Diabetes og potensproblemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes og potensproblemer"

Transkript

1 e-mergency Diabetes og potensproblemer DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Materialet er sponseret af: Spørg om forsikring Tlf DIABETESFORENINGEN

2 Diabetes og potensproblemer Diabetesforeningen, oplag, oktober 2003 :: stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl Fredag kl Tlf Fax Web-site: Layout e-mergency Prepress Garn grafisk produktion aps Tryk Clausen Offset ApS Foto Polfoto Getty Images Impotens De fleste mænd med diabetes ved, at impotens er en ikke helt sjælden komplikation til sygdommen. Det er imidlertid et problem, som er vanskeligt at forholde sig til, før det eventuelt rammer en selv. Sker det, melder der sig umiddelbart en række spørgsmål, som man måske ikke tidligere har stillet sig selv eller andre: Hvorfor? Hvor hyppigt er problemet? Kan der gøres noget? Og i givet fald hvad? Hvordan kan man selv gribe problemet praktisk an? Ny forskning, nye behandlingsprincipper og ny medicin gør det muligt at give svar på nogle af disse spørgsmål om diabetes og impotens. Tekst Professor, overlæge dr.med. Jens Sandahl Christiansen Indhold: Side 4 : Hvad forstås ved impotens? Side 7 : Hvad skyldes impotens? Side 9 : Mulighed for behandling Side 18 : Før du opsøger lægen Side 2 :: Diabetes og potensproblemer Diabetes og potensproblemer :: Side 3

3 Hvad forstås ved impotens? Mandlig impotens defineres lidt forskelligt verden over og blandt forskellige faggrupper. En almindelig definition som vi også vil anvende her er at sætte lighedstegn mellem mandlig impotens og det i læge - verdenen anvendte udtryk erektiv dysfunktion. Ved erektiv dysfunktion forstås manglende evne til at opnå tilstrækkelig rejsning i tilstrækkelig lang tid til at kunne gennemføre et tilfredsstillende samleje. Denne definition medtager således ikke en anden ikke helt sjælden problemstilling: For tidlig sædafgang. Problemet bør have bestået i længere tid (uger eller måneder), før det er rimeligt at anvende udtrykket impotens. Grunden hertil er, at alle mænd oplever perioder i deres liv, hvor der er nedsat eller evt. helt ophævet seksuel formåen. Årsagerne hertil kan være mange og ofte forbigående. Det er derfor vigtigt, at man ikke lader sig slå ud af et enkelt eller evt. flere mislykkede forsøg på samleje, da man herved kan komme ind i en ond cirkel med præstationsangst og psykiske problemer. Hvor hyppig er impotens hos diabetespatienter? Hvis problemet opstår hos en selv, kan det være en trøst at vide, at man bestemt ikke er alene om at have dette problem (selvom det nok kan føles sådan). Større udenlandske undersøgelser viser således, at % af normale (ikke diabetiske) 50-årige mænd har varierende grader af impotens. Hos såvel diabetikere som ikke diabetikere er forekomsten af impotens aldersrelateret og ses hyppigere med stigende alder. Hos diabetikere er der også en relation til diabetesvarigheden. Større undersøgelser synes at vise, at % af alle mænd over 50 års alderen med diabetes har varierende grader af erektiv dysfunktion. Generelt kan det siges, at mænd med diabetes oplever potensproblemer i gennemsnit ca. 10 år tidligere end ikke diabetiske mænd. Sådan foregår en normale rejsning Mekanismen bag den normale rejsning er meget kompleks og afhængig af mange ting blandt andet lyst og stimulation fra fx syn, duft eller berøring. Ved seksuel påvirkning sender hjernen, under normale forhold via nervebaner, der udgår fra rygmarven, direkte signaler til karrene (pulsårer og vener), der løber til og fra penis. Disse signaler medfører en øget Side 4 :: Diabetes og potensproblemer Diabetes og potensproblemer :: Side 5

4 blodtilstrømning til penis, men samtidig foregår der en afklemning af venerne, således at blodtilstrømningen tilbage fra penis hæmmes. Hermed opnås øget blodfylde og den normale rejsning opstår gradvist. Ud fra denne meget simple beskrivelse kan det ses, at psykiske forhold (lyst) såvel som forhold ved blod- og nerveforsyning spiller en afgørende rolle for rejsningen. Hvad skyldes impotens? Længerevarende hel eller delvis svigtende formåen til at opnå tilstrækkelig rejsning kan have mange årsager. Hyppigt drejer det sig om egentlige sexologiske problemer i form af manglende lyst, manglende tid, stress, evt. psykiske problemer eller problemer i parforholdet. Forskellige former for medicin kan give rejsningsproblemer. Det drejer sig primært om nervemedicin, sovemedicin samt nogle specielt ældre former for hjerte- og blodtryksmedicin. Tobaksrygning, overdreven alkoholindtagelse samt hash vides alle at have en ganske udtalt negativ effekt på den seksuelle formåen. Problemer med kredsløbet til og fra penis. Som led i åreforkalkning kan der specielt hos ældre mænd opstå potensproblemer pga. manglende tilførsel af blod til penis. I sjældne tilfælde kan man i alle aldre se problemer med et øget fraløb af blod fra penis, Side 6 :: Diabetes og potensproblemer Diabetes og potensproblemer :: Side 7

5 således at det er svært at opretholde en rejsning. Impotens på baggrund af kredsløbsproblemer kan i nogle tilfælde med held behandles kirurgisk eller evt. med protese (se senere). Impotens skyldes hyppigt nerveskader til området i og omkring penis. Sådanne skader kan i sjældne tilfælde være opstået efter kirurgiske indgreb i bækkenregionen men skyldes mere hyppigt gradvis ophør af nervefunktionen med alderen eller er fx led i diabetisk nerveskade. Akut eller kronisk sygdom har naturligvis også en klar indflydelse på potensen. Det er således velkendt for alle mænd, at man i forbindelse med pludselig sygdom (fx svær forkølelse, influenza eller lignende) mister lysten til sex. Sværhedsgraden af længerevarende sygdom spiller også ind. I den forbindelse er det værd at påpege, at længerevarende dårlig diabetesregulation nedsætter såvel lyst som evne til at opnå rejsning. Det sidste formentlig på grund af en påvirkning af nerverne til penis. Dette kan bedres ved forbedret diabetesregulation. Mulighed for behandling Der er heldigvis behandlingsmuligheder og de seneste par år har bragt nye og interessante behandlingsformer frem. I det følgende et kort resume over de muligheder, vi for tiden anvender i Danmark med vægt på muligheden for tabletbehandling Det er vigtigt at gøre sig klart, at man med sig selv og sin læge nøje bør overveje, om disse mere "mekanistiske" tiltag med fordel skal forudgås af eller suppleres med en egentlig sexologisk behandling, som retter sig mod eventuelle problemer i parforholdet. Denne behandling foregår hos egen læge eller hos en specialist, som egen læge kan henvise til. Tabletbehandling Viagra (Sildenafil) er et medikament, som tages i tabletform. Indtagelsen af Viagra resulterer ikke i en spontan rejsning, men fremmer normal rejsning efter seksuel stimulation. Som det har været anført, opstår en rejsning pga. en kombination af øget tilløb af blod til og hæmmet fraløb fra penis. Under den normale rejsning frigøres fra de lokale nerver et stof som hedder Nitrogenoxid, som resulterer i dannelsen af et andet stof, som forkortet hedder cgmp. Side 8 :: Diabetes og potensproblemer Diabetes og potensproblemer :: Side 9

6 Dette sidste får de glatte muskler til at afslappes, hvilket resulterer i et øget lokalt tilløb af blod. Viagra virker ved at forsinke nedbrydelsen af dette cgmp og støtter således den normale rejsningsmekanisme. Viagra vil teoretisk være mest nyttigt hos patienter, hvor årsagen til impotens er en nedsat funktion af nervebanerne i og omkring penis. Store undersøgelser primært hos ikke diabetikere har overbevisende dokumenteret, at Viagra er virksomt. Således er der rapporteret forsøg på mere end 800 mænd, hvor op mod 70 % af de, som fik stoffet, rapporterede en klar bedring af potensen sammenlignet med 22 % af patienterne, som blev behandlet med placebo (snydemedicin). Der er lavet tilsvarende men færre undersøgelser hos diabetespatienter. Ved det europæiske diabetesmøde i 1998 blev der præsenteret data fra i alt 633 diabetespatienter, hvor "succesraten" i behandlingen af impotens var omkring 60 % med Viagra sammenlignet med 15 % ved anvendelsen af placebo. Der er således næppe nogen tvivl om, at en stor del men ikke alle diabetespatienter med impotens kan blive helt eller delvist hjulpet. Bivirkninger Bivirkningerne er sædvanligvis ganske milde og forbigående, hvis medicinen tages som foreskrevet. Den anbefalede dosis er 50 mg, som tages ca. 1 time før seksuel aktivitet. Afhængig af virkning og tolerance kan dosis øges til 100 mg eller sænkes til 25 mg. Ældre bør starte på 25 mg, men også her kan dosis øges til 50 eller 100 mg efter behov. De mest almindelige bivirkninger er hovedpine, rødmen og hedeture, som ses hos op mod 15 % af brugerne. I nogle tilfælde opstår der lidt svimmelhed og synsforstyrrelser i form af ændret farvesyn. Dette er heldigvis også forbigående. Risici Viagra må ikke anvendes hos patienter, der indtager hjertemedicin, som indeholder nitrat (fx Cardopax eller Imdur) også selv om denne medicin evt. tages i plasterform. Stoffet må heller ikke indtages sammen med andre medikamenter, der påvirker potensen fx stoffer der sprøjtes direkte ind i penis. Det ser ikke ud til, at Viagra som sådan øger risikoen for hjerteanfald, men som Side 10 :: Diabetes og potensproblemer Diabetes og potensproblemer :: Side 11

7 hjertepatient må man dog være opmærksom på den øgede fysiske aktivitet i forbindelse med samleje. Ovenstående forhold skal naturligvis drøftes grundigt igennem med den receptudstedende læge. Levitra (vardenafil HCI) Levitra er en tabletbehandling til mænd, der har problemer med at få og holde en rejsning. Levitra virker stort set på samme måde som Viagra. Levitra virker minutter efter indtagelse. Det påvirker ikke tablettens virkning, hvis du har spist eller fået alkohol, når du tager den. Virkningen kan forventes at vare i mindst 4-5 timer, hos nogle længere. Levitra kan tages hver dag, dog kun én gang i døgnet. Undersøgelser med Levitra har vist, at tabletten virker effektivt hos en bred gruppe af mænd uanset graden af deres rejsningsproblemer. Undersøgelser med mere end 800 mænd uden diabetes har således vist, at Levitra gav en klar forbedring af rejsningen hos over 85 % sammenlignet med 28 % af de patienter som fik placebo-tabletter. Der er også lavet en undersøgelse med 452 mænd, som havde enten type 1 eller type 2 diabetes. Den viser, at 72 % fik forbedret potensen, sammenlignet med 13 % af de patienter som fik placebo-tabletter. Bivirkninger De mest almindelige bivirkninger er hoved-pine og rødmen i ansigtet. Generelt er Levitra dog veltolereret og har kun milde, få og forbigående bivirkninger, som mindskes og aftager over tid ved fortsat behandling. Anbefalet startdosis er 10 mg. Ældre bør starte på 5 mg. Tabletterne bør ikke tages hvis du: har alvorlige hjerte- eller leverproblemer er i dialysebehandling har en degenerativ øjensygdom tager hjertemedicin som indeholder nitrater eller nitrogenoxid tager anden medicin til behandling af rejsningsproblemer er i behandling med alfa-blokkere Hos hvem virker tabletterne ikke? Tabletterne vil ikke have effekt hos de patienter, hvor impotensen skyldes isolerede kreds løbs-problemer i og omkring penis eller overskårne nervebaner efter operation i bækkenområdet. Stoffet har ingen virkning på den seksuelle lyst og vil således ikke kunne løse egentlige sexologiske problemer, som fx samlivs-problemer, manglende lystfølelse eller stress. Hos patienter, hvor Side 12 :: Diabetes og potensproblemer Diabetes og potensproblemer :: Side 13

8 impotensen skyldes psykiske problemer, vil tabletterne evt. kunne anvendes som led i behandlingen. Her vil det være mere hensigtsmæssigt at søge sexologisk/ psykiatrisk/psykologisk behandling. Injektionsbehandling Denne metode har været anvendt i næsten 20 år. Ved hjælp af en tynd kanyle indsprøjtes der direkte i penis et eller flere forskellige stoffer, som påvirker blodkarrene, hvorved en brugbar rejsning meget ofte kan opnås. De først anvendte stoffer var forbundet med bivirkninger specielt ved langtidsbrug. Inden for det seneste årti er der imidlertid fremkommet mere effektive præparater uden væsentlige bivirkninger, ligesom teknikken i forbindelse med indsprøjtningen er forbedret, hvorved ulemper og eventuelt smerter mindskes. Mange diabetiske mænd har anvendt denne behandling i årevis og været glade for metoden. Inden for de sidste par år er der udviklet en variant af denne metode, hvor det aktive stof indføres i urinrøret, som en lille tablet. Tabletten opløses ret hurtigt, og det aktive stof trænger gennem slimhinden i urinrøret ud i penis, hvorved rejsningen opstår. Også denne metode har sine tilhængere. Vakuum-behandling Ved vakuum-behandling anvendes en klar plexiglas-cylinder, som sættes omkring penis, hvorefter der ved hjælp af en luftpumpe skabes undertryk i cylinderen. Herved kommer der gradvis øget blodfyldning i penis, og der opstår rejsning. Plexiglas-cylinderen fjernes, og der sættes et kraftigt elastik om roden af penis for at vedligeholde rejsningen længst muligt. Metoden har ikke fundet særlig stor udbredelse herhjemme. Indoperation af penisprotese Dette noget omfattende indgreb tilbydes primært patienter med meget udtalt erektiv dysfunktion, oftest på grund af svære skader på kar eller nerver til penis. I dag anvendes udelukkende oppustelige proteser, som betjenes ved hjælp af en ventil, der indopereres i pungen. Generelle risici Seksuel aktivitet er altid forbundet med en lille risiko hos mænd med hjertesygdom hvad enten denne er erkendt eller uerkendt. Derfor bør man som hjertepatient være forsigtig, hvis man pludselig bliver i stand til at gennemføre samleje og dermed udsætter sig selv for en kraftig fysisk aktivitet, som man måske ikke har været vant til i længere tid. Man må kort og godt "tage det lidt med ro". Tal med din læge omkring disse forhold. Side 14 :: Diabetes og potensproblemer Diabetes og potensproblemer :: Side 15

9 Hvordan kan jeg gribe et eventuelt potensproblem an rent praktisk? Hvis man som mandlig diabetespatient oplever potensproblemer, kan man gå frem på følgende vis: For det første er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet, om det her overhovedet er impotens dvs. om det er et længerevarende problem eller blot en "enlig svale", som alle mænd oplever i perioder. Hvis det er et gennem længere tid bestående problem, og altså kan opfattes som reel impotens, er det vigtigt at gøre sig klart, at det hyppigst drejer sig om et flerfoldigt problem dvs. et problem med mere end én årsag. Undersøgelse og udredning af potens - forstyrrelser er imidlertid ikke noget der klares på få minutter, og man skal ikke forvente, at lægen efter ganske få minutters samtale umiddelbart vil gribe til receptblokken og udskrive en recept på Viagra. I de fleste tilfælde vil man sikkert blive bedt om at reservere tid til en egentlig diskussion af de seksuelle problemer, og det vil ofte i den sammenhæng være hensigtsmæssigt at medbringe sin partner. Det vil i den sammenhæng være fornuftigt at stille spørgsmålet, hvad man selv kan gøre for at sikre en normal seksuel funktion. Er man stresset? Tager man sig tid nok? Er der samlivsproblemer? Ryger eller drikker man for meget? Er ens diabetes ordentligt reguleret? Såfremt en gennemgang af disse spørgsmål og et evt. forsøg på at korrigere nogle problemer ikke umiddelbart bringer en løsning, må det være rimeligt at søge råd hos en læge. Jeg synes, at man her skal vælge en læge, man kender og har tillid til hvad enten det er ens praktiserende læge eller en læge på diabetesambulatoriet. Side 16 :: Diabetes og potensproblemer Diabetes og potensproblemer :: Side 17

10 Før du opsøger lægen Før du opsøger lægen, bør du stille dig selv følgende spørgsmål: Hvor mange cigaretter ryger du? Antal pr. dag Er det svært for dig at få rejsning? Ja Nej Hvor mange genstande alkohol drikker du? Genstande pr. dag Er det svært for dig at opretholde en rejsning? Udfyld tjeklisten hjemmefra og tag den med til din læge. Vågner du nogensinde om morgenen med rejsning? Den kan give din læge nyttige oplysninger, så dit problem løses bedst muligt. Sker tab af rejsning pludseligt? Begyndte du at miste evnen til rejsning gradvist? Har du bemærket nogen forskel i udseendet af din penis? Tager du medicin for følgende: - for højt blodtryk - depressioner - mavesår - kvalme eller opkastninger - prostataproblemer Side 18 :: Diabetes og potensproblemer Diabetes og potensproblemer :: Side 19

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Smertestillende medicin (håndkøbs)

Smertestillende medicin (håndkøbs) Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Nordjysk Praksisdag - Sexologi. Astrid Højgaard Ledende overlæge. Sexologisk Center

Nordjysk Praksisdag - Sexologi. Astrid Højgaard Ledende overlæge. Sexologisk Center Nordjysk Praksisdag - Sexologi Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Disposition: Præsentation Rejsningsbesvær For tidlig udløsning Dyspareuni Sexafhængighed Kommunikation Spørgsmål 11% af

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium I Hillerød Hospital

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Epilepsi & Manderollen

Epilepsi & Manderollen Epilepsi & Manderollen Definition af en han Et individ som producerer små, som regel motile gameter, der kan befrugte æggene Den lille forskel Tilværelsen er ens for de to køn op til 6.-7. uge, hvor forstadierne

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere