirkes betydeligt af klimapolitikken. Der er stor forskel på de udfordringer, forskellige lande og verdensdele står overfor. I nogle lande står man overfor en udfordring med at sikre en økonomisk og social udvikling. I den velstående del af verden bliver udfordringen også at bevare erhvervslivets mulighed for at udvikle sig og konkurrere i en situation, hvor CO 2 - udledningerne 1 skal reduceres. Dansk erhvervsliv kan levere mange af de løsninger, som verden får brug for de næste årtier. Danmark har gjort meget inden for energieffektivisering, og erhvervssektoren i dag et af de mest energieffektive i verden. Vedvarende energi er også en central del af Danmarks energipolitik. Klimapolitik i erhvervslivet For erhvervslivet, ikke mindst i Europa, er klimapolitik allerede en del af dagligdagen. Virksomheder som producerer klimavenlig teknologi, såvel som virksomheder som producerer andre varer, påvirkes af klima-reguleringer. v/ Nethe Veje Laursen & Lars Bach Jensen, konsulenter i DI I DI arbejder vi for, at der opnås en bred klimaaftale i København sidst på året. Vi tager afsæt i, at EU s andel af den globale udledning af CO 2 kun er godt 10 pct., og at det må indgås en aftale med USA, Kina, Indien og de øvrige store udledere før det giver mening at tale om en reel mulighed for at overholde de videnskabelige anbefalinger på en temperaturstigning der ikke overstiger 2 grader. En pris på CO 2 vil give incitamenter til fremme af vedvarende energi og energieffektiviseringer. Erhvervslivet vil kunne leve med en høj pris på CO 2, så længe den også gælder for virksomheder i lande vi konkurrerer med. Bliver forskellene i rammebetingelser for store, flytter produktionen fra Danmark til lande uden regulering på klimaområdet. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hverken for dansk økonomi eller for klimaet. DI opfordrer også til, at der afsættes betydelige midler til forskning, demonstration og udvikling i teknologiske svar på klimaudfordringen. Dette gælder for så vidt både energifremstilling og energibesparelses teknologier. DI arbejder meget aktivt med klimapolitik, og var selv vært for et Climate Change Roundtable i februar i år. Erhvervsorganisationer fra fem kontinenter - og organisationer der repræsenterede 40 mio. virksomheder, gjorde klart, at erhvervslivet vil en global klimaaftale. Der var bred enig hed om behovet for en klimapolitik der understøtter økonomisk udvikling og fri handel. I forhold til den globale dagsorden er DI derfor aktiv på alle punkter, både på nationalt, europæisk og globalt plan. Klimapolitik i Danmark og EU Kort før jul vedtog EU en fælles klimaog energipolitik for Vi har altså nu en situation, hvor vi kender dele af rammevilkårene for erhvervslivet frem til Den nye EU pakke er en betydelig forbedring af vilkårene for dansk erhvervsliv sammenlignet med EU s nuværende klimapolitik. Med målsætninger om vedvarende energi i alle EU-lande, og med et fælles harmoniseret EU kvotehandelssystem, vil konkurrenceevnen for danske virksomheder blive styrket. Der er der nu skabt ens vilkår for de kvoteomfattede virksomheder over hele Europa. Med et cap and trade system, er der sat et loft over antallet af CO 2 tilladelser. Det skaber et marked for CO 2, og således også en pris. Det er smart og effektivt, set fra både en forretningssynsvinkel og en klimavinkel. De fælles vilkår og en pris på CO 2 giver alle europæiske kvotevirksomheder incitament til at tænke innovativt, og investere mere i forskning og udvikling af forbedrede produktionsmetoder. Derfor er vi glade for at systemet er blevet forbedret med Klima- og energipakken. I EU s system er de sektorer, der udleder CO 2 er delt op i to gruppe: dem der er omfattet af EU s kvotehandelssystem, ETS (Emissions Trading Scheme) der består af energi og storindustri, og øvrige sektorer. El-sektoren og den energiintensive industri er der taget hånd om i kvotehandelssystemet. Alle øvrige sektorer, transport, landbrug, husholdninger mv. er uden for kvotesystemet, og der udestår en kæmpe udfordring i forhold til især landbrug og transport. Det hjælpes der på i EU s klima og energipakke, hvor der er kommet europæiske reduktionskrav, også til sektorerne udenfor kvotesystemet. I Danmark er den største udledende sektor energisektoren, men også transport og landbrug har en udledning svarende til ca. 1/5 af den danske CO 2 udledning. Det er derfor af stor betydning at andre sektorer også på sigt kommer ind i et system, hvor der sættes en pris på CO 2. Vi det helt naturligt for os, at alle sektorer skal bidrage til at løse klimaudfordringen. CO 2 udledningerne i Danmark er fordelt som vist på figur 1. 1 Når vi skriver CO2-udledning, mener vi udledning af de seks drivhusgasser under kyoto-protokollen, Kuldioxid (CO2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) målt i CO2-ækvivalenter. 3

3 Figur 1: Fordeling af CO 2 udledning på sekorer. Derfor finder forhandlingerne om en klimaaftale sted i FN regi. En gang om året afholdes et topmøde, og det kan næppe have undgået nogens opmærksomhed at Danmark er vært for FN s næste klimatopmøde, det 15. i rækken, i december Mødet samler klima- og energiministre, embedsmænd, samt alt fra grønne NGOer til erhvervslivets organisationer. ducere deres CO 2 emissioner, enten ved et specifikt mål, eller på andre måder. På figur 2 kan man få et indtryk af nødvendigheden af en global klimaaftale. EU kan ikke alene reducere verdens CO 2 udledning, og det er vigtigt at få Asien, Afrika og Mellemøsten med. I 2050 står de for ¾ af verdens CO 2 udledning. Figur 2: Verdens CO 2 udledning i procent 2000 og Selvom de ikke-kvotebelagte sektorer nu er omfattet af EU s fælles klima- og energipolitik er der ingen EU-reguleringer som for kvotevirksomhederne. Sektorerne udenfor kvotesystemet skal derfor reguleres ud fra nationale politiske initiativer. Danmark har i forhold til de andre lande i EU accepteret den største CO 2 reduktionsforpligtelse for sektorerne udenfor kvotesystemet. Det stiller Danmark, og disse sektorer, overfor en særdeles stor udfordring fremover. Som det ses på figuren drejer det sig om en relativt stor andel af den danske CO 2 udledning. Indtil videre har der kun været fokus på mere traditionelle sektorer, men en sektor som IT oplever i stigende grad opmærksomhed, både på grund af den stigende CO 2 udledning, sektoreren står for, og samtidig på de uanede muligheder der findes i korrekt og/eller innovativ brug af IT systemer. Klimaudfordringen globalt set EU fremstår derfor som en samlet region når der forhandles i FN. Og da CO 2 udledning er et globalt problem der ikke kan løses af nationale eller europæiske tiltag alene. Møderne i FN s klimakonvention (UN- FCCC), også kendt som de såkaldte COP-møder ( Conference of the Parties ), har fundet sted siden Den første vigtige protokol blev vedtaget tilbage i 1997, på COP3 mødet i den japanske by Kyoto. Denne protokol er forløberen til den, der forhåbentlig vedtages i København til december. Kyoto-protokollen lagde begrænsninger på de drivhusgasudslip som ilandene har. Danmark påtog sig i den forbindelse at reducere sit udslip med 21 pct. i forhold til 1990 fra Udsigten til at opnå en global klimapolitisk aftale i København i december 2009 er helt afhængig af, hvorvidt USA og Kina gensidigt anerkender hinandens klimaindsatser. Landene har mødtes flere gange i løbet af forsommeren, så der er en dialog i gang. Ideelt set, ønskes en aftale, hvor alle de største udledere har forpligtet sig til at re- Klima og udvikling nye fokusområder Hidtil har fokus for CO 2 reduktioner været mest på energiproduktion og den mest energiintensive produktion. Men i takt med at udbredelsen af husholdningers elektronik, - Fx TV, HIFI, og informations- og kommunikationsteknologi (ICT), stiger eksplosivt, er der i stigende grad fokus på det potentielle energiforbrug, der kommer fra den side. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, er fx elforbrug fra elektronik steget med 7 pct. årligt fra Fortsætter udviklingen, vil det give en vækst på 250 pct. i En stigning der svarer til samtlige husholdningers nuværende elektricitetsforbrug i Japan og USA tilsammen. Nye opgørelser viser desuden, at ICT sektorens elektricitetsforbrug i EU udgør 7,8 pct. af EU s samlede elektricitetsforbrug, og er estimeret til at nå 10,5 pct. i Men ICT sektoren er ikke kun udleder af CO 2! Sektoren kan også hjælpe med til at reducere CO 2 udledningen i andre sektorer, gennem et mere optimalt energiforbrug. I særlig grad i de energitunge sektorer bygninger, transport og produktion, men også på husholdningsniveau kan der opnås store besparelser. Der kan også opnås energibesparelser i en fremtidens samfund, hvor der forventes øget fokus på bl.a. teleworking og e-handel. Der i høj grad brug for løsninger der kan være med til at begrænse elektricitetsforbruget. Det vil give en gevinst nationalt men så sandelig også et potentiale på den internationale scene. IT kan vise sig også at være en attraktiv eksportvare. Undersøgelser viser, at energibesparende IT-løsninger til bygninger og hjem er interessante, især for de store udviklingslande i Asien. DI ITEK har i maj måned udsendt en vejledning med fokus på Intelligent energiforbrug. Vejledningen handler dels om at bruge it, tele og elektronik til at nedbringe energiforbruget, dels at energiforbruget ved brugen af disse teknologier reduceres mest muligt. University collaboration fosters environmentally friendly technology v/ Mette Sandbæk FLSmidth A/S Being an engineering company and supplier of products and services with limited inhouse production, FLSmidth strive primarily to attain environmental goals through the development of processes, equipment and services that help our customers set ambitious standards for their own production processes. FLSmidth therefore invests considerable resources in developing new solutions that may contribute to reducing energy consumption and lowering the emissions of NOx, CO, SO2, etc. Eco Car sponsorship FLSmidth has signed a two-year sponsorship agreement worth two million Danish kroner with Technical University of Denmark (DTU) for its Eco Car project. The Eco Car project has been chosen because of its focus on innovation, the environmental impact and combustion techniques all which are core competences at FLSmidth. FLSmidth and DTU have entered into the sponsorship as both parties wish to strengthen the bonds between the company and the institution. The collaboration is a natural continuation of the more formal ties between FLSmidth and DTU, like for instance the 50 million DKK research project backed by the Danish National Advanced Technology Foundation with focus on fuels and emissions in cement kilns. FLSmidth Roadrunners Originally named DTU Roadrunners, the team was first formed in 2003 after an invitation from Shell Denmark to compete in that year s Shell Eco-marathon. FLSmidth has sponsored the team almost since the team was formed. The Roadrunners is the team of students who follow DTU s ecocar course. The purpose of the course is to build energy effective vehicles and propulsion systems. The course aims at creating awareness of and perspectives for the public energy debate. DTU s Eco Car project is very unique in the sense that it is primarily run by the students themselves. With the sponsorship agreement FLSmidth wishes to expand an economic safety net under the students which will allow them keep their autonomy and possibility to experiment. 4 5

4 Teori bliver til praksis v/ Kommunikationsmedarbejder Julie Bauer Larsen, Amagerforbrænding og MortenTerkelsen studerende på Syddansk Universitet Shell Eco-marathon 2009 double world champions At this year s Shell Ecomarathon, from 5 to 9 May, at the EuroSpeedway Lausitz track in Germany the FLSmidth Roadrunner team from the Danish Technical University won two unofficial titles as world champions in fuel efficiency. FLSmidth Roadrunners participated with two environmentally friendly cars, the proto-type Innovator and the urban concept car Dynamo. The Innovator competed within the category for hydrogen cars. With an excellent result of km/l Innovator won first place within its category. The Urban Concept car, Dynamo, won first place within the Internal Combustion Engines category with an impressive result of 589 km/l. Dynamo s achievement on the EuroSpeedway Lausitz track even sat a new world record. Cooperation with FLSmidth R&D The FLSmidth Roadrunner team has undoubtedly made an enormous effort to achieve these impressive results. In their work with developing and improving the cars, the team has cooperated with FLSmidth. The R&D simulations department at FLSmidth has helped the team to improve the aerodynamics of both the Innovator and the Dynamo. As the FLSmidth Roadrunner team had designed the two cars they send the technical and design specific details to FLSmidth R&D for them to test and measure the aerodynamics of the cars. The department tested the two cars drag characteristics using the Computational Fluid Dynamics (CFD) program AN- SYS CFX. With this program they could predict how the aerodynamics of the car would influence the cars performance. The first test that FLSmidth R&D ran on Dynamo showed that the car had a rather broad wake which could affect the car s performance negatively. On account of the rather disturbing results FLSmidth Roadrunners in the last minute were forced to come up with a new design that could narrow down the airstream and thereby possibly improve Dynamo s achievements. The FLSmidth Roadrunner team focused on improving the backend of the car. As a result the drag characteristics were reduced by more than 30%. In other words FLSmidth and the FLSmidth Roadrunner s cooperation contributed to the performance of Dynamo and Innovator and thereby also to the impressive results in Germany which in turn hopefully will lead to increased interest in developing even more environmentally friendly solutions. Morten Terkelsen er ved at uddanne sig til stærkstrømsingeniør på Syddansk Universitet. Som en del af uddannelsen har han været i praktik på Amagerforbrænding, hvor han både har haft mulighed for at arbejde med generatorer, højspændingsanlæg og en række strømbesparende tiltag på selve forbrændingsanlægget. De studerende, der bliver uddannet stærkstrømsingeniører på Syddansk Universitet, skal 20 uger i praktik som en del af uddannelsen. Morten Terkelsen valgte at tage sine 20 uger langt fra hjemmet i Odense på Amagerforbrænding. Her er der fagligt unikke opgaver at kaste sig over, og det giver bonus på CVet. Blandt andet byder forbrændingsanlægget på generatorer, højspændingsanlæg og etableringen af et nyt SRO-anlæg. - Jeg har lært rigtig meget af at prøve teorierne af på Amagerforbrænding. Det er fedt, at anlægget har så stor faglig spændvidde, så jeg har fået et meget bredt erfaringsgrundlag af at være i praktik, fortæller Morten Terkelsen, som efter praktikken blev på anlægget som sommerferiejob for at følge et par store projekter til ende. Morten Terkelsen er snart færdiguddannet som stærkstrømingeniør. Han er i praktik på Amagerforbrænding, hvor han blandt andet er med til at sikre strømbesparelser. Her er han foran forbrændingsanlæggets 152 meter høje skorsten. Store og små opgaver Der er mange opgaver at tage fat på i vedligeholdelsesafdelingen på det 38 år gamle forbrændingsanlæg på Amager. I løbet af praktikken har Morten derfor været bredt omkring i sit felt. - Noget af det mest spændende, jeg har været med til i praktikken er at gennemgå tilbud til revisionen af den ene af anlæggets to generatorer, som producerer el af energien fra affaldet. Men der har også været mindre projekter, som har været både sjove og nyttige at tage del i. For eksempel har jeg været med til at spare hvad der svarer til 22 husstandes el-forbrug ved at lave lysstyring på nogen dele af anlægget, siger Morten Terkelsen. Ansvar gør klar til job Som en del af praktikken har Morten Terkelsen også haft mulighed for at lære mere om at have projektansvar og skulle begå sig på en arbejdsplads. Det har givet ham blod på tanden til at søge projektlederstillinger, når han er færdiguddannet i starten af Jeg valgte at videreuddanne mig for at få mere ansvar og flere typer arbejdsopgaver. Jeg har hele tiden haft en ide om, at jeg gerne vil være projektleder. På Amagerforbrænding har jeg fået lov til at prøve projektlederrollen af i virkeligheden, fortæller Morten Terkelsen og fortsætter: - Jeg har både fået lov til at have en del ansvar for de opgaver, jeg har været med til at løse. Samtidig har jeg lært en masse om at begå mig på en arbejdsplads, og jeg testet min ide og fundet ud af, at rollen som projektleder passer rigtig godt til mig. Jeg har også haft fornøjelsen af at opleve kulturen på Amagerforbrænding, og nu glæder jeg mig til at komme ud på arbejdsmarkedet for alvor, fordi jeg ved, at jeg godt kan klare opgaverne. 6 7

5 Alle har brug for el Morten Terkelsen er oprindelig uddannet industrielektriker, men begyndte på sin videreuddannelse efter et par år på arbejdsmarkedet. - Jeg har altid gerne villet have et arbejde med både teoretiske og praktiske udfordringer. Jeg valgte elektriker-faget, fordi det er en branche i voldsom udvikling. Samtidig er det et fag, alle kan forholde sig til og som er vigtigt for samfundet vi kan jo nærmest ingenting uden el i dag. - Det har hele tiden været min plan at blive ingeniør på et senere tidspunkt for at få mere dybde i mit fag og flere teoretiske udfordringer. Jeg drømmer om et job, hvor jeg kan gøre en forskel for miljøet, ligesom mit arbejde gør på Amagerforbrænding, siger Morten Terkelsen. Samfundsansvar og synergi Morten Terkelsens praktikophold på Amagerforbrænding er nøje planlagt og følges tæt af hans praktikantvejleder på virksomheden, el-ingeniør Gert Hally. Vejlederens opgave har været at planlægge praktikantens forløb i de 20 uger på Amagerforbrænding og at stå til rådighed med faglige råd og støtte. - Det har været en stor fornøjelse at have Morten Terkelsen i praktik. Han er den første praktikant, vi har haft inden for fagområdet, og vi får nok lige så meget ud af samarbejdet som han selv gør. Ved at have en praktikant får vi nye øjne på vores opgaver det giver nye ideer og et indblik i den seneste udvikling på området, fortæller Gert Hally. Det har krævet en del planlægning at få praktikantens program på plads, men det er kræfter, der er givet godt ud, mener han: - Det er vores ansvar som virksomhed at være med til at uddanne nye folk til branchen, så derfor lægger vi gerne energi i at lave et godt program for en praktikant. Og i sidste ende får jeg mere ud af at have Morten som praktikant, end jeg har lagt i opgaven. Vi har oplevet nogen rigtig gode, værdiskabende synergier ved vores samarbejde, så planlægningen er bestemt givet godt ud, siger Gert Hally. Nye fjernvarmepumper Et af de store projekter, som Morten Terkelsen har været med til på Amagerforbrænding, er at udskifte de nedslidte jævnstrømsmotorer med tilhørende ensrettere, som driver anlæggets fjernvarmepumper. I stedet har anlægget fået nye vekselstrømmotorer fra Elektrocare. De nye motorer leverer mere effekt, og en af Mortens opgaver har været at regne på kapaciteten. Han har samtidig undersøgt mulighederne for styring af motorerne via ABB Intelligent Pump Control. - Det har været en meget interessant proces, hvor jeg har fået bekræftet, at jeg på studiet er blevet klædt godt på til at sætte mig ind i ukendt stof, siger Morten Terkelsen. Signalprogrammet verdens største automationsprojekt Signalanlæggene på det danske banenet har i lang tid været mere end museumsmodne. Men nu sendes bl.a. 7 stk elektromekaniske anlæg med gedigne metallinealer som aflåsninger, utallige relæanlæg med mere end 40 år på bagen, samt et antal sjældne computerbaserede sikringsanlæg, som kun ganske få ved hvordan virker, til Jernbanemuseet. Det hele skiftes i verdens største signalprojekt, og endda til både standardiserede og state-of-the art sikringsanlæg. På fjernbanen er valgt ERTMS Level 2 og på S- banen er intentionen et CBTC (Communication Based Train Control) med mulighed for førerløst drift. Trafikministre giver ikke lige 22 mrd DKK til fornyelse af signalanlæg uden videre, og slet ikke når der endda ikke vil være noget at indvi eller se (som broer). Når udskiftningen er gennemført er der heller ikke meget at se mere som al god automation usynlig men effektiv. Banedanmark har gennemført en række analyser frem til det endelige politiske beslutningsgrundlag. Ikke overraskende var signalanlæggene gamle, men det er også rigtig mange signalteknikere. Så muligvis kunne der pines endnu et antal år ud af anlæggene, men der vil ikke være tilstrækkelig kompetence til at fejlsøge og reparere anlæggene. De nuværende anlæg har en række begrænsninger. F.eks. skelner de nuværende anlæg mellem højre og venstresporskørsel, sådan at der er færre funktioner og mindre sikkerhedsniveau v/ Stig Munck ved venstresporskørsel. Nye signalanlæg har ikke den skelnen, så der er store driftsmæssige og sikkerhedsmæssige fordele. Sikkerheden er baseret på at lokomotivføreren læser signalerne rigtig = kører efter visningerne i signalet. For stærkt, forkert læsning og endda forbi rødt sker jo uanset hvor godt trænet føreren er. For at øge sikkerheden har mange lande indført automatisk togkontrol (ATC), dvs. toget bremses automatisk ved for høj hastighed eller stop. Men hvert land valgte sin model og løsning, og så er det jo svært at leve op til EU s indre marked og få konkurrence. Det grundlæggende princip og tekniske koncept i ERTMS og CBTC er overordnet nogenlunde ens. I praktikken på Amagerforbrænding arbejder Morten Terkelsen (i midten) tæt sammen med sin mentor elingeniør Gert Hally (til venstre). Han har også tæt kontakt til virksomhedens leverandører - her formand Ole Frøslev fra Kemp-Lauritzen, som har installeret de nye vekselstrømsmotorer til anlæggets fjernvarmepumper. Billedet her er taget ved en af de nye vekselstrømmotorer. Baseret på viden om hvor toget er udregner en central computer (Radioblock) hvor langt og hvor hurtigt toget må køre. Dette sendes via en kommunikationsforbindelse til toget hvor det vises på en skærm i førerrummet. I ERTMS bruges jernbanernes eget GSM-R som kommunikation og i CBCT (S-banen) bruges typisk et leverandørspecifik WiFi. I ERTMS level 2 inddeles banen i blokke og der er et system til at detektere om en blok er besat eller ej. Dette vil f.eks. være akseltællere, hvor der tælles hvor mange aksler der kører ind og når der er 0 aks- 8 Kommunikationsbaseret system (CBTC) Communication Based Train Control 9

6 Kommunikationsbaseret system CBTC ler er der frit. I CBTC bruges position beacons (kæmpe RFID) sammen med en triptæller. Godau DAu! Hvorfor kunne man så ikke bare bruge samme system? ERTMS skal grundlæggende levere en veldefineret grænseflade mellem tog og infrastruktur (national signalsystem) og skal populært sagt passe alle jernbaner. Det skal også håndtere mange forskellige togtyper og ikke mindst være fuldstændig standardiseret. Da der i dag ikke findes en brugbar måde at sikre toget integritet må man stadig have en mekanisme til at sikre, at der ikke er togvogne der er tabt. ERTMS er desuden fuldstændig standardiseret i Europa, så lokomotivføreren ser faktisk kun forskellen ved et lille flag i på skærmen i førerrummet. Kører man på S-banen er der grundlæggende kun en slags tog. De taber ikke vognene (ihverfald ikke uden at man straks opdager det). Det er en meget tæt og ensartet trafik og vi ønsker den maksimale kapacitet. Derfor kan man for S- banen bruge et standardprodukt fra leverandørerne, og der er ikke krav om grænseoverskridende trafik (vi har trods alt ikke planlagt at få S-tog til Malmø). Så her kan den tekniske løsning optimeres til netop S-banen. Signalprogrammet er ikke alene verdens største signalprojekt, men da det jo også er automation er det da også her i særklasse. Banedanmark har etableret en særlig projektorganisation, hvor der er lagt meget vægt på projektledelse, snarere end det tekniske (det leverer leverandørerne). Signalprogrammet lægger op til en ny standard for gennemførelse af offentlige projekter. Bl.a. er der i de første faser frem til det politiske beslutningsgrundlag gennemanalyseret projektrisici og hvorledes disse håndteres proaktivt. De 3 store signalprojekter (ERTMS Vest, Vi fjerner 2/3 af alt det udstyr, der står langs sporet og erstatter signalerne med en skærm i førerbordet på toget. Sikringsanlæg Fra 478 til ca. 23 stk. Fjernstyring Fra 14 ned til få ERTMS Øst og S-banen) udbydes som performance kontrakter, dvs. med vægt på bl.a. sikkerhed, veldefineret øvre grænse for fejl og funktionalitet, sådan at leverandørerne kan levere så tæt på hyldeprodukter som mulig. Desuden skal hver leverandør til eksamen inden den store udrulning. Hver projekt vil have en Early Deployment Phase, hvor en strækning udrustes og alle børnesygdomme udryddes, før det videre arbejde. Det er også et stort perspektiv ikke fordi vi i Danmark skal udvikle nye sikringsanlæg, men fordi at Danmark bliver det første land hvor man indfører ERT- MS i et helt land. Selvom der er mange internationale eksperter med, så kan man jo ikke undgå at lære af det. Vi vil også opbygge en unik viden om hvordan man implementerer ERTMS på nationalt niveau, optimerer Operational Rules ( færdselsregler ) og ikke mindst gennemfører et signalfornyelsesprojekt. Derved får Danmark ikke alene et stateof-art signalsystemer, men også en betydelig know-how og nye forretningsmuligheder for den danske banebranche. Radio Blok Center Ca. 36 stk. Vi fjerner 2/3 af alt det udstyr, der står langs sporet og erstatter signalerne med en skærm i førerbordet på toget. Fakta Signalprogrammet vil kræve udvikling af mange forskellige kompetancer. Udover det signaltekniske, så er der nu basis for at få uddannet flere indenfor sikkerhedssystemer, pålidelighedsteknik og projektstyring af store automationsprojekter. Signalprogrammet vil kunne styrke udvikling af jernbaneuddannelserne i Danamark. Fornyelsen af signlasystemerne betyder en meget højere regularitet og dermed gør toget til en mere attraktiv transportform. Ligeledes ligger der en forbedring af kapacitet og ikke mindst at det blever meget enklere at optimere signalsystemet, så signalprogrammet giver det klimavenlige tog styrkes i frohold til andre transportformer. Signalprrogrammet vil på kræve mange ingeniører, og dermed udbygge teknologiarbejdspladser i Danmark. Den videnopbygninger der sker vil kunne styreke danske ingeniører på det globale marked. Danmark vil være det første sted hvor man gennemfører en massiv udskiftning, og dermed vil mange lange være interesseret i både erfaringer og erfarne ingeniører. Sikringsanlæg Fra 478 til ca. 23 stk. Fjernstyring Fra 14 ned til få Radio Blok Center Ca. 36 stk. For et stykke tid siden blev jeg spurgt om jeg ville skrive et par ord om hvem Confirm A/S er, hvad vi laver, og hvorfor vi ønsker at være med i DAu. Kort intro Efter at have solgt NewCon A/S til Benima skulle tiden gå, og hurtigt startede jeg på en uddannelse som Executive MBA-uddanelsen på SIMI. En spændende tid med indtryk fra erhvervsledere i mange brancher og dermed forskellige syn på automation. Herfra kommer også inspirationen til at Automationsløsningerne skal være endnu mere forretningsorienterede. Efter således at have gået lidt på sidelinien til Automations-banen et par år, startede undertegnede Confirm A/S i maj Confirm - Automation in Business hvordan skal det forstås? Confirm er afledt af confirmõ, det latinske ord for styrke. Vi vil med andre ord være et stærkt og solidt firma, der kan være en reel hjælp for kunderne i alle situationer. Med Automation In Business mener vi at automationsløsningerne skal understøtte kundens forretning i ethvert perspektiv. Helhed i løsningerne og ikke kun teknisk fokus. Confirm A/S tæller i dag 6 engagerede medarbejdere, som arbejder med løsninger i Siemens, ABB og Emerson proceskontrolsystemer og kvalificering og validering af pharmaceutiske anlæg. Hvorfor med i DAu I vores bestræbelser på at være det bedste sted for kunderne og medarbejderne, var det naturlig at søge netværker, der kan styrke vores tekniske indsigt og kendskab til løsninger hos kolleger og producenter. Derfor var det også naturligt at melde os ind i DAu, da vi her ser et stærkt netværk af især løsningsleverandører. DAu s tilbud indenfor konferencer, temadage og fagblad med fokus på de tekniske løsninger passer os godt. Vi har således også allerede deltaget i seminar om brug af engineeringsværktøjer. Hvad arbejder vi med? I Confirm har vi valgt at fokusere på automationsløsninger til industrier med GMP- eller GMP-lignende krav. Det vil sige høje krav til dokumentation, sporbarhed, engineering praksis, test praksis etc. Vi bevæger os derfor meget i Pharmaceutiske produktionsvirksomheder, men nutraceutisk (vitaminer, kosttilskud) eller fødevareproducerende virksomheder møder også stigende dokumentationskrav. Såvel regulatoriske som kunde-krav. Vi har valgt at tilbyde hele kvalitetssikringen omkring et automationsprojekt, hvorfor vi også har ansat Q-specialister, til disse mere specialiserede opgaver. Brobyggere En af vores vigtigste funktioner, ser vi som brobyggere. Brobygger mellem f.eks. programmører og QA-folk. Stadig opleves det for ofte i projekter rundt omkring at programmører ikke interesserer sig for papirarbejdet og QA-folk ikke har teknisk indsigt til at forstå programmørernes arbejde og udfordringer. Andre gange ses det f.eks. at afstanden mellem en systemleverandør og en slutkunde er stor forståelsesmæssigt. I sådanne tilfælde sætter Confirm en ære i at være brobygger og sikre en effektiv løsning. v/ Jesper Strands, Confirm A/S Vi giver vores viden videre på mange måder Vi leverer konsulentydelser og fastprisprojekter, som de fleste andre systemintegratorer. Men derudover kan vi tilbyde kunderne partneraftaler med åbne bøger. Denne løsning kan være interessant, hvis man kender hinanden og ønsker f.eks. at spare tid i kontraktfasen. Derudover afholder vi kurser i DeltaV, SattLine og GAMP 5 i vores eget kursuslokale i Roskilde. Det er mindre traditionelt for en mindre systemintegrator, men vi har valgt, at vi vil være så gode til det vi laver, at vi også kan undervise i det. DAu fremover Vi er glade for at være medlem af DAu, og ser meget frem til at deltage i de fremtidige arrangementer og virksomhedsbesøg. God sommer Jesper Strands, Confirm A/S Godau DAu I DAu bladet ønsker vi at formidle information og viden til og mellem vores medlemmer. Under overskriften Godau DAu stiller vi spalteplads til rådighed for en beskrivelse af netop din virksomhed. Primært som en introduktion af nye DAu medlemmer og/eller en markering af en særlig automations strategi eller et spændende automationsprojekt, skal hermed lyde en opfordring til at melde sig på bane med en virksomhedsprofil

7 Præsentation af 3 nye bestyrelsesmedlemmer Referat: DAu Safety ERFA gruppemøde 12. maj 2009, Rockwell Silkeborg John Ammentorp Mit navn er John Ammentorp, jeg er 34 år og uddannet stærkstrøms ingeniør fra IHK (Ingeniørhøjskolen i København). Jeg startede min karriere i Dansteel A/S, som var et datterselskab til Det Danske Stålvalseværk A/S i Frederiksværk. I Dansteel A/S arbejdede jeg primært med PLC og SCADA løsninger indenfor opgradering og optimering af eksisterende udstyr. I perioden hos Dansteel A/S var jeg med til at træne og uddanne ingeniører fra Dansteel A/S s Indiske datterselskab, hvor der var beskæftiget ca. 10 medarbejdere indenfor automation og IT. Jeg var ligeledes i perioden projektleder for de automations opgaver der blev udført med assistance fra det Indiske datterselskab, hvilket var både spændende og udfordrende. Efter 3 år hos Dansteel A/S forsatte jeg min karriere hos Rambøll, hvor jeg i dag er afdelingsleder for en afdeling på 19 medarbejdere, som arbejder med automationsløsninger indenfor industri, energi og infrastruktur. De sidste 7 år har jeg primært arbejdet som projektleder på forskellige automation og el projekter, hvor det mest markante har været udskiftningen og udvidelsen af et DCS system på en større farmaceutisk fabrik i Norge. Hele udskiftningen, udvidelsen og teknologiløftet blev udført under drift, hvilket gjorde processen ekstra kompleks, men samtidig til et meget spændende projekt. I forbindelse med mit og Rambølls virke for DAu, er det mit ønske at bidrage med at formidle viden og erfaring indenfor automationsbranchen med fokus på at udvikle og inspirere. Flemming Schou Som nyvalgt til DAu s bestyrelse vil jeg lige give en kort beskrivelse af mig selv. Min baggrund er en håndværksmæssig uddannelse som elektromekaniker i Søværnet. Herefter har jeg på Forsvarets civiluddannelse læst videre til stærkstrømsingeniør. Efter endt studie blev jeg ansat i Rockwool International Group Engineering, med ansvar for SCADA og PLC systemer. Efter nogle år som projekt leder, senest som overordnet projektchef for etablering af en ny produktion linie på Rockwools fabrik i Wales, er jeg nu tilbage i Automations branchen i egenskab afdelingsleder for Rockwool Engineerings afdeling Automation & Fluids. Udover at være indtrådt i bestyrelsen i DAu, deltager jeg i DAu s Medie og Web udvalg, og ser således frem til at være med til at præge dette blad fremover, såvel som naturligvis DAu s altid interessante konferencer. Jeg ser frem til at være med til at videreføre og udvikle DAu, både organisatorisk og fagligt, således at vi også fremover vil se et stærkt fonderet DAu Hassan Yazdi Jeg hedder Hassan Yazdi, og er 45 år. Jeg er civilingeniør fra DTU i 1993 i E-retning med speciale i kontrol systemer. Senere i 1997 blev jeg færdig med en overbygning som erhvervsforsker i yderligere specialisering i strukturering af højniveau styring af komplekse industri anlæg. Erhvervsforsker uddannelsen var i samarbejde med FLSmidth Automation, hvor jeg har arbejdet siden. Jeg startede med 5 år i projektafdelingen med ansvar for software løsninger til robot-baseret laboratorieautomatisering. Jeg skiftede senere til den anden side af automation domainet, nemlig proces kontrolsystemer hele vejen fra PLC til MES, hvor jeg tog stillingen som produktchef indtil I et led i min udvikling har jeg de seneste 2 år overtaget souschef stillingen i firmaets Teknologi Center som netop udvikler de software og hardware løsninger til proceskontrol og laboratorieautomatisering i cement og mine industrier. Kontrol og automations teknologier er i dag meget mere end den klassiske definition af disse termer. Samtidig ser vi stigende krav fra kunderne på at løse stigende komplekse problemer for produktion, omkostning og miljømæssige optimeringer. Ikke mindst i disse tider hvor økonomiske forhold er øverst på dagsorden, skal man endnu mere kigge på virksomhedernes udviklingsmuligheder for forbedring af deres konkurrence evne og forberedelserne til de kommende væksttider. Automation på forskellige niveauer vil helt sikkert være en hjælpende hånd for at realisere disse muligheder. Jeg mener FLSmidth Automation og jeg kan bidrage positive til den viden formidling og erfaringsudveksling DAu og dens forskellige media forum står for. Det andet møde i Safety-Erfa gruppen blev afholdt tirsdag d. 12. maj 2009 denne gang hos Rockwell Automation i Silkeborg. På mødet deltog 18 personer fra 14 forskellige virksomheder. Dagens agenda indeholdt to hovedemner, sammenbygning af maskiner, nye som gamle, case fremlagt af Lars Bjerre- Harpøth fra COWI og en række spørgsmål relateret til sikkerhedsfunktioner på maskiner, fremlagt af Clive Lee fra FLS. Ved dagens afslutning blev individuelle opgaver uddelegeret til flere af gruppens deltagere. Emnerne blev udvalgt fra kravene til teknisk dokumentation i det nye maskindirektiv, tre blev bedt om at forberede indlæg omkring PL-Niveau, Kategori valgt, Redegørelse for fejludelukkelse. To af gruppens medlemmer fik til opgave at forberede demonstration af PL-beregnings software. Slutteligt blev et medlem bedt om at forberede indlæg omkring Maintenance Override af sikkerheds funktion. Tanken er, at hver af disse opgaver fremlægges til næste møde, og danner derved grundlag for en diskussion omkring hvert emne. Denne hjemmeopgave uddelegering vil fortsætte ved de kommende møder. Der blev fra flere mødedeltagere fremlagt forslag om oprettelse af en hjemmeside/ blog hvor aktuelle spørgsmål omkring maskinsikkerhed og functional safety kunne fremsættes og efterfølgende diskuteres. Dette oplæg vil der blive arbejdet videre med. Ydermere blev mødedeltager antal diskuteret, og konsensus blev maksimalt deltager til hvert møde. Dette af flere grunde, de to primære var pladshensyn, og ikke mindst for at sikre en rundbords diskussion. Møderækken blev udvidet med et 4. møde, den fremstår nu således: 3. møde...tirsdag d. 8/ COWI, Lyngby 4. møde...torsdag d. 21/ Tech, Fredericia DAu Efterårsaktiviteter dags konference i samarbejde mellem DAu og TI: Industrial Identification Auto-ID for produktion og logistik Tid og sted: 17. September 2009 på Teknologisk Institut, Gregersensvej Indgang 8, lokale 80, 2630 Tåstrup Dansk Automationsselskab (DAu) og Teknologisk Institut (TI) har hermed den store fornøjelse at invitere til en fælles konference omkring AutoID. På konferencen har vi samlet en række kompetente nøglepersoner indenfor området, således at vi kan præsentere de seneste trends, samt give en lang række eksempler på anvendelse af AutoID. AutoID står for Automatisk Identifikation og er en fællesnævner for bl.a. RFID-, datamatrix- og stregkodeteknologier. Behovet for at kunne identificere emner i produktions- og logistikflowet er ikke nyt, men de nyeste standarder og teknologier gør, at disciplinen nu ofte indgår i en innovativ automationsopgave. De nyeste produkter til håndtering af AutoID er designet på en sådan måde, at de for en person med traditionel automationserfaring er til at håndtere. På konferencen vil vi tage udgangspunkt i anvendelsen af Auto- ID i en automationssammenhæng. Som automationsperson har du hermed muligheden for at blive klædt på til for alvor at kunne udnytte AutoID i dine automationsløsninger og dermed være på forkant med den teknologiske udvikling. Vi afholder konferencen på TI s RFID Test og Videncenter i Taastrup og har dermed fornøjelsen at tilbyde konferencedeltagerne muligheden for at besøge det certificerede testlaboratorium på TI og se AutoID teknologien i aktion. Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at få en direkte dialog med landets førende eksperter indenfor RFID

8 Vi har også inviteret en række AutoID produktleverandører til at udstille under konferencen. Du har altså muligheden for at få et samlet overblik over hvilke produkter der kan tilbydes og dermed finde den optimale AutoID løsning til netop dine udfordringer. PROGRAM: Hvad er trenden indenfor auto-id, Automatic Identification and Mobility (AIM) teknologier dækker over forskellige teknologier, der har det fælles formål at identificere, spore, registrere, lagre og kommunikere vigtige data om forretningsprocesser, personer og produkter. Der vil blive givet et overblik over forskellige teknologier og ikke mindst drivkræfterne som står bag for at implementere disse i virksomheder og brancher. v/ Arne Rask, AIM Danmark EPCglobal og GS1 Denmark standarderne i forsyningskæden For at RFID-tekniken skal kunne blive generelt accepteret, er det vigtigt, at alle aktører i forsyningskæden anvender de samme standarder. EPCglobal Inc. er en GS1-ejet virksomhed, som har til formål at skabe og videreudvikle internationale standarder for anvendelsen af RFID. Der findes mange måder hvorpå effektiviteten kan øges, og hvordan man kan højne serviceniveauet på i forsyningskæden, men for at det kan ske, kræves der et nært samarbejde mellem partnerne i forsyningskæden. Endvidere sammenhæng mellem stregkoder og EPC. v/ Per Kiilsholm, GS1 Danmark Kaffepause RFID Hvor langt er vi nået RFID (Radio Frequency IDentification) rummer et betydeligt potentiale for opnåelse af hidtil usete fordele og effektiviseringsgevinster inden for tracking, lagerstyring og beskyttelse af produkter mod forfalskninger mv. Men RFID er et stykke fra at være en problemfri teknik, der kan købes hyldefærdig, og specielt kan RFID-signaler være vanskeligt læsbare i forbindelse med væsker og metaller. RFID i praksis - Besøg i RFID testcenteret Der vil være mulighed for afprøvning af RFID teknologien på varer, kasser og paller fra deltagerne selv. Medbring produkter, kasser etc. til afprøvning af teknologien. Teknologisk Institut, Emballage og Transport har opbygget et RFID-test- og videncenter, hvor virksomheder kan få afprøvet egne produkter, for at sikre sig, at de valgte løsninger virker. v/ Finn Zoëga, Teknologisk Institut Frokost, networking og minimesse RFID i produktionen effektivisering og kvalitetssikring af produktionen vha. RFID Hør bl.a. hvordan Sauer-Danfoss reducerede deres leadtime og deres produktionsfejl. v/ Simon Johansen, Lyngsoe Systems A/S Sidste nyt fra automationsfronten Automatisk Identifikation anvendt i proces til samling af stomiposer samt fremtidens løsninger indenfor RFID. Den implementerede løsning anvender RFID til lagring af det aktuelle produktionsforløb for det enkelte produkt. Den lagrede information anvendes løbende til at afgøre om produktet skal videresendes til den næste produktionsproces. Yderligere berøres ProInvents syn på fremtidens løsninger inden for automatisk Identifikation. v/ Jesper L. Jensen, ProInvent Kaffepause, networking og minimesse Samt RFID center - uddybende dialog med medarbejdere her Logistikanalysen som grundlag for systemløsningen Praktisk gennemgang af metode for fastlæggelse af materiale volumen/flow samt kontrolpunkter. v/ Poul Tyrrell, NNE Pharmaplan Matererialstyring krav & løsning Styring af materialeflow på basis af stregkoder i fuldautomatiks fabrik hos Novo Nordisk v/ Leif Poulsen, NNE Pharmaplan Krav og teknologivalg Opmærkning af hængejern (juletræer) 2 fabrikker, Horsens ( grise om ugen), Blands ( grise om ugen). v/ Uffe Rasmussen, Danish Crown Afslutning Arrangør: Dansk Automationsselskab (DAu) og Teknologisk Institut (TI) DELTAGERAFGIFT: kr. TILMELDING: Via DAu s hjemmeside eller senest 7. september dags konference: Sæt skub i karrieren friske ideer og praktisk erfaring om personaleudvikling inden for automation Tid og sted: onsdag 11. november 2009, hos COWI, Parallelvej 2, 2800 Lyngby. Baggrund og indhold: Tiltrækning, udvikling og fastholdelse af medarbejdere inden for tekniske discipliner som automation har igennem de senere år mødt nye og større udfordringer. DAu og TI har med udgangspunkt i nedenstående konferenceprogram skabt rammerne for en helt enestående mulighed for at blive tagget med den absolut nyeste og mest relevante information omkring AutoID, samt ikke mindst høre en række erfaringer fra både OEM er og slutbrugere. Interessen for teknik blandt de unge har været vigende og på mange områder er der opstået flaskehalse. Derfor eksperimenteres der med nye måder på hvordan man kan tiltrække, udvikle og fastholde de nødvendige talenter. DAu sætter på denne konference fokus på personaleudvikling inden for automation og vil belyse emnet fra forskellige vinkler fra overordnede strategiske overvejelser til mere operationelle råd om hvordan man kan motivere og udvikle sine medarbejdere i dagligdagen. Ved konferencen vil erfarne ledere fra forskellige brancher således fortælle om personalestrategier, branding, rekruttering og indslusningsprocesser samt medarbejderudvikling, herunder uddannelses og træningsprogrammer. Der vil også blive givet gode råd om hvordan man bemander sine projekter, så man opnår optimal læring/vidensdeling og hvordan man løbende kan motivere sine medarbejdere til at yde deres bedste PROGRAM: Velkomst v/ Allan P. Kjær, COWI Introduktion v/ Flemming Schou, Rockwool Strategi og organisation for personaleudvikling Medarbejderne er den vigtigste ressource i virksomheden og ajourføring af deres viden og erfaring er afgørende for virksomhedens fremtid. Derfor bør medarbejderudvikling indgå i virksomhedens overordnede strategi og løbende afstemmes med virksomheden forretningsmæssige mål. Indlægget vil belyse hvordan man hos NNE Pharmaplan har gjort dette og skabt de nødvendige organisatoriske rammer for løbende udvikling af ledere, projektledere og faglige medarbejdere, herunder etableret et internt Academy, hvor man løbende deler viden med hinanden. v/ Personalekonsulent Carina Andersen og seniorspecialist, Leif Poulsen, NNE Pharmaplan Branding, rekruttering og indslusning af medarbejdere Branding af virksomhedens værdigrundlag, forretningsfokus og karrieremuligheder er i dag en nødvendig forudsætning for tiltrækning af de nødvendige medarbejdere, specielt inden for tekniske discipliner som automation. Indlægget vil beskrive hvordan DONG med stor succes har lavet en ny branding strategi, rekrutteret medarbejdere på en ny måde, samt etableret indslusnings- og traineeprogrammer for nyansatte. v/ Annette Palmelund, DONG Kaffe Pause Medarbejderudvikling i den lille virksomhed I den lille virksomhed, hvor der ikke er en intern HR afdeling og interne uddannelsesprogrammer at læne sig op ad, skal der tænkes kreativt for at sikre den nødvendige medarbejderudvikling. Leif Tångberg vil fortælle om hvordan man i hans lille virksomhed sikrer den nødvendige videns- og erfaringsopbygning i forbindelse med rekruttering, deltagelse i eksterne kurser og ikke mindst via on-the-job træning. v/ Leif Tångberg, Adm. direktør, Tångberg Pro-Consult Medarbejderudvikling i den store virksomhed I den store virksomhed er rekruttering og udvikling af medarbejdere sat ind i mere faste rammer. Indlægget vil beskrive hvordan man hos Danfoss med udgangspunkt i en veldefineret rollebeskrivelse har udviklet et internt udviklingsprogram for den enkelte medarbejdertype. Der fokuseres her på udviklingsprogrammer projektledere og udviklingsingeniører. Et væsentligt element i udviklingsprogrammerne er innovation, som bl.a. sikres ved at opfordre medarbejderne til internt at skifte job en gang imellem. v/ Lone Plesner, Danfoss Drives Arrangør: Dansk Automationsselskab (DAu) DELTAGERAFGIFT: DAu medlemmer: 3.200,- kr. Andre deltagere: 3.700,- kr. TILMELDING: Via DAu s hjemmeside senest 28. oktober 2009 Formål: Give inspiration og praktiske forslag til at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere det på en anden måde Målgruppe: Mellemledere og andre interessenter der har ansvar for personale inden for automation eller lignende tekniske discipliner, f.eks. hos rådgivere, leverandører, systemhuse og industrivirksomheder Frokost Pause Trænings- og uddannelsesprogrammer i forskellige personalegrupper indenfor driften såsom mejerister/operatører, lager og logistik, emballering, chauffører mm. Træning og videreuddannelse af de forskellige personalegrupper er et vigtigt element i virksomhedens samlede kompetenceudvikling. Indlægget vil beskrive hvordan man har planlagt og gennemført uddannelse og trænings for forskellige personalegrupper v/ Global Training Officer Lis Korsbjerg, Arla Foods amba Optimal bemanding/læring i projekter Den vigtigste kompetenceudvikling sker i de projekter, som medarbejderne medvirker i. COWI arbejder meget projektorienteret og er meget bevidste om, hvem der sættes på projekter sammen. Indlægget vil belyse hvordan man ikke kun tager hensyn til projektets kortsigtede målsætning, men også nøje overvejer sammensætning af projektteams med henblik på optimal On the job training v/ Helle Rasmussen, COWI Kaffe Pause Løbende motivation & optimering af performance Motivation er et nøgleord nå det gældende løbende optimering af den enkelte medarbejders performance. Indlægget vil belyse hvordan man hos Grontmij Carl Bro arbejder med udvikling af motivation og performancen, spændende fra medarbejderens motivationshus, til det daglige skulderklap for en god indsats og præstationssamtalen v/ Ulrik Langermann, HR Chef Grontmij Carl Bro Vidensdeling på tværs af projekter En meget stor del af virksomhedens nye viden og erfaring opbygges i projektsammenhæng. Når et projekt har opbygget ny viden er det vigtigt at den stilles til rådighed for de øvrige projekter, således at man kan lære af hinanden og undgå at opfinde den dybe tallerken i hvert projekt. Indlægget vil belyse hvordan man hos Rockwool opsamler viden og erfaring fra projekter og deler det som best practices med andre projekter. v/ Flemming Schou, Rockwool International Afslutning Opsummering af dagens indlæg/hovedbudskaber v/ Leif Poulsen, NNE Pharmaplan