Bygherrerapport. Lokaliteten set fra nord. Den lille mose ligger umiddelbart bage hullet i det levende hegn.

Transkript

1 Bygherrerapport SOM Gastracé motorvejen Odense - Svendborg st til 34.6 (2006)/mosen Sørup Sogn, Sunds herred, gl. Svendborg amt sted.nr , KUAS jr.nr , Sørup jorder. Lokaliteten set fra nord. Den lille mose ligger umiddelbart bage hullet i det levende hegn. Svendborg Museum Bygherrerapport nr. 39, 2007

2 SOM Gastracé motorvejen Odense - Svendborg st til 34.6 (2006)/mosen, Sørup Sogn, Sunds herred, gl. Svendborg amt sted.nr , KUAS jr.nr , Sørup jorder. Bygherrerapport for udgravningen af jordfastefortidsminder fra Maglemosekulturen. Udført af Lars Ewald Jensen I perioden maj - juni 2006 For Svendborg Museum Indhold: Indledning 4 Kulturhistorisk redegørelse 4 Udgravningens data 5 Dataliste 6 Dataliste 6 Litteraturliste 7 Tidstavle 8

3 Indledning Oversigt Udgravningen blev udført af Svendborg Museum i samarbejde med Vejdirektoratet, Naturgas Fyn og COWI A/S. Undersøgelse blev gennemført som følge af etableringen af motorvejen mellem Svendborg og Odense idet motorvejens linieføring betingede en omlægning af naturgasledningen. Udgravningen blev følgelig betalt af Vejdirektoratet. Kulturhistorisk redegørelse Perioden Fundet daterer sig til Maglemosekulturen, ca f. Kr. Maglemosefolkene levede af jagt og indsamling af naturens ressoucer. De levede i små kernefamilier der flyttede hyppigt rundt i landskabet og søgte derhen hvor jagten afhængig af årstiden var bedst. Det kan lyde primitvit, men det var ikke nødvendigvis en tilværelse på kanten af overlevelse. Det nuværende danske landskab gennemgik i perioden dramatiske ændringer. Ved periodens start lige efter istiden var Danmark landfast med England, farvendet syd for Fyn var blot et stort moseområde og Stor Bælt en floddal. Men i løbet af Maglemosekulturen hævede vandstanden i havet sig med op til 120 m. og Danmark fik så nogenlunde sin nuværende geografi. Der var følgelig tale om en konstant tilpasning til dramatiske klimaændringer. Fundet Da isen trak sig tilbage fra området nord for Svendborg efterlod den sig mange huller i terrænet, hvor der lå klumper af dødis tilbage. Med tiden smeltede isen og i disse op til 5-6 m. dybe huller i terrænet danneds først små vandhuller. I løbet af Maglemosekulturen voksede disse små vandhuller til og blev til små moser, som i dag kun vanskeligt kan erkendes som sådan. Maglemosekulturens bebyggelse knyttes normalt sammen med de store moseområder, som Åmosen, Holmegårdsmose etc., samt de store vandsystemer i Jylland. Bebyggelsen på den langtstrakte skråning fra Slæbæk til Svendborg Sund har en helt anderledes topgrafi og struktur idet bebyggelsen består af små pladser, der sandsynligvis repræsenterer korte ophold i forbindelse med jagt og indsamling. De fund der blev gjort ved udgravningen af mosen er utvivlsomt resultatet af en jagt- eller indsamlingstur en gang midt i Maglemosekultren. Det er vanskeligt at bestemme, hvad de fundne redskaber fra det lille mosehul har været brugt til. Økse i pløjelag. Fund nord for mosen. Bygherrerapport SOM /mosen 4

4 Det noget spetakulære fund af en lille tilspidset pæl er absolut unikt, men desværre er anvendelsen ikke bestembar. Flintredskabernes anvendelse er heller ikke umiddelbart indlysnde bortset fra øksen, der må formodes at have fungeret som sådan. Flækken i typisk teknik fra Maglemosekulturen har en meget blank skinnede æg og funktionen af denne er til gengæld oplagt. En så skinnende og dækkende polering af flintæggen på den ene langside af flækken indikerer klart, at flækken har været anvendt til at skære tagrør. Det er netop en plante der må formodes at have vokset i den lille mose og tagrørene må formodes at være anvendt til tagdækning på en lille hytte, læskærm eller som underlag på sovplads. Undersøgelsen bekræfter, hvad der tidligere var en bestyrket formodning, nemlig at der i området mellem Slæbæk og Svendborg Sund eksisterer et område med fund fra Maglemosekulturen der afviger fra de gængse fund i de store danske moser. Fundene viser en udnyttelse af baglandet til det store mosebassin der nu ligger submarint i Østersøen mellem Tåsinge og Tyskland. Fundet har følgelig ikke blot betydning for vor forståelse af den lokale bebyggelse fra Maglemosekulturen, men viser, at der ved arkæologiske undersøgelser på landsplan kan forventes fund fra Maglemosekulturen steder, hvor vi traditionelt ikke forventer sådanne. Udgravningens data Følgende brevveksling indgår i sagen: Den 17. maj 2006 fremsendte undertegnede budget på samlet ,25 kr., men budgettet blev skønnet for stort af Kulturarvsstyrelsen og følgelig afvist. Nyt budget på ,19 kr. blev fremsendt den 23. maj og godkent ved brev signeret Dorte Veien den 13. juni Vejdirektoratet godkendte dette budget den 20. juni 2006 ved Steen Ogstrup. Området blev frigivet til COWI den 5. juli Delregning for udgravningen på ,46 kr. blev fremsendt til godkendelse hos Kulturarvsstyrenlsen den 12. september 200 og godkendt den 21. september 2006 af Kulturarvsstyrelsen af Dorte Veien. Denne blev fremsendt til Vejdirektoratet den 28. sepetember 2006 med faktura. Bygherrerapport SOM /mosen 5

5 Dataliste Vådbundsaflejringerne blev afrømmet i tynde lag under overvågning. Søgegrøften blev oprenset således, at der kunne tegnes en langsgående nord/syd profil. Der blev afrømmet til bund i det område, hvor der var iagttaget store sten der var tolket som trædesten. Det viste sig ved afrøningen, at der var tale om et helt bælte af hoved til kropsstore sten, der ikke lå i noget system, men derimod velaflejret i morænen. Denne afrømning til bund blev fulgt ud til det område midt i lavningen, hvor den tilspidsede pæl blev fundet, men uden at der blev gjort yderligere fund, der kunne berettige indstilling til udgravning. Undersøgelsen blev herefter afbrudt. Dataliste Ved Svendborg Museum har udgravningen journalnummer SOM /mosen. I kulturarvsstyrelsen er udgravningen registreret under journalnummer Ved Naturgas Fyn er der tale om omlægning af fordelingsledning 390 kaldet projekt De ansvarlige personer ved de forskellige institutioner var: Vejdirektoratet, projektleder Steen Ogstrup. Naturgas Fyn: Bjarne Larsen, COWI: Allan Nielsen, Kulturarvesstyrelsen: Dorte Veien, Svendborg Museum: Lars Ewald Jensen. Den næsten 3 meter dybe grøft igennem mose styrtede hurtigt sammen Oldsager og original dokumentation samt beretning opbevares ved Svendborg Museum. Det skal bemærkes, at oldsager og anlæg er nummereret under SOM der er brugt som samlesag for alle forundersøgelser i forbindelse med etableringen af motorvejen mellem Odense og Svendborg. Bygherrerapport SOM /mosen 6

6 Litteraturliste Jensen, Jørgen Stenalder f. Kr. Gyldendal. Jensen, L. E., Højt oppe, langt væk fra mosen - om små lokaliteter fra maglemosekultur. I Årbog for Svendborg og Omegns Museum. Svendborg, side Ved en mose på kanten af graven... I Årbog for Svendborg og Omegns Museum. Svendborg, side Johansson, A. D., Ældre Stenalder i Norden. SDA.

7 Kortbilag

8 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur SOM SOM