Jordbrugets Uddannelsescenter Århus

Transkript

1 Hvordan kommer man i gang med den koordinerende læsevejlederfunktion over for faglærerne? Hvilke udfordringer støder læsevejlederen på, -og hvordan overvindes de?

2 Jeg kan godt læse det, men hvad står der? Læseindsats på JU

3 Før, under, efter læsning Blader teksten igennem (overblikslæsning) Overvejer, hvad de i forvejen ved om emnet Overvejer læseformål og læseteknik Får overblik over teksten (hvor er oplysninger) Fastlægger læseformål (skal man skimme, nærlæse..) Søger oplysninger svarende til læseformålet (fx at finde fagudtryk, svare på spørgsmål m.m.) Opbevarer information (fx noter i teksten, overstreger, noterer ord man ikke forstår, for at HUSKE) Bearbejder informationen (eftertænker og sætter ind i andre sammenhænge) Vurderer læseudbyttet (forstod jeg det, jeg læste, og hvor godt forstod jeg det?) Søger supplerende oplysninger (bliver nysgerrig, vil have uddybet nogle emner)

4 Før, under, efter skrivning Læser/husker nogle ord om emnet og noterer dem (finder idéer) Sorterer stikordene (disponerer) Formulerer idéerne med udvalgte afsnit (begynder beskrivelse/argumentation) Nedskriver hele afsnit Gennemlæser og får evt. respons på det skrevne Reviderer det skrevne Retter stavning og tegnsætning Sætter teksten ordentligt og læsevenligt op

5 Mål for interne kurser om læseindsats: Læreren skal opnå kendskab til de forskelligartede læsevanskeligheder Læreren skal opnå viden om teksters læsbarhed og teksters struktur. Læreren skal kende forskellige metoder til, hvordan tekster kan bruges og præsenteres i forhold til teksttype, tekstens indhold og formål, herunder metoder til før-, under- og efterlæsning. Læreren skal kunne formulere skriftlige spørgsmål/opgaver, der lægger op til følgeslutninger, forestillingsbilleder og læsning på, mellem og bag linjerne Læreren skal kende til og sidenhen kunne anvende forskellige metoder, der understøtter udvikling af faglig skrivning som et redskab til øget læseforståelse Læreren skal have kendskab til og kunne anvende modellering og reciprok undervisning. Læreren skal kende værdien af og kunne anvende forskellige organiseringsmetoder fx Cooperative Learning, læringsstile m.v. Ved skrivning af egne fagtekster skal læreren kende til og kunne anvende hensigtsmæssige retningslinjer, der fremmer læseudbyttet.

6 Fagtekstens struktur og ledetråde Forside Titel, billeder, forfatter, forlag. Titelblad Har næsten samme oplysninger som forsiden, men ingen illustrationer. Forord Fortæller ofte hvad meningen er med materialet, hvordan man skal bruge det og evt.om suppl. oplysninger. Kolofon Oplysninger om bogens data: forfatter, forlag, trykkeri, udgivelsesår. Indholdsfortegnelse Oftest forrest i bogen. Liste over bogens indhold samt sidenummer, så man kan slå op. Indledning Teksten handler konkret om det faglige indhold. Overskrifter Fortæller, hvad man kan læse om i kapitlerne. Overskriftsniveauer Der kan være underoverskrifter,som tilsammen giver et overblik over kapitlets egentlige indhold. Brødtekst Det faglige indhold. Markerede ord Er ofte fagudtryk og markeret som et stikord. Stikord Står ofte bag i bogen i alfabetisk orden. Ud for hvert stikord står et sidetal, så du kan finde det, du søger. Faktabokse Fakta = kendsgerninger kan være særligt vigtige oplysninger. Illustrationer Fortæller/støtter med tal, tegninger, figurer, tabeller og diagrammer det vigtigste om indholdet. Billedtekster Korte tekster under et billede. Ordforklaringer Står ofte bag i bogen eller ved teksten. Bagside Eventuel bagsidetekst om bogens indhold. Litteraturliste Fortæller, hvor du kan læse mere om emnet.

7

8 At aktivere skrivning Her er en jordprofil. Det mørke er muldlaget også kaldet madjordslaget. Det er et godt navn, for det fortæller, at det er her vi dyrker vores mad. Eller sagt på en anden måde: Det er her planterne kan gro. Det består f.eks. af ler, sand og humus. Humus er døde dyr og planter, der er så nedbrudt at det ikke mere kan genkendes. Det lysere jord er undergrunden og nederst er der grundvand.

9 Øvelse - Faglig skrivning 5 spørgsmål I har fået udleveret en tekst. Individuelt: Læs teksten (få først overblik ved forberedende læsning og derefter aktiv/intensiv læsning) Lav en overskrift, der passer til tekstens indhold og skriv det ved Emne. Find 5 oplysninger i teksten der har betydning for tekstens budskab og som giver dig en forståelse af indholdet i teksten. Formulér de 5 ting som spørgsmål. Hvis der er ord eller afsnit, du ikke forstår, så markér det og få det afklaret i gruppen I gruppen: Er der nogle ord eller afsnit som skal afklares i gruppen? Sammenlign spørgsmålene i gruppen. Diskutér de foreslåede spørgsmål og bliv enige om hvilke 5 spørgsmål, der er de vigtigste. Individuelt: Svar skriftligt på de 5 spørgsmål. I gruppen: Diskutér svarene. Skriv de 5 svar som gruppen er enige om.

10 At aktivere skrivning Jeg kan beskrive billedet med følgende fagudtryk: Jordprofil Grundvandsspejl Råjord Madjordslaget/pløjelaget/muldjorden Jordens tekstur JB nummer Jordstruktur jordens porefordeling Frit vand, tilgængeligt vand utilgængeligt vand Rodens opgaver Den grønne bladfarve, bladets opgaver Græs

11 Vandets vej igennem planten Vandet til planter store og små, simpelthen udnyttes må. Vandet bruges til transport af næring og plantens vækst, dog er det ikke det vandet gør bedst. Vandet holder saftspændingen og derved planten flot, men det er de kemiske processer og afkøling af planten vandet gør allerbedst og godt. Fordampningen sker ved at vand bliver lukket ud gennem spalteåbninger små, køler dermed planten så. og

12 Arbejde med fagudtryk for bl.a. ordblinde Acaricider Midemidler Acari - cider Algicider Algegift Algi cider Biocider midler mod større levende organismer som fx stuefluer, mus og rotter Bio cider Fungicider Svampemidler Fungi cider Herbicider Ukrudtsmidler Herbi cider

13 Celler Træet har en meget speciel bark. Opskriften til barken stammer fra cellekernen, som bestemmer hvordan træet skal se ud. Cellekernen arbejder sammen med ribosomer, som aflæser ordrer fra cellekernen. Barken består af døde celler, det er kun cellevægge der er tilbage. På billede her kan vi se hvordan cellevæggen går fra hinanden. Det er midtlameller der klister cellerne sammen. Nå tomaten modner nedbrydes pektin som er en slags klister. Den røde farve stammer fra farvekorn.