U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)"

Transkript

1 U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 8. marts 2013, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse vedrører den frivillige anvendelse af Nøglehulsmærket. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: Kapitel 2 Definitioner 1) Fedt, færdigpakkede fødevarer, kostfiber, mættede fedtsyrer, næringsdeklaration, salt, sukkerarter og transfedtsyrer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/ ) Forarbejdning, forarbejdede produkter og uforarbejdede produkter som defineret i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. 3) Fiskevarer, forarbejdede fiskevarer levende toskallede bløddyr, kød, kødprodukter og tilberedt kød som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. 4) Madlavningsfedt og madlavningsfedtblandinger som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/ ) Glutenfri som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 af 20. januar 2009 vedrørende sammensætning og mærkning af fødevarer, der er egnede til personer med glutenintolerans. 6) Godkendte nye fødevarer eller nye fødevareingredienser (novel food) med sødende egenskaber som defineret i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. 1) Bekendtgørelsen indeholder nationale bestemmelser, der ved bekendtgørelse nr. 87 af 30. januar 2012 om anvendelse af Nøglehulsmærket som udkast har været notificeret efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

2 7) Plantesteroler, plantesterolestere, plantestanoler eller plantestanolestere som omtalt i Kommissionens beslutning 2000/500/EF af 24. juli 2000 om tilladelse til markedsføring af smørbare gule fedtstoffer tilsat phytosterolester som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 258/ I denne bekendtgørelse forstås desuden ved: 1) Fuldkorn: Hele kernen af korn eller cerealier (kim, endosperm og klid). Kernen kan være knækket, formalet eller lignende, men bestanddelene skal indgå i samme forhold som den intakte kerne for de respektive cerealier. Fuldkornsdefinitionen dækker cerealierne hvede, spelt, rug, havre, byg, majs, ris, hirse, durra og andre Sorghum-arter. 2) Renfremstillede sukkerarter: Sukrose, fruktose, glukose, stivelseshydrolysat (glukose- og højfruktosesirup) og andre isolerede sukkerarter, som er brugt i ren form eller tilsat som ingrediens i fødevarer eller ved madlavning (Jf. NNR 2012). 3) Tilsat smag: Tilsætning af krydderier, aromaer eller andre ingredienser med aromagivende egenskaber. 4. I denne bekendtgørelse anvendes desuden ved brug af Nøglehullet på Spisesteder følgende definitioner: 1) Konceptstyret spisested: Et konceptstyret spisested indgår som et af flere decentrale spisesteder, som er centralt forbundet. Det er alene den centrale enhed, der varetager ansvaret for produktudvikling, menuplanlægning, menufastsættelse samt dokumentation for den ernæringsmæssige sammensætning af den enkelte ret, således at det konceptstyrede spisested ikke ændrer eller afviger fra menuplaner, opskrifter og mængdeangivelser, der er fastlagt centralt. 2) Serveringssted: Et spisested, hvor retter eller dele heraf ikke produceres eller på anden måde tilføres ingredienser, men alene gøres klar til servering, herunder anrettes og eventuelt opvarmes før servering. 3) Spisesteder: Restauranter, caféer, kantiner, boder, take-away, delikatesseafdelinger, cateringvirksomheder, institutionskøkkener, marketenderier samt lignende fødevarevirksomhed, der udøver spisestedsdrift, samt serveringssteder. 4) Spisestedsdrift: Spisesteders tilberedning, servering eller levering af ikke-færdigpakkede fødevarer. Kapitel 3 Nøglehulsmærket 5. Den grafiske udformning af Nøglehulsmærket, der skal anvendes, fremgår af bilag 1. Nøglehulsmærket skal ledsages af mærket. Stk. 2. Symbolet skal benyttes i grønt eller sort tryk. Stk. 3. Den grafiske udformning af logoet for Nøglehullet på spisesteder, der skal anvendes, fremgår af bilag 1.

3 Kapitel 4 Generelle betingelser for anvendelse af Nøglehulsmærket 6. Nøglehulsmærket må ikke anvendes i markedsføring af fødevarer, der tilsættes følgende ingredienser: 1) Sødestoffer (fødevaretilsætningsstoffer) og godkendte nye fødevarer eller nye fødevareingredienser (novel food) med sødende egenskaber. 2) Plantesteroler, plantesterolestere, plantestanoler eller plantestanolestere. 7. Nøglehulsmærket må ikke benyttes på eller i markedsføringen af forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad, som er omfattet af Kommissionens direktiv 2006/125/EF af 5. december 2006 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn. 8. Der må kun tilsættes næringsstoffer til produkter i fødevaregrupper i bilag 2, hvis der er fastsat kriterier for de pågældende ingredienser eller næringsstoffer. Stk. 2. Olie eller andre fedtstoffer, som anvendes i produkter i de fødevaregrupper, der fremgår af bilag 2, må højst indeholde 2 g industrielt fremstillede transfedtsyrer per 100 g olie eller fedt. Kapitel 5 Anvendelse på færdigpakkede fødevarer 9. Nøglehulsmærket må kun benyttes i markedsføringen af færdigpakkede fødevarer, der er omfattet af fødevaregrupperne i bilag 2, hvis fødevaren opfylder alle kriterier for næringsstoffer, der er fastsat for den pågældende fødevaregruppe. Kapitel 6 Anvendelse på ikke-færdigpakkede fødevarer 10. Nøglehulsmærket må benyttes i markedsføringen af følgende ikke-færdigpakkede fødevarer, hvis fødevaren opfylder alle kriterier for næringsstoffer i fødevaregruppen i bilag 2: 1) Grønsager m.m., som er uforarbejdede (fødevaregruppe 1) 2) Frugt og bær (fødevaregruppe 2) 3) Brød (fødevaregruppe 8 a) og 8 b)) 4) Knækbrød (fødevaregruppe 9) 5) Ost, bortset fra frisk ost (fødevaregruppe 15) 6) Vegetabilske alternativer til ost (fødevaregruppe 16) 7) Fisk (fødevaregruppe 20) 8) Kød (fødevaregruppe 22). 11. Ved markedsføring af følgende produkter i henhold til 10 skal der gives oplysninger om næringsdeklaration på en egnet måde, på et iøjnefaldende sted, således at den er let synlig og letlæselig før købet afsluttes: 1) Brød (fødevaregruppe 8 a) og 8 b)) 2) Knækbrød (fødevaregruppe 9) 3) Ost, bortset fra frisk ost (fødevaregruppe 15)

