DANSK. t '".'-.-T FEBRUAR 18. ARGANG. L.l

Transkript

1 L.l DANSK t '".'-.-T FEBRUAR 18. ARGANG

2 SK,4KO leverede bladeanjægget, der producerede beton til Øresundsbroen mellem Danmark og Sverìge SKÄKO er førende på verdensmarkedet lndenfor design, pro ion, montage og service af udstlt og k\, lltetsarlæg til produjction af beton Vore kurder ved vi udmærker os ved at levere }otndìq råd og vejledrring, og de værdsaetter de produktir,etetsforbed ringer, der er resu-ìtatet af de løsninger, vi bidrager med SØger du en leverandør der ka levere det uds\t og den ekspertise, du skal bruge til at levere pålidelige resu.ltater, står SKÄKO til rådighed Vi gør forskellen VERDENSPREMUERE Ðbotrno 2001 Mü chen 2-8 april, 2001 Hal Cl - Stand nr l2ll122 SK.AKO Ã/S. DK-5600 Faaborg'Tlf 'wwwskako.dk

3 L D D Nr. 1 l{ì ârgant l;ehruar 2fiì1 I tlkrrnrrret -1 garge ar lrg,t t felrr Lrrr rrtai rìlt{li\l ()t tlilt el tlllet I )Lstr rl.ueret opl t 1i iehrll r le9 h15l-' l)tr, k l3 lt r htnt't'ttllt't tty lil.tlle,llr lur lr/(', \\(' ()! Lt'h'tt, lot'tl lutlllt' tty t)t t!ttlrtrl t'ùt ( n L )t' I t )n I ( þr tl \/ir' ( )! ir t(l r \/r/r'/it' t/(/ t tl?ltnq t l)dtttì tl lll,1 l lt r \rttt lottnúl l \t it t ù I I I I t ) D lù )t ì \t t I t l'.! tt )t t bv 'tttr t,'r ttt l)tt\iitlìlrt lir t'l,qltll t)ttt ørìt,tt' t oll(ttl It lietiett ()! dl t'1() ì t(./rtu// r /r'l'lllry','r,t øl t t' ll t 1, t )1, I I n)dl I Udgivere I )arrrh llelr il lrrtlustr rtrrte rtrg llel()l releilteil I Olel iln{elr I )arrrk Helolftrrerrirrg I )an:k l.rlr rkslret rrkrerrrt Redoktion l r llr r rr lr \re1;er r,.rt tst at slt,tr erttlt'r e-rr,ìrl l)r(x lrra'attglobal rrel I )drr\[ lìcl())] Hrøndbrtotler I I 2ô(ìi liørllht l11 1(., is l: 2l l r Ji. ìð2i2{r Íegninger ').r. :' HttgttLe,\irlrrarrrr Produktion ogt onnoncet lllør rì (llrì\lb dr (1 l' rit s iìr hk \ 5 ljrørrtlbr tofter I I 2hOi Brørrtlnr I li ir. ll 2i 2r I ai lh i 2a 2(ì Abonnementspris lnrll rrtl kr l/(l er,l rrrorrls '-1 rrrrìlrt'\ {.ilanri kr 2lo ertl rìl()nr\,j r)urììrer løssalg kr 5l lrrcrtl lttolrts lndhold \lol nll øger trrst retl betortre e I )e tl nske lttort e es It Lste )rrstor te ilgen he(()rì i rt,ttilt:k pttrble ttte I LIrIit())ì\Ltr]tlLrrl ai nritt0rrele ti(f J )lìet \ig lll I rrl utk] rrne eksperler i re.lìrgeh,rltl,ri hetor i ( errert ira lsii rririler orl nlttirlelrs \rìrlrike l)et()r\ e1r i b,rltcotttt atìet I tler r rl e tn en lrelortreje I )eil se je l\ (le ird \truer I tl kartyr rrrtrtl klrltlebroer Krrr Ltit r erlrct ster rrjrel \re rretllelrrrrer gør I ) nsk llelonrail korrrplet ijet() eletìlerl I rrr er ilrrgeli \\ I lr,r llet()rl(entret I r ( t(l: ar beltlsrrar k I )arrsk ljelof ( cr tiir(er ilìc l)afsk (irlrs ( eìlrh(errìt I )arrsl iletorhrrenrrrg ntrrrlekaletrtìet I ll t2 lì lh l8 2(l 23 2i. h l() ì2 ll l7 ls De oversete fordele ved betonveie TiI forhåbentlig inspiration for de dansl e uej- og miljømyndigheder refererer Dansl? Beton i dette nummer et canadisk forskningsprojelzt fra Uniuersity of Toronto. Emnet er liuscylzlusanalyse af betonog asfaltueje, huor forsleerne som noget nyt også. indregner de ØL?onomislee og miljømæssige leonsel uenser for de biler, der l ører pa ueien. Det tegner et interessant billede af fordele og ulemper ued de to typer ueje. Et billede, der står langt slzarpere end den traditionelle anlægs- og driftsøl onomislee qnalyse, huor betonuejes højere anlægspris sæduanliguis lige knap nole modsuares af længere leuetid og lauere omleostninger til uedligeholdelse. IþIge den canadislee analyse er der store fordele ued betonueie, når man inddrager trafiklzen. Det slzyldes, at de hårdere betonueje betyder mindre rullemodstand, som igen fører til lauere brændstofforbrug for tunge leøretøjer. ilelee mindst Lastbiler bruger med andre ord mindre dieselolie pa en betonuej. Besparelsen er pö procent, uiser forsleellige undersøgelser. SeIu den mindste besparelse på 5 procent blìuer ouer en årrælelee til mange liter dieselolie på en tæt trafileeret uej. Sammenlagt en betydelig besparelse for uognmændene og en Iige såbetydelig reduletion af trafikkens forurening. Analysen l an il l e uden uidere ouerføres til danske forhold. De canadisl?e for slze r e t a g e r u d g an g spunlzt i c anadi sþ e t r afik t æ t he d er, br ænd st ofp ri ser, anlægsprincìpper og uejmaterialer. Nøgternt uurderet uil de miljømæssige og øleonomiske fordele ued betonueje i DanmarL sandsynliguis uære mindre end de opsigtsuælzleende tal fra Canada. AIIigeueI er de canadislee leonl Iusioner så slående, at det må mane til eftertanlze hos både uej- og miljømyndigheder i Danmarl. Det gæider ilzlze mindst den konlelusion, at L ørslen bö.de øl onomßk og miliømæssigt betyder utroligt meget i forhold til anlæg og drift af uejen. Dette forhold har hidtil huerlzen indgået i Miljøstyrelsens eller Vejdireletoratets arbejde. Derfor de indledende ord om, at DansLz Beton håber at Lzunne uære til inspiration. I første omgang mö. det uære en god ide på et kualificeret grundlag at aflelare, om det er hensigtsmæssigt at sætte et danslz ana- Iysearbejde suarende til det canadislee i gang. Det Lzunne euentuelt L ombineres med Vejdirektoratets planer om fremouer ogsö. at inddrage trafikantomleostninger i uejkalkulationer. På grund af betonuejes mìndre reparationsbehou uil der i en betonuejs leuetid gå langt færre trafilzanttimer tabt i myldretidernes l øer ued uejarbejder. Så også her har betonueje en samfundsmæssig fordel, som ikke fremgår af de r ent ØL?onomÌ slz e b er e gnin ger. jbn N a o z Forsìden llolonej i Ivskl nrl I olograf: [ rs I lavn ]rikssen lliofotu

4 ^a^/w AALBORG WHITE' Fra gråt til hvidt - mod smukkere belægninger,' -* 7 / / ari reflektionsevne Stor styrke Smukke farver / Spændende - overflader Når byens pladser skal være smukke og funktionelle kræver det god æstetik og nyttig viden om materialernes egenskaber og anvendelsesområder. AALBORG WHITE@ sikrer alle muligheder Gør det enkelt og stilrent med hvidt eller brug hele farvepaletten og sæt kulør på byen. Valget er dit! Aalborg Portland A./S AALBORG WHITE@ er varemærke registreret af Aalborg Portland A/S Phone Fax sales@aalborg-portland dk Internet: www aalborg-portland dk

5 DEN EN SIOR ALLIGEYEL!NDGÅR {ULIGHEÞEN SPARE BR/INDSTOF OG UNDGÅ ORIYH HrÆLP AF AEL/TEGNINGER l.ted LAVERE RULLEI'IOD IKKE I HIL'øI IYNDIGHEDERNES OVERY o Motorveje af beton kan spare vognmændene for betydelige omkostninger til dieselolie og miljøet for en stor mængde drivhusgasser. f)et er konklusionen på et canadisk forskningsprojekt, der inddrager transportøkonomien i livscyklusanalyser af henholdsvis beton- og asfaltmotorveje. Donsk Eeton. Nr. I. Februo. 2OOl 5

6 LAVERE RULLEMODSTAND. CANADISK FORSKNING VISER, AT DER ER MILLIONER AF LITER DIESELOLIE AT SPARE VED AT BRUGE BETON I STEDET FOR ASFALT TIL TRAFIKEREDE VEJE. DEN ØKONOMISKE BESPARELSE OVER 50 AR KAN VÆRE STØRRE END OMKOSTNINGERNE TIL ANLÆG OG DRIFT AF VEJEN I SAMME PERIODE. Debatten om beton- eller asfaltveje har i årevis især taget udgangspunkt i, at betonveje er dyrere at anlægge end asfaltveje - men til gengæld mere holdbare og billigere at vedligeholde. Det har ført til økonomiske regnestykker, der - efter valget af forudsætninger - har gjort enten beton eller asfalt til det bedste totaløkonomiske valg. Men nu tyder de nye forskningsresultater på, at selv om resultateme hver for sig er rigtige, så er der måske noget galt med regnestykket. I det mindste tegner der sig i det canadiske projekt et anderledes klart billede, når man inddrager tunge lastbilers brændstofforbrug ved at køre på de to vejtyper. Et billede, hvor der på samfundsplan er endog meget store økonomiske og miljømæssige fordele ved at bruge beton til de mest trafikerede motorveje. Men naturligvis også et billede, der er baseret på canadiske forudsætninger hvad angår konstruktion af beton- og asfaltveje, trafikmængder, brændstofpriser og - forbrug med mere. Anolyse over 50 år Det er tre canadiske forskere, der står bag de opsi$svækkende resultater. Douglas Hooton og Philip Byer er begge professorer ved Department of Civil Engrneering, University of Toronto. john Pontarello kommer fra Dufferin-Custom Concrete Group. De tre forskere har ved hjælp af en særlig model gennemført en livsryklusanalyse for motorveje af henholdsvrs asfalt og beton Modellen hedder ELC- CA, hvilket står for Environmental Life Cycle Cost Analysis. Den omfatter både økonomiske og miljømæssige omkostninger ved at anlægge og drive en vej - i dette tilfælde i 50 år. Den canadiske analyse tager udgangspunkt i andre projekter, der har vist, at tunge køretøjer bruger mindre brændstof på betonveje Det skyldes kort fortalt, at den hårde beton giver lavere rullemodstand end den blødere asfalt. Forskellige forsøg har vist, at en tung lastbil bruger 5-20 procent mindre brændstof på en betonvej. Livsryklusanalysen er derfor blevet gennemregnet med både en brændstofbesparelse på 5 procent og en besparelse på 20 procent. Desuden er der regnet på tre scenarier med henholdsns lav, middel og stor trafìkbelastning, der i analysen er defìneret som henholdsvis , og køreløjer i døgnet. Ved lav trafik er der regnet med 10 procent tunge køretøjer og i de to øwige scenarier med 15 procent. I alle scenarier indgår en årlig vækst i trafikken på 3,5 procent. Med til billedet hører, at disse trafikmængder er store efter danske forhold, hvor de mest trafikerede motorvejsstrækninger - som fx motorvejen ved Hundige syd for København - nærrner sig køretøjer i døgnet. Andelen af tunge køretøjer er her cirka 10 procent. løjnefol dende resultoter Resultaterne er i sagens natur mest iøjnefaldende ved at regne med 20 procents brændstofbesparelse og stor trafikmængde. Med de forudsætninger er besparelsen på 50 år over 5 millioner liter dieselolie - vel at mærke pr. kilometer vej Ì én retning. Hvis brændstofbesparelsen sættes til 5 procent bliver den samlede besparelse tilsvarende mindre - men alligevel mærkbare 1,3 millioner liter. Den økonomiske konsekvens af dette fremgår tydeligt al at selv hvis betonvejen antages kun at spare 5 procent i brændstof, bliver den samlede besparelse ved at køre på beton i stedet for asfalt i det tæt trafikerede scenarie større end 600,000 dollar pr. kilometer vejbane i løbet af 50 år, når der omregnes til canadiske nutidspriser Det er ifølge de canadiske forskere 6 Donsk Beton. Nr. I - Febmor - 2OOl

7 z q ö F o TUNGE KØRETØJER KØRER LÆNGERE PA LITEREN PÄ BETONVEJE, HVOR RULLEMODSTANDEN ER LAVERE DET GAVNER BÅDEVOGNMANDEN OG MILJØET, SOI.I SLIPPER FOR EN STOR MÆNGDE DRIVHUSGASSER. I Fä n _-,-F-- E,{rv tr.- t lr I *iechfrur/[ * Æm+-et I mere end det koster at anlægge og vedligeholde vejen i samfulde 50 år... Stor miljøgev nst Ud over den økonomiske besparelse - som i øvri$ gavner vognmændene og ikke bygherren - giver motorveje af beton på grund af det sparede brændstof samtidig en meget stor miljøgevinst i forhold til en tilsvarende vej af asfalt. De canadiske forskere når således frem til, at på en lavt trafikeret vej med 5 procent brændstofbesparelse, er nedgangen i drivhusgasser fra besparelsen så stor, at det svarer til mere end halvdelen af miljøbelastningen ved at udvinde råstoffer, frembringe materialer, anlægge og vedligeholde vejen. I den anden ende af skalaen med stor trafikmængde og 20 procents brændstofbesparelser er miljøfordelen ved betonveje nærmest astronomisk. De 5 millioner liter dieselolie, der i løbet af 50 år spares, modsvarer en mindre CO2-emission på ton pr. ki- Iometer vej. Nyt emne for donske myndígheder I Danmark har miljømyndighederne ikke gjort sig overvejelser om muligheden for at spare brændstof og undgå drivhusgasser ved hjælp af belægninger med lavere rullemodstand, oplyser civilingeniør Jørgen Horstmann fra Miljøstyrelsen. - Det har vi ikke beskæftiget os ret meget med. Men den canadiske undersøgelse lyder interessant, siger han. Hos Vejteknisk Institut under Vejdirektoratet bekræfter Ìnstitutchef Jørgen Christensen, at rullemodstanden normalt vil være lavere på gode betonbelægninger end på asfalt. - Der findes imidlertid også asfaltbelægninger, der har lige så lav rullemodstand som beton, siger han. Heller ikke Vejteknisk Institut har tidligere arbejdet med køretøjers energiforbrug på forskellige belægninger. - Men sådanne emner er på vej ind på arbejdsprogrammet. Vi er i de forberedende stadier af et projekt, hvor vi skal arbejde med livscyklusanalyser af vejmaterialer, oplyser Jørgen Christensen. Målet er med projektet er at kunne miljøklassificere forskellige slags vejbelægning. Det påberyndes efter planen i løbet af 200L. jb, Fem conodiske konklusìoner. Rent økonomisk er betonveje, set over 50 år, fordelagtige, hvor trafikmængden er sto. Rent økonomisk er asfaltveje, set over 50 åri fordelagtige, hvor trafikken er lav eller middel.. Energiforbruget (uden køretøiernes bidrag) ved at anlægge og drive en betonvej er over 50 år lavere end det tilsvarende energiforbrug ved en asfaltvej.. G\Â/P (GlobalWarming Potential - et resultat af emissionen af drivhusgasser) ved at anlægge og drive en betonvej er over 50 ^r større end ved en asfaltvej. Det skyldes, at der ved cementproduktion sker en yderligere CO2-emission pá grund af kerniske reaktioner ved brænding af kalk.. Billedet vender totalt, når der tages hensyn til tunge lastbilers brændstofbesparelse pá grund af betonens lavere rullemodstand. Selv ved en brændstofbesparelse på kun 5 procent og lille trafikrnængde bliver der sarnlet udledt væsentligt mindre drivhusgas ved en betonvej end ved en asfaltvej, nár trafikken tages med i betragtning. Ser man så oven i købet pà stor trafikmængde og 20 procents brændstofbesparelse, nedbringer betonvejen emissionen af drivhusgasser fra lastbilerne så meget, at reduktionen af GWP er over 25 gange sà stor som den totale ernission fra anlæg og drift af vejen, hvorfor dette bidrag bliver betydningsløst. Donsk Beton - Nr. I. Februor. 2OOl

8 I 3O'ERNE KUNNE MAN ANLÆGGE GODE BETONVEJE I DANMARK. SIDEN ER DET NÆSTEN KUN GÅET NED AD BAKKE. tonveies I dagens Danmark er betonveje næsten synonymt med mindre veþkkede forsøgsstrækninger. Men sådan har det ikke altid været. Den danske rekord for anlæg af betonvej blev således sat i 1938 med 72,7 kilometer vej. I alt blev der fra 1923 til 1939 anlagt 210 km betonvej i Danmark. I modsætning til dagens betonveje har vejene fra 3O'erne et godt ry blandt vejfolk. Mange af dem fungerede i 50 år eller mere uden vanskeligheder, selv om de var dimensioneret til langt lavere akseltryk og trafikbelastning, end de senere er blevet udsat for. Forklaringen ligger meget kort fortalt i en god, tæt beton og omhyggelig udførelse efter tyske forskrifter. Blandt andet blev der brugt stampemaskiner ved produktionen. En kotostrofe for betonveje Meget af det blev glemt, da man i 1954 til 1965 begrndte at bygge motorveje omkring København. Stampemaskinerne var afløst afoverfladevibrering, vandcementtallet var over 0,5 og tilslagsmaterialerne var af for ringe kvalitet. Det førte til alkalikiselreaktion og en overflade, der hurtigt blev poleret glat. - Resultat var en katastrofe for betonveje. De bedste af belægaingerne holdt kun fem år, før betonen måtte dækkes med et lag af asfalt. Det satte simpelthen udviklingen i stå, siger civilingeniør Finn Thøgersen fra Materialeog miljøafdelingen på Vejteknisk Institut. Først i 1976 vendte man tilbage til den gode betonteknologi. En fire kilometer prøvestrækning blev udlagt lige vest for Køge - og den kender mange bi- Iister den dag i dag på grund af den infernalske larm, det giver at køre på den. - Strækningen er der endnu, men den er ikke behagelig at køre på. Dels har man på halvdelen af strækningen valgt en overfladestruktur med tværgående ribber, og det støjer meget. Dels er strækningen forholdsvis ujævn, siger Finn Thøgersen. Holdbarheden af vejen er derimod ganske god på grund af, at der atter blev Donsk Beton. Nz I. Februot - 2OOl

9 .:Y_- ' anvendt tæt beton og fornuftige udlægningsmetoder. Strækningen kan trods sine 25 år ligge et par år endnu. Men ifølge Finn Thøgersen synger den dog èfterhånden på sidste vers og vil snart blive udskiftet. Succesvej lígner osfolt Erfaringerne frakøge blev brugt på det stykke betonvej i Danmark, der er tættest på at kunne kaldes en succes: 8 kilometerbetonvej på Falster mellem Gundslev og Ønslev. Vejen er anlagt i 1984, og den har i dag fortsat tilfredsstillende friktion og jævnhed. Det sidste skyldes blandt andet, at vejen er anlagt med dyvler mellem betonpladerne for at undgå niveauforskelle. For betonvejes image er det så bare ærgerligt, at denne vejstrækning har fået en mørk overfladebehandling så den grangivelig ligner asfalt... Endelig er der i de seneste år anlagt korte forsøgsstrækninger ved Ringsted og Hjørring, hvor den såkaldte EcoPaveteknologi er anvendt EcoPave er udviklet i et EU-projekt og bygger på, at den udlagte beton af sig selv skal danne tværrevner på en hensigtsmæssig måde. - Teknikken fungerede dog ikke helt efter hensigten, konstaterer Finn Thøgersen. En tilsvarende teknologi virkede heller ikke optimalt ved Holsted på motorvejen mod Esbjerg i Her var det ligefrem nødvendi$ at konstruere et særligt apparat til simpelthen at slå revner i betonbelægningen, som derfor blev forholdsvis ujævn. jbn Dønsk Beton. Nr.,. Februor - 2OOl 9

10 ALLEREDE r NovEMBER 2ooo vårrr VEJ D I REKTO RATET KO N STATERE PRoBLEMER MED oen run rä mäneorn GAMLE MoToRVEJ MELLEM. vsrce ns OG SÆBY. PRESSEN HAR SKREVET OM PROBLEMER MED EN BETONVEJ, MEN DET ER FAKTISK URETFÆRDIGT OVERFOR MATERIALET BETON. Ingen beton nordjysk problemvej - Der er ikke tale om en betonvej. Problemerne skyldes et säkaldt CSbærelag af cementstabiliseret sand. Trykstyrken af bærelaget er kun en tiendedel af sædvanlig vejbeton, så beton er der ikke tale om, siger civilingeniør Finn Thøgersen fra Materiale- og miljøafdelingen på Vejteknisk Institut. Forsøgsstrækningen udgør godt én kilometer af motorvejen og 400 meter af en tilkørselsrampe. Strækningen blev etableret for at få erfaringer med et sporkøringsresistent alternativ til asfaltbaserede bærelag. I Tyskland og Østrig man bedre erfaringer med veje med CS-bærelag Vejteknisk Institut har konstateret, at bærelaget ikke lever op til de stillede krav, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse. Her bliver det også slået fast, at der ikke er noget i vejen med konceptet. "Vejdirektoratet er derfor indstillet på at gennemføre tilsvarende forsøg", hedder det i pressemeddelelsen. Vejdirektoratet begrndte allerede den 2. januar at udskifte forsøgsbelægningen med en traditionel asfaltbelægning. VEJ DI REKTORATET VI L SOM FORSØG ANVENDE FUNKTIONS- UDBUD AF veje - wåsre ALLEREDE I 2OOI. DET KAN GIVE BETONVEJE NYE MULIGHEDER. FunktÍonsud Funktionskrov til en vej Funktionsudbud er baseret pa, at en veistrækning i kontraktperioden skal have en række funktionelle egenskaber. Det er entreprenørens ansvar, at kravene til vejen er overholdt. Veidirektoratets nye paradigme for funktionsudbud bygger pa følgende fu n ktion sind ikato rer: Friktion Jaevnhed Afvanding Sporkøring Belægningens udseende Stø Veimarkering af asf h. 2l cm cementsabiliseig. 20 cm stabilgrus. 50 centjmeter bundsikring Nogle af disse funktionskrav, som fx jævnhed og sporkøring, kan máles enkelt og palideligt. Andre krav, som fx friktion, er mere afhængige af ydre forhold pa maletidspunktet og kræver derfor specifikationer for gyldige nralinger. Endelig indebærer nogle af funktionskravene subjektive sl<øn. Det gælder fx registrering af skader, hvorfor det er nødvendigt nred jævnlige "kalibreringer" af de personer, der observerer og registrerer skaderne. Dontk Beaon. Nr, 1 februor 2OOl

11 z o ts o bud sf motorveje o ncarmer srg FUNKTToNSUDBUD AF vele rnn väsre BLtvE EN sorsrnål HtsroRtE FoR BETONVEJE MEN MEGET AFHÆNGER AF POLITIKERNE. KAN DE LEVE MED AT DEN BEGRÆNSNING AF BUDGETFRIHEDEN, DER LtcGER I ls- o-ånlce KoNTRAKTER MED ENTREPRENØREN?.l:,l i: f:: Funktionsudbud af nye vejstrækninger vil måske give betonveje en større chance for at vinde indpas i Danmark i de kommende år. Vejdirektoratet er på vej mod sit første funktionsudbud på baggrund afen model, der er udarbejdet af Vejteknisk Institut i samarbejde med blandt andre Danske Entreprenører. Ifølge institutchef Jørgen Christensen fra Vejteknisk Institut er der mulighed for det første funktionsudbud i Funktionsudbud giver entreprenøren et stærkt incitament til at udvikle belægningsþper, der sammen med den valgte strategi for vedligeholdelse giver de laveste omkostninger. Vi tror, at der er væsentlige gevinster at opnå, og dem vil vi som bygherre naturligvis gerne have andel i. Derfor er vi interesseret i at afprøve funktionsudbud, siger Jørgen Christensen. Flere danske amter har i de seneste år udbudt nye veje som funktionsudbud, der også vinder indpas i andre lande. Ud over den økonomiske gevinst ligger der en fordel i mindre administration for vejbestyrelsen, som desuden vil kunne løse sin opgave uden at skulle opretholde en betydelig teknisk kompetence. Imidlertid har funktionsudbud også sine vanskeligheder, der kræver afklaring. Hvad siger politikerne fx til, at deres råderet begrænses i en lang periode fremover? - Ved funktionsudbud indgar bygherren og entreprenøren en økonomisk aftale, der Løber í är eller måske endda længere. Det gør det nødvendigt at "reservere" store beløb på finansloven og amternes budgetter. Budgetteknisk er det muligt, men jeg ved ikke, om det er politiske acceptabelt med denne begrænsning af budgetfriheden, siger Jørgen Christensen. I forbindelse med en betonvej kan der måske blive tale om kontrakter med op til 30 års løbetid på grund afbetonvejes generelt længere levetid. Det er med Jørgen Christensens ord "rigtig mange år", hvor der kan ske meget med den virksomhed, bygherren har skrevet kontrakt med. Et tilbageblik på den danske entreprenørbranche i 1970 må siges at bekræfte dette udsagn. jbn Ddnsk Beton. Nr. I - Februor. 2OOl 11

12 DTU v l uddsnne eksperter vedlígehold of beton NY MASÏERUDDANNELSE ER PRIMÆRT RETTET MOD DIPLOM- OG CIVILINGENIØRER, DERVIL SPECIALISERE SIG I REPARATION OG VEDLIGEHOLD AF BETONKONSTRUKTIONER Vedligeholdelse af beton bliver nu et fag på universitetsniveau til gavn for betonkonstruktioners levetid og totaløkonomi. Det ny, samlede byggeinstitut BYG.DTU på Danmarks Tekniske Universitet udbyder fra efteråret 2OO2 en masteruddannelse i vedligehold og reparation af betonkonstruktioner. Uddannelsen er primært rettet mod diplom- og civilingeniører med mindst et par års erhvervserfaring. Det tager to år at få papir på mastertitlen med en arbejdsbelastning svarende til halv tid. - Beton er det mest anvendte byggemateriale i Danmark. Det giver et stort behov for kvalificeret vedligehold. Derfor gør vi nu vedligehold til at regulært fag, og samtidig udbygger vi forskningen på området, siger lektor Mette Geiker fra BYG.DTU Den første februar 2001 tiltrådte dr.ing. Gro Markeset fra Forsvarets Bygningstjeneste (FBT) i Norge som gæsteprofessor på BYG.DTU for at forestå opbyggelsen af den nye uddannelse. Ansættelsen er finansieret af Larsen & Nielsen Fonden med én million kroner. Efter et prøvekursus i efteråret 2001 sætter det første hold studerende sig foran skærmen efter sommerferien Undervisningen bliver dels internetbaseret fiernundervisning, dels ca. tre ugers undervisning på instituttet pr. semester. Hovedparten af de tre uger forventes tilbragt i laboratoriet. 12 Dønsk Beton. Ní I. Februor. 2OOt

13 TRE UGER PR. SEMESTER SKAL DE MASTERSTUDERENDE TILBRINGE I BYGNING II8 PÅ DTU. DEN RESTERENDE UNDERVISNING SKER VIA INTERNETTET. Undervisningen foregår på engelsk af hensyn til studerende fra udlandet. - Så vidt vi kan se, findes der ingen tilsvarende uddannelse andre steder i verden, siger Mette Geiker, som forventer at kunne få mindst 12 studerende pr. kursus. jbn W du Yere med? Efteråret 2001 udbyder BYG.DTU et enkelt prøvekursus fra kursuspakken, der skal udgøre den flerårige masteruddannelse. Dette gøres for at fü praktiske erfaringer Íør den endelige etablering af den nye masteruddannelse. Har du lyst til at deltage - og dermed fü mulighed for at præge den nye uddannelse - kan du henvende dig til Mette Geiken BYG.DTU, mge@byg.dtu.dk Uddonnelsens Índhold Den kommende masteruddannelse i vedligehold og reparation af betonkonstruktioner er planlagt til at vare fire semestre. Den foreløbige undervisningsplan for de fire semestre er: l. semester: lndivíduel supplering af eksisterende uddannelse. 2. semester: Grundlæggende holdbarhedsteknologi for betonkonstruktioner. 3. semester: Levetidsbaseret vedligeholdelse og reparatjonsstrates e r. 4. semeler: Tilsrandsvurdering, vedligeholdelse, rep.redon, management og drift af betonkonstruktion, _ BETON ER DET MEST ANVENDTE BYGGEMATERIALE I DANMARK. DET GIVER ET STORT BEHOV FOR KVALIFICERETVED- LIGEHOLD, SIGER LEKTOR METTE GEIKER, DER ER PROJEKTLEDER FOR DEN NYE UDDANNELSE. Donsk Beton. Nr. I. Feb ua. 2OOl 13

14 Cement fro mínder om EN STRANDING VED HJERTING GØR DET MULIGT AT LAVE KEMISKE ANALYSER AF NOGET AF DEN ÆLDSTE CEMENT I DANMARK DEN KOMPLETTE BETONK Æ,DE BEKO To sortmalede cementtønder flankerer indgangen til Ristorante-Pizzeria ltalia, Algade 11 i Ringkøbing. De to tønder fortæller en dramatisk historie om skibsforlis og manglende forsikring - lige som de i dag giver indblik i sammensætningen af cement fra Historien om cementen fortælles af Chresten Nielsen Skikkild ( ), der var tobaksfabrikant, brændevinsbrænder og købmand i Ringkøbing. I 1857 blev købmandsgården i Algade ombygget. På det tidspunkt var der stor krise i Tyskland, og en mængde håndværkssvende kom til Danmark for at arbejde, også til Ringkøbing. Disse kendte til brugen af cement til pudsning m.v. o Betonblandeanlæg o Betonkanoner o Betontrans ortbànd, med og uden teleskop o Betonpumper, mobile og stationære o Betongenbrugsanlæg bekoteknik a.s INGENIØR OG HANDELSFIR 4A Værkstedsvej Køge info@bekoteknik.dk Afdeling Skiød: Skræddergyden 45, Skjød 8450 Hammel Tlf.: Fax: ó8 lnternet: TlÍ.:86 96 Ol 29 Fu: LANDSDTTCKKENDE SALG OG SERVICE DER ER FORTSAT MANGE OG STORE CEMENTKORN I DEN HÆRDNEDE PASTA. 14 Donsk Beton. Nr. I. Februo. 2(X)l

15 AF ctvtltngentøn nnru on lcånd JENSEN TEKNOLOGISKINSTITUT BETON I8s7 nutidens ì Fro køhmondens erindrínger citeres: "Jeg havde for Resten et ikke så lille Uheld samme Sommer, idet et Skib strandede ved Hjerting, hvormed jeg, om jeg husker rigtig, havde 20 Tønder Cement, dels til eget Brug af Afpudsning af Muren på det nye Hus og dels til Værtshusholder Birkmose, som var kommet hen til mig og bedt mig om at skrive om 8 Tønder mere end jeg selv skulle bruge, da han havde Lyst til også at få sit Aaret forud opførte Hus aftrukket, hvad jeg lovede og gjorde, men da Skibet strandede og straks blev slået i Stykker, gik det Hele og en Del andet Gods jo i Havet. Og jeg havde som sædvanlig midt på Sommeren ikke assureret, så det Hele var tabt ja mere til, da de dumme Mennesker, som stod for Strandingen, eller vel rettere Politiet i Varde, befalede, at alle Varer, som var bestemte for Føde til Mennesker eller Kreaturer, skulle enten brændes eller graves ned i Jorden; thi da der havde været giftige Farver- og Malervarer i Skibet, kunne det befrygtes at de var forgiftede, men Cementen skulle og kunne jo ikke spises, hvorfor de uden videre sendte mig denne pr. Vogn fra Hjerting, uagtet det havde ligget i Havet C S Czs c A claf Alkali Cement fra 1857 S4'SY" a9,íyo 14,77" 8,8y" o,377" i flere Dage og var naturligvis en hård Sten. Der står endnu 2 af dem udenfor Værtshusholder Eskesens Dør. - Det -,::, RESULTATET AF EN KEMISK ANALYSE AF CEMENTEN FRA I857 AFVIGER IKKE MEGET FRA EN NUTIDIG CEMENT var jo ikke så lille et Tab, og det ergeligste var, at jeg jo måtte betale de 8 Tønder, som Birkmose skulle have, uden at få en Skilling derfor, og desuden Fragten pr. Vogn fra Hjerting". Teknologisk Institut har i sommeren 2000 undersøgt en borekerne fra den ene aftønderne Borekernen (ø50 mm) er udtaget i flere stykker på op til 5o mm's længde, hver med god styrke, til en dybde af ca. 120 mm. Der er indre revner i cementblokken. Af det ene stykke, dybde under cementtøndens overflade mm, er der fremstillet et tyndslib til mikroanalyse i mikroskop. Mikroanalysen viser, at cementen har gennemgået en normal hærdning med det resultat, at massen består af en stærk cementpasta. Der er ingen tegn på karbonatisering af pastaen. Der er mange store rester af uhydratiserede cementkorn i pastaen, hvilket er normalt også i gammel beton. Mellem cementkornene er der cementpasta med et højt indhold af Ca(OH)2-krysta1- ler, hvilket der også er i en sund, ukarbonatiseret beton. Vandcementtallet er varierende, Nutidig darrsk ' Portlandcernent - Rapid 53% 21"/" 6% t2% o,5y. DETO CEMENTKLUMPER UDENFOR ALGADE II I RINGKØBING, SOMMEREN 2OOO TEKNOLOGISK INSTITUT UDTAGER EN PRØVE EFTER AFTALE MED RESTAURA- TØREN OG RINGKØBING MUSEUM men ligger mellem 0,40 og 0 55 i tætte henholdsvrs mere porøse områder. Der er mange mikrorevner (revnevidde under 0,01 mm) i pastaen. Der er foretaget kemisk analyse for bestemmelse af cementens sammensætningen, der ikke afuiger særlig meget fra en nutidig cement. Se tabellen. Med et høje C3A-indhold og et lavt alkaliindhold er den gamle cement i henhold til nugældende regler en PC(IS/EA) cement, hvilket betyder en "ikke sulfatbestandig/ekstra lavalkali portlandcement". Teknologisk Institut, Beton er interesseret i gammel beton, så hvis du har oplysninger om interessante gamle betonkonstruktioner, der ikke tidligere er beskrevet og undersøgt, så kontakt ven- Iigst, Civilingeniør Arne Damgård Jensen, Telefon: , arne. damgard jensen@teknologisk.dk Donsk Beton. Nr- 1. Februor. 2OOl 15

16 Smukke betonveje holígområder BELÆGNINGSSTEN OG FLISER AF BETON ER ØKONOMISKE, PRAKTISKE OG SMUKKE TIL BOLIGVEJE,TORVE OG PLADSER på m nons BoLrcYErE KAN MAN MEÞ BETONSTEN SKABE ETVEIMILJø pä oe gtøoe TRAFtKANTEns vllrån. Y-KRYDS I GJERN. MIDTERHELLEN rn cxlussésren. KøREBANEN ER KVADRATISKE BETONFLISER MED FRILAGTE STEN I OVERFLADEN. Ordet betonvej tænder som regel det samme billede i hovedet på alle, der har været sydpå på bilferie: En tilsyneladende endeløs række af køretøjer, som - i det meste noget af tiden - drøner af sted på en lysegrågulllig tysk autobahn Men faktisk kunne der lige så godt tegne sig et idyllisk billede af legende børn i et dansk villakvarter eller et bymiljø med belægningssten på veje og torve. Både i Danmark og udlandet anvender man nemlig i stigende omfang betonsten på bolig- og siveveje. - Betonsten har mange fordele til sådanne anvendelser, siger civilingeniør Steffen Hvorslev, der er fagkonsulent for Belægningsfraktionen under Dansk Beton Industriforening og indehaver af SBH_CONSULT Long levetíd og god økonomi Fordelene ved at bruge betonsten er både økonomiske, praktiske og æstetiske. Først og fremmest holder belægninger af betonsten længe - som regel mere end 20 år. Omkostningerne ved at etablere belægningen er cirka de samme som ved andre belægninger. Men udgifteme til vedligeholdelse er normalt mindre. Kombineret med den lange levetid giver det i længden en mærkbar økonomisk gevinst Desuden kan belægningssten leveres med forskellige former og i mange farvenuancer. - Det gør det nemt så at sige at bygge vejledning og information til trafìkanterne ind i belægningen. Det øger trafìksikkerheden - ikke mindst i boligområder, hvor der er mange bløde trafikanter, siger Steffen Hvorslev. - Man kan fx benytte farvede sten til at markere kørebane, parkeringsbåse og vigepligt. Spændende og síkkert godemiljø En anden praktisk fordel ved belægningssten er, at de modeme belægningssystemer er meget fleksible. Det gør det nemt at tilpasse belægningeme til forskellige former for gadeinventar. Og nemt at lave ændringer på et senere tidspunkt. Desuden kræver udlægning af betonbelægninger ikke store maskiner. - Man skal heller ikke glemme udseendet. Der er lan$ større variationsmuligheder med belægningssten end ved asfaltbelægninger, fastslår Steffen Hvorslev Kombinationen af læggemønstre og det store udvalg af sten gør det således altid muligt at opnå spændende og smukke resultater, der understreger områdets karakter. Hvad enten der er tale om en boligvej eller et byrum. jbn VEJEN AF BELÆGNINGSSTEN ER INTEGRERET MED DET SMUKKE TORV I KIELLERUP. FARTEN D/ MPES uvr -ränlrcr, NÅn sllrsrerne XøRER FRA ASFALTEI. IHO PÅ STENENE. INTERESSEREDE KAN LÆSE MERE OM BELÆGNINGSSTEN rrr eåoe BoLTGAREALER og tndusrrlovnnoer på WWW. BELAEG N I N GSF RAKTI O N EN. DK 16 Donsk Beton. Nr. I - Februør - 2ool

17 FOTO: JBN --é. ".' r.l FU;"FI \ At 5KAN\KÂ [)ANI''ARK TROR IKKF i)i.r F R v r J{- I rt Al L \!'l- Bt I( )NVf lf I)ANMARK I)F RiOR \A M R'r IRK\()l'1I II I)F N r.lu r'^ ^\ial r vflf s()l I]tR VT D IARUI] SKANSKA DANMARK A/S SER INTET MARKED FOR BETONVEJE I DANMARK. DERFOR INTERESSERER DEN STORE ENTREPRENØR SIG LANGT MERE FOR ASFALT. llden vílje ingen betonveie Danske entreprenørvirksomheder har det med betonveje som med skattenedsættelser: Hvorfor bruge krudt På noget, der alligevel aldrig bliver en realitet. - )eg tror simpelthen ikke, der er vilje til at lave betonveje i Danmark. Derfor kan vi ikke forsvare at investere i dyrt grej og kompetenceopbygning. Beklager, men vi interesserer os mere for asfalt, hvor vi nu har etableret vores egen produktion, siger divisionsdirektør Jan Skytte fra Skanska Danmark A/S. Afvisningen af betonveje er bestemt af markedet, skynder Jan Skytte sig at tilføje. På baggrund af de gode erfaringer fra Sverige og Tyskland med betonmotorveje kan man ikke sige teknologien noget på. - Desværre er det mislykkedes totalt at overføre teknologien til Danmark. Egentligt er det mærkeligt, for vi er jo generelt meget dygtige til beton. Men kendsgemingen er, at de danske forsøgsstrækninger som regel falder uheldigt ud, siger Jan Skytte. Konsekvent funktionsudbud af nye vejstrækninger kunne måske give betonen en større chance. Men bortset fra det ser Jan Skytte kun et par muligheder. - For det første kunne betonbranchen sætte prisen på beton ned. Så ville betonveje automatisk blive mere konkurrencedygtige, siger han. - Eller også kunne Vejdirektoratet udbyde 30 kilometer motorvej som BOT-projekt. BOT star for "Build, Operate and Transfer". Entreprenøren bygger og driver en vejstrækning i en aftalt periode, hvorefter strækningen overdrages til bygherren. - I et BOT-projekt afhænger entreprenørens indtjening både af anlægsomkostninger, udgifter til vedligehold og indtægter fra driften. Så hvis vi skulle byde på en BOT-motorvej, ville vi seriøst overveje en betonløsning. Den nødvendige ekspertise kan vi hente hos vores søsterselskab i Sverige, siger fan Skytte. Men heller ikke BOT-projekter er der politisk vilje til i Danmark. Så Skanska Danmark arbejder i stedet videre på at udbygge sin del af den danske asfaltproduktion fra de nuværende 3-4 procent markedet. jbn Donsk Beton, Nr. I - Febmor.2OOl 17

18 Flweqske t l bércnindustrien Den sel O C SVEN D ROTTIG, BETONELEM ENT-FORENIN- GENS DIREKTØR SIDEN I992, HARVALGT AT CN PÄ PENSION. DANSK BETON TEGNER ET PORTRÆT AF VESTJYDEN, DER FIK KONTOR MIDT I KØBENHAVN. Det vi i dag kender so flyveaske fremkommer ved ren f stenkul på 9 danske primær af disse primær kraftværker har DANASKE i/s implementeret et kvalitetsstyringssystem, som sikrer at der til betonindustrien kan leveres Produktcertificeret flyveaske i høj og ensadet kvalitet i henhold til standarderne DS/EN 450 og DS 479 E. Produktcertificeret flyveaske fra DANASKE i/s er således et nøje overvåget og ensartet kvalitetsprodukt, der kun består af grundstoffer, som kan relateres til stenkullenes naturlige oprindelse. FOTO: Ud over at være stærk og sej er jyden nøgtern og - nå, ja - noget stædig af natur. Og vestjyder er det hele en lille smule mere... Født i Struer i 1934 kan Svend Röttig ikke løbefra at være vestjyde. Det vil en sand vestjyde nu heller aldrig gøre, så Betonelement-Foreningens fra årsskiftet pensionerede direktør erklærer sig uden tøven enig i at være både sej, stædig og svær at begejstre. - Al virksomhed bygger på to ting: Inspiration og transpiration. De er for så vidt lige vigige, men selv den største inspiration er afhængig a[ at nogen fører den ud i livet. Det er vigtig at kunne tage fat og holde ved, siger Svend Röttig. Beton fremstillet ved tilsætning af Produktcertif ceret flyveaske opnår en række fordele, idet der opnås bedre bearbejdelighed samt en tættere og stærkere beton med forbedret holdbarhed. I fremtidens byggeri forventes det, at der i stigende omfang vil blive stillet krav om miljørigtige, såkaldt,,grønne" konstruktione herunder,,grøn beton". Anvendelsen af produktcertificeret flyveaske vil dedor også i fremtiden være et væsentligt bidrag til byggeri projekteret med ressourcebesparende og miljøvenlige betonkonstruktioner. DANASKE i/s, ejes af Aalborg Portland A"/S, A"/S Elsam og Energi E2 A,rS. a ',ll DANASKE tls Kong Chr. Allé 43, 9000 Aalborg Tlf Fax E Domk Beton - Nz I. ffiruor. 2OOt

19 Struer Fro formond tíl direktør I 7992 blev han direktør for Betonelement-Foreningen. En smule overraskende måske, idet Svend Röttig på det tidspunkt var foreningens formand. Men holdningen til inspiration og transpiration fik endnu en gang indflydelse på Svend Röttigs karriere. - Jeg var direktør for elementfabrikken Modulbeton, da virksomheden blev opkøbt af NCC Prefab AB i Sverige. NCC ville have betonelementer som nordisk forretningsområde og købte op i stor stil. Visionerne var omfattende, og pludselig sad jeg meget af min tid i Stockholm og skrev på meget visionære strategiplaner, fortæller Svend Röttig. Med andre ord: Vestjyden mistede lidt af sin jordforbindelse. Noget måtte ske. Samtidig ørskede den daværende direktør for Betonelement-Foreningen at gå på pension. Som formand så Svend Röttig sig om efter en ny direktør. Men der var lang mellem de gode kandidater. - Så jeg besluttede mig for at søge stillingen selv, og den 1. juli 7992 tlltrådte jeg, siger han. Stor udvíkling Branchen har udviklet sig meget i de seneste 10 år, mener han. - Kvalitetsbevidstheden er blevet meget større. I dag skal man fx være certifìceret for at være medlem af Betonelement-Foreningen, siger Svend Röttig. Desuden er der sket en betydelig udvikling af produkter og produktionsudstyr. Det ses tydeligt ved de store skivehaller, hvor de bærende facader leveres FRA TØMRERLÆRLING I STRUER TIL DIREKTØR FOR BETONELEMENT- FORENINGEN. SELV EN VESTJYDE KAN KOMME TIL AT HOLDE AF UDSIGTEN TIL HUSE OG TRAFIKMYLDER I DET INDRE KØBENHAVN. færdige - og hvor TT-elementerne spænder op til 30 meter. Men ikke al udvikling går den rette vej. - I en periode lykkedes det for ingeniørerne tage for meget af magten fra arkitekterne. Men i dag må vi erkende, at der er brug for arkitekternes kvaliteter. Desværre lykkedes det undervejs at opbygge en aversion mod fx betonelementfacader, fordi byggeriet blev for ingeniørpræget, siger Svend Röttig. Glas, stål og aluminium er derfor de foretrukne facadematerialer i dag. En af Betonelement-Foreningens udfordringer er derfor at være katalysator for en produktudvikling, så beton bogstavelig talt igen kan blive velset på facaderne, mener Svend Röttig. Os eller dem En anden udfordring er det indre marked i Europa. - Processen er indviklet og træg. Men vi er nødt til at se i øjnene, at Danmark er en del af EU. Princippet i det indre marked er jo enkelt nok. Produkterne skal fremstilles, der hvor det sker bedst og mest effektivt. Forhåbentlig kender de danske elementproducenter deres besøgelsestid, så det bliver danske elementer, der eksporteres til andre lande. Hvis ikke risikerer vi nemlig at tyske og svenske elementer i stedet vinder indpas på det danske marked, siger Svend Röttig. Endelig mener han, at betonelementbranchen kan lære en del af erfaringerne fra Projekt Hus, der sigter på at øge produktiviteten i byggeriet. - Det åbner store muligheder for branchen, idet elementproduktionen allerede er den mest industrialiserede del af byggeriet Men vi skal kunne levere facadeløsninger og ikke elementer; råhuse og ikke bagvægge. Vi skal tænke Fro Struer tìl Nørre Voldgode Sven Röttig blev født i Struer i Han blev udlært som tetfit.rer og i I 958 bygningsingeniør fra HorsensTeknikum. Dernæst fulgte rnilitærtieneste i to án Svend Röttig forlod militæret som lø tnant ved 10. regiment iaalborg. Den første ansættelse i l9ó0 blev i det københavnske rådgivende ingeniørfìrma J. K. Dinesen i København, der primært arbejdede med kommunlateknik. Dernæst fulgte i l9ó5 endnu et rádgiveriob, denne gang hos S. E. Brockhuus. S. E. Brockhuus samarbeidede med entreprenøren Larsen & Petersen. I kraft af dette samarbejde projekterede Svend Röttig betonelernenterne til Røde Velrmølle Park i Albertslund. I I 97 I blev Svend Rött g ansat på Larsen & Petersens elementfabrik, som han senere blev fabrikschef for. Fabrikken blev opkøbt af Armton, der senere solgte halvdelen til Axel Juhl Jørgensen. Resultatet blev LP Betonelementer med Svend Röttig som direktør. Virksomheden købte AJS Modulbeton i ølstykke, og så blev Svend Röttig direktør for Modulbeton A/S. I 1983 blev Modulbeton A/S købt aî NCC Prefab AB. I I 992 blev Svend Röttig direktør for Betonelement-ForenrnSen. langt videre i systemer og færdigmonterede huse. Lad os udnytte vores forspring til at komme endnu længere frem, siger Svend Röttig. Privat trives Svend Röttig på vandet i sin båd. Mange sommerferier er holdt i danske havne sammen med Lone, som den unge soldat mødte på orlov i København. Brylluppet stod i 1959, så om otte år skal der være guldbryllup i villaen i Karlslunde. jbn Donsk Beton. Nz I. Febmo. 2OOl 19

20 ( T I Udvikling af vægkonstruktioner med lavere varmetab bliver et varmt emne for producenter af betonelementer i de kommende år. I 2005 indfører en planlagt revision af Bygningsreglementet nye energibestemmelser, og så tyder meget på, at det vil være slut med den positive særbehandling af tunge ydervægge, der finder sted i dag. I dag tillader Bygningsreglementet af historiske årsager 50 procent størrevarmetab gennem tunge ydervægge end DER ER BEHOV FOR FORSKNING OG UDVIKLING INDENFOR TUNGE YDERvÆccE. DET GÆLDER rä geronområo r aåoe ror SANDwtcHELEMENTER oc SKALMUREDE BETONELEMENTER. 20 Donsk BeÌon. Nr- 1. Februar - 2OOl

21 BYGNINGSREGLEMENTET SKAL EFTER PLANEN REVIDERES I PA DAGSORDENEN ER NYE ENERGIBESTEMMELSER, SOM SANDSYNLIGVIS VIL STILLE STØRRE KRAV TIL TUNGE YDERVÆGGE gennem lette. Men på baggrund af regeringens energihandlingsplan, Energi 21, er det realistisk at forvente skærpede krav på dette område. Det skyldes dels, at målsætningen for Energi 27 er i 2005 at nedsætte nybygningers energibehov med 33 procent i forhold til i dag, hvilket næppe lader sig gøre uden forbedring af konstruktionerne. Dels at udredningsarbejde og forskning nu har sandspliggjort, at det faktisk er muligt at reducere varmetabet gennem tunge vægge ganske betydeligt. Også uden at omkostningerne løber løbsk. Dette arbejde er sket i regi af rammeprogrammet "Nye energibestemmelser i Bygningsreglementet år 2005". Rammeprogrammet finansieres af Energistyrelsen og By- og Boligministeriet og har seniorforsker Søren Aggerholm fra By og Byg som programleder. - De ny energibestemmelser kan meget vel blive baseret på funktionskrav til ydervægge - uden skelen til, om der er tale om tunge eller lette konstruktioner, siger han. VígtÍ g e konstruktí onsdetolje r - Halvdelen af varmetabet gennem et betonsandwichelement skyldes i dag tab gennem kuldebroer, primært gennem topribben og rundt om vinduer og døre. Her er der oplagte muligheder for forbedring. Desuden er der nu kommet nye danske standarder, der anviser beregninger for disse varmetab. Man kan fremover tydeligere dokumentere størrelsen af varmetabet, hvilket kommer de gode konstruktioner til gavn, fortsætter Søren Aggerholm. Producenterne af isoleringsmaterialer skal imidlertid ikke glæde sig alt for meget. Nok skal der mere isolering til, men næppe i dramatiske mængder. Hovedparten af forbedringen skal opnås gennem konstruktioner, hvor detaljerne er fomuftigt udført og gennemtænkt energimæssigt. - Der er behov for forskning og udvikling indenfor tunge ydervægge. Det gælder på betonområdet både for sandwichelementer og skalmurede betonelementer, siger Søren Aggerholm. Indsatsen skal blandt andet rettes mod grænsefladerne til andre bygningsdele, hvilket forudsætter samarbejde på tværs blandt producenter af fx betonelementer og vinduer. ForsknÍngen er pù sporet På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er der - som omtalt i Dansk Beton'4/00 - i samarbejde med By og Byg og med deltagelse af Betonelement-Foreningen gennemført et projekt om betonelementer med bedre isolering og mindre kuldebroer. Projektet er udført med støtte fra energistyrelsens energiforskningsprogram. Betonelementproducenterne har været repræsenteret ved Spæncom A/S og Betonelement A/S. Og flere tilsvarende projekter er på VEJ. - Det er vigtigt, at producenter af tunge vægge allerede nu begrnder at forberede sig på de nye krav. Det kan blive svært at leve op til kravene i 2005, hvis man ikke i tide har udviklet egnede konstruktioner, siger Søren Aggerholm. Desuden går det stærkt i udlandet med udvikling af energibesparende konstruktioner for tiden. En gang var vi i Danmark langt foran fx Tyskland og Holland, men det er vi ikke mere, fastslår Aggerholm. Derfor er udviklingen af nye konstruktioner ogsä et spørgsmål om at stå distancen i den voksende europæiske konkurrence. jbn Donsk Beton. Nr. I. Februor. 2OOl 21

22 BVQ! betoner... D D BVQI Denmark A/S er er selskab i Bureau Veritas Gruppen en verdensomspændende virksomhed med mange produktområde - repræsenterer på 600 kontorer i 145 lande. Rnt etu l',t it,ts Qut I i t.y I u I 't n t t i o u,t/ E :.9 I 3 = BVQI Denmark A/S e akkrediteret hos DANAK på betonområdet, og udfører uvildig certificerings- og veriêkationsaktiviteter hos de enkelte producenter på produkt, kvaliret, miljø og arbe.jdsmiljø eller som pakkeløsninger i kombinationer heraf. BVQI har i dag en markedsand el pä 40o/o af alle udstedte certifikate i Danmark. Følgende uirþsomheder er, siden sidste nummer af,dansþ Betono, bleuet certifceret af BVQI: BETONVARER. Dansk Leca A/S, Bredsten Landevej 37,7321 Gadbjerg FABRIKSFREMSTILLET BETON. IBF Lyng Beton, Hedegårdvej 21,7323 Give. NB Beton, Hjaltevej 5, Skovb 8464 Gaken. Rom Beton- og Mørtelværk, Ringkøbingvej 115,7620 Lemvig. THY færdigbeton ApS, Industrivej 11, 7760 Hurup. Tjæreborg Industri A/S, ïadsborgvel 22, 6731Tæreborg. ØB Beton og Tiælast A/S, Industrivej 1,7900 Nykøbing Mors LETBETON. Betonelement a/s, Bækgårdsvej 74,4140 Borry. Give Elementfabrik A/S. H+H Fiboment A/S, Søb1vej 38, Højslev. A/S Vamdrup Elementfabrik, Kærmindevej 5, 6580 Vamdrup UDVIDELSE MED DS 481 IDS 482. Give Elementfabrik A./S. H+H Fiboment A/S, Fiskbækvej 1,6920 Videbæk. H+H Fiboment A/S, Merkurvej 1, 6650 Brørup. H+H Fiboment A/S, Askhøjvej 6, 8600 Silkeborg. H+H Fiboment A/S, Snavevej 23, 547I Søndersø BETONTILSLAG. A.P Bredvigs Grusgrav ApS, Nørupvej 1, Gadbjerg. Dansk Grusindustri A./S, Darup Grusgra Darupvej, 4000 Roskilde. Dansk Grusindustri A/S Svogerslev Grusgrav, Lyngageren 31, 4000 Roskilde ' H+H Nymølle A/S Kamstrup Grusgrav, Poppelgårdsvej, 4000 Roskilde. H+H Nyrnølle A/S, Tärup Grusgrav, Langagervej 1, 5220 Odense SØ. H+H Nymølle A/S, Skallebjerg Grusgrav, Skallebjergvej, 5683 Hirby. H+H Nymølle A/S, Uge Grusgrav,,A.benråvej, 6360 Tinglev. Nysum Grusindustri (AIS A/S), Nysumbyvej 40,9610 Nørager. Søhale Sten og Grus A/S, AJslev Møllevej, 6800 Varde Oplysninger om BVQI, he under liste over certificerede virksomheder, kan findes på internet-adressen: Bl'()l t ì Ib.ylet.følgenle þþreditere l.e r t ifì( ( r nge I i u lt n.fìt t betononrå let Beronelernenter l)s 182 l)s,i I I os Hlllì Ileto rì \'a re r l)s.i(x) - scricn l-abri ksfrcrnsti ller beton l)s rlll t)s,'li og iìhlì filslagsmaterialer l)s-t8l,\nn.'ks (. I etbcton t)s,120 og I)S + l'í t)s t20 og [)S/lNl; ì0j 'l-ils:etn ingsstoflèr ti I betorr FN 9ìr Kr alitet IS() 9(X)t. IS() e(x)2 og I\() r)00.ì lvl iliø ls() ti(x)ì. l-.ncr gir.-r i iì k t iorr oq I-.\1,\S-r cr ifìk ti,rn B\'(f I [)errrrrark ;\/.S ()lrlcnhrrrggrrll I B -(l(ì0 I rrllrri.i,r l.l.f,rn l<ltl,rr --lr r()r)r) ìi rr)r Ørtttl lìctl lorr -2 l)(l Kvrlrc n h,rr n Ø i.l.i,rr i.lrl r u u u l,i L i Llk --jr r()()1) --ìr loi)l 22 Donsk Beton. Nr. 7. Februar. 2OOl

23 Flere sømoteríoler ri, rvcc NCC Danmark har overtaget RN Sten & Grus, der er Sjællands største producent af sømaterialer med anlæg påavedøre Holme samt i Gilleleje og Køge.- Købet af RN Sten & Grus er et vigtigt led NCC Danmarks strategi, siger di rektør Steen Pedersen fra NCC Danmark, Råstoffer. r t KundevenlÍgt stempel EN NY MULIGHED FOR DE DYGTIGE ENTREPRENØRER På ACI-Fall convention i Toronto i Canada i oktober 2000 var der mulighed for at se meget beton ved blot at vandre rundt i byen, som på få årtier er vokset fra en sømig provinsby af træ til en millionby i beton. Verdens højeste bygning (efter telefontårnet i Moskva brændte) fìndes selvfølgelig her: 531 meter støbt som en glidestøbning. Uden beton var det ikke gået. Betonveje og betonfortove er dagens orden på disse kanter. Og det i et koldt klima, hvor der saltes hårdt for at holde gader og stier frie. Som en integreret del afkvalitetsstyringen er alle entreprenører pä- Iagt at stemple de færdige belægninger med deres logo, så enhver bruger kan studere holdbarheden som funktion af entreprenøren. På billedet en fortovsbelægning fra 197L. Et formentlig effektivt system til at skille bukkene fra fårene. Tænk hvis bygninger, broer og belægninger i Danmark var forsynet med skilte. Skilte som: "Dette hus er opført af Fidus-Byg ApS efter Lyn-Consult I/S' projekt" ville nok flytte noget. Jeg tror i hvert fald, at de dygtige aktører ville vinde på ordningen, så hermed er ideen givet videre. Er der nogen, der vil stå til ansvar for deres kvalitet? Christian Munch- P e t er sen Bornholmsk beton efter ny norm Bornholms Betonværk har fra 8. ianuar 2001 kunnet levere beton i henhold til den nye betonnorm DS 4l l, idet virksomheden er blevet produktcertifi ceret af Dansk Beton Certificering i henhold til kravene i DS 48 l, Betonmaterialer. Det forberedende arbejde har været stort, oplyser virksomheden. Mosser of plods tíl gule oste 4l ikke-indspændte betonsøjler i tre rækker udgør rygraden i det højlager for gule oste, som Hølgaard & Schule a-ls er i færd med at opføre forarla Foods nær motorvejen ved Taulov. Søjlerne danner to store lagerrum med 27 meter til loftet" en samlet grundplan på kvadratmeter og et rumfang pã76.24o kubikmeter. Søjlerne vejer hver 25 ton og holdes på plads af taçkiven og et vindgitter med vandrette og diagonale tryk- og trækstænger. Høigard & Schule har samarbejdet med Betonelement, der har leveret elementerne, om proiektering og beregning af montagestabilitet De første oste lægges på lager i begyndelsen af maj 2@ l. Donsk Beton - Nr. I. Feb uor. 2OOl 23