Uddrag af Alfa s Kogebog - 3. Udgave - med supplerende Opskrifter. Udgivet af Aktieselskabet Margarinefabrikken ALFA - Vejen INDLEDNING
|
|
- Daniel Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddrag af Alfa s Kogebog - 3. Udgave - med supplerende Opskrifter Udgivet af Aktieselskabet Margarinefabrikken ALFA - Vejen Trykt hos O. Testman, Bogtrykkeri, København ( intet forfatternavn! ) Uddrag på 43 A4-sider af Kogebogens 325 sider. Alle emner i bogen er nævnt, men ikke alle opskrifter er gengivet i denne digitale version. Benyt værktøjsliniens muligheder for at forstørre, formindske og søge. Benyt computerens tastatur til at gå sider ned (Pg Dn Page down) og sider op (Pg Up Page up). Tast samtidig Ctrl (Control) og End for komme til slutning. INDLEDNING Hermed foreligger 3. Oplag af Alfa's Kogebog, og den ny Udgave er en virkelig»haandbog i daglig økonomisk Stege- og Kogekunst«, idet der ved de gennemprøvede Opskrifter er taget særligt Hensyn til god, jævn og daglig Mad, selvom der selvfølgelig ogsaa findes festlige Retter i Kogebogen. Endvidere kan det jo ikke nægtes, at i de forløbne 12 Aar, der er gaaet, siden vi i 1925 udsendte den første Kogebog - har baade Tiden og den daglige Mad ændret sig meget. Man er kommet mere ind paa at lave lette Retter - vi spiser mere Frugt og mange Grøntsager - raa saavel som kogte - og sørger i det hele taget for, at Maden bliver let fordøjelig. - Til alt dette er der taget Hensyn i denne Udgave af Alfa's Kogebog - ligesom vi paa Grund af den stigende Interesse, Husmødrene viser Ernæringsspørgsmaalet, har medtaget en Tabel, der viser Fødemidlernes Indhold af Vitaminer. Af Nyt i Alfa's Kogebog er ogsaa et specielt Afsnit om Barnets Ernæring. - Angaaende Tilberedningen og i Særdeleshed Stegningen vil vi gerne sige, at ved Stegning af Kød eller Fisk gælder det altid om at have en Pande, der er godt varm - og et Fedtstof, der taaler stærk Varme - uden at brænde paa. Dette Problem har Margarinefabrikken Alfa løst, idet det høje Brændpunkt vil sige, at Alfa Margarine taaler at blive opvarmet til en meget høj Varmegrad - uden at brænde paa, og at det har stor Betydning i Husholdningen, ved enhver dygtig Husmoder. En systematisk Indholdsfortegnelse bag i Bogen giver et hurtigt Overblik over Bogens forskellige Afsnit, hvor Opskrifteme er ordnet alfabetisk - saaledes at det er let at finde netop den Opskrift, man ønsker. 1
2 Hvad skal jeg købe? Ja, lndkøb er ikke altid den letteste Del af Husholdningen, thi her gælder det om, at baade Kvaliteten og Kvantiteten er rigtig. At der bliver Rester, gør intet, der maa blot ikke være flere Rester, end Husmoderen kan anvende, intet maa gaa til Spilde. Ved lndkøb af Kød er det ikke tilstrækkeligt at se efter Stemplerne, man maa samtidig se efter, om Kødet stammer fra et ungt Dyr. Kødkontrollen gaar kun ud paa at give Oplysning om Dyrets Sundhedstilstand. Et gammelt Dyr kan saaledes være sundt og have 1. Klasses Stempel, selvom Kødet er magert og tørt. Omvendt kan et ungt Dyr have 2. Klasses Stempel, og Kødet kan være af god Kvalitet, (køber man 2. Klasses Kød, skal det koges eller steges særlig længe). - Et gammel Ord siger, at Forkødet bruges til Kogning og Bagkødet til Stegning, og det unge Dyr gør Stegen saftig det gamle Dyr gør Suppen kraftig. OKSEKØD. Ungt Oksekød har en smuk, rød Farve og er overtrukket med et fint lyst Fedtlag. - Naar Dyret bliver ældre, bliver Kødet mørkere og Fedtet mere gulligt; der er tyndere Brusk paa Knoglerne. Oksekød skal hænge 5-8 Dage efter Slagtningen; skal man have en rigtig god Bøf, gør man klogt i at bestille den hos Slagteren i god Tid, da Kødet saa skal hænge lidt længere. Oksekød faas af - 1) Kvier, d.v.s. 2-3 Aars Køer, der ikke har faaet Kalve, af 2) Stude, d.v.s. kastrerede Tyre. I Danmark spises sjældent Kød af Dyr, der er mere end 5 Aar gamle, hvorimod der baade i Norge og Tyskland spises 8-10 Aar gamle Dyr. Tyre har en ram Smag og spises sjældent. Oksens Partering En Okse deles i 2 Halvdele og derefter i 4 Fjerdedele En Forfjerding deles i: Kød: Kendetegn: Anvendelse: Hals 1-5 Halshvirvel Suppe, Hachis, Gullash, Hakkebøf Mellemskært 6-7 Halshvirvel Suppe, Hachis, Spegepølse, Fars, Bankekød Tykkam 1-4 Brysthvirvel Suppe, Hachis, Gullash, Bankekød, Fars etc. Tykreb (Filet) 5-6 Brysthvirvel naar fra Tykreb til Tyksteg, uden paa Ribbenene Fileten kan steges hel eller anvendes til Bøf. Benene koges til Suppe. Mellemreb 7-9 Brysthvirvel Hel Filet, Bøf, Entre-Cóte etc. Højreb Tværreb Tyndbryst Mellembryst Brysthvirvel og i Lændehvirvel den midterste Trediedel af Ribbenene nederste Del af Ribben og Brystben bagerst nederste Del af Ribben og Brystben Hel Filet, Bøf, Entre-Cóte etc. Saltes - Suppe - spises med Gemyse. Saltes - Suppe - spises med Gemyse. Saltes - Suppe - spises med Gemyse. Tykbryst nederste Del af Ribben forrest Saltes - Suppe - spises med Gemyse. Spidsbryst foran Tykbrystet Saltes - Suppe - spises med Gemyse. 2
3 Tyndbov Mellembov (Knudebov) indeholder Skulderbladet, danner 7-Tal indeholder Skulderbladet og Skulderledet Knuden En Bov deles i: Fars, Bøf, Bankekød, Suppekød, Suppe etc. Fars, Bøf, Bankekød, Suppekød, Suppe etc. Marvpibeben indeholder Overarmsben Fars, Bøf, Bankekød, Suppekød, Suppe etc. Forskank Suppe En Bagfjerding deles i: Kød: Kendetegn: Anvendelse: Tyndsteg 2-3 Lændehvirvel Steg, Bøf à la mode, Bøf etc. Mørbradsteg 4-5 Lændehvirvel Steg, Bøf à la mode, Bøf etc. Tyksteg Halestykket Mørbraden 6 Lændehvirvel og 2-3 Bækkenhvirvel Steg, Bøf à la mode, Bøf etc. Hofteleddet, de sidste Bækkenhvirvler Suppe, Suppekød, Ragout, Steg etc. og de første Halehvirvler under Lændehvirvlerne i Mørbradstykket Helstegt, Bøf etc. og lidt i Tykstegen En Kølle deles i: Yderlaar (ret haardt Kød) Saltes - ryges Laartunge Spegepølse, saltes, ryges, Paalæg Inderlaar Isbenet, den tørre Plet (Fedt) Steg, Chateaubriand, Bøf, alt muligt Klumpen Knæskallen (trekantet) Muskel meget senet Fars Bagskank Steg, Chateaubriand, Bøf, skal hænge lidt længere Suppe Slag Bugmusklerne Rullepølse Hoved Hale Suppe, Ragout, Hachis Suppe Smaakød alle smaa ureelle Stykker Hakkebøf, Fars, Hachis etc. 3
4 KALVEKØD Kalvekød er lyst og finttrevlet, Fedtet er hvidt og fast. Spædkalvekød er Kød af en Kalv, der er slagtet lige efter Fødslen. Undertiden fodres Kalven med Mælk 8-10 Dage efter Fødslen og dette giver bedre Spædkalvekød. Sødmælkskalvekød er det bedste og faas af Kalve, der i 7-12 Uger er fodrede med Sødmælk. Kalvens Partering En Kalv deles i 2 Halvdele og derefter i 4 Fjerdedele En Forfjerding deles i: Kød: Kendetegn: Anvendelse: Halsen l-7 Halshvirvel Suppe Bov med Skank Tykbryst forrest (størst) Suppe, Frikasé etc. Suppe, grilleret Kød, Frikasé, Hakkekarbonade, Steg, forlorne Kyllinger etc. Tyndbryst bagerst Suppe, Frikasé, farseret Kalvebryst Kam Brysthvirvlerne Steg, Koteletter Nyrestykke Fra 1. Lændehvirvler til Hofteleddet En Bagfjerding deles i: Kalvenyresteg Slag Bugmusklerne Rullepølse Kølle Skank Hoved kan deles som Oksekølle Steg, Frikandeau, Wienerschnitzel, forlorne Kyllinger etc. Suppe (jævn) Forloren Skildpadde, forl. Skildpaddesuppe. Smaakød alle smaa ureelle Stykker Hakkekarbonade, Fars etc. Dobbelt Kalveryg bestilles hos Slagteren Steg Spædkalvekød deles gerne i 4 Dele, Forkødet koges, Bagkødet steges. Kalveost tilberedes af ureelle Stykker kogt Kød. Spædkalvekød bliver bedst, naar det: 1) ligger i Kærnemælk fra den ene Dag til den anden, 2) naar det blancheres, 3) naar det udbenes inden Stegning eller Kogning. 4
5 FAAREKØD. Faarekød anvendes ret sjældent i Danmark. Kødet skal være mørkerødt og have fine Fibre, Fedtet skal være hvidt og fast. Fedtet kommer let til at smage af Talg. Bedekød d.v.s. Kød af kastrerede Væddere. Bedekød er meget dyrt, da kun en ringe Del af Kødet har Værdi. Ryggen er særlig god, anvendes som Steg; den kan være enkel eller dobbelt; kan ogsaa udskæres som Koteletter. Køllen kan steges eller koges og serveres m. Grøntsager. Forkødet sprænges og spises m. Grøntsager eller anvendes til forskellige Kaalretter. Lammekød: Lammekød har samme Farve som Kalvekød, det faas af Dyr, der er fra 10 Uger til 6 Maaneder; det er dog bedst fra Dyr, der er 3-4 Maaneder. Der indføres en Del islandsk Lammekød, dette er meget saltet og maa udvandes godt. Ligeledes indføres argentinsk Lammekød, det er saltet, ryges herhjemme og egner sig fortræffeligt til Paalæg. Hoved (m. Tunge): Halsen: Boven: Brystet: Kammen: Nyrestykket: Køllen: Faarets og Lammets Partering. Faar og Lam kan deles paa samme Maade som Kalve. Oftest deles Lammet dog kun i 4 Fjerdedele. koges og grilleres Suppe Steg, Frikasé, forsk. Stuvninger, sprænges etc. Frikasé, forsk. Stuvninger, sprængcs etc. Kotelet Kotelet, Steg, sprænges Steg (spækkes med Persille) 5
6 SVINEKØD. Svinekød faas af Grise, der er ca. 4-6 Mndr.; Grise, der er mere end 6 Mndr., har ikke saa velsmagende Kød; de bør veje kg. Kødet skal være lyserødt, Sværen tynd og glat, og Spæklaget skal være hvidt og fast. Hoved: Kam: Nakkestykke: Kamstykke: Mørbradstykke: Mørbrad: Ribben: Bov: Ryg: Bacon eller Mellemflæsk (Flæskesiderne): Bugflæsk: Skinker: Skank: Mellemgulv: Tæer, Hale: Spæk: Tunge: Flommer: Svinets Partering. Sylte - saltes og ryges, serveres med Gemyse Halskarbonade eller Nakkestykke, Kamstykke eller Karbonadestykke Medisterpølse, forloren Svinefilet Steg, Sursteg, Hamburgerryg, Fars etc. Flæskesteg med Svær, Kotelet, Karbonade etc. Forloren And, spækkes og steges, Bøf etc. Ribbensteg. Koges. Suppe, Gemyse steges Svinerygsuppe Saltes, ryges og steges Rullepølse, Leverpostej,,,Forloren Bacon Steg med Svær, - eventuelt udtage Benet (Rulleskinke) - saltes og ryges. Koges til Sylte - saltes til Kaal og Ærter Rullepølse Koges, serveres i Gelé, grilleres Pølser - Spækning (fersk eller røget) Anvendes i Sylte. Saltes - - koges og spises m. Gemyse, el. farseres. Smeltes til Krydderfedt 6
7 HESTEKØD. Hestens Kød er omtrent lige godt, enten Dyret er ungt eller gammelt. Hestekød minder meget om Oksekød, men er mørkere end dette, og Fedtet er mere gulligt; Fibrene er meget fine. Hestekød sælges kun som skært Kød; det er navnlig Fileten og Mørbraden, der anvendes. Hestekød indeholder lidt Glykogen (Kulhydrat) og har derfor en sødlig Smag. Den sødlige Smag kan fortage sig, dersom Kødet lægges lidt i Eddike. Kødet egner sig bedst til lidt krydrede Retter som Bøf, Vildt, Sursteg, Gullash, etc. Fedtet er fortrinligt som Madfedt, og egner sig særlig godt til Fedtkogning. KANINKØD. Kaninens Kød er bedst, naar Dyret er 4-5 Maaneder. Kødet er meget lyst og har en lidt sødlig Smag. Det egner sig bedst til lidt krydrede Retter for Eks. stegt som Hare eller Høns i Flødepeberrod ; det kan spækkes m. Flæsk, tillaves som Ragout, etc. Opskrifter udeladt INDMAD Blod / Brissel / Lunge / Hjerte / Mellemgulv / Lever / Nyre / Kallun Hoved / Hjerne / Tunge / Marv SUPPER Kød- og Urtesupper Grundsuppe / Jævne Supper / Aspargessuppe / Blomkaalssuppe / Brunkaalssuppe / Brun Suppe Foraarssuppe / Forloren Skildpaddesuppe / Grønærtesuppe / Gulerodssuppe / Hof-Suppe Hønsekødsuppe / Kalkunsuppe / Jordskoksuppe / Kartoffelsuppe / Kastanjesuppe / Kraasesuppe Kørvelsuppe / Linsesuppe / Løgsuppe / Oksehalesuppe / Oksekødsuppe / Porresuppe Rosenkaalssuppe / Rødbedesuppe / Sparesuppe / Sellerisuppe / Spinatsuppe / Suppe med Byggryn Suppe italienne / Suppe Jardiniére / Suppe Julienne / Suppe med Makaroni / Suppe Pompadour Suppe Windsor / Tomatsuppe / Tomatsuppe m. Mælk Vidundersuppe m. Baconterninger / Vildtsuppe Andre Supper Gule Ærter / Grønkaal / Hvidkaalssuppe / Brune Bønner Sky Sky (Jus) / Hurtiglavet Sky Fiskesupper Fiskesuppe / Aalesuppe / Brun Fiskesuppe Frugtsupper Abrikossuppe / Appelsinsuppe / Blaabærsuppe / Blommesuppe / Citronsuppe Hybensuppe (m. friske og tørrede Hyben / Hyldebærsuppe (m. friske eller tørrede Hyldebær) Kirsebærsuppe (m. friske eller tørrede Kirsebær) / Rabarbersuppe / Solbærsuppe Æblesuppe (m. friske eller tørrede Æbler) 7
8 Brød- og Grynsupper Brødsuppe / Brødsuppe med Æggeblommer / Byggrynssødsuppe / Havregrynssuppe / Havresuppe Hvid Sagosuppe / Risgrynsuppe / Rød Sagosuppe Ølretter og Koldskaal Hamburger Æggesuppe / Norsk Øllebrød / Ølkoldskaal / Øllebrød Mælkemad Bagt Grød / Boghvedegrød / Bollemælk / Byggrynsgrød / Byggrynsvandgrød / Byggrynsvælling Chokoladesuppe / Fløjlsgrød / Maizenagrød / Havregrød / Kartoffelmelsgrød / Kærnemælkskoldskaal Kærnemælkssuppe / Kørom / Oplagt Mælk / Risengrød / Risengrød med Karamel / Risenvandgrød Risenvælling / Rismelsgrød / Rismelsvælling / Sagovælling / Semoulegrød / Skaansk Grød Smørgrød / Tykmælk / Æggegrød / Æggemælk / Æggevælling Fisk og Skaldyr Aal (røget, ristet, stegt) / Aborre / Bacalao / Bogense Maskintorsk / Brasen Fiskefilet hollandaise / Fiskefilet Mousseline / Fiskefilet med Spinat / Fiskefilet Tartar / Fisketunge Gedde (stegt, farseret) / Helleflynder (ristet, stegt som Bøf) Hornfisk (fyldt m. Fiskefars el. m. Persille) / Hvidling / Karpe / Klipfisk / Kuller Laks (kogt, i Mayonnaise, ristet, røget, helstegt) / Laksørred og Laksforel / Makrel / Marinerede Sild Pighvarre / Plukfisk / Rollmops / Rulle-Aal / Rulle-Sild / Rødspætte (filet, kogt, stegt) / Sandart Sild (i Carry, stegte el. kogte, m. Æbler) / Stenbider / Slethvarre / Spegesild m. Løgsauce / Suder Torsk (Filet m. Baconskiver, stegt, paa norsk Vis, ovnstegt m. Spinat, ristet Torskerogn) Tunfisk (kogt, stegt) / Vindampet Fisk / Ærø Torsk Skaldyr Hummer (i Mayonnaise, i smaa Postejer) / Krabber / Krebs Muslinger (indbagt i Fiskefars, marinerede, stuvede) / Rejer / Vinbjergsnegle / Østers Grøntsager Artiskokker / Asparges / Aubergines (farserede, gratinerede) / Blegselleri el. Bladselleri Blomkaal (a la polonaise, gratineret, stuvet) / Brunkaal / Bønner (grønne, tørrede) / Bønner (hvide) Fuglereder / Græskar / Grønlangkaal / Gulerødder (Puré, Gulerodsrand, brunede, stuvede) Hvidkaal (farseret, fyldt, stuvet) / Jordskokker / Julesalat / Kaal-Dolmer / Karse / Kartoffelfrikadeller Kartoffelkroketter / Kartoffelmos / Kartoffelsalat Kartofler (brunede, franske, fyldte, jydske, stegte, stuvede) / Linsefrikadeller / Linser / Løg / Majs Oliven / Perlebønner / Persille / Persillerødder / Porrer (i Slaabrok, stuvede) / Rosenkaal / Rødkaal Savoykaal / Slikporrer / Snittebønner (saltede, stuvede) / Spidskaal Spinat ( dampet, Spinatrand, svitset) / Surkaal / Voksbønner Forskellige Roer Majroer / Botfeldske Roer / Kaalrabi / Knudekaal / Rødbeder / Selleri (farseret, paneret) Selleribøf / Sellerirand / Skorzonerødder / Turnips Svamperetter Carl Johansvampe / Champignons / Kantareller / Trøfler / Tomatbøf / Tomatfrikadeller Tomater (gratinerede, stegte, stuvede) Ærter Aspargesærter / Grønærter / Grønærtepurée / Sukkerærter / Ærter, russiske 8
9 Makaroni og Ris Makaroni m. Skinke / Makaroni milanaise / Makaronirand / Nudeldejg / Nudler Ris, brasilianske / Ris, brunede / Ris, løse KØDRETTER Oksekød Bankebøf eller Bankekød / Benløse Fugle / Bøf à la Mode / Bøf, engelsk / Bøf, fransk Bøf Lindstrøm / Chateaubriand / Entre-Côte / Forloren Hare / Frikadeller / Gullasch Hakkebøf eller Bøfkarbonade / Kødboller i skarp Sauce / Lobescoves / Hvid Lobescoves Marvben / Oksebryst, kogt / Oksebryst, kogt, saltet / Oksefilet, stegt / Oksefilet Italienne Oksehaleragout / Oksesteg / Roastbeef / Sursteg / Tournedos Kalvekød Forlorne Kyllinger / Forloren Skildpadde / Frikadeller / Grydebøf / Kalv à la Marengo Kalv à la Turque / Kalvebryst, farseret / Kalvebryst, grilleret / Kalvebryst, kogt Kalveechalopper / Kalvefrikandeau / Kalvefrikassé / Kalvefødder / Kalvehaleragout Kalvekarbonade / Kalvekoteletter / Kalvenyresteg / Kalveryg / Kalveskank / Kalvesteg Kinesisk Chow chow / Mixed Grill / Wienerschnitzel - opskrifter fortsat - FAARE- OG LAMMEKØD. Bedekoteletter. Udhugges, Benene skrabes, Slaget afskæres, de bankes let, drysses m. Salt og Peber, vendes i Æg og Rasp, steges i Alfa Margarine. Hertil stuvede Champignons. De forskellige Garneringer til Lammekoteletter kan ligeledes anvendes hertil. Bedekølle. Skanken hugges fra Køllen, Hinderne fjernes, Køllen lægges ca. 2 Timer i Mælk. Spækkes m. Spækstrimler og Persille, brunes i Alfa Margarine, med et Par Rødløg, dryppes m. Sky, steges langsomt mør ca. 2 Timer. Af Skyen afbages brun Sauce, krydret m. Salt og stødt Peber. Serveres m. kogt Makaroni, rystet i Smør, drysses rn. reven Ost. Smaa glaserede Løg el. Kastanjepurée kan ligeledes serveres hertil. Bederyg. Bederyggen hugges ud, afpudses, Benene hugges af til ensartet Længde. Ryggen spækkes fint, drysses m. Salt, steges i varm Ovn ca. 1-1½ Time, dryppes jævnligt m. Sky. Anrettes paa stort Fad; Filet erne skæres fra Ryggen og udskæres, garneres m. forskellige Slags kogte el. glaserede Grøntsager. Saucen afbages af Skyen, tilsat lidt Fløde. 9
10 Bederyg som Vildt. Ryggen lægges 4 Dage i Mælk, tilsat rigelig Eddike. Afvaskes, spækkes godt, drysses m. Salt, steges i varm Ovn 2½-3 Timer. Dryppes jævnlig m. Sky og Fløde. Saucen afbages af Skyen fra Stegen, gøres lys m. Fløde, tilsat lidt Ribsgelé. Hertil Kartofler. lslandsk Lam. Kødet udblødes i koldt Vand 6-8 Dage; Vandet skiftes jævnligt. Sættes over i koldt Vand; koges mørt. Serveres m. Smørsauce og stuvede Grøntsager, især Kaal. Anvendes ogsaa koldt som fortrinligt Smørrebrøds-Paalæg. Lammebryst, grilleret. Kogt Lammebryst pensles m. pisket Æg, dyppes i fin Rasp, brunes paa Pande i rigeligt Alfa Margarine. Serveres med brunet Smør, stuvede Asparges el. Jordskokker. Lammebryst, kogt (¼ kg Lammekød til hver Pers.). Brystet knækkes, Boven skæres fra, begge Dele skylles og koges i Vand, tilsat Salt og Urter. Naar Benene kan slippe Kødet, er det mørt; serveres m. Sauce, afbagt m. Lammesuppen. Saucen varieres m. Tomat-, Carry-, Asparges-, Champignons- el. Rejesauce. Garneres m. Snitter. Lammebryst, sprængt. Brystet knækkes, indgnides m. Salt og Salpeter, staar 2-3 Dage; skylles godt, sættes over i kogende Vand; koges mørt. Serveres m. smeltet Smør og kogte el. stuvede Grøntsager. Lammefrikassé. Lammebrystet knækkes, koges sammen m. nye Gulerødder, Hvidroer og Kartofler. Af Suppen afbages jævn Sauce, som lieres; Lammebrystet og Urterne skæres i passende Stkr.; kommes i Saucen m. hakket Persille. Lammehoved, grilleret. Hovedet flækkes, Øjne og Hjerne tages ud, udblødes ca. 2 Timer, koges, til Skindet kan trækkes af Hoved og Tunge. Pensles m. pisket Æg, vendes i Rasp, brunes lysebrunt i Alfa Margarine. Hjernen befries for Hinden, blancheres i kogende Vand, steges, lægges oven paa Lammehovedet, som derefter drysses m. hakket Persille. Hertil stuvede Grønærter. Lammekotelet. Koteletterne udskæres af Kammen m. et Ben ved hver, Benene skrabes, Kødet bankes let, drysses m. Salt og Peber; steges nogle Min. i brunet Alfa Margarine. Hertil brunet Smør og stuvet Spinat. Til hver Person beregnes to Koteletter. Lammekotelet à la Nelson. Letbankede Koteletter bestrøes m. Salt og Peber, steges let paa begge Sider. Naar de er afkølede, bredes over hver et tyndt Lag Løgpurré; de drysses m. reven Ost, Rasp og smeltet Smør. Koteletterne lægges paa Pande m. brunet Alfa Margarine; steges lysebrune i meget varm Ovn. Hertil Kartoffelkroketter. Lammenyresteg. Nyrestykket knækkes let, el. Benet udskæres, fyldes m. frisk Persille, drysses m. Salt og Peber, sammenrulles, ombindes; steges som Lammesteg ca. 1 1¼ Time. 10
11 Lammeryg. Lammeryggen steges hel, spækket m. Persille. Dryppes jævnlig under Stegningen, ca. ¾-1 Time. Ryggen hugges ud i tykke Skiver m. Benene ved. Serveres m. Grøntsager og kraftig Skysauce. Lammesteg. Hertil anvendes Bagfjerdingen m. Nyrestykke og Slag. Nyrestykket gives nogle Knæk, Skanken afhugges, Stegen afvaskes, fyldes m, Persille, Slaget rulles over, ombindes, smøres m. Alfa Margarine, drysses m. Salt; steges i varm Ovn 1 1 ½ Time; maa jævnligt dryppes. Af Skyen afbages jævn Sauce, der tilsættes Soya og lidt Fløde. Hertil brunede Kartofler. - Nyrestykket kan afhugges; Bagfjerdingen steges da alene, spækket m. Persille. Opskrifter udeladt Svinekød Bacon / Flæskesteg / Flæsk som Bøf / Flæsk m. Surkaal / Stegt Flæsk / Fransk Mørbrad / Grisetæer Hamburgryg / Pork and Beans / Ribbensteg / Skinkeklatter / Skinke, kogt, røget Skinke, kogt, røget, m. Madeira / Skinke, paneret / Skinke, røget / Skinke, røget, indbagt i Rugbrød Sommer-Flæsk / Svenske Rouletter / Svinehoved, røget / Svinekam à l Anglaise / Svinekam, fyldt Svinekam, stegt / Svinekarbonade / Svinekotelet / Svinemørbrad / Svinemørbrad som Bøf Svineragout m. Svesker / Svineryg / Sylte Indmad Tunge / Tunge, farseret / Kalvetunge, farseret, paneret / Hjerte / Svinehjerter, stegte / Lever Lever stegt som Bøf / Lever paa amerikansk Maade / Nyrer / Nyrer, stegt / Nyreragout Brissel / Brissel, stuvet / Hjernen / Hjernefrikadeller / Blod - opskrifter fortsat - VILDT. Nu om Dage bruges ikke meget at lade Vildtet hænge, det spises forholdsvis nyskudt. Har Vildtet imidlertid hængt nogle Dage, kan det lægges i Kærnemælk eller anden Mælk et Døgn, Kødet bliver da lysere, det bliver mere mørt, og Vildtsmagen bliver mindre fremtrædende. Naar man køber uflaaet Vildt, ser man efter: 1. Om der er størknet Blod omkring Skudsaaret, ellers kan Dyret være selvdødt. Naar Dyret er nyskudt, er det udflydende Blod rødt. 2. Dyret maa ikke være for magert, det kan være Tegn paa Sygdom. 3. Øjnene skal være blanke, ikke matte og grumsede. 4. Skindet skal være velholdt, forpjusket Skind tyder paa Sygdom. Naar man køber flaaet Vildt, kan man paa Kødets Farve se om Dyret er ungt eller gammelt; det unge Dyr har det lyseste Kød, ældre Dyrs Kød kan være helt mørkerødt. Kødet af unge Dyr er finttraadet og det mest velsmagende. Vildtkød indeholder ikke meget Fedtstof, hvorfor man maa spække eller bardere det. Vildt anvendes som oftest til Steg, men kan ogsaa anvendes til "Vildtsuppe", Ragout, Bøf etc. - Leveren tillaves som almindelig Lever. Vildt maa forhandles fra Dagen efter Jagtens Begyndelse til 3 Dage efter Jagtens Opør. 11
12 Dyrebov. Spækkes og steges som Dyreryg. Dyrekølle, stegt. En hængt Kølle flaaes, Hinderne fjernes omhyggeligt, Køllen spækkes tæt, lægges i Mælk ca. 12 Timer. Steges som Dyreryg, kræver længere Tid. Dyreryg. Ryggen af Daa- og Raavildt, Hjort el. Hind lægges 24 Timer i Mælk, tilsat Eddike. Befries for alle Hinder, spækkes tæt m. fintskaaret Spæk. Ryggen drysses m. Salt, sættes i varm Ovn, brunes; overhældes m. tyk Mælkestuvning, steges ca. 1Time el. mindre, alt efter Kødets Beskaffenhed. Ryggen maa ikke være tør stegt, men let rød og saftig. Filet erne skæres fra Ryggen paa skraa i Skiver, som atter samles, saa Ryggen synes hel. - En jævn Skysauce tilsættes Fonden fra Bradepanden, som man lader koge af m. lidt tynd Suppe. Saucen smages til m. tyk Fløde og Ribsgelé. Hertil brunede Kartofler og ristede Kastanjer. Hare. Haren flaaes, Hovedet afskæres, Indvoldene udtages, Sidebenene afskæres i ens Længde. Hinderne fjernes fra Ryg og Bagben, Haren spækkes tæt, lægges i Mælk i 24 Timer. Skylles, drysses m. Salt, steges, serveres som Dyreryg. Kanin. Flaaes, rengøres, spækkes tæt. Brunes i varm Ovn, overhældes m. tyk Mælke- el. Skysauce. Steges ca Min. Saucen smages til m. Ribsgelé. Hertil brunede Kartofler. Kaninen kan ogsaa spises som Forlorne Høns og tilberedes i saa Fald med Flødepeberrod. Rensdyr. Ryg og Kølle anvendes stegt. Før Brugen lægges Kødet 2 Dage i Mælk, som skiftes hver Dag. Spækkes m. tykke Spækstrimler, steges, serveres som Dyreryg. Vildsvinehoved. Hovedet skæres af, saa der bliver rigeligt Kød i Nakken. Det renses, skrabes, svides, lægges i Lage af Vand, Eddike, Salt, Peber, Laurbærblade, Enebær og Løg. Henstaar 2 Dage, koges langsomt 2-3 Timer i Vand, tilsat en Flaske Rødvin. Staar i Suppen, til det er fuldstændig afkølet, tages op, pyntes m. udstukne Figurer af Rødder, Citron, Æg, Vindrueblade og Karse, overhældes m. stærk indkogt Sky, saa Hovedet glaseres. En Citron stikkes i Munden, Kødet skæres fra Nakken i store Skiver, som atter samles. Et Dekorationsspyd m. Champignons og Tomater stikkes gennem Hovedet. Garneres m. Æg og Karse. Vildsvineryg. Ryggen hugges til, og Hinderne skæres fra, den lægges i Lage af Mælk, Rødvin, Løg, Peberkorn og Laurbærblade, henstaar 2 Dage. Den skylles, aftørres, pensles m. Æg, drysses m. Rasp, hvori er knuste Enebær, overhældes m. smeltet Alfa Margarine. Brunes i Ovn, dækkes m. smurt groft Papir, steges langsomt ca. 3 Timer. Hertil Kirsebærsauce. Vildtragout. Dyrebov hugges i passende smaa Stkr., der lægges i Lage af Mælk, Rødvin, lidt knuste Enebær. Afskylles, tørres godt, brunes i Alfa Margarine, lidt Sky tilsættes, Kødet dampes langsomt mørt. Saucen jævnes m. udrørt Mel, krydres m. Salt, Peber, Sherry, tilsættes glaserede Perleløg og Champignons. Hertil stegte Kartotler og Snitter. Rester af Dyresteg kan tillaves paa samme Maade. 12
13 FJERKRÆ. Fjerkræ deles i: 1. Tamfugle. 2. Fuglevildt. Fjerkræ er sundt og bruges meget som Sygemad. Det er let fordøjeligt, naar det koges med Skindet, og dette fjernes før Serveringen. Der er ingen lovbefalet Kontrol med Fjerkræ, hvorfor Husmoderen selv maa undersøge lndmaden godt ved Rengøringen. Det er navnlig Leveren, der angribes, f. Eks. sætter Tuberkulose sig der som smaa graa-hvide Perler. Ungt Fjerkræ bruges til Stegning, ældre til Kogning. Paa ungt Fjerkræ skal Skindet være helt og lyst; det skal være velnæret uden at være fedt. Ungt Fjerkræ kendes paa: at Benene har lange, spidse Sporer, lange skarpe Klør, Næbbet er ret blødt, Leddene er tykke og lette at knække over. Hjernekassen lader sig let klemme itu, Brystet er tykt. Huden paa Benene er lys og glat. Ældre Fjerkræ kendes paa: at Huden paa Benene er mørkere og skællet, Sporerne er afslidte, Kløerne er afslidte, Leddene er stive og vanskelige at knække, Næbbet er haardt. Desuden ses efter, om Slagtesaaret er triskt, og at Øjnene ikke er matte. Er Dyret ved at gaa i Forraadnelse, faar det en grønlig Farve over Bugen og Slim under Vingerne. Rengøring af Fjerkræ. Skal man selv plukke Fjerkræ, gøres dette lettest umiddelbart efter Slagtningen, inden Dyret er blevet koldt, og Dyret svides over Ild og gnides af i et Klæde. Huden ved Halsen trækkes lidt ned, og Hovedet afskæres. Benene og Vingerne knækkes i Leddene og skæres derefter over. Derefter giver man Dyret et Snit over Endetarmen; man maa passe paa ikke at snitte for dybt, saa Indvoldene gaar itu. Al lndmaden trækkes ud. Pas paa ikke at beskadige Galdeblæren! Kraasen, Hjertet og Leveren gemmes; ligeledes kan man paa fede Høns finde en Del Tarmfedt, som renses og smeltes. Eventuelle Æg og Æggeblommer opbevares naturligvis. Fødder og Hanekam skyldes i flere Hold Vand og anvendes til Suppe. Fuglene vaskes nu i flere Hold Vand, til de er fuldstændig rene, aftørres godt, og er nu parate til Stegning eller Kogning. Opsætning. Inden Stegningen foretages Opsætningen. Brystbenet knækkes, da Brystet derved faar et mere rundt og fyldigt Udseende, Laarbene trykkes tilbage op mod Brystet og syes eller bindes fast. Skal Fuglen farseres, udtages alle Ben med Undtagelse af Laarbenene. Partering. Er lettest at foretage med en Tranchersaks. Er man ikke i Besiddelse af en saadan, klarer man sig med en Gaffel og en meget skarp Kniv. 1) Laarbenene klippes eller skæres af. 2) Ryggen klippes eller skæres fra Brystet. 3) Brystkødet skæres i pæne Stykker, der atter lægges paa Plads. 4) Efter Stegningen lægges Fuglen paa en Sokkel og anrettes saa hel som muligt. Laarbenene lægges ved Siden af. 1. Tamfugle. Tamfuglene er som Regel plukkede, naar man køber dem. De unge Fugle er bedst, og man staar sig ved at købe middelfedt Fjerkræ, da der ved det fede gaar for meget til Spilde eller det betales for dyrt. And. 1 And til 4 Personer. Steges og serveres som Gaas; men steger i Løbet af ca. 1 Time. And i Salmi. Stegt And parteres i passende Stk., gives Opkog i stærk Skysauce, tilsat Madeira, skrællede Oliven og skaarne Champignons. Garneres m. Butterdejgssnitter el. anrettes i Risrand. And, sprængt. Sprænges som Gaas; kan serveres i Brunkaal, m. Surkaal el. stuvede Grøntsager. Duer. 1 Due til hver Person. Kun unge Duer anvendes; de kendes paa den bløde Næserod. Duer pilles, svides, udtages, ombindes m. en tynd Skive Spæk, brunes, dryppes godt m. Sky og Fløde, steges langsomt ca. ½ Time. Saucen jævnes, krydres m. Salt og Peber; en Klat kold Alfa Margarine piskes i ved Anretningen. Hertil brunede Kartofler. 13
14 Duer som Vildt. Duer spækkes eller barderes, brunes i Alfa Margarine, dryppes m. Fløde eller Mælk, tilsættes Skysauce, koges langsomt Min., flækkes, anrettes; Saucen smages til m. Salt, Peber og Ribsgelé. Hertil brunede Kartofler. Gaas, sprængt. En rengjort Gaas gnides invendig og udvendig m. en Blanding af ¼ kg Salt, en Theskefuld Salpeter, 25 g Sukker. Henstaar paa køligt Sted 2-3 Dage, afvaskes, koges langsomt 1½ - 2 Timer. Serveres m. Grønlangkaal eller andre Grøntsager og Smørsauce. Gaas, stegt. En uopskaaren Gaas paa 5-6 kg til 10 Pers. Gaasen pilles, svides, udtages, Flommen tages ud, Gaasen skylles godt, fyldes med skrællede og ituskaarne Æbler og Svesker, drysses m. Salt og Peber. Gaasen sættes op, indgnides m. Salt, sættes ind i jævn varm Ovn. Steger 2-2½ Time, dryppes den første Time jævnligt m. Sky el. Vand; derefter lader man Skindet blive godt brunt og sprødt. Saucen afbages med Skyen, hvoraf Fedtet er godt afskummet; krydres m. lidt Salt, Peber og Kødekstrakt. Hertil Rødkaal, br. Kartofler. Gaasebryst, røget. Afskaaret Gaasebryst saltes 4-5 Dage i Salt, m, lidt Salpeter; syes sammen som en Pølse, indbindes i ganske tyndt Klæde, røges. Serveres skaarne i tynde Skiver m. Grøntsager el. Røræg. Gaasefedt. Flommen og det afskummede Gaasefedt smeltes m. lidt Nyretalg og skrællede Æbler. Naar Fedtet er afkogt, sies det, henstilles til Afkøling. De afsiede Grever bl. m. Kartoffelmos; smager udmærket. Høns a la Marengo. De rensede og istandgjorte Høns parteres raa i passende Stkr., som aftørres, brunes i varm Alfa Palmin el. brunet Alfa Margarine. Sky hældes over, tilsættes Tomatpuré, Madeira el. Sherry, lidt udrørt Sarepta-Sennep el. Paprika; heri koges Hønsene møre. Saucen jævnes m. udrørt Mel; kan tilsættes hele Champignons. Hertil Snitter. Høns i Carry. Hønsene parteres raa i passende Stkr., svitses i letbrunet Alfa Margarine m. hakkede Løg og Carry. Tynd Suppe el. Vand hældes over Hønsene, som langsomt koges møre. jævnes m. udrørt Mel, Salt og evt. mere Carry. En Klat kold Alfa Margarine røres i Saucen. Serveres i Risrand. Høns i Mayonnaise. Ryggen hugges af kold, kogt Høne. Brystet og Laarene skæres i lange Skiver, lægges atter tilbage mod Skroget, sprøjtes m. Mayonnaise, pyntes m. hakket klar Gelé, Æggesnitter, udhulede Tomater m. Kapers. Omkring Anretningen stikkes Karse el. Kruspersille. Høns, kogte. Unge Høns el. Haner istandgøres, opsættes, koges i let saltet Vand, skummes omhyggeligt, tilsættes Urter som til Suppe. Koges langsomt 1 Time. Serveres m. Sauce som til kogt Kalkun. Høns, stegte. Unge Høns el. Haner spækkes eller barderes, fyldes m. Persille, brunes i Alfa Margarine, dampes i tynd Sky el. Suppe ¾ Time. Skyen sies, jævnes, krydres m. Salt, Peber, lidt Soya. Kan steges i Ovn ca. ½ Time. Hertil br. Kartofler. Italiensk Høne. 1Høne, 25 g Alfa Margarine, 100 g hakket Løg, Timian, Laurbær, Persille, 1Tsk. Mel, ½ l Mælk, ostindisk Carry, 200 g italienske flade Makaroni, reven Ost. Hønen gøres i Stand og parteres i 8 Stkr. (raa), og drysses med Carry, Margarinen brunes og Hønsestykkerne brunes heri, sammen med Krydderierne, der er pakket ind i et Stykke Gaze. Naar Kødet er brunt, kommes Mel og Mælk over, og det steger ca. ½ Time, smages til med Carry. Hertil gives kogte italienske Makaroni; overdrysset med reven Ost. Kalkun, farseret. Den istandgjorte Kalkun lægges m. Brystet mod Bordet. Med en skarp, spids Kniv ridses Skindet op langs Ryggen, Skroget skæres forsigtigt fra Kødet, saa kun Laar og Vinger bliver siddende ved Kødet. Kalkunen bredes ud, drysses indvendig m. Salt. Farsen tilberedes af: 1 Mørbrad, Lever, Hjerte, Kraase, lidt Franskbrød, revet Løg, Salt, Peber, Fløde. Denne Fars stoppes i den nederste Del af Kalkunen; i den øverste Del fyldes en: Kastanjefars: Kastanjer ½ - ¾ kg koges og vejes, Kastanjemos, samme Vægt Franskbrød (udblødt), samme Vægt Alfa Margarine, Salt og Peber. Kalkunen syes sammen, indgnides med Salt, kold Alfa Margarine lægges i Klatter ovenpaa, steges ved jævn Varme ca. 1-1½ Time. Dryppes jævnligt. Sauce af Skyen, Brunede Kartofler serveres til. 14
15 Kalkun, kogt. Den istandgjorte, opsatte Kalkun koges i let saltet Vand, skummes omhyggeligt, tilsættes lidt rengjorte Rødder. Koges langsomt 1-2 Timer, tages op, Baandene fjernes, Kalkunen parteres. Serveres m. lieret Sauce og Snitter. Saucen kan variere mellem Østers-, Champignon-, Selleri-, Asparges-, Carry-, Tomat- og Flødepeberrodssauce (s. u. Saucer). Kalkun, stegt. Den istandgjorte Kalkun fyldes m. Fars, tilberedt af Leveren, Hjertet, Kroen, som skrabes og hakkes fint m. tilsvarende Portion fedt Svinekød, røres m. Salt, Peber, udblødt Franskbrød, ganske lidt Mel, 2-3 Æg. Farsen fyldes i Kalkunen, den opsættes, syes. lndgnides m. Salt, kold Alfa Margarine, sættes i varm Ovn, steges 2-2½ Time, medens den jævnlig dryppes m. Sky. Skulde Kalkunen blive for brun, belægges den m. Papir, smurt m. Alfa Margarine. Saucen afbages af Skyen, krydres m. Salt, stødt Peber, ubetydelig Paprika. Hertil brunede Kartofler. Kapuner og Poularder. Maa ikke være over 8-10 Mdr. gamle. Koges og serveres som Høns. Naar de skal steges, ombindes de m. tynde Spækskiver, fyldes m. hakket Persille, lidt kold Alfa Margarine. Drysses m. Salt, steges ¾ -1 Time, efter Størrelsen, i varm Ovn. En stor, fed Kapun beregnes til 5-6 Pers. Kapuner og Poularder, kogte. Poularder koges, parteres, anrettes overhældte m. Tomatsauce, garneres m. smaa Tarteletter, fyldt m. kogt Ris og Tomater, sauterede i Alfa Margarine. Drysses ved Anretningen m. hakket Persille. Kraaseragout. Kraaserne renses (s. Kraasesuppe), svitses i Alfa Margarine m. hakkede Løg. Sky, tynd Suppe el. Vand tilsættes; de koges langsomt meget møre. Salt, Peber, ituskaarne Æbler og Svesker tilsættes. Ragouten jævnes, smages til m. lidt Eddike og Sukker. Hertil kogte Kartofler el. Kastanjer. Kyllinger. ½ - ¾ Kylling til hver Pers., det afhænger af Størrelsen. Kyllingerne pilles, svides, udtages, skylles; Brystbenet knækkes, Kyllingen sættes op, fyldes m. Persille og den rengjorte Lever og Hjerte. Brunes godt i Sky, dryppes m. Sky og raa Fløde, steges ca. ½ Time; flækkes, anrettes paa grønne Salatblade. Saucen jævnes, koges m. lidt Sky, krydres m. Salt, Peber, lidt Sukker. Hertil br. Kartofler. Tomat Kylling. ½ kg. Kyllinger, ½ kg Tomater. 50 g Alfa Margarine, Fløde, Salt, Peber. Kyllingerne renses og fyldes med to skoldede, flaaede Tomater, der er skaaret i Smaastykker. Kyllingerne brunes og derefter tilsættes Resten af Tomaterne, der ligeledes er flaaet. Lidt Fløde hældes ved og Kyllingerne steger til de er møre. Tomater til stegte Kyllinger giver en dejlig frisk Smag. Løg eller Champignons kan erstatte Tomater. 2. Fuglevildt. Fuglevildt købes som Regel med Fjerbeklædning, og her maa man se, om Fjerbeklædningen er velplejet. Fuglene maa ikke lugte fordærvet, man kan prøve ved at lukke Næbbet op og under Vingerne. Brystet er det bedste; ofte serveres kun Brystet. Agerhøns. Unge Høns er bedst; kendes paa gule Fødder og sort Næb. De flaaes, udtages, ombindes m. Spæk. Brunes i varm Ovn, dryppes m. Sky og Fløde, steges ca. 20 Min. Saucen tilsættes Ribsgelé. 1 hel Agerhøne til hver Pers. Agerhøns i Kaal. Et Hvidkaalshoved skæres meget fint, lægges i Gratinfad, m. Spæk paa Bunden, overhældes m. ½ l kogende Sky, sættes i varm Ovn. 3 Agerhøns brunes i Alfa Margarine, steges halvt møre, lægges i Kaalen, saa den dækker dem, koges færdige i Ovnen. Serveres m. Kaalen i Gratinfadet. Bekkasiner, Brokfugle og Brushøns kan steges og serveres som Agerhøns el. Snepper. Fasan. Regnes for den fineste Hønsefugl; den har fast, hvidt Kød, men ingen udpræget Vildtsmag. Fasanen flaaes, udtages, ombindes m. Spækskiver, steges ½ - ¾ Time, dryppes m. Fløde og Sky; heraf afbages Saucen, tilsættes Ribsgelé. F. anrettes paa Brødsokkel, hvortil Hoved, Hale og Vinger af Fuglen er fastgjort m. Sølvspyd og Naale. Hertil br. Kartofler. 1 Fasan til 3 Pers. 15
16 Hjerpe. Har fint, hvidt, meget velsmagende Kød. De steges og serveres som Agerhøns; kan ogsaa fyldes m. Persille og steges som Kyllinger. Krager. Kun Ungerne anvendes. De plukkes, udtages, fyldes m. Persille og lidt kold Alfa Margarine. Brunes i Alfa Margarine, dryppes m. Sky, steges Min. Hertil Skysauce m. Fløde. Kan flaaes, spækkes eller barderes, steges som Vildt. Kramsfugle. Fuglene plukkes, Indvoldene udtages, Lever, Hjerte og Kro hakkes fint, fyldes i Fuglen, som ombindes med tynde Skiver Spæk, brunes, steges ca. ¼ Time, drysses med Salt. Hertil Flødesauce. Lærker, tilberedes som Kramsfugle (se ovenfor). Pommeransfugle, tilberedes som Kramsfugle (se ovenfor). Raager. Kun Ungeme anvendes. Steges som Krager. Regnspover, Ryler. Kan steges og serveres som Agerhøns el. Snepper. Ryper. 1 Rype til 2. Pers. Kødet er mørkt, Brystet meget kødfuldt. Den norske Rype er større og finere i Smagen end den islandske. Rypen flaaes, udtages, sættes op, spækkes tæt paa Brystet, lægges 8-10 Timer i Mælk. Aftørres, brunes i Alfa Margarine, dryppes m. Fløde og Sky, steges ca Min. Rigelig Fløde kommes i Saucen; den smages til m. Ribsgelé. Tjurer og Røjer. Store Fugle, af Hønsefam.; 1 Fugl beregnes til 5-6 Pers. De flaaes, udtages, spækkes rigeligt eller barderes, Laarene trykkes tilbage mod Brystet, ombindes fast, saa Fuglen faar smuk Form. - Brunes i Alfa Margarine, dryppes m. Sky og Fløde, steges ved langsom Ild ca. 1 Time. Saucen sies, skummes, afbages; tilsættes Ribsgelé. Snepper. 1 Sneppe til hver Pers. Anses for en Delikatesse; hører til det dyreste Vildt. Hoved og Hals flaaes, det øvrige af Fuglen pilles, svides, udtages til Sneppebrød : Lever, Hjerte, Kro renses, hakkes fint, svitses i Alfa Margarine m. lidt hakket Rødløg; denne Dejg smøres paa varmt ristet Franskbrød; hermed garneres de stegte Snepper. Naar de er rengjorte, trykkes Laarene tæt ind mod Brystet; Næbbet stikkes gennem dem. Sneppen ombindes m. Spæk, brunes, dryppes m. Sky og Fløde; steges Min. Serveres m. Flødesauce. Solsorter, Spurve tilberedes som Kramsfugle (se ovenfor). Urhøns. Hønen er bedst, men Hanen er betydelig større; de spækkes godt eller barderes, dryppes jævnligt under Stegningen; Kødet er temmelig tørt. Saucen sies, afbages, tilsættes rigelig Fløde og lidt Ribsgelé. Vildgæs. Gæslingerne er de bedste og steges som tam Gaas el. Vildt. Vildænder. 1 Vildand til 3 Pers. Krik- og Graa-And er de bedste. Friskskudte kan de flaaes og steges straks; er de nogle Dage gamle, maa de, efter at være flaaet, udtaget og spækket tæt, i 8-10 Timer lægges i Mælk, tilsat lidt Eddike. Brunes i Alfa Margarine, steges langsomt i tynd Skysauce, som hældes over Fuglene. Saucen jævnes, tilsættes Fløde og Ribsgelé. Opskrifter udeladt Pølser Bayerske Pølser / Blodpølse / Cervelatpølse / Chipolatapølser / Kødpølse / Leverpølse Medisterpølse / Rullepølse / Spegepølse / Tarme Saltning Saltlage / Hurtig Saltning af Kød / Flæsk / Kryddersild / Lammekød / Medisterpølse, sprængt Mørbrad, sprængt / Oksekød / Oksetunge / Skinke / Spegesild 16
17 Kødfars og Boller Kødfars, Grov Fars / Fars af Kalvekød / Fars af Oksekød / Fars af Svinekød / Farseret Hvidkaal Frikadeller / Kødboller / Kødrand Fiskefars Fiskefars / Fars af Gedde / Fiskeboller / Friskefrikadeller / Fiskerand / Frikadeller af Klipfisk Forskellige Slags Boller etc. Bagt Brød / Brødboller / Brød-Croutons / Brødfars / Melboller / Norfolkboller / Rismelsboller Ristede Rugbrødsterninger / Rugbrødstoppe / Skumboller / Æggehvideboller Fedtkogning Gode Raad ved Fedtkogning Postejer, Krustader, Tarteletter Postejer / Tarteletter / Krustadedejg / Krustader / Gaaseleverpostej / Mosters Leverpostej Gratin Gratin / Spinatgratin / Smaa Timbaler Æg og Æggeretter Kogning af Æg / Æg Americaine / Æg, farserede / Omelet / Omeletter som Efterret Omeletter som Dessert / Æg, pocherede / Røræg / Skidne Æg / Spejlæg / Spejlæg à la Diable Spejlæg m. Skinke el. Bacon / Spejlæg m. Madeirasky / Spejlæg m. Spinat Æggekage / Æggestand Anvendelse af Rester Anvendelse af tørt Brød Franskbrød / Rasp / Rundstykker / Boller / Wienerbrød / Brødbudding / Brødklatter Kød Aubain / Gratindejg / Biksemad / Døde Frikadeller / Finker / Fjerkræ i Sky / Hachis Kogt Kød m. Æg / Kroketter og Rouletter / Skinkerouletter / Miroton / Mors Tungepaalæg Leverbrød / Oksebryst m. Svesker / Pirogier / Ragout / Risotto m. Skinke Romersk Kødret / Ruskomsnusk Fisk Fisk og Grøntsager i Carry / Fisk i Gratinfad / Fiskekroketter og Rouletter Fisk i Mayonnaise / Plukfisk Forskellige Rester Potkäse / Ostebrød / Ostesmør / Risklatter / Salater / Æbler m. Leverpostej 17
18 - opskrifter fortsat - Koldt Bord Et Par Raffinementer, der kan anvendes til Hors d oeuvres saavel som til koldt Bord. Nedenstaaende Opskrifter er Portionsanretninger, der anrettes, inden man gaar til Bords, og ligesom danner et Led i Bordpynten. Brødcroutons m. Selleri og Mayonnaise. En Franskbrød- crouton, herpaa en Skive kogt Selleri af samme Størrelse og Form, paa Midten sprøjtes en Top Mayonnaise, der garneres med revet Gulerod (kogt eller raa, det sidste er det mest forfriskende) rørt op med nogle Draaber Citron. Pyntes med Karse. Brødcroutons m. Skinke og Æg. En Skive Franskbrød udstikkes og ristes i Alfa Margarine. Herpaa lægges et tykt Lag Tomatpuré, dette dækkes af en Skive Skinke og øverst et Spejlæg. Serveres paa Salatblad. Brødcroutons m. Spinat og pocherede Æg. Franskbrød udstikkes og ristes i Alfa Margarine. Stuvet Spinat lægges paa Brødet, herpaa det pocherede Æg, der pyntes med lidt Farve f. Eks. Karse og Tomatstrimler eller Strimler af Hovedsalat og Laksestrimler, eller Trøfler og Gulerødder udstukket med smaa Udstikkerforme. Brødcroutons m. Spinat og Rejer. En Skive Franskbrød udstikkes for Eks. i Hjerteform, ristes i Alfa Margarine, dækkes af et Lag stuvet Spinat, og Rejerne ordnes tæt hele Kanten rundt. Brødcroutons m. Tomat. Skindet tages af Tomateme, disse koges med Salt og Peber. Til 1 dl af denne udkogte Grød tages 2 dl tyk, hvid Sauce. En Skive Franskbrød udstikkes og smøres med Smør, ovenpaa lægges et tykt Lag af Tomatmassen, rigelig reven Ost evt. tilsat lidt Paprika drysses paa. Gratineres Min. Anrettes paa et Salatblad. Brødcroutons m. Torskesalat etc. Et Stykke Rugbrød eller Franskbrød ristes i Alfa Margarine. I Midten lægges en Top af Mayonnaise, der kan indeholde: Kogt Torsk eller Asparges eller Ærter, pyntes med Rejer og Karse. Garneres med Salatblade, hvorpaa der er sprøjtet Mayonnaise. Brødcroutons m. Æble og Leverpostej. 1 Skive Franskbrød pro persona udstikkes og ristes i Alfa Margarine. Ovenpaa lægges en tyk Skive Æble (helst med rød Skræl), Kærnehuset er fjernet. Passeret Leverpostej, der er rørt op med Fløde sprøjtes i en dekorativ Top, pyntes med ganske smaa Strimler rødt Æble, overtrækkes med Sky. Gelé m. Brisler. Hakkede Brisler lægges i smaa Sandkageforme med en meget klar Sky. Anrettes midt paa Tallerkenen med en Krans af Remoulade eller sprøjtet Mayonnaise pyntet med Tomatstrimler og Strimler af Hovedsalat. Okseøje. Et Stykke Rugbrød udskaaret med Udstikkerform eller Glas smøres; midt paa anbringes en raa Æggeblomme i en Løgring, eller om man ønsker det: en Krans af hakkede Løg. Udenom Løgene lægges 1 Ansjos eller 1 benfri Sild; Pupillen sætter vi paa tilsidst i Form af en Kapers. Skovbund. Bunden af en Kagetallerken dækkes med Mayonnaise, Bunden skæres af 1 haardkogt Æg, saaledes at det kan staa, ½ Tomat udhules og stilles paa Ægget, saa det danner en Paddehat; denne Paddehat anbringer vi midt paa Tallerkenen, udenom plantes almindelige kogte Champignons, hist og her en lille Dusk Persille. Tarteletter m. Leverpostej. Leverpostej passeres og røres op med Fløde. I Bunden af Tarteletten lægges et Stykke raat Æble eller Pære, Leverpostejen sprøjtes i Tarteletten, pyntes med Trøfler eller Strimler af grønne eller røde Peberhylstre. Overhældes tilsidst med et tyndt Lag Sky. Tomater med pocherede Æg. En mellemstor Tomat pro persona udhules og fyldes med et pocheret Æg. Pyntes med et Kors af Tomatstrimler og lidt Karse. 18
19 Tomater, udhulede: fyldt m. Mayonnaise og Rejer. Ærter Blomkaal Peberrodssalat (evt. frossen) Ostecreme Serveres paa Salatblade, lidt Mayonnaise kan sprøjtes paa. Yderligere pyntes med lidt Karse og lidt af Tomaternes Fyld, Ærter, Rejer etc. En Skive Rugbrød eller Franskbrød udstikkes og belægges med: hakket salt Kød omkring en Krans af Karse, i Midten en raa Æggeblomme; hakket Spegepølse omkring en Krans af Karse, i Midten en raa Æggeblomme; Laks i Strimler omkring en Krans af Karse, i Midten en raa Æggeblomme; Filet i Strimler omkring en Krans af Karse, i Midten en raa Æggeblomme; hakket røget Sild omkring en Krans af Karse eller Løg, i Midten en raa Æggeblomme; hakket røget Makrel omkring en Krans af Karse eller Løg, i Midten en raa Æggeblomme. Lidt lækkert til det kolde Bord. Fisk i Gelerand. 1 l Fiskesuppe, Blade Gelatine, Laurbærblade, Salt, Peber, Fisk. Fisken (Hornfisk, Aal, Muslinger, Sild) renses, skæres i passende Stykker og koges i Vand med Laurbærblade og Peberkorn, naar Fisken er kogt, hvid og fast i Kødet, lægges den paa et Dørslag, saa Vandet kan løbe fra, og Suppen klares med et Par Æggehvider, smages til og den udblødte Gelatine tilsættes. Randformen skylles cg der hældes et lille Lag Suppe i, naar dette kan bære, lægges Fisken paa, f. Eks. med Citronskiver imellem, husk, at det, der kommer nederst i Randen, ses mest, naar Geleranden vendes. Resten af Suppen hældes over og Randen stilles et koldt Sted og stivner. Gelerand m. Æg og Tomat. En ganske klar Gelé og Skiver af Æg og Tomater evt. lidt Persille. Skal behandles med største Forsigtighed, da den mindste Uklarhed ødelægger Synet. Kalvehjerne m. Brødcroutons. 1 Kalvehjerne, ca. 1 l Vand, 2 Spsk. Eddike, 2 Laurbærblade, Persille, 1 Løg, 30 g Alfa Margarine, 25 g Mel, l Glas Rødvin, Timian, Løg, Persille. Den rensede, udvandede Hjerne koges i 1 l Vand tilsat Eddike, Laurbærblade, Persille og Løg ca. ¾ Time. Margarinen brunes, og Melet røres i, spædes med Suppen, hertil tilsættes smaa Skalotteløg, Timian og Persille, koges Min., hvorefter Timian og Persille tages op. Hjernen lægges i og koges ca. 1 Kvarter. Serveres med Brødcroutons og Hovedsalat. Ostebeignets. Meget stive Æggehvider blandes op med reven Ost tilsat Paprika, afsættes med Ske i kogende Alfa Palmin og koges lysebrune. Osteraffinement. Oliven skrælles og marineres i Vin; fyldes med Ostecreme eller Ostesmør. Ostesmør sprøjtes ud paa Rugkiks, Oliven anbringes i Midten. Fadet garneres med Radiser eller Blegselleri. Tomatraffinement. 6 Tomater udhules, Indmaden sættes over Ilden med 1 dl Olie, 1 stort hakket Løg, det koges, til Løget er mørt. Denne Masse røres op med hakkede Champignons, hakket Persille og eventuel reven Ost; dette fyldes i Tomaterne, lidt Rasp drysses over, Tomaterne gratineres 8-10 Min. Serveres paa Salatblade. Æg og Tomater (til Paaskebordet). 6 Æg koges 9 Min., Blommen tages ud og erstattes med Leverpostej, hvorefter Ægget lukkes sammen igen. En Rede laves midt paa et rundt Fad af Salatblade, uden om stilles 6 overskaarne Tomater, der er fyldt op med Æggeblommerne, som er rørt op med Alfa Margarine og smagt til med Salt og Peber. Pyntes med Karse eller Persille. 19
20 Smørrebrød. Til Smørrebrød anvendes for det meste Rugbrød; det almindeligste er jo som bekendt at dele det i 2 Halvdele, men til Selskabssmørrebrød kan det varieres en Del. Man kan lave 2 eller 4 Snitter af hver Rundtenom, eller man kan med Udstikkerforme skære det ud i Cirkler, i Hjerteform etc. Let og lækkert virker det at dele hvert Stykke i 3 Stykker, saa kan Gæsterne naa at smage paa flere Stykker. Foruden Rugbrød kan anvendes Franskbrød, Sigtebrød, Surbrød, Landbrød, Knækbrød, Pumpernickel o. s. v. Gode Raad, før De begynder at smøre: 1. Saml i Forvejen alt, hvad De skal bruge til Smørrebrødet. 2. Skær Brødet i tynde Skiver, tykke er klodsede og ikke lækre. 3. Sørg for, at Smørret er tilpas blødt; er det meget store Portioner, staar man sig ved at røre det blødt. 4. Smør et jævnt Lag paa, helt ud til Kanten - og ikke for tykt. 5. Smør al Brødet paa een Gang. 6. Skær det i de ønskede Stykker. 7. Læg Paalæget paa. 8. Anbring det paa et køligt Sted. 9. Om muligt anbringes Pynten umiddelbart før Serveringen. Vi deler Smørrebrødet i: 1) Selskabssmørrebrød. 2) Daglig Smørrebrød. 1) Selskabssmørrebrød: Vi begynder med Sild: 1. Gaffelbitar. Kan serveres m. Løgringe og Kapers. 2. Marineret Sild. " 3. Benfri Sild " 4. Ansjos. 5. Sardiner i Olie. 6. Sardiner i Tomat. 7. Sardiner m. Tomatskiver og Oliven. 8. Torskerogn ristet m. Citronsaft. 9. Torskerogn ristet m. Remoulade eller Carrysalat. Saa gaar vi over til Kødretterne: 10. Oksesteg m. Peberrod, Asie og Sky. 11. Oksesteg m. Remoulade. 12. Roastbeef m. Løg og Spejlæg. 13. Tartar med Løgringe og raa Æggeblomme. 14. Sprængt Oksebryst med Gemyse. 15. Kalvesteg med Asier og Rødbeder og Sky. 16. Kalvelever m. Løg og Sauce. 17. Flæskesteg m. Rødkaal. 18. Flæskesteg m. Surt. 19. Hamburgryg m. marineret Blomkaal. 20. Skinke med Spejlæg, Røræg eller Æggestand. 21. Skinke med Purløg og raa Æggeblomme. 22. Leverpostej med Sky og Agurker. 23. Leverpostej med Ansjos og revet Peberrod. 20
21 Og saa lidt Salat: 24. Sildesalat med Spejlæg. 25. Tunge med italiensk Salat. 26. Parisersalat: Champignons og Asparges i Mayonnaise. 27. Ungarsk Salat: Hønsekød, Oliven, Tomat og Hvidløg i Mayonnaise. 28. Mexico-Salat: Banan, raa Æble, Selleri, Valnød og Druer i Mayonnaise. 29. Hummer i Mayonnaise. 30. Rejer i Mayonnaise. 31. Tomatskiver med Peberrodssalat. 32. Tomatskiver med Italiensk Salat. Vi slutter med Osten: 33. Roquefort rørt op med Alfa Margarine og Fløde udsprøjtet. 34. Tomater (faste) eller røde eller grønne Peberhylstre udhules og fyldes med Roquefort med Alfa Margarine og Fløde, skæres i Skiver og lægges paa Brød eller Kiks, begge Dele runde og af Størrelse som Tomaten. 35. Camembert med Strimler af Peberhylstre. 36. Schweitzer-Ost med fikst udskaarne Radiser. Det er jo imidlertid ikke tilstrækkeligt at dynge en Masse lækre Ting paa et Stykke Smørrebrød. Selv om Smørrebrødet er ret sammensat, maa det absolut ikke virke tungt. Desuden er der et Par Smaating, som sætter Prikken over I et ved Anretningen: Grønne Salatblade lægges under Brødet, eller Grønne Salatblade lægges mellem Salaten og Brødet. Grønne Salatblade med Tomater arrangeres i den ene Ende af Fadet. Radiser kan stikkes ind hist og her. Fadet kan pyntes med Persille, i Mangel af dette med Grønkaal. Hvad Sky, Rødbeder, Asier, Agurker, Æggestand, Gulerødder etc. angaar, er det fikst at stikke dem ud med smaa Udstikkerforme. Til Bridgesmørrebrød stikker man Pynten ud med Hjerter, Klør, Ruder og Spar. I Mangel af Udstikkerforme kan en Chatreusekniv anvendes. 2) Daglig Smørrebrød. Til daglig Smørrebrød kan først og fremmest anvendes de fleste Middagsrester, som Steg af enhver Art, stegt Lever, Medisterpølse, Frikadeller, Rester af Kødrand etc. Herpaa kan, for at live lidt op, lægges lidt surt Asier, eller Rødbeder, der kan lægges Sky, eller et Lag temmelig tyk Sauce eventuelt med lidt brunede Løg. I Sommertiden er det dejligt med en Skive raa Agurk eller Tomatskive paa Steg. En Del Paalæg staar man sig ved selv at fabrikere, køb et Kalveslag til en lille Rullepølse. Er De kun 2-3 Personer, kan De købe et Hjerte og tilberede det med Spæk og Krydderier, ombinde det og koge det som, Hjerterullepølse. En anden Gang køber man et Stykke Laartunge, salter det, og man har det herligste saltet Kød til Fedt og Kraftsky. Naar De serverer Tunge til Middag, sørg saa for, De har rigeligt bagefter til Paalæg. De forskellige Slags købte Pølser kan være rart som lidt Variation, men pas paa! det afskaarne Paalæg bliver hurtigt tørt - stift og kedeligt - ikke mindst i Sommervarmen. Overhæld Paalæget i Papiret med Vand, rul det sammen i det vaade Papir og rul det hele ind i et rent Klæde. Leverpostej staar man sig ogsaa ved at fremstille, og synes De Portionen er for stor til Deres Familie, kan De henkoge Resten, til De igen faar Lyst til Leverpostej. Røget Sild eller røget Makrel m. Røræg er let og friskt om Sommeren. Er den røgede Sild blevet for tør, hakker man den sammen med et haardkogt Æg; denne Blanding giver et nydeligt og velsmagende Paalæg. Et Stykke Smørrebrød med Skiver af Æg og Tomat lagt skiftevis, eller Agurkeskiver og Tomatskiver er let og lækkert Sommerpaalæg. 21
Opskrifter 1900-1950
Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået
Læs mereOpskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens
Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder
Læs mereJulefrokost Næsten som vi plejer
Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe
Læs mereANDEBRYST OG MORKLER. ufs.com. Ingredienser: 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist
ANDEBRYST OG MORKLER 67251858 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist Morkler med kyllingefars: 40 friske/tørret morkler 1 kyllingebryst 20 g salt 150 g fløde 100 g æggehvider Hakket morkler 2
Læs mereMad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011
Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,
Læs mereOpskrift og fremgangsmåde til 4 personer
Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet
Læs mereOpskrifter Oktober 2014
Boller i selleri 600 g hakket kalv og flæsk 1 æg 1 dl mel 1 spsk. revet løg 2 dl bouillon el. mælk ½ kg selleri (1 stor selleri) 35 g smør 35 g mel 4 dl suppe Evt. muskat Rør hakket kød med æg, mel, løg
Læs mere--------------------------- 1 flæskesteg 500 g rødbeder 500 g gulerødder 500 g selleri 500 g kartofler 2 bdt. forårsløg
Boller i selleri 600 g hakket kalv og flæsk 1 æg 1 dl mel 1 spsk. revet løg 2 dl bouillon el. mælk ½ kg selleri (1 stor selleri) 35 g smør 35 g mel 4 dl suppe Evt. muskat Rør hakket kød med æg, mel, løg
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye
Læs mereOPSKRIFTER FORLOREN HARE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 37 MESTERSLAGTERENS. Rør det hakkede svinekød med de andre ingredienser.
FORLOREN HARE 600 g hakket kalv og flæsk 2 æg 1 dl hvedemel 1½-2 løg, fint hakkede salt, peber og timian Spsk. ribsgelé Væden fra fadet fra den forlorne hare 1 spsk. majsstivelse salt/peber Lidt sovsekulør
Læs mereGræsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober
3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano
Læs mereSmørrebrød Mandag 31. oktober 2016
Smørrebrød Mandag 31. oktober 2016 Rullepølse Rugbrødet smøres og salatbladet 1 stk. Salatblad lægges på i toppen. Rullepølsen 4-5 sk. Rullepølse lægges på brødet start med to skiver 2 sk. Sky på højre
Læs mereKØD / GRØNSAGS SUPPER
KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE
Læs mereOpskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens
Boller i karry 600 g hakket kalv- og skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk. karry 3 spsk. mel 4 dl bouillon
Læs mereMad til17 kræsne ganer
17 Mad til kræsne ganer Mad til Kræsne ganer 17 indeholder opskrifter til en lille tapasbuffet Kold hvidløgssuppe med croutons og druer 400 g hvidt brød uden skorpe 300 g mandler uden skal 2 fed hvidløg
Læs mereOPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS
SALTIMBOCCAFARS MED PASTA 600 g hakket skinkekød 2 skiver røget skinke uden fedtkant 3 spsk. ost, f.eks. emmentaler 4 blade frisk salvie eller ½ tsk tørret 2 spsk. mel 10 g smør 1½ dl bouillon ¾ dl fløde
Læs mereOpskrifter. Frikadeller med havregryn. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 35. mesterslagterens
Frikadeller med havregryn 600 g hakket skinkekød 1 lille revet/ finthakket løg 2 æg 1-2 dl havregryn Salt - peber Ca. 1 1/2 dl mælk eller lidt mindre vand olie, med en klat smør, til stegning Rør hakket
Læs mereOPSKRIFTER MILLIONBØF MED KARTOFLER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 11 MESTERSLAGTERENS
MILLIONBØF MED KARTOFLER 600 g hakket oksekød 1 stort løg 1 lille dåse tomatpuré 3 spsk. mel Smør/margarine til stegning Salt og peber Vand Kulør Tilbehør Kartofler Pil og hak løget fint. Smelt og brun
Læs mereJule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør
Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe
Læs mereMormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter
Mormors køkken - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken Mørbradgryde med sennepssauce Mørbradgryde med sennepssauce.. 3 Boller i karry...
Læs mereDet er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr
Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:
Læs mereOPSKRIFTER ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38 MESTERSLAGTERENS
ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD 600 g hakket kalv og flæsk 2 æg 2 løg 3 dl mælk 30 g hvedemel 1 dl rasp Friskkværnet peber Kartoffelsalat 800 g små kartofler 1 dl hakket bredbladet persille 1 tsk. citronsaft
Læs mereOpskrifter. Risnudler med hakket oksekød og grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 28. mesterslagterens
Risnudler med hakket oksekød og grøntsager 600 g hakket oksekød 150 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål fx spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt 1 frisk chili 4-6 spsk. sød chilisauce
Læs mereEriks Mad og Musik 23. august 2008
Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs
Læs mereFiske- og forretter. 1) Skal med kogt & stegt fiskefilet med rejer, asparges & hollandaisesauce. kr. 74,00
Fiske- og forretter 1) Skal med kogt & stegt fiskefilet med rejer, asparges & hollandaisesauce. kr. 74,00 2) 2 Tarteletter med rejer & asparges. kr. 59,00 3) 2 Tarteletter med høns i asparges eller champignon.
Læs mereOKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER)
(OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) OKSEKØD KRYDRET OKSEKØDSPIE SVENSK FARSBRØD AMERIKANSK FARSBRØD UNGARSK RISFAD OKSEKØD I FAD VINTERGRYDE BØFGRYDE M/ GRØNSAGER UNGARSK PAPRIKAGRYDE STRIMLEBØF ALM. GULLASCH
Læs mereKostplan En uge fra Diva Light
Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller
Læs mereOPSKRIFTER GRYDERET. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31 MESTERSLAGTERENS. Varm retten op i gryde.
GRYDERET 800 g gryderet 400 g rødbeder 200 g selleri 2 syrlige æbler 2 spsk. olie 1 spsk. estragoneddike 1 fed hvidløg, presset 1 spsk. hakket persille Salt og friskkværnet peber Varm retten op i gryde.
Læs mereOPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS
THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL 200 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål, f.eks. spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt evt. 1 frisk chili 600 g hakket oksekød, ca. 10% fedt 4-6
Læs merePastagryde med feta. Pasta med kalkun og tomat. 1. Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og hvidløg i 1 min.
Pastagryde med feta 1. Fetaosten skæres i tern. 2. Løgene skæres i tern og svitses i en gryde i olien. Pasta med kalkun og tomat 1. Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits
Læs mereOpskrifter. Indbagt oksefars med salat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46. mesterslagterens
Indbagt oksefars med salat 500 g hakket oksekød 2 løg 500 g friske champignoner Salt og peber 200 g butterdej 4 spsk. rapsolie Salat 4 tomater 1 agurk 2 peberfrugt 1 hovedsalat 1 ds majs Skyl champignon
Læs mereBruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling
Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber
Læs mere16. marts 2017 Dansk smørrebrød - med traditioner v/stine & Peter Lund
16. marts 2017 Dansk smørrebrød - med traditioner v/stine & Peter Lund Menu Dansk smørrebrød - med traditioner Mine notater Slagtermester Peter Lund tryller med sine knive Hjemmelavet garniture med kraft
Læs mereVindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun
Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Forret Boullionkogt Gul Vandel med kartoffel dildcreme på Royal, stuvede Rød Vandel og muslinge sauce med dild akvavit Boullionkogt Gul Vandel Kom den
Læs merePocherede Limfjordsøsters
5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,
Læs mereOpskrifter. Farspandekage og smørdampede grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41. mesterslagterens
Farspandekage og smørdampede grøntsager 600 g hakket kalv og skinke 2 spsk. hvedemel 1½ spsk. fintrevet zittauerløg 1½ tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 æg eller 2 æggehvider 2 dl mælk 50 g smør Smørdampede
Læs mereAlle ingredienser blandes og tilsmages med salt og peber og stilles kølig 2 timer før serveringen.
Carpaccio 500 g filet mørksej eller brosme ½ dl olivenolie Saften af 1 citron ½ løg 3 saltede drueagurker Fileterne rulles sammen og stilles køligt et par timer. Rullerne skæres i 2 mm tykke skiver og
Læs mereFRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på
FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg
Læs mereOPSKRIFTER ITALIENSK KØDSOVS MED SPAGHETTI. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46 MESTERSLAGTERENS
ITALIENSK KØDSOVS MED SPAGHETTI 600 g hakket oksekød 1 stort bundt persille 2 løg 2 gulerødder 2 stilke bladselleri eller et stykke Knoldselleri 3-4 fed hvidløg 2 spsk. olivenolie 3 dl vin (rød eller hvid)
Læs mere26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad
Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab
Læs mereOPSKRIFTER GULLASCH. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45 MESTERSLAGTERENS
GULLASCH 500 g gullash i tern 2 store løg 4 store gulerødder 1/4 knoldselleri 25 g smør Ca. 5 dl oksebouillon 1 lille dåse koncentreret tomatpure 3-4 soltørrede tomater (IKKE i olie!!) salt, friskkværnet
Læs mereOpskrifter. Ovnbagte kåldolmer med skinkekød. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 39. mesterslagterens
Ovnbagte kåldolmer med skinkekød 600 g hakket skinkekød 200 g finthakkede champignoner 25 g smør 2 spsk. hvedemel 1 finthakket løg 100 g hytteost 1 tsk. groft salt 8 hvidkålsblade 1 liter vand 1 tsk groft
Læs mereOpskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens
Sommerfrikadeller 600 g hakket skinkekød 1 tsk salt ¼ tsk. peber 1 æg 1 lille løg 2 dl mælk eller vand 1 dl hvedemel 2 spsk. purløg 2 spsk. dild ¼- ½ rød peberfrugt 1 fed hvidløg evt. lidt Tabascosauce
Læs mereOPSKRIFTER KRYDREDE FRIKADELLER MED FLØDETOMATSAUCE OG PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 43 MESTERSLAGTERENS
KRYDREDE FRIKADELLER MED FLØDETOMATSAUCE OG PASTA 600 g hakket skinkekød 1 æg 1 dl hvedemel 1 dl skummetmælk 3 fed hvidløg 3 spsk. frisk oregano 3 spsk. frisk basilikum 1 tsk. salt ½ tsk. peber 150 g mozzarella
Læs mereOPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 03 MESTERSLAGTERENS
BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt
Læs mereOPSKRIFTER CORDON BLEU AF KALV OG FLÆSK MED SAUTÉ AF GULERØDDER, ROSENKÅL, ØSTERSHATTE OG RØDLØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 21 MESTERSLAGTERENS
CORDON BLEU AF KALV OG FLÆSK MED SAUTÉ AF GULERØDDER, ROSENKÅL, ØSTERSHATTE OG RØDLØG 600 g hakket kalv og flæsk 4 skiver god, kogt røget skinke 4 skiver emmentaler 0,5 cm tykke (gruyere kan også bruges)
Læs mereEriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2
Eriks Mad og Musik Tema:.0. 0 Parmesan snacks 0 g revet parmesan spsk. olivenolie 0g hvedemel æggehvider Blend alle ingredienser. Smør dejen ud på bagepapir og form som kiks. Bag kiksene i ovnen ved 0
Læs mereStegt Berberi andebryst med sauce af østershat.
Stegt Berberi andebryst med sauce af østershat. 4 andebryster. 200 g østershat ¼ p. fløde andefond hvidvin honning haricovert bønner brocoli asparges kartofler Start med at skære/trække skindet af brysterne
Læs mereIndkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45
UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9
Læs mereOpskrifter. Farsrulle med fyld. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 26. mesterslagterens
Farsrulle med fyld og kartoffelgratin 600 g hakket kalv og skinke 3 skiver franskbrød uden skorpe 2 dl mælk 1 æg 1 tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 tsk. tørret oregano Udblød franskbrødsskiverne i
Læs mereVask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.
Mandag Omelet med ost, kartofler, porrer og salat af rødkål 8 æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 2 store håndfulde frisk persille 100 g kartofler 1-2 stk. porrer Vask
Læs mereOpskrifter. Kødboller i rød karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 27. mesterslagterens
Kødboller i rød karry og kokosmælk 600 g hakket kalv og skinke 1-1½ tsk. salt ½ tsk. peber 2 æg 1 løg ½ hvedemel 1½ dl mælk fx letmælk 1 spsk. olie eller 15 g smør/margarine 1 tsk. rød karrypasta eller
Læs mereOpskrifter. Familielasagne. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 37. mesterslagterens. Rens champignon og hak dem. Hak løg, gulerod og hvidløg fint.
Familielasagne 600 g hakket oksekød 1 spsk. olivenolie 100 g champignon 2 løg 3 gulerødder 1-2 fed hvidløg 50 g bacon i små tern 2 dl bouillon 1 ds. flåede, hakkede tomater 2 spsk. tomatkoncentrat 2 tsk.
Læs mereMESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG
HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber
Læs mereKartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt
Kartoffelmad Kartoffelmad 6 nye kartofler Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Det kan I vælge imellem: Løg: Karse Forårsløg Alm. løg Purløg Sprødt: Hakkede hasselnødder
Læs mereOpskrifter. med champignon. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36. mesterslagterens. Farsbrød
Farsbrød med champignon 600 g hakket kalv og skinke 1 spsk. groft salt 2 fintrevne løg 1 spsk. herbes de provence - fransk krydderiblanding 1 æg ¼ liter mælk ½ dl hvedemel 450 g finthakkede champignoner
Læs mereCajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana
Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk
Læs mereNr. 1 - Michael Pedersen. Forret
Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet
Læs mere8 lækre opskrifter på lam
8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern
Læs mereOpskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens
KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 600 g hakket oksekød 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon
Læs mereIndkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge
UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg
Læs mereEriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser
Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er
Læs mereOPSKRIFTER PARISERBURGER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 40 MESTERSLAGTERENS
PARISERBURGER 600 g hakket oksekød 3 spsk. kapers 1 dl finthakkede syltede rødbeder 1 tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 pasteuriseret æggeblomme 25 g smør 4 store burgerboller 1 dl grov sennepspickles
Læs mereOpskrifter. Moussaka med squash og græsk yoghurt. Fremgangsmåde. Ingredienser. Pandekager. Yoghurtlag. Uge 27
Moussaka med squash og græsk yoghurt Pandekager 600 g hakket oksekød 1-2 stk. hakket løg 2 gulerødder i tern 2 fed hvidløg hakket 2-3 stk. tomater i tern 1 spsk. oregano 1 tsk. allehånde 1 stk. squash
Læs mereKARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)
VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER
Læs mereOPSKRIFTER FARSEREDE PORRER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41 MESTERSLAGTERENS
FARSEREDE PORRER 3-4 porrer 600 g hakket svinekød 1 æg 1½ spsk. mel 1 dl havregryn Ca. 1 dl vand 1 tsk. salt ¼ tsk. peber 50 g rasp Lidt olie Porrerne skylles og renses. Skæres i stave på ca. 7 cm længde,
Læs mereOpskrifter. Brændende kærlighed. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38. mesterslagterens
Brændende kærlighed 1 kg bacon 4 store hakkede løg 1½ kg melede kartofler 1½ dl skummet- eller minimælk ½ tsk groft salt ½ dl klippet purløg 400 g syltede rødbeder 240 g rugbrød eller andet godt brød Kartoffelmos
Læs mereOPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 42 MESTERSLAGTERENS
BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt
Læs mereOksekødsgryde. Det skal du bruge (4 pers.) Sådan gør du. Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013
nøglehuls retter 1 Oksekødsgryde Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Oksekødsgryde Det skal du bruge (4 pers.) 400 g SMAGFULD hakket oksekød 3-7% 1 spsk. olie 1 stort skrællet groft hakket løg (ca. 90 g)
Læs mereKRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA
2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,
Læs mereOPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS
SPAGHETTI MED KØDSOVS 600 g hakket oksekød 3 spsk. olivenolie 1 stk. stort løg 1 stk. gulerod 2 fed hvidløg 1 dåse flåede tomater 1 dl bouillon 1 tsk. oregano 1 tsk. basilikum 1 tsk. salt En smule peber
Læs mereOpskrifter MED BLØDE LØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 50. mesterslagterens
DANSK HAKKEBØF MED BLØDE LØG 600 g hakket oksekød 4 løg skåret i tynde skiver 75 g smør/margarine 4 spsk mel 6 dl bouillon eller kartoffelvand Kulør Kogte kartofler og surt som asier, rødbeder, agurkesalat
Læs mereOpskrifter. Benløse fugle med selleri creme. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 21. mesterslagterens
Benløse fugle med selleri creme og gulerodssalat 6 benløse fugle 1 hakket løg ½ porrer i skiver 1 l kalv eller grøntsags fond 30 g fedt stof Sellericreme ½ knoldselleri ½ dl vand 2 dl fløde 8 gulerødder
Læs mereCremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini
Kokkeskole den 10. januar 2012 Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Jordskokkesuppe 600g jordskokker 2 stk skalotteløg 1 fed hvidløg 1 bagekartoffel 100g smør 1
Læs mereKokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver
Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af
Læs mereOPSKRIFTER SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS. 4 skinkeschnitzler 250 g champignon
SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON 4 skinkeschnitzler 250 g champignon Marinade ½ dl ketchup 2 spsk. hvidvinseddike 2 spsk. rapsolie 2 fed knust hvidløg 1 knivspids hvid peber 3 spsk. hakket frisk
Læs mereDelikatesse/Slagter tilbyder - mad ud af huset!
Delikatesse/Slagter tilbyder - mad ud af huset! Ring og få en uforpligtende menusnak på 48 70 62 60 www.spar.dk Vejby Strandvej 7 3210 Vejby Tlf. 48 70 62 60 Åbningstider: Alle dage kl. 7:00-20:00 Sammensæt
Læs mereFagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps
Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus
Læs mereFamilieudvalgets. Kartoffelopskrifter
Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne
Læs mereOPSKRIFTER OKSEKØDSTÆRTE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 39 MESTERSLAGTERENS
OKSEKØDSTÆRTE 600 g oksekød 1-2 løg, i skiver 1-2 peberfrugter 1 lille ds. koncentreret tomatpuré 1 dl. vand salt, peber, merian 2 fed hvidløg 5 pl. Butterdej ca. 5 tomater 100-150 g reven ost. Svits løgene
Læs mereSpansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber
Spansk tortilla i ovn 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat Salt og peber 1. Sæt ovnen på 175 2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern 3. Pil løget
Læs mereEriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack
Spreewald-agurke snack Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: DDR-mad Østtysk mad Gurkenjoghurt-Cocktail Syltede agurker lille bæger creme fraiche. spsk flydende honning. Rør honningen godt ud i creme fraichen.
Læs mereLøgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College
Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund
Læs mereFarseret, glaseret hare i and med samsk knas. Hareragout i valnøddetærte, syltet selleri og haresauce
ÅRETS BEDSTE VILDTRET 2017 AF SØLLERØD KRO Farseret, glaseret hare i and med samsk knas. Hareragout i valnøddetærte, syltet selleri og haresauce TÆRTE 200g mel 15g salt 12g sukker 120g fint hakkede og
Læs mereMadplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat
Madværkstedets Juni 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling Kokospande med appelsinmarinerede svinekoteletter Juni 1 Dag 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat
Læs mereOPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS
FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret
Læs mereBØNNER & LINSER Opskriftshæfte, januar 2018
BØNNER & LINSER Opskriftshæfte, januar 2018 OPSKRIFTER JANUAR 2018 Bønner og linser er fantastiske, som supplement til en sund kost. De kommer i mange former, størrelser og farver og er flotte i både
Læs mereÆlt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.
DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter
Læs mereJordskokker i hverdagens kost. En håndfuld opskrifter samlet af Marianne Vasard Nielsen og Peer Kjær Andersen
Jordskokker i hverdagens kost. En håndfuld opskrifter samlet af Marianne Vasard Nielsen og Peer Kjær Andersen 1 Indholdsfortegnelse Jordskokker... 2 Jordskoksuppe med tomat... 3 Jordskokgratin... 3 Ovnstegte
Læs mereOPSKRIFTER THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 06 MESTERSLAGTERENS
THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS 4 stk. kyllingebryst i tern 2 dåser kokosmælk 1 bundt forårsløg 2 fed hvidløg 1 bakke sukkerærter 1 bakke bønnespirer 1 løg 1 ingefærrod 1 bundt friske koriander (kan
Læs mere----------------------- Ribbensteg. 1 stk. ribbensteg Groft salt Laurbærblad Hele peberkorn 1 løg ¾ l vand Fløde
Gyroskoteletter med varm coleslaw 4 stk. gyroskoteletter 1 4 hvidkål (i fine strimler) 1 forårsløg (skåret i skiver) ½ dl sukker ½ dl eddike 1 ds. tørrede sellerifrø (efter smag) 1 tsk. salt ½ dl vindruekerneolie
Læs mereMadtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48
Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde
Læs mereABRIKOSGLASEREDE OKSEKØDBOLLER
600 g hakket oksekød 2 æg 1 dl. cornflakes 1 løg 2 tsk. dijonsennep ½ dl barbecuesovs 1 dl abrikosmarmelade Forvarm ovnen til 175 grader C alm. ovn. ABRIKOSGLASEREDE OKSEKØDBOLLER Bland kød, æg, cornflakes,
Læs mereTurmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce
Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.
Læs mereMESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 35 VIETNAMESISKE BAGUETTES MED SYLTET CHILLI OG SPICY MAYO
VIETNAMESISKE BAGUETTES MED SYLTET CHILLI OG SPICY MAYO 600 g hakket kalv og flæsk 2 stk. baguettes 50 ml soya Vinaigrette (lidt soyasauce, olie og lidt sukker piskes sammen) 10 ml limesaft ½ salatløg
Læs mereVi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder
Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove Tema Middelhavets mange muligheder Menu Fyldte tomater med svampe og spinat Aubergine Tzatziki med olivenfrikassé og hvidløg Porretærte og Serrano med feta
Læs mere19. januar 2017 Middelfart Nostalgi v/kurt Reerslev
19. januar 2017 Middelfart Nostalgi v/kurt Reerslev Menu Klassisk Rejecocktal Den Gyldne Gryde Frituestegt Camenbert Klassisk rejecocktail DET SKAL DU BRUGE! ( 4 pers.) Dressing: 0.5 dl hakkede syltede
Læs mereVask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.
Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl
Læs mereEriks Mad og Musik TEMA: ÆG. 14. 04. 2012 Tema: Æg. Æggeport. Mayonnaise. Æggesnaps. Ingredienser
Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: Æg Æggeport æggeblomme pr. person stort glas portvin pr. person Kom æggeblommerne forsigtigt i glassene. Hæld forsigtigt langs kanten af glassene portvin, så blommen er dækket.
Læs mere