KVALITATIV EVALUERING

Transkript

1 KVALITATIV EVALUERING af Sundhedsplejens tilbud til sårbare mødre Nylandsgruppen Udarbejdet af Jane Vejen Boniface, antropolog Sundhedsplejen, Silkeborg Kommune Juni 2014 Layout og tryk: Skole

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Formålet med evalueringen Fakta om evalueringen Genstands- og spørgefelt Overordnet konklusion De interviewedes erfaringer og oplevelser At skabe netværk At arbejde med indbyrdes læring At bryde den sociale arv At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats At udvikle forældrekompetence At skabe personlig udvikling, glæde og omsorg Perspektivering Gode råd og tips fra de interviewede... 11

3 1. Baggrund I 2005 startede Sundhedsplejen i Silkeborg Kommune et særligt tilbud for sårbare mødre. Hensigten med tilbuddet var at støtte gravide eller mødre med en livssituation, der adskiller sig fra det almindelige som for eksempel mødre, der selv har haft en svær opvækst, meget unge mødre eller mødre, der oplever problemer i forhold til barnefaderen. Mødrene tilknyttes en fast gruppe, som de mødes med en gang ugentligt og har derudover mulighed for at deltage i åbent hus på tirsdage. Der er koblet to sundhedsplejersker eller en sundhedsplejerske og en pædagog på hver gruppe. 2. Formålet med evalueringen Formålet med evalueringen er at dokumentere indsatsen og undersøge brugertilfredsheden for et mindre antal nuværende og tidligere brugere. Evalueringen sigter mod at undersøge hvilken effekt, tilbuddet har haft for tidligere deltagere og deres børn. 3. Fakta om evalueringen Evalueringsrapporten beskriver resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse med mødre, der har haft tilknytning til Nylandsgruppen i perioden fra 2007 til Der er i alt gennemført 5 interviews á tre kvarter til halvanden times varighed. Interviewene er gennemført i maj/juni måned Enkelte af de interviewede har været i mødregruppe på Nylandsvej mere end én gang. Der er tilstræbt en høj grad af anonymitet i rapportens indhold og i anvendelsen af citater. Dette indebærer, at angivelse af navne, steder, antal børn, søskendeforhold og køn mm. enten er ændret eller slettet. 4. Genstands- og spørgefelt Evalueringen bestræber sig på at synliggøre mødrenes erfaringer med tilbuddet med særlig fokus på tilbuddets kvalitetsmål: At skabe netværk At arbejde med indbyrdes læring At bryde den sociale arv At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats At udvikle forældrekompetence At skabe personlig udvikling, glæde og omsorg 3

4 5. Overordnet konklusion Interviewundersøgelsen viser, at der er stor tilfredshed med Sundhedsplejens tilbud, og at tilbuddet har bidraget til at skabe en positiv udvikling i mødrenes liv på flere områder. Interviewundersøgelsen bekræfter betydningen af at give plads til de udfordringer, glæder, bekymringer og forandringer, som indtræder, når man bliver gravid og får et barn, men også betydningen af, sammen med mødrene, at skabe fremtidsudsigter i forhold til uddannelse og arbejde. Det er kendetegnende for mødrenes oplevelse af tilbuddet, at det skaber et rum for udvikling over tid. Nylandsgruppen giver med andre ord mulighed for at få øje på sin egen udvikling over tid. Flere af de interviewede fortæller, at de opdagede nye sider af sig selv og udviklede nye forståelser af sig selv i den tid, de var i gruppen. En stor del af den udvikling, som mødrene omtaler, tilskrives i høj grad gruppen. De interviewede ser gruppen og det sociale samvær med de andre mødre som noget af det, der har haft størst betydning for, at de har ændret handlemåder og forståelser. Undersøgelsen viser, at mødrenes forskellige livssituationer og erfaringer har været medvirkende til at skabe dynamik og udvikling i gruppen. Mødrene fortæller, at det har været udfordrende men også lærerigt at høre om de andres erfaringer, og at det har været positivt, at de har kunnet bruge hinandens kompetencer og erfaringer til at løse situationer. Oplevelsen af at få hjælp og være til hjælp for andre i gruppen er noget af det, der står stærkest i mødrenes oplevelse af deres tid i Nylandsgruppen. 6. De interviewedes erfaringer og oplevelser 6.1 At skabe netværk Der er i interviewundersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilken betydning det har haft for mødrene at være tilknyttet Nylandsgruppen, hvordan de har brugt hinanden i mødregruppen, og hvordan de har oplevet kontakten til de andre mødre. De interviewede har givet udtryk for at tilbuddet på Nylandsvej har været med til at skabe et socialt netværk og enkelte fortæller, at de stadig holder kontakten med nogen fra deres mødregruppe. Det har været gældende for alle fem interview, at mødrene har oplevet mødregruppen som et netværk, der hjalp dem i en bestemt periode i deres liv. Flere af mødrene har givet udtryk for, at de har haft svært ved at slippe Nylandsgruppen, og at de derfor også har benyttet sig af åbent hus om tirsdagen, efter de stoppede i den faste mødregruppe. Mødrene har været særligt optaget af at fortælle om tilbuddets betydning som socialt mødested, fællesskab og samvær. Oplevelserne med mødregruppen som et netværk knytter sig samtidigt til stedet, aktiviteterne og fagpersonalets tilstedeværelse, hvilket afspejles i nedenstående beskrivelse. At få hjælp og være til hjælp En af de ting, som er nævnt flere gange i undersøgelsen, er mødrenes positive oplevelser i forhold til at få hjælp og være til hjælp for de andre i gruppen. De interviewede har oplevet stor glæde ved at få mulighed for at videregive erfaringer til hinanden; det kan være erfaringer og oplevelser med kæresten, konflikter med egen familie eller svigerfamilie, underretninger, dødsfald i familien, sociale sager, uddannelse, arbejde osv. 4

5 En mor fortæller: Ja, altså hvis de havde nogle problemer med en faderskabssag eller noget i retten, så var det altid mig, fordi de lige vidste, jeg havde været der. Så der var også nogen, der brugte mig, for jeg vidste jo, hvad det gik ud på, og hvor meget man skulle kæmpe for det. Og hvis der var noget med mad eller et eller andet eller hvis der var noget med papirer til kommunen, så brugte jeg de andre, for jeg var meget ordblind, og det vidste de godt. Så hvis jeg havde et eller andet papir, jeg skulle underskrive, hvor jeg ikke rigtig vidste, hvad der stod, eller jeg ikke rigtig havde overskud til at læse det, så gav jeg det til en af de andre, så sagde hun, så kigger vi på det, og så fandt vi ud af det. Så vi brugte hinanden. Et fristed : man kan komme, som man er og snakke om alt Det har betydet alt for mig, det var mit faste holdepunkt, fordi man kunne snakke om alt, der var ikke nogen der så ned på én, hvis man spurgte om et eller andet, og det kommer jo ikke udenfor huset dernede. Det har i hvert fald gjort mig til den, jeg er i dag, for ellers tror jeg ikke, jeg havde været så stærk en person, jeg tror heller ikke, jeg havde taget mig sammen til at søge ind på en uddannelse. Aflastning Nylandsgruppen har for mange af mødrene fungeret som aflastning både i kraft af det faglige personale, som har stået parat til at modtage og yde omsorg, og i kraft af den støtte og hjælp, de har fået fra de andre mødre. En mor fortæller, at det var en lettelse, når sundhedsplejersken eller en af de andre mødre holdt hendes barn eller puttede barnet for hende: Da jeg kom første gang, det glemmer jeg ikke, det der med at kunne sætte sig i ro og mag, og de havde mit barn. Det var lige præcis det, jeg havde brug for, og hvor de andre sagde, vi tager os af det En anden fortæller, at der en gang var en af mødrene, som var så træt og nedkørt, at de andre mødre og personalet tilbød at passe hendes barn, mens hun gik ovenpå og sov. En base der giver ro og stabilitet Undersøgelsen viser, at det ugentlige møde i mødregruppen har spillet en særlig rolle i forhold til at skabe stabilitet og et fast holdepunkt i hverdagen. For enkelte har det fungeret som redningsplanke i en kaotisk hverdag: Interviewer: Kan du fortælle lidt om, hvad det har betydet for dig at være med i mødregruppen? Hele sidste år var et stort kaos faktisk, så det har betydet, at jeg havde nogle, jeg kunne komme til... jeg tror, det har givet mig noget ro [ ]Det her med at nu har han været efter mig igen, og nu har han truet mig ude på opgangen, og hvor min datter har hørt det. Altså der var bare en masse ting, der gjorde, at jeg var nød til at komme af sted torsdag og onsdag (der refereres i citatet til en nabo) Geografisk placering Mødrenes geografiske placering i forhold til hinanden og i forhold til Nylandsvej har haft betydning for hvor let eller hvor svært, det har været at bruge netværket og i det hele taget komme af sted til det ugentlige møde. En mor fortæller, at hun var heldig, fordi hun boede i nærheden af tre andre mødre, og at de ofte samlede hinanden op på vej hen til mødregruppen. En anden mor fortæller, hun oplevede turen ind til Nylandsvej som en besværlig rejse med bus og bil, og at hun nogle gange opgav, fordi hun følte, at hun ikke havde kræfterne til det, selv om hun gerne ville. 5

6 Tilpas med kontakt Alle fem interviewede har svaret, at de oplevede den ugentlige kontakt til mødregruppen som tilpas. Enkelte nævner, at de gerne ville have haft to faste dage om ugen, fordi de glædede sig og havde brug for at komme hjemmefra. Disse mødre har haft stor glæde af åbent hus om tirsdagen, som de har benyttet sig af. De interviewede fortæller, at de har været med til at arrangere cafeture og bowlingture med andre fra mødregruppen. Fire ud af fem interviewede har mødtes privat med nogen fra mødregruppen og har fået veninder. 6.2 At arbejde med indbyrdes læring Der er i interviewundersøgelsen spurgt ind til, hvad mødrene har fået ud af at dele deres livshistorier og erfaringer med hinanden, om de har kunnet hente inspiration fra hinanden og om det har givet anledning til at ændre på deres handlemåder. Om at udvikle nye forståelser og fortolkninger De interviewede fortæller, at det, at dele erfaringer og fortælle om de oplevelser, de har haft eller står midt i, har bidraget til, at de har udviklet nye forståelser af sig selv og deres livssituation: Man bliver rørt over at høre de andres historie det giver også en slags erfaring og sætter ens eget liv i perspektiv En mor fortæller, om hvordan samtalerne i gruppen betød, at hun har fået afprøvet sine opfattelser af og holdninger til sig selv som forælder: Man snakker om, om børnene skal blive siddende ved bordet, eller om de godt må gå fra, det er i hvert fald ikke alle, der synes det, og så finder man ud af sådan noget, og sådan vil jeg i hvert fald ikke gøre det Interviewer: Så det er også med til at forme din måde at være forælder på? Ja nemlig, jeg er i hvert fald blevet en bedre forælder af det Flere af de interviewede fortæller, at mødet med de andre hjalp dem til at erkende nogle ting omkring deres eget liv og til at tænke nye tanker og opdage nye sider af sig selv: Interviewer: Hvad har du fået ud af at dele din egen historie og dine egne oplevelser med de andre i gruppen? Har det ført til nogen ændringer for dig? Jamen jeg er jo blevet mere åben, vil jeg sige. Og jeg er ikke bleg for at sige min mening mere, det har jeg været. Der var da [navn], der var med, hun lærte rigtig meget, for hun var sådan en lille forsigtig pige til at starte med. Men det er hun ikke den dag i dag overhovedet. Så hun har da fået et skub, kan man sige. Og vi delte også mange erfaringer. Så det har da været et plus. Om at kunne fortælle når noget er svært For mange af de interviewede har det haft stor betydning, at de havde mulighed for at komme ud med tingene, og at de over en længere periode kunne få vendt de ting, som udgjorde et omdrejningspunkt eller en udfordring i hverdagen: Det er rigtig rart, man kan fortælle, om det der går én på, det kan være hver eneste gang, hvis det er det, man har brug for. Bare det at få fortalt ens historie, det hjælper en, at man ikke bare holder det inde, at man ikke skal gå og være ked af det, for eksempel hvis der er nogle hårde ting, der er altid én der forstår én 6

7 Forskellighed skaber dynamik og udvikling Noget af det som træder frem i interviewundersøgelsen er den forskellighed, som har præget mødregrupperne, og at mødrene og personalet har været i stand til at bruge mødrenes forskellighed til at skabe dynamik og udvikling: Det var nok det, jeg brugte mødregruppen til, at man kunne etage et emne op, som man havde set i fjernsynet. Jeg glemmer aldrig en gang, jeg kom til at tage et emne op uden at tænke over det her med børn, der arver kontanthjælpen og bagefter slår det mig, at halvdelen her er jo på kontanthjælp. Men der fik vi jo så en god snak om, hvor der også var nogen af de her piger, som reagerer lidt på det og siger Ej, er det rigtigt og sådan noget Ej, nu skal jeg også tage mig sammen, så det var egentlig også meget godt Vi sad jo tit rundt om bordet, og så snakkede vi bare. Altså i starten tænkte jeg, at jeg var kommet i den forkerte mødregruppe. Jeg ved ikke, det var ikke, fordi jeg ville sætte mig i højest status, men hvis man ikke har været inden for det kommunale regi, hvis man ikke har været inden for alt det her altså der har været nogle ting, hvor jeg lige måtte sluge en kamel, men ellers så har vi jo brugt det, så er der nogle af de andre piger, der kommer frem og siger, de har prøvet noget lignende, så har man kunnet bruge hinanden 6.3 At bryde den sociale arv Der er i undersøgelsen spurgt ind til, om mødrene oplever et negativt mønster fra deres egen opvækst, som de ønsker at ændre, hvad de mener er vigtigt for at bryde med negative mønstre, og om der er blevet arbejdet tilstrækkeligt med det i mødregruppen. Alle 5 interviewede giver udtryk for, at der har været ting i deres egen opvækst, som, de ikke ønsker, skal gentage sig for deres børn. Eksempelvis nævner flere af dem, at de ønsker, at deres barn har kontakt til deres far, og at de ikke vil stå i vejen for den kontakt. En mor fortæller, at hun genkender elementer fra sin egen opvækst: Jeg kan jo se, at der er nogle af tingene, der kommer med, rent tilfældigt faktisk. Min mor var selv alene med mig, og jeg har aldrig haft nogen kontakt med faren. Og så lige pludselig fik jeg børn, som har meget let sporadisk kontakt med deres far. Og så også det her med, det kan hurtigt blive kaos hjemme hos os. Og det tænker jeg, det har det måske også været hjemme i en vis periode med rengøring og sådan noget. På spørgsmålet om hvad man kan gøre for at bryde med negative sociale mønstre, svarer mødrene, at det i første omgang handler om at have et sted, hvor man kan være åben omkring sin livshistorie: Det er at være åben om det og få en snak om det og så få noget inspiration eller supervision til, at hvordan kan man ændre det, hvad skal der til? Det er jo nok, at man prøver at lytte til andre og deres erfaringer. Det tror jeg kunne gøre meget faktisk. I stedet for at tænke, at det er kun mig, og det er kun sådan her, det er, og så er den ikke længere. Og det vil jeg sige, at det har jeg da fået meget ud af at vende bøtten 180 grader Flere af de interviewede pointerer, at de i perioder har haft et særligt behov for at få supervision, og at det har fungeret godt med de enesamtaler, de har haft med sundhedsplejersken/pædagogen. Flere nævner betydningen af, at det faglige personale følger op og spørger ind til den enkelte, både når gruppen er samlet og ved enesamtaler. Det, at der spørges med interesse, og at interessen er vedvarende, opleves som positivt. Mødrene nævner også den opbakning og de ideer, som gruppen kommer med, som en uvurderlig del i forhold til at skabe positive ændringer i sit liv. 7

8 6.4 At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats De interviewede er blevet spurgt, om mødregruppen har været med til at ændre nogle ting omkring sundhed, kost og søvn, og hvad der kan motivere til næste skridt i retningen af et sundt liv. De interviewede giver udtryk for, at de har fået inspiration til at ændre ting omkring kost og søvn, både i form af vejledning fra det faglige personale og erfaringsudveksling med de andre i gruppen. Mødrene nævner også indkøb og fælles madlavning som en god aktivitet, eksempelvis hvordan man laver grød i stedet for at købe færdigblandede pakker, hvordan man kan tilberede et sundt måltid, uden at det bliver for dyrt eller for besværligt. På spørgsmålet om hvad der skal til for at tage næste skridt i retningen af et sundere liv, nævner mødrene: aflastning og bedre søvn. Flere fortæller, at de føler, at de ikke har overskud og tid til sig selv, at al deres energi går til barnet/børnene. Mødrene oplever, at de har fokus på deres barns/børns sundhed, men at de har sværere ved at tage vare på deres egen sundhed. Undersøgelsen indikerer altså et udviklingspotentiale for at arbejde med mødrenes egen kropsbevidsthed og sundhed. Undersøgelsen viser, at tilknytningen til mødregruppen på Nylandsvej har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt i forhold til at understøtte mødrenes generelle trivsel. En mor fortæller, hvordan mødregruppen hjalp hende gennem en meget svær periode i hendes liv: Der var rigtig mange ting lige en overgang, og det er også derfor, at jeg var ikke [blevet] den jeg er i dag, hvis ikke jeg havde været dernede - så havde jeg ligget hjemme under dynen og slet ikke kommet ud og højst sandsynligt fået en depression. Det tænker jeg godt nok, selv om jeg havde en søn, der ikke var så gammel og altid smilte, når jeg græd, men stadigvæk, det der med at komme ud, og man kunne ringe derned og skrive til de andre, det har bare været godt, det er bedre end terapi og alt muligt. 6.5 At udvikle forældrekompetence De interviewede er blevet spurgt, om mødregruppen har hjulpet dem til at tackle situationer med børnene på nye måder, hvordan mødregruppen har bidraget, og hvad der eventuelt kan gøres yderligere. Undersøgelsen viser, at udvikling af forældrekompetencer for mødrene bl.a. handler om at udvikle nye forståelser af sig selv som forælder: Hvad er muligt? Hvad er godt for mit barn? Hvad er godt for mig? Hvordan kan jeg ændre min rolle som mor? Nedenstående citat viser, at erfaringsudveksling med andre mødre har en positiv virkning i forhold til at udvikle nye forståelser og handlemåder. Moderen fortæller om, hvordan hun havde svært ved at give slip på sin baby, men at hun med hjælp fra en veninde i mødregruppen fik mod til at lægge babyen fra sig: På et tidspunkt der havde jeg problem med min datter, jeg kunne godt lide, hun var konstant ved mig, elskede det der. Hun hang jo på mine arme 24/7, jeg kunne ikke rigtig give slip [ ] og så fik jeg at vide, at jeg skulle til at putte hende noget tidligere. Ellers puttede jeg hende jo først klokken ti, når jeg selv gik i seng. Så vi var altid sammen. Så spurgte jeg min veninde, om det virkelig kunne lade sig gøre at putte hende så tidligt. Hun var jo ikke ret stor, tænkte jeg. Hun er en baby, så hun skal stadigvæk være hos mig altid. Men så fik jeg hørt, at hun puttede hendes klokken syv, og jeg tænkte, hold da op hvad skal jeg så lave. Men jeg prøvede da, at putte hende klokken ni, så jeg tog et skridt ad gangen [ ] Men til sidst, der gik en 14 dage, og så puttede jeg hende faktisk klokken syv, og så sov hun faktisk natten igennem. 8

9 Den samme mor fortæller, at det gjorde indtryk på hende, at de andre mødre mente, at hun havde brug for et pusterum, og at det var helt i orden at være væk fra sit barn en gang i mellem: Alle dem ovre i mødregruppen, de mente jo også, at det er da rart med et pusterum, men for mig der kunne jeg bare ikke lige acceptere det til at starte med, men det måtte jeg så til at lære at leve lidt med, tænkte jeg. Og så tog de mig med et eller andet sted hen, eller også holdte vi en eller anden hjemmefest bare for at lige lave et eller andet. Og så kom det stille og roligt til at falde på plads, at man kunne godt tillade sig at få hende passet en gang imellem og så lave et eller andet selv. 6.6 At skabe personlig udvikling, glæde og omsorg De interviewede er blevet spurgt om, hvad de har fået med sig, som har bidraget til glæde eller gjort nogle ting nemmere i deres liv, og hvad de sætter allermest pris på ved at komme i mødregruppen. Man føler sig hjemme og man bliver hygget om Det er svært at give slip, fordi det er så rart Hyggen og så at der var mad, noget te og noget kaffe Du får faktisk lige mulighed for at sidde ned, og det synes jeg faktisk er ret vigtigt. Og så at man kommer rundt om nogle emner. Det kunne også være at man bare slappede af nogle timer, det er i hvert fald noget der kan lade folk op, så de bedre kan klare hverdagen Kaffen ja, blandt andet varm kaffe. Og så det her med, at jeg blev presset lidt i ud i det med den her far Altså i starten var det det her med, at jeg kunne få to timer for mig selv, altså det her med at der er nogen, der har lyst til at sidde med børnene, og så det her med at komme ud af døren. Man må gerne tage sine store børn med om tirsdagen, det er dejligt, så kan man sige se hvor stor min dreng er blevet, og man føler sig altid velkommen Sundhedsplejerskens vigtigste rolle Mødrene giver udtryk for, at det er rart at møde en erfaren voksen, en der kan dele ud af sine egne erfaringer og give faglig vejledning. Det er vigtigt, at sundhedsplejersken styrer gruppen og sørger for, at alle har det godt i gruppen, at sundhedsplejersken følger op, hvis der er nogen, der udebliver, og i det hele taget følger op på den enkeltes situation. Sundhedsplejersken har også en vigtig rolle i forhold til at sætte temaer i spil, invitere gæster og sørge for fælles aktiviteter. Mødrene udtrykker stor tillid til sundhedsplejersken og sætter pris på, at der gives plads til mødrene og samværet i gruppen. 9

10 7. Perspektivering Sundhedsplejerskens rolle: om at skabe fremtidsudsigter i forhold uddannelse og arbejde og samtidigt varetage moderens perspektiv. Noget af det, som interviewundersøgelsen har været med til at tydeliggøre, er betydningen af at varetage moderens perspektiv. Hermed tænkes på betydningen af at give plads til de udfordringer, glæder, bekymringer og forandringer, som indtræder, når man bliver gravid og får et barn. Interviewundersøgelsen tydeliggør også betydningen af at skabe fremtidsudsigter i forhold til uddannelse og arbejde, selvom man har fået et barn. Mødrene fortæller, at det har stor betydning for dem, at de har mulighed for at drøfte ønsker og muligheder med en fagperson, der kender deres baggrund og livssituation og netop har øje for deres situation som mor. Flere af de interviewede fortæller, at de savner at blive forstået som mor og i forhold til de specifikke udfordringer de møder i forbindelse med uddannelse og arbejde. De fortæller også, at de føler sig alene med deres oplevelser og overvejelser omkring det at få skabt sammenhæng mellem uddannelse, arbejde og familieliv. Undersøgelsen giver således anledning til at overveje: 1. Om der fremadrettet kan gøres mere for at støtte mødrene i at komme videre med deres drømme omkring arbejde og uddannelse, mens de er tilknyttet Nylandsgruppen. 2. Om sundhedsplejerskens kendskab til mødrenes situation og særlige relation til mødrene kan udnyttes endnu bedre i forhold til at følge op på mødrene og understøtte mødrenes trivsel og udvikling i situationer med uddannelse, arbejde, arbejdsløshed mm., således at den udvikling, som mødrene oplever i Nylandsgruppen, ikke tabes. 3. Om sundhedsplejersken i samarbejde med andre fagpersoner kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelse, arbejdsliv og familieliv ud fra det perspektiv, at sundhedsplejersken har et særligt kendskab til moderens livssituation og en særlig relation til moderen. 4. Om der er behov for at videreudvikle åbenhus konceptet, således at mødrene i endnu højere grad kan bruge stedet til at netværke og bevare kontakten til det faglige personale, således at den gode udvikling bevares. Set i lyset af den værdi, det har for mødrene at have et sted, hvor de kan komme og være sammen med andre mødre, møde voksne de kan dele oplevelser og erfaringer med, opleve interesse og omsorg og få aflastning i nogle timer, kunne det i øvrigt overvejes om denne del af tilbuddet, kan videreudvikles og udbygges i et samarbejde med en frivillig forening/frivillige. 10

11 8. Gode råd og tips fra de interviewede Flere af de interviewede nævner, at de gerne vil bidrage til Nylandsgruppen ved at komme tilbage og fortælle andre mødre om deres erfaringer eksempelvis, hvis de er kommet i gang med en uddannelse eller lignende. De interviewede nævner muligheden for at bruge mødrenes eget netværk til at invitere gæster på besøg. Det kunne eksempelvis være en veninde, der ved noget om, hvordan det er at være frisør, eller som har erfaring med en bestemt uddannelse. De interviewede fortæller, at de har svært ved at komme i gang med at motionere. Enkelte foreslår, at der sættes tid af til at lave nogle bestemte øvelser hver gang, man er sammen i mødregruppen, og at man i det hele taget hjælper hinanden mere med at have fokus på fysisk aktivitet. De interviewede fortæller, at det kan være svært for nogen at komme af sted til mødregruppe, enten fordi de har flere børn, ikke kan overskue at pakke eller har en besværlig transport. De interviewede opfordrer til at sætte fokus på denne problemstilling i mødregruppen, således at mødrene hjælper hinanden med at finde løsninger for den enkelte. Hold fast i åbent hus om tirsdagen. Det giver mulighed for at vende tilbage, hvis tingene bliver for svære. 11

12

13 Inspirationstur til Skotland Program (ændringer kan fortsat forekomme): Tirsdag den 21. oktober Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Seneste ankomst/mødetid i Esbjerg lufthavn Afgang med fly til Aberdeen Ankomst Aberdeen lufthavn Fly bus eller Airport taxa transport til hotel Ankomst Hotel Atholl Gåtur til Aberdeen centrum Introduktion til program og til Skotlands sundhedsstrategi Middag (tilbage på hotel ved tiden) Onsdag den 22. oktober Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Morgenmad Aberdeen Health Village joint venture mellem NHS Grampian (region) og Aberdeen City Council (kommunen) Community Health Care Aberdeen City Councils (kommunes) indsatser og tilbud med speciel fokus på care manager ordningerne, samspillet mellem social care og healthcare samt indsatser overfor borgere med psykiske lidelser Frokost Emergency Care Center Aberdeen Det nye Emergency Care Center. Præsentation, indlæg og dialog vedrørende akutområdet for somatik og psykiatri og vedrørende arbejdsdeling/koordination mellem hospital care og community health care Workshop (intern for Silkeborg Kommune, faciliteret af Implement) Fri tid Middag (tilbage på hotel ved ca tiden) 1

14 Torsdag den 23. oktober Kl : Hurtig morgenmad og efterfølgende afgang til Aberdeen Central Station Kl : Afgang med tog til Dundee (ankomst i Dundee lidt før 09.00) Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Community Healthcare balancen mellem hospitalsindsatser og primær sektor indsatser, herunder med fokus på de praktiserende lægers roller Mental health care aktuelle indsatser og fremadrettede strategier Frokost Besøg på Improvement Academy en enhed i Tayside, der fokuserer på metoder og fremgangsmåder samt koncepter vedrørende løbende forbedringer af performance, kvalitet og patientsikkerhed, serviceniveauer etc. Frivillige indsatser og involveringen af frivillige i forbindelse med indsatser overfor borgere/patienter indenfor healthcare og social care Workshop (intern for Silkeborg Kommune, faciliteret af Implement) Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Spørgsmål og dialog oplægsholderene fra Tayside deltager Fri tid i Dundee Samling Middag Til Dundee Central Station og derefter med tog tilbage til Aberdeen Ankomst til Aberdeen Central Station og derefter til hotel Fredag den 24. oktober Kl : Kl : Afgang fra Aberdeen lufthavn til Esbjerg Ankomst til Esbjerg lufthavn Budgetoverslag pr. deltager/kr i alt/kr Fly (Esbjerg-Aberdeen) Tog (Aberdeen-Dundee) Hotel (3 nætter) Middage (3 aftener) Transport (transfer + taxa) I alt Dertil kommer omkostninger til Implement forbundet med tilrettelæggelse af møder og aktiviteter, afvikling af workshops samt udarbejdelse af inspirationskatalog og efterfølgende dokumentation. 2

15 Fra: Stine Pedersen (16174) på vegne af SK_post Sendt: 2. juli :31 Til: Emne: VS: Sundhedsaftale for oligofrenipsykiatriområdet (udviklingshæmning og psykisk sygdom) til politisk behandling Vedhæftede filer: Høringsbrev - Sundhedsaftale vedr. Oligofrenipsykiatri.pdf; Sundhedsaftale oligofrenipsykiatri - Politisk og administrativ del.pdf; Sundhedsaftale oligofrenipsykiatri - Sundhedsfaglig del.pdf; Lovgivning relevant for oligofrenipsykiatriområdet.pdf; Signaturbevis.txt Fra: Kristoffer Wittrup M Stegeager [mailto:kristoffer.stegeager@stab.rm.dk] Sendt: 1. juli :41 Til: Favrskov Kommune; Hedensted Kommune; Herning Kommune; Holstebro Kommune; Horsens Kommune; Ikast- Brande Kommune; SK_post; Lemvig Kommune; Norddjurs Kommune; Odder Kommune; Skanderborg Kommune; Ringkøbing-Skjern Kommune; Skive Kommune; Struer Kommune; Syddjurs Kommune; Viborg Kommune; Aarhus Kommune; Randers Kommune; Samsø Kommune Emne: Sundhedsaftale for oligofrenipsykiatriområdet (udviklingshæmning og psykisk sygdom) til politisk behandling Til kommunerne i Region Midtjylland Hermed fremsendes sundhedsaftale for oligofrenipsykiatriområdet (udviklingshæmning og psykisk sygdom) til politisk behandling og godkendelse. Med venlig hilsen Kristoffer Stegeager Fuldmægtig Tel Mob.: Kristoffer.Stegeager@stab.rm.dk Nære Sundhedstilbud Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8000 Viborg 1

16 1 Politisk sundhedsaftale om indsatsen på området for oligofrenipsykiatri i Region Midtjylland 1 Formål med sundhedsaftalen Det overordnede formål med sundhedsaftalerne i Region Midtjylland er at sikre: o sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænserne o ensartet kvalitet i indsatsen o klar arbejdsdeling mellem kommune, almen praksis og region Strukturreformen medførte en betydelig omfordeling af en lang række opgaver i den offentlige sektor. Reformen betød, at flere opgaver og ansvarsområder tilførtes kommunerne, imens de nyoprettede regioner primært ville have ansvaret for sygehusene, sygesikringsområdet og den behandlende psykiatri. For psykiatrien betød strukturreformen, at regionspsykiatriens primære opgave blev behandling af psykiatriske patienter. Kommunerne fik således overdraget ansvaret for en række opgaver på det sociale område. Herved blev socialpsykiatrien, forebyggelse, genoptræning og sundhedsfremme forankret i kommunerne. Sundhedsaftalen på området for oligofrenipsykiatri er en tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale gældende for perioden Den udfolder det særlige tværsektorielle samarbejde om indsatsen på oligofrenipsykiatriområdet i Region Midtjylland. Den overordnede præmis i samarbejdet om personer med oligofreni og psykisk sygdom er, at mest mulig behandling sker, hvor personen har sin hverdag, da de oftest her er i tæt kontakt med omsorgspersoner med grundigt kendskab til den pågældende. 1.1 Hyppighed af psykisk sygdom hos personer med udviklingshæmning Der findes ingen opgørelse over andelen af mennesker med udviklingshæmning (oligofreni) i Danmark, der også har psykisk sygdom, men enkelte, mindre undersøgelser peger på, at hyppigheden af psykisk sygdom hos mennesker med udviklingshæmning er stor. Det vides med sikkerhed, at blandt mennesker med udviklingshæmning optræder psykisk sygdom med langt større hyppighed end i normalbefolkningen. Jo sværere udviklingshæmning, jo større er sandsynligheden for en psykisk sygdom. Det skønnes, at ca. halvdelen af de udviklingshæmmede beboere i boformer har adfærdsforstyrrelser eller egentlige psykiske sygdomme. Det forventes, at antallet af mennesker med udviklingshæmning og behov for psykiatrisk behandling vil være stigende. Dels lever mennesker med udviklingshæmning længere end tidligere. Dels har der været en betydelig stigning i gruppen af mennesker med udviklingshæmning, som får en dom 1. Det er en gruppe, som ofte har væsentlige andre 1 Et godt liv uden kriminalitet (pdf) - Danske Regioners anbefalinger til en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede, 2010, s. 17

17 2 problemer end bare udviklingshæmningen ofte psykiatriske problematikker, hvor der er et stigende behov for psykiatrisk udredning og behandling. Center for oligofrenipsykiatri (nu Oligofrenipsykiatri MA 4) har i sin årsrapport for 2009 lavet en beregning 2 over, hvor mange mennesker med udviklingshæmning, der er i Danmark, og har foretaget en fremskrivning af antallet fordelt på aldersgrupper se tabel 1. Tabel 1: Fremskrivning af antallet af mennesker med udviklingshæmning i Danmark fordelt på aldersgrupper: år år år år år I alt Beregningen i tabel 1 viser, at der er ca mennesker med udviklingshæmning i Danmark, heraf vil ca (ca. 21 %) være i Region Midtjylland, og ca af disse er over 18 år. Hvis man antager, at mellem en tredjedel og halvdelen af alle med udviklingshæmning har en psykisk sygdom eller adfærdsforstyrrelse, svarer det til, at der i Region Midtjylland er mellem 3000 og 4500 voksne med udviklingshæmning, der også har en psykisk sygdom. Normalt siger man - i forhold til normalbefolkningen - at ca. 10 % af dem, der har en psykisk sygdom, skal behandles i det sekundære sundhedsvæsen. Men taler man om voksne med udviklingshæmning, taler man om mennesker, der allerede som udgangspunkt har en komplicerende tilstand qua det, at de både har en udviklingshæmning, og ofte som følge heraf andre komplicerende handicap, fx epilepsi, og derudover en psykisk sygdom. Samtidig er der relativt få af disse patienter og derfor ringe mulighed for erfaringsopsamling i primær praksis. Derfor vil andelen af dem, der skal behandles i det sekundære sundhedsvæsen, være højere end i forhold til normalbefolkningen - måske op mod 25 %. Det stigende antal personer med oligofreni medfører, at der vil være behov for en øget grad af samarbejde mellem sektorerne om patientgruppen med oligofrenipsykiatriske problemstillinger. 2 Beregnet af Videnscentret på baggrund af Danmarks Statistiks Folketal og Befolkningsfremskrivning og prævalenstal for udviklingshæmmede fordelt på aldersgrupper fra det hollandske National Case Register (Maaskant, Marian A., Gevers, Jan P.M., Wierda, Henk: Mortality and Life Expectancy in Dutch Residential Centres for Individuals with Intellectual Disability, ). (Journal of Applied Research in Intellectual Disabilities 2002, 15, Den hollandske undersøgelse er overensstemmende med den finske undersøgelse: Patja, K., Livanainen, M, Vesala, H, Oksanen, H, Ruoppila, I: Life Expectancy of people with Intellectual Disability. (J. Int. Dis. Res,2000, 44, 591-9)

18 3 2 Indsatsområder Følgende indsatsområder er prioriteret i sundhedsaftalen: 1 Kompetenceudvikling: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med personer med udviklingshæmning, have adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere, svarende til at der i alle kommuner er demenskonsulenter/demenskoordinatorer. Det er op til den enkelte kommune, hvordan der sikres adgang til oligofrenipsykiatrikyndige der kan fx etableres samarbejde mellem kommuner, så en oligofrenipsykiatrikyndig varetager opgaver for flere kommuner. Der foretages først en kortlægning af, hvilke kompetencer kommunerne råder over mht. oligofrenipsykiatri. Styregruppen for voksenpsykiatri tager efterfølgende stilling til udformningen af kompetenceudviklingen på området. 2 Screeningsværktøjer: Anvendelsen af aftalte screeningsværktøjer bidrager til at kvalificere den indledende screening, og dermed kvalificeres prioriteringen af, hvem der sendes videre til udredning for psykisk sygdom. Desuden hjælper screeningsværktøjerne til at etablere et fælles sprog på tværs af sektorer. 3 Operationalisering og opfølgning på målsætninger Målsætninger Succeskriterium Måletidspunkt og -metode Ansvarlig At der er adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere i alle kommuner 2014: Der gennemføres en kortlægning af eksisterende kompetencer Løbende opkvalificering af de oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere 1 Der er gennemført en kortlægning af, hvilke kompetencer kommunerne råder over mht. oligofrenipsykiatri. Styregruppen har derefter ansvar for at beslutte udformningen af kompetenceudviklingen. (Forslag udarbejdes af den faglige temagruppe for voksenpsykiatri). Styregruppen for voksenpsykiatri Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen og Sundhedsstyregruppen tager endelig stilling til niveauet for kompetenceudviklingen. Sundhedsstyregruppen 2 Der er igangsat et kompetenceudviklingsforløb 2015: Kompetenceudviklingsforløb igangsættes som Fælles Skolebænk 3 Medarbejdere i alle kommuner har i 2015 adgang til kommunale Ultimo 2015: Status.

19 4 oligofrenipsykiatrikyndige. 4 Der afvikles en årlig opfølgningsdag for de oligofrenipsykiatrikyndige. Fra 2016 afvikles årlige opfølgningsdage som Fælles Skolebænk. At screeningsværktøjer At de 2016: Styregruppen for anvendes før henvisning oligofrenipsykiatri- Der foretages en audit på voksenpsykiatri kyndige medarbejdere henvisninger har kompetencer til at anvende aftalte screeningsværktøjer det skal fremgå af henvisningerne, hvilke værktøjer der er blevet anvendt

20 5 Administrativ sundhedsaftale på området for oligofrenipsykiatri i Region Midtjylland Denne del af aftalen er den administrative udmøntning af den politiske aftale om samarbejdet om indsatsen på området for oligofrenipsykiatri i Region Midtjylland. 1 Målgruppe for aftalen og for indsatsen De primære aktører i samarbejdet om indsatsen på oligofrenipsykiatriområdet er relevante professionelle i kommunerne, på hospitalerne, samt praktiserende læger. Hvor der i sundhedsaftalen står kommune, menes der hermed borgers bopælskommune, uanset om den pågældende borgers handlekommune i forhold til bevilling af ydelser efter serviceloven evt. er en anden kommune end aktuel bopælskommune. Den regionale målgruppe for oligofrenipsykiatribehandling er afgrænset ved følgende kriterier: symptomer på psykisk sygdom og desuden skal følgende kriterier være opfyldt: o minimum 18 år (fra 21. år, hvis overflyttet fra børne- og ungdomspsykiatrien) o og IQ på <70 o ikke senhjerneskadede (dvs. hjerneskaden skal være opstået før 3-4 års alderen) 2 Lovgivning Følgende lovgivninger danner rammen for sundhedsaftalen om samarbejde om indsatsen på oligofrenipsykiatriområdet i Region Midtjylland: Sundhedsloven, serviceloven, værgemålsloven, psykiatriloven, straffeloven mv. Se bilag vedr. lovgivning ( sundhedsaftaler/oligofrenipsykiatri). Sundhedsaftalen på oligofrenipsykiatriområdet er overensstemmende med lovgivningen på området. Dog ligger aftalens bestemmelse om, at kommunerne skal sikre adgang til oligofrenipsykiatrikyndige, uden for de gældende lovkrav. 3 Ansvars- og opgavefordeling Den overordnede præmis i samarbejdet om personer med oligofreni og psykisk sygdom er, at mest mulig behandling sker, hvor personen har sin hverdag, da de oftest her er i tæt kontakt med omsorgspersoner med grundigt kendskab til den pågældende. Organiseringen af samarbejdet med de almenpraktiserende læger er af afgørende betydning for at sikre, at de meget sparsomme speciallægeressourcer på området udnyttes bedst muligt og målrettes indsatsen til de mennesker med oligofreni, der har de mest komplekse psykiatriske tilstande. Der er aftalt følgende ansvars- og opgavefordeling mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler i Region Midtjylland:

21 6 3.1 Kommunernes ansvar Før en henvisning til Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4: Sikre, at der foreligger IQ-måling (med mindre der åbenlyst er tale om meget lav IQ) udarbejdet af en psykolog Ved mistanke om psykisk sygdom foretages en screening, og det sikres, at borgeren tilses af egen læge og relevante informationer om borgeren formidles til egen læge Ved en henvisning til Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4: Kommunen bidrager med: o Status/handleplan o Livshistorie og sociale forhold o Beskrivelse af ændringer i adfærden Ved ambulant udredning og behandling: Hvis kommunen/det sociale tilbud identificerer problemer eller symptomer, som egen læge har behandlingsansvaret for, skal der straks tages kontakt til egen læge Hvis borgeren bor i en boform med støtte efter serviceloven, hjælper bostedets personale, der har kendskab til borgeren (eller evt. pårørende), med at ledsage borgeren til Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4, i det omfang der er behov for ledsagelse Ved indlæggelse: Kommunen videregiver relevante oplysninger med betydning for indlæggelse og efterforløb. Kommunen ledsager oftest personer i målgruppen ifm. indlæggelse (ved indskrivning) og udskrivelse Ansvar for opfølgning ift. efterfølgende foranstaltninger, samt for at understøtte pårørende, mens undersøgelse/behandling pågår Opretholder kontakt til patient og psykiatri under indlæggelse (informere psykiatri om, hvordan psykiatrien hurtigt kan komme i kontakt med kommunen ang. den konkrete borger under indlæggelsen telefonnummer) Opfølgning på behandling: Kommunen skal sikre, at personale, der administrerer medicin, har den rette kompetence hertil Observere effekt og bivirkninger af iværksat behandling orientere egen læge ved behov 3.2 Almen praksis ansvar Før en henvisning til behandling i psykiatrien: Sikre somatisk udredning og behandling og medicingennemgang Udrede ift. forvekslingsdiagnoser Iværksætte behandling af psykisk sygdom med relevant medicin Ved henvisning til Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4: Sikre grundig henvisning særlig vigtigt efter indførelsen af Psykiatriens Centrale Visitation Ved ambulant udredning og behandling: Varetage somatisk udredning og behandling Være ajour med korrespondancemeddelelser og epikriser Deltage i behandlingskonferencer ved behov Opfølgning på behandling: Receptfornyelse

22 7 3.3 Regionspsykiatriens ansvar Ved udredning og behandling og opfølgning: Udredning, diagnosticering og igangsætning af behandling iht. de nationale pakkeforløb Sikre, at der i epikrisen tydeligt nævnes anbefalinger ift. det videre forløb, fx ang. genhenvisninger Patienten medgives epikrise og afstemt medicinliste Videregive relevant information til kommunen om opgaver ifm. opfølgning på behandling Ambulant behandling foregår på MA4, og indlæggelse sker på de relevante lokale psykiatriske afdelinger. 4 Indsatsområder 1 Kompetenceudvikling: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med personer med udviklingshæmning, have adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere, svarende til at der i alle kommuner er demenskonsulenter/demenskoordinatorer. Det er op til den enkelte kommune, hvordan der sikres adgang til oligofrenipsykiatrikyndige der kan fx etableres samarbejde mellem kommuner, så en oligofrenipsykiatrikyndig varetager opgaver for flere kommuner. Det tilstræbes, at den kommunale oligofrenipsykiatrikyndige har sundhedsfaglige kompetencer. Vedkommende skal have erfaring med psykiatri og medicinhåndtering. Desuden erfaring med kognitive funktionsnedsættelser eventuelt fra arbejde med senhjerneskadede eller personer med udviklingshæmning. Den oligofrenipsykiatrikyndige skal kunne guide og give sparring til det pædagogiske personale, samt bistå i forbindelse med brug af screeningsværktøjer. Det er derudover vigtigt, at den oligofrenipsykiatrikyndige har viden om lovgivningen på området og om organisatoriske forhold. Der foretages en kortlægning af, hvilke kompetencer kommunerne råder over mht. oligofrenipsykiatri. Styregruppen for voksenpsykiatri tager efterfølgende stilling til udformningen af kompetenceudviklingen på området. Vedligeholdelse af kompetencerne sker via årlige opfølgningsdage arrangeret som Fælles Skolebænk. 2 Screeningsværktøjer: Anvendelsen af aftalte symptomtjeklister og screeningsværktøjer bidrager til at kvalificere den indledende screening, og dermed kvalificeres prioriteringen af, hvem der sendes videre til udredning for psykisk sygdom. Det skal fremgå af henvisningerne, hvilke værktøjer der er blevet anvendt. Fælles aftalte screeningsværktøjer hjælper til at etablere et fælles sprog på tværs af sektorer. 5 Opfølgning og evaluering Styregruppen for voksenpsykiatri har ansvar for at følge op på sundhedsaftalen for oligofrenipsykiatriområdet.

23 Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet sundhedsfaglig del 1 Målsætning for samarbejdet er: o at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænser og at sikre ensartet kvalitet i indsatsen for personer med oligofreni og psykisk sygdom o at sikre klar arbejdsdeling mellem kommune/sociale tilbud, almen praksis og regionspsykiatri Hvor der i sundhedsaftalen står kommune, menes der hermed borgers bopælskommune, uanset om den pågældende borgers handlekommune i forhold til bevilling af ydelser efter serviceloven evt. er en anden kommune end aktuel bopælskommune. Desuden arbejdes der efter de nationale fælles værdier i indsatsen for mennesker med en psykisk sygdom: o Respekt o Faglighed o Ansvar 2 Målgruppen for sundhedsaftalen: Mennesker, hos hvem der er tale om både psykisk udviklingshæmning og psykisk sygdom Den regionale målgruppe for oligofrenipsykiatribehandling er afgrænset ved følgende kriterier: symptomer på psykisk sygdom og desuden skal følgende kriterier være opfyldt: o minimum 18 år (fra 21. år, hvis overflyttet fra børne- og ungdomspsykiatrien) o og IQ på <70 o ikke senhjerneskadede (dvs. hjerneskaden skal være opstået før 3-4 års alderen) 3 Definition på begreber i oligofrenipsykiatriindsatsen 3.1. Oligofreni

24 Oligofreni er et andet ord for psykisk udviklingshæmning eller blot udviklingshæmning. De formelle betegnelser for personer med udviklingshæmning er "personer med varig og betydelig nedsat funktionsevne" (ifølge Lov om social service), eller mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse. Definitioner på udviklingshæmning: I WHO s diagnoseliste ICD-10, defineres udviklingshæmning som "en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder". Udviklingshæmning inddeles i fire sværhedsgrader: Lettere grad: Middelsvær grad: Sværere grad: Sværeste grad: IQ-område Medfører sædvanligvis indlæringsvanskeligheder i skolen. Mange voksne kan arbejde, klare sig socialt og bidrage til samfundet. IQ-område De fleste kan i nogen grad klare personlige fornødenheder. Voksne behøver støtte for at klare sig i samfundet. IQ-område Behøver vedvarende støtte og hjælp. IQ-område under 20. Kan ikke klare fornødenheder, kontinens, kommunikation eller mobilitet. Kræver vedvarende pleje. 3.2 Oligofrenipsykiatri Oligofrenipsykiatri er udredning og behandling af mennesker med udviklingshæmning og psykisk sygdom. Jo sværere grad af udviklingshæmning den enkelte patient har, jo større krav stilles der til en specialiseret viden hos både behandlere og de medarbejdere, som er omkring den enkelte patient/borger i dagligdagen. Da mange mennesker med udviklingshæmning i middelsvær, sværere og sværeste grad mangler eller kun har et meget dårligt udviklet verbalt sprog, må diagnosticeringen oftest ske på baggrund af konkrete observationer af den enkeltes adfærd og ikke mindst ændringer i adfærd. Derfor fordrer en kvalificeret og effektiv udredning og behandling af mennesker med udviklingshæmning og psykisk sygdom et tæt samarbejde mellem behandlere, de pårørende og det personale, som omgiver patienten i dagligdagen. Dette forudsætter samtidig, at der blandt personalet er en særlig viden om psykiatri for at kunne vidererapportere de væsentlige observationer til behandlere. 4 Symptomer på psykisk sygdom hos personer med udviklingshæmning Personer med udviklingshæmning kan få alle former for psykisk sygdomme. Da mange personer med udviklingshæmning har mangelfuldt verbalt sprog, vil det vigtigste signal

25 om, at en person med udviklingshæmning er ved at udvikle eller har udviklet en psykisk sygdom, være en ændret adfærd. 4.1 Advarselssignaler ved begyndende psykisk sygdom Advarselssignalerne i form af ændret adfærd kan være rigtig mange, som fx ændret stemningsleje, selvskadende adfærd eller ændret reaktion på omgivelserne og andre personer. Det anbefales som symptomtjekliste at anvende Bangor Life Event Schedule for Intellectual Disabilities (BLESID). 4.2 Forvekslings-diagnoser/-tilstande En lang række andre tilstande kan føre til adfærdsændringer hos personer med udviklingshæmning: Somatisk sygdom, såsom smerter, urinvejsinfektioner, epilepsi, delir, ørepropper, nedsat nyrefunktion, stofskiftesygdomme, smerter v. fx tandproblemer eller alvorlig sygdom Overmedicinering/medicinforgiftning/bivirkning af medicin Hæmning af sanser: Fx reduceret syn og hørelse Belastningssyndrom, dvs. når kravene til den enkelte overstiger personens ressourcer Ændringer i omgivelserne, fx flytning, tab af relationer Alderdom og demens Afhængighed/skadelig brug af legale eller illegale stoffer 4.3 Screening ved mistanke om psykisk sygdom Hvis der er mistanke om psykisk sygdom, kontakter personalet på det sociale tilbud kommunens oligofrenipsykiatrikyndige, med henblik på at personalet omkring den enkelte person med udviklingshæmning og kommunens oligofrenipsykiatrikyndige sammen foretager en screening. Anvendelsen af aftalte screeningsredskaber etablerer et fælles sprog på tværs af sektorer. Udgangspunktet for at kunne gennemføre en kvalificeret screening er, at personens habitualtilstand er beskrevet, da små adfærdsændringer over tid kan være vanskelige at observere/identificere. 5 Opgaver før en henvisning til Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4 5.1 Kommunens/det sociale tilbuds opgaver Før en henvisning skal der foreligge en IQ-måling (med mindre der åbenlyst er tale om en meget lav IQ) udarbejdet af en psykolog Der skal være særlig opmærksomhed på usikkerhed ifm. måling af personer med anden etnisk herkomst end dansk