BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

Transkript

1 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger om de foderprodukter, de køber, og på at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne. Alle virksomheder, der producerer eller sælger foder inkl. detailledet, skal overholde markedsføringsforordningen. Alle led har dermed et ansvar for at sikre, at foder markedsføres og mærkes korrekt. Reglerne gælder for foder til alle dyr også selskabsdyr, som hunde, katte og marsvin. En mindre internetkampagne, som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2011/2012, viste, at virksomhedernes markedsføring af foder på hjemmesider og i foldere/kataloger ikke altid var i overensstemmelse med reglerne. Mærkning og information indgår som et element i den ordinære kontrol af fodervirksomhederne, men med denne kampagne er der sat fokus på bestemte områder af markedsføring af foder specielt markedsføring på internettet i webshops eller på hjemmesider. Formålet med kampagnen var at at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens regler I kampagnen er der især fokuseret på: om foderet anprises i overensstemmelse med reglerne, herunder uden sygdomsanprisninger eller om markedsføringen af foderet indikerer, at der er tale om et veterinært lægemiddel og ikke et foder om markedsføringen af foderet indikerer, at der er tale om et foder beregnet til et særligt ernæringsformål om markedsføringen af foderet indikerer, at der er tale om ernæringsanprisninger, som skal dokumenteres om markedsføringen af foderet indikerer, at foderet indeholder tilsætningsstoffer, som ikke er godkendt til brug i foder eller til det formål, som de anprises til om virksomhederne fra sidste kampagne havde rettet op på de konstaterede fejl og mangler 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF

2 METODE OG RESULTATER Kampagnen er dels gennemført ved målrettet søgning på internettet rettet mod vildledende/ukorrekt markedsføring af foder specielt sygdomsanprisninger dels ved opfølgende kontrol af hjemmesider, som var omfattet af den sidste internetkampagne. I alt 52 hjemmesider/webshops blev undersøgt 17 af hjemmesiderne var opfølgning på sidste kampagne og 35 var nye sider. Der blev udvalgt 2-3 produkter pr. side, hvor der blev konstateret problemer med markedsføringen. Da søgningen var målrettet, omfatter resultaterne derfor næsten udelukkende produkter, der af den ene eller anden årsag ikke opfylder de gældende regler om markedsføring af foder. Resultaterne er derfor ikke opgjort i forhold til, hvilken sanktion der er givet. Kontrol af mærkning og information sygdomsanprisninger Der blev fundet ikke tilladte sygdomsanprisninger på 37 af hjemmesiderne ud af 52 i alt omfattende 62 produkter. Heraf var de seks af hjemmesiderne gengangere fra sidste kampagne. ernæringsanprisninger På fem af hjemmesiderne blev der fundet ernæringsanprisninger, som ikke kunne dokumenteres og dermed er der også tale om vildledning af brugerne. For to af forholdene var der tale om virksomheder fra sidste kampagne, der ikke havde rettet fejl og mangler. særlige ernæringsformål Dette blev ikke undersøgt i den sidste kampagne. Fejlene kunne deles i to grupper, hvor den ene handlede om, at produkterne ikke kunne leve op til de krav, som stilles til produktets indhold. Dette forhold blev konstateret for i alt seks produkter på seks hjemmesider. Den anden gruppe omhandler manglende opfyldelse af de supplerende mærkningskrav, som stilles til produkter med særlige ernæringsformål. 12 hjemmesider og i alt 14 produkter blev dette forhold konstateret for. Kontrol af tilsætningsstoffer m.m. Ikke godkendte fodertilsætningsstoffer På otte hjemmesider blev der fundet foder indeholdende ikke godkendte fodertilsætningsstoffer, i alt omfattende ni produkter. Et af forholdene drejede sig om en virksomhed, der ikke havde rettet op i forhold til sidste kampagne. Ikke tilladte anprisninger Der blev anvendt ikke tilladte anprisninger på to hjemmesider og for to produkter. En mere detaljeret gennemgang af resultaterne fra kampagnen kan ses i bilaget.

3 KONKLUSION OG VURDER ING Det kan på baggrund af kampagnens resultater for de kontrollerede hjemmesider/webshops konkluderes følgende: At der fortsat anvendes specielt sygdomsanprisninger i markedsføring af foder på internettet og problemet med sygdomsanprisninger er specielt udtalt for markedsføring af hestefoder og foder til selskabsdyr. At de anprisninger, som kun er tilladt til særlige ernæringsformål (diætetisk foder) i nogle tilfælde anvendes for foder, som ikke kan opfylde de indholdsmæssige krav til det særlige ernæringsformål eller også opfyldes de supplerende mærkningskrav ikke. Mykotoksinbindere: Der er siden sidste kampagne blevet godkendt to tilsætningsstoffer til mykotoksinbinding, men ingen af dem er godkendt til brug i foder til heste. Resultaterne af kampagnen viser dog et kraftigt fald i antallet af produkter, som blev anprist med mykotoksinbindende egenskaber. På baggrund af kampagnens resultater vurderer Fødevarestyrelsen, at det fortsat er vigtigt, at kontrollen har fokus på markedsføring og mærkning af foder specielt i forhold til anprisninger. Dette for at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne, men ikke mindst for at sikre, at forbrugerne ikke vildledes.

4 KAMPAGNER OG PROJEKTER - BILAG Generel mærkning Foder J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 2 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger om de foderprodukter, de køber, og på at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne. Alle virksomheder, der producerer eller sælger foder inkl. detailledet, skal overholde markedsføringsforordningen. Alle led har dermed et ansvar for at sikre, at foder markedsføres og mærkes korrekt. Reglerne gælder for foder til alle dyr også selskabsdyr, som hunde, katte og marsvin. En mindre internetkampagne, som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2011/2012, viste, at virksomhedernes markedsføring af foder på hjemmesider og i foldere/kataloger ikke altid var i overensstemmelse med reglerne. Mærkning og information indgår som et element i den ordinære kontrol af fodervirksomhederne, men med denne kampagne blev der sat fokus på bestemte områder af markedsføring af foder specielt markedsføring på internettet i webshops eller på hjemmesider. Formålet med kampagnen var at at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens regler I kampagnen er der især fokuseret på: om foderet anprises i overensstemmelse med reglerne, herunder uden sygdomsanprisninger eller om markedsføringen af foderet indikerer, at der er tale om et veterinært lægemiddel og ikke et foder om markedsføringen af foderet indikerer, at der er tale om et foder beregnet til et særligt ernæringsformål om markedsføringen af foderet indikerer, at der er tale om ernæringsanprisninger, som skal dokumenteres om markedsføringen af foderet indikerer, at foderet indeholder tilsætningsstoffer, som ikke er godkendt til brug i foder eller til det formål, som de anprises til om virksomhederne fra sidste kampagne havde rettet op på de konstaterede fejl og mangler 2 Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF

5 METODE OG RESULTATER Kampagnen er dels gennemført ved målrettet søgning på internettet rettet mod vildledende/ukorrekt markedsføring af foder specielt sygdomsanprisninger dels ved opfølgende kontrol af hjemmesider, som var omfattet af den sidste internetkampagne. I alt 52 hjemmesider/webshops blev undersøgt 17 af hjemmesiderne var opfølgning på sidste kampagne og 35 var nye sider. Der blev udvalgt 2-3 produkter pr. side, hvor der blev konstateret problemer med markedsføringen. Da søgningen var målrettet, omfatter resultaterne derfor næsten udelukkende produkter, der af den ene eller anden årsag ikke opfylder de gældende regler om markedsføring af foder. Resultaterne er derfor ikke opgjort i forhold til, hvilken sanktion der er givet. Kontrol af mærkning og information sygdomsanprisninger Der blev fundet ikke tilladte sygdomsanprisninger på 37 af hjemmesiderne ud af 52 i alt omfattende 62 produkter. Heraf var de seks af hjemmesiderne gengangere fra sidste kampagne. ernæringsanprisninger På fem af hjemmesiderne blev der fundet ernæringsanprisninger, som ikke kunne dokumenteres og dermed er der også tale om vildledning af brugerne. For to af forholdene var der tale om virksomheder fra sidste kampagne, der ikke havde rettet fejl og mangler. særlige ernæringsformål Dette blev ikke undersøgt i den sidste kampagne. Fejlene kunne deles i to grupper, hvor den ene handlede om, at produkterne ikke kunne leve op til de krav, som stilles til produktets indhold. Dette forhold blev konstateret for i alt seks produkter på seks hjemmesider. Den anden gruppe omhandler manglende opfyldelse af de supplerende mærkningskrav, som stilles til produkter med særlige ernæringsformål. 12 hjemmesider og i alt 14 produkter blev dette forhold konstateret for. Kontrol af tilsætningsstoffer m.m. Ikke godkendte fodertilsætningsstoffer På otte hjemmesider blev der fundet foder indeholdende ikke godkendte fodertilsætningsstoffer, i alt omfattende ni produkter. Et af forholdene drejede sig om en virksomhed, der ikke havde rettet op i forhold til sidste kampagne. Ikke tilladte anprisninger Der blev anvendt ikke tilladte anprisninger på to hjemmesider og for to produkter. Resultaterne viser generelt, at der på hjemmesider og webshops, hvor der markedsføres foder, er en udbredt brug af anprisninger og især sygdomsanprisninger, som ikke er i overensstemmelse med markedsføringsforordningens regler. Alle virksomheder med overtrædelser har fået indskærpet forholdene.

6 Foder eller ej forkert kategorisering Det grundlæggende formål med foder er, at dække raske dyrs behov for energi og næringsstoffer. Formålet med lægemidler til dyr er derimod at behandle eller forebygge sygdom. Produkter betragtes efter lægemiddelloven som et veterinært lægemiddel, hvis det præsenteres som egnet til behandling eller forebyggelse af sygdom hos dyr eller hvis det har en funktion, som skal genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning. Korrekt klassificering af et produkt er derfor centralt for at kunne vurdere, om en anprisning er lovlig eller ej. Klassificeringen sker ud fra en vurdering af det enkelte produkt. Hvis anprisningen omhandler forebyggelse, behandling eller helbredelse af en sygdom, taler dette for, at der kunne være tale om et lægemiddel. Det er til enhver tid Sundhedsstyrelsen, som afgør, om der er tale om et lægemiddel eller ej. For 8 produkter har Fødevarestyrelsen vurderet, bl.a. på baggrund af markedsføring, produktets fysiske form (f.eks. tablet), dosis og indholdsstoffer, at der kunne være tale om et lægemiddel og har derfor valgt at oversende oplysningerne til Sundhedsstyrelsen til vurdering og videre foranstaltning. Det drejer sig bl.a. om produkter, som indeholder stoffet glucosamin HCL, som blev markedsført til hunde med ledproblemer eller med anprisninger om, at det forebygger inflammation og slidgigt i led. Mærkning og Information Sygdomsanprisning Ifølge markedsføringsforordningens regler, må foders mærkning eller præsentation ikke indeholde anprisninger om, at det kan forebygge, behandle eller helbrede sygdom. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på anprisninger i forbindelse med ernæringsmæssige ubalancer, forudsat at der ikke er påvist nogen forbindelse til patologiske symptomer. Bestemmelsen sætter rammen for virkningen af anprisningen det er ikke tilladt at anprise foder på en måde, så modtageren får en opfattelse af, at foderet har en effekt på en sygdom hos dyret. Sygdomsanprisningerne kunne opdeles i to grupper. I den ene gruppe blev ordene forebyggelse, behandling eller helbredelse direkte anvendt (f.eks. forebyggelse og bekæmpelse af forfangenhed ), mens der i den anden gruppe ikke direkte blev anvendt disse udtryk. I stedet blev anvendt synonyme betegnelser som f.eks. velegnet til heste med tendens til forfangenhed og nyreslag. Desuden blev der fundet en del hjemmesider/webshops, hvor foderet blev præsenteret i en række kategorier, som enten var med direkte sygdomsbetegnelser eller også blev der anvendt kategorier (f.eks. hove), hvor de enkelte produkter under kategorien blev sygdomsanprist. Anprisning af særlige ernæringsformål diætetisk foder Efter markedsføringsforordningen må foders mærkning eller præsentation heller ikke indeholde anprisninger om, at det har et særligt ernæringsformål, med mindre det opfylder de krav, som er fastsat til foder med disse særlige ernæringsformål.

7 Dette foder er beregnet til at opfylde særlige ernæringsbehov hos dyr, hvis fordøjelse, foderoptagelse eller stofskifte er eller kunne blive forstyrret midlertidigt eller kronisk og som derfor kan have gav af et foder, som er særlig velegnet i deres situation. Anprisninger om særlige ernæringsformål er positivliste reguleret dvs. at kun de produkter, som lever op til de særlige fastsatte krav til det enkelte ernæringsformål, kan anprises (f.eks. afhjælpning af urinvejssten hos hunde og katte). Der blev fundet 2 forskellige typer af overtrædelser. I den ene gruppe handlede det om, at der blev anvendt anprisninger, som hører til et særligt ernæringsformål, f.eks. erstatning af svedtab hos hovdyr, men produktets indhold levede ikke op til de krav til indholdet, som er fastsat til det særlige ernæringsformål. I den anden gruppe handlede det om, at der var større eller mindre mangler i de supplerende mærkningskrav, som stilles til foder med særlige ernæringsformål. I markedsføringsforordningen stilles supplerende mærkningskrav til foder med særlige ernæringsformål bl.a. skal anvendes betegnelsen diætetisk, ligesom der er supplerende krav til angivelse af brugsanvisning og/eller kontakt til dyrlæge. Der blev fundet 14 produkter, hvor det blev vurderet, at indholdet i produkterne levede op til kravene til de særlige ernæringsformål, men at der var mangler vedr. de supplerende krav (f.eks. manglede betegnelsen diætetisk i markedsføringen af foderet). Ernæringsanprisninger og vildledning Efter markedsføringsforordningens regler må foders mærkning og præsentation ikke vildlede brugeren, navnlig ikke ved at tillægge foderet virkninger eller egenskaber, som det ikke har eller ved at antyde, at det har særlige egenskaber, når alt lignende foder har de samme egenskaber. Efter reglerne kan det i mærkningen og ved præsentationen af foder fremhæves, at det indeholder eller ikke indeholder et bestemt stof, ligesom særlige ernæringsegenskaber eller - processer eller særlige funktioner i tilknytning til et af disse elementer kan fremhæves. Forudsætningen er, at anprisningen er objektiv, kan kontrolleres og er letforståelig for brugeren, og at den mærkningsansvarlige efter anmodning fremlægger videnskabelig dokumentation for anprisningen. Hvis myndigheden konkluderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for anprisningerne betragtes mærkningen, som vildledende efter markedsføringsforordningen. Sagerne har vedrørt anprisninger som f.eks. styrker immunforsvaret og øger modstandskraften, støtter dannelse af ledvæske og medvirker til øget frugtbarhed. I disse sager har Fødevarestyrelsen bedt om virksomhedens videnskabelige dokumentation for anprisningen. Nogle virksomheder har straks fjernet anprisningen fra produktet, mens Fødevarestyrelsen for andre virksomheders produkter har konkluderet, at virksomheden ikke har kunnet bevise, at deres foder har de anpriste særlige egenskaber, når foderet blev sammenlignet med lignende produkter på markedet. I disse sager har Fødevarestyrelsen derfor også fundet, at der var tale om vildledning af forbrugeren og sanktioneret forholdene. Tilsætningsstoffer m.m. Ikke godkendt tilsætningsstof Efter tilsætningsstofforordningen må tilsætningsstoffer til foder ikke markedsføres, forarbejdes eller anvendes, hvis de ikke er godkendt i henhold til forordningen.

8 Der blev fundet 6 produkter, som indeholdt tilsætningsstoffer, som ikke er godkendt til brug i foder. F.eks. drejede det sig om tilsætningsstofferne glucosamin HCL og mangangluconat, som blev fundet i foderprodukter til hunde. Herudover blev der fundet 3 foderprodukter til heste, hvor produkterne blev anprist med mykotoksinbindende egenskaber. 2 af produkterne var opfølgning fra sidste kampagne, hvor der ikke var rettet op. Der er siden sidste kampagne tilføjet 2 stoffer i den funktionelle gruppe i tilsætningsstofforordningen: Stoffer, der nedsætter mykotoksinkontamineringen af foder, men ingen af dem er godkendt til brug i foder til heste. Ikke godkendte anprisninger Efter tilsætningsstofforordningen må tilsætningsstoffer til foder ikke anprises med egenskaber, som de ikke er godkendt til, jf. forordningen, hvor tilsætningsstoffet er godkendt. Her blev fundet 2 produkter med tilsætningsstoffet kieselgur, som alene er godkendt som et teknologisk tilsætningsstof med funktionen bindemiddel. Imidlertid blev stoffet anprist med bindevævsstyrkende egenskaber, og at det kunne fremme regenereringen af hud. Produkterne var beregnet til heste. KONKLUSION OG VURDER ING Det kan på baggrund af kampagnens resultater for de kontrollerede hjemmesider/webshops konkluderes følgende: At der fortsat anvendes specielt sygdomsanprisninger i markedsføring af foder på internettet og problemet med sygdomsanprisninger er specielt udtalt for markedsføring af hestefoder og foder til selskabsdyr. At de anprisninger, som kun er tilladt til særlige ernæringsformål (diætetisk foder) i nogle tilfælde anvendes for foder, som ikke kan opfylde de indholdsmæssige krav til det særlige ernæringsformål eller også opfyldes de supplerende mærkningskrav ikke. Mykotoksinbindere: Der er siden sidste kampagne blevet godkendt to tilsætningsstoffer til mykotoksinbinding, men ingen af dem er godkendt til brug i foder til heste. Resultaterne af kampagnen viser dog et kraftigt fald i antallet af produkter, som blev anprist med mykotoksinbindende egenskaber. På baggrund af kampagnens resultater vurderer Fødevarestyrelsen, at det fortsat er vigtigt, at kontrollen har fokus på markedsføring og mærkning af foder specielt i forhold til anprisninger. Dette for at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne, men ikke mindst for at sikre, at forbrugerne ikke vildledes. Projektleder: Jens Møller og Helle Østergaard Mark Kontaktperson: Henrik Dammand Nielsen Sikkerhed, sundhed og vækst fra jord til bord