Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. SOM KIRKEBY ERHVERV Kirkeby sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg & Fyns Amt

Transkript

1 Bygherrerapport Arkæologisk forundersøgelse SOM KIRKEBY ERHVERV Kirkeby sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg & Fyns Amt Svendborg Museum Grubbemøllevej Svendborg 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse s. 2 Abstract s. 2 Indledning s. 3 Baggrund & begrundelse s. 4 Topografi s. 4 Undersøgelsens metode s. 5 Resultater s. 6 Fremtidigt arbejde s. 11 Tidstavle s. 12 ABSTRACT Svendborg Museum har - på vegne af Svendborg Kommune, Miljø & Teknik - foretaget en arkæologisk forundersøgelse af et 17,4 hektar stort område i den vestlige udkant af Kirkeby. Området, kaldet Kirkeby Erhverv, er beliggende mellem Assensvej, Smedegårdsvej og Gemalvej. Der blev ved forundersøgelsen gravet 56 grøfter og registret i alt 1276 forskellige anlæg, varierende i datering fra yngre bronzealder til nyere tid. På baggrund af denne undersøgelse blev der lokaliseret tre mindre områder, hvor koncentrationen og karakteren af de arkæologiske anlæg, i form af stolpehuller, gruber og grøfter mv. set i forhold til de topografiske og øvrige kulturhistoriske elementer i området, nødvendiggør en eventuel arkæologisk udgravning. Oversigtskort over undersøgelsesområdet 2

3 INDLEDNING Den arkæologiske forundersøgelse blev foretaget af Svendborg Museum i forbindelse med en kommende udlicitering af området til erhvervsbyggeri. Bygherre - Svendborg Kommune, Miljø & Teknik, Veje - ønskede området forundersøgt for arkæologiske forekomster, så eventuelle yderligere arkæologiske undersøgelser kunne foretages, inden de forskellige erhvervsgrunde kunne udliciteres. Forundersøgelsen påbegyndtes d. 7. november 2007 og blev afsluttet d. 19. december Kontaktperson for bygherre var Kresten Andersen. Ansvarshavende museumsinspektør ved forundersøgelsen var Lars Søgaard Sørensen, der også fungerede som daglig leder. Endvidere deltog stud.mag. Henrik Berndt og stud.mag. Thomas Bang Gade ved forundersøgelsen. Indmålingen af søgegrøfter og påtrufne anlæg med GPS blev udført af Villy Nielsen, Svendborg Museum. Maskinfører ved muldafrømningen samt reetablering af påtrufne drænrør og efterfølgende tildækning blev foretaget af Ollerup Maskinstation. Al enterprisearbejde ved undersøgelsen blev udført af entreprenør Jesper Hansen, Øster Revninge. Oversigtsfoto over den sydlige del af området for forundersøgelsen, set fra Ø. 3

4 BAGGRUND & BEGRUNDELSE Forundersøgelsen blev foranlediget af en kommende udlicitering af området til erhvervsområde. Bygherre Svendborg Kommune, Miljø & Teknik forventer en udlicitation i løbet af januar Det berørte areal er omfattet af lokalplan 53.06, Svendborg Kommune. Der er i området registreret jordfaste fortidsminder i form af et større bopladsareal fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder, jf. sb.nr. 52, Kirkeby sogn i det Kulturhistoriske Centralregister. Ligeledes er der på de tilstødende matrikler tidligere registreret overpløjede gravhøje, jf. sb.nr. 19, samt en jordfæstegrav fra romersk jernalder, jf. sb.nr. 22. Ved en igangværende forundersøgelse, SOM 167 Kirkeby, på en tilstødende matrikel mod syd, har museet udgravet en urne fra broncealderens periode V. Ligeledes har museet tidligere registreret en overpløjet gravhøj samt en omfattende neolitisk boplads der muligvis indeholder et Sarup-anlæg på denne matrikel. På et udskiftningskort fra starten af 1800-tallet er torpenavnet Hyllestup angivet til at være placeret umiddelbart nordvest for det, af forundersøgelsen berørte område. Denne bebyggelse er hidtil ikke blevet arkæologisk belyst og museet har dermed en formodning om at der ligger en forsvundet middelalderlig bebyggelse i området. Forundersøgelsen havde til hensigt at afdække omfanget af de forskellige registrerede bebyggelser og mulige grave i området. Da bygherre ønsker at udlicitere området, skulle forundersøgelsen også afgøre om dele af området kunne indstilles til en egentlig arkæologisk udgravning. TOPOGRAFI Området for undersøgelsen ligger, topografisk og geologisk set, umiddelbart nord for den sydfynske randmoræne, der blev dannet ved Nordvest Fremstødet under Weichel-istiden. Området er derfor præget af et stort dødisområde, der ligger omkring landsbyen Stenstrup. Undergrunden i området er derfor også meget heterogent og varierer mellem sandet hedeslette, der også er til stede mod syd ved Kirkeby Sand, og to former af senglacialt, aflejret ler. Ca. 500 m syd for undersøgelsesområdet løber Hørup Å, der også løber syd om landsbyen Kirkeby. Kulturtopografisk set ligger området i et meget spændende område. Tidligere registreringer samt en igangværende forundersøgelse umiddelbart syd for området, og dermed på nordsiden af ådalen til Hørup Å, viser at, området kontinuerligt har 4