4 4) Vegetabilske alternativer til ost (fødevaregruppe 16) 5) Kød (fødevaregruppe 22). Stk. 2. Hvis fødevarerne i stk. 1 pakkes ind og lægges ud til selvbetjening uden ekspedition, skal næringsdeklarationen fremgå af produkternes emballage. Kapitel 7 Anvendelse på spisesteder 12. Nøglehulsmærket må benyttes i markedsføringen af ikke-færdigpakkede fødevarer på spisesteder i overensstemmelse med 13-21, som kun gælder for spisesteder. 13. Et spisested skal dagligt tilbyde mindst én ret, der er omfattet af beskrivelsen af en af fødevaregrupperne i bilag 2 og opfylder kriterierne for denne. Til disse retter skal spisestedet ligeledes tilbyde drikkevarer, der opfylder kriterierne for fødevaregruppe 11 eller 12 i bilag 2, eller vand. Stk. 2. Tilbyder et spisested brød som tilbehør til en nøglehulsmærket ret, der er omfattet af beskrivelsen af fødevaregruppe 8 a) eller 8 b) i bilag 2, skal dette brød opfylde kriterierne for denne fødevaregruppe. 14. Tilbyder et spisested brød, der er omfattet af beskrivelsen af fødevaregruppe 8 a) eller 8 b) i bilag 2, skal mindst ét af tilbuddene opfylde alle kriterier for denne fødevaregruppe. Tilbyder spisestedet fedtstof, der er omfattet af beskrivelsen af fødevaregruppe 18, til brødet, skal mindst ét af tilbuddene opfylde alle kriterier for denne fødevaregruppe. Stk. 2. Spisestedet skal herudover tilbyde mindst én ret, der opfylder kriterierne for en af fødevaregrupperne 25-30, eller brød og pålæg via selvbetjening eller buffet i overensstemmelse med 15, stk Tilbyder et spisested brød og pålæg, der er omfattet af beskrivelsen af fødevaregruppe 8 a) eller 8 b) i bilag 2, via selvbetjening eller buffet, skal alle kriterier for denne fødevaregruppe samt kravene i bilag 3 være opfyldt. Stk. 2. Tilbyder spisestedet herudover en eller flere retter, der er omfattet af beskrivelsen af en af fødevaregrupperne i bilag 2, skal mindst én af disse retter opfylde alle kriterier for den pågældende fødevaregruppe. 16. Tilbyder et spisested salater, skal alle kriterier for fødevaregruppe 1 i bilag 2 samt kravene i bilag 4 være opfyldt. Stk. 2. Spisestedet skal herudover tilbyde mindst én ret, der er omfattet af beskrivelsen af en af fødevaregrupperne i bilag 2 og opfylder kriterierne for den pågældende fødevaregruppe, eller brød og pålæg via selvbetjening eller buffet i overensstemmelse med 15, stk Tilbyder et spisested morgenmad med Nøglehulsmærket, skal kravene i bilag 5 være opfyldt. Stk finder ikke anvendelse i forbindelse med servering af morgenmad. 18. Spisesteder, der benytter Nøglehulsmærket, skal opfylde kravene i bilag 6 til markedsføring m.v. Stk. 2. Konceptstyrede spisesteder, der benytter Nøglehulsmærket, skal endvidere opfylde kravene i bilag 8, pkt. 1, litra a), til markedsføring. 19. Spisesteder, der benytter Nøglehulsmærket, skal opfylde kravene i bilag 7 til kompetencer og dokumentation for kompetencerne, jf. dog stk. 2 og 3.

5 Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for serveringssteder. På serveringssteder skal minimum 1 person dog have bestået den webbaserede test på hjemmesiden for Nøglehullet på spisesteder, der er nævnt i bilag 7, pkt. 1, litra b. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for konceptstyrede spisesteder, der benytter Nøglehulsmærket. Konceptstyrede spisesteder skal opfylde kravene til kompetencer i bilag Spisesteder, der ønsker at anvende Nøglehulsmærket, skal ansøge Fødevarestyrelsen om certificering, inden markedsføring med Nøglehulsmærket påbegyndes. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at kompetencekravene i 19, stk. 1, er opfyldt. Senest 4 uger efter ansøgningens modtagelse certificerer Fødevarestyrelsen foreløbigt spisestedet til brug af Nøglehulsmærket, jf. dog stk Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for spisesteder og lignende, der ønsker at afholde et interessearrangement. Den, der er ansvarlig for arrangementet, skal opfylde kravene i bilag 7, pkt. 2, til kompetencer vedrørende Nøglehulsmærket og kravene i bilag 7, pkt. 3, til dokumentation for kompetencerne. Den, der er ansvarlig for arrangementet, skal være til stede ved størstedelen af arrangementet. Spisestedet skal indhente tilladelse fra Sekretariatet for Nøglehullet på spisesteder til arrangementet, før det afholdes. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for serveringssteder. Stk. 4. Konceptstyrede spisesteder, der ønsker at anvende Nøglehulsmærket, kan dog samlet ansøge Fødevarestyrelsen om certificering via den centrale enhed. Ansøgningen vedlægges dokumentation for, at 19, stk. 3, er opfyldt, hvorefter Fødevarestyrelsen senest 4 uger efter ansøgningens modtagelse foreløbigt certificerer spisestedet som bruger af Nøglehulsmærket. Stk. 5. Senest 3 måneder efter den i stk. 1 eller 4 nævnte foreløbige certificering vil Fødevarestyrelsen meddele endelig certificering til spisestedet, hvis det konstateres ved kontrolbesøg, at samtlige betingelser for anvendelse af Nøglehullet på spisesteder er opfyldt. Stk. 6. Fødevarestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde en certificering efter stk. 1, 4 eller 5, eller stille vilkår for fortsat certificering, herunder pålægge virksomheden et opfølgende besøg, hvis bestemmelserne i denne bekendtgørelse ikke vurderes overholdt. Et opfølgende besøg faktureres særskilt. Beløbets størrelse fremgår af bilag Certificerede spisesteder modtager årligt et kontrolbesøg til konstatering af, hvorvidt spisestedet opfylder samtlige betingelser for anvendelse af Nøglehulsmærket. Certificerede spisesteder betaler årligt et beløb til Fødevarestyrelsen til dækning af samtlige omkostninger forbundet med drift og kontrol af Nøglehulsmærkets anvendelse på spisesteder. Betalingen finder sted første gang 14 dage efter certificering efter 20, stk. 5, og herefter en gang om året. Beløbets størrelse fremgår af bilag 9. Stk. 2. Anvendelsen af Nøglehullet på spisesteder og den i stk. 1 nævnte kontrol er ikke omfattet af bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater. Kapitel 8 Anvendelse på opskrifter 22. Nøglehulsmærket kan anvendes i markedsføringen af opskrifter, hvis opskriften opfylder kriterierne for de relevante af fødevaregrupperne 7, 8 a), 8 b), 9, 21, 23 eller i bilag 2. Stk. 2. Ejeren af en nøglehulsmærket opskrift skal kunne dokumentere, at kriterierne nævnt i stk. 1 er overholdt. Stk. 3. Anvendelsen af Nøglehulsmærket på en opskrift skal opfylde de i bilag 10 anførte krav.

6 Stk. 4. Ejeren af en nøglehulsmærket opskrift kan vælge at lade Fødevarestyrelsen næringsberegne og/eller verificere opskriften mod betaling. Dette beløb fremgår af bilag 10. Det er ligeledes muligt mod betaling at få adgang til Nøglehulsmærkets næringsberegner, jf. bilag 10. Kapitel 9 Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser 23. Med bøde straffes den, der overtræder 5, stk. 2, 3 eller 4, 6-11, 13-19, 20, stk. 1, 1. led, eller stk. 2, eller 22, stk. 2 eller 3, i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. december Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 914 af 4. juli 2013, dog kan kriterierne i bilag 2 i denne bekendtgørelse anvendes indtil den 1. januar Stk. 3. Produkter, der senest den 1. januar 2016 er produceret og mærket i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 914 af 4. juli 2013, kan sælges, indtil lagrene er opbrugte.

7 Bilag 1 Nøglehulsmærkets grafiske udformning: Nøglehulsmærkets grafiske udformning Nøglehullet på spisesteders logo:

8 Bilag 2 Fødevarer, der kan markedsføres med Nøglehulsmærket Kriterier for de individuelle fødevaregrupper Fødevaregrupper (med vilkår) Grønsager, frugt, bær og nødder 1. Grønsager, bælgfrugter (undtagen jordnødder), kartofler og andre rodfrugter. Produkterne kan være forarbejdede. Kriterier - tilsat fedt i grønsagerne højst 3 g/100 g - tilsat fedt kan højst indeholde 20 % mættede fedtsyrer - renfremstillede sukkerarter højst 1 g/100 g - salt højst 0,5 g/100 g Friske krydderurter. 2. Frugt og bær, som ikke er forarbejdede. Produkterne kan dog være varmebehandlet. 3. Nødder og jordnødder. - mættede fedtsyrer højst 10 g/100 g Mel, gryn og ris 4. Mel, flager, gryn og knækkede kerner af cerealier, som indeholder mindst 100 % fuldkorn regnet på produktets tørstof, samt klid og kim af cerealier. 5. Ris, som indeholder 100 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. 6. Morgenmadscerealier og müsli, som indeholder mindst 55 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. Glutenfri morgenmadscerealier og müsli, dog mindst 20 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. - kostfiber mindst 6 g/100 g - kostfiber mindst 4 g/100 g - fedt højst 8 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 20 % af produktets samlede fedtindhold - sukkerarter højst 13 g/100 g - renfremstillede sukkerarter højst 7 g/100 g - kostfiber mindst 6 g/100 g - salt højst 1 g/100 g Grød, brød og pasta 7. Grød og grødpulver (tilberedt ifølge producentens anvisninger), som indeholder mindst 55 % fuldkorn regnet på produktets tørstof. 8 a). Brød og brødmix, hvor kun væske og eventuelt gær skal tilsættes, og som indeholder mindst 30 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. Produkter som defineret i gruppe 8 b) omfattes ikke. Glutenfri brød og brødmix dog mindst 10 % fuldkorn beregnet på produktets tørstofindhold. - fedt højst 4 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 20 % af produktets samlede fedtindhold - kostfiber mindst 1 g/100 g - salt højst 0,3 g/100 g Kriterierne gælder for det spiseklare produkt. - fedt højst 7 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 20 % af produktets samlede fedtindhold - kostfiber mindst 5 g/100 g - salt højst 1 g/100 g Kriterierne gælder for det spiseklare produkt.

9 8 b) Rugbrød og andre rugbaserede produkter samt brødmix, hvor kun væske og eventuelt gær skal tilsættes, og som indeholder mindst 30 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. I produkterne skal mindst 30 % af cerealierne være rug. 9. Knækbrød og skorper, som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. Glutenfri knækbrød og skorper, dog mindst 15 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. 10. Pasta (ikke fyldt), som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. For glutenfri pasta (ikke fyldt) er der ikke krav til fuldkornsindhold. Mælk, syrnede mælkeprodukter og vegetabilske alternativer 11. Mælk og syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag. Tilsvarende laktosefri produkter er også omfattet. 12. Vegetabilske produkter med samme anvendelsesområde som produkter i fødevaregruppe Produkter bestående af en blanding af mælk og fløde med samme anvendelsesområde som fløde og tilsvarende syrnede produkter. Produkterne kan være tilsat smag. 14. Helt eller delvist vegetabilske produkter med samme anvendelsesområde som produkterne i fødevaregruppe 13. Produkterne kan være tilsat smag. Ost og vegetabilske alternativer 15. Ost, bortset fra frisk ost (fødevaregruppe 17). Produkterne kan være tilsat smag. 16. Helt eller delvist vegetabilske produkter med samme anvendelsesområde som produkter- - fedt højst 7 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 20 % af produktets samlede fedtindhold - kostfiber mindst 6 g/100 g - salt højst 1,1 g/100 g Kriterierne gælder for det spiseklare produkt. - fedt højst 7 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 20 % af produktets samlede fedtindhold - kostfiber mindst 6 g/100 g - salt højst 1,3 g/100 g - kostfiber mindst 6 g/100 g - salt højst 0,1 g/100 g Kriterierne gælder i forhold til produktets tørstofindhold. - fedt højst 0,7 g/100 g - fedt højst 1,5 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 25 % af produktets samlede fedtindhold - salt højst 0,1 g/100 g - fedt højst 5 g/100 g - salt højst 0,3 g/100 g - fedt højst 5 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 25 % af produktets samlede fedtindhold - salt højst 0,3 g/100 g - fedt højst 17 g/100 g - salt højst 1,6 g/100 g - fedt højst 17 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 20 % af produktets

10 ne i fødevaregruppe 15. Produkterne kan være tilsat smag. 17. Frisk ost og lignende produkter. Produkterne kan være tilsat smag. Madfedt og olier 18. Madlavningsfedt og madlavningsfedtblandinger. Produkterne kan være tilsat smag. 19. Madolier og flydende margariner. samlede fedtindhold - salt højst 1,5 g/100 g - fedt højst 5 g/100 g - salt højst 0,8 g/100 g - fedt højst 80 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 25 % af produktets samlede fedtindhold - salt højst 1 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 20 % af produktets samlede fedtindhold - salt højst 1 g/100 g Produkterne kan være tilsat smag. Fiskevarer og produkter af fiskevarer 20. Fisk, fiskevarer og levende toskallede bløddyr, som er uforarbejdede. 21. Produkter, som er fremstillet af mindst 50 % tilberedte fiskevarer og/eller levende toskallede bløddyr. Produkterne må indeholde sovs eller lage. Procentandelen og kriterierne gælder for den del af produktet, der er beregnet til at spise. Produkterne må være paneret, men tilberedningen som angivet på produktet må ikke tilføre produktet fedt. 21 a). Produkter af fiskevarer, der ikke er omfattet af gruppe 21 b) - e). - andet fedt end fiskefedt højst 10 g/100 g - salt højst 1,5 g/100 g Farsprodukter, paneret fisk m.m. er omfattet. 21 b) Pålægsprodukter, skivet - andet fedt end fiskefedt højst 10 g/100 g - salt højst 2,5 g/ 100 g 21 c). Røget eller gravad fisk - andet fedt end fiskefedt højst 10 g/100 g - salt højst 3 g/100 g 21 d). Halvkonserves af fisk samt kaviar - andet fedt end fiskefedt højst 10 g/100 g - salt højst 3 g/100 g 21 e). Helkonserves af fisk - andet fedt end fiskefedt højst 10 g/100 g - salt højst 1 g/100 g Kød og kødprodukter 22. Kød, som er uforarbejdet. - fedt højst 10 g/100 g 23. Kødprodukter, som er fremstillet af mindst 40 % kød. Leverpostej, dog mindst 35 % kød. Produkterne må indeholde sovs eller lage. Procentandelen og kriterierne gælder for den del af produktet, der er beregnet til at spise.

11 Produkterne kan være paneret, men tilberedningen som angivet på produktet må ikke tilføre produktet fedt. Tilberedt kød. 23 a). Produkter af hele eller udskårne kødstykker. Produkterne kan være overflademarineret, krydret og eventuelt også tilsat lage. - fedt højst 10 g/100 g - salt højst 1 g/100 g - For stiksaltede produkter. - salt højst 0,5 g/100 g Kødprodukter. 23 b). Produkter af hakket kød, hvor det hakkede kød udgør hoveddelen af den samlede kødmængde. - for paté og leverpostej. - for middags- og pålægspølser. - fedt højst 10 g/100 g - salt højst 1,6 g/100 g - salt højst 1,7 g/100 g - salt højst 2 g/100 g 23 c). Pålægsprodukter, skivet. - fedt højst 10 g/100 g - sukkerarter højst 5g/100 g - salt højst 2,5 g/100 g 23 d). Produkter af hele kødstykker eller udskåret kød, hvor udskåret kød udgør hovedparten af den samlede kødmængde. - fedt højst 10 g/100 g - salt højst 2 g/100 g Vegetabilske produkter (med samme anvendelsesområde som kød- og fiskeprodukter) 24. Produkter, som er beregnet som den væsentligste proteinbestanddel i et måltid eller som pålæg, og som består af mindst 95 % vegetabilske råvarer. Produkterne kan indeholde sovs eller lage. Procentandelen og kriterierne gælder for den del af produktet, som er beregnet til at spise. Produkterne må være paneret, men tilberedningen som angivet på produktet må ikke tilføre produktet fedt. Færdigretter m.m. 25. Retter, som er beregnet til at skulle udgøre et hovedmåltid med protein, kulhydrater samt grønsager, frugt eller bær, og som ikke er omfattet af fødevaregrupperne 26, 27, 28, 29 eller 30. Retten skal indeholde kcal ( kj) per portion, og - fedt højst 10 g/100 g - mættede fedtsyrermættede fedtsyrer højst 25 % af produktets samlede fedtindhold - salt højst 1 g/100 g - højst 33 % af energiværdien må stamme fra fedt. - i retter, som indeholder fisk med mere end 10 % fedt, må energiindholdet fra fedt dog være højst 40 % af rettens samlede energiindhold. - mættede fedtsyrer højst 33 % af det samlede fedtindhold. - renfremstillede sukkerarter højst 2 g/100 g

12 - mindst 28 g/100 g af grønsager (undtagen kartofler), bælgfrugter (undtagen jordnødder), rodfrugter eller frugt og bær. Hvis retten indeholder cerealier, skal cerealiedelen opfylde kravet til fuldkorn, som er angivet i den relevante fødevaregruppe. 26. Pirogger, pizzaer og andre tærter end desserttærter, og som indeholder - mindst 250 kcal (1050 kj) per portion, og - mindst 28 g/100 g af grønsager (undtagen kartofler), bælgfrugter (undtagen jordnødder), rodfrugter eller frugt og bær. Produktets cerealiedel skal indeholde mindst 30 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold. 27. Smørrebrød, sandwich, wraps og lignende produkter, der er baseret på cerealier, som indeholder - mindst 150 kcal (630 kj) per angivet portion, og - mindst 28 g/100 g af grønsager (undtagen kartofler), bælgfrugter (undtagen jordnødder), rodfrugter eller frugt og bær. Produktets cerealiedel skal indeholde mindst 30 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold. 28. Supper med fisk eller kød (færdige produkter og produkter efter tilberedning, der følger producentens anvisning), og som indeholder - mindst 100 kcal (420 kj) per portion, og - mindst 28 g/100 g af grønsager (undtagen kartofler), bælgfrugter (undtagen jordnødder), rodfrugter eller frugt og bær. Hvis retten indeholder cerealier, skal cerealiedelen opfylde kravet til fuldkorn, som er angivet i den relevante fødevaregruppe. 29. Supper uden fisk eller kød (færdige produkter og produkter efter tilberedning, der følger producentens anvisning), og som indeholder - mindst 100 kcal (420 kj) per portion, og - mindst 50 g/100 g af grønsager (undtagen kar- - salt højst 0,8 g/100 g, dog højst 3g i alt pr. portion. - højst 33 % af energiværdien må stamme fra fedt. - i produkter, som indeholder fisk med mere end 10 % fedt, må energiindholdet fra fedt dog være højst 40 % af produktets samlede energiindhold. - mættede fedtsyrer højst 33 % af det samlede fedtindhold. - renfremstillede sukkerarter højst 2 g/100 g - salt højst 1 g/100 g, dog højst 3 g i alt pr. portion. - højst 33 % af energiværdien må stamme fra fedt. - i produkter, som indeholder fisk med mere end 10 % fedt, må energiindholdet fra fedt dog være højst 40 % af produktets samlede energiindhold. - mættede fedtsyrer højst 33 % af det samlede fedtindhold. - renfremstillede sukkerarter højst 2 g/100 g - salt højst 0,8 g/100 g, dog højst 3 g i alt pr. portion. - højst 33 % af energiværdien må stamme fra fedt. - i produkter, som indeholder fisk med mere end 10 % fedt, må energiindholdet fra fedt dog være højst 40 % af produktets samlede energiindhold. - mættede fedtsyrer højst 33 % af det samlede fedtindhold. - renfremstillede sukkerartersukker højst 2 g/100 g - salt højst 0,8 g/100 g, dog højst 2 g i alt pr. portion. - højst 33 % af energiværdien må stamme fra fedt. - mættede fedtsyrer højst 33 % af det samlede fedtindhold. - renfremstillede sukkerarter højst 2 g/100 g - salt højst 0,8 g/100 g, dog højst 2 g i alt pr.

13 tofler), bælgfrugter (undtagen jordnødder), rodfrugter eller frugt og bær. Hvis retten indeholder cerealier, skal cerealiedelen opfylde kravet til fuldkorn, som er angivet i den relevante fødevaregruppe. 30. Retter, som ikke er beregnet til at udgøre et hovedmåltid, og som ikke er omfattet af fødevaregruppe 26, 27, 28 eller 29. Retten skal indeholde: - mindst 150 kcal (630 kj) per portion, og - mindst 50 g/100 g af grønsager (undtagen kartofler), bælgfrugter (undtagen jordnødder), rodfrugter eller frugt og bær. Hvis retten indeholder cerealier, skal cerealiedelen opfylde kravet til fuldkorn, som er angivet i den relevante fødevaregruppe. Dressinger og saucer 31. Dressinger af olie og eddike. Produkterne kan være tilsat smag. 32. Saucer til middagsretter (færdige produkter og produkter tilberedt ifølge producentens anvisning). portion. - højst 33 % af energiværdien må stamme fra fedt. - i retter, som indeholder fisk med mere end 10 % fedt, må energiindholdet fra fedt dog være højst 40 % af energiindholdet i retten. - mættede fedtsyrer højst 33 % af det samlede fedtindhold. - renfremstillede sukkerarter højst 2 g/100 g - salt højst 0,8 g/100 g, dog højst 2 g i alt pr. portion. - mættede fedtsyrer højst 20 % af fedtindholdet - salt højst 0,8 g/100 g - fedt højst 5 g/100 g - mættede fedtsyrer højst 33 % af fedtindholdet - salt højst 0,8 g/100 g Kriterierne gælder for det spiseklare produkt.

14 Bilag 3 Nøglehullet på spisesteder - Brød og pålæg via selvbetjening eller buffet 1) Tilbyder et spisested brød og pålæg, der er omfattet af fødevaregruppe 27 i bilag 2, via selvbetjening eller buffet, skal alle nedennævnte krav være opfyldt, jf. 15, stk. 1: a) Mindst 1 tilbud, der opfylder kriterierne i fødevaregruppe 8 a) eller 8 b) (brød m.v.), og 1 tilbud, der opfylder kriterierne i fødevaregruppe 18 (madlavningsfedt m.v.), hvis produkter fra fødevaregruppe 18 tilbydes. b) Mindst 2 pålægstilbud, der opfylder kriterierne i fødevaregruppe 21 a) - e) (fiskepålæg m.v.), fødevaregruppe 23 b) - d) (kødpålæg m.v.) eller fødevaregruppe 24 (vegetabilsk pålæg). Heraf skal mindst ét tilbud opfylde kriterierne for en af fødevaregrupperne 21 a) e). c) Pålægstilbuddene, jf. litra b, skal serveres sammen med en, i forhold til volumen, ligelig mængde af pålægstilbehør, jf. pkt ) Pålægstilbehør skal bestå af produkter fra fødevaregruppe 1 (grønsager m.v.) og/eller fødevaregruppe 2 (frugt og bær). Pålæg og pålægstilbehør må sammenblandes, hvis det tydeligt fremgår af anretningen, at mængderne af pålæg og pålægstilbehør opfylder kravet i pkt. 1, litra d. a) Pålægstilbehøret må sammenblandes med øvrige fødevarer i en samlet mængde på 20 g/100 g, dog skal de sammenblandede tilbehør opfylde kriterierne for fødevaregruppe 1 i bilag 2. b) Hvis pålægstilbehøret sammenblandes med cerealier, skal cerealiedelen opfylde kravet til fuldkorn, som er angivet i den relevante fødevaregruppe i bilag 2.

15 Bilag 4 Nøglehullet på spisesteder - Salater 1) Salater. Tilbyder et spisested salater, der er omfattet af beskrivelsen af fødevaregruppe 1 i bilag 2 (grønsager m.v.) via selvbetjening eller buffet, skal mindst halvdelen af disse, dog maksimalt 3 salater, opfylde følgende, jf. 16, stk. 1: a) Salaten skal bestå af ingredienser, der opfylder kriterierne i fødevaregruppe 1, og skal i forhold til salatens samlede vægt mindst indeholde 50 % grove grønsager med et kostfiberindhold på ca. 2 g kostfibre eller derover pr. 100 g. b) Salaten må sammenblandes med øvrige fødevarer i en samlet mængde på 20 g/100 g, dog skal den sammenblandede salat opfylde kriterierne for fødevaregruppe 1 i bilag 2. i. Hvis salaten sammenblandes med cerealier, skal cerealiedelen opfylde kravet til fuldkorn, som er angivet i den relevante fødevaregruppe i bilag 2. c) Tilbyder spisestedet alene salater à la carte, skal blot én af disse opfylde kravene i dette bilag

16 Bilag 5 Nøglehullet på spisesteder - Morgenmad 1) Morgenmad à la carte. Tilbyder et spisested morgenmad med Nøglehulsmærket, skal nedennævnte krav være opfyldt, jf. 17, stk. 1: a) Spisestedet skal tilbyde mindst 2 tilbud, der opfylder kriterier i fødevaregruppe 1 (grønsager m.v.) og/eller fødevaregruppe 2 (frugt og bær) (minimum 50 g i alt pr. portion). b) Til disse tilbud skal spisestedet tilbyde drikkevarer, der opfylder kriterierne i fødevaregruppe 11 eller 12 i bilag 2, eller vand. c) Spisestedet skal tilbyde mindst ét af følgende tilbud i. Mindst ét tilbud af morgenmadscerealier m.v. og/eller grød m.v., der opfylder kriterierne for fødevaregruppe 6 eller fødevaregruppe 7 i bilag 2. Til fødevaregruppe 6 skal endvidere tilbydes mindst ét tilbud inden for fødevaregruppe 11 (mælk og syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag), der opfylder kriterierne for den pågældende fødevaregruppe eller, ii. mindst ét brød, der opfylder kriterierne for fødevaregruppe 8 a) eller 8 b). Til brødet skal der tilbydes mindst ét tilbud, der opfylder kriterierne for fødevaregruppe 23 b) - d) (kødpålæg m.v.) eller fødevaregruppe 21 (fiskepålæg m.v.) samt 1 tilbud, der opfylder kriterierne for fødevaregruppe 24 (vegetabilsk pålæg m.v.), fødevaregruppe 15 (ost, bortset fra frisk ost) eller fødevaregruppe 17 (frisk ost) i bilag 2. Hvis der til brødet tilbydes fedtstof, skal der tilbydes mindst ét tilbud, der opfylder kriterierne i fødevaregruppe 18 (madlavningsfedt m.v.). d) Spisestedet kan herudover tilbyde et tilbud indenfor fødevaregrupperne i bilag 2, der opfylder kriterierne for den relevante fødevaregruppe. 2) Morgenmad via selvbetjening eller buffet. a) Tilbyder et spisested morgenmad med Nøglehulsmærket via selvbetjening eller buffet, skal kravene i dette bilag under nr. 1 være opfyldt. b) Tilbyder spisestedet flere tilbud indenfor nr. 1, litra b, skal mindst ét tilbud indenfor hvert punkt opfylde kriterierne for den pågældende fødevaregruppe i bilag 2.

17

18 Bilag 6 Nøglehullet på spisesteder - Markedsføring med Nøglehulsmærket 1) Spisesteder, der benytter Nøglehulsmærket, skal opfylde nedennævnte krav til markedsføring m.v., jf. 18, stk. 1: a) Et mærkat, der viser, at spisestedet kan benytte Nøglehulsmærket på hele eller dele af madretter, skal sidde i indgangspartiet. Hvis dette ikke er muligt, skal mærket sidde et andet synligt sted. b) Spisestedets officielle certifikat eller foreløbige certifikat skal placeres et synligt sted, så gæsten let kan se det. Hvis spisestedets udformning eller størrelse forhindrer dette, skal certifikatet i stedet være synligt og tilgængeligt på spisestedets hjemmeside. c) Der skal placeres et synligt Nøglehulsmærke ved de madretter eller dele heraf, der markedsføres med Nøglehulsmærket. d) Nøglehulsmærket skal ligeledes være synligt på menukort, menutavler, monitors og i tilbudsflyere m.v. for de madretter eller dele heraf, der markedsføres med Nøglehulsmærket. e) Ved selvbetjening skal spisestedet yde vejledning, således at kunden bliver i stand til at sammensætte en madret, som opfylder de ernæringsmæssige kriterier i bilag 2. Dette kan eksempelvis ske ved en klar og tydelig formidling af principperne i Y-tallerkenen tæt ved de hele eller dele af nøglehulsmærkede retter, som spisestedet tilbyder. Y-tallerkenen er defineret som en tallerken inddelt i tre dele bestående af 1/5 protein, 2/5 stivelse og 2/5 grønt og frugt. Y-tallerkenmodellen viser proportionerne mellem de tre dele. f) Generel markedsføring med Nøglehullet på spisesteder må alene tilkendegive, at der på spisestedet er mulighed for at træffe et sundere valg. Markedsføring må ikke give indtryk af, at spisestedet i sin helhed er sundt eller sundere end andre spisesteder. g) Logoet for Nøglehullet på spisesteder må udelukkende anvendes i markedsføring af mærkningsordningen som helhed eller af certificerede spisesteder. Logoet må ikke anvendes i markedsføring af madretter eller dele heraf.

19 Bilag 7 Nøglehullet på spisesteder - Kompetencer vedrørende Nøglehulsmærket Spisesteder, der benytter Nøglehulsmærket, skal opfylde nedennævnte krav til kompetencer samt dokumentation heraf, jf. 19, stk. 1: 1) Generelt: a) Minimum 1 person fra spisestedet skal kunne dokumentere at opfylde kompetencerne nedenfor i punkt 2.a-2.d., og minimum 75 % af spisestedets personale, som er ansat mere end 10 timer ugentligt og har været ansat i mere end to måneder, skal kunne dokumentere kompetencerne i punkt 2.a. og punkt 2.d. b) Kompetencerne skal for de 75 % af spisestedets personale kunne dokumenteres ved at have bestået den webbaserede test på Nøglehullet på spisesteders hjemmeside Kompetencerne kan erhverves via det webbaserede uddannelsesforløb, der ligeledes er tilgængelig på eller via anden uddannelse eller træning. c) Certificerede spisesteder skal kunne dokumentere, at kravene i pkt. 1, litra a) og b), til personalets kompetencer er opfyldt. For nye medarbejdere skal kompetencerne dog først kunne dokumenteres senest 3 måneder fra ansættelsen. 2) Kompetencekrav: a) Personerne kan forstå og anvende principperne bag Nøglehulsmærket, jf. gældende lovgivning på området. b) Personerne kan forstå og anvende de ernæringsmæssige kriterier i relation til at planlægge, tilberede og sammensætte hele eller dele af madretter, der lever op til kriterierne for Nøglehulsmærket. c) Personerne kan vurdere og justere sammensætningen af hele eller dele af madretter, således at de opfylder de ernæringsmæssige kriterier, samt udarbejde dokumentation for den ernæringsmæssige sammensætning i de tilbud, der mærkes med Nøglehullet. d) Personerne kan formidle sundere nøglehulsmærkede madretter overfor brugeren. 3) Krav til og dokumentation af kompetencerne nævnt i 2.a. - 2.d. ovenfor: a) Kompetencerne skal være erhvervet ved deltagelse i en uddannelse. Uddannelsen skal være opbygget som tilstedeværelsesundervisning. Uddannelsesstedet skal efter endt uddannelse udstede et uddannelsesbevis indeholdende informationer om uddannelsen, uddannelsens varighed, uddannelsessted og navnet på deltageren. b) Kompetencerne under punkt 2.a.-2.d. kan dokumenteres med et AMU-bevis eller et uddannelsesbevis fra anden udbyder med beskrivelse af mål, der dækker kompetencerne 2.a. 2.d. c) Kompetencerne kan være erhvervet ved deltagelse i en ernæringsfaglig uddannelse der, på det tidspunkt hvor uddannelsen er påbegyndt, har indarbejdet de nævnte kompetencer i pensum. En opdateret liste over uddannelser, der omfatter de nævnte kompetencer, er tilgængelig på

20 Bilag 8 Nøglehullet på spisesteder - Konceptstyrede spisesteder Konceptstyrede spisesteder, der benytter Nøglehulsmærket, skal opfylde nedennævnte krav til markedsføring jf. 18, stk. 2, samt nedennævnte krav til kompetencer og dokumentation heraf, jf. 19, stk. 3: 1) Markedsføring: a) Der skal altid være synlig og tilgængelig information om Nøglehullet på spisesteder på et konceptstyret spisested i sammenhæng med bestilling og servering af de nøglehulsmærkede madretter samt dele heraf. 2) Krav til den centrale enhed i virksomheden: a) De personer, der i virksomheden har ansvaret for fastsættelse, beregning og dokumentation af de nøglehulsmærkede madretter, skal dokumentere at opfylde kompetencerne i punkt 2.a.-2.d. i bilag 7. i) Kompetencerne skal være erhvervet ved deltagelse i en uddannelse. Uddannelsen skal være opbygget som tilstedeværelsesundervisning. Uddannelsesstedet skal efter endt uddannelse udstede et uddannelsesbevis indeholdende informationer om uddannelsen, uddannelsens varighed, uddannelsessted og navnet på deltageren. Kompetencerne kan være erhvervet ved deltagelse i en ernæringsfaglig uddannelse, der på det tidspunkt, hvor uddannelsen er påbegyndt, har indarbejdet de nævnte kompetencer i pensum. En opdateret liste over uddannelser, der omfatter de nævnte kompetencer er tilgængelig på ii) Kompetencerne kan dokumenteres med et AMU-bevis eller et uddannelsesbevis fra anden udbyder med beskrivelse af mål, der dækker kompetencerne 2.a.-2.d. i bilag 7. b) Virksomheden skal kunne fremvise et overordnet uddannelsesprogram, som er egnet til at dokumentere, at det konceptstyrede spisesteds medarbejdere besidder de krævede kompetencer i pkt. 3 i bilag 8. c) Virksomheden skal kunne dokumentere den ernæringsmæssige sammensætning af de madretter og dele heraf, der mærkes med Nøglehullet. 3) Krav til det konceptstyrede spisested: a) Minimum én person på hvert konceptstyret spisested med ledelsesansvar skal: i) Kunne redegøre for principperne bag Nøglehulsmærket. ii) Kunne redegøre for og formidle, hvordan det konceptstyrede spisested har skabt eller tilrettet deres sortiment. iii) Kunne redegøre for og formidle, hvordan de nøglehulsmærkede tilbud er sammensat, og på hvilken måde de adskiller sig fra det øvrige sortiment. iv) Kompetencerne kan dokumenteres via dokumentation for gennemført intern uddannelse, som er godkendt af Sekretariatet for Nøglehullet på spisesteder. b) Øvrige medarbejdere skal: i) Kunne dokumentere at opfylde kompetencerne i punkt 2.a. og punkt 2.d. i bilag 7. ii) Kompetencerne kan erhverves via det webbaserede uddannelsesforløb på Nøglehullet på spisesteders hjemmeside, eller via gennemførelse af relevant intern uddannelse i virksomheden, som er godkendt af Sekretariatet for Nøglehullet på spisesteder. iii) Kompetencerne kan dokumenteres via bevis for gennemført webtest fra Nøglehullet på spisesteders hjemmeside, eller dokumentation for gennemført intern uddannelse, som er godkendt af Sekretariatet for Nøglehullet på spisesteder. c) Opfyldelsen af ovennævnte kompetencekrav efterprøves i forbindelse med kontrolbesøget i form af spørgsmål til et udsnit af medarbejderne.

21 d) De ernæringsmæssige kriterier på madretter og dele heraf med Nøglehullet, der tilbydes på det pågældende spisested skal kunne fremvises.

22 Nøglehullet på spisesteder - Certificerede spisesteders betaling til Fødevarestyrelsen Bilag 9 1) I henhold til 21, stk. 1, skal certificerede spisesteder betale et årligt beløb til Fødevarestyrelsen til dækning af samtlige omkostninger forbundet med drift og kontrol af Nøglehulsmærkets anvendelse på spisesteder. 2) Betalingen udgør følgende beløb: Spisesteder Pris for certificering pr. spisested (1. år) Pris årligt pr. spisested (2. år og derefter) Pris for pålagt opfølgende besøg pr. spisested, jf. 26, stk. 6. Over kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

23 Bilag 10 Krav til nøglehulsmærkede opskrifter 1) En nøglehulsmærket opskrift skal indeholde følgende: a) Ingrediensliste: Ingredienserne præsenteres i den rækkefølge, de tilsættes retten, og de angives med det præcise ingrediensnavn, måleenhed og mængde. b) Nøglehulsmærket: Nøglehulsmærket skal påføres opskriften. Den grafiske udformning heraf fremgår af bilag 1. c) Nøglehulsmærket opskrift: Teksten Nøglehulsmærket opskrift skal gengives på opskriften. d) Afsender: Det skal klart fremgå af opskriften, hvem der er afsender af denne. e) Anvisende dato: En nøglehulsmærket opskrift skal dateres. f) Madbillede: En opskrift skal ledsages af et madbillede. Madbilledet skal vise den fødevare, som opfylder de ernæringsmæssige krav til Nøglehulsmærket. g) En opskrift på en madret (jf. fødevaregrupperne 25-30) skal ledsages af et madbillede, der desuden opfylder nedenstående: i) Billedet skal vise et helt måltid, dvs. madretten og eventuelle drikkevarer. ii) Billedet skal afspejle en portion af madretten. iii) Alle dele af måltidet skal fremstå på billedet, herunder eventuelle drikkevarer. iv) Opskrifter, der ikke er bestemt til den endelige forbruger, er undtaget fra kravet om et madbillede. 2) En nøglehulsmærket opskrift må desuden indeholde følgende: a) Næringsdata, der angives i overensstemmelse med kravene til næringsdeklaration. b) Metodebeskrivelse med tips: Opskriften formuleres i korte og præcise sætninger, beskrevet i et aktivt og læsevenligt sprog. Opskriften angives med information af relevante oplysninger, der fremmer et godt resultat ved retten, som ikke rykker ved næringsberegningen. c) Dokumentation: Afsenderen bærer ansvaret for, at opskriften opfylder de ernæringsmæssige krav til et nøglehulsmærket måltid. Et helt måltid består af en madret (jf. fødevaregruppe i bilag 2), eventuelt med drikkevarer. Drikkevarer regnes ikke med i madrettens samlede indhold. d) I henhold til 22, stk. 4, kan ejeren af en nøglehulsmærket opskrift vælge at lade Fødevarestyrelsen næringsberegne og/eller godkende opskriften mod betaling. e) Fødevarestyrelsens vederlag for næringsberegning og/eller godkendelse af nøglehulsmærkede opskrifter. Betalingen herfor udgør følgende beløb: Kvalitetssikring af næringsberegnet opskrift 329 kr. Tilpasning og næringsberegning af opskrift 658 kr. Adgang til Nøglehulsmærkets næringsberegner i 5 år. 700 kr. 3) Der er mulighed for at købe adgang til Nøglehulsmærkets næringsberegner.

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) BEK nr 206 af 26/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-0002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) BEK nr 913 af 04/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-27-2301-01287 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 24. januar 2013. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) 22. januar 2013. Nr. 38.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 24. januar 2013. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) 22. januar 2013. Nr. 38. Lovtidende A 2013 Udgivet den 24. januar 2013 22. januar 2013. Nr. 38. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3 og 60,

Læs mere

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 07.06.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter

Læs mere

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 07.09.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m.

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m. Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m. 1.1. Indledning Den første bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket (bekendtgørelse nr.

Læs mere

Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring

Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Opskrifter til forbrugere og foodservice kan markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 206 af den

Læs mere

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Se vedlagte høringsliste J.nr.: 2013-27-2301-001399 /MAOLA 24. januar 2014 Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Kort om Nøglehulsmærket Nøglehulsmærket er et

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1)

Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) BEK nr 1280 af 29/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 17. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00248 Senere

Læs mere

Miniguide Nøglehullet på spisesteder

Miniguide Nøglehullet på spisesteder Miniguide Nøglehullet på spisesteder Fødevarestyrelsen 4. udgave, opdateret marts 2015 Bestilling: www.nøglehulletpåspisesteder.dk Velkommen til Miniguiden Med Miniguiden i hånden får du et overblik over,

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Krav og anbefalinger til producenter

Krav og anbefalinger til producenter Krav og anbefalinger til producenter 1 Forord Hos Fru Hansens Kælder er vi altid på udkig efter nye og spændende produkter, så vi hele tiden kan forny os og servere lækker, sund og indbydende mad. Som

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v.

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. VEJ nr 9577 af 27/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2017-27-33-00164 Senere ændringer

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Manual for brug af fuldkornslogo

Manual for brug af fuldkornslogo Manual for brug af fuldkornslogo Bestyrelsen for fuldkornspartnerskabet har den 03-08-2012 godkendt manualen. Manualen er den 07-03-2013 godkendt i revideret form af bestyrelsen. Ændringer i logomanualen

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler på brug af logo Side 6. Krav til brød med fuldkornslogo Side 7. Beregning

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Vejledning om Ernæringsmærket

Vejledning om Ernæringsmærket Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) BEK nr 792 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00227 Senere

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Kostråd og udfordringer

Kostråd og udfordringer Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Fuldkornslogo- manual 1

Fuldkornslogo- manual 1 Fuldkornslogomanual 1 KAPITEL 1: RETNINGSLINJER FOR HVORDAN PERSONER, VIRKSOMHEDER, ORGANISATIONER M.V. OPNÅR RET TIL AT BRUGE FULDKORNSLOGOET, HERUNDER DE ØKONOMISKE VILKÅR... 3 1.1 FULDKORNSLOGOET...

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) BEK nr 663 af 11/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-27-2301-01011 Senere ændringer

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1

Udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1 Udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1 I medfør af 11, stk. 1, 23, 24, stk.2, 45 og 60, stk. 3, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer fastsættes: Anvendelsesområde 1. Denne

Læs mere

Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen

Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen Nøglehullet på hele måltider Nøglehulsmærkede kantiner og restauranter Nøglehulsmærkede opskrifter Titel 2 Nøglehulsmærkede

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Annoncering af frokostordning Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning

Annoncering af frokostordning Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning Annoncering af frokostordning Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning 1. Beskrivelse af opgaven Forvaltningen ønsker daglig levering af sund frokostbuffet til personalet. Udbuddet gennemføres

Læs mere

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer

Læs mere

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund

Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Om Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen Om Nøglehullet Om de 8 kostråd og Nøglehulsopskrifter Nøglehulsaktiviter på Madskolen Workshop Mette Gjerskov

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om honning 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om honning 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om honning 1) I medfør af 7, 16, 17, stk. 1, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet.

Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet. Notat Bilag 2 Den 5. oktober 2011 Aarhus Kommune Sundhed og Velfærd Sundhed og Omsorg Sekretariatet Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Madens kvalitet Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne

Læs mere

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Bekendtgørelse om honning 1)

Bekendtgørelse om honning 1) Side 1 af 5 BEK nr 836 af 09/10/2003 Gældende (Honningbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 17-10-2003 Fødevareministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag I Bilag II Den fulde tekst Bekendtgørelse

Læs mere

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Lille portion (1800-2100 kj)

Lille portion (1800-2100 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 12. december 2014. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) 5. december 2014. Nr. 1312.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 12. december 2014. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) 5. december 2014. Nr. 1312. Lovtidende A 2014 Udgivet den 12. december 2014 5. december 2014. Nr. 1312. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) I medfør af 15, 16, 17, stk. 1, 18, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer,

Læs mere

M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 L 204 10 26.7.2006

M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 L 204 10 26.7.2006 1994L0035 DA 15.08.2006 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 94/35/EF af 30. juni 1994 om sødestoffer

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

BILAG 5 SKEMAER. Dette bilag indeholder følgende skemaer:

BILAG 5 SKEMAER. Dette bilag indeholder følgende skemaer: BILAG 5 SKEMAER Dette bilag indeholder følgende skemaer: - SKEMA 1: Krav til Sortimentet i kantinen. - SKEMA 2: Mindstekrav til kantinens udvalg af mindre Energitætte tilbud. - SKEMA 3: Forarbejdningsgrader.

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere