Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m."

Transkript

1 Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m Indledning Den første bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket (bekendtgørelse nr. 456 af 9. juni 2009) trådte i kraft den 17. juni Bekendtgørelsen indførte muligheden for at anvende Nøglehulsmærket på færdigpakkede fødevarer. Siden den 1. februar 2012 har Nøglehullet også kunnet anvendes på spisesteder og på opskrifter. Reglerne vedrørende anvendelse af mærket på fødevarer m.v. fremgår nu af bekendtgørelse nr. XXX 2015, mens reglerne vedrørende anvendelse af mærket på spisesteder samt på opskrifter fremgår af bekendtgørelse nr. XX 2015 samt tilhørende vejledning. Norge, Sverige og Island har tilsvarende nationale regelsæt for anvendelsen af Nøglehulsmærket på færdigpakkede fødevarer m.v. Regelsættet i de fire lande er stort set ens. Den svenske forskrift indeholder dog en overgangsordning vedrørende anvendelsen af mærket på en række færdigpakkede kødprodukter, der alene er gældende i Sverige. Der er ikke EU-regler for brug af Nøglehullet. Nøglehulsbekendtgørelsen er national, men bygger på et samarbejde mellem Danmark, Norge, Sverige og Island. En fælles nordisk ordning er en fordel for forbrugere, fødevareindustri og handel. Flere af de store dagligvarekæder og producenter er etableret i flere nordiske lande og har en udbredt samhandel mellem landene. Mærkningsordningen antages også at kunne styrke dialogen mellem forbrugerorganisationer, fødevareerhverv og myndigheder. I 2011 påbegyndtes en revision af reglerne om anvendelse af Nøglehulsmærket på færdigpakkede fødevarer m.v.. Denne arbejdsgruppe består af deltagere fra Fødevarestyrelsen i Danmark, Helsedirektoratet og Mattilsynet i Norge og Livsmedelsverket i Sverige. I januar 2013 tog Island (Matvælastofnun) også del i denne arbejdsgruppe. Litauen har i 2013 også tilsluttet sig mærkningsordningen, men indgår ikke i arbejdsgruppen. Revisionen af kriterierne for anvendelse af Nøglehulsmærket har taget udgangspunkt i de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2012 (NNR 2012). NNR 2012 fremhæver madvarer, der kan mindske risikoen en række livstilssygdomme, særligt hjertekarsygdomme, visse typer kræft, type 2 diabetes, knogleskørhed og fedme. Det anbefales også at begrænse indtaget af tilsatte sukkerarter, mættede fedtsyrer, transfedtsyrer og salt samt øge indtaget af fødevarer, der indeholder kostfibre, dvs. frugt, grønsager og kornprodukter. Endvidere anbefales en varieret kost med mange grønsager, frugt, bær, nødder, bælgfrugter, grove kornprodukter (fuldkorn) og fisk. Nøglehulsmærkningen er en dynamisk ordning. Det er en vigtig målsætning, at kriterierne fastsættes på et niveau, så der motiveres til produktudvikling. Fødevaregrupperne og kriterierne for Nøglehullet revideres, når vidensgrundlaget om ernæring og/eller ændringer i markedet for fødevarer giver anledning til det. En løbende revision er vigtig for at sikre, at Nøglehullet også i fremtiden kan hjælpe forbrugerne til de sundere valg af fødevarer.

2 Denne vejledning er et supplement til bekendtgørelse nr. XXX om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v.. Norge, Sverige og Island har også udgivet nationale vejledninger til bekendtgørelsen. Fortolkningerne er ens i de fire landes vejledninger, og der er lagt vægt på, at der ikke skal kunne etableres forskellig praksis for fortolkning i de fire lande. Vejledningen er ikke retligt bindende. Eventuelle ændringer i, eller nærmere uddybning af fortolkninger tilføjes vejledningen ved behov. Mere information om Nøglehullet kan findes her: og Anden lovgivning Nøglehullet er en ernæringsanprisning. Der er derfor ved udformningen af mærkningsordningen taget hensyn til bestemmelserne i anprisningsforordningen 1). Ligeledes er bekendtgørelsen i udkast notificeret til EU-Kommissionen i overensstemmelse med forordningen. Det er hensigten, at anprisningsforordningen skal suppleres med EU-ernæringsprofiler. Profilerne er ikke udarbejdet endnu. Det er derfor muligt, at Nøglehulsbekendtgørelsen skal ændres, når profilerne er vedtaget. Den gældende fødevarelovgivning skal altid overholdes i forbindelse med produktion og markedsføring af fødevarer. Nøglehulsbekendtgørelsen hverken indskrænker eller udvider anden lovgivning Formål med Nøglehullet Nøglehullet skal på en letforståelig måde synliggøre de valg, der ernæringsmæssigt set er et sundere valg. I indkøbssituationen, på spisesteder og på opskrifter skal Nøglehullet være en hjælp for forbrugeren til at vælge de sundere alternativer med mindre fedt, salt og sukker, flere kostfibre og mere fuldkorn. Nøglehullet kan bruges på de fødevaregrupper, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 2. Formålet med mærkningsordningen er også, at motivere producenterne til at udvikle sundere produkter. Kapitel 2 Anvendelsesområde og definitioner 2.1. Anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse vedrører frivillig mærkning og præsentation af fødevarer med Nøglehulsmærket. Nøglehulsmærket er knyttet til fødevarers indhold af fedt, sukkerarter, kostfiber og salt i de anførte fødevaregrupper i bilag 2. Nøglehullet er en frivillig mærkningsordning. Nøglehullet må bruges af fødevareproducenter, importører, detailhandel og andre aktører inden for produktion og markedsføring af fødevarer, når bestemmelserne i Nøglehulsbekendtgørelsen overholdes. Det er gratis at bruge Nøglehullet på færdigpakkede fødevarer og visse ikke-færdigpakkede fødevarer m.m. Virksomheden skal dog sikre sig, at kriterierne i de relevante fødevaregrupper og andre bestemmelser i Nøglehulsbekendtgørelsen er overholdt. 2

3 2.2. Definitioner 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Fedt, mættede fedtsyrer, transfedtsyrer, salt, sukkerarter, kostfiber, færdigpakkede fødevarer, næringsdeklaration, kød (jf. artikel 2, stk. 1, litra f) og plantesteroler, plantesterolestere, plantestanoler eller plantestanolestere som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne. 2) Forarbejdning og uforarbejdede produkter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. 3) Fiskevarer, tilberedte fiskevarer og levende toskallede bløddyr, som defineret i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. 4) Madlavningsfedt og madlavningsfedtblandinger som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 jf. artikel 78 og bilag VII om smørbare fedtstoffer og tilsvarende produkter. 5) Glutenfri som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 af 20. januar 2009 vedrørende sammensætning og mærkning af fødevarer, der er egnede til personer med glutenintolerans. 6) Fuldkorn: Hele kernen af korn eller cerealier (endosperm, kim og klid). Kernen kan være knækket, formalet eller lignende, men bestanddelene skal indgå i samme forhold som den intakte kerne for de respektive cerealier. Fuldkornsdefinitionen dækker cerealierne hvede, spelt, rug, havre, byg, majs, ris, hirse, durra og andre Sorghum-arter. 7) Tilsatte sukkerarter: alle mono- og disakkarider som tilsættes under produktion af fødevarer. Sukkerarter som findes naturligt i honning, sirup, frugtjuice/frugtsaft og frugtkoncentrater omfattes også. 8) Tilsat smag: Tilsætning af krydderier samt aromaer eller fødevareingredienser med aromagivende egenskaber som defineret i Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) Nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer. 9) Godkendte nye fødevarer eller nye fødevareingredienser (novel food) med sødende egenskaber som defineret i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. Bestemmelsen indeholder definitioner af en række vigtige begreber i nøglehulsbekendtgørelsen. Se også øvrige definitioner i bilag 1. Definitionen af fedt, mættede fedtsyrer, transfedtsyrer, salt, sukkerarter, kostfiber, færdigpakkede fødevarer, næringsdeklaration, og kød følger definitionerne heraf i Eruopa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne (fødevareinformationsforordningen). 3

4 "Færdigpakkede fødevarer" defineres som en vare, der som en sådan udbydes til salg til den endelige forbruger og til storkøkkener, og som består af en fødevare samt den emballage, hvori den blev pakket, inden den blev udbudt til salg, uanset om emballagen omslutter fødevaren helt eller delvis, men dog på en sådan måde, at indholdet ikke kan ændres, uden at emballagen åbnes eller ændres;»færdigpakket fødevare«omfatter ikke fødevarer, der pakkes på salgsstedet på anmodning af forbrugeren eller er færdigpakkede med henblik på direkte salg. (fødevareinformationsforordningens artikel 2, stk. 2, litra e). Se også vejledning nr af 19. december 2014 om mærkning af fødevarer. Ved "næringsdeklaration" forstås oplysning om: a) energiværdi eller b) energiværdi og udelukkende et eller flere af følgende næringsstoffer alene: fedt (mættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer) kulhydrat (sukkerarter, polyoler, stivelse) salt kostfibre protein alle vitaminer og mineraler anført i bilag XIII, del A, punkt 1, når de forekommer i betydelig mængde som defineret i bilag XIII, del A, punkt 2. jf. fødevareinformationsforordningens bilag 1. "Kød" defineres som spiselige dele af de dyr, der er omhandlet i punkterne listet i bilag 1, inkl. blod jf. fødevareinformationsforordningens artikel 2, stk. 1. litra f jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. "Forarbejdning" defineres som enhver handling, der sikrer en væsentlig ændring af det oprindelige produkt, bl.a. ved varmebehandling, røgning, saltning, modning, tørring, marinering, ekstraktion, ekstrudering eller en kombination af disse processer (Jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne). "Fiskevarer" defineres som alle saltvands- og ferskvandsdyr (bortset fra levende toskallede bløddyr, levende pighuder, levende sækdyr og levende havsnegle, samt alle pattedyr, krybdyr og frøer) hvad enten de er vildtlevende eller opdrættede, samt alle spiselige former, dele og produkter af disse dyr, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. "Tilberedte fiskevarer" defineres som uforarbejdede fiskevarer, der er blevet behandlet på en sådan måde, at fisken ikke længere er intakt, f.eks. rensning, hovedskæring, udskæring, filetering og hakning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. 4

5 "Levende toskallede bløddyr" defineres som bløddyr af klassen Lamellibranchiata, der filtrerer føden, inden den optages, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. "Madlavningsfedt og madlavningsfedtblandinger" som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter jf. artikel 78 og bilag VII om smørbare fedtstoffer og tilsvarende produkter. Dette omfatter smørbare produkter som har en fast konsistens ved en temperatur på 20 C. Produkterne er omfattet af kvalitetskrav (indhold af type og mængde fedt og andre ingredienser) som varierer mellem de forskellige typer; smør, margarine, blandingsprodukt, smørbart mælkefedtprodukt, plantemargarine osv. og kan betegnes som fedtreduceret, light eller let såfremt kravene herfor er opfyldt. "Tilsat smag" defineres i Nøglehulsbekendtgørelsen som tilsætning af krydderier samt aromaer eller fødevareingredienser med aromagivende egenskaber som defineret i Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) Nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer Nøglehulsmærket Kapitel 3 Generelt om Nøglehullet Generelle 3. Den betingelser grafiske udformning anvendelse af Nøglehulsmærket af Nøglehulsmærket fremgår af bilag 1. Nøglehulsmærket skal ledsages af mærket. Stk. 2. Symbolet skal benyttes i grønt eller sort tryk. Nøglehullet er et positivt symbolmærke, der ud fra udvalgte fødevaregrupper grafisk oplyser om en fødevares ernæringsmæssige egenskaber. Egenskaberne er vurderet ud fra fødevarens indhold af fedt, sukker, salt (natrium) og kostfibre inden for de valgte fødevaregrupper. Den grafiske udformning af Nøglehullet, der skal anvendes, fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Nøglehullet kan bruges sammen med andre mærkningsordninger, fx symboler. Nøglehullet er et registreret varemærke, og symbolet skal derfor efterfølges af mærket. Ligeledes gælder, at Nøglehulsmærkets frizone skal respekteres. Det betyder, at der ikke må placeres anden information inden for en frizone på ¼ af mærkets diameter (4:1). Læs mere herom i designmanualen for varemærket Nøglehullet på Nøglehullet skal trykkes enten i grøn eller sort farve. Nøglehullet betyder det samme, uanset om det er trykt i grønt eller sort. Symbolet kan downloades fra så det får den rette udformning og farve. Dette er gratis. 5

6 3.2. Sødestoffer, plantesteroler m.m. 4. Nøglehulsmærket må ikke anvendes ved mærkning og præsentation af fødevarer, der tilsættes følgende ingredienser: a) Sødestoffer (fødevaretilsætningsstoffer) og godkendte nye fødevarer eller nye fødevareingredienser (novel food) med sødende egenskaber. b) Plantesteroler, plantesterolestere, plantestanoler eller plantestanolestere. Fødevarer, der markedsføres med Nøglehulsmærket må ikke indeholde sødestoffer Sødestoffer er fødevaretilsætningsstoffer, som giver en fødevare sød smag. Eksempler på sødestoffer: E 430 sorbitol, E 950 acesulfam K, E 951 aspartam, E 954 sakkarin, E 955 sukralose, E 960 steviol glycosid (udvundet fra bladene af planten Stevia rebaudiana Bertoni), E 965 maltitol, E 967 xylitol. Fødevarer, der markedsføres med Nøglehulsmærket må ikke indeholde novel food med sødende egenskaber. Novel food er defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. Fødevarer, der markedsføres med Nøglehulsmærket må ikke indeholde plantesteroler, plantesterolestere, plantestanoler eller plantestanolestere. Fødevareinformationsforordningen fastsætter regler for mærkning af produkter med plantesteroler, plantesterolestere, plantestanoler og plantestanolestere, men forordningen fastsætter ingen egentlig definition. Plantesteroler er lipofile, naturligt forekommende forbindelser som er strukturelt relateret til kolesterol. De såkaldte stanoler er mættede plantesteroler som ikke findes naturligt i stort omfang, men som kan produceres ved hydrogenering af den korresponderende plantesterol. Steroler i naturen findes enten i fri form eller som estere. 5. Nøglehulsmærket må ikke benyttes ved mærkning og præsentation af forarbejdede fødevarer, som er omfattet af Kommissionens direktiv 2006/125/EF af 5. december 2006 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn. 6

7 Nøglehulsmærket kan ikke anvendes på fødevarer, der er omfattet af Kommissionens direktiv 2006/125/EF. Således kan fødevarer, der er særligt fremstillede til spædbørn og småbørn under 3 år ikke markedsføres med Nøglehullet. Det betyder, at mærket ikke kan anvendes på fx babygrød og lignende produkter. Nøglehulsmærket kan ligeledes ikke anvendes på modermælkserstatning jf. bekendtgørelse nr. 116 af 31. januar 2014 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn. Mærket kan således heller ikke anvendes på tilskudsblandinger, idet disse produkter ikke er omfattet af Nøglehulsbekendtgørelsens bilag Fedt, sukkerarter eller salt må kun tilsættes i de fødevaregrupper, hvor der i bilag 2 er fastsat kriterier for henholdsvis fedt, sukkerarter eller salt. Disse næringsstoffer kan dog alligevel tilsættes i andre fødevaregrupper, såfremt de ikke tilsættes i større mængder end nødvendigt for at opnå den ønskede virkning. Stk. 2. Olie eller andre fedtstoffer, som anvendes ved fremstilling af nøglehulsmærkede produkter, må højst indeholde 2 g industrielt fremstillede transfedtsyrer per 100 g olie eller fedt. Det er et generelt krav for alle nøglehulsmærkede produkter, at der ved fremstillingen af produkterne ikke må bruges fedt med et indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer over 2 g pr. 100 g fedt. For fødevaregrupperne i bilag 2 er der fastsat kriterer for henholdsvis fedt, sukker, salt og fibre, hvor det er relevant. Hvis der ikke er et kriterium for fx sukker i en fødevaregruppe, er det typisk fordi, at der sædvanligvis ikke tilføres sukker til den type produkter, hvorfor det ikke har været nødvendigt at forholde sig til, hvor meget der må tilsættes. Derfor må hhv fedt, sukker, og salt kun tilsættes i de fødevaregrupper, hvor der i bilag 2 er fastsat kriterier herfor. Undtagelsesvist kan fx sukker tilføres i mindre mængder for at opnå en teknologisk virkning, hvis det ikke er muligt at producere produktet uden. Fx er tilsætning af sukkerarter i små mængder tilladt, når de fungerer som bærestof for krydderier Generelt om kriterier for anvendelse af Nøglehulsmærket 7. Nøglehulsmærket må benyttes ved mærkning og præsentation af færdigpakkede fødevarer, hvis fødevaren opfylder alle kriterier fastsat for den pågældende fødevaregruppe i bilag 2. Mærket kan kun bruges på fødevarer, som opfylder både de generelle krav i bekendtgørelsen og kriterierne for den enkelte fødevaregruppe i bekendtgørelsens bilag 2. Det er som udgangspunkt færdigpakkede fødevarer, som kan mærkes med Nøglehullet, men også ikke-færdigpakkede fødevarer i fødevaregrupperne 1 (kun uforarbejde produkter), 2, 8 a, 8 b, 9, 16, 17, 21 og 23 kan mærkes. 7

8 Se bestemmelser om mærking af ikke-færdigpakkede fødevarer med Nøglehullet i 8 og 9. Der er fastsat specifikke kriterier for de forskellige fødevaregrupper. Kriterierne er fastsat ud fra, hvad der er relevant for den enkelte gruppe, og ud fra fødevaregruppens betydning for kosten. Der er f.eks. kriterier for følgende: Højeste mængde af fedt. Højeste andel, som mættede fedtsyrer må udgøre af det totale fedtindhold (type eller kvalitet af fedt). Højeste mængde af sukker (sukkerarter totalt og tilsatte sukkerarter). Højeste mængde af salt. Mindste mængde af kostfibre. Mindste andel af fuldkorn. Alle steder, hvor der i vejledningen er henvist til en fødevaregruppe, skal alle kriterierne for gruppen være overholdt, hvis Nøglehullet anvendes. Der er herudover også fastsat krav til andel af fuldkorn i en række fødevaregrupper. Således er der fastsat krav til minimum andel af fuldkorn i fødevaregruppe 4 6 (mel, gryn og ris) og fødevaregruppe 7-10 (grød, brød og pasta). Det samme gælder for en fødevaregrupperne (færdigretter m.m.), når disse indeholder en cerealiedel. Færdigretterne har også krav til energiindhold, andel grønsager (undtagen kartofler), bælgfrugter (undtagen jordnødder), rodfrugter eller frugt og bær. Se herudover definitionen på "tilsat smag" i afsnit 2.2 bestemmelser om indhold af transfedtsyrer og om tilsætningen af fedt, sukkerarter eller salt i fødevaregrupperne, hvor der ikke er fastsat spesifikke kriterier for disse næringsstoffer i afsnit 3.2. Kapitel 4 Nøglehullet på ikke-færdigpakkede fødevarer 4.1. Brug af Nøglehullet i markedsføringen af ikke-færdigpakkede fødevarer 8. Nøglehulsmærket må benyttes ved mærkning og præsentation af følgende ikkefærdigpakkede fødevarer, hvis fødevaren opfylder alle kriterier fastsat for den pågældende fødevaregruppe i bilag 2: 1) Grønsager m.m., som er uforarbejdede (fødevaregruppe 1) 2) Frugt og bær (fødevaregruppe 2) 3) Brød (fødevaregruppe 8 a og 8 b) 4) Knækbrød (fødevaregruppe 9) 5) Ost, bortset fra frisk ost (fødevaregruppe 16) 6) Vegetabilske alternativer til ost (fødevaregruppe 17) 7) Fiskevarer (fødevaregruppe 21) 8) Kød (fødevaregruppe 23). Nøglehulsmærket kan også anvendes på en række ikke-færdigpakkede fødevarer. Dette gælder fødevarer omfattet af fødevaregrupperne: - Uforarbejdede grønsager m.m. (fødevaregruppe 1). - Frugt og bær (fødevaregruppe 2). 8

9 - Brød (fødevaregruppe 8 a og 8 b). - Knækbrød (fødevaregruppe 9). - Ost, bortset fra friskost (fødevaregruppe 16). - Vegetabilske alternativer til ost (fødevaregruppe 17). - Fisk (fødevaregruppe 21). - Kød (fødevaregruppe 23). Det er alene uforarbejde grønsager, der kan mærkes med Nøglehullet, hvis de er ikkefærdigpakkede. Bestemmelsen omfatter således ikke hele fødevaregruppe 1. Såfremt grøntsagerne fx er ovnbagt, kan de alene mærkes med Nøglehullet, hvis de er færdigpakkede. Markedsføringen af ikke-færdigpakkede fødevarer med Nøglehulsmærket kan fx ske ved brug af mærket på skilte, plakater, hyldekanter (på samme hyldekantsstrips, som indeholder varenavn, pris osv.), reklame i TV m.v. Der er ikke krav om, at mærket skal være påført disse fødevarer eller fødevarers emballage. 9. Ved markedsføring af følgende produkter i henhold til 8 skal virksomheden på anmodning kunne oplyse om grundlaget for brug af Nøglehulsmærket: 1) Brød (fødevaregruppe 8 a og 8 b) 2) Knækbrød (fødevaregruppe 9) 3) Ost, bortset fra frisk ost (fødevaregruppe 16) 4) Vegetabilske alternativer til ost (fødevaregruppe 17) 5) Kød (fødevaregruppe 23) Oplysning om næringsindhold på ikke-færdigpakkede fødevarer Ikke-færdipakkede fødevarer, der markedsføres med Nøglehullet skal ikke næringsdeklareres. Dog er der særlige krav til, hvilke oplysninger der kan kræves for ikke-færdigpakkede fødevarer omfattet af fødevaregrupperne: - Brød (fødevaregruppe 8 a og 8 b). - Knækbrød (fødevaregruppe 9). - Ost, bortset fra friskost (fødevaregruppe 16). - Vegetabilske alternativer til ost (fødevaregruppe 17). - Kød (fødevaregruppe 23). Ved nøglehulsmærking af disse ikke-færdigpakkede fødevarer skal virksomhederne på anmodning give oplysninger om baggrunden for, at produktet mærkes med Nøglehullet. Virksomheden skal på denne måde være i stand til at give oplysninger om indhold af de næringsstoffer og ingredienser i produktet, der er sat kriterier og krav til i bekendtgørelsens bilag 2. En virksomhed, der markedsfører et ikke-færdigpakket brød, skal således kunne oplyse om produktets indhold af fedt, sukkerarter, kostfiber og salt samt andel fuldkorn. Opplysningerne skal gives på forespørgsel fra forbrugerne. Kapitel 5 9

10 Ikrafttrædelse og straf 10. Med bøde straffes den, der overtræder 5, stk. 2, 3 eller 4, 6-11, 13-19, 20, stk. 1, 1. led, eller stk. 2, eller 22, stk. 2 eller 3, i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 913 af 4. juli Stk. 3. Fødevarer, som er markedsført eller mærket i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 913 af 4. juli 2013 må markedsføres indtil den 1. september Stk. 4. Fødevarer, der inden den 1. september 2016 er markedsført eller mærket i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 913 af 4. juli 2013, kan markedsføres, indtil fødevarelagrene er opbrugt. Bekendtgørelsens kan anvendes fra den 1. marts Der er givet en overgansperiode på 18 måneder, således kan fødevarer, der er mærket med Nøglehullet efter reglerne i den tidligere bekendtgørelse (bek. nr. 913 af 4. juli 2013) sælges indtil den 1. september Efter denne dato er der adgang til at opbruge fødevarelagre. Kapitel 6 Korrekt mærkning med Nøglehullet 6.1. Virksomheden har ansvaret for korrekt mærkning og markedsføring En virksomhed, der markedsfører fødevarer med Nøglehullet, har ansvaret for, at mærkningen og markedsføringen overholder Nøglehulsbekendtgørelsen og anden relevant lovgivning. Generelle krav til mærkning og næringsdeklaration er fastsat i fødevareinformationsforordningen. Brug af ernærings- og sundhedsanprisninger er reguleret i anprisningsforordningen. Mærkning omfatter også anprisninger i markedsføring og reklame, som f.eks. annoncer, brochurer, plakater i og uden for butikker samt TV-reklame. Det betyder, at Nøglehullet kun må bruges i markedsføring og reklame, hvis det markedsførte produkt må nøglehulsmærkes i henhold til Nøglehulsbekendtgørelsen. Hvis nøglehulsmærkede varer præsenteres sammen med andre ikke-nøglehulsmærkede varer, må der ikke anvendes fælles mærkning, f.eks. en plakat med Nøglehullet over en grønsagsdisk, hvor der også findes mandler, nødder og lignende, som ikke må nøglehulsmærkes. Grunden er, at det kan vildlede forbrugerne Nøglehullet på plakater, hyldekanter og andet materiale Nøglehullet må bruges ved anden form for markedsføring end mærkning på den færdigpakkede fødevare. Det kan f.eks. være ved plakater, hyldemærkning, annoncer og reklamer i TV eller til- 10

11 budsaviser. På den måde kan forretningerne gøre forbrugeren opmærksom på udbuddet af nøglehulsmærkede produkter. I så fald skal Nøglehullet være påført den færdigpakkede fødevare, som markedsføringen vedrører (på emballagen) Placering af nøglehulsmærker i og uden for butikker Det er vanskeligt at opstille meget generelle retningslinjer for alle former for markedsføring i butikker. Som overordnet vejledning kan nedenstående forslag anvendes som rettesnor ved opsætning af skilte med nøglehulsmærker i butikker. Al markedsføring med Nøglehullet skal ske på en tydelig og ikke-vildledende måde. Man kan tage udgangspunkt i denne vejledning, men der kan være specielle forhold i den enkelte butik, der gør, at markedsføringen alligevel kan blive vildledende. Det er derfor vigtigt, at man i den enkelte butik vurderer, hvordan markedsføringen med Nøglehullet skal tilrettelægges og gennemføres i netop denne butik. Fødevarestyrelsen vurderer konkret i forhold til den enkelte butik, om markedsføringen er tydelig og ikke-vildledende. En virksomhed, fx en butik, kan ikke nøglehulsmærkes. Nøglehullet må derfor ikke markedsføres sammen med virksomhedslogoer eller navne på en måde, som kan give forbrugeren anledning til at tro, at selve virksomheden er nøglehulsmærket. I gangarealer og indgangspartier Skilte med Nøglehullet må som udgangspunkt godt hænges op i indgangspartier og gangarealer. På den måde kan kunderne gøres opmærksomme på, at her kan de købe nøglehulsmærkede fødevarer. Hvis man ønsker at skrive tekst under Nøglehullet, opfordres der til, at teksten henleder kundernes opmærksomhed på at se efter nøglehulsmærkede varer. Det vil typisk være vildledende, hvis en tekst direkte eller indirekte kan opfattes som om, at alle varer i en butikssektion eller eventuelt i hele butikken er nøglehulsmærket, hvis dette ikke er tilfældet. I fiske- og grøntafdelinger Plakater og skilte med Nøglehullet må som udgangspunkt godt hænges op i fiske- og grøntafdelinger. Også selv om det ikke er alle varer i afdelingen, der kan mærkes med Nøglehullet. En sådan mærkning forudsætter dog, at selve fødevaren, hyldekanter, reoler eller lignende også er mærket med Nøglehullet, således at det tydeligt fremgår, hvilke fødevarer, der er omfattet. Hyldekanter, reoler og lignende i afdelingen, hvor der ligger nøglehulsmærkede fødevarer, kan mærkes med Nøglehullet. Hyldekanter, reoler og lignende, hvor der ligger varer, som ikke er eller ikke kan nøglehulsmærkes, må ikke påføres Nøglehullet. I øvrige afdelinger Der er større risiko for vildledning af forbrugerne, hvis skiltning med Nøglehullet anvendes i butiksafdelinger eller -sektioner, hvor færre, få eller ingen varer kan nøglehulsmærkes. Det kan fx være i slik- eller isafdelinger. Fødevarestyrelsen fraråder derfor markedsføring med Nøglehullet i disse afdelinger. Markedsføring i omdelte reklamer, på tilbudsskilte m.v. 11

12 Hvis Nøglehullet bruges i markedsføring i husstandsomdelte reklamer og lignende, skal der være nøglehulsmærkede varer på samme side i kataloget som det overordnede nøglehulsbudskab. Desuden skal de pågældende varer findes og være nøglehulsmærkede i butikken. Det er som udgangspunkt ikke vildledende at bruge Nøglehullet på tilbudsskilte uden for butikker. Det kan være skilte fx med teksten»se efter Nøglehullet, når du handler«. I designmanualen til Nøglehullet kan der læses mere om brugen af Nøglehullet i markedsføring (www.noeglehullet.dk). Kapitel 7 Næringsdeklaration 7.1. Næringsdeklaration af færdigpakkede fødevarer Hvis en færdigpakket fødevare ernærings- eller sundhedsanprises, skal fødevaren - som udgangspunkt - næringsdeklareres. Nøglehullet er en ernæringsanprisning. Derfor skal færdigpakkede fødevarer, der nøglehulsmærkes - som udgangspunkt - også mærkes med en næringsdeklaration. For følgende fødevaregrupper kræves der ikke næringsdeklaration, da nøglehulsmærkning af disse betragtes som generisk reklame. - Uforarbejdede grønsager, bælgfrugter (undtagen jordnødder), kartofler og andre rodfrugter (fødevaregruppe 1) - Frugt og bær (fødevaregruppe 2) - Fiskevarer og levende toskallede bløddyr (fødevaregruppe 21). Ved generisk reklame forstås, reklame som gøres for en hel fødevarekategori og ikke et specifikt produkt Hvordan angives værdierne i næringsdeklarationen? Der fastsat krav til mærkningen af næringsindhold i fødevareinformationsforordningen, se også vejledning om næringsdeklaration i henhold til forordningen 1. I henhold til forordningen skal værdierne i næringsdeklarationen angives som gennemsnitsværdier baseret på én af følgende måder: Producentens analyse af næringsindholdet. En beregning udført på basis af kendte eller faktiske gennemsnitsværdier vedrørende de anvendte ingredienser. En beregning på basis af sædvanligt fastlagte og accepterede data.»gennemsnitsværdi«er defineret i fødevareinformationsforordningens bilag 1 som: "Den værdi, der bedst repræsenterer den mængde næringsstof, som en given fødevare indeholder, og ved hvilken der tages hensyn til den margen, der skyldes sæsonmæssige variationer, forbrugsmønstre og andre faktorer, som kan have indflydelse på den faktiske værdi". Næringsindholdet angives ofte på baggrund af en beregning af opskrifter for produkterne. Den angivne gennemsnitsværdi må ikke kunne vildlede forbrugeren, uanset hvilken metode der benyttes til at næringsdeklarere produkter (analyse eller beregning). 1 Vejledning nr om næringsdeklaration af fødevarer af 4. juli 2014 (i henhold til Forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne) 12

13 Følgende elementer skal deklareres i næringsdeklaration: Energi (kj/kcal) og mængden af fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt. Betegnelsen "natrium" kan således ikke længere anvendes i næringsdeklarationen. Næringsdeklarationen kan desuden omfatte følgende elementer: enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, polyoler, stivelse, kostfibre og/eller vitaminer og mineraler. Virksomheden kan vælge at deklarere ét eller flere disse af næringsstoffer alt efter, hvad der er relevant for den enkelte fødevare. Det anbefales dog, at indholdet af kostfibre deklareres på nøglehulsmærkede fødevarer, der tilhører en fødevaregruppe med kriterium for indholdet af kostfibre eller fuldkorn fx fødevaregruppe 8 a) brød og brødmix. Rækkefølgen af angivelsen af næringsstoffer i næringsdeklarationen er fastsat i fødevareinformationsforordningen, denne rækkefølge skal følges. Oplysningerne i næringsdeklarationen skal være anført i samme synsfelt, angives samlet i et tydeligt format, anføres i tabelformat (hvis pladsen er tilstrækkelig) med tallene under hinanden eller, hvis pladsen ikke er tilstrækkelig, i linjeformat. Oplysningerne skal gives i den nedenfor illustrerede rækkefølge. De elementer, der er markeret med fed, er obligatoriske, mens de øvrige frivilligt kan angives. Energi kj/kcal Fedt g heraf g - mættede fedtsyrer g - enkeltumættede fedtsyrer g - flerumættede fedtsyrer g Kulhydrat g heraf g - sukkerarter g - polyoler g - stivelse g Kostfibre g Protein g Salt g Vitaminer og mineraler De enheder, der er anført i fødevareinformationsforordningens bilag XIII, del A, pkt.1 For oplysning om næringsindhold på ikke-færdigpakkede markedsført med Nøglehullet se afsnit Tolerancegrænser Værdierne i næringsdeklarationen skal være korrekte. Fødevarer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne for så vidt angår sammensætning og egenskaber. Næringsindhold i fødevarer varierer mere eller mindre fra naturens side og påvirkes derudover af fremstillingsprocessen eller andre faktorer. Det er derfor ikke muligt at deklarere 100 % korrekt. 13

14 Det faktiske indhold bør ikke afvige væsentligt fra det deklarerede indhold, da der i så fald kan være tale om vildledning. Kommissionen har udarbejdet retninglinjer for tolerancer til brug for myndighedernes kontrol af næringsdeklaration 2. Kriterierne i bilag 2 for fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarterer og salt er at betragte som maksimumsværdier og kriterierne for kostfibre som minimumsværdier, der er fastsat ved lovgivning. Dette betyder, at værdierne i bilaget ikke må overskrides, bortset fra analyseusikkerhed. Eksempel: Det fremgår af bilag 2 i bekendtgørelsen, at ost mærket med Nøglehullet maksimalt må indeholde 1,6 g salt pr. 100 g. Ifølge EU-vejledningen må der, når der udtages prøver til analyse af produktet til brug for kontrollen, findes højst 1,6 g salt pr. 100 g + analyseusikkerhed. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af overskridelsen, inden der sanktioneres for en overskridelse. Kommissionens retningslinjer indeholder således også en liste over hensyn, der skal overvejes inden der sanktioneres. Det fremgår således af retningslinjerne, at der bør tages hensyn til fx afvigelsens karakter samt eventuel naturlig høj variation af næringsstoffet, herunder sæsonbestemt. Kapitel 8 Fødevaregrupperne 8.1. Fødevaregrupperne Her beskrives kriterierne for de enkelte fødevaregrupper, som de er angivet i bekendtgørelsens bilag 2. Produkter indplaceres i den fødevaregruppe, som passer på beskrivelsen i den første spalte. Derefter vurderes, om de fastsatte ernæringsmæssige kriterier er overholdt (spalte 2). Fødevaregruppen vælges derimod ikke efter, om produktet overholder kriterierne i en gruppe i spalte 2. Der angives nedenfor eksempler på produkttyper, som er omfattet af de forskellige fødevaregrupper, hvis produktet opfylder kriterierne i bilaget og anden relevant lovgivning. Der er også givet eksempler på produkttyper, der ikke kan være omfattet af gruppen. Fødevaregruppe 1-3: Grønsager, frugt, bær og nødder. 1. Grønsager, bælgfrugter (undtagen jordnødder), kartofler og andre rodfrugter. Produkterne kan være forarbejdede. Uforarbejdede krydderurter omfattes også. - tilsat fedt højst 3 g/100 g - tilsat fedt kan højst indeholde 20 % mættede fedtsyrer - tilsatte sukkerarter højst 1 g/100 g - salt højst 0,5 g/100 g Fødevarer i denne gruppe (undtagen krydderurter) kan være forarbejdede. Dvs. de kan have undergået varmebehandling, røgning, saltning, modning, tørring, marinering, ekstraktion, ekstrudering eller en kombination af disse processer. 2 Vejledning til brug for myndighedernes kontrol med overholdelse af EU-lovgivningen om: Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EU) nr. 1169/2011af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne og Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud med hensyn til fastlæggelse af tolerancer for næringsstofværdier angivet på etiketter. 14

15 Uforarbejdede krydderurter indgår i denne gruppe. Det følger af definisjonen på uforarbejdede produkter, at urtene kan være fx formalet, pillet, knust, kølet, frosset, dybfrosset eller optøet - Friske og frosne grønsager - Konserverede, syltede, tørrede og bagte grønsager. - Friske og frosne krydderurter. - Tørrede bønner. - Blancherede ærter. - Skrællede og skivede kartofler. - Frisk og konserveret majs. - Salatblandinger. - Frosne wokblandinger. - Tørrede krydderurter. - Svampe Frugt og bær, som er uforarbejdede. Produkterne kan dog være varmebehandlet. Fødevarer i denne gruppe kan ikke være forarbejdede. De kan dog være varmebehandlet. Det følger af definisjonen på uforarbejdede produkter, at urtene kan være adskilt, udskåret, hakket, formalet, pillet, knust, kølet, frosset, dybfrosset eller optøet Produkterne kan være varmebehandlede og fx være opvarmet til 100 grader i et minut eller en varmebehandling med tilsvarende effekt. Produkter kan dog ikke være forarbejdede. Det er ikke fastsat specifikke kriterier for denne gruppe. Dette betyder, i henhold til bekendtgørelsens 6, stk. 1, at der ikke må tilsættes hverken salt, sukker eller fedt. - Friske frugter og bær. - Varmebehandlede frugter og bær fx hindbær m.m. - Frosne frugt- og bærblandinger. - Frisk frugtsalat. - Tørrede frugter og bær. - Frugt- og bærjuicer samt smoothies. - Frugt- og bærkoncentrater. - Marmelade m.m. - Frø og kerner - Frysetørrede frugter og bær Uforarbejdede nødder og jordnødder. Produkterne kan dog være - mættede fedtsyrer højst 10 g/100 g varmebehandlet. 15

16 Fødevarer i denne gruppe må ikke være forarbejdede, de kan dog være varmebehandlede fx ristet (uden tilsætning af fedt). Der kan ikke tilsættes salt, sukker eller fedt i denne gruppe. - Nødder og jordnødder hele eller hakkede. - Tørristede nødder/tørristede jordnødder. - Usødede/usaltede nødder og jordnødder. - Macademianødder og paranødder. - Saltede/sødede nødder. - Wasabinødder, chilinødder m.m. - Kokosnødder. - Muskatnød. Fødevaregruppe 4-6: Mel, gryn og ris. 4. Mel, flager, gryn og knækkede kerner af cerealier, som indeholder mindst 100 % fuldkorn regnet på produktets tørstof, samt klid og kim af cerealier. - kostfiber mindst 6 g/100 g Denne gruppe omfatter mel, hele og knuste korn af 100 % fuldkorn fra hvede, spelt, rug, havre, majs, ris, hirse, durra og andre Sorghumarter. Klid og kim omfattes også. - Fuldkorns hvedemel og andre fuldkorns meltyper. - Knuste eller hele korn. - Havregryn. - Majsmel. - Hvedeklid, havreklid m.m. - Hvedekim, havrekim m.m. - Couscous og bulgur af fuldkorn. - Bygris (forkogte byg-gryn) - Frø og kerner. - Popcorn. - Quinoa, amaranth og boghvede. 5. Ris, som indeholder 100 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. - kostfiber mindst 3 g/100 g Denne gruppe omfatter ris som indeholder 100 % fuldkorn baseret på produktets tørstofindhold i henhold til definitionen af fuldkorn. Se definitionen af fuldkorn i afsnit 2.2. og bilag 1. 16

17 - Fuldkornsris - ukogt, kogt, eller parboiled. - Rød ris - ukogt, kogt, eller parboiled. - Upoleret naturris. - Hvid ris. - Quinoa. - Amaranth. - Frø og kerner. 6. Morgenmadscerealier og müsli, som indeholder mindst 55 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. Glutenfri morgenmadscerealier og müsli, dog mindst 20 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. - fedt højst 8 g/100 g - sukkerarter højst 13 g/100 g - tilsatte sukkerarter højst 9 g/100 g - kostfiber mindst 6 g/100 g - salt højst 1,0 g/100 g Denne gruppe omfatter morgenmadsceralier og müsli, som indeholder minimum 55 % fuldkorn. Se definitionen af fuldkorn i afsnit 2.2. og bilag 1. Gruppen omfatter også glutenfrie morgenmadscerealier og müsli, som indeholder minimum 20 % fuldkorn. - Morgenmadscerealier fx cornflakes. - Morgenmadscerealier med frugt og bær. - Müsli. - Energybarer. - Müslibarer. - Grød. Fødevaregruppe 7-10: Grød, brød og pasta m.m. 7. Grød og grødpulver (tilberedt ifølge producentens anvisninger), som indeholder mindst 55 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. - fedt højst 4 g/100 g - sukkerarter højst 5 g/100 g - kostfiber mindst 1 g/100 g - salt højst 0,3 g/100 g Kriterierne gælder for det spiseklare produkt. Denne gruppe omfatter grød og grødpulver, som indeholder minimum 55 % fuldkorn. Se definitionen af fuldkorn i afsnit 2.2. og bilag 1. Kriterierne gælder for det spiseklare produkt. For grødmix skal kriterierne således overholdes i den færdigtilberedte grød. Mærkningen bør derfor omfatte en tilstrækkelig detaljeret vejledning af tilberedningen af produktet. 17

18 For grødmix bør næringsdeklaration for det færdige produkt gives som supplement til næringsdeklarationen for produktet som det sælges. - Grød af fuldkorn. - Havregrød. - Grød af fuldkorn og boghvede, quinoa osv. - Byggrynsgrød. - Hirsegrød. - Ruggrød. - Fuldkornsvælling. - Babygrød. - Risengrød. 8 a). Brød og brødmix, hvor kun væske og eventuelt gær skal tilsættes, og som indeholder mindst 30 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. Produkter som defineret i gruppe 8 b) omfattes ikke. Glutenfri brød og brødmix dog mindst 10 % fuldkorn beregnet på produktets tørstofindhold. - fedt højst 7 g/100 g - sukkerarter højst 5 g/100 g - kostfiber mindst 5 g/100 g - salt højst 1,0 g/100 g Kriterierne gælder for det spiseklare produkt. Gruppen omfatter brød og brødmix, som indeholder minimum 30 % fuldkorn. Se definitionen af fuldkorn i afsnit 2.2. og bilag 1. Kriterierne gælder for det spiseklare produkt. For brødmix skal kriterierne således overholdes i det færdigbagte brød. Mærkningen bør derfor omfatte en tilstrækkelig detaljeret vejledning af tilberedningen af produktet. For brødmix bør næringsdeklaration for det færdige produkt gives som supplement til næringsdeklarationen for produktet som det sælges. - Brød. - Rundstykker. - Bake-off brød. - Pizzabunde. - Tortilla 18

19 - Tærtebunde. - Pitabrød. - Knækbrød. - Rugbrød og andre rugbaserede brød. - Rugbrødsmix. 8 b) Rugbrød og andre rugbaserede produkter samt brødmix, hvor kun væske og eventuelt gær skal tilsættes, og som indeholder mindst 35 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. I produkterne skal mindst 30 % af cerealierne være rug. - fedt højst 7 g/100 g - sukkerarter højst 5 g/100 g - kostfiber mindst 6 g/100 g - salt højst 1,2 g/100 g Kriterierne gælder for det spiseklare produkt. Gruppen omfatter brød og brødmix med mindst 30 % rug, som indeholder minimum 35 % fuldkorn. Se definitionen af fuldkorn i afsnit 2.2. og bilag 1, samt eksempel på udregning af rugandel i bilag 1. I denne fødevaregruppe er der et særligt højt indhold af rug i forhold til fødevaregruppe 8 a) og der er et andet krav til indhold af salt end i fødevaregruppe 8 a). Kriterierne gælder for det spiseklare produkt. For brødmix skal kriterierne således overholdes i det færdigbagte brød. Mærkningen bør derfor omfatte en tilstrækkelig detaljeret vejledning af tilberedningen af produktet. For brødmix bør næringsdeklaration for det færdige produkt gives som supplement til næringsdeklarationen for produktet som det sælges. - Rugbrød. - Øvrigt brød, hvor 30 % af cerealierne er rug. - Brød uden rug. - Knækbrød. 9. Knækbrød og skorper, som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. Glutenfri knækbrød og skorper, dog mindst 15 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. - fedt højst 7 g/100 g - sukkerarter højst 5 g/100 g - kostfiber mindst 6 g/100 g - salt højst 1,3 g/100 g Gruppen omfatter knækbrød og skorper, som indeholder minimum 50 % fuldkorn. Se definitionen af fuldkorn i afsnit 2.2. og bilag 1. 19

20 - Knækbrød. - Skorper. - Fladbrød. - Småkager. - Pebernødder. - Riskiks. 10. Pasta (ikke fyldt), som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. For glutenfri pasta (ikke fyldt) er der ikke krav til fuldkornsindhold. - kostfiber mindst 6 g/100 g - salt højst 0,1 g/100 g Kriterierne gælder i forhold til produktets tørstofindhold. Gruppen omfatter pastaprodukter, som indeholder minimum 50 % fuldkorn. Se definitionen af fuldkorn i afsnit 2.2. og bilag 1. Gruppen omfatter også glutenfri pasta. Kriterierne gælder for produktets tørstofindhold. - Fersk eller tørret pasta - Glutenfri pasta - Fuldkornsnudler - Fyldt pasta fx ravioli, tortellini og lignende. Fødevaregruppe 11-15: Mælk, syrnede mælkeprodukter og vegetabilske alternativer. 11 a). Mælk og syrnede mælkeprodukter, som er beregnet til at drikke, uden tilsat smag. - fedt højst 0,7 g/100 g Tilsvarende laktosefri produkter samt laktosefri mælkedrik er også omfattet. Denne gruppe, og gruppe 11 b) omfatter kun drikkebare produkter. De adskiller sig derfor fra de øvrige mælkegrupper, idet gruppe 12 og 13 omfatter produkter av fastere konsistens, som ikke er beregnet til at drikke, og gruppe 14 og 15 omfatter produkter, som har samme brugsområde som fløde. Produktene i gruppe 11 kan ikke tilsættes smag. 20

21 - Minimælk. - Skummetmælk. - Syrnet mælk fx kærnemælk. - Drikkeyoghurt (naturel). - Drikkeskyr (naturel). - Lactosefri mælk m.m. - Mælk med et reduceret indhold af laktose. - Mælkeprodukter med tilsat smag fx. jordbærmælk, cacaomælk m.m. - Syrnede mælkeprodukter med tilsat smag. - Yoghurt (som ikke er drikkeyoghurt) 11 b). Vegetabilske produkter med samme anvendelsesområde som produkter i fødevaregruppe 11 a), uden tilsat smag. - fedt højst 1,5 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 33 % af produktets samlede fedtindhold - sukkerarter højst 5 g/100 g - salt højst 0,1 g/100 g Gruppe 11 b) omfatter vegetabilske alternativer til produkterne i gruppe 11 a). Grupperne 11 a) og 11 b) omfatter kun drikkebare produkter. De adskiller sig derfor fra de øvrige mælkegrupper, idet gruppe 12 og 13 omfatter produkter av fastere konsistens, som ikke er beregnet til at drikke, og gruppe 14 og 15 omfatter produkter, som har samme bruksområde som fløde. Gruppe 11 b) har i modsætning til gruppe 11 a) et vilkår for indhold af sukkerarter. Dette er for at matche den naturlige søde smag, som følger mælkens indhold af mælkesukker. Produktene i gruppe 11b) kan dog ikke tilsættes anden smag. - Ris-, havre-, soya-, mandel-drik uden tilsat smag - Fermenterede flydende ris-, havre-, soya- eller mandel-drikke uden tilsat smag - Ris-, havre-, soya-, mandel-drikk med tilsat smag. - Fermenterede flydende ris-, havre-, soya- eller mandel-drik med tilsat smag. - Fruktdrik, juice, nektar, saft, sodavand. - Vand, kildevand m.m. - Øl. 12 a). Syrnede mælkeprodukter, som ikke er beregnet til at drikke, uden tilsat smag. - fedt højst 1,5 g/100 g Tilsvarende laktosefri produkter er også omfattet. 21

22 Denne gruppe og gruppe 13 a) omfatter syrnede mælkeprodukter, der ikke er beregnet til at drikke i modsætning til produkter omfattet af gruppe 11 a). Produkter i denne gruppe kan ikke tilsættes smag. - Yoghurt naturel. - Ymer. - Skyr naturel. - Lactosefri yoghurt naturel m.m. - Creme fraiche. - Produkter tilsat smag. - Drikkeyoghurt. 12 b). Vegetabilske produkter med samme anvendelsesområde som produkter i fødevaregruppe 12 a), uden tilsat smag. - fedt højst 1,5 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 33 % af produktets samlede fedtindhold - sukkerarter højst 5 g/100 g - salt højst 0,1 g/100 g Denne gruppe vegetabilske alternativer til produkter omfattet af gruppe 12 a). Gruppen omfatter i modsætning til gruppe 11 a) ikke produkter beregenet til at drikke. Gruppe 12 b) har i modsætning til gruppe 12 a) et vilkår for indhold af sukkerarter. Dette er for at matche den naturlige søde smag, som følger mælkens indhold af mælkesukker. - Produkter baseret på soya, havre, ris osv. med samme brugsområde som mælkebaseret yoghurt. - Vegetabilsk drikkeyoghurt. - Yoghurtlignende produkter baseret på soya, havre, ris osv med tilsat smag. 13 a). Syrnede mælkeprodukter, som ikke er beregnet til at drikke, med tilsat smag. - fedt højst 1,5 g/100 g - tilsatte sukkerarter højst 4 g/100 g Tilsvarende laktosefri produkter er også omfattet. Denne gruppe omfatter syrnede mælkeprodukter, der ikke er beregnet til at drikke. I modsætning til produkter omfattet af gruppe 12 a) er produkter omfattet af denne gruppe tilsat smag. - Frugtyoghurt og yoghurt med bær. - Yoghurt med tilsat smag. 22

23 - Skyr med tilsat smag (produceret ved hjælp af mælkesyrebakterier). - Laktosefri yoghurt med tilsat smag m.m. - Creme fraiche. - Frugtyoghurt m. sødestof. - Drikkeyoghurt. - Drikkeskyr. 13 b). Vegetabilske produkter med samme anvendelsesområde som produkter i fødevaregruppe 13 a), med tilsat smag. - fedt højst 1,5 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 33 % af produktets samlede fedtindhold - sukkerarter højst 8 g/100 g - salt højst 0,1 g/100 g Denne gruppe omfatter vegetabilske alternativer til produkter omfattet af gruppe 13 a). I modsætning til produkter omfattet af gruppe 12 b) er produkter omfattet af denne gruppe tilsat smag, sukkerkriteriet er derfor også lempeligere for denne gruppe. Produkterne omfattet af denne gruppe er ikke beregnet til at drikke. - Produkter baseret på soya, havre, ris osv. med samme brugsområde som mælkebaseret yoghurt. - Vegetabilsk drikkeyoghurt. - Varianter af yoghurtlignende produkter baseret på soya, havre, ris osv. uden tilsat smag. 14 a). Produkter bestående af en blanding af mælk og fløde med samme anvendelsesområde som fløde og tilsvarende syrnede produkter uden tilsat smag. - fedt højst 5 g/100 g Denne gruppe og gruppe 14 b) omfatter produkter beregnet til brug i madlavning. Produkterne i denne gruppe kan ikke tilsættes smag. - Lettere produkter end creme fraiche. - Lettere produkter end fløde. - Madyoghurt. - Laktoserfri varianter af disse. - Kondenseret mælk. - Hytteost. - Friskost. - Smagstilsatte varianter af produkterne. 23

24 14 b). Helt eller delvist vegetabilske produkter med samme anvendelsesområde som produkter i fødevaregruppe 14 a) uden tilsat smag. - fedt højst 5 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 33 % af produktets samlede fedtindhold - sukkerarter højst 5 g/100 g - salt højst 0,3 g/100 g Denne gruppe og gruppe 14 a) omfatter produkter beregnet til brug i madlavning. Produkterne i denne gruppe kan ikke tilsættes smag. - Helt eller delvist vegetabilske varianter af produkterne som tilhører gruppe 14 a) - Smagstilsatte varianter af produkterne - Soya, havre, ris-produkter som er beregnet som erstatning for yoghurt. 15 a). Produkter bestående af en blanding af mælk og fløde med samme anvendelsesområde som fløde og tilsvarende syrnede produkter med tilsat smag. - fedt højst 5 g/100 g - sukkerarter højst 5 g/100 g - salt højst 0,8 g/100 g Tilsvarende laktosefri produkter er også omfattet. Denne gruppe og gruppe 15 b) omfatter smagstilsatte produkter beregnet til brug i madlavning. - Lettere produkter end creme fraiche med tilsat smag. - Lettere produkter end fløde med tilsat smag. - Madyoghurt med tilsat smag. - Laktoserfri varianter af disse. - Friskost med tilsat smag. - Hytteost med tilsat smag. 15 b). Helt eller delvist vegetabilske produkter med samme anvendelsesområde som produkter i fødevaregruppe 15 a) med tilsat smag. - fedt højst 5 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 33 % af produktets samlede fedtindhold - sukkerarter højst 5 g/100 g - salt højst 0,8 g/100 g Denne gruppe og gruppe 15 a) omfatter smagstilsatte produkter beregnet til brug i madlavning. - Helt eller delvist vegetabilske varianter af produkterne omfattet af gruppe 15 a). 24

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Vejledning om Ernæringsmærket

Vejledning om Ernæringsmærket Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Krav og anbefalinger til producenter

Krav og anbefalinger til producenter Krav og anbefalinger til producenter 1 Forord Hos Fru Hansens Kælder er vi altid på udkig efter nye og spændende produkter, så vi hele tiden kan forny os og servere lækker, sund og indbydende mad. Som

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede

Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede fødevarer I regi af Måltidspartnerskabet De Samvirkende Købmænd og HORESTA 24. maj 2013 Forord Denne rapport er et af Måltidspartnerskabets 1 projekter

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen > Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

DI Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket.

DI Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket. 28. marts 2014 meps Deres sagsnr: J.nr.: 2013-27-2301-001399 Fødevarestyrelsen Fuldmægtig, Cand. Jur. Marianne Øhlenschäger Sendt pr. e-mail til: maola@fvst.dk Og hoering@fvst.dk Høringssvar: Udkast til

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

AMU- Kursus Københavns Madhus Det Grove Brød

AMU- Kursus Københavns Madhus Det Grove Brød Kompendie Det Grove Brød Side 1 At bage brød er på en gang en meget enkel arbejdsproces med få råvarer i spil, og på samme tid omgivet af så mange og komplekse forhold, at det næsten kan tage pusten fra

Læs mere

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014

NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 NYHEDER OG TILBUD JANUAR/FEBRUAR 2014 TILBUDENE ER GÆLDENDE I PERIODEN 20/1 28/2-2014 Lækre ovnbagte Bornholmske SPELT SNACKS Disse lækre snacks er velegnede både som snacks og som crackers. De er bagt

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere