Bygherrerapport SOM 209 Klintholm

Transkript

1 Bygherrerapport SOM 209 Klintholm Hesselager sogn, Gudme herred, tidl. Fyns Amt sted.nr.: KUAS jr.nr.: , Bøsøre by, matr. 14a Forfatter: Lisbeth L. Poulsen. Svendborg Museum. Bygherrerapport nr

2 SOM 209 Klintholm Hesselager sogn, Gudme herred, tidl. Fyns amt, sted.nr.: , KUAS jr.nr.: , Bøsøre by ejerlav, matr.nr. 14a, Bygherrerapport for forundersøgelse af en formodet bronzealderboplads. Udført af arkæolog Lisbeth L. Poulsen. I perioden 4. februar til 15. februar 2008, for Svendborg Museum. Indholdsfortegnelse: Indledning. s. 3 Undersøgelsens resultater. s. 3 Undersøgelsens perspektiver. s. 5 Baggrund & begrundelse. s. 5 Terræn, topografi & undergrund. s. 5 Andre fortidsminder i området. s. 5 Udgravningens data. s. 6 Udgravningens metode. s. 6 Dataliste s. 6 Litteratur s. 7 Tidstavle s. 8

3 Indledning Ved forundersøgelsen af et ca. to hektar stort landbrugsareal ved Klintholm, ca. 500 m fra Storebæltskysten, blev der fundet bopladsrester i form af ialt 50 gruber samt enkelte, spredte stolpehuller. Fund af keramik og flint fra 11 af disse anlæg sandsynliggør en datering til yngre bronzealder. Dybden varierer mellem 93 cm i A0029 og 25 cm i A0030. De aflange gruber findes ikke længere mod øst end søgegrøft 1, men A0074 i søgegrøft 3 skal muligvis regnes med. Denne er dog orienteret sydvest-nordøst. FAKTA Undersøgelsens resultater I søgegrøfterne fremkom der ialt 50 gruber, hvoraf to blev identificeret som værende kogestensgruber. Hertil blev der registreret 22 stolpehuller og syv kulturlagsfragmenter i bunden af de naturlige lavninger. Der er i overfladen og ved snit fremkommet fund i 11 af disse anlæg. Fundene - og især keramikken - peger alle i retning af en datering af pladsen til yngre bronzealder Gruberne breder sig ud over det meste af forundersøgelsesarealet, men der er dog nogenlunde fundtomt mod syd og mod nord. Den højeste intensitet findes helt mod vest i søgegrøft 1, men der er dog også en del aktiviteter bevaret på kanterne af den øst-vest-orienterede lavning i forundersøgelsens nordre halvdel. Endelig er der også en håndfuld dybe gruber mod sydøst på det højestbeliggende areal. I søgegrøft 1 fandtes en gruppe af aflange gruber. Det drejer sig om A0030, A0029, A0134, A0026, A0023, A0016 og A0007. Disse syv nedgravninger er alle afdækket i hele deres udstrækning. Karakteristisk for dem er, at de udover at have en udpræget aflang form også ligger orienteret nogenlunde ens nordvest-sydøst. Forholdet mellem længde og bredde varierer mellem omtrent 2:1 i A007 (207 cm lang og 100 cm bred) og ca. 6:1 i A0023 (400 cm lang og 70 cm bred). Der er forskelle i snittets form og grubernes dybde. Generelt er bunden dog flad med undtagelse af den spidse A26, men det skyldes formentlig tilstedeværelsen af sten i undergrunden. Bronzealderen i Danmark, der strækker sig fra ca til ca. 500 f.kr., er inddelt i to afsnit henholdsvis ældre bronzealder ( f.kr.) og yngre bronzealder ( f.kr.). Tidsalderen har fået sit navn, fordi man i denne periode laver redskaber og smykker af bronze. Mange dagligdags redskaber bliver dog som i den foregående stenalder lavet af flint, som var noget lettere at få fat i end bronze. De metaller, som bronze består af (kobber og tin), findes ikke naturligt i Danmark, så al bronzealderens bronze er blevet importeret hertil fra andre dele af Europa. I begyndelsen af bronzealderen bor man i toskibede huse; det vil sige huse med en på langs gående række af stolper inden i huset. Disse indre stolper har båret husets tag og kaldes derfor for tagbærende stolper. I løbet af ældre bronzealder begynder man at bygge treskibede huse; det vil sige huse med to på langs gående rækker af tagbærende stolper inden i huset. Man fortsætter med at bo i treskibede huse gennem hele bronzealderen (og for øvrigt også gennem hele den efterfølgende jernalder). De mest synlige fortidsminder fra bronzealderen er gravhøje. De fleste af de gravhøje, der i dag kan ses i det danske landskab, er opført i ældre bronzealder. Gravhøjene er bygget af græstørv over en grav, hvor den døde ofte ligger i en udhulet egetræsstamme. I yngre bronzealder brænder man de døde men genbruger i mange tilfælde de ældre gravhøje, som man graver urnerne ned i. Nogle af de kendteste fund fra Danmarks oldtid stammer fra bronzealderen; heriblandt solvognen, Egtvedpigen og lurerne. Bygherrerapport SOM 209 Klintholm 3

4 De øvrige gruber er en blanding af cirkulære, ovale og aflange former. Der er flere eksempler på ganske pænt bevarede dybder på 58 cm i A0086, 42 cm i A92 og minimum 65 cm i A0104. To cirkulære gruber, A0117 og A0126, skiller sig ud på grund af deres betydelige omfang. De er beliggende i de to vestligste søgegrøfter. Begge er ca. 4 m i diameter, har let skrå sider og en nogenlunde flad bund. A0126 var 112 cm dyb, mens A0117 ikke blev snittet gennem centrum, og derfor sagtens kan være dybere end de 76 cm, der blev registreret. Kogestensgruberne A0120 og A0096 er begge placeret på den nordlige kant af den øst-vest-gående lavning blot 6½ m fra hinanden. Den ene er cirkulær (77 cm i diameter) og den anden oval (84x45 cm), men ellers er de nogenlunde ens i snittet med skrå sider og flad bund og er bevaret i dybde af henholdsvis 27 og 29 cm. Som en sidste grube skal fremhæves A0008 helt mod sydvest i søgegrøft 1. Den kan bedst beskrives som en vinkelformet grøft, der midt på knækker i 90 grader. Nord-syd er den 3 m lang og øst-vest 2½ m lang. Bredden varierer fra cm. På grund af udseendet og proportionerne tolkes den som en såkaldt hesteskoformet grøft, der er påtruffet på flere andre pladser fra yngre bronzealder indenfor de senere år. Funktionen er ukendt. De 22 registrerede stolpehuller er alle snittet, og på den baggrund kan syv karakteriseres som rigtige stolpehuller, mens 15 er mulige stolpehuller. Bortset fra en koncentration af stolpehuller og især usikre stolpehuller i søgegrøft 2, findes de spredt over hele den del af forundersøgelsesarealet, hvor der også er gruber. Det har således ikke været muligt at identificere hustomter. De syv registrerede kulturlagsfragmenter ligger alle helt nede i bunden af de naturlige lavninger. Kulturpåvirkningen ses i form af trækul og viser, at opfyldningen er påbegyndt formentlig samtidig med bosættelsen. Resultatet af forundersøgelsen var, at der uden tvivl har ligget et bosættelsesområde i yngre bronzealder på matriklen. Denne var imidlertid ikke bevaret i et omfang, der kunne bære en decideret arkæologisk udgravning. Der var et stort antal af gruber bevaret i pæn dybde, men stolpehullernes ringe antal og betydelige spredning kunne ikke sandsynliggøre, at det ved yderligere undersøgelse ville være muligt at finde husrester. De fleste oldtidsanlæg fandtes, hvor det oprindelige terræn lå lavest, så man kan tillade sig at formode, at pløjning gennem tiden har været hårdest ved de højstbeliggende arealer. Hvis husene har ligget her, er det altså ikke overraskende, at de nu er væk. Arealet kunne derfor efter endt forundersøgelse frigives til anlægsarbejde. Grube A0134, set fra NV. Foto: Lisbeth L. Poulsen Bygherrerapport SOM 209 Klintholm 4

5 Undersøgelsens perspektiver Nationalt, regionalt & lokalt Forundersøgelsen ved Klintholm ligger i forlængelse af en allerede lang række af arkæologiske undersøgelser som Svendborg Museum har foretaget i området. I området omkring Klintholm er der registret adskillige gravhøje, langhøje og megalitgrave fra tragtbægerkulturen. Dertil er der yderligere fundet spor efter en boplads fra ældre stenalder og rester af boplads fra yngre bronzealder. Forundersøgelsen indgår således i en fortløbende kortlægning af et meget interessant kulturhistorisk område. Baggrund & begrundelse Svendborg Museum modtog d. 1. november 2007, en anmodning fra Kommunekemi A/S, v. Søren Vindfeld Nielsen og Bjarne Petersen, om at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse af det pågældende område forud for en udvidelse af deponipladsen til farligt affald ved Klintholm. Museet imødekom denne anmodning, da der i området tidligere var fundet spor efter en boplads fra yngre bronzealder. Derfor blev der fremsendt et budget til Kulturarvsstyrelsen samme dag. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen d. 3. december Samme dagm blev budgettet også godkendt af bygherre.. Efter aftale med bygherre påbegyndtes forundersøgelsen først d. 4. febraur Terræn, topografi & undergrund Lokaliteten er beliggende omtrent 500 m vest for Storebæltskysten, umiddelbart syd for Stenagergård. Der er ca. 200 m op til sommerhusområdet ved Bøsøre Strand mod nord. Klintholm Kalkgruber mod øst var i funktion mellem 1940 erne og 1960 erne, hvor der blev brudt mergel til landbrugsproduktion. Området bærer i dag stærkt præg af tilstedeværelsen af deponipladserne, som helt har fjernet udsynet mod havet. Terrænet har en generel stigning mod øst. I nordenden stiger undergrundsoverfladen 3 m fra kote 3,6 i vest til 6,5 i øst, mens stigningen er på godt 4 m i sydenden fra 2,7 i vest til 6,9 i øst. Forundersøgelsens sydøstre del udgør en let forhøjning, mens der nord for denne er en nu næsten helt udvisket øst-vest-orienteret lavning. Det nuværende terræn afspejler dermed til en vis grænse terrænets oprindelige konturer. Muldlagets tykkelse varierer fra cm over det meste af arealet, men der er dog op til 2 m muld i de naturlige lavninger. Undergrunden består af gult ler og sand i forskellige blandingsforhold. Der er pletvist meget stenet, og der findes partier med meget store farveforskydninger i brune nuancer, som gjorde det svært at se forskel på undergrund og kultur; derfor var der også mange registrerede anlæg, som udgik ved anden gennemgang af fladen. Endelig er det karakteristik for undergrunden ved Klintholm, at der nogle steder er et ret højt indhold af kalkstykker. Andre fortidsminder i området Mod Storebælt er der registreret et ganske pænt antal gravhøje fra oldtiden, ligesom der vest for forundersøgelsesarealet har ligget en langhøj fra yngre stenalder. Der er konstaterer spor efter stenalderbopladser umiddelbart nord for undersøgelsesområdet. I 1989 og 1990 foretog Svendborg Museum en række arkæologiske undersøgelser i forbindelse med kloakering og vejetablering ved vestkanten af det aktuelle forundersøgelsesareal. Her blev der fundet ganske få anlægsspor fra en bosættelse, der ud fra keramikfund formentlig skal daterers til bronzealderens yngre del. Bygherrerapport SOM 209 Klintholm 5

6 Udgravningens data Sagen har Svendborg Museums j.nr: SOM 209 Klintholm. Sagen har Kulturarvsstyrelsens j.nr.: Ansvarlig inspektør for undersøgelsen SOM 209 Klintholm var museuminspektør Lars Søgaard Sørensen. Udgravningsleder var arkæolog Lisbeth L. Poulsen. Udgravningens metode Arealet blev forundersøgt ved hjælp af otte nordsyd-orienterede søgegrøfter. Grøfterne blev trukket fra vest mod øst og udlagt parallelt med Klintholmvej mod vest. Således fik de en afvigelse mod nordøst-sydvest. Beskrivelser af anlæg i felten korrigerer ikke for denne afvigelse. Søgegrøfterne blev afgravet til topniveau for undergrunden, og det betød i praksis, at deres dybde varierede fra 30 til 200 cm. Der blev foretaget udvidelser af søgegrøfterne, hvor dette blev skønnet nødvendigt for at undersøge, om der var huskonstruktioner, og et udvalg af de lokaliserede gruber blev også fuldt afdækket. Søgegrøfterne var 2 m brede og blev placeret med m mellemrum. Alle anlæg blev markeret, navngivet og opmålt med GPS. De to største gruber, A0117 og A0126, blev snittet med gravemaskinen, mens en stor andel af de øvrige, mindre anlæg blev snittet med spade, beskrevet og snittet blev i mange tilfælde tegnet i målestok 1:20. Der er udtaget trækulsprøver af flere anlæg. Fundene er nummereret fortløbende. Alle fotos er taget med digitalt kamera og ligeldes nummeret fortløbende. Kogestensgrube A0096, set fra N. Foto: Lisbeth L. Poulsen Dataliste Undersøgelsen blev varetaget af Svendborg Museum for: Kommunekemi A/S, Lindholmvej 3, 5800 Nyborg. Arkæologiske myndigheder: Kulturarvsstyrelsen (KUAS), H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Svendborg Museum Grubbemøllevej Svendborg Originaldokumentation og oldsager opbevares efter undersøgelsens afslutning på Svendborg Museum. Svendborg Museum, d Lisbeth L. Poulsen cand.mag Bygherrerapport SOM 209 Klintholm 6

7 Litteraturliste Bertelsen J.B., Christensen M., Mikkelsen M., Mikkelsen P., Nielsen J. & Simonsen J. 1996: Bronzealderens bopladser i Midt- og Nordjylland. Skive. Hornstrup, K.M. 1999: Brandgrave fra yngre bronzealder. Muligheder og perspektiver. Kuml Jæger, A. & Laursen, J. 1983: Lindebjerg and Røjle Mose. Two Early Bronze Age Settlements on Fyn. Journal of Danish Archaeology vol. 2, Perneby, Å. & Forssblad, E.S. 2003: Circular Ditches: Graves or Huts? A Short Presentation and Interpretation of a Complex Monument Type. Lund Archaeological Review 9, Rasmussen, M. 1993: Bopladskeramik i Ældre Bronzealder. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXIX. Højbjerg. Bygherrerapport SOM 209 Klintholm 7

8 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur SOM 209 Klintholm Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur Bygherrerapport SOM 209 Klintholm 8