5 været beboet siden den yngre stenalder. På sydsiden af ådalen, er der i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen til Svendborg, fundet en fragmenteret langhøj dateret til Tragtbægerkulturen. Nord for undersøgelsesområdet er der registreret gravhøje fra både yngre stenalder og bronzealderen. Går man længere op i tiden, til middelalderen, er der registreret et torpenavn, Hyllestup, i området umiddelbart nordvest for det af forundersøgelsen berørte areal. Denne torp, menes at være udflyttergårde fra Kirkeby, men har ikke været arkæologisk belyst eller undersøgt til dags dato. UNDERSØGELSENS METODE Ved forundersøgelsen blev området gennemsøgt ved at grave 2 m brede søgegrøfter med maskine. Disse blev gravet i nord-syd gående retning med en indbyrdes afstand af 15 m. Grøfterne blev gravet til en dybde umiddelbart under muldlaget, hvorved eventuelle anlæg ville vise sig som mørke pletter i den lys-gule undergrund. Hvor disse fremkom, blev de markeret og efterfølgende opmålt med GPS. Herved blev der udarbejdet et oversigtskort over de arkæologiske forekomster i området og udvalgte anlæg kunne efterfølgende undersøges nærmere. Hvor det blev skønnet at udvide den enkelte søgegrøft for at opnå en bedre forståelse af en koncentration af anlæg, blev dette gjort for at afgøre karakteren af det påtrufne anlæg. I forbindelse med gravningen af søgegrøfterne skulle der tages hensyn til et fredet naturhegn samt to vådområder. Efter aftale med bygherre, skulle eventuelle påtrufne drænrør registeres og re-etabeleres. Afslutningsvist blev alle grøfter igen dækket til, også efter aftale med bygherre. Som arbejdet skred frem blev alle påtrufne anlæg registreret i fladen og tildelt et fortløbende anlægsnummer. Ved undersøgelsen blev der således registret 1276 enkelte anlæg. Der blev ligeledes udarbejdet en oversigtsplan over hele området, der igen var opdelt i 29 plantegninger i et mindre målestoksforhold. Målestoksforholdet for disse var henholdsvis 1:3000 og 1:250. Overordnet set blev arbejdet vanskeliggjort af forskellige vejr- og årstidsmæssige omstændigheder. Det viste sig i løbet af undersøgelsen, at undergrunden var af en sådan beskaffenhed, at regn- og overfladevand hurtigt samlede sig i grøftene og dermed besværliggjorde opmålingen og de efterfølgende undersøgelser. Herunder er givet et eksempel på arbejdssituationen ved undersøgelsen. 5

6 Oversvømmet søgegrøft, nordlige ende af F7, set fra NV. RESULTATER Ved forundersøgelsen blev der, som tidligere nævnt, registreret 1276 anlæg i form af stolpehuller og formodende stolpehuller samt grøfter og gruber. Efter gravningen af i alt 56 grøfter, blev de efterfølgende undersøgelser koncentreret i de tre områder, der efterfølgende også indstilles til en egentlig arkæologisk undersøgelse. Disse er benævnt Område I, II & III. 1 Oversigtskort over de afdækkede søgegrøfter. 1 Se oversigtskort over området under afsnittet Fremtidigt Arbejde, s. 11 6

7 Område I Området består af et ca kvm. stort område, hvori der blev registeret 10 forskellige affaldsgruber, benævnt A46, A123, A126, A129, A134, 136, A197, A202, A206 & A214. Dertil blev der ligeledes registreret spor efter et nedlagt, muligt stengærde i F5 & F6. Derudover blev der i området registreret et mindre antal stolpehuller samt enkelte moderne dræn. Område I tolkes som værende den SØ-lige udkant af torpen Hyllestup, og har øjensynligt været karakteriseret som værende et lavere liggende område i terrænet, der har fungeret som affaldsplads. Ved forundersøgelsen var dette område hårdest ramt af oversvømmede søgegrøfter, der vanskeliggjorde undersøgelserne. 2 Oversigtskort over Område I 2 Se evt. illustrerende billede på s. 6. 7

8 Område II I dette areal, der omfatter ca kvm, blev der registeret det sydøstlige hjørne af et formodentligt middelalderligt hus, bestående af stolpehullerne A152, A154, A155, A157 & A158, med en mindre grube, A153 inde i konstruktionen. Stolpehullerne lå med en indbyrdes afstand mellem ca. 1 til ca. 1,5 m. Huskonstruktionen har muligvis været udstyret med et mindre vindfang i form af stolpehullerne A159, A160, A162, A163 & A164. Ca. 12 m Ø for huskonstruktionen blev der registreret et nord-sydgående hegnsforløb bestående af A175, A176 & A177, der lå med en indbyrdes afstand på ca. 3,5 m. Hegnsforløbet kan forlænges videre mod nord med A179, A180 & A181, der ligeledes ligger med en indbyrdes afstand på ca. 3,5 m. Der er således højst sandsynligt tale om et forhenværende matrikelskel. I det SØ-lige hjørne af området blev der registeret en større affaldsgrube, bestående af A171, A171 & A173, indeholdende enkelte senmiddelalderlige teglstykker i den seneste deponering, A171, i gruben. Oversigtskort over Område II 8

9 Område III Område III udgør det største område med registrede fortidsminder og omfatter et areal på ca kvm, placeret i den centrale del af det overordnede undersøgelsesområde. Der blev i området registreret et matrikelskel i form af et hegnsforløb, bestående af stolpehullerne A379, A382, A384, A387, A390, A397 & A398. Disse lå med en indbyrdes afstand på mellem ca. 2,5 m & ca. 3 m. I en afstand af ca. 18 m V for dette hegn, blev der registreret en større koncentration af stolpehuller, bestående af A361 til A371, der umiddelbart tolkes som værende dele af en huskonstruktion, der dog ikke blev dateret ved undersøgelsen. Udstrækning og datering af denne, kan determineres ved en større fladegravning. Ca. 18 m nord for denne koncentration blev der registreret to gruber, A1206 & A1207. I den nordlige del af området blev en afrundet gavl registreret, bestående af stolpehullerne A1226, A1227, A1228 & A1229, til en formodentlig huskonstruktion. Huset har således en bredde på ca. 5,5 m, mens længden er ukendt. I mellem disse to formodentlige konstruktioner, blev der registreret et større antal stolpehuller, der dog ikke kunne relateres til nogen form for konstruktion. Ca. 25 m øst for område III blev der ligeledes registreret et større antal gruber, A1170, A1172, A1173, A1174 & A1175. Oversigtskort over Område III 9

10 Øvrige område I den øvrige del af det undersøgte areal blev der registreret yderligere anlæg, der dog ikke kan relateres yderligere til nogen former for konstruktioner. Blandt de registrede anlæg, blev der undersøgt et grøftsystem, beliggende umiddelbart øst for et mindre vandhul i den centrale del af området. Der blev registreret 8 nordsydgående grøfter, der viste sig at være ca. 5 cm dybe og fladbundede i snit. Grøfterne variede i længde med en middelværdi på ca. 10 m. Grøfterne var gennemskået af en moderne drænrør. Det pågældende område har tidligere været et mere sumpet område sandsynligvis en mindre mose, der er blevet kraftigt drænet for at indvie land til dyrkning. Grøfterne tolkes derfor som værende rester af tørvegravning i området. Grøfter efter tørvegravning Der blev i det øvrige område ligeledes registreret to grøftforløb med en registreret dybde på ca. 10 cm. Disse kan begge henføres værende skelgrøfter og kan ses på et ældre matrikelkort over området fra begyndelsen af 1800-tallet. 10

11 FREMTIDIGT ARBEJDE På baggrund af den arkæologiske forundersøgelse er det fastlagt, at der i området befinde sig mindre, spredte koncentrationer af jordfaste fortidsminder, der vil kræve en egentlig arkæologisk udgravning, inden de pågældende områder kan frigives til bebyggelse. Som resultat af denne forundersøgelse er der derfor udpeget tre mindre områder på i alt ca kvm. Disse områder, benævnt henholdsvis Område I, II & III, er markeret på nedenstående oversigtskort. Oversigtskort med markerede områder der indstilles til udgravning. 11

12 TIDSTAVLE Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Underperiode Nyere tid Senmiddelalder Højmiddelalder Tidlig middelalder Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Sen-neolitisk tid Enkeltgravstid Mellem-neolitisk tid Tidlig-neolitisk tid Kalenderår f./e. Kr Kr.fødsel Bemærkninger Torpenavnet Hyllestup dukker formentlig op. Spor efter bebyggelse i området. Spor efter bebyggelse på nabo-matrikel. Ertebøllekultur Jægersamlerstenalder Kongemosekultur Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur