DANSK. t '".'-.-T FEBRUAR 18. ARGANG. L.l

Transkript

1 L.l DANSK t '".'-.-T FEBRUAR 18. ARGANG

2 SK,4KO leverede bladeanjægget, der producerede beton til Øresundsbroen mellem Danmark og Sverìge SKÄKO er førende på verdensmarkedet lndenfor design, pro ion, montage og service af udstlt og k\, lltetsarlæg til produjction af beton Vore kurder ved vi udmærker os ved at levere }otndìq råd og vejledrring, og de værdsaetter de produktir,etetsforbed ringer, der er resu-ìtatet af de løsninger, vi bidrager med SØger du en leverandør der ka levere det uds\t og den ekspertise, du skal bruge til at levere pålidelige resu.ltater, står SKÄKO til rådighed Vi gør forskellen VERDENSPREMUERE Ðbotrno 2001 Mü chen 2-8 april, 2001 Hal Cl - Stand nr l2ll122 SK.AKO Ã/S. DK-5600 Faaborg'Tlf 'wwwskako.dk

3 L D D Nr. 1 l{ì ârgant l;ehruar 2fiì1 I tlkrrnrrret -1 garge ar lrg,t t felrr Lrrr rrtai rìlt{li\l ()t tlilt el tlllet I )Lstr rl.ueret opl t 1i iehrll r le9 h15l-' l)tr, k l3 lt r htnt't'ttllt't tty lil.tlle,llr lur lr/(', \\(' ()! Lt'h'tt, lot'tl lutlllt' tty t)t t!ttlrtrl t'ùt ( n L )t' I t )n I ( þr tl \/ir' ( )! ir t(l r \/r/r'/it' t/(/ t tl?ltnq t l)dtttì tl lll,1 l lt r \rttt lottnúl l \t it t ù I I I I t ) D lù )t ì \t t I t l'.! tt )t t bv 'tttr t,'r ttt l)tt\iitlìlrt lir t'l,qltll t)ttt ørìt,tt' t oll(ttl It lietiett ()! dl t'1() ì t(./rtu// r /r'l'lllry','r,t øl t t' ll t 1, t )1, I I n)dl I Udgivere I )arrrh llelr il lrrtlustr rtrrte rtrg llel()l releilteil I Olel iln{elr I )arrrk Helolftrrerrirrg I )an:k l.rlr rkslret rrkrerrrt Redoktion l r llr r rr lr \re1;er r,.rt tst at slt,tr erttlt'r e-rr,ìrl l)r(x lrra'attglobal rrel I )drr\[ lìcl())] Hrøndbrtotler I I 2ô(ìi liørllht l11 1(., is l: 2l l r Ji. ìð2i2{r Íegninger ').r. :' HttgttLe,\irlrrarrrr Produktion ogt onnoncet lllør rì (llrì\lb dr (1 l' rit s iìr hk \ 5 ljrørrtlbr tofter I I 2hOi Brørrtlnr I li ir. ll 2i 2r I ai lh i 2a 2(ì Abonnementspris lnrll rrtl kr l/(l er,l rrrorrls '-1 rrrrìlrt'\ {.ilanri kr 2lo ertl rìl()nr\,j r)urììrer løssalg kr 5l lrrcrtl lttolrts lndhold \lol nll øger trrst retl betortre e I )e tl nske lttort e es It Lste )rrstor te ilgen he(()rì i rt,ttilt:k pttrble ttte I LIrIit())ì\Ltr]tlLrrl ai nritt0rrele ti(f J )lìet \ig lll I rrl utk] rrne eksperler i re.lìrgeh,rltl,ri hetor i ( errert ira lsii rririler orl nlttirlelrs \rìrlrike l)et()r\ e1r i b,rltcotttt atìet I tler r rl e tn en lrelortreje I )eil se je l\ (le ird \truer I tl kartyr rrrtrtl klrltlebroer Krrr Ltit r erlrct ster rrjrel \re rretllelrrrrer gør I ) nsk llelonrail korrrplet ijet() eletìlerl I rrr er ilrrgeli \\ I lr,r llet()rl(entret I r ( t(l: ar beltlsrrar k I )arrsk ljelof ( cr tiir(er ilìc l)afsk (irlrs ( eìlrh(errìt I )arrsl iletorhrrenrrrg ntrrrlekaletrtìet I ll t2 lì lh l8 2(l 23 2i. h l() ì2 ll l7 ls De oversete fordele ved betonveie TiI forhåbentlig inspiration for de dansl e uej- og miljømyndigheder refererer Dansl? Beton i dette nummer et canadisk forskningsprojelzt fra Uniuersity of Toronto. Emnet er liuscylzlusanalyse af betonog asfaltueje, huor forsleerne som noget nyt også. indregner de ØL?onomislee og miljømæssige leonsel uenser for de biler, der l ører pa ueien. Det tegner et interessant billede af fordele og ulemper ued de to typer ueje. Et billede, der står langt slzarpere end den traditionelle anlægs- og driftsøl onomislee qnalyse, huor betonuejes højere anlægspris sæduanliguis lige knap nole modsuares af længere leuetid og lauere omleostninger til uedligeholdelse. IþIge den canadislee analyse er der store fordele ued betonueie, når man inddrager trafiklzen. Det slzyldes, at de hårdere betonueje betyder mindre rullemodstand, som igen fører til lauere brændstofforbrug for tunge leøretøjer. ilelee mindst Lastbiler bruger med andre ord mindre dieselolie pa en betonuej. Besparelsen er pö procent, uiser forsleellige undersøgelser. SeIu den mindste besparelse på 5 procent blìuer ouer en årrælelee til mange liter dieselolie på en tæt trafileeret uej. Sammenlagt en betydelig besparelse for uognmændene og en Iige såbetydelig reduletion af trafikkens forurening. Analysen l an il l e uden uidere ouerføres til danske forhold. De canadisl?e for slze r e t a g e r u d g an g spunlzt i c anadi sþ e t r afik t æ t he d er, br ænd st ofp ri ser, anlægsprincìpper og uejmaterialer. Nøgternt uurderet uil de miljømæssige og øleonomiske fordele ued betonueje i DanmarL sandsynliguis uære mindre end de opsigtsuælzleende tal fra Canada. AIIigeueI er de canadislee leonl Iusioner så slående, at det må mane til eftertanlze hos både uej- og miljømyndigheder i Danmarl. Det gæider ilzlze mindst den konlelusion, at L ørslen bö.de øl onomßk og miliømæssigt betyder utroligt meget i forhold til anlæg og drift af uejen. Dette forhold har hidtil huerlzen indgået i Miljøstyrelsens eller Vejdireletoratets arbejde. Derfor de indledende ord om, at DansLz Beton håber at Lzunne uære til inspiration. I første omgang mö. det uære en god ide på et kualificeret grundlag at aflelare, om det er hensigtsmæssigt at sætte et danslz ana- Iysearbejde suarende til det canadislee i gang. Det Lzunne euentuelt L ombineres med Vejdirektoratets planer om fremouer ogsö. at inddrage trafikantomleostninger i uejkalkulationer. På grund af betonuejes mìndre reparationsbehou uil der i en betonuejs leuetid gå langt færre trafilzanttimer tabt i myldretidernes l øer ued uejarbejder. Så også her har betonueje en samfundsmæssig fordel, som ikke fremgår af de r ent ØL?onomÌ slz e b er e gnin ger. jbn N a o z Forsìden llolonej i Ivskl nrl I olograf: [ rs I lavn ]rikssen lliofotu

4 ^a^/w AALBORG WHITE' Fra gråt til hvidt - mod smukkere belægninger,' -* 7 / / ari reflektionsevne Stor styrke Smukke farver / Spændende - overflader Når byens pladser skal være smukke og funktionelle kræver det god æstetik og nyttig viden om materialernes egenskaber og anvendelsesområder. AALBORG WHITE@ sikrer alle muligheder Gør det enkelt og stilrent med hvidt eller brug hele farvepaletten og sæt kulør på byen. Valget er dit! Aalborg Portland A./S AALBORG WHITE@ er varemærke registreret af Aalborg Portland A/S Phone Fax sales@aalborg-portland dk Internet: www aalborg-portland dk

5 DEN EN SIOR ALLIGEYEL!NDGÅR {ULIGHEÞEN SPARE BR/INDSTOF OG UNDGÅ ORIYH HrÆLP AF AEL/TEGNINGER l.ted LAVERE RULLEI'IOD IKKE I HIL'øI IYNDIGHEDERNES OVERY o Motorveje af beton kan spare vognmændene for betydelige omkostninger til dieselolie og miljøet for en stor mængde drivhusgasser. f)et er konklusionen på et canadisk forskningsprojekt, der inddrager transportøkonomien i livscyklusanalyser af henholdsvis beton- og asfaltmotorveje. Donsk Eeton. Nr. I. Februo. 2OOl 5

6 LAVERE RULLEMODSTAND. CANADISK FORSKNING VISER, AT DER ER MILLIONER AF LITER DIESELOLIE AT SPARE VED AT BRUGE BETON I STEDET FOR ASFALT TIL TRAFIKEREDE VEJE. DEN ØKONOMISKE BESPARELSE OVER 50 AR KAN VÆRE STØRRE END OMKOSTNINGERNE TIL ANLÆG OG DRIFT AF VEJEN I SAMME PERIODE. Debatten om beton- eller asfaltveje har i årevis især taget udgangspunkt i, at betonveje er dyrere at anlægge end asfaltveje - men til gengæld mere holdbare og billigere at vedligeholde. Det har ført til økonomiske regnestykker, der - efter valget af forudsætninger - har gjort enten beton eller asfalt til det bedste totaløkonomiske valg. Men nu tyder de nye forskningsresultater på, at selv om resultateme hver for sig er rigtige, så er der måske noget galt med regnestykket. I det mindste tegner der sig i det canadiske projekt et anderledes klart billede, når man inddrager tunge lastbilers brændstofforbrug ved at køre på de to vejtyper. Et billede, hvor der på samfundsplan er endog meget store økonomiske og miljømæssige fordele ved at bruge beton til de mest trafikerede motorveje. Men naturligvis også et billede, der er baseret på canadiske forudsætninger hvad angår konstruktion af beton- og asfaltveje, trafikmængder, brændstofpriser og - forbrug med mere. Anolyse over 50 år Det er tre canadiske forskere, der står bag de opsi$svækkende resultater. Douglas Hooton og Philip Byer er begge professorer ved Department of Civil Engrneering, University of Toronto. john Pontarello kommer fra Dufferin-Custom Concrete Group. De tre forskere har ved hjælp af en særlig model gennemført en livsryklusanalyse for motorveje af henholdsvrs asfalt og beton Modellen hedder ELC- CA, hvilket står for Environmental Life Cycle Cost Analysis. Den omfatter både økonomiske og miljømæssige omkostninger ved at anlægge og drive en vej - i dette tilfælde i 50 år. Den canadiske analyse tager udgangspunkt i andre projekter, der har vist, at tunge køretøjer bruger mindre brændstof på betonveje Det skyldes kort fortalt, at den hårde beton giver lavere rullemodstand end den blødere asfalt. Forskellige forsøg har vist, at en tung lastbil bruger 5-20 procent mindre brændstof på en betonvej. Livsryklusanalysen er derfor blevet gennemregnet med både en brændstofbesparelse på 5 procent og en besparelse på 20 procent. Desuden er der regnet på tre scenarier med henholdsns lav, middel og stor trafìkbelastning, der i analysen er defìneret som henholdsvis , og køreløjer i døgnet. Ved lav trafik er der regnet med 10 procent tunge køretøjer og i de to øwige scenarier med 15 procent. I alle scenarier indgår en årlig vækst i trafikken på 3,5 procent. Med til billedet hører, at disse trafikmængder er store efter danske forhold, hvor de mest trafikerede motorvejsstrækninger - som fx motorvejen ved Hundige syd for København - nærrner sig køretøjer i døgnet. Andelen af tunge køretøjer er her cirka 10 procent. løjnefol dende resultoter Resultaterne er i sagens natur mest iøjnefaldende ved at regne med 20 procents brændstofbesparelse og stor trafikmængde. Med de forudsætninger er besparelsen på 50 år over 5 millioner liter dieselolie - vel at mærke pr. kilometer vej Ì én retning. Hvis brændstofbesparelsen sættes til 5 procent bliver den samlede besparelse tilsvarende mindre - men alligevel mærkbare 1,3 millioner liter. Den økonomiske konsekvens af dette fremgår tydeligt al at selv hvis betonvejen antages kun at spare 5 procent i brændstof, bliver den samlede besparelse ved at køre på beton i stedet for asfalt i det tæt trafikerede scenarie større end 600,000 dollar pr. kilometer vejbane i løbet af 50 år, når der omregnes til canadiske nutidspriser Det er ifølge de canadiske forskere 6 Donsk Beton. Nr. I - Febmor - 2OOl

7 z q ö F o TUNGE KØRETØJER KØRER LÆNGERE PA LITEREN PÄ BETONVEJE, HVOR RULLEMODSTANDEN ER LAVERE DET GAVNER BÅDEVOGNMANDEN OG MILJØET, SOI.I SLIPPER FOR EN STOR MÆNGDE DRIVHUSGASSER. I Fä n _-,-F-- E,{rv tr.- t lr I *iechfrur/[ * Æm+-et I mere end det koster at anlægge og vedligeholde vejen i samfulde 50 år... Stor miljøgev nst Ud over den økonomiske besparelse - som i øvri$ gavner vognmændene og ikke bygherren - giver motorveje af beton på grund af det sparede brændstof samtidig en meget stor miljøgevinst i forhold til en tilsvarende vej af asfalt. De canadiske forskere når således frem til, at på en lavt trafikeret vej med 5 procent brændstofbesparelse, er nedgangen i drivhusgasser fra besparelsen så stor, at det svarer til mere end halvdelen af miljøbelastningen ved at udvinde råstoffer, frembringe materialer, anlægge og vedligeholde vejen. I den anden ende af skalaen med stor trafikmængde og 20 procents brændstofbesparelser er miljøfordelen ved betonveje nærmest astronomisk. De 5 millioner liter dieselolie, der i løbet af 50 år spares, modsvarer en mindre CO2-emission på ton pr. ki- Iometer vej. Nyt emne for donske myndígheder I Danmark har miljømyndighederne ikke gjort sig overvejelser om muligheden for at spare brændstof og undgå drivhusgasser ved hjælp af belægninger med lavere rullemodstand, oplyser civilingeniør Jørgen Horstmann fra Miljøstyrelsen. - Det har vi ikke beskæftiget os ret meget med. Men den canadiske undersøgelse lyder interessant, siger han. Hos Vejteknisk Institut under Vejdirektoratet bekræfter Ìnstitutchef Jørgen Christensen, at rullemodstanden normalt vil være lavere på gode betonbelægninger end på asfalt. - Der findes imidlertid også asfaltbelægninger, der har lige så lav rullemodstand som beton, siger han. Heller ikke Vejteknisk Institut har tidligere arbejdet med køretøjers energiforbrug på forskellige belægninger. - Men sådanne emner er på vej ind på arbejdsprogrammet. Vi er i de forberedende stadier af et projekt, hvor vi skal arbejde med livscyklusanalyser af vejmaterialer, oplyser Jørgen Christensen. Målet er med projektet er at kunne miljøklassificere forskellige slags vejbelægning. Det påberyndes efter planen i løbet af 200L. jb, Fem conodiske konklusìoner. Rent økonomisk er betonveje, set over 50 år, fordelagtige, hvor trafikmængden er sto. Rent økonomisk er asfaltveje, set over 50 åri fordelagtige, hvor trafikken er lav eller middel.. Energiforbruget (uden køretøiernes bidrag) ved at anlægge og drive en betonvej er over 50 år lavere end det tilsvarende energiforbrug ved en asfaltvej.. G\Â/P (GlobalWarming Potential - et resultat af emissionen af drivhusgasser) ved at anlægge og drive en betonvej er over 50 ^r større end ved en asfaltvej. Det skyldes, at der ved cementproduktion sker en yderligere CO2-emission pá grund af kerniske reaktioner ved brænding af kalk.. Billedet vender totalt, når der tages hensyn til tunge lastbilers brændstofbesparelse pá grund af betonens lavere rullemodstand. Selv ved en brændstofbesparelse på kun 5 procent og lille trafikrnængde bliver der sarnlet udledt væsentligt mindre drivhusgas ved en betonvej end ved en asfaltvej, nár trafikken tages med i betragtning. Ser man så oven i købet pà stor trafikmængde og 20 procents brændstofbesparelse, nedbringer betonvejen emissionen af drivhusgasser fra lastbilerne så meget, at reduktionen af GWP er over 25 gange sà stor som den totale ernission fra anlæg og drift af vejen, hvorfor dette bidrag bliver betydningsløst. Donsk Beton - Nr. I. Februor. 2OOl

8 I 3O'ERNE KUNNE MAN ANLÆGGE GODE BETONVEJE I DANMARK. SIDEN ER DET NÆSTEN KUN GÅET NED AD BAKKE. tonveies I dagens Danmark er betonveje næsten synonymt med mindre veþkkede forsøgsstrækninger. Men sådan har det ikke altid været. Den danske rekord for anlæg af betonvej blev således sat i 1938 med 72,7 kilometer vej. I alt blev der fra 1923 til 1939 anlagt 210 km betonvej i Danmark. I modsætning til dagens betonveje har vejene fra 3O'erne et godt ry blandt vejfolk. Mange af dem fungerede i 50 år eller mere uden vanskeligheder, selv om de var dimensioneret til langt lavere akseltryk og trafikbelastning, end de senere er blevet udsat for. Forklaringen ligger meget kort fortalt i en god, tæt beton og omhyggelig udførelse efter tyske forskrifter. Blandt andet blev der brugt stampemaskiner ved produktionen. En kotostrofe for betonveje Meget af det blev glemt, da man i 1954 til 1965 begrndte at bygge motorveje omkring København. Stampemaskinerne var afløst afoverfladevibrering, vandcementtallet var over 0,5 og tilslagsmaterialerne var af for ringe kvalitet. Det førte til alkalikiselreaktion og en overflade, der hurtigt blev poleret glat. - Resultat var en katastrofe for betonveje. De bedste af belægaingerne holdt kun fem år, før betonen måtte dækkes med et lag af asfalt. Det satte simpelthen udviklingen i stå, siger civilingeniør Finn Thøgersen fra Materialeog miljøafdelingen på Vejteknisk Institut. Først i 1976 vendte man tilbage til den gode betonteknologi. En fire kilometer prøvestrækning blev udlagt lige vest for Køge - og den kender mange bi- Iister den dag i dag på grund af den infernalske larm, det giver at køre på den. - Strækningen er der endnu, men den er ikke behagelig at køre på. Dels har man på halvdelen af strækningen valgt en overfladestruktur med tværgående ribber, og det støjer meget. Dels er strækningen forholdsvis ujævn, siger Finn Thøgersen. Holdbarheden af vejen er derimod ganske god på grund af, at der atter blev Donsk Beton. Nz I. Februot - 2OOl

9 .:Y_- ' anvendt tæt beton og fornuftige udlægningsmetoder. Strækningen kan trods sine 25 år ligge et par år endnu. Men ifølge Finn Thøgersen synger den dog èfterhånden på sidste vers og vil snart blive udskiftet. Succesvej lígner osfolt Erfaringerne frakøge blev brugt på det stykke betonvej i Danmark, der er tættest på at kunne kaldes en succes: 8 kilometerbetonvej på Falster mellem Gundslev og Ønslev. Vejen er anlagt i 1984, og den har i dag fortsat tilfredsstillende friktion og jævnhed. Det sidste skyldes blandt andet, at vejen er anlagt med dyvler mellem betonpladerne for at undgå niveauforskelle. For betonvejes image er det så bare ærgerligt, at denne vejstrækning har fået en mørk overfladebehandling så den grangivelig ligner asfalt... Endelig er der i de seneste år anlagt korte forsøgsstrækninger ved Ringsted og Hjørring, hvor den såkaldte EcoPaveteknologi er anvendt EcoPave er udviklet i et EU-projekt og bygger på, at den udlagte beton af sig selv skal danne tværrevner på en hensigtsmæssig måde. - Teknikken fungerede dog ikke helt efter hensigten, konstaterer Finn Thøgersen. En tilsvarende teknologi virkede heller ikke optimalt ved Holsted på motorvejen mod Esbjerg i Her var det ligefrem nødvendi$ at konstruere et særligt apparat til simpelthen at slå revner i betonbelægningen, som derfor blev forholdsvis ujævn. jbn Dønsk Beton. Nr.,. Februor - 2OOl 9

10 ALLEREDE r NovEMBER 2ooo vårrr VEJ D I REKTO RATET KO N STATERE PRoBLEMER MED oen run rä mäneorn GAMLE MoToRVEJ MELLEM. vsrce ns OG SÆBY. PRESSEN HAR SKREVET OM PROBLEMER MED EN BETONVEJ, MEN DET ER FAKTISK URETFÆRDIGT OVERFOR MATERIALET BETON. Ingen beton nordjysk problemvej - Der er ikke tale om en betonvej. Problemerne skyldes et säkaldt CSbærelag af cementstabiliseret sand. Trykstyrken af bærelaget er kun en tiendedel af sædvanlig vejbeton, så beton er der ikke tale om, siger civilingeniør Finn Thøgersen fra Materiale- og miljøafdelingen på Vejteknisk Institut. Forsøgsstrækningen udgør godt én kilometer af motorvejen og 400 meter af en tilkørselsrampe. Strækningen blev etableret for at få erfaringer med et sporkøringsresistent alternativ til asfaltbaserede bærelag. I Tyskland og Østrig man bedre erfaringer med veje med CS-bærelag Vejteknisk Institut har konstateret, at bærelaget ikke lever op til de stillede krav, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse. Her bliver det også slået fast, at der ikke er noget i vejen med konceptet. "Vejdirektoratet er derfor indstillet på at gennemføre tilsvarende forsøg", hedder det i pressemeddelelsen. Vejdirektoratet begrndte allerede den 2. januar at udskifte forsøgsbelægningen med en traditionel asfaltbelægning. VEJ DI REKTORATET VI L SOM FORSØG ANVENDE FUNKTIONS- UDBUD AF veje - wåsre ALLEREDE I 2OOI. DET KAN GIVE BETONVEJE NYE MULIGHEDER. FunktÍonsud Funktionskrov til en vej Funktionsudbud er baseret pa, at en veistrækning i kontraktperioden skal have en række funktionelle egenskaber. Det er entreprenørens ansvar, at kravene til vejen er overholdt. Veidirektoratets nye paradigme for funktionsudbud bygger pa følgende fu n ktion sind ikato rer: Friktion Jaevnhed Afvanding Sporkøring Belægningens udseende Stø Veimarkering af asf h. 2l cm cementsabiliseig. 20 cm stabilgrus. 50 centjmeter bundsikring Nogle af disse funktionskrav, som fx jævnhed og sporkøring, kan máles enkelt og palideligt. Andre krav, som fx friktion, er mere afhængige af ydre forhold pa maletidspunktet og kræver derfor specifikationer for gyldige nralinger. Endelig indebærer nogle af funktionskravene subjektive sl<øn. Det gælder fx registrering af skader, hvorfor det er nødvendigt nred jævnlige "kalibreringer" af de personer, der observerer og registrerer skaderne. Dontk Beaon. Nr, 1 februor 2OOl

11 z o ts o bud sf motorveje o ncarmer srg FUNKTToNSUDBUD AF vele rnn väsre BLtvE EN sorsrnål HtsroRtE FoR BETONVEJE MEN MEGET AFHÆNGER AF POLITIKERNE. KAN DE LEVE MED AT DEN BEGRÆNSNING AF BUDGETFRIHEDEN, DER LtcGER I ls- o-ånlce KoNTRAKTER MED ENTREPRENØREN?.l:,l i: f:: Funktionsudbud af nye vejstrækninger vil måske give betonveje en større chance for at vinde indpas i Danmark i de kommende år. Vejdirektoratet er på vej mod sit første funktionsudbud på baggrund afen model, der er udarbejdet af Vejteknisk Institut i samarbejde med blandt andre Danske Entreprenører. Ifølge institutchef Jørgen Christensen fra Vejteknisk Institut er der mulighed for det første funktionsudbud i Funktionsudbud giver entreprenøren et stærkt incitament til at udvikle belægningsþper, der sammen med den valgte strategi for vedligeholdelse giver de laveste omkostninger. Vi tror, at der er væsentlige gevinster at opnå, og dem vil vi som bygherre naturligvis gerne have andel i. Derfor er vi interesseret i at afprøve funktionsudbud, siger Jørgen Christensen. Flere danske amter har i de seneste år udbudt nye veje som funktionsudbud, der også vinder indpas i andre lande. Ud over den økonomiske gevinst ligger der en fordel i mindre administration for vejbestyrelsen, som desuden vil kunne løse sin opgave uden at skulle opretholde en betydelig teknisk kompetence. Imidlertid har funktionsudbud også sine vanskeligheder, der kræver afklaring. Hvad siger politikerne fx til, at deres råderet begrænses i en lang periode fremover? - Ved funktionsudbud indgar bygherren og entreprenøren en økonomisk aftale, der Løber í är eller måske endda længere. Det gør det nødvendigt at "reservere" store beløb på finansloven og amternes budgetter. Budgetteknisk er det muligt, men jeg ved ikke, om det er politiske acceptabelt med denne begrænsning af budgetfriheden, siger Jørgen Christensen. I forbindelse med en betonvej kan der måske blive tale om kontrakter med op til 30 års løbetid på grund afbetonvejes generelt længere levetid. Det er med Jørgen Christensens ord "rigtig mange år", hvor der kan ske meget med den virksomhed, bygherren har skrevet kontrakt med. Et tilbageblik på den danske entreprenørbranche i 1970 må siges at bekræfte dette udsagn. jbn Ddnsk Beton. Nr. I - Februor. 2OOl 11

12 DTU v l uddsnne eksperter vedlígehold of beton NY MASÏERUDDANNELSE ER PRIMÆRT RETTET MOD DIPLOM- OG CIVILINGENIØRER, DERVIL SPECIALISERE SIG I REPARATION OG VEDLIGEHOLD AF BETONKONSTRUKTIONER Vedligeholdelse af beton bliver nu et fag på universitetsniveau til gavn for betonkonstruktioners levetid og totaløkonomi. Det ny, samlede byggeinstitut BYG.DTU på Danmarks Tekniske Universitet udbyder fra efteråret 2OO2 en masteruddannelse i vedligehold og reparation af betonkonstruktioner. Uddannelsen er primært rettet mod diplom- og civilingeniører med mindst et par års erhvervserfaring. Det tager to år at få papir på mastertitlen med en arbejdsbelastning svarende til halv tid. - Beton er det mest anvendte byggemateriale i Danmark. Det giver et stort behov for kvalificeret vedligehold. Derfor gør vi nu vedligehold til at regulært fag, og samtidig udbygger vi forskningen på området, siger lektor Mette Geiker fra BYG.DTU Den første februar 2001 tiltrådte dr.ing. Gro Markeset fra Forsvarets Bygningstjeneste (FBT) i Norge som gæsteprofessor på BYG.DTU for at forestå opbyggelsen af den nye uddannelse. Ansættelsen er finansieret af Larsen & Nielsen Fonden med én million kroner. Efter et prøvekursus i efteråret 2001 sætter det første hold studerende sig foran skærmen efter sommerferien Undervisningen bliver dels internetbaseret fiernundervisning, dels ca. tre ugers undervisning på instituttet pr. semester. Hovedparten af de tre uger forventes tilbragt i laboratoriet. 12 Dønsk Beton. Ní I. Februor. 2OOt

13 TRE UGER PR. SEMESTER SKAL DE MASTERSTUDERENDE TILBRINGE I BYGNING II8 PÅ DTU. DEN RESTERENDE UNDERVISNING SKER VIA INTERNETTET. Undervisningen foregår på engelsk af hensyn til studerende fra udlandet. - Så vidt vi kan se, findes der ingen tilsvarende uddannelse andre steder i verden, siger Mette Geiker, som forventer at kunne få mindst 12 studerende pr. kursus. jbn W du Yere med? Efteråret 2001 udbyder BYG.DTU et enkelt prøvekursus fra kursuspakken, der skal udgøre den flerårige masteruddannelse. Dette gøres for at fü praktiske erfaringer Íør den endelige etablering af den nye masteruddannelse. Har du lyst til at deltage - og dermed fü mulighed for at præge den nye uddannelse - kan du henvende dig til Mette Geiken BYG.DTU, [email protected] Uddonnelsens Índhold Den kommende masteruddannelse i vedligehold og reparation af betonkonstruktioner er planlagt til at vare fire semestre. Den foreløbige undervisningsplan for de fire semestre er: l. semester: lndivíduel supplering af eksisterende uddannelse. 2. semester: Grundlæggende holdbarhedsteknologi for betonkonstruktioner. 3. semester: Levetidsbaseret vedligeholdelse og reparatjonsstrates e r. 4. semeler: Tilsrandsvurdering, vedligeholdelse, rep.redon, management og drift af betonkonstruktion, _ BETON ER DET MEST ANVENDTE BYGGEMATERIALE I DANMARK. DET GIVER ET STORT BEHOV FOR KVALIFICERETVED- LIGEHOLD, SIGER LEKTOR METTE GEIKER, DER ER PROJEKTLEDER FOR DEN NYE UDDANNELSE. Donsk Beton. Nr. I. Feb ua. 2OOl 13

14 Cement fro mínder om EN STRANDING VED HJERTING GØR DET MULIGT AT LAVE KEMISKE ANALYSER AF NOGET AF DEN ÆLDSTE CEMENT I DANMARK DEN KOMPLETTE BETONK Æ,DE BEKO To sortmalede cementtønder flankerer indgangen til Ristorante-Pizzeria ltalia, Algade 11 i Ringkøbing. De to tønder fortæller en dramatisk historie om skibsforlis og manglende forsikring - lige som de i dag giver indblik i sammensætningen af cement fra Historien om cementen fortælles af Chresten Nielsen Skikkild ( ), der var tobaksfabrikant, brændevinsbrænder og købmand i Ringkøbing. I 1857 blev købmandsgården i Algade ombygget. På det tidspunkt var der stor krise i Tyskland, og en mængde håndværkssvende kom til Danmark for at arbejde, også til Ringkøbing. Disse kendte til brugen af cement til pudsning m.v. o Betonblandeanlæg o Betonkanoner o Betontrans ortbànd, med og uden teleskop o Betonpumper, mobile og stationære o Betongenbrugsanlæg bekoteknik a.s INGENIØR OG HANDELSFIR 4A Værkstedsvej Køge [email protected] Afdeling Skiød: Skræddergyden 45, Skjød 8450 Hammel Tlf.: Fax: ó8 lnternet: TlÍ.:86 96 Ol 29 Fu: LANDSDTTCKKENDE SALG OG SERVICE DER ER FORTSAT MANGE OG STORE CEMENTKORN I DEN HÆRDNEDE PASTA. 14 Donsk Beton. Nr. I. Februo. 2(X)l

15 AF ctvtltngentøn nnru on lcånd JENSEN TEKNOLOGISKINSTITUT BETON I8s7 nutidens ì Fro køhmondens erindrínger citeres: "Jeg havde for Resten et ikke så lille Uheld samme Sommer, idet et Skib strandede ved Hjerting, hvormed jeg, om jeg husker rigtig, havde 20 Tønder Cement, dels til eget Brug af Afpudsning af Muren på det nye Hus og dels til Værtshusholder Birkmose, som var kommet hen til mig og bedt mig om at skrive om 8 Tønder mere end jeg selv skulle bruge, da han havde Lyst til også at få sit Aaret forud opførte Hus aftrukket, hvad jeg lovede og gjorde, men da Skibet strandede og straks blev slået i Stykker, gik det Hele og en Del andet Gods jo i Havet. Og jeg havde som sædvanlig midt på Sommeren ikke assureret, så det Hele var tabt ja mere til, da de dumme Mennesker, som stod for Strandingen, eller vel rettere Politiet i Varde, befalede, at alle Varer, som var bestemte for Føde til Mennesker eller Kreaturer, skulle enten brændes eller graves ned i Jorden; thi da der havde været giftige Farver- og Malervarer i Skibet, kunne det befrygtes at de var forgiftede, men Cementen skulle og kunne jo ikke spises, hvorfor de uden videre sendte mig denne pr. Vogn fra Hjerting, uagtet det havde ligget i Havet C S Czs c A claf Alkali Cement fra 1857 S4'SY" a9,íyo 14,77" 8,8y" o,377" i flere Dage og var naturligvis en hård Sten. Der står endnu 2 af dem udenfor Værtshusholder Eskesens Dør. - Det -,::, RESULTATET AF EN KEMISK ANALYSE AF CEMENTEN FRA I857 AFVIGER IKKE MEGET FRA EN NUTIDIG CEMENT var jo ikke så lille et Tab, og det ergeligste var, at jeg jo måtte betale de 8 Tønder, som Birkmose skulle have, uden at få en Skilling derfor, og desuden Fragten pr. Vogn fra Hjerting". Teknologisk Institut har i sommeren 2000 undersøgt en borekerne fra den ene aftønderne Borekernen (ø50 mm) er udtaget i flere stykker på op til 5o mm's længde, hver med god styrke, til en dybde af ca. 120 mm. Der er indre revner i cementblokken. Af det ene stykke, dybde under cementtøndens overflade mm, er der fremstillet et tyndslib til mikroanalyse i mikroskop. Mikroanalysen viser, at cementen har gennemgået en normal hærdning med det resultat, at massen består af en stærk cementpasta. Der er ingen tegn på karbonatisering af pastaen. Der er mange store rester af uhydratiserede cementkorn i pastaen, hvilket er normalt også i gammel beton. Mellem cementkornene er der cementpasta med et højt indhold af Ca(OH)2-krysta1- ler, hvilket der også er i en sund, ukarbonatiseret beton. Vandcementtallet er varierende, Nutidig darrsk ' Portlandcernent - Rapid 53% 21"/" 6% t2% o,5y. DETO CEMENTKLUMPER UDENFOR ALGADE II I RINGKØBING, SOMMEREN 2OOO TEKNOLOGISK INSTITUT UDTAGER EN PRØVE EFTER AFTALE MED RESTAURA- TØREN OG RINGKØBING MUSEUM men ligger mellem 0,40 og 0 55 i tætte henholdsvrs mere porøse områder. Der er mange mikrorevner (revnevidde under 0,01 mm) i pastaen. Der er foretaget kemisk analyse for bestemmelse af cementens sammensætningen, der ikke afuiger særlig meget fra en nutidig cement. Se tabellen. Med et høje C3A-indhold og et lavt alkaliindhold er den gamle cement i henhold til nugældende regler en PC(IS/EA) cement, hvilket betyder en "ikke sulfatbestandig/ekstra lavalkali portlandcement". Teknologisk Institut, Beton er interesseret i gammel beton, så hvis du har oplysninger om interessante gamle betonkonstruktioner, der ikke tidligere er beskrevet og undersøgt, så kontakt ven- Iigst, Civilingeniør Arne Damgård Jensen, Telefon: , arne. damgard [email protected] Donsk Beton. Nr- 1. Februor. 2OOl 15

16 Smukke betonveje holígområder BELÆGNINGSSTEN OG FLISER AF BETON ER ØKONOMISKE, PRAKTISKE OG SMUKKE TIL BOLIGVEJE,TORVE OG PLADSER på m nons BoLrcYErE KAN MAN MEÞ BETONSTEN SKABE ETVEIMILJø pä oe gtøoe TRAFtKANTEns vllrån. Y-KRYDS I GJERN. MIDTERHELLEN rn cxlussésren. KøREBANEN ER KVADRATISKE BETONFLISER MED FRILAGTE STEN I OVERFLADEN. Ordet betonvej tænder som regel det samme billede i hovedet på alle, der har været sydpå på bilferie: En tilsyneladende endeløs række af køretøjer, som - i det meste noget af tiden - drøner af sted på en lysegrågulllig tysk autobahn Men faktisk kunne der lige så godt tegne sig et idyllisk billede af legende børn i et dansk villakvarter eller et bymiljø med belægningssten på veje og torve. Både i Danmark og udlandet anvender man nemlig i stigende omfang betonsten på bolig- og siveveje. - Betonsten har mange fordele til sådanne anvendelser, siger civilingeniør Steffen Hvorslev, der er fagkonsulent for Belægningsfraktionen under Dansk Beton Industriforening og indehaver af SBH_CONSULT Long levetíd og god økonomi Fordelene ved at bruge betonsten er både økonomiske, praktiske og æstetiske. Først og fremmest holder belægninger af betonsten længe - som regel mere end 20 år. Omkostningerne ved at etablere belægningen er cirka de samme som ved andre belægninger. Men udgifteme til vedligeholdelse er normalt mindre. Kombineret med den lange levetid giver det i længden en mærkbar økonomisk gevinst Desuden kan belægningssten leveres med forskellige former og i mange farvenuancer. - Det gør det nemt så at sige at bygge vejledning og information til trafìkanterne ind i belægningen. Det øger trafìksikkerheden - ikke mindst i boligområder, hvor der er mange bløde trafikanter, siger Steffen Hvorslev. - Man kan fx benytte farvede sten til at markere kørebane, parkeringsbåse og vigepligt. Spændende og síkkert godemiljø En anden praktisk fordel ved belægningssten er, at de modeme belægningssystemer er meget fleksible. Det gør det nemt at tilpasse belægningeme til forskellige former for gadeinventar. Og nemt at lave ændringer på et senere tidspunkt. Desuden kræver udlægning af betonbelægninger ikke store maskiner. - Man skal heller ikke glemme udseendet. Der er lan$ større variationsmuligheder med belægningssten end ved asfaltbelægninger, fastslår Steffen Hvorslev Kombinationen af læggemønstre og det store udvalg af sten gør det således altid muligt at opnå spændende og smukke resultater, der understreger områdets karakter. Hvad enten der er tale om en boligvej eller et byrum. jbn VEJEN AF BELÆGNINGSSTEN ER INTEGRERET MED DET SMUKKE TORV I KIELLERUP. FARTEN D/ MPES uvr -ränlrcr, NÅn sllrsrerne XøRER FRA ASFALTEI. IHO PÅ STENENE. INTERESSEREDE KAN LÆSE MERE OM BELÆGNINGSSTEN rrr eåoe BoLTGAREALER og tndusrrlovnnoer på WWW. BELAEG N I N GSF RAKTI O N EN. DK 16 Donsk Beton. Nr. I - Februør - 2ool

17 FOTO: JBN --é. ".' r.l FU;"FI \ At 5KAN\KÂ [)ANI''ARK TROR IKKF i)i.r F R v r J{- I rt Al L \!'l- Bt I( )NVf lf I)ANMARK I)F RiOR \A M R'r IRK\()l'1I II I)F N r.lu r'^ ^\ial r vflf s()l I]tR VT D IARUI] SKANSKA DANMARK A/S SER INTET MARKED FOR BETONVEJE I DANMARK. DERFOR INTERESSERER DEN STORE ENTREPRENØR SIG LANGT MERE FOR ASFALT. llden vílje ingen betonveie Danske entreprenørvirksomheder har det med betonveje som med skattenedsættelser: Hvorfor bruge krudt På noget, der alligevel aldrig bliver en realitet. - )eg tror simpelthen ikke, der er vilje til at lave betonveje i Danmark. Derfor kan vi ikke forsvare at investere i dyrt grej og kompetenceopbygning. Beklager, men vi interesserer os mere for asfalt, hvor vi nu har etableret vores egen produktion, siger divisionsdirektør Jan Skytte fra Skanska Danmark A/S. Afvisningen af betonveje er bestemt af markedet, skynder Jan Skytte sig at tilføje. På baggrund af de gode erfaringer fra Sverige og Tyskland med betonmotorveje kan man ikke sige teknologien noget på. - Desværre er det mislykkedes totalt at overføre teknologien til Danmark. Egentligt er det mærkeligt, for vi er jo generelt meget dygtige til beton. Men kendsgemingen er, at de danske forsøgsstrækninger som regel falder uheldigt ud, siger Jan Skytte. Konsekvent funktionsudbud af nye vejstrækninger kunne måske give betonen en større chance. Men bortset fra det ser Jan Skytte kun et par muligheder. - For det første kunne betonbranchen sætte prisen på beton ned. Så ville betonveje automatisk blive mere konkurrencedygtige, siger han. - Eller også kunne Vejdirektoratet udbyde 30 kilometer motorvej som BOT-projekt. BOT star for "Build, Operate and Transfer". Entreprenøren bygger og driver en vejstrækning i en aftalt periode, hvorefter strækningen overdrages til bygherren. - I et BOT-projekt afhænger entreprenørens indtjening både af anlægsomkostninger, udgifter til vedligehold og indtægter fra driften. Så hvis vi skulle byde på en BOT-motorvej, ville vi seriøst overveje en betonløsning. Den nødvendige ekspertise kan vi hente hos vores søsterselskab i Sverige, siger fan Skytte. Men heller ikke BOT-projekter er der politisk vilje til i Danmark. Så Skanska Danmark arbejder i stedet videre på at udbygge sin del af den danske asfaltproduktion fra de nuværende 3-4 procent markedet. jbn Donsk Beton, Nr. I - Febmor.2OOl 17

18 Flweqske t l bércnindustrien Den sel O C SVEN D ROTTIG, BETONELEM ENT-FORENIN- GENS DIREKTØR SIDEN I992, HARVALGT AT CN PÄ PENSION. DANSK BETON TEGNER ET PORTRÆT AF VESTJYDEN, DER FIK KONTOR MIDT I KØBENHAVN. Det vi i dag kender so flyveaske fremkommer ved ren f stenkul på 9 danske primær af disse primær kraftværker har DANASKE i/s implementeret et kvalitetsstyringssystem, som sikrer at der til betonindustrien kan leveres Produktcertificeret flyveaske i høj og ensadet kvalitet i henhold til standarderne DS/EN 450 og DS 479 E. Produktcertificeret flyveaske fra DANASKE i/s er således et nøje overvåget og ensartet kvalitetsprodukt, der kun består af grundstoffer, som kan relateres til stenkullenes naturlige oprindelse. FOTO: Ud over at være stærk og sej er jyden nøgtern og - nå, ja - noget stædig af natur. Og vestjyder er det hele en lille smule mere... Født i Struer i 1934 kan Svend Röttig ikke løbefra at være vestjyde. Det vil en sand vestjyde nu heller aldrig gøre, så Betonelement-Foreningens fra årsskiftet pensionerede direktør erklærer sig uden tøven enig i at være både sej, stædig og svær at begejstre. - Al virksomhed bygger på to ting: Inspiration og transpiration. De er for så vidt lige vigige, men selv den største inspiration er afhængig a[ at nogen fører den ud i livet. Det er vigtig at kunne tage fat og holde ved, siger Svend Röttig. Beton fremstillet ved tilsætning af Produktcertif ceret flyveaske opnår en række fordele, idet der opnås bedre bearbejdelighed samt en tættere og stærkere beton med forbedret holdbarhed. I fremtidens byggeri forventes det, at der i stigende omfang vil blive stillet krav om miljørigtige, såkaldt,,grønne" konstruktione herunder,,grøn beton". Anvendelsen af produktcertificeret flyveaske vil dedor også i fremtiden være et væsentligt bidrag til byggeri projekteret med ressourcebesparende og miljøvenlige betonkonstruktioner. DANASKE i/s, ejes af Aalborg Portland A"/S, A"/S Elsam og Energi E2 A,rS. a ',ll DANASKE tls Kong Chr. Allé 43, 9000 Aalborg Tlf Fax E Domk Beton - Nz I. ffiruor. 2OOt

19 Struer Fro formond tíl direktør I 7992 blev han direktør for Betonelement-Foreningen. En smule overraskende måske, idet Svend Röttig på det tidspunkt var foreningens formand. Men holdningen til inspiration og transpiration fik endnu en gang indflydelse på Svend Röttigs karriere. - Jeg var direktør for elementfabrikken Modulbeton, da virksomheden blev opkøbt af NCC Prefab AB i Sverige. NCC ville have betonelementer som nordisk forretningsområde og købte op i stor stil. Visionerne var omfattende, og pludselig sad jeg meget af min tid i Stockholm og skrev på meget visionære strategiplaner, fortæller Svend Röttig. Med andre ord: Vestjyden mistede lidt af sin jordforbindelse. Noget måtte ske. Samtidig ørskede den daværende direktør for Betonelement-Foreningen at gå på pension. Som formand så Svend Röttig sig om efter en ny direktør. Men der var lang mellem de gode kandidater. - Så jeg besluttede mig for at søge stillingen selv, og den 1. juli 7992 tlltrådte jeg, siger han. Stor udvíkling Branchen har udviklet sig meget i de seneste 10 år, mener han. - Kvalitetsbevidstheden er blevet meget større. I dag skal man fx være certifìceret for at være medlem af Betonelement-Foreningen, siger Svend Röttig. Desuden er der sket en betydelig udvikling af produkter og produktionsudstyr. Det ses tydeligt ved de store skivehaller, hvor de bærende facader leveres FRA TØMRERLÆRLING I STRUER TIL DIREKTØR FOR BETONELEMENT- FORENINGEN. SELV EN VESTJYDE KAN KOMME TIL AT HOLDE AF UDSIGTEN TIL HUSE OG TRAFIKMYLDER I DET INDRE KØBENHAVN. færdige - og hvor TT-elementerne spænder op til 30 meter. Men ikke al udvikling går den rette vej. - I en periode lykkedes det for ingeniørerne tage for meget af magten fra arkitekterne. Men i dag må vi erkende, at der er brug for arkitekternes kvaliteter. Desværre lykkedes det undervejs at opbygge en aversion mod fx betonelementfacader, fordi byggeriet blev for ingeniørpræget, siger Svend Röttig. Glas, stål og aluminium er derfor de foretrukne facadematerialer i dag. En af Betonelement-Foreningens udfordringer er derfor at være katalysator for en produktudvikling, så beton bogstavelig talt igen kan blive velset på facaderne, mener Svend Röttig. Os eller dem En anden udfordring er det indre marked i Europa. - Processen er indviklet og træg. Men vi er nødt til at se i øjnene, at Danmark er en del af EU. Princippet i det indre marked er jo enkelt nok. Produkterne skal fremstilles, der hvor det sker bedst og mest effektivt. Forhåbentlig kender de danske elementproducenter deres besøgelsestid, så det bliver danske elementer, der eksporteres til andre lande. Hvis ikke risikerer vi nemlig at tyske og svenske elementer i stedet vinder indpas på det danske marked, siger Svend Röttig. Endelig mener han, at betonelementbranchen kan lære en del af erfaringerne fra Projekt Hus, der sigter på at øge produktiviteten i byggeriet. - Det åbner store muligheder for branchen, idet elementproduktionen allerede er den mest industrialiserede del af byggeriet Men vi skal kunne levere facadeløsninger og ikke elementer; råhuse og ikke bagvægge. Vi skal tænke Fro Struer tìl Nørre Voldgode Sven Röttig blev født i Struer i Han blev udlært som tetfit.rer og i I 958 bygningsingeniør fra HorsensTeknikum. Dernæst fulgte rnilitærtieneste i to án Svend Röttig forlod militæret som lø tnant ved 10. regiment iaalborg. Den første ansættelse i l9ó0 blev i det københavnske rådgivende ingeniørfìrma J. K. Dinesen i København, der primært arbejdede med kommunlateknik. Dernæst fulgte i l9ó5 endnu et rádgiveriob, denne gang hos S. E. Brockhuus. S. E. Brockhuus samarbeidede med entreprenøren Larsen & Petersen. I kraft af dette samarbejde projekterede Svend Röttig betonelernenterne til Røde Velrmølle Park i Albertslund. I I 97 I blev Svend Rött g ansat på Larsen & Petersens elementfabrik, som han senere blev fabrikschef for. Fabrikken blev opkøbt af Armton, der senere solgte halvdelen til Axel Juhl Jørgensen. Resultatet blev LP Betonelementer med Svend Röttig som direktør. Virksomheden købte AJS Modulbeton i ølstykke, og så blev Svend Röttig direktør for Modulbeton A/S. I 1983 blev Modulbeton A/S købt aî NCC Prefab AB. I I 992 blev Svend Röttig direktør for Betonelement-ForenrnSen. langt videre i systemer og færdigmonterede huse. Lad os udnytte vores forspring til at komme endnu længere frem, siger Svend Röttig. Privat trives Svend Röttig på vandet i sin båd. Mange sommerferier er holdt i danske havne sammen med Lone, som den unge soldat mødte på orlov i København. Brylluppet stod i 1959, så om otte år skal der være guldbryllup i villaen i Karlslunde. jbn Donsk Beton. Nz I. Febmo. 2OOl 19

20 ( T I Udvikling af vægkonstruktioner med lavere varmetab bliver et varmt emne for producenter af betonelementer i de kommende år. I 2005 indfører en planlagt revision af Bygningsreglementet nye energibestemmelser, og så tyder meget på, at det vil være slut med den positive særbehandling af tunge ydervægge, der finder sted i dag. I dag tillader Bygningsreglementet af historiske årsager 50 procent størrevarmetab gennem tunge ydervægge end DER ER BEHOV FOR FORSKNING OG UDVIKLING INDENFOR TUNGE YDERvÆccE. DET GÆLDER rä geronområo r aåoe ror SANDwtcHELEMENTER oc SKALMUREDE BETONELEMENTER. 20 Donsk BeÌon. Nr- 1. Februar - 2OOl

21 BYGNINGSREGLEMENTET SKAL EFTER PLANEN REVIDERES I PA DAGSORDENEN ER NYE ENERGIBESTEMMELSER, SOM SANDSYNLIGVIS VIL STILLE STØRRE KRAV TIL TUNGE YDERVÆGGE gennem lette. Men på baggrund af regeringens energihandlingsplan, Energi 21, er det realistisk at forvente skærpede krav på dette område. Det skyldes dels, at målsætningen for Energi 27 er i 2005 at nedsætte nybygningers energibehov med 33 procent i forhold til i dag, hvilket næppe lader sig gøre uden forbedring af konstruktionerne. Dels at udredningsarbejde og forskning nu har sandspliggjort, at det faktisk er muligt at reducere varmetabet gennem tunge vægge ganske betydeligt. Også uden at omkostningerne løber løbsk. Dette arbejde er sket i regi af rammeprogrammet "Nye energibestemmelser i Bygningsreglementet år 2005". Rammeprogrammet finansieres af Energistyrelsen og By- og Boligministeriet og har seniorforsker Søren Aggerholm fra By og Byg som programleder. - De ny energibestemmelser kan meget vel blive baseret på funktionskrav til ydervægge - uden skelen til, om der er tale om tunge eller lette konstruktioner, siger han. VígtÍ g e konstruktí onsdetolje r - Halvdelen af varmetabet gennem et betonsandwichelement skyldes i dag tab gennem kuldebroer, primært gennem topribben og rundt om vinduer og døre. Her er der oplagte muligheder for forbedring. Desuden er der nu kommet nye danske standarder, der anviser beregninger for disse varmetab. Man kan fremover tydeligere dokumentere størrelsen af varmetabet, hvilket kommer de gode konstruktioner til gavn, fortsætter Søren Aggerholm. Producenterne af isoleringsmaterialer skal imidlertid ikke glæde sig alt for meget. Nok skal der mere isolering til, men næppe i dramatiske mængder. Hovedparten af forbedringen skal opnås gennem konstruktioner, hvor detaljerne er fomuftigt udført og gennemtænkt energimæssigt. - Der er behov for forskning og udvikling indenfor tunge ydervægge. Det gælder på betonområdet både for sandwichelementer og skalmurede betonelementer, siger Søren Aggerholm. Indsatsen skal blandt andet rettes mod grænsefladerne til andre bygningsdele, hvilket forudsætter samarbejde på tværs blandt producenter af fx betonelementer og vinduer. ForsknÍngen er pù sporet På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er der - som omtalt i Dansk Beton'4/00 - i samarbejde med By og Byg og med deltagelse af Betonelement-Foreningen gennemført et projekt om betonelementer med bedre isolering og mindre kuldebroer. Projektet er udført med støtte fra energistyrelsens energiforskningsprogram. Betonelementproducenterne har været repræsenteret ved Spæncom A/S og Betonelement A/S. Og flere tilsvarende projekter er på VEJ. - Det er vigtigt, at producenter af tunge vægge allerede nu begrnder at forberede sig på de nye krav. Det kan blive svært at leve op til kravene i 2005, hvis man ikke i tide har udviklet egnede konstruktioner, siger Søren Aggerholm. Desuden går det stærkt i udlandet med udvikling af energibesparende konstruktioner for tiden. En gang var vi i Danmark langt foran fx Tyskland og Holland, men det er vi ikke mere, fastslår Aggerholm. Derfor er udviklingen af nye konstruktioner ogsä et spørgsmål om at stå distancen i den voksende europæiske konkurrence. jbn Donsk Beton. Nr. I. Februor. 2OOl 21

22 BVQ! betoner... D D BVQI Denmark A/S er er selskab i Bureau Veritas Gruppen en verdensomspændende virksomhed med mange produktområde - repræsenterer på 600 kontorer i 145 lande. Rnt etu l',t it,ts Qut I i t.y I u I 't n t t i o u,t/ E :.9 I 3 = BVQI Denmark A/S e akkrediteret hos DANAK på betonområdet, og udfører uvildig certificerings- og veriêkationsaktiviteter hos de enkelte producenter på produkt, kvaliret, miljø og arbe.jdsmiljø eller som pakkeløsninger i kombinationer heraf. BVQI har i dag en markedsand el pä 40o/o af alle udstedte certifikate i Danmark. Følgende uirþsomheder er, siden sidste nummer af,dansþ Betono, bleuet certifceret af BVQI: BETONVARER. Dansk Leca A/S, Bredsten Landevej 37,7321 Gadbjerg FABRIKSFREMSTILLET BETON. IBF Lyng Beton, Hedegårdvej 21,7323 Give. NB Beton, Hjaltevej 5, Skovb 8464 Gaken. Rom Beton- og Mørtelværk, Ringkøbingvej 115,7620 Lemvig. THY færdigbeton ApS, Industrivej 11, 7760 Hurup. Tjæreborg Industri A/S, ïadsborgvel 22, 6731Tæreborg. ØB Beton og Tiælast A/S, Industrivej 1,7900 Nykøbing Mors LETBETON. Betonelement a/s, Bækgårdsvej 74,4140 Borry. Give Elementfabrik A/S. H+H Fiboment A/S, Søb1vej 38, Højslev. A/S Vamdrup Elementfabrik, Kærmindevej 5, 6580 Vamdrup UDVIDELSE MED DS 481 IDS 482. Give Elementfabrik A./S. H+H Fiboment A/S, Fiskbækvej 1,6920 Videbæk. H+H Fiboment A/S, Merkurvej 1, 6650 Brørup. H+H Fiboment A/S, Askhøjvej 6, 8600 Silkeborg. H+H Fiboment A/S, Snavevej 23, 547I Søndersø BETONTILSLAG. A.P Bredvigs Grusgrav ApS, Nørupvej 1, Gadbjerg. Dansk Grusindustri A./S, Darup Grusgra Darupvej, 4000 Roskilde. Dansk Grusindustri A/S Svogerslev Grusgrav, Lyngageren 31, 4000 Roskilde ' H+H Nymølle A/S Kamstrup Grusgrav, Poppelgårdsvej, 4000 Roskilde. H+H Nyrnølle A/S, Tärup Grusgrav, Langagervej 1, 5220 Odense SØ. H+H Nymølle A/S, Skallebjerg Grusgrav, Skallebjergvej, 5683 Hirby. H+H Nymølle A/S, Uge Grusgrav,,A.benråvej, 6360 Tinglev. Nysum Grusindustri (AIS A/S), Nysumbyvej 40,9610 Nørager. Søhale Sten og Grus A/S, AJslev Møllevej, 6800 Varde Oplysninger om BVQI, he under liste over certificerede virksomheder, kan findes på internet-adressen: Bl'()l t ì Ib.ylet.følgenle þþreditere l.e r t ifì( ( r nge I i u lt n.fìt t betononrå let Beronelernenter l)s 182 l)s,i I I os Hlllì Ileto rì \'a re r l)s.i(x) - scricn l-abri ksfrcrnsti ller beton l)s rlll t)s,'li og iìhlì filslagsmaterialer l)s-t8l,\nn.'ks (. I etbcton t)s,120 og I)S + l'í t)s t20 og [)S/lNl; ì0j 'l-ils:etn ingsstoflèr ti I betorr FN 9ìr Kr alitet IS() 9(X)t. IS() e(x)2 og I\() r)00.ì lvl iliø ls() ti(x)ì. l-.ncr gir.-r i iì k t iorr oq I-.\1,\S-r cr ifìk ti,rn B\'(f I [)errrrrark ;\/.S ()lrlcnhrrrggrrll I B -(l(ì0 I rrllrri.i,r l.l.f,rn l<ltl,rr --lr r()r)r) ìi rr)r Ørtttl lìctl lorr -2 l)(l Kvrlrc n h,rr n Ø i.l.i,rr i.lrl r u u u l,i L i Llk --jr r()()1) --ìr loi)l 22 Donsk Beton. Nr. 7. Februar. 2OOl

23 Flere sømoteríoler ri, rvcc NCC Danmark har overtaget RN Sten & Grus, der er Sjællands største producent af sømaterialer med anlæg påavedøre Holme samt i Gilleleje og Køge.- Købet af RN Sten & Grus er et vigtigt led NCC Danmarks strategi, siger di rektør Steen Pedersen fra NCC Danmark, Råstoffer. r t KundevenlÍgt stempel EN NY MULIGHED FOR DE DYGTIGE ENTREPRENØRER På ACI-Fall convention i Toronto i Canada i oktober 2000 var der mulighed for at se meget beton ved blot at vandre rundt i byen, som på få årtier er vokset fra en sømig provinsby af træ til en millionby i beton. Verdens højeste bygning (efter telefontårnet i Moskva brændte) fìndes selvfølgelig her: 531 meter støbt som en glidestøbning. Uden beton var det ikke gået. Betonveje og betonfortove er dagens orden på disse kanter. Og det i et koldt klima, hvor der saltes hårdt for at holde gader og stier frie. Som en integreret del afkvalitetsstyringen er alle entreprenører pä- Iagt at stemple de færdige belægninger med deres logo, så enhver bruger kan studere holdbarheden som funktion af entreprenøren. På billedet en fortovsbelægning fra 197L. Et formentlig effektivt system til at skille bukkene fra fårene. Tænk hvis bygninger, broer og belægninger i Danmark var forsynet med skilte. Skilte som: "Dette hus er opført af Fidus-Byg ApS efter Lyn-Consult I/S' projekt" ville nok flytte noget. Jeg tror i hvert fald, at de dygtige aktører ville vinde på ordningen, så hermed er ideen givet videre. Er der nogen, der vil stå til ansvar for deres kvalitet? Christian Munch- P e t er sen Bornholmsk beton efter ny norm Bornholms Betonværk har fra 8. ianuar 2001 kunnet levere beton i henhold til den nye betonnorm DS 4l l, idet virksomheden er blevet produktcertifi ceret af Dansk Beton Certificering i henhold til kravene i DS 48 l, Betonmaterialer. Det forberedende arbejde har været stort, oplyser virksomheden. Mosser of plods tíl gule oste 4l ikke-indspændte betonsøjler i tre rækker udgør rygraden i det højlager for gule oste, som Hølgaard & Schule a-ls er i færd med at opføre forarla Foods nær motorvejen ved Taulov. Søjlerne danner to store lagerrum med 27 meter til loftet" en samlet grundplan på kvadratmeter og et rumfang pã76.24o kubikmeter. Søjlerne vejer hver 25 ton og holdes på plads af taçkiven og et vindgitter med vandrette og diagonale tryk- og trækstænger. Høigard & Schule har samarbejdet med Betonelement, der har leveret elementerne, om proiektering og beregning af montagestabilitet De første oste lægges på lager i begyndelsen af maj 2@ l. Donsk Beton - Nr. I. Feb uor. 2OOl 23

24 DANSK KONSTRUKTIONS- OG BETONINSTITUT A/S -t l ndstøbning T Bøiler i alle størrelser og dimensioner Et por gode år på vej Beskæftigelsen i byggeriet falder med mandår fra 2000 til Det forudser Danske Entreprenørers konjunkturanalyse, som dog samtidig oplyse6 at beskæftigelsen trods faldet vil befinde sig på et forholdsvis højt niveau i de kommende år. Det samlede nybyggeri vil være næsten uændret i perioden Det skyldes især et højt niveau for nybyggeri, hvor der årligt vil blive påbegyndt ca. 8,6 mio. kvadratmerer. Dog vil parcelhusbyggeriet falde med 30 procent fr på grund af pinsepakken. Bygge- og anlægssektoren kan generelt indsrille sig på endnu et par gode år - men bør holde sig lor øie,zt konjunkturerne hurtigt kan vende, fastslår konju nkturanalysen. Vi fremstiller rektangulære bøjler efter opgave... kan også leveres i rustfrit materiale... Svejste armeringer Små armeringsnet Brøndringe Dækselnet Løftekroge Spiralbøjler Rustfri bøjler Rustfri Lindholm Murbindere 24 BRøNDnng0 TIL ALLE BR'TOTYPER Vi lagerfører 5 mmre diefter LøFTE- kroge ç1, Løftekroge fabri keres efter opgave. ooa samt trekantede bø ler efter Deres ønske ARMERINGS- NET TILBRøND- DÆKSLER udføres tråd 5 og 7 mm, samt kamstå1. lll Kyslve en 52 fr 9s relelâx Kurser i foråret 2001 Kurser inden for betonområdet o Statisk betingede revner i beton B er e g ning o g rev nev idde krite rie r o Statisk analyse af eksisterende befonkonstruktioner N o r m g run d I a g, mate ri^al e p ar ame t r e, t i I s tandsv u r de rin g og styrkeberegning o Gulvkonstruktioner af beton P r aktis ke o g p roj ektmæs s íge fo rho ld o Yandtæfe betonkonstruktioner Konstruktioner, mate rialer og samlinger. Vibreringsfri beton. Udførelse Proporrionering, produktion, levering og udst@bning o Tilstandsvurdering og reparation af betonkonstruktioner. Principper Kurser nye standarder, normer og beskrivelser ' Ny materialestandard for befonkonstrukfioner, DS481 Opbygning og indhold med vægt på ændringer i forhold til BBB. Nye standarder inden for betonområdef DS 411, DS 481 og ßær DS 482 o Armering De reviderede armeringsstandarder og kravene i DS 411 Revision af murværksnotmen, DS414 Maîerialer, last og sikkerhed, beregning og konstruktion o Udarbejdelse af byggesagsbeskrivelser BPS' nye Fælles Beskrivelses Struktur. Udarbejdelse af arbejdsbeskriyelser fo beton Opbygning og indhold o Udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser for sfål Opbygning og indhold Andre kurcer. Stål og brand B ran dte knis k dime ns io nering af s tålko ns tru ktio ne r o Svejsning, statiske og teknologiske forhold U dfp re ls e, udfo rmning, ko nt ro Utilsy n o Vindlast Vindlast på større svingningsfqlsomme konstruktioner o Erfaringer fra funderingsuheld Fo ge ls e 4 p roj e ktering o g udfp r els e. Developing an Infuitive Understanding of Structural Behavior. Brandsikring Grundlæggende begreber, myndighedskrav og virkemidler Kurserne i Vibreringsfri beton, DS 481 og DS 482 holdes i samarbejde med Teknologisk lnstitut, Beton. Kurserne i de reviderede konstruktionsnormer og beskrivelser udbydes i samarbejde med Byggecentrum Kurser i stål udbydes i samarbejde med Dansk Stålinstitut Yderligere oplysninger kan fås hos Dansk Konstruktionsog Betoninstitut eller ses på internet-adressen: wlry\ry.ramb oll. dk/danskb etoninstitut/index.htm DANSK KONSTRUKTIONS- OG BETONINSTITUT A/S Brovej, bygning 1 '18 DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: [email protected]

25 z q ö F o Nye medlemmqr gør Donsk BetonRùd komplet BETONINDUSTRIENS FÆLLESRAD TRÆDER NU IND I DANSK BEToNnÄo meo ro MEDLEMMER. DERMED ER PRoDUCEN- TERNE AF BETON, LETBETON, ELEMENTER OG BETONVARER ocså REPRÆSENTERET. -vr HAR Å r en GoD DtALoG MED UNIVERSITETERNE OM UDDANNELSEN AF INGENIØRER MED BETONVIDEN, SIGER FORMANDEN FOR DANSK eelonnäo. KoNcERNDt REKTØR FLEMMING NIELSEN FRA NCC DANMARK A/S. Dansk BetonRåd udvider nu medlemskredsen med Betonindustriens Fællesråd, der omfatter Betonelement-Foreningen, Dansk Beton Industriforening og Dansk Fabriksbetonforening. Dermed er alle sider af betonbranchen repræsenteret i rådet. - Dansk BetonRåd er en paraplyorganisation, hvor vi søger at koordinere en række aktiviteter på betonområdet. Derfor er det glædeligt, at branchens primærproducenter nu kommer mere direkte med omkring bordet. Det betyder samtidig, at vi materialemæssigt bliver mere komplette, idet Betonindustriens Fællesråd også omfatter producenter af letklinkerbeton, siger formanden for Dansk BetonRåd, koncerndirektør Flemming Nielsen fra NCC Danmark A/S. Nye vedtægter Det er bestemt af Dansk BetonRåds vedtægter, hvem der udpeger medlemmerne af rådet. Derfor var det i december 2000 nødvendigt at ændre vedtægterne for at gennemføre udvidelsen. De nye vedtægter medfører også en anden forandring af medlemskredsen, idet Dansk Entreprenører hidtil har haft tre medlemmer, hvoraf det ene i praksis altid har været Aalborg Portland A/S. Nu er denne praksis blevet stadfæstet Fremover har Aalborg Portland således en plads i rådet og Danske Entreprenører to. Formålet med Dansk BetonRåd er at søge at fremme den danske betonbranches konkurrenceevne, både nationalt og internationalt, inden for forskning og udvikling, uddannelse, image og formid- Iing. Rådet blev oprettet i De væsentligste aktiviteter for tiden er at arbejde videre på baggrund af vores store workshop i efteråret 1999 om uddannelse af danske betoningeniører, siger Flemming Nielsen. God díolog med DTU Her blev der blandt andet sat fokus på, hvad nyuddannede ingeniører skal kunne og vide i forbindelse med beton. Det blev slået fast, at der er behov for tættere kontakt og dialog om dette mellem uddannelsesstederne og aftagerne af kandidater. - Danmarks Tekniske Universitet har været meget lydhøre overfor vores ønsker. For at sikre dialogen skal der fremover holdes møder med rektor mindst en gang om året, siger Flemming Nielsen. Også den masteruddannelse i vedligehold og reparation af betonkonstruktioner, som er omtalt i en anden artikel i dette blad, kan føres tilbage til workshoppen, hvor kompetence indenfor reparation, drift og vedligehold blev efterþst. Ligeledes er Dansk Betoninstitut efter workshoppen fysisk flyttet ud på DTU i Lundtofte for at forbedre rammerne for konstruktiv kontakt mellem erhvervslivet og uddannelse, forskning og udvikling Så selv om Dansk BetonRåd arbejder på frivillighedens præmisser sker der en masse, fastslår Flemming Nielsen. Donsk BetonRåd Flemming Nielsen, NCC Danmark A/S (formand) Christian Munch-Petersen, Betoncentret, Teknologisk I nstitut Mette Geiker, BKM, Danmark Tekniske Universìtet Per Freiesleben Hansen, lbt, Aalborg Universitet Steen Rostam, COWI Jørn Lauridsen, Vejdirektoratet )ørgen Norup, Aalborg Portland A/S Erik Fredborg Nielsen, Fiboment A,/S Flemming Knudsen, Faarup Elementfabrik A/S Kjeld Almer Nielsen, Danske Entreprenører jb, Donsk Eeton - Nn I. Februor. 2OOl 25

26 B ETO N E LEM ENf- FO REN' NGEN õ) Ststus for Projekt Hus ved ùrsskíftet 2000/2001 UDREDNINGSFASEN I PROJEKT HUS ER FÆRDIG. PROJEKTET HAR rnrr poltttsk OPBAKNtNG FRA REGERINGENS BYGGEPOLITISKE TASK FORCE I RAPPORTEN "BYGGERIETS FREMTID''. SAMTIDIG STARTER DE FØRSTE KONKRETE BYGGESAGER OP som PROJEKT HUS BYGGERTER. Den 26. oktober sluttede fase I - udredningsfasen - af Projekt Hus officielt med et afrapporteringsseminar. Ved dette seminar præsenterede temagrupperne deres arbejde i form af sider rapporter. De mange analyser er i den fremadrettede del kogt sammen til 70 konkrete forslag. Med afslutningen af udredningsfasen starter nu fase II, hvor forslagene skal omsættes i udviklingsbyggerier. Tidshorisonten for fase II er noget uklar, men må vurderes til 8-9 år, da den samlede tidshorisont for Projekt Hus af initiativtagerne ofte er sat til 10 år. Det vigtigste er, at der er sendt et signal om, at projektet skal køre gennem længere tid. Fase I er ikke helt færdig, da der er bred enighed om, at rapportmaterialet er næsten ulæseligt. Derfor foregår der for øjeblikket en popularisering og fortolkning, der vil munde ud i 4 temarapporter. Samtidig skal antallet af forslag skæres ned, og der skal ske en prioritering af dem. Kort tid efter afslutningsseminaret for Projekt Hus fremlagde regeringens byggepolitiske task force sin rapport "Byggeriets Fremtid". Denne rapport AF CURT LILIEGREEN CHEFØKONOM I DANSKE ENTREPRENØRER samler op på erfaringerne fra Projekt Hus. Det sker dels gennem en række initiativer, der skal virkeliggøre idéerne fra Projekt Hus, dels gennem oprettelse afen institution - "Byggeriets Center for IT, Organisation og Kompetence" - der skal forestå forsøgsbyggerier samt en anden institution, "Byggeriets Evaluerings Center", der skal analysere og dokumentere fremskridtene i forsøgsbyg- Senerne. Det er især tankerne fra Projekt Hus om fremme af tidligt udbud og partnering, der videreføres i "Byggeriets Fremtid'. Også idéen om at skabe et benchmark system, så man kan sammenligne byggerier og byggeprocesser på nøgletal er taget op med idéen om at skabe et "Byggeriets Evaluerings Center". Idéerne fra Projekt Hus om at industrialisere såvel selve byggeprocessen såvel som byggekomponenterne finder også støtte i task force rapporten. Forslagene i "Byggeriets Fremtid" er imidlertid ikke regeringens endelige udspil. Der er i stedet tale om et oplæg, der efter dialog med erhvervet skal omsættes i en byggepolitisk handlingsplan Projekt Hus, hvod er det? PROJEKT HUS ER ET UDVIKLINGSPROGRAM FOR DANSK BYGGERI, HVIS HOVEDOPGAVE ER AT ØGE PRODUKTIVITETEN UDEN AT GÅ PÄ KOMPROMIS MED KVALITETEN. Værktøjerne hertil skal være en industrialisering af såvel byggeriets processer som dets komponenter. Denne industrialisering skal hjælpes på vej af byggeriets kunder (bygherreme) gennem en ændring af udbuds- og kontraktforhold. Projekt Hus startede i begrndelsen af 9O-erne, nærmere bestemt 1, , med en såkaldt Ressourceområdeanalyse' "Bygge/Bolig", der lagde op til et projekt: "Produktivitet". Dette sidste blev imidlertid aldrig realiseret, men diskussionen fortsatte med redegøreìsen fra byggeerhvervsudvalget i Denne dannede baggrund for en byggepolitisk handlingsplan, der lagde op til Projekt Hus og som startede i Projektets deltagere er et netværk bestående af entreprenører, rådgivere og materialeproducenter og en stærk bygherrerepræsentation med deltagelse af de største boligselskaber og pensiohskasser. 26 Donsl Dcaor..N. I. Fúruu. 2ñl

27 o F o é o F È ö F o ã) B ET O N E LE M ENT- FO R EN' N G EN Det er derfor for tidligt at sige, om der etableres de omtalte institutioner. Man må dog sige, at regeringen med rapporten "Byggeriets Fremtid" ideologisk ligger på Iinie med tankeme fra Projekt Hus, og der er hermed til forskel fra tidligere forsøgsbyggerier tale om et projekt, der har en stærk politisk opbakning. Uanset omfanget af og timingen i den byggepolitiske handlingsplan har en række store bygherrer (offentlige og private) engageret sig i Projekt Hus. Status er ultimo november 2OO0, at flg. forsøgsbyggerier er aftalt:. "Comfort House" boliger i Vanløse. Partneringmodel. Teamleder NCC.. KUA, nyt koncept for rådgiverydelser og incitamentsaftaler.. IT-højskolen, nyt koncept for rådgiverydelser og incitamentsaftaler.. William Demant Kollegiet, DTU Lyngby, brugers værdiopfattelse af huset, entreprenør NCC. Borupgård Seniorboliger, Espergærde, nye samarbejdsformer, entreprenør Skanska.. Ombygning AUC, tidlist udbud med partneringaftale. Det fremgår, at der allerede ligger ganske store byggesager som Projekt Hus-projekter, og bekymringerne for, om Projekt Hus kunne fìnde bygherrer, har vist sig grundløse. De kunne også i gomle doge for mere end 40 år síden I en gammel årgang af Politikens "Hvem Hvad Hvor" fra 196L kan man læse om en spændende transportopgave DSB løste i Det drejede sig om en leverance af forspændte SlB-bjælker, der skulle leveres til en byggeplads i Sverige fra Spæncoms fabrik i Rlborg. Statsbanernes godsvognspark består, foruden af de mere almindelige godsvogne, af en række specialvogne, dels meget lange vogne, dels specielt byggede vogne. Eksempelvis skal nævnes en transportopgave af ganske usædvanlig karakter. Spæncom Alborg skulle levere 63 stk. spændbetonbjælker til en modtager i Sverige, og det viste sig hurtigt, at DSB var ene om at klare opgaven. Bjælkerne var ca. 33 meter lange, ca. 2 meter høje og vejede ca. 21 tons pr. stk. Af hensyn til økonomien var det nødvendigt at transportere 2 bjælker læsset på samme vogn. Der blev konstrueret særlige arrangementer, således at bjælkerne blev fastspændt på midten af den bærende vogn, Iigesom der blev foretaget afstivning for enderne af vognen. Da Statsbanernes længste vogne "kun" er ca. 20,0 meter lange, og for at imødegå de udsving, der kunne opstå på de frie ender, ca. 6,5 meter der ragede ud over den bærende vogn, blev der til- koplet en "løber" på hver ende, således at et vogntog med 2 betonbjælker fik en samlet længde pà ca. 47 meter. Den samlede vægt af vogne og gods kom op på ca. 90 tons. TEGNING AF JERNBANEVOGNE FRA'HVEM, HVAD, HVOR'' Donsk Beton. Nr. I. Februor. 2OOl 27

28 B ETON ELEM ENT. FO REN' NG EN ã) S kkerhed ved m : DER HAR I DEN SENESTE TID VÆRET EN DEL PRESSEOMTALE AF NOGLE ALVO RLI G E ARBEJ DSU LYKKE R, INDTRUFFET PN EYCGEPLADSER, UNDER ARBEJDET MED MONTAGEN AF BETONELEMENTER Den samlede branche ser meget alvor- Iigt på sagen, og har sat et faelles arbejde i gang for at minimere sandsynligheden for arbejdsulykker i fremtiden. Arbejdstilsynet medvirker i dette fælles arbejde. Resultatet af disse fælles anstrengelser bliver udgivelsen af en checkliste. Benyttes denne liste, ledes alle parter igennem alle de spørgsmåi, parterne skal forholde sig til før, under og efter montagearbejdet. Ved en elementopgave er der mange, der skal arbejde sammen. Det drejer sig typisk om: bygherren, oftest repræsenteret ved en rådgivende ingeniør - så er der entreprenøren der har byggesagen. EntreprenØren kan leje kranmateriel og montageydelsen fra et mobilkranfirma. Endelig er der invólveret en eller flere elementfabrikker til at forestå produktion og leverance af betonelementeme. Nu har sagens parter, som nævnt ovenfor, sat sig sammen rundt om bordet for i fællesskab at gøre noget ved problememe. Det drejer sig om Danske Entreprenørers Arbejdsmiljøafdeling, sikkerhedscheferne hos nogle af de største entreprenørfirrnaer, Dansk Betonindustriforening, Mobilkrangruppen og Betonelement-Forenrnsen. Endelig har Arbejdstilsynet deltaget, og har givet tilsagn om at medvirke i arbejdets færdiggørelse. Den omtalte checkliste, der indtil videre har arbejdstitlen: "Fordeling af opgaver ved montage", nævner indledningsvis, hvad det hele drejer sig om, nemlig: 26 Donsk Beton. Nn I. Februo. 2OOl

29 ã) BET ON ELEM EN T- FO REN' NGEN nelementer Formål En montage af elementer kan foregå effektivt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, når alle opgaver, der skal løses i montageforløbet, er klarlagt og fordelt mellem parterne der skal deltage i montageforløbet. Det er endvidere victigt at der etableres et positivt samarbejde mellem parterne, så fejl og misforståelse undgås. Det er af største vigtighed, at alle parter der skal bidrage til montageforløbet. kender opgavefordelingen. Hver part skal vide, hvilke opgaver han har ansvar for at løse og hvornår dette skal gøres, så alle operationer kan foregå som planlagt uden at der under montagen kommer svigt i form af forskellige mangler i montageprojekt, instruktion, udstyr m.m. Øverst på Checklisten noteres byggesagens navn og adresse samt dato. Dernæst de parter, der skal deltage i montagen, d.v.s. firmanavn på bygherre, rådgiver, entreprenør, montageentrepy enør, leverandør(er) m.m. For hver eneste af checklistens punkter - det kan som eksempel være det punkt i planlægningfasen før montagen, der er nævnt som "Stabilitet underlefter montage" - noteres i listens lodrette kolonner, hvilke parter der medvirker, og hvilken rolle hver enkelt part er tillagt. De roller, man kan pålægges, inddeles i, A Ansvaret for at gennemføre punktet som planlagt og for at korrigere ved afuigelser. P Skal levere Projektmateriale, anvisninger, vejledninger som grundlag for udførelsen. I Skal Implementere, instruere montagefolk, kranførere, kvalitetskontrol m.m. så montagen gennemføres som planlagt i projektet og gældende love og regler overholdes. Checklisten er inddelt i 3 kapitler, nemlig,. Før montagen. Planlægning og forberedelse.. Under montagen. Udførelse af alle operationer.. Efter montagen. Afslutning og andre opsaver. Hver af disse kapitler er yderligere opdelt i en række underrubrikker. Som eksempel underinddeles "Før montage" i følgende underpunkter: Planlægning, Byggeplads og Instruktion af montører. I underrubrikken Planlægning skal der tages stilling i rollefordelingen angående emner som: stabilitet, afsætning, materialer, leveringsrækkefølge, brugsanvisning for montage af enkeltelementer, dimensionering og fastgørelse af afstivninger m.m. Der kan endvidere udarbejdes hjælpeskemaer til checklisten. Det kan, igen for eksemplets skyld, være en oversi$ over anvendte løftesystemer. I et sådant skema kan man notere, hvilke fabrikater og dimensioner man a$er at anvende ved løft af de forskellige elementtyper, der forekommer. Alt i alt handler det om, at alle implicerede parter i montagearbejdet samvirker om at gennemføre jobbet sikkerhedsmæssigt forsvarli$, systematisk og rationelt. - Og som en af mødedeltagerne sagde bagefter, "Det skal såmænd nok vise sig, at man, ud over at arbejde sikkert, også sparer penge ved at føre sig professionelt frem." Hvød nu? Alle, der deltager i arbejdet, er enige om, at man snarest muligt skal afprøve cheklisten på konkrete montageopgaver. Endvidere, at arbejdet endnu ikke er gjort færdig. Man vil fortsætte dette i samarbejde med Arbejdstilsynet. Det der nu er tilvejebragt er 1. version af checklisten. Listen skal løbende rettes og a jourføres. Og endelig: cheklisten skal publiceres snarest muligt, så den kan komme i brug. ã) Betonelement-Foreningen, Nøne Voldgade Postboks 28. 1OO2 København K. Telefon Fax Medlemsfortegnelse Betonelerent a/s, Esbjerg, Betonelement a/s, Greve, l0. BetonelemÐt a/s, Hobro, Betondement ay's, Ringsted, 70 lo Beton-Tegl A"/S, A/S Bol gbeton, C. C. Brun Betonelemmter A"/S, 57 U 64 U. DALTON Betondmmt* AÆ, Fårup Belon ndusù A/g Gandrup Elementfabr k A,/S, Kø Beton A/S, A/S M dtjydsk BetonvaÞ & Elemstfabrilç & 66 Leo Nielss Elemmtfabûik A,/S, PL Beton A,/S, S,E. Beton A/S, Spæncom Â/S, Hedehusene, Späcom A"/S, Kolding, Spacom A/S, Aalborg, U-GE beton A/S,

30 NYT FRA BETONCENTRET NYE TIDER I NYE SKIKKE I NYE KRAV Betonbranchen vil pr. 1. august 2001 skulle gå over til de nye standarder DS 481 og DS 482. De omhandler henholdsvis materialer og udfprelse og erstatter Basisbetonbeskrivelsen, der siden 1986 har været det sikre grundlag for holdbar beton til statsligt og statsstøttet byggeri. DS 481 og DS 482 er blevet obligatoriske for alt byggeri gennem en direkte henvisning fra Bygningsreglementet. Det sikrer, at alt byggeri i Danmark skal opfylde de stillede minimumskrav. Da samtidig den nye AAB-Betonbroer også bruger DS 481 og DS 482 som grundlag, er der skabt et fast og sikkert grundlag for betonproduktion og betonarbejde i Danmark. Den eneste malurt i bægeret er, at Bygningsreglementet fastholder det gamle normsæt - og herunder den gamle betonnorm DS 411- som primært grundlag. Det betyder, at den gamle norm skal bruges saírmen med de nye standarder i en periode. Det kræver lidt god vilje og lidt forklaring, hvilket der arbejdes på. Det ændrer dog ikke på, at alle i branchen inden den 1. august 2001 bør sætte sig ind i de nye standarder DS 481 og DS ft ved at gå på kursus Betoncentret samarbejder med Dansk Konstruktionsog Betoninstitut om at løse denne kæmpeopgave - læs mere i de særskilte annoncer. KURSUS I BRANDBEREGNINcER tr,ted FIRE-zD Betoncentret afholder kursus i udførelsen af brandberegninger af betonkonstruktioner med FIRE-2D. Kurset vil blive afholdt som en workshop, således at alle kan være med uanset erfaringsniveau med FIRE-2D. Der vil være mulighed for beregnrng af egne projekter. lndhold Kurset vil bl.a. belyse f6lgende emner: FIRE-2D. Hvordan gøt marfl o Hvordan tolkes resultateme?. Hvordan ka man udføre en forskydningsberegnin g?. Hvad med forankringen? Pris Prisen for deltagelse er k.2900,- ekskl. moms. Prisen inkluderer forplejning. Efter kurset udleveres et "gratis klippekort" der giver adgang til 50 beregninger med FIRE-2D (værdi: kr. 25W,-). Prisen for kruset er derfor reelt kun kr.400,-. Praktiske oplysninger Kurset aflroldes hos Teknologisk Institut i Täastrup torsdag den 29. marts 2001, kl Tilmelding kan ske inden torsdag den 15. marts til Joan Ganzhom på telefon eller j oan. dk Læs mere om FIRE-2D på e2d à NYH EDSTI E N ESTE N Tilmeld dig Betons Nyhedstjeneste på adressen: olog isk.dk/beton nyt Ð Kurseme ide nye betonstandarder DS 181 og DS 482 samt kurset i vibreringsfri beton afholdes i samarbejde med Dansk Konstruktions- og Betoninstitut. 30 IÞ,ßr leúon. Nn 1. ffiruú. ZNt

31 KURSUSOVERSIGT tt Oversigten kan også findes på rrwvw.teknologisk.dk/betonkurser KURSUS I HÆRDESTYRING MED +C-TEMPESTRESS. Hvornår skal der udtgrringsbeskyttes? - og hvor længe?. Er der risko for frysning?. Hvornår er der styrke nok til at fjerne forskallingen?. Er der risiko for revner?. Skal der isoleres? - eller bruges varm beton? - eller noget helt tredje? Disse spørgsmål kan besvares på forhånd ved at lave temperatur- og spændingsberegninger med programmet 4C-Temp&- Stress Betoncentret aftrolder kursus i udførelsen af sådanne beregninger. Ktuset vil blive aftoldt som en workshop, således at atle kan være med uanset erfaringsniveau med 4C-Tèmp&Stress Der vil være mulighed for beregning af egre projekter. Pris Prisen for deltagelse er k.2900,- ekskl. moms Prisen inkluderer forplejning. Efter kurset udleveres et "gratis klippekort" der giver adgang til 50 beregninger med 4C-TÞmp&Stress (værdi: kr. 2500,). Prisen for kurset er derfor reelt kun kr.4{n,-. Praktiske oplysninger Kurset afholdes hos TÞknologisk lnstitut i Täastrup torsdag de 26. april 2001, kl Trlmelding kan ske inden torsdag den 19. april til Joan Ganzhom på telefon eller j oan. [email protected] Læs mere om 4G-Tèmp&Stress på Brandberegninger med FIRE-2D 29. marts 2001 Kursus i udfgrelsen af brandberegninger af betonkonstruktioner med FIRE-2D. Se særskilt annonce. ISO 9001 år 2000 for beton- og tilslagsproducenter - Begyndere 15. marts 2001 Kwsets formål e at deltageme får grundlæggende kendskab tiì ISO 9001 âr20f,0 samt opbygning af kvalitetsstyringssystemer. Efter kunet vil ku sisten være i stand til at deltage i opbygningen afet ks-system efter ISO 9001 år ISO 9001 år 2000 for betonog tilslagsproducenter - Erfa ne 29. marts 2001 Kursets formål er, at deltageme opdaterer deres viden om de nye og ændrede krav i ISO 9001 år2000. Efter kurset vil kursisten være i sta rd til at opbygge eller tilrette et ks-system efter tso 9ü)1 år Hærdestyring med 4C- Temp&Stress 26. april2qol Kursus i hærdeplanlægning af betonkonstruktioner med 4C-Temp&Stress. Se særskilt annonce. Kalibrering i betonbranchen 27. februar 2001 Kursets formål er at give deltagerne indbtik i, hvilke usikke heder der kan forekomme ved måiing af betonegenskaber og hvilke krav der stilles i DSÆSO Kursisten kan efter kurset selvstændigt definere, dokumentere, vurdere og lpse problemer inden for emneom ådet, dvs selv kalibrere sit eget måleudstyr. Yderligere information om kurser kan fås hos Anita Christensen, telefon O [email protected] Miljøgodkendelse for betonproducenter 6. marts 2001 Kursets formål er at give deltageme overblik over miljølovgivningen. nationalt såvel som lokalt, samt kendskab til kravene til en anspgning om miljøgodkendelse Ny materialestandard for betonkonstrukt oner DS februar 2001 i Århus 5. marts 2001 itaastrup Kursets formål er at sætte deltageme i stand til at anvende den nye materia- Iestandard DS 481. Nye standarder inden for betonområdet 5. marts 2001 i Ârhus 7. marts 2001 itaastrup Kursets formål er at give en orientering om de relevante ændringer i DS 411, DS 481 og armeringsstandarderrie, samt at give en mere detaljeret indfgring i den nye udførelsesstandard DS 482. Vibreringsfri beton. Udførelse og proportionering 8. marts 2001 i Ärhus 13. marts 2001 itaastrup Kursets formål e at give deltagerne indsigt i den praktiske gennemfgrelse ved desþ af forme og udstgbning af vibreringsfri beton Firmakurser Ovenstående kurser - og især kurser i de ny standarder DS 481 og DS 482 kan aftioldes som firmaku ser hos jer. Ring og spørg! Betoncentret kan tilbyde at holde dig orienteret om nye kurser samt andre nyheder indenfor udvalgte emner per ved hjælp af vores Nyhedstjeneste på www. teknolo gisk. dk/betonnyt Teknologisk Insfitttt Beton Gregersensvel Postboks 141 DK-2360 Taastrup Ttf Fax w w w. te kn o I o g sk. d kl beto n

32 Fro CtOI orbejdsmark AF CHR. F JUSTESEN. CTO Ny cemenfstsndsrd 2001 Den nye europæiske cementstandard, der har været arbejdet på i mange år, har nu fundet sin endelige form og er vedtaget sommeren Den skal afløse de nationale cementstandarder Det skal være muligt at bruge den i de europæiske lande fra 1. april Fra 1 april 2002 er det ikke længere mulig at anvende de enkelte landes cementstandarder. Standarden er udarbejdet af den europæiske standardiseringsorganisation CEN. Den hedder EN I de enkelte Iande udsender de nationale standardiseringsorganisationer "lokale" versioner, som i de fleste tilfælde er oversat til de nationale sprog, men i øwi$ med identisk indhold Den danske version kommer tíl ot hedde DS/EN Cement - Del 1, Sammensætning, krav til egenskaber og godkendelseskriterier for almindelige cementer. Den udgives af Dansk Standard med den engelske originaltekst på venstresiderne og den dertil hørende danske oversættelse på højresiderne. Den indeholder 27 cementtyper. Men de enkelte lande kan i deres betonteknologistandarder bestemme, hvilke cementtyper, der må anvendes Det gøres i Danmark i DS 481 i tabel 5 1 Fornormudgaven ENV kom i 7992 og havde rent vejledende karakter Den dannede grundlag for revisionen af den danske cementstandard DS 427 i Denne var identisk med ENV bortset fra, at den kun medtager de cementtyper, der er erfaring med i Danmark. De fleste andre europæiske lande udsendte også i midten af 90'erne nye cementstandarder efter samme principper som de danske. Derfor er der i dag bortset fra de forskellige cementtyper ingen væsentlig forskel mellem cementstandarderne i de europæiske lande. Små ændrínger Selv om EN ligger tæt op af ENV I97-I er der et par mindre ændringer, som slår igennem på cementbetegnelserne i Danmark. Der arbejdes med 3 styrkeklasser for cement nemlig 32,5 42,5 og 52,5 (svarende til mindste cementstyrke i MPa prøvet efter DS/EN 196-1). Inden for hver styrkeklasse arbejdes endvidere med 2 niveauer for styrke efter 2 døgn, nemlig normal og høj. I ENV (og dermed ids 427) blev "høj ' markeret med et R i cementbetegnelsen, mens "normal" ikke gav anledning til nogen markenng I EN L97-7 markeres "høj" stadig med R, men nu er der også en markering for "normal" nemlig N For portlandkalkstenscement markeres kalkstensindholdet med et L i ENV (og dermed i DS 427). I EN 197-I arbejdes med to niveauer for kalkstenens indhold af TOC (organisk kulstof), maks O,2olo-masse markeret med LL og maks. 0,570-masse markeret med L. Den kalksten, der er i BASISo cement og ABC cement indeholder mindre end O,2%-masse TOC hvorfor betegnelsen her ændres fra L til LL. På den baggrund bliver de fremtidige DS/EN betegnelser på Aalborg Portlands cementer: RAPID@ cement CEM I 52,5 N BASIS@ cement ABC cement LAVALKALI SULFAT- CEM ll/a-ll 52,5 R CEM ll/a-ll 52,5 N BESTANDIG cemenr CEM I 42,5 N HVID cement De 27 cementtyper CEM I 52,5 N DS/EN deler cementerne ind i 5 hovedgrupper' CEM I er portlandcement med mindst 950/o portlandklinker, CEM II er 32 Doßk Beton. Nr., - FebmaÌ. 2OOl

33 Fra CtO's orbejdsmork RSTE CENT, DET ANVENDE cq ìr6fi1ñt$ßf DET SKER ocsa pa o S/tKKEDE CEHENTTYPER. portlandkompositcementer med lo portlandklinker, CEM III er slaggecementer med 5-640/o portlandklinker, CEM IV er puzzolancementer med /o portlandklinker og CEM V er kompositcementer med /o portlandklinker. For de 4 sidste hovedgrupper er der undergrupper med mere snæwe grænser for indhold af portlandklinker. I CEM II har eksempelvis undergruppen mærket A 6-200/o portlandklinker og undergruppen mærket B 27-35o/o portlandklinker. Inden for CEM II er der undergrupperne portlandslaggecement, portlandmikrosilicacement, portlandpuzzolancement, portlandflyveaskecement, portlandbrændtskifercement, portlandkalkstenscement og den blandede portlandkompositcement med flere hovedbestanddele. Med de angivne opdelinger er det blevet til 27 cementtyper. Ingen lande anvender alle 27 cementtyper, men alle typer anvendes i ét eller flere lande. I Danmark medtager DS cementtyper, nemlig CEM I (portlandcement), CEM II A/L (portlandkalkstenscement), CEM II AN ogblv (portlandflyveaskecementer) og CEM li A/M og B/M (portlandkompositcementer, der kun kan anvendes i passiv miljøklasse). Cementmertnlng mhi. olkoll, Cú og kromot DS/EN indeholder ikke noget om mærkning mht. alkali, C3A og kromat. I dag findes det som et normativt anneks ids Cement, Del 2' Vurdering af overensstemmelse. Denne afløses parallelt til indførelsen af DS/EN af DSÆN ConÍormity evaluation. Denne indeholder heller ikke noget om den nævnte mærkning. Der arbejdes derfor med indførelse af et nyt dokument med regler for en sådan mærkning. Derfor må det forventes, at der er regler herfor, nar de nye cementstandarder er sat i kraft. CE-mær*nlng DSÆN er den første harmoniserede produktstandard inden for Byggevaredirektivets område. At den er harmoniseret betyder, at den indeholder de krav, der er nødvendige for at CE-mærke cementen. For DSÆN er der tale om, at alle kravene skal opfyldes. Men da kravene ikke er ændret i forhold til, hvad der star i DS 427 Íra1995, betyder det ingen ændring i forhold til i dag. En cemen( som er certificeret i henhold til DS 427 som en bestemt cementtype med en bestemt styrkeklasse, vil umiddelbart kunne få CE-mærket. CE-mærket skal for pakket cement sættes på cementsækken og for løs cement på følgesedlen, og der anføres i et lay out, som er angivet i DS/EN 197-1, med oplysning om følgende' Certifi ceringsorganets identifikationsnummer, producentens navn og logo, producentens registrerede adresse, navn og logo for den fabrik, hvor cementen er produceret, de sidste to cifre for det ar, hvor mærkningen blev päført, EF-overensstemmelsescertifikatets nummer, EN 197-1, cementtype og st nkeklasse samt supplerende oplysninger. Ny folder om cementstondorden Nar DSÆN er sat i kraft, og de kommende regler for mærkning mht. alkali, C3A og kromat er fastlagt, udsender CtO en folder om den nye cementstandard med et indhold, der i omfang warer til det, vi udsendte i 1995, da den reviderede DS 427 ûådte i kraft. CtO Cementf abri kkernes tekniske Postboks 9'100 Aalborg Telf A tam PffifLllD OúMon.lU.t.E*w.2OOt 33

34 Donsk-engelsk ollíonce Birch & Krogboe indgik i december 2000 en strateg sk alliance med den engelske ingeniørvirksomhed Arup, som har næsten medarbejdere og afdelinger i 32 lande. Birch & Krogboe ogarup har allerede ffere samarbejdsprojekter i gang i Danmark - For os betyder alliancen med Arup, at vi får mulighed for atføre den absolut bedste og nyeste viden på verdensplan ind i de danske byggeo pgave r, siger ad m in ístre ren de d i rektø r Lars Holten Petersen fra Birch & Krogboe. Po tnerskob om BIå Honet Arkitektfìrmaet Schmidt, Hammer og Lassen har indgået en partneringaftale med COWI, Høþaard & Schule a/s og DanmarkAkvarium om at bygge et nye akvarium på Amager under navnet "Den Blå Planet". Højgaard & Schultz har historisk interesse i Danmarks Akvarium, idet virksomhedens medstifteç civilingeniør Knud Højgaard, i sin tid for egne midler opførte Danmarks Akvarium i Charlottenlund. DANAK Reg.nr Reg.nr Reg.nr rkdansk Beton Certificering DBC certificerer MILJøLEDELSE ISO og EMAS-verifikation KVALITEÎSSTYRING DS/EN ISO 9001 og DS/EN ISO 9OO2 FÆRDIGBLANDET BETON DS 48'1, DS 41 '1 og BBB BETOl{ETEMENTER DS 482, DS 411 og BBB BLOKKE DS 414 BETONVARER DS 4OO LETBETON DS 420 REÎi ING AF ARMERING DS SVEJSI{ING AF ARMERING DS CEMEI{T DS 427, DS 427-2, DS/ENV og DS/ENV FTWEASKE DS 479E og DS/EN 450 MIKROSILICA DS 478E inkl. Annex C T LSÆTNINGSSTOFFER TIL BETON DS/EN og DS/EN MøRTEL DS 414 (Uden for akkreditering).æ ndringer i certificeringer MItJøLEDELSE Miljøcertificeret iht. DS/EN ISO 14001:1996 Unicon Beton A/S o Fabriksvej 2, 42OO Slagelse FÆRDIGBTANDET BETON Produktcertificeret ht. DS 481 Thisted-Fjerritslev Gementvarefabrik A/S. Stevnsvej 17,7700 Thisted NCG Danmark A/S, Råstoffer Bornholms Betonværk. Snorrebakken 28,3700 Rønne a FÆRDIGBLANDET BETON Produktcertificeret iht. DS 411 og BBB Cimbria Tømmerhandel A/S. Haderslewej 2, 6200 Aabenraa (Systemcertifkat opsagt) FÆRDIGBLANDET BETON Systemcedificeret iht. DS/EN ISO 9002:1994 og produkcertificeret iht. DS 4'1 1:1984 og BBB GH Beton A/S. Snavevej 5,5471 Søndersø. Odensevej 39 A, 5550 Langeskov 4K-Beton. Århusvej A/S, Jylland Øst 44, 8500 Grenaa BETONVARER Produktcertificeret iht DS 400 RG Betonvarer A/S. Agdrupvej 3, 9700 Brønderslev A/S Langeskov Beton o Odensevej 394, 5550 Langeskov (Systemcertif kat opsagt) MøRTEL Produktce tificering iht DS 414 (Uden for akkreditering) A/S Langeskov Beton. Odensevej 394, 5550 Langeskov (Cedifikat opsagt) Teknologisk lnstitut Da n sk Beton C enif i ceri n g Gregersensvej Postboks 141 DK-2360 Taastrup Ttf Fax www. tekn ol og i sk. d k / d b c

35 Februar 2001 SAND OG STEN KONTROLLEN er ophørt Som led i overgangen fra kontrolordninger til certificeringsordninger er Sand og Sten Kontrollen ophøri pr. 31. december De tilsluttede virksomheders tilslutning til Sand og Sten Kontrollen er opsagt ligeledes med virkning fra 31. december 2000, og henvisninger til tilslutning til SSK har ikke gyldighed for produktion og udlevering efter denne dato. I udbudsmateriale kan i stedet for krav om SSK-tilslutning angives krav om akkrediteret produktcerlificering i henhold til DS 481 eller BBB. SAND OG STEN KONTROLLEN Gregersensvej, Postboks 1 41, 2630 Taastrup Fabriksbetor- Irontrollen er ophørt Som led i overgangen fra kontrolordninger til certificeringsordninger er FBK ophørt pr. 31. december De tilsluttede fabrikkers tilslutning til FBK er opsagt ligeledes med virkning fra 31. december 2000, og henvisninger til tilslutning til FBK har ikke gyldighed for produktion efter denne dato. I udbudsmateriale kan i stedet for krav om FBKtilslutning angives krav om akkrediteret produktcertificering iht. DS 411 og BBB eller iht. DS 481 Fa bri ksbeton ko ntrol len Teknologisk lnstitut. Postboks Taastrup.Telefon k/fbk ililt ï1il Master Builders Technologies Hvorfor NBK? Blt NAT ONAL KOMPETENCE - over 4O àr i den danske byggebranche med udvikling, produktion og levering af tilsætningsstoffer til beton samt et utal af andre byggeprodukter. Ceilirtcøle ol Alrprovøl NOADIST ß AEE TEMIß rta! Dtw,,.tf <4r^ rø il t rtr\ rø\a ùët s, 4,!r th" bd i@þ bt t!ùuil rnt rtû,r a rhtf 4 rqt hß ð '.^ cn \ nilø nt kttk tú ù bùdnß r^tur. NTERNATIONAL KOMPETENCE - NBK er et dansk firma i SKW- MBT Construction Chemicals koncernen, som er verdensomspændende og markedsledende inden for byggekemikalier og byggeprodukter. KOMPETENTE REFERENCER - internationalt og nationalt, herunder begge Storebæltsbroer og Øresundsforbindelsen. G o k ttd I s es c e ú iji k a î NORDTSK A GEE KEWÆ NDI RøDêRO BlQttuMtstu@Ntuñd ømttuonbe@,wtu4@t KOMPETENT SAMARBEJDSPARTNER - ISO 900'1 kvalitetssikring og produktcertificering. Landsdækkende konsulentservice. NBK - Din professionelle og kompetente guide til fremtidens beton- FwaøqilFwòú4d tur dv@ltu 'tal tþil ø4ø{ttøc Donsk ßeton. Nr.1. Februor. 2OOl 35

36 fl DEKLARATIONSORDN REPTON I NG FOR CEM ENTBASEREDE MATERIALER TIL REPARATION AF BETON Ordningens formål: Ordningen skal sikre, at cementbaserede udfyldnings- og udjævningsmaterialer samt ekspansionsog forankringsmørtler fremstilles og leveres i en kvalitet som deklareret i varedeklarationen udarbejdet af producenten eller leverand ren. Deklarationsordningens målsætning er: o Ensaftet beskrivelse af deklarerede materialers egenskaber i form af målte, relevante materialeværdier. o Eftervisning af producentens evne til at fremstille materialer af deklareret kvalitet, udtrykt som prgvningsresultater af en lgbende materialekontrol. o Give køber og bruger tilstrækkelig dokumentation for materialekvaliteten, så yderligere prøvning ikke er n dvendig. virksomheder tilsluttet deklarationsordningen - februa r 2oo1 Efter hvert firmanavn er der anført navnet på de tilsluttede produkter.yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til firmaet eller ordningens sekretariat. Beton-Apoteket Tlf Deitermann A/S Tlf Fosroc A/S rft Kroghs A/S Ílf Marlon A/S Tlf fl REPTON Rescon Conplan R Rescon Redìrep 45 RSF Rescon DS-RSF Cerinol-ES 1 Cerinol-ES 4 Cerinol ES B Cerinol-FM Cerìnol-RM Cerinol-EP Cerinol-OF Cerinol-ZH Cerìnol-MK Renderoc MT Renderoc HB 25 Renderoc HB 40 Renderoc HD 535 Renderoc LA Renderoc GP Renderoc ST 05 Conbextra GP Conbextra HF Topcrete HD 0-3 Sprøltebeton 0-5 SprØjtebeton 0-4 Tørbeton 0-B Tørbeton Marlon Sprøjtebeton 0-4 Marlon Sprøjtebeton 0-B Marlon Hårdbeton 0-4 Marlon Hårdbeton 0-8 DEKLARATIONSORDN I NG FOR CEMENTBASER EDE MATER IALER TIL REPARATION AF BETON MB Projekt ApS Tlf Nordisk Bygge Kemi A/S Tlf Optiroc A/S Ttf Sika Danmark A/S Tlf 4818 B5B5 Tarco Vej A/S Tlf PAGEL Flydestøb V40 PAGEL Rep-mørtel type M10 PAGEL Rep-mørtel type M10112 PAGEL Rep-mørtel type M10/13 PAGEL Rep-mørtel type MS20 PAGEL Understopm type V14-40 PAGEL AnkermØrtel, type E1 PAGEL AnkermØrtel, type E1F PAGEL Hæftebro type MS02 PAGEL Spartelmasse type MS05 NBK Repagrout 4AM NBK Polycret 5 grå NBK Polycret 5 hvid NBK Repament 5 NBK Repament SP20 NBK Repament SB50 NBK Sprøjtebeton NBK Repahaft L Masterflow 928 Calmor 35 Calmor 35 SP Calmor 40 SP Calmor 45 Calmor 311 Calmor 312 SikaTop 120 Mør el SikaMono Top 610 SikaMonoTop 612 SikaMonoTop 614 SikaMonoTop 620 SikaMonoTop 650 Tapecrete Svumme og Tyndpuds Tapecrete TM Fin Tapecrete Tl\4 Grov Sekretariat:Teknologisklnstitut,Byggeri Gregersensvej 2630Taastrup Tlf: Fax: Donsk Beton. Nr. I. Februor.2OOl

37 DANAK Reg.nr ffi Dansk Grus Certíficering Dansk Grus Gertificering (DGC) er en ceftificeringsordning for grusindustrien. DGC er oprettet af Teknologisk lnstitut. DGC er akkrediteret af Dansk Akkreditering (DANAl$, der er en del af Erhverusfremme Styrelsen og den officielle danske godkendelsesordning for ceft ificeringsorganer. DANAK overvåger løbende DGC's arbejde, herunder DGC's cerlificering af virksomheder og kontrol af allerede ceft if icerede virksomheder. U nder akkrediteri ngen udsteder DGC produktceft if ikater, Produlctcertifikater er en dokumentation for, at det af en uvildig instans er vurderet, at en produktstandard overholdes. Desuden kan DGC udstede ceftifikater, der viser overensstem melse med projektspecif ikke kundekrav hvi lket giver mulighed for at udstede certifikater i forbindelse med typisk større anlægsarbejder eller specielle anvendelser. Pr. februar 2001 har følgende virksomheder/produktionssteder produktcertifikat iht, Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner eller DS 481 Beton Materialer 'r999: Andreas Jensen Sten & Grus ApS. Røllum, Tinglewej 261, 6200 Aabenraa Aunsøgård Stenindustr. Ringholm 2,4470 Svebølle Bedsted Lø Grusværker ApS. Friisvei, Lovtrup Mark, 6330 Tinglev Billum Vognmandsforretning. Broeng Grusgrav, Broengvej, 6840 Oksbøl Brdr. Dahl Vognmandsforretning A/S. Grusgrav Nr. Hostrup, Nr. Hostrupvej 22,6230 Rødekro Brdr. Freiberg Grusgrav A/S. Uge Hulvej, 6392 Bolderslev Engbæk Grusgrav. Østkystvejen 41,9300 Sæby Franzefoss A/S. Sinding Grusgrav, Sinding Bygade, 8600 Silkeborg. Katholm Grusgrav, Glatved Strandvej 65, 8444 Balle. Haldum Sandgrav, Lynghøjvej, 8382 Hinnerup. Bjørnkær Grusgrav, Viborgvej 328, 7830 Vinderup. Almind Grusgrav, Møsvråvej, 6051 Almind. Borris Grusgrav, Sønderskowej 12, 6900 Skjern. Hald Grusgrav, Kærbyvej 49 A, 8983 Gerlev. Assentoft Grusgrav, Gunderup Mosevej 31, 8900 Randers. Lyne Grusgrav, Tinghedevej, 6880 Tarm Gammelrand Skærvefabrik A/S. Gl. Skowej 6A,4470 Svebølle Gram Færdig-Beton ApS. Andholm Sten & Grus, Andholmvej 104, 6230 Rødekro Gunderup Grus- og Stenleje ApS. Kjellerupvej 6, 9550 Mariager Hornum Murer og Entreprenørf orretning A^/S. Aggersundvej 115, 9600 Aars l/s Hostrup Sand. Hostrupve.i 428,6710 Esbjerg V J, B. Jensen & Søn. Gammel Landevej 13, 7620 Lemvig J,&KKappelApS. Toftumvej 1,7760 Hurup J. Thinggaard Nielsen. Omkørselsvejen, 4295 Stenlille Jordbromølle Grus- og Sandgrav. Kvostedvej, 8831 Løgstrup Kirkholt Mørtel- og Grusværk ApS Søhedenvej 179,9750 ØsterVrå Korsgård Grus- og Stenværk A/S. Tåstrupvej 5,4880 Nysted. Bårse Grus- og Stenværk, Næstvedvej 81, Præslø. Næstved Sten- og Grusværk, Maglemølle 1 2, Næstved Kroghs A/S. Vigsø Grusgrav, Krægpøtvej, 7730 Hanstholm o Fredericia Havn, Centerhavnsvej, 7000 Fredericia. Nørhalne Grusgrav, Holtebakkevej, 9430 Vadum. Aalborg Havn, Vejdybet 9, 9220 Aalborg Øst. Blære, Outrupvej, 9600 Aars. Thyborøn Havn, 7680 Thyborøn Laen l{y Grusgrav. Laenvej 9,8585 Glesborg Linå Stenleje A/S o Mørkdalvej 84, 8600 Silkeborg Løgtved Ny Grusgrav. Frederiksholm 2,4470 Svebølle Mar us Christensen & Sønner A/S. lsenvadvej 13,7430 lkast meldgaard K/S. Andholm Grusgrav, Bodumvej, 6230 Rødekro lrlgg Danmark A/S, Råstoffer. Vestbirk Stenleje, Ryvq a7,8752 Øslbirk. Vesterhavsral, Orionvej 7, 6701 Esbjerg. H. Poulsen & Co., Stenungsund, Sverige o Glesborg/Laen Grusgrav, Kastbjergvej 9a, 8585 Glesborg. Ârhus Sten & Grus, Manilavej 2, 8000 Århus C. Vingum Grusgrav, Vingumvej 7 B, Brædstrup. Voervadsbro Grusgrav, Holmedal 218, 8660 Skanderborg o Rødekro Sten og Grus, Lunderup Markvej 9, 6230 Rødekro. Sdr. Nærå Grusgrav, lbjergvej 20, 5792 Arslev. Hulgården Grusgrav, Ravnegårdsvej, 5762 V. Skerninge. Rønne Granitværk, Snorrebakken 28, 3700 Bønne. Løng Stenindustri, Lange Løng, 4180 Sorø. RN Sten & Grus, Stamholmen 225,2650 Hvidovre Niels Jørgen Nielsen ApS. Svendstrupvej 7,7550 Sørvad Palle Ludvigsen, Løgtved ApS. Stenrand Grusgrav, Gl. Skowej 214, 4470 Svebølle Ry Grusgrav A/S. Bakkelyvej,8680 Ry Schweden Splitt AB. Nordsjövägen 3, Karlshamn, Sverige Silversand A/S o Norgesvej 2, 370O Rønne Sindbjerg Grusgrav ApS o Kløvenhøi, 7970 Redsted Stema Shipping A/S. Norsk Stein A,/S, Jelsa, 4230 Sand, Norge o Oster Pukk og Sand A"/S, 5994 Vikanes, Norge Storebælt Sten & Grus A/S. Sydhavnen, 4400 Kalundborg. Lindholm, 5800 Nyborg Sydgrus ApS. Broeng,6840 Oksbøl. Tjæreborg, Tradsborgvej 34, 6731 Tjæreborg Sårup-Ballerum Grusgrav ApS. Sårupvej 10,7730 Hanstholm. Tanggårdvej 20, 7700 Thisted Thyborøn Nordsøral v/veilby Grusleje A/S. Værftskaj 2, 7680 Thyborøn Tjæreborg Sten og Grus l/s. Krogsgårdsvej, 6731 Tjæreborg Østerild Grusværk ApS. Hjardemålsvej 219, 7700 Thisted. Kai Lindbergsgade, 7730 Hanstholm Pr. feb uar 2001 har følgende virksomheder/produktionssteder produktcertif ikat iht. DS 401, Norm for Sand-, Grus- og Stenmaterialer dateret : NCC Danmark A/S, Råstoffer. Rødekro Sten og Grus, Lunderup Markvej 9, 6230 Rødekro o Reersleq Tranemosevej, 2640 Hedehusene Colas-l{ovejfa A/S. Nysum Grusgra Nysumgårdsvej, Nørager Løgtved Ny Grusgrav A/S. Frederiksholm 2,4470 Svebølle Brdr. Dahl Vognmandsforretning A/S. Grusgrav Vojensvej, Volensvej 7, 6500 Vojens Donsh Beton. Nr, I. Februat. 2OO, Teknologisk lnstìtut Dansk Grus Certiliceñng Gregersensvej Postboks 141 DK-2360 Taastrup Tlf Fax

38 MøDEKALENDER o Forc, r 2001 KøBENHAVN Onsdag den 28. februar, ki Ingeni.ørhuset, Kaluebod Brygge Donsk Betonforening og det ìnternotìonole somorbejde Umiddelbart før den ordinær generalforsamling i Dansk Betonforening Betonforeningen er aktiv i mange sammenhænge, både nationalt og internationalt. De nationale aktiviteter er kendt af de fleste; men det er måske mindre kendt, at foreningen er tilsluttet en række forskellige internationale samarbejdsorganisationer. De internationale samarbejdsorganisationer omfatter NBF, NBFK FIB, IABSE, ECSN, ACI, som alle helt eller delvis beskæftiger sig med anvendelsen af beton Hvad står disse forkortelser egentlig for? Dette vil de danske repræsentanter for de enkelte samarbejdsorganisationer klarlægge på mødet, og herunder orientere om:. Gennemførte aktiviteter og opnåede resultater. Igangværendeaktiviteter. Fremtidigeaktiviteter. Betonforenings medlemmers udbytte af organisationen og et eventuelt kontingent. Hvor man kan få yderligere informationer om organisationens arbejde Gratis-møde Tilmelding til IDA senest 21. februar 2001 på fax , tlf eller website, Onsdag den 28. februar, ki Ingeniørhuset, Kaluebod Brygge Ordinær generalfoßøml ng i Dansk Betonforenìng Dagsorden er udsendt til DBF's medlemmer Tilmelding ikke nødvendig. Onsdag den 14. marts, ki Ingeniørhuset, Kaluebod Brygge Levetídsdesign af betonkonstruktìoner. Fro udvikling til proksis. Tilmelding til IDA senest 7. marts 2001 på fax , tlf eller eller website: Onsdag den 4. april, kl lngeniørhuset, Kaluebod Brygge Fremtí di ge betonele mentbyggerí er Tilmelding til IDA senest 28 marts 2001 på fax , tlf eller eller website, Maj Dato fastlægges senere Ekskuníon D e stination fastlæ g ge s sener e Detaljerede progammer udsendes til DBF's medlemmer og kan rekvireres på [email protected] eller tlf l st onnouncement XVril Symposium on Nordic Concrete Reseorch juni 2002 afholdes "XVIII Symposium on Nordic Concrete Research" i København. Symposiet arrangeres af Dansk Betonforening. Symposiet inviterer til præsentation af alle aspekter omkring forskning/udvikling af beton i de nordiske lande. På det sidste symposium på Island i 1999 var der I57 deltagere, 08 præsentationer af i alt 1.27 nordiske forsknings/udviklingsprojekter. "Call for papers" er udsendt til DBF's medlemmer og kan rekvireres på [email protected] eller tll (Inga Wagner). PROVINSEN Alle møderne annonceres i lngeniøren. Detaljerede programmer udsendes til DBF's medlemmer i de respektive områder og kan rekvireres i IDA på tlf (direkte nr.) lnga Wagner eller , [email protected] Fastsatte datoer i foråret 2001, Aolborg 7. marts 2m1, kl Hvìd cement og ny vers on øf Ropídcement 4. april 2001, kl KulfrberforstærI<nìng of b eto nko n strukt one r 3E Dsnsk Beton. Nr. I - Februor - 2OOl

39 Århus 6. marts 2001, kl Vs n dtætte b eto nko n strukti o n e r a) Hvordan laver man en vandtæt betonkonstruktion? v/oie Peter jensen, COWI b) Tætning af svømmebade v,/jens Brandt, Dansk Svømmebadsteknisk Forening c) Kanaler i Ørestaden v/flemming Sørensen, RAMBØLL Svendborg E. marts 2001, kl. ú.m Tocomo Narrows - hvortor faldt broen ned? Arrangør, IDA, Svendborg afdeling Medlemmer af Dansk Betonforening er velkomne. Nærmere oplysning og mødetilmelding på tlf '0. Donsk Betonforenings Provinsudvalg arrongerer sin årlige TEMA-dag 2OOl med udstittins Veje, terrændæk og gulve af beton - Projektering, udførelse og vedligehold TORSDAG DEN 22. MARTS 2OOI PA HOTEL LEGOLAND I BILLUND t0.t5 to.45 I t.t5 I 1.,15 Udstilling åbner Reglstrering, koffe I îhe Velkomst og praktiske bemærkninger ved Prounsudvolgets formond Find Meyer, Corl Bro os og ordstyrer Per Birl<elund, COWI Bygherrens funktionskrav - udvolgte ekemp/er pð hvordon de søges srkret i Þrgektudformn ng v/vcgn Nie/sen, Corl Bro os Baggrund for materialevalg betan og mørtelkvolitet til ve1e, terrændæk og gulve vlchristion E Justesen, Aolborg PortlondlCtO Kafiepause og udstilling Hvordan sikres god udførelse? - og hvad er de væsent/þste problemer? vlper Fogh.lensen, Hø.poord & Schula ols Udstillernes time Kofte indlæg om projekter, produkter, udførelse og moteriel præsenteret of de udstillende fumoer Frokost og udstilling OO t 5.30 ó.00 I ó.30 t 7.o0 Typiske fejl i projekter og udførelse - ekemp/er fio hverdogen v ltommy B lacobsen,teknoioglsk /nstrtu, Beton Diffusionstætte og -åbne belægninger Udtørringskrov og midler ttl forcenng vl Bjorke luul, Donsk 8e/ægningsentreÞrise AIS Kaffepause og udstilling Beton som brobelægning er lotexmodtflceret beton eller Derrsrt ftemridens reþarotonsmetode? v I Arne H ennksen, Ve.ldirektorotet, D riftso mròdet, B roofdeli ngen Drift og vedligehold med fakus pð fuger i gulve v lwolther 5ebostlcn, Fugebronchens Somarbejds og Oplysningsröd Afslutning, opsamling af spørgsmål og præmieoverrækkelse til vinderen af konkurrencen Pris: Kr.975 for medlemmer of DBF ogleller IDA Kr. 100 for juniorer og ledige IDA medlemmer k 1200 for øvnge deltogere i henhold til IDAs regler Tilmelding: Senest 27 februor pð dkjmoeder eller tlf 33 lb 48 l8 I fox 33 lb Udsti//ernesrepræsentdnterskol kontokteperbirkelundþðtlf 79 l8 l7 77 ellerpbi@cowidk På Temadagen 200 I udstiller følgende fì rrnaer: I Carl Bro as I Dansk Betonforening I Fosroc A"/S I Gerhardt Christensen AJS I Nordisk Bygge Kemi AJS I Rinol Skandinavien A"/S I Sika Danmark A,/S I Tarco Vei AJS I Teknologisk lnstitut, Beton I Trade ARBED Danmark A,/S I Unicon Beton AJS Ootßk Beton. Na I. Wruo? - 2@l Dansk Betonforcn ng

40 Spæncom Signaler til en verden i forandring S pæncom er klar til at udvikle og levere spændende og anderledes løsninger til dansk byggeri. Vi har erfaring med store og krævende byggeopgaver, og vi er vant til at samarbejde på tværs af diverse faggrænser. Spæncom har mod og overskud til at tænke nye tanker. Vi tror på, at fremtidens bygherrer vil forlange en mere visionær holdning til arkitektuç udtryk og materialevalg, når de skal planlæ99e et byggeri. Er du entreprenør, arkitekt eller rådgivende ingeniør; har du sikkert tidligere samarbejdet med Spæncom. Det er der mange gode grunde til, at du skal blive ved med. Vi fortsætter nemlig med at projektere og gennemføre de bedste løsninger til fremtidens byggeri. Spæncom A/S Hedehusene Tlf (+.-15t o0 Koldrng Tlf l+45) OO Aalborg Tlf (+45) wwwsp encom dk å