En hård vinter (indendørs)

Transkript

1 19. FEBRUAR 2010 UGE 7 En hård vinter (indendørs) Ombygningen til bedre indeklima i DR Byens Segment 2 er stort set tilendebragt - men medarbejderne har endnu til gode at mærke afgørende forbedringer. DRåben i denne uge Hele landet = DR Byen og Århus 5 Ikke alene om at kvitte smøgerne 6 Stadig ikkeryger: Voodoo virkede 7 Medarbejdere med is i maven 9 Ugens debat 9 Ledige stillinger 10 Vibeke Rask Grøn trækker det lyseblå fleece-tæppe godt op om venstre skulder. Hun sidder på en kontorstol bag to computerskærme i hjertet af DR Byens Nyhedsrum med Radioavisen, TV Avisen og DR Update som nærmeste naboer og skriver nyheder til dr.dk, mens hun forsøger at holde sig varm. Det er nemlig ikke kun nyhedsstrømmen, hun befinder sig lige midt i - en iskold trækvind har lagt vejen forbi, Vibeke Rask Grøn kraftig nok til at få et papirlommetørklæde, der holdes op mellem to fingre, til at blafre. Rundt om i Danmarks største nyhedsredaktion ses talrige andre skærme - men ikke alle sammen af den slags, der viser billeder og tekst fra en computer: Et antal store matterede læskærme springer i øjnene. Lige nu kommer trækken fra venstre. I går kom den skråt ind fra højre - den blæste mig lige ind i ansigtet og tørrede øjnene ud, så jeg fik lyst til at tage dykkerbriller på. Jeg klagede over det i går, men jeg har ikke set nogen gøre noget ved det endnu, siger Vibeke og skutter sig. At der er problemer med indeklimaet i DR Byens Segment 2 er ikke nogen nyhed: År efter år lige siden udflytningen til Ørestaden har medarbejderne - alt efter årstiden og hvor i bygningen deres arbejdsplads befandt sig - klaget over for meget eller for lidt varme, dårlig luft og træk. Problemerne blev så voldsomme, at DR for to år siden fik tildelt en rød smiley af Arbejdstilsynet - plus fik et påbud om at gøre det fysiske arbejdsmiljø mere tåleligt. Og DR ER i fuld gang med at gøre noget ved problemer- Fotos: Bent Ketil Christensen 1

2 ne. Siden sidste efterår har der været arbejdet på at opgradere de voldsomt underdimensionerede varme-, køle- og ventilationsanlæg i bygningen. Den gigantiske glasfacade mod nord er blevet udstyret med udvendige lameller, der skal skærme for solen. Også på glastaget er der lavet solafskærmning. Og en ny karruselformet indgangssluse fra Indre Gade til Nyhedsrummet skal hindre træk. Regningen løber op i noget i retning af 55 millioner kroner, og DR slås med arkitektfirmaet Dissing+Weitling, der har tegnet Segment 2, om hvem der skal betale. Forleden fik de hårdt prøvede medarbejdere besked om, at det meste af ombygningen nu er overstået. Nu skal de nye anlæg indreguleres - og så bliver indeklimaet forhåbentlig bedre i løbet af nogen tid. Den tid glæder Vibeke Rask Grøn sig til: Hele sidste sommer sad jeg i træk og fik en frosset skulder, så jeg måtte gå til fysioterapeut, og skulderen er stadig ikke i orden. Mine øjne er blodsprængte på grund af trækken, jeg ligner én, der har været på druk i tre dage, og jeg er totalt kvæstet efter hver vagt. Jeg spørger mig selv: Skal arbejdet virkelig gøre sådan noget ved én?, siger DR Nyheder-medarbejderen, der også fortæller, at trækgenerne veksler uforudsigeligt i intensitet og retning, og at der få meter fra hende sidder kolleger, der ikke mærker træk - som tilsyneladende optræder meget lokalt, men som også er meget reel: Efter tre-fire minutter ved Vibeke Rask Grøns arbejdsplads havde DRåbens udsendte iskolde hænder. Sveden haglede Hos DR Medier på 4. sal i Segment 2 viste termometeret derimod 24,5 grader og hygrometeret en luftfugtighed på 19 procent, da DRåben lagde vejen forbi. Arbejdstilsynet anbefaler en fugtprocent på mellem 25 og 45 om vinteren, men medarbejderne i området har flere Mette Hoffman Meyer gange set det lille måleinstrument vise så lidt som 9 procents luftfugtighed - altså ekstremt tørt. Det dårlige indeklima var noget, dokumentarredaktør Mette Hoffman Meyer straks kunne mærke, da hun for tre år siden skiftede fra TV 2 til DR: Fra dag ét haglede sveden af mig, så jeg nærmest begyndte at spekulere på, om jeg var kommet i overgangsalderen. Men så var der én, der tog et termometer med på arbejde - det viste 28 grader, siger redaktøren, der ligesom kollegerne ved nabobordene her tre år senere stadig døjer med sprukne læber, tørre øjne, tør hud, hovedpine og uoplagthed - på trods af vandfordamperen på hendes skrivebord. 2

3 Når klokken bliver hen ad på en arbejdsdag, hvor jeg ikke har været ude til møder andre steder, er jeg træt - meget træt. Og jeg er ellers ikke en person, der har problemer med træthed. I øvrigt hader jeg folk, der brokker sig, men det her er jo ikke holdbart, siger Mette Hoffman Meyer, der efter lægens ordre drypper øjne hver fjerde time for at undgå udtørring, der kan give varige skader på hornhinden - og som i øvrigt er gået på arbejde med en lille lungebetændelse, en lidelse, flere af kollegerne omkring hende også kender fra egen krop, og som de tilskriver den tørre luft. En vis galgenhumor fornemmes, når redaktøren siger, at hun er sikker på, at salget af læbepomade, fugtighedsog ikke mindst glidecreme må være eksploderet, og at der burde ydes støtte til disse udgifter, inden vi helt tørrer ud... Slut med kontaktlinser Et meget kompliceret hus Anne Henderson, redaktør på DR2 s Debatten har arbejdsplads på 4. sal i Nyhedsrummet. Hun synes, at temperaturen i området er blevet bedre på det seneste - tidligere, da hun arbejdede som reporter på Deadlineredaktionen et andet sted i etagens åbne kontorlandskab, var det ikke ualminde- Anne Henderson ligt at se termometeret snige sig op på grader - men problemet med tør luft er lige så stort, som det hele tiden har været, siger hun: Tidligere gik jeg med kontaktlinser, men det har jeg måttet droppe - de tørrede simpelthen og faldt ud. Jeg fik også betændelse i øjnene, fordi linserne ridsede, fortæller Anne, der tit har meget lange vagter, op til 14 timer - og det er noget, der tærer: Efter to-tre arbejdsdage er øjnene rødsprængte, og indeklimaet påvirker humøret - man bliver lettere aggressiv. Når man går hjem, er det med ondt i hovedet, siger Anne Henderson, der er glad for, at DR ofrer de mange millioner på at forbedre indeklimaet - alligevel kan hun ikke lade være med at være bekymret for fremtiden: Hvad nu, hvis man gør alt det, der kan gøres - og det ikke hjælper? Kan vi så få lov til at flytte, eller skal vi blive her? Og hvis vi skal, vil vi så kunne leve med det?, siger hun. DRåben lader bekymringen gå videre til indeklima-projektchef Hanne Strøh Sabroe, som DR har hyret til at styre forsøget på at forbedre forholdene for Segment 2 s medarbejdere: Jeg kan ikke entydigt sige, at jeg tror, at alle bliver 110 3

4 procent tilfredse. Vi er meget forskellige som mennesker, og der er medarbejdere, der slet ikke mærker gener, mens andre er meget plagede, siger projektchefen. De medarbejdere, DRåben har talt med, mener ikke, Hanne Strøh Sabroe der er sket forbedringer, selv om I har arbejdet på indeklimaet siden efteråret. Er det overraskende? Nej, det har hele tiden været planen, at vi skulle bruge tiden fra nu til at indregulere anlæggene og få dem til at spille sammen på rigtig vis. Nogle af anlæggene er slet ikke taget i brug endnu. Det er et meget kompliceret hus, og det er i ubalance - men nogle ting ER blevet bedre, fx har vi fået tætnet de steder i nordfacaden, der var piv-utætte. Andre forbedringer vil vise sig gradvist, ikke fra dag til dag. Hvad bliver der gjort for at hjælpe de medarbejdere, der klager over alt for tør luft? Det med luftfugtighed er meget kompliceret. Fugtigheden inde afhænger meget af, hvordan der er udenfor, og i øjeblikket har vi en ekstremt tør vinter. Men det er forbudt at tilsætte fugt til ventilationen i kontorbygninger, og i øvrigt behøver tør luft ikke at være et problem i sig selv - det er, hvis det samtidig er meget varmt og støvet, at det opleves som meget ubehageligt. Vi forsøger at styre varmen bedre, og vægge, hvor der sad gammelt gipsstøv, er blevet vasket ned. Og kabler er blevet bundet op under bordene, så det er lettere at gøre rent, siger Hanne Strøh Sabroe. Som en fisk skyllet op på stranden Sikkerhedsrepræsentant i DR Nyheder Lene Koogi følger indeklimaprojektet tæt. Hun oplever ikke selv, at der endnu er sket nogen mærkbar forbedring, og mængden af mails fra klima-plagede kolleger er heller ikke aftaget i forhold til tidligere år. Til gengæld er der måske ved Lene Koogi at snige sig en lidt opgivende holdning ind, siger hun: En del af dem, der mailer til mig, skriver, at de snart ikke længere orker at sende deres observationer videre i systemet, men det er vigtigt, at de gør det, for ellers er det ikke sikkert, at problemerne bliver opdaget, siger 4

5 Hele landet = DR Byen og Århus Der kommer ikke nye DRkantiner i hverken Rønne, Ålborg eller Holstebro, selv om DR udbyder catering i hele landet. Lene Koogi, der understreger, at hun er helt på det rene med, at det ikke er nogen simpel sag at forbedre indeklimaet i Segment 2, hvor så mange forskellige komplicerede systemer skal spille sammen. I øvrigt beretter hun selv om endnu en variant i rækken af indeklimaplager: Iltmangel. Det er en fornemmelse, som var man en fisk, der er skyllet op på en strand og ligger og gisper efter vejret - eller som hvis man fik trukket en dyne ned over hovedet. Det opstår som regel i løbet af ca. 50 minutter og kan vare adskillige timer - så må jeg en tur ud i Indre Gade for at få luft. Og det er ikke kun mig - fænomenet er almindelig kendt i Nyhedsrummet, og vi aner ikke, hvad årsagen er, siger Lene Koogi. bnc Forventningerne hos medarbejderne i DRs regioner er til at overskue. De lod sig i hvert fald ikke forvirre, da de på Inline kunne læse om udliciteringen af en række servicefunktioner i huset - bl.a. kantinedriften. For selv om det i Inline-omtalen hedder, at det er Catering i hele landet, der skal i udbud, forklarer forretningsudviklings- og servicechef Bettina Jensen, at udtrykket Catering i hele landet fortsat kun dækker spisestederne Hos DR Midt og Vest i Holstebro lader medarbejderne madkassen blive i DR Byen og i DRs hus i Århus. hjemme om onsdagen, Udbuddet omfatter kun de hvor der er gratis fælles steder, vi har kantiner i forvejen, forklarer Bettina Jensen. frokost på arbejdspladsen. Vi søger én udbyder, som skal have kantinedriften begge steder, og som har erfaring med både kantinedrift et stort sted som DR Byen og et mindre sted som Århus. På P4 Bornholm siger journalisternes tillidsrepræsentant Jane Lou: Nej, vi ved godt, at vi er for få til at få en kantineordning. Vi får kr. om året til frugtordning og til at holde frokost for en gang om ugen. Heller ikke på P4 Nordjylland var der forventninger om forbedringer på kantineområdet: Vi spiser frokost sammen hver torsdag for de penge, vi får fra DR som kompensation for, vi ikke har vores egen kantine. Jeg havde da ikke regnet med, at udliciteringen på nogen måde omfattede os, heller ikke med hensyn til de andre serviceydelser. De er jo udliciteret i forve- Foto: Bent Ketil Christensen 5

6 Ikke alene om at kvitte smøgerne Nu er det snart slut med at ryge for Simon World. Mandag var han til sin første rygestopslektion. jen - som fx elektriker. Vi skal melde til Århus, til Niels Henning Juul, hvis vi har myrer i køkkenet og den slags, siger tillidsrepræsentant Karin Mette Petersen, P4 Nordjylland. eva DRåben følger Simon World i kampen mod cigaretterne. Dette er den anden artikel i serien om Simon Worlds rygestop. Simon World blev lidt forskrækket, da han kom til sin første rygestopslektion hos Folkesundhed fra Københavns kommune. Han lå nemlig i den værste ende, da holdet med de 11 deltagere fik taget en kuliltetest. Det er vist en meget høj måling, og det giver mig da Simon World en yderligere motivation for at holde op, også når risikoen for blodpropper falder med 50 % ret hurtigt, altså rent statistisk, siger Simon World efter det første kursus. Vi har aftalt på holdet med konsulenten, at vi stopper med at ryge den 27. februar. Det er både en mental og en fysik beslutning for mig og de andre. Det er godt, at jeg ikke er alene om at stoppe med at ryge. Det er rigtig godt at snakke med andre om det, mange af dem er jo vennerne nede fra Rygergården. Men det er rigtig godt, det foregår på vores arbejdsplads, så kan vi sms e til hinanden undervejs og støtte hinanden på den måde, siger han. Udover hensynet til sit helbred har han også i tankerne, at det koster omkring 1000 kr. om måneden at ryge en pakke cigaretter om dagen. Der er gode chancer for at Simon World fortsætter sit røgfri liv, når kurset er overstået om seks uger. 35 % er stadig røgfri efter et år, og det er ifølge rygestopskonsulent Maren Svane, som står for rygestopkurset i DR Byen, et fint resultat. Fotos: Eva Birgitte Jensen Hvorfor er det så svært at holde op med at ryge? Det er langt sværere at holde op med at ryge end at lægge sine kost- og motionsvaner om. For der er tale om en stofafhængighed, og det er det, der gør det svært. Vi starter her første gang med at høre folks rygerhistorier, og det viser sig så, at de fleste er startet i konfirmationsalderen, altså som år, siger Maren Svane. Hun fortæller, at flere af deltagerne i rygestopkurset har prøvet flere gange at holde op med at ryge og er begyndt igen. Men de skal ændre holdning til alle deres mislyk- 6

7 kede forsøg på at stoppe, mener hun. Det er meget almindeligt, at deltagerne i rygestopkurserne tager hvert mislyk- Rygestopskonsulent Maren Svane viser kulilte-apparatet, som hun tester deltagerne med. Tallet skulle gerne kede forsøg i at holde op som et forbedres, når deltagerne holder op nederlag. Det skal med at ryge. man ikke, men i stedet tænke på det som en erfaring. Det nytter ikke at dunke sig selv i hovedet med nederlagene, man skal i stedet bruge dem til at bygge sig selv op og blive stærk, så man kan fortsætte sit nye liv som ikkeryger. eva Stadig ikkeryger: Voodoo virkede Inden flytningen til DR Byen tilbød DR medarbejderne rygestopkursus. DRåben har spurgt to, om de ryger nu tre et halvt år efter. DRåben følger Simon World i kampen mod cigaretterne. Dette er den tredje artikel i serien om rygestop. Hvordan er det gået tidligere deltagere i rygestopskurser i DR? Op til flytningen til DR Byen investerede DR kr. i at få medarbejderne til at holde op med at ryge. DR Byen skulle nemlig være røgfri arbejdsplads indendørs, fremgår det af DRåben magasin fra 6. oktober Men mange af pengene gik Jesper Dein Nørby blev tilsyneladende op i røg, i udstyret med en flaske hvert fald stoppede tilbuddet. Det viste sig nemlig, svingningsresonansbaseret saltvand, hvis trangen til at det var for tidligt inden at ryge skulle komme over flytningen til den nye røgfrie ham. Han er stadig røgfri arbejdsplads at sætte ind tre et halvt år efter. med rygestopkurser. Rygerne nåede nemlig at tænde smøgerne igen, inden de var flyttet. DRåben har spurgt to DR-medarbejdere, som dengang fik tilbuddet og fortalte om det i DRåben magasin, hvordan det siden gik. Virker rygestoppet tre et halvt år efter? Det viser sig, at Jesper Dein Nørby, som prøvede voodoo, som han selv kalder det, faktisk stadig er røgfri. Henrik V. Pedersen var på det tidspunkt begyndt at ryge igen og har siden haft en røgfri tid på et halvt år - men nu ryger han igen. Jesper Dein Nørby, som dengang prøvede Bioresonanskuren, hvor han blev udsat for elektromagnetiske sig- Fotos: Bjarne Bergius Hermansen 7

8 naler, er altså stadig røgfri. Da han ankom til Bioresonansklinikken i Vedbæk, skoddede han sin sidste cigaret udenfor. Og det virkede åbenbart at få elektromagnetiske impulser ind i kroppen i 45 minutter og blive udsat for krystalhealing med en lille krystalkanon, som skulle stå og pege på ham. Det er virkelig det hvide snit for rygere, sagde Jesper Dein Nørby dengang, men understregede dog, at han altså ikke er blevet hellig af det der healing. Nu siger han til DRåben: Det holder 100 %. Siden dén dag på trappestenen i Vedbæk har jeg ikke røget smøger. Så deres voodoo virker - i hvert fald på mig. Rygestop-pioneren ryger igen Det var ikke bioresonansterapi, Henrik V. Pedersen benyttede sig af for at holde op med at ryge, men mere traditionelle rygestopsmetoder som kursus og nikotinplaster. Han var en af rygestops-pionererne i DR, hvor han allerede i 2003 tog initiativ til et rygestopkursus i DR Produktion som en tidlig optakt til flytningen til den røgfri DR Byen. Det var en succes - og gik godt, også for Henrik V. Pedersen selv. Han var røgfri Henrik V. Pedersen længe, indtil han blev omplaceret i et nyt job i DR. Fra jobbet i DR Produktion salg og marketingsafdeling til DR Udstyr & Biler - det var så stor en omvæltning, at det krævede en smøg! Ja, jeg begyndte at ryge igen, fordi mit job blev nedlagt, og jeg blev placeret i DR Udstyr & Biler. Så var jeg startet og røg indtil februar sidste år, hvor det lykkedes mig at holde mig røgfri helt frem til slutningen af august. Både min kone og jeg var holdt op med at ryge, fortæller Henrik V. Pedersen. Men endnu en dramatisk begivenhed fik cigaretterne frem igen: Vi blev vi kaldt hjem fra sommerferie, fordi der havde været indbrud i vores hus. Da vi kom hjem kl. 1 om natten, trængte vi begge til en smøg, og min kone fandt nogle tørre cigaretter i en skuffe. Dem røg vi, mens vi ventede på politiet. Henrik V. Pedersen mener selv, det er en dårlig undskyldning for at begynde at ryge igen: Men nu ryger vi altså igen! Vi har dog planer om at stoppe endnu en gang, når vi har motivationen. Jeg har set lidt på rygestopkurserne her i DR, men har ikke taget mig sammen eller været motiveret nok til at prøve igen, siger han. eva 8

9 Medarbejdere med is i maven I Århus lokkes medarbejderne til at spise udendørs gør Karlo Staunskær fra DR Livsstil opmærksom på. Ugens debat DRs medarbejdere i Århus har i den grad is i maven! Det er skam ikke udelukkende i DR Byen, man kæmper med klimatiske forhold, gør Karlo Staunskær opmærksom på i en hilsen fra Århus. Ret skal være ret: Det var endnu engang et utraditionelt og initiativrigt udspil fra kantinebestyrer Brian Rytter Jensen, som gav gratis frokost med kaffe og kage til de medarbejdere, som havde mod på at indtage lækkerierne i kantinens gårdhave, skriver han til DRåben, apropos udlicitering af kantinedriften i DR, som også omfatter DR i Århus. eva Sidste uges debat om den lydoptagelse, som generaldirektør Kenneth Plummer har besluttet ikke skal offentliggøres, fortsatte. Bl.a. skrev en journalist: Hvis DR ligger inde med beviset på, hvem der bragte jægersoldaternes liv i fare, ved at røbe deres mission i Afghanistan, er der kun et at gøre: Offentliggør beviset. Det er en ganske alvorlig ting at røbe Afghanistan-indsatsen, og det er alvorligt at holde beviset tilbage. Så er det hamrende ligegyldigt, hvordan den er tilvejebragt. Ikke mindst når det nu er kommet frem, at Kenneth Plummer har afspillet filen for bestyrelsesformanden. Så er enhver henvisning til kildebeskyttelsen luft. Søndagens afsnit af Livvagterne, hvor en dreng blev skudt, fik en medarbejder til at spørge: Skal vi virkelig slå børn ihjel klokken otte søndag aften for underholdningens skyld? I svaret fra DR Drama hedder det bl.a.: Vi har i Livvagterne bl.a. fokus på den del af historien om PET-folkene, der handler om, at de hver dag med livet som indsats bl.a. kæmper for at beskytte vores demokrati mod ekstremisme og terrorisme. Vi har valgt undervejs også at skildre de omkostninger, som deres arbejde i allerværste fald kan have - for andre, men i særdeleshed for dem selv. Herunder de næsten umenneskelige situationer, livvagterne kan blive stillet i, hvor de skal tage beslutninger om liv og død på brøkdele af et sekund, og hvor de uanset udfaldet kan ende med at bære rundt på den tungest tænkelige byrde resten af deres dage. Hvornår er det ok at bruge autotune i et program om sangtalenter? Er det ikke at snyde?, spurgte en med- 9

10 arbejder efter at have set fredagens udgave af X Factor og udløste dermed en debat mellem kolleger, der blandt andet rejste spørgsmålet om hvorvidt det er imod DRs etiske regler, fordi seerne forledes til at tro, at sangerne rammer tonerne renere, end de egentlig gør, hvis der er autotune på næsten alle sangere. En praktikant på en af DRs regionale stationer efterlyste en begrundelse for, hvorfor DR Nyheder havde rundsendt en mail, hvor man efterlyste pårørende til de to danske piger, der forsvandt og efterfølgende blev fundet i Norge. Jeg er klar over, at nærhed er en del af det udvidede nyhedsbegreb, men det lugter altså lidt af følelsesporno, mente han. kit Ledige stillinger Administrativ medarbejder til DR Internationalt Salg Vi søger en administrativ medarbejder med stor regnskabserfaring. Stillingen er normeret til 29,6 timer, fordelt på 4-5 dage hver uge. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for DR Internationalt Salg, Helene Aurø, Stillinger i DR søges elektronisk, og denne stilling søges via job. dr.dk senest fredag den 26. februar kl. 12. Skriv i emnefeltet. Se hele opslaget: Ny vejrvært til DR Isvinter og skøjtevejr. Tropenætter og truende torden. Eller bare regn, rusk og tid til huer og vanter. Mange gange dagligt fortæller DR s vejrværter danskerne, hvordan vejret udvikler sig. Og de forklarer også baggrunden for aktuelle naturfænomener, som jordskælv, orkaner og oversvømmelser. Danmarks stærkeste hold af vejrværter søger en ny kollega til at formidle vejret på DRs mange platforme. I TV Avisen, Aftenshowet, Update, på dr.dk og i radioaviserne. Du skal allerhelst være uddannet meteorolog eller som minimum have en naturvidenskabelig uddannelse. Det gør ikke noget, at du er nyuddannet, bare du har en solid naturfaglig indsigt. Vi lægger afgørende vægt på din gennemslagskraft på skærmen og på din evne til at formidle på en levende og letforståelig måde. Send foto med og gerne, hvis du har videooptagelser af dig selv i en situation, hvor du formidler. Der er i første omgang tale om et barselsvikariat på et år med mulighed for forlængelse. Vil du vide mere om de konkrete arbejdsforhold er du velkommen til at kontakte meteorologerne Søren Jacobsen, eller Jesper Theilgaard, Øvrige spørgsmål til souschef på TV Avisen, Eva Schulsinger, Stillinger i DR søges via mail til job@dr.dk senest mandag den 1. marts kl. 12. Skriv i emnefeltet. Se hele opslaget: 10

11 Film- og tv-produktionsteknikerelever DR Nyheder søger 2 ftp-elever til en bred uddannelse i tv-produktion med ansættelse omkring 1. april Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Charlotte Borg, eller crb@ dr.dk. Stillinger i DR søges via mail til job@dr.dk senest onsdag den 10. marts kl. 12. Skriv i emnefeltet. Se hele opslaget: Kommunikationschef til DR DR søger en kommunikationschef til at varetage DRs interne og eksterne koncernkommunikation, som en integreret del af den nye sammenlagte kommunikations- og markedsføringsenhed i DR. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kommunikations- og markedsføringsdirektør Thomas Hertz, Stillinger i DR søges elektronisk via mail til job@dr.dk senest fredag den 5. marts kl. 12. Skriv i emnefeltet. Se hele opslaget: Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen , eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 11