Der udarbejdes for 2013 handleplaner for alle sygehuse, Specialsektoren, Primær Sundhed og Regional Udvikling.

Transkript

1 Handleplan 2013

2 1. Indledning På alle sektorområder i Region Nordjylland udarbejdes der årligt en handleplan med fokus på relevante indsatsområder i det kommende år. Handleplanerne danner udgangspunkt for en præsentation af sektoren for Forretningsudvalget. Handleplanerne skal sikre, at de stedlige ledelser får mulighed for at gå i dialog med Forretningsudvalget, hvor fokus primært vil være, hvorledes udfordringerne håndteres henset til Regionens overordnede indsatsområder og politiske målsætninger. Konceptet for udarbejdelse af handleplaner finjusteres løbende fra år til år siden handleplaner erstattede de tidligere kontrakter. I handleplanerne for 2013 er der justeret på fremstillingsmetoden i form af tilpasning af opbygning, samt præsentation af udvalgte nøgletal på kvalitets- og serviceområdet, hvor dette er relevant. Handleplanerne indeholder derimod fortsat ikke detaljerede måltal for henholdsvis aktivitet og økonomi. Disse vil stadig være rammevilkår for de enkelte enheder og berøres implicit i handleplanerne, men for at sikre en dialog om de ledelsesmæssige indsatsområder, fremfor aktivitet og DRG-værdi - forelægges aktivitetskrav Forretningsudvalget på særskilt dagsordenspunkt, når de endelige aktivitetsmål er fastlagt (forventet primo 2013). Der udarbejdes for 2013 handleplaner for alle sygehuse, Specialsektoren, Primær Sundhed og Regional Udvikling. 2. Sygehus Vendsyssel på tærsklen til 2013 Patienten og patientforløbet skal i fokus i langt højere grad end er tilfældet i dag er det altoverskyggende tema for For at opnå dette igangsættes flere tiltag i det nordjyske sundhedsvæsen og således vil 2013 for Sygehus Vendsyssel være et år som kommer til at bære præg af strukturelle omvæltninger med både indførsel af ny klinikstruktur og i særdeleshed ibrugtagning/opstart af FAM. Ydermere skal Sygehus Vendsyssel fortsat have patienterne i fokus ved at arbejde endnu mere med kvaliteten i behandlingen gennem eksempelvis sammenhængende patientforløb, patientsikkerhed og patientinddragelse. Det hele kulminerende med, at sygehuset i efteråret 2013 skal akkrediteres efter 2. version af Den Danske KvalitetsModel (DDKM). Samtidig betyder den politiske godkendelse af den udarbejdede perspektivplan, at 2013 også bliver året, hvor arbejdet med de bygningsmæssige udfordringer i Hjørring påbegyndes, således sygehuset også i fremtiden vil være rustet til at klare de udfordringer, der måtte komme. Som de tidligere år vil der i 2013 være stor fokus på budgetoverholdelse, og udgangspunktet bliver at sygehuset forventeligt kommer ud af 2012 uden at have brugt for mange penge samtidig med at sygehuset på aktivitetssiden leverer det forudsatte. Sygehuset er dermed et godt skridt på vejen, men for at komme helt i mål og komme til at leve op til de endnu større krav i 2013, skal sygehuset være endnu mere effektive i Der skal derfor fortsat være stor fokus på omkostningseffektivitet, bl.a. gennem flere omlægninger fra stationær til ambulant.

3 3. Sygehus Vendsyssel i Budget 2013 I 2013 har den samlede økonomiske ramme en størrelse, der sætter klare begrænsninger for sygehusenes ønsker og prioriteringer af nye initiativer. For at tilvejebringe den samlede finansiering, er alle driftsenheder underlagt en række besparelser. Der er således i budgetforliget udmøntet besparelser på indkøb, logistik, spild samt en generel rammebesparelse. På indkøbsområdet er der en række muligheder for optimering. Indkøbsfunktionen varetages centralt og vil i 2013 fokusere på udbudsaftaler og flere fælles indkøb med andre regioner. På logistikområdet vil der i regi af den regionale logistikarbejdsgruppe iværksættes centrale initiativer i 2013, men der vil ligeledes lokalt skulle fokuseres på logistikfunktionerne. På Sygehus Vendsyssel er der i efteråret 2012 indgået en aftale med COWI om en gennemgang af logistikken på matriklen i Hjørring, med henblik på at optimere eventuelle ikke optimale arbejdsgange. Efter en foranalyse hvor adskillige arbejdsgange er blevet gennemgået, blev det besluttet at COWI skulle arbejde videre med disse 4 områder til den endelige rapport: - Sengelogistik i forbindelse med vask, af- og opredning - Hjælpemidler - Transport af blodprøver - Varehåndtering set som et samspil mellem lokale og regionale funktioner og opgaver Forventeligt vil COWI have den endelige rapport klart omkring december 2012, og således kan der i 2013 arbejdes videre med eventuelle anbefalinger herfra. Brønderslev Neurorehabiliteringscenter har ultimo 2012 fået Sundhedsstyrelsen godkendelse til neurorehabilitering på regionsfunktion, og ønsker herefter at varetage neurorehabilitering på regionsfunktion i alle 37 senge i Brønderslev. Det vil dog kræve øgede ressourcer at opnormere alle senge til regionsfunktion, idet denne type patienters rehabilitering er tungere. Opnormeringen vil således være en af de udfordringer som Sygehus Vendsyssel kommer til at stå overfor i Brønderslev Neurorehabiliteringscenter vil i øvrigt via en øget personalenormering se sig i stand til at hjemtage patienter tidligere i deres forløb fra Hammel Neurocenter. På baggrund af den nuværende patienttilstrømning og patientsammensætning vil dette kunne give en betydelig besparelse på sengedagsafregningen i mellem Region Nordjylland og Hammel Neurocenter. Sygehus Vendsyssel er til budget 2013 pålagt en rammebesparelse på 12,7 mio. kroner. Herudover har sygehusledelsen prioriteret uomgængelige omkostninger til FAM, FLO, forskning og fortsat drift af kronikerindsats, hvilket bevirker, at der samlet skal hentes 18 mio. kroner fordelt på klinikkerne. Rammebesparelserne i såvel Klinik Kirurgi som Klinik Medicin findes ved en omstrukturering og omfordeling af senge og aktivitet, og som konsekvens heraf også en personalerokade i begge klinikker. Personalerokaden/-reduktionen er gennemført i Klinik Medicin uden afskedigelser (ex. udløb af tidsbegrænsede stillinger og naturlig afgang), hvilket forventes også at gøre sig gældende for den kommende rokade i Klinik Kirurgi (gennemføres november/december 2012). Afledte konsekvenser af sengelukninger vil forventeligt kunne føre til besparelser i andre områder. Manglen på speciallægeresurser er fortsat en kæmpe udfordring for Sygehus Vendsyssel særligt indenfor 2 områder: 1. De interne medicinske specialer, hvor dels patientindtaget er fortsat stigende og dels konverteres stationær aktivitet til ambulant aktivitet, som er mere lægetungt

4 2. Anæstesiologien med en stigende operativ aktivitet følger også behovet for anæstesiologer, i løbet af de seneste 3 år er antallet af anæstesier steget med ca. 20 % uden tilførsel af ekstra speciallægeresurser 3.2 FLO Sygehuset reorganiseres 1. januar 2013 med ny klinikstruktur og ny ledelsesmæssig organisering. Seks klinikker (Klinik Akut, Klinik Kirurgi, Klinik Medicin, Klinik Kvinde/barn, Klinik Anæstesi og Klinik Diagnostik) ser dagens lys ved indgangen til Klinikkerne ledes af en klinikledelse bestående af klinikchef, forløbsansvarlig viceklinikchef og HR-ansvarlig viceklinikchef. Klinikledelserne er med undtagelse af den forløbsansvarlige viceklinikchef i Klinik Kirurgi besat ved intern rekruttering. Den sidste viceklinikchef har været i eksternt opslag og er besat ved indgangen til december Sygehusledelsen har aftalt den endelige klinikstruktur for hver enkelt klinik med klinikledelserne i de specialer og afsnit hvor der sker en ændring ofte i form af sammenlægning af to eller flere organisatoriske enheder sendes lederstillingen i opslag. Der er således opslået 9 specialeledere og 17 afsnitsledere, hvilke forventes besat inden udgangen af december Pr. 1. april 2013 forventes en ny MED-aftale, og sygehusets MED-struktur herunder også TR og arbejdsmiljøorganisering skal tilrettes i forhold hertil på såvel sygehus- som klinikniveau. Sygehusets interne mødefora og struktur må nødvendigvis også ændres. Flere nye roller indføres med den nye ledelsesmæssig organisering, og sygehusledelsen vil i 2013 have særlig fokus på at disse udfyldes. Undervisning af ledere, mødestruktur og vedvarende opmærksomhed og italesættelse af de nye roller vil være parametre, som forventeligt vil bidrage til implementering af de enkelte ledelsesfunktioner. 3.3 FAM Fælles Akut Modtagelsen har været undervejs længe, og med en ny bygning forventes det at driftssætte konceptet den 1. marts Planlægningsmæssigt er der kommet styr på en lang række parametre i løbet af det seneste år: Ressourcer fra de afgivende afdelinger er allokeret til FAM i form af senge, plejepersonale, KBU-læger og sekretærer Samarbejdsaftaler med resten af huset omkring 1) specialernes fremmøde i FAM, 2) hvilke patientgrupper der rettelig bør ligge i FAM og 3) generel organisering af arbejdet er ved at være på plads og forventes aftalt endeligt inden årets udgang KBU lægerne ansættes med virkning fra 1. marts 2013 i FAM her mangler uddannelsesplanerne blot den sidste godkendelse Aftale omkring tilsyn af psykiatriske patienter indlagt i FAM er indgået med Psykiatrien Triagering af patienter via Modtagelsen og ny registreringspraksis er allerede implementeret. De fremtidige udfordringer omfatter først og fremmest en kultur, som skal ændres blandt sundhedspersonalet. En af intentionerne med FAM er, at patienten skal udredes og behandles hurtigere og mere effektivt i et bedre tilrettelagt forløb dette fordrer speciallæger i front og gerne døgnet rundt. Det lader sig dog ikke gøre med den økonomi, der i 2013 er til rådighed. Sygehusledelsen har internt prioriteret og finansieret 4 akutlægestillinger til FAM, og der bliver således tilstedeværelse frem til kl. 20 på hverdage og i dagarbejdstid i weekenden vil i stor udstrækning blive et år, hvor de ting der mellem FAM og de øvrige afdelinger er blevet aftalt skal stå sin prøve og hvor der om nødvendigt må tilpasses.

5 3.4 Patientinventering Sygehus Vendsyssel gennemførte i sommeren 2012 patientinventering på alle sengeafsnit inkl. de sengeafsnit, som fysisk ligger på Sygehus Vendsyssel men organisatorisk hører til Aalborg Sygehus. Ved patientinventeringen blev samtlige indlagte patienter natten mellem d. 5 og 6. juni, gennemgået med henblik på at vurdere, hvorvidt der var patienter der med fordel kunne behandles på et andet niveau eller befinde sig på et patienthotel, ligeledes blev der set på om patienten ventede unødigt. Konklusionen blev, at det var forholdsvis få patienter, der med fordel kunne have befundet sig på et andet plejeniveau, og der var endnu færre, der ventede unødigt. Det var en konklusion, som også var ventet på Sygehus Vendsyssel, idet sygehuset de senere år har arbejdet fokuseret på at nedbringe de unødige indlæggelser, og omlægge til ambulant behandling hvor det har været muligt. Især på det medicinske område ses denne højere ambulering. Den lave unødige ventetid kan hovedsageligt tilskrives et godt samarbejde med kommunerne og en velorganiseret billeddiagnostisk afdeling. På trods heraf viste inventeringen, at Sygehus Vendsyssel fortsat kan blive endnu bedre til at omlægge til ambulante forløb, og derfor har sygehuset/klinikkerne iværksat følgende tiltag: 1. Klinik Medicin har som følge af patientinventeringen samt etableringen af FAM været ved at retænke fordelingen af den medicinske aktivitet på Sygehus Vendsyssel. I den forbindelse planlægges det, at klinikken udover de 18 senge, som afleveres til FAM, lukker 13 senge som følge af omlægning fra stationær til ambulant (900 udskrivninger konverteres til ambulante besøg) primært indenfor det gastroenterologiske og lungemedicinske område 2. Kardiologisk sammedagsudredning iværksættes 1. januar 2013 en afdeling med et stort patientindtag, hvoraf flere patienter, ud fra en forventning/krav om kvalitet i det enkelte patientforløb, et specialelæge fagligt og samfundsøkonomisk skøn, med fordel kan visiteres, modtages og behandles i et ambulant udrednings-/behandlingsforløb, hvor kontakten imellem henvisende instans og sygehuset sker i en samarbejdsproces med direkte dialog imellem praktiserende læge, vagtlæge og speciallæge. Formålet vil være a) at udvikle og tilbyde patienten et individuelt, differentieret og målrettet behandlingstilbud og undgå unødige indlæggelser, b) at minimere spildtid og effektivisere arbejdsgange, c) at patienten oplever en højere grad af kontinuitet i forløbet og d) at opstarte en kultur for systematisk kvalitetsmonitorering og udvikling 3. Pr. 1. marts 2013 overfører Klinik Kirurgi 10 senge til FAM, og som en konsekvens af patientinventering, rammebesparelse og hidtidig sengeudnyttelse har klinikledelsen i samråd med sygehusledelsen besluttet at lukke yderligere 4 senge. Aktiviteten forventes håndteret i ambulant/dagkirurgisk regi fx brystkirurgi og ukompliceret galdekirurgi 4. Udbygning af Diagnostisk Center er med flere speciallæger blevet en mulighed. Set i lyset af Evalueringsrapporten af de diagnostiske centre skal der et yderligere fokus på a) opfyldelse af regionens målsætning om, at der maksimalt må gå 3 hverdage fra sygehuset modtager henvisning til patienten er set første gang, samt b) at øge antallet af patienter der bliver afsluttet med en diagnose. Sygehusledelsen overvejer i den forbindelse at inddrage andre kliniske specialer i centret, ikke mindst set i lyset af den kommende udrednings- og behandlingsgaranti. 5. Etablering af faldklinik geronto ortopædi. Der er allerede igangsat et samarbejde mellem Ortopædkirurgien og Klinik Medicin, idet Sygehus Vendsyssel har ansat en geriater, som sammen med en geriatrisk sygeplejerske udfører stuegangsfunktion på de ortopædkirurgiske sengeafsnit 2 gange ugentlig. Dette er først og fremmest forebyggende, men også for at sikre korrekt medicinering af den ofte ældre ortopædkirurgiske patient.

6 Resultaterne fra den gennemførte inventering vil endvidere blive inddraget i sygehusledelsens dialogmøder med de enkelte afdelinger om det kommende års økonomi og aktivitet, og sygehusledelsen forventer endvidere løbende gennem 2013 at foretage flere inventeringer på det stationære område. Alt i alt har det været en lærerig proces at lave patientinventering, og det er derfor planlagt at sygehuset i første halvdel af 2013 vil foretage en inventering på det ambulante område. Her vil Patient-empowerment være i fokus, og det vil blive undersøgt, om der er områder, hvor patienten med fordel kan inddrages mere i eget behandlingsforløb og lære at administrere egen sygdom. Derudover skal der ses på om ambulatorierne og medarbejder ressourcerne kan udnyttes bedre, og om det er muligt at lave forbedringer til gavn for patienter og/eller økonomien. Sygehuset planlægger at lave inventering på én afdeling af gangen, for på den måde at kunne tilpasse processen til den enkelte afdeling. Sygehuset forventer at lave den første inventering i februar og være færdig med hele inventeringen inden sommerferien 2013, således den endelige afrapportering forventeligt kan ske i forbindelse med økonomirapport II. Endvidere planlægger sygehusledelsen at følge op på den OP analyse, som blev lavet af Muusmann i Hjørring ved selv at gennemføre OP-analyse af operationsgangen i Frederikshavn i løbet af efteråret Kvalitet, patientsikkerhed og patientforløb IKAS gennemførte midtvejsbesøg (DDKM) på Sygehus Vendsyssel i oktober Der var fokus på kvalitetsforbedringer og handleplaner, medicinering, Mobilt akut team (MAT) og Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS), tilsyn fra andre afdelinger og apopleksi. I efteråret 2013 skal Sygehuset akkrediteres efter 2. udgave af DDKM, som lægger særlig vægt på modellens trin 3 4. Det betyder, at kvalitetsdata fra mange forskellige kilder f.eks. Landsundersøgelsen af patientoplevelser (LUP), De Kliniske databaser (RKKP), servicemålmonitorering, journalaudits, Infektionshygiejnerapporter, - skal auditeres, vurderes, og målsættes. Og der skal beskrives handleplaner, hvor sygehuset ikke lever op til målene. Forventeligt vil den nye tredelte klinikledelse som indføres med FLO få en helt central rolle i forbindelse med denne præcisering af målopfyldelsen og arbejdet med DDKM. Et af de nye store områder i DDKM omhandler, hvordan patienter og pårørende inddrages: Standard : Inddragelse af patienter og pårørende oplevelser og erfaringer Standard 2.1.2: Patienter og pårørendes inddragelse som partnere Sygehus Vendsyssel har allerede aktiviteter i gang på dette område. Eksempler er Sig din Mening postkort, som benyttes i modtagelsen, reumatologisk afdelings brugerpanel i rygambulatoriet og Borger-telefon, hvor patienter og pårørende 1 gang om måneden kan kontakte sygehusledelsen. Patient og pårørende inddragelse/empowerment vil blive yderligere formaliseret og systematiseret i 2013, f.eks. i form af interviews, feed-back cafemøder og elektroniske spørgeskemaer. Herudover forventes det, at der i 2013 arbejdes videre med frivillige hjælpere. I Strategi for Sundhedsområdet 2014 beskrives, at sygehusene trinvis skal implementere Patientsikkert sygehus-pakkerne inden udgangen af MAT: I 2013 går registrering af de vitale værdier på MAT-score-skemaet over til elektronisk registrering i Clinical Suite. - Sepsispakken: TOKS giver et godt fundament for implementeringen af Sepsispakken, idet systematisk observation af patienten er en forudsætning for, at diagnosen sepsis erkendes,

7 og patienten kan modtage hurtig behandling og forebygge svær sepsis/septisk chok. Sygehus Vendsyssel har udviklet en sepsis-blodprøve-pakke, som betyder, at alle blodprøver tages samtidigt og behandling med antibiotika kan startes umiddelbart. - Sikker kirurgi tjeklisten er under implementering i forbindelse med alle kirurgiske indgreb på sygehuset, og der fortages løbende monitorering af om tjeklisten benyttes fuldt ud. - Tryksårspakken er under implementering i udvalgte afsnit, hvor der er gennemført prævalensmålinger. Der er igangsat tests af forskellige screeningsværktøjer og i 2013 forventes alle relevante afdelinger at være med. - CVK, PVK og KAD pakkerne får fokus i 2013, men udfordringen for alle pakkerne er dokumentation og monitorering og ikke den sundhedsfaglige handling. Rapportering af utilsigtede hændelser skal fortsat stige i 2013, og en udvikling af patientsikkerhedskulturen har fortsat fokus med frekvente personalemøder, uddannelse, kursus og workshops for patientsikkerhedsnøglepersoner. Der afholdes dybdegående analyser af både alvorlige og dødelige hændelser med forebyggende tiltag og læring på tværs. Læring fra patientklager og patientforsikringssager er obligatorisk på afdelingsledelsesmøde og kvalitetsudvalg og vil få yderligere fokus i Samarbejdet med kommuner i forhold til utilsigtede hændelser er udvidet betydeligt i løbet af Utilsigtede hændelser er fast dagsordenspunkt til kontaktudvalg, arbejdsgruppe vedr. medicinhændelser er etableret, og sygehuset deltager i UTH-klinik i Frederikshavn kommune. Sygehus Vendsyssel monitorerer og følger løbende op på kvalitetsdata fra de kliniske databaser i Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram (herunder tidligere NIP-områder). Som det fremgår af vedlagte bilag omkring service og kvalitet opfyldes kvalitetsmålene indenfor flere af sygdomsområderne og sygehuset er godt på vej til at opfylde dem i andre. I løbet af 2013 har der været et ekstraordinært fokus på at få afsendt udskrivningsbreve indenfor 3 dage, og der har været igangsat flere tiltag som jf. bilaget har haft en markant effekt på opfyldelsen af det regionale servicemål. 3.6 Perspektivplan for Sygehus Vendsyssel I forbindelse med budgetforliget for 2013 har C. F. Møllers perspektivplan, omhandlende etablering af Kvinde-Barn-Hus og behandlerbygning med operationsgang og billeddiagnostik, fået sin politiske godkendelse. Denne godkendelse medfører, at der på anlægsområdet over de kommende år er afsat midler til at realisere planen (der er samlet set afsat 654,5 mio. kr.). I 2013 er der således afsat 8 mio. kr. primært til projektering af planen, og umiddelbart herefter forventes byggeriet igangsat. 3.7 IT området IT-mæssigt, har en af de største udfordringer i 2012, ikke alene på Sygehus Vendsyssel, men i hele Region Nordjylland været implementering og idriftsættelse af Medicinmodulet og FMK. Ibrugtagning af det nye Medicinmodul er gået rigtig godt, men der er stadig en del udfordringer i forhold til anvendelsen af FMK. Medicinmodulet er integreret i Clinical Suite, og dette har medvirket til, at klinikerne er blevet mere fortrolige med Clinical Suite, og flere anvender fx muligheden for at læse journalnotater i Clinical Suite. I 2013 vil der stadig være behov for en øget indsats i forhold til anvendelse af FMK. Målet er at alle Medicinkort suspenderes, frigives og medicinafstemmes på de rigtige tidspunkter i forhold til patientforløbet.

8 I sidste kvartal af 2012, er sygeplejersker begyndt på, at inddatere værdier for TOKS i Clinical Suite, og ligeledes planlægger sygehuset at reducere antallet af papirudskrifter (laboratoriesvar, genoptræningsplaner m.fl.). Herudover vil de største implementeringsopgaver i 2013 omfatte: - Journalføring af såvel sygeplejedata, lægenotater, og derudover notater fra alle øvrige faggrupper. Klinikerne skal lære at inddatere i Clinical Suite - Digital EKG er klar, og vil blive implementeret i 2013, og der vil blive mulighed for at afvikle EKG udskrifter i papirformat - Implementering af NemSMS, som tilknyttes bookingsystemet, og medvirker til, eksempelvis 2 dage før besøg i et ambulatorium, at sende patienterne en SMS servicemeddelelse som reminder for aftalen på sygehuset - Optimering af det trådløse netværk, til gavn for klinikere, men også i forhold til anvendelse af gæstenetværk for patienter og pårørende Der er igangsat et pilotprojekt, som skal afgøre, hvilken hardware (PC, ESA, ipad, tablet, sengeterminal eller patientterminal) der er mest anvendelig i forhold til inddatering af patientværdier, således der er mulighed for tidstro og direkte inddatering ved patientsengen. Det forventes, at der primo 2013 findes en afklaring herpå. 3.8 Lighed i Sundhed Uligheden i det danske sundhedsvæsen trives i bedste velgående. Forskellige samfundsgrupper og uddannelsesniveauer klarer sig ulige gennem sygdomsforløb til trods for, at Sundhedsloven foreskriver let og lige adgang til det danske sundhedsvæsen. Med fokus på at afdække dels hvor de ressourcesvage patienter kommer i klemme samt dels hvad der kan gøres for at afhjælpe det, deltager Sygehus Vendsyssel i et nyt netværk bestående af sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Håbet er, at netværket med tiden kan medvirke til at øge ligheden og sikre, at alle får et lige udbytte af sundhedsvæsenet. Spørgsmålet er, hvorledes vi kan bidrage til større lighed. I dag behandles alle lige, men måske der i fremtiden i højere grad skal tænkes i samme resultat frem for samme indsats? Netværket er endnu i sin opstart, og første skridt har været at skabe overblik over, hvilke tiltag der i dag er iværksat. Kommunikation i sundhedsvæsenet, brugen af støttepersoner og overgangene mellem sygehusene, lægerne og kommunerne er nogle af de områder, netværket fokuserer på. 3.9 Forskning og uddannelse Center for Klinisk Forskning har netop udvidet, så der er skabt plads til øget forskningsaktivitet. Centret blev etableret 1. februar 2009 i et samarbejde mellem Sygehus Vendsyssel og Aalborg Universitet. Centret vejleder og støtter op om forskningsprojekter, og findes ekspertisen ikke indenfor egne rækker, så hjælper centret med at skabe forbindelser og adgang til andre forskningsmiljøer. Forskningen er efterhånden en naturlig del af sygehusdriften, hvilket er meget betydningsfuldt i arbejdet med at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. I Sygehus Vendsyssel er der stor fokus på uddannelsesopgaven. Sygehus Vendsyssel modtager såvel stud. scient. med. som stud. med. fra Aalborg Universitet i bacheloruddannelsen i alt ca klinikbesøg pr. semester. Det giver logistiske udfordringer i Det samme gør sig gældende for bacheloruddannelser i de mellemlange videregående uddannelser.

9 Der er gennem de senere år pågået et arbejde med at synliggøre uddannelsesopgaven, som fylder stadig mere. Der er udarbejdet en Strategi for praktikuddannelsen (Social- og SundhedsAssistentuddannelsen) og en Strategi for klinisk uddannelse (Sygeplejeuddannelsen) for at skabe en fælles referenceramme for uddannelse i somatisk praktik. Disse referencerammer giver et fælles pædagogisk afsæt, som styrker det faglige, innovative og udviklingsorienterede arbejde med uddannelsesopgaven. Strategierne understøtter praktikvejleder og klinisk vejleder i funktionen og bidrager dermed til at skabe en større kvalitet i praktikperioden og dermed i elevernes og studerendes læring. Praktikvejlederne og de kliniske vejledere i uddannelserne har været inddraget i dette arbejde via temadage, som har givet direkte inspiration til Strategiens indhold. Strategien er godkendt i Kvalitetsorganisationen i Sygehus Vendsyssel. Ligeledes har eksterne samarbejdspartnere været inddraget i arbejdet. Sygehusledelsen ønsker med disse strategier at synliggøre omfanget af uddannelsesopgaven og at uddannelsesopgaven vægtes som en kerneydelse og dermed bidrager til, at sygehuset lever op til sine uddannelsesmæssige forpligtelser som praktiksted. Forventeligt vil der i 2013 blive udarbejdet lignende strategier for flere uddannelser. I klinikken tages der løbende nye behandlingsformer i brug senest i løbet af 2012 har kardiologerne og radiologerne efter oplæring og supervision fra såvel Århus Universitetshospital som Aalborg Universitetshospital bragt CT-KAG i anvendelse, et område hvortil der er lang ventetid i Aalborg og således samlet set nedbringer ventetiden i regionen. Et andet eksempel er udvidet brug af laparoskopisk gynækologi en ekspert fra Århus Universitetshospital tilbragte 2 dage på operationsgangen i Hjørring, hvorfra der blev videotransmitteret til konferencerum, således at alle gynækologer, selv de som ikke befandt sig på operationsstuen, havde rig mulighed for læring. Samme dag havde apparaturfabrikanten opstillet laparoskopisk udstyr i konferencelokalet til fri træning (foregik med perler og perleplader). Simulations- og færdighedstræning til både studerende og fastansat personale finder sted i øget grad fx obstetrisk teamtræning hvor også pædiaterne inddrages og kald til hjertestop. På sygehuset er der i 2012 eller vil der i 2013 blive opstartet flere forskningsprojekter eksempelvis: 1. Kardiologisk afdeling deltager i samarbejde med Aalborg Universitet i et innovativt forskningsprojekt - Teledi@log - som ved hjælp af telemedicinsk udstyr gør det muligt at observere patienten i eget hjem og give patienten mulighed for aktivt at tage ansvar og deltage i eget behandlingsforløb. Projektet kan forventeligt tilføre sundhedsvæsenet en visionær dimension, der kan være med til at fremtidssikre tankegangen om indlæggelse i eget hjem. 2. Ph.d. projekt Epidemiologisk studie vedrørende gentagelsesrisiko for præterm fødsel formålet er at beskrive gentagelsesrisikoen for præterm fødsel i en dansk population, herunder at beskrive historiske og regionale forskelle i behandlingen af disse kvinder og ændringen i behandlingen over det seneste årti. 3. Ph.d. projekt Er melanokortinsystemet kroppens eget forsvar mod rheumatoid arthrit og er analoger til melanokortinsystemets signalsubstanser fremtidens behandling? formålet er at undersøge grundlaget for behandling af leddegigt med melanocyt stimulerende hormon (MSH) lignende lægemidler. Forebyggelses- og Sundhedsaftaler Dette afsnit vedrører sygehusets forpligtigelse og arbejde med den patientrettede forebyggelse, samt sikringen af at indgåede sundhedsaftaler overholdes. 4.1 Den generelle patientrettede forebyggelse på sygehusene

10 På sygehusene i Region Nordjylland arbejdes der systematisk med forebyggelse som en del af behandlingen. Sygehusenes forpligtigelser omkring organisering og indsatser Sygehusene modtager via de årlige budgetter et øremærket budget til den patientrettede forebyggelse. Der er en styregruppe på det enkelte sygehus, der har det overordnede koordinerende ansvar for den generelle patientrettede forebyggelse. Styregruppen har en bred repræsentation fra sygehuset samt én repræsentant fra Sundhed og Sammenhæng. Styregruppen holder møde min. 2 gange årligt. Som en del af den patientrettede forebyggelse er der ansat en sundhedskoordinator på det enkelte sygehus. Sundhedskoordinatoren har det daglige ansvar for de indsatser, styregruppen prioriterer i den patientrettede forebyggelse. Endvidere har sundhedskoordinatoren sekretariatsfunktionen ift. styregruppen. Styregruppen forelægges min. én gang årligt budget og regnskab for forebyggelsesmidlerne. Sundhedskoordinatoren er sygehusets repræsentant overfor regionen i spørgsmål omkring forebyggelse og sundhedsfremme. I denne egenskab er sundhedskoordinatoren medlem af bl.a. Faglig Følgegruppe for Forebyggelse og Sundhedsfremme. Indsatserne i den patientrettede forebyggelse er primært rettet mod risikofaktorerne kost, rygning, alkohol, motion og stofmisbrug, men også andre forebyggelsesindsatser kan prioriteres. Forebyggelsesmidlerne kan bl.a. gå til forebyggelsestilbud til patienterne og kompetenceudvikling indenfor forebyggelse til de ansatte. Pårørende til patienter kan inddrages i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt ift. patientens behandling. Det er afgørende, at de generelle forebyggende tiltag koordineres ift. sygehusets forebyggende indsatser til kroniske patienter reguleret via de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. Den patientrettede forebyggelse på det enkelte sygehus omfatter hele sygehuset, herunder patienter i de sektorer, der er repræsenteret på sygehuset. I Psykiatrien omfatter indsatsen de psykiatriske sygehuse, ambulant psykiatri og distrikspsykiatri. Rammerne for den patientrettede forebyggelse: Sundhedslovens 119, stk. 3 og 16, stk. 4 Den Danske Kvalitetsmodel, herunder standard Forebyggelse og sundhedsfremme Regionens indsats på folkesundhedsområdet - specifikt de 6 mål for sygehusene Arbejdsdelingen mellem region og kommuner som den fremgår af den generelle sundhedsaftale om forebyggelse og sundhedsfremme. Sygehusenes indsatser bygger bl.a. på viden fra de Sundhedsprofiler regionen udarbejder i samarbejde med kommunerne WHO s brede sundhedsbegreb. Den generelle patientrettede forebyggelse på Sygehus Vendsyssel Alle patienter både elektive, akut indlagte og ambulante patienter tilbydes en systematisk sundhedsmæssig risikovurdering (KRAM screening) for på den måde at medvirke til forebyggelse af livsstils betingede sygdomme. Screeningen for risikofaktorerne overvægt, tobak, alkohol og fysisk inaktivitet gennemføres ved patientens første kontakt i sygdomsforløbet eller så tidligt i forløbet som muligt. Screeningsresultaterne registreres i sygeplejejournalerne sammen med de eventuelt iværksatte handlinger.

11 Ved udskrivelse fra sygehuset samt ved afslutning af ambulante forløb, og når der identificeres sundhedsmæssige risikofaktorer, noteres dette i lægejournalen, at der er videregivet information om plan og opfølgning for forebyggelse og sundhedsfremme til almen praksis og kommuner. Kvalitetsovervågning sker ved journalaudit. I forbindelse med implementering af KRAM screening var der udpeget KRAM-rådgivere, som skulle sikre implementeringen af forebyggelsesindsatsen og udbrede kendskabet til sundhedsaftalerne. Med udgangen af 2012 overgår opgaven til alene at være en driftsopgave, således at det bliver en ledelsesopgave at sikre opmærksomhed på området på lige fod med øvrige indsatser. 4.2 Sundhedsaftalerne og de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler I sundhedsaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme indgår Generel rammeaftale om sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser. I forlængelse af rammeaftalen er der pt. indgået sygdomsspecifikke sundhedsaftaler omkring KOL, hjerte-kar, diabetes, demens, osteoporose, muskel-skelet og skizofreni mellem regionen og de nordjyske kommuner. Sygehusene er forpligtede til at implementere de aftaler, der er indgået. Det er ligeledes væsentligt, at sygehusene er opmærksomme på indholdet i de obligatoriske sundhedsaftaler. Af budgetforlig 2013 fremgår, at der skal gennemføres en evaluering, som skal vise om Regionen - herunder sygehusene - lever op til de aftaler, der er indgået. Opfyldelse af sundhedsaftaler på Sygehus Vendsyssel Sundhedsaftalerne er et væsentligt redskab i samarbejdet med kommunerne. Derfor er det vigtigt, at sundhedsaftalerne er kendt og i stadig fokus. Arbejdet med og fokus på elementerne i sundhedsaftalerne vil i 2013, ligesom i 2012, bygge på erfaringer fra møder med hver enkelt kommune samt de enkelte klinikker i Sygehus Vendsyssel. Der vil også i 2013 blive afholdt temadag mellem kommunernes og sygehusets ledere. I 2013 vil der blive arbejdet videre med de fokusområder, som sidste års temadag pegede på. Her kan specielt fremhæves arbejdet med kommunikationen i de tværsektorielle meddelelser (TSM), hvor der i 2013 vil blive fulgt tæt op på brugen af de TSM. I kontaktudvalgsregi vil patientforløbet i kronikeraftalerne også i 2013 have stor opmærksomhed. Der er gode erfaringer med at tematisere kontaktudvalgsmøderne, således at patientforløbene, og ikke kun delelementer, i kronikeraftalerne er gennemgående tema. I 2013 vil de nye forløbsansvarlige viceklinikchefers funktion skulle samarbejdes med de aftalte forløb i såvel den generelle sundhedsaftale som i kronikeraftalerne, idet den forløbsansvarlige viceklinikchef bl.a. skal være garant for at sikre de nødvendige aftaler med eksterne parter. Der vil blive nedsat et internt patientforløbsråd, som skal sikre patientforløbene i sundhedsaftalerne og overholdelsen af disse. De nedsatte undergrupper (inkontinens, børn og unge samt TSM) under kontaktudvalget har med det særlige fokus på overgange vist deres berettigelse. Disse grupper vil også i 2013 fortsætte deres indsats. 4. Afrunding I løbet af 2013 forventes de enkelte enheder at sikre opfølgning på de beskrevne initiativer. Dette indgår naturligt i forbindelse med de kvartalsvise afrapporteringer (Økonomirapporter), der forelægges det politiske niveau igennem 2013.

12 Handleplan 2013 Sygehus Vendsyssel Sygehusledelsen Bispensgade Hjørring tlf december 2012 Læs mere om Region Nordjylland på

13 Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for 2013 mellem Danske Regioner og Regeringen, hvori det bl.a. er udtrykt, at der ønskes forbedringer i befolkningens sundhedstilstand, herunder en høj klinisk kvalitet i behandlingerne samt en høj patientoplevet kvalitet. Det er i forlængelse heraf nærliggende, at service og kvalitet inddrages i debatten vedrørende sygehusenes handleplaner for For at kvalificere denne debat vedlægges indeværende bilag til Forretningsudvalgets dagsordenspunkt vedrørende sygehusenes handleplaner for AC-Fuldmægtig Christian Balthazar Møller Direkte: christian.moeller@rn.dk 16. november 2012 Bilaget indeholder konkrete data og status på målopfyldelse på udvalgte indikatorer for service og kvalitet. Der er tilstræbt, at bilaget indeholder et niveau for indikatorer, som giver en indikation af service- og kvalitetsniveauet på det enkelte sygehus uden for mange detaljer. Endvidere har fokus været, at udvælge en begrænset mængde indikatorer med et solidt datagrundlag. De udvalgte områder er 1 : 1. Servicemål (Epikriser og rettidig information til kommuner) 2. RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram det tidligere Nationale Indikator Projekt, NIP) 3. HSMR (Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate) Tabeller med indikatorerne samt sygehusenes kommentarer hertil kan ses på de følgende sider. 1 Administrationen ville gerne have inkluderet den nye kræftmonitorering i bilaget. Det vurderes dog, at datagrundlaget pt. er for usikkert, og risikoen for misvisende data er dermed for stor. Monitoreringen forventes at være pålidelig i løbet af 1. halvår 2013.

14 1. Servicemål Herunder ses tabeller for målopfyldelsen vedr. servicemål på Sygehus Vendsyssel. Servicemål 1: Kommunen informeres rettidigt om patientens behov efter udskrivning fra sygehus. Servicemålet omhandler indlagte patienter. Målopfyldelsen er sat til 100 %. Tallet i parentes er målopfyldelsen i 2. kvartal kvartal 2012 Målopfyldelse Sygehus Vendsyssel 100 (99) Region Nordjylland samlet 100 (99) Servicemål 2: Epikriser skal være afsendt fra sygehuset senest 3 hverdage efter, at patienten er udskrevet. Servicemålet omhandler indlagte og ambulante patienter. Målopfyldelsen er sat til 85 %. Tallene i parentes er målopfyldelsen i 2. kvartal Tallene i parentes er målopfyldelsen i 2. kvartal kvartal 2012 Målopfyldelse Indlagte Målopfyldelse Ambulante Sygehus Vendsyssel 87 (76) 84 (83) Region Nordjylland samlet 79 (76) 72 (69) Sygehusets kommentarer til servicemål: Sygehus Vendsyssel arbejder målrettet med opfyldelse af de regionale servicemål, og der er en stor ledelsesmæssig fokus på overholdelse. Med særlig fokus på rettidig afsendelses af udskrivningsbreve er et fast punkt på dagsordenen, på de månedlige møder mellem afdelingsledelser og Sygehusledelsen, de seneste opgørelser opgjort på afdelingsniveau. Disse opgørelser danner således baggrund for en erfaringsudveksling mellem afdelinger. I foråret 2012 har Medicinsk Center på Sygehus Vendsyssel iværksat en ekstraordinær handleplan med henblik på at få skrevet ambulante journalnotater og epikriser i bund. Denne handleplan er blevet gennemført ved en større reorganisering af sekretæropgaven i Medicinsk Center, og det har betydet en markant fremgang i antallet af epikriser udsendt inden 3 hverdage. Fra 66 % til 90 % for indlagte og 57 % til 81 % for de ambulante. Sygehuset erkender at der stadig er en udfordring, og vil fremadrettet fastholde den nuværende fokus, og der forventes således overholdelse af servicemålet for både indlagte og ambulante i 4. Kvartal. Side 2 af 8

15 2. RKKP RKKP (Regionernes Kliniske KvalitetudviklingsProgam tidligere NIP) benytter sig af kliniske kvalitetsdatabaser for at følge op på målopfyldelse på en række indikatorer for blandet andet de tidligere 11 NIP sygdomsområder. For Sygehus Vendsyssel er de relevante sygdomsområder: Akut mave-tarm kirurgi Apopleksi Diabetes Hjerteinsufficiens KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) Fødsler Tabellerne herunder viser målopfyldelsen for hver enkelt indikator på disse 6 sygdomsområder. Der er desuden en administrativ vurdering af, hvorvidt sygdomsområdet overordnet er i mål/næsten i mål /ikke i mål. For akut mave-tarm kirurgi er der mål for både blødning og perforation, hvorfor der for dette område optræder to tabeller. For enkelte indikatorer er der pt. intet nationalt fastsat og klinisk begrundet mål. Næsten i mål Side 3 af 8

16 Næsten i mål Næsten i mål Side 4 af 8

17 I mål Næsten i mål Side 5 af 8

18 Næsten i mål Næsten i mål Note: Der er pt. teknisk problemer vedr. opgørelsen af fødselsområdet i SKS-hierarkiet, hvorfor indikatorerne er opgjort på baggrund af LIS-kode. Sygehusets kommentarer til RKKP: Sygehus Vendsyssel har arbejdet målrettet og systematisk med de indikatorer som sygehuset ikke på nuværende tidspunkt helt opfylder. Arbejdet foregår af tre generelle spor. - Der udarbejdes handleplaner og gennemføres audit på indikatorer hvor målopfyldelsen ikke er tilfredsstillende. Side 6 af 8

19 - Medvirke til udvikling af indikatorsættene, således at indikatorerne opleves som meningsfulde og værdiskabende for patientforløbet. Sygehuset har rejst en problemstilling om de uhensigtsmæssige i at tidsfrister måles i døgn i stedet for timer - Styrke samarbejdet med Koncern-it i forhold til database-komplethed. Aktuelt har sygehuset har rejst en problemstilling om databasekomplethed på diabetesområdet. Sygehuset forventer komplet målopfyldelse på ovennævnte RKKP databaser i årsrapport I forhold til den lange række af nye stratificerede RKKP database vil sygehuset auditere årsrapporterne enten lokalt eller på regionalt niveau. 3. HSMR HSMR (Hospitals Standardiseret Mortalitets Rate) viser antallet af dødsfald på et sygehus, som procent af det gennemsnitlige antal dødsfald på landsplan. Det gennemsnitlige antal dødsfald fastlægges ud fra tal på nationalt niveau for år Dødeligheden på et sygehus sammenlignes altså med det nationale niveau i Hvis HSMR er lavere end 100 er antallet af dødsfald lavere end gennemsnittet. Hvis HSMR er 100 er der ingen forskel i forhold til det nationale niveau. Og hvis HSMR er højere end 100 er antallet af dødsfald højere end gennemsnittet. HSMR er primært et redskab for sygehusene til kvalitetsudvikling. HSMR kan bruges som en et overordnet mål for kvaliteten, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er et endegyldigt mål for kvalitet. Der er forskelle mellem sygehuse og patienter, som har betydning for dødeligheden og som ikke indgår i beregningen af HSMR. For eksempel kan der være forskel på, hvor syge patienter med samme diagnose er på forskellige sygehuse. Man kan derfor heller ikke sammenligne sygehuses HSMR på tværs. HSMR, 3. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2012 Sygehus Vendsyssel HSMR udvikling siden 2007 på Sygehus Vendsyssel Side 7 af 8

20 Sygehusets kommentarer til HSMR: Kvalitets- og patientsikkerhedsindsatser knyttet til DDKM og Patientsikkert Sygehus pakkerne forventes at påvirke HMSR (årsmedian) i positiv retning (f.eks. (sepsis, sikker kirurgi, tryksår, Mobilt akutteam, cvk). Dybdegående analyser af utilsigtede hændelser, med flere tværgående forbedringstiltag som følge, forventes også at bidrage væsentligt til reduceret HSMR over tid. Side 8 af 8