Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?"

Transkript

1 Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON I foråret 2008 og dermed i månederne op til Finanskrisen brugte vi danskere årligt samlet set for 32 mia. kr. mere på os selv og vores privatliv, end vi gør i dag. Finanskrisen kom og slog i sensommeren 2008 bunden ud af dansk økonomi og af vores privatforbrug. I ca. 1,5 år var dansk økonomi præget af decideret krise, mens vi i de efterfølgende knap 4 år har spejdet forgæves efter vækst og efter øget privatforbrug. Der sker dog ikke rigtigt noget med vækst eller danskernes forbrug. Forbrugertilliden har nået samme niveau som i tiden lige inden krisen, hvor privatforbruget toppede, men det har ikke fået danskerne til at øge forbruget i nogen særlig grad, jf. figur 1 og 2. Forbrugertilliden er tilbage på niveauet fra før krisen Figur 1 Udviklingen i forbrugertilliden , sæsonkorrigerede nettotal , Forbrugertilliden -20 Figur 2 Privatforbruget (2. kvartal), 2014-priser, mia. kr. pr. kvartal mia. kr. årligt Privatforbruget er fortsat betydeligt lavere end tidligere Privatforbrug Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken hhv. FORV1 og NKHC21 samt Dansk Erhverv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 24

2 Danskernes forbrugssammensætning Danskerne bruger milliarder af kroner om året på ganske almindelige ting, som rugbrød, tøj, forsikringer, husleje, restaurationsbesøg, benzin osv. Dvs. på alt hvad vi som privatpersoner køber som følge af vores behov, præferencer og budget. I løbet af det seneste år udgjorde danskernes forbrug i Danmark 895 mia. kr. i, hvilket svarer til 32 mia. kr. mindre end i starten af 2008 lige inden Finanskrisen brød løs. Figur 3 giver et overblik over fordelingen af de 895 mia. kr. i form af de andele af danskernes forbrug, der bruges på 11 forskellige kategorier af varer og tjenesteydelser. Boligbenyttelse og Andre varer og tjenester udgør langt de største andele af forbruget, mens forbruget på køb af nyt køretøj eller medicin udgør langt mindre af vores samlede forbrug. Den største post på forbrugsbudgettet er boligen Figur 3 Procentuel opdeling af danskernes forbrug i 2014 Fødevarer Drikkevarer og tobak mv. 11,3% 10,5% 18,1% 9,6% 5,1% 4,4% 23,1% Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse Elektricitet, gas og andet brændsel Boligudstyr, husholdningsudstyr og vedligholdelse heraf Medicin, lægeudgifter o.l. Anskaffelse af køretøjer 4,2% 3,0% 5,1% 5,5% Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKHC21 og Dansk Erhverv Hvad er det, som vi bruger færre penge på? Som vist er privatforbruget altså 32 mia. kr. lavere i dag, end det ville have været, såfremt det var blevet på niveauet, fra før krisen satte ind, og derfor er det interessant at finde ud af, hvad det er, som i mindre grad købes i dag end tidligere. Som vist i figur 4 så dækker faldet i forbruget over flere forskellige ting, men især er der skåret ned på forbruget af varer og tjenester, som ligger i kategorien Andre. Denne gruppe dækker eksempelvis over forbrug på cafebesøg, restauranter, hoteller, frisør, smykker, ure mv. Gruppen indeholder også såkaldt finansielle tjenester, som dækker over diverse gebyrer på giroindbetalinger, bankudtog, kreditter, omkostninger i forbin- Forbruget er faldet på mange forskellige varer og serviceydelser DANSK ERHVERV 2

3 delse med låneomlægning, omkostninger i forbindelse med aktiehandel og lign. Det er især sådanne varer og ydelser, som danskerne har skåret væk, men som figur 4 også viser, så bruger vi ej heller så meget på køretøjer, vores boligers indretning samt udstyr til fritiden. Figur 4 Ændring i danskenes forbrug 2008 vs på forskellige kategorier, mia. kr. årligt Andre varer og tjenester -24,9 Anskaffelse af køretøjer -9,2 Boligudstyr, husholdningsudstyr og vedligholdelse heraf Fritidsudstyr, underholdning og rejser Elektricitet, gas og andet brændsel Fødevarer Drikkevarer og tobak mv. Beklædning og fodtøj -5,7-5,2-4,2-3,4-0,7-0,1 Medicin, lægeudgifter o.l. Anden transport og kommunikation 2,3 3,7 Boligbenyttelse 15, Note: Forskellene er udregnet med udgangspunkt i sæsonkorrigerede 2010 kædede værdier og efterfølgende opregnet med forbrugerprisinflationen i perioden Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKHC21 og Dansk Erhverv Figur 4 viser også, at forbruget på elektricitet, gas og andet brændsel, dvs. i vid udstrækning på opvarmning af boliger, er faldet med 4,2 mia. kr., hvis forbruget i 2008 sammenlignes med forbruget i dag. Hvor forbrug på frisør, restaurant, ny sofa eller en ny bil er et forbrug, vi i høj grad selv bestemmer, så bestemmes omkostningerne til opvarmning af vores hjem i høj grad af, hvor mild, kold, kort eller lang vinterperioden er, og især vinteren 2013/2014 var kort og mild, hvilket har medført markant lavere forbrug på netop elektricitet, gas, og andet brændsel. Faldet er med til at holde det samlede privatforbrug nede, men forklarer altså blot 4,2 mia. af faldet på 32 mia. kr. Milde vintre holder også privatforbruget nede Der er dog også forbrug, der er kommet mere af siden Privatforbruget i forbindelse med boligbenyttelse er steget med, hvad der svarer til 15 mia. kr. Boligbenyttelse består af udgifter til husleje og beregnet husleje i ejerboliger, vandforbrug og afgifter, renovation mv. Omkostningerne til boligbenyttelse er også omkostninger, som man som enkeltperson typisk ikke selv bestemmer størrelsen af, da de dækker over eksempelvis prisen på renovation og vandafledningsafgift, husleje mv. DANSK ERHVERV 3

4 Hvorfor bruger vi ikke penge som tidligere? Der er mange forklaringer på, hvorfor forbruget fortsat er markant lavere end tidligere. I denne analyse fremhæves dog primært fem af disse årsager: færre store forbrugsgoder, mere opsparing, ændrede præferencer har ændret forbruget i retning af øget forbrug på udlandsrejser, boligformuen er skrumpet, og danskerne søger mod langvarig sikkerhed i låneformer frem for forbrug nu. 1. Forbrugerne køber færre store forbrugsgoder For at undersøge hvorfor forbrugerne har ændret adfærd, er det interessant ved hjælp af Danmarks Statistiks målinger af forbrugertilliden at se på, hvad forbrugernes selv vurderer andeledes, end de gjorde i starten af Årsagerne til lavere forbrug er mange Danmarks Statistik har siden 1974 via spørgeskemaer og interviews undersøgt forskellige indikatorer for forbrugernes tillid, og den samlede forbrugertillid er et uvægtet gennemsnit af fem spørgsmål om forventninger til og vurdering af dansk økonomi nu, egen økonomi i dag og i fremtiden, samt hvorvidt det vurderes fordelagtigt at købe større forbrugsgoder givet den økonomiske situation ii. Foruden de fem spørgsmål, hvis svarresultater indgår i beregningen af den samlede forbrugertillid, så stilles yderligere syv spørgsmål om emner, som også har betydning for, hvorledes forbrugerne ventes at agere. Bl.a. stilles spørgsmål om forventning til arbejdsløshed og vurdering af dansk økonomis tilstand. Hvis man ser på den samlede forbrugertillid, er den, som vist i figur 1, på niveau med årene lige inden krisen, men hvis man ser på, hvad forbrugerne svarer til et andet af forbrugerundersøgelsens spørgsmål Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder, så er de massivt negative, og langt mere negative end før krisen ramte, jf. figur 5. I 2006, 2007 var der overvægt af forbrugere, som regnede med fortsat at øge købet af større forbrugsgoder. Netop de større forbrugsgoder er i sagens natur af stor betydning for privatforbrugets størrelse. Danskerne holder igen med køb af store forbrugsgoder I figur 5 er også vist resultater for spørgsmålet Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare op. Udviklingen og niveauet for den grønne kurve viser, at der er og har været en relativ stabil overvægt af danskerne, der mener at kunne. Resultatet er et tydeligt tegn på, at mange danskere ikke rigtigt har mærket krisen på deres privatøkonomi. DANSK ERHVERV 4

5 2006M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER 2014 Figur 5 Samlet forbrugertillid samt forventning til opsparing og køb af større forbrugsgoder Indeks: jan = Note: Den samlede forbrugetillid er et uvægtet gennemsnit af svarene på fem spørgsmål Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken FORV1 og Dansk Erhverv Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Regner med at kunne spare op i de kommende 12 måneder De to resultater vist i figur 5, færre vil anskaffe større forbrugsgoder og fortsat mange kan spare op, leder til den første forklaring på, hvorfor privatforbruget ikke stiger trods høj forbrugertillid: Ikke behov for køb af større ting. Andelen af danskere, der forventer at kunne spare op, er forholdsvis stabil Det samlede billede, man får fra forbrugsundersøgelsen, er, at danskerne ikke er så bekymrede for bl.a. arbejdsløshed og dansk økonomi, som man kunne tro, og at de egentlig er godt tilfredse, og derfor er forbrugertilliden høj. Samtidig indikerer resultaterne, at forbrugerne er tilfredse med, hvad de har, og derfor ikke eksempelvis planlægger køb af større forbrugsgoder. At danskerne holder igen med de større køb, er i sagens natur med til at holde privatforbruget nede, og salget i brancher, der forhandler større forbrugsgoder, har ligget fladt siden kriseåret 2009 iii. 2. Opsparing, frem for forbrug nu Som vist har danskerne mulighed for opsparing, og de gør det også. Danskernes indkomster overstiger forbruget i disse år, og derfor stiger opsparingen, jf. figur 6, der viser udviklingen i hhv. opsparings- og forbrugskvote. Forbrugskvoten er udregnet som den andel af den disponible indkomst, der går til forbrug, mens opsparingskvoten er udregnet som den resterende andel. Som det fremgår, så er der sket et synligt fald i andelen af den disponible indkomst, der forbruges, mens opsparingskvoten er steget. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 6 Opsparings- og forbrugskvote 80% 78% 76% Forbrugskvote Opsparingskvote, højre akse 45% 40% Danskerne vælger i højere gradopsparing til fordel for forbrug 74% 72% 35% 70% 68% 30% 66% 64% 25% 62% 60% 20% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKN3 og Dansk Erhverv Danskernes indlån i bankerne er da også steget massivt gennem de seneste år iv, jf. figur 7. Danskernes indlån i bankerne er steget markant gennem årene med krise, og samtidig er bankernes udlån faldet. Indlånet har ligget mellem 740 og 760 mia. kr. siden 2013, hvilket er betydeligt mere end i starten af 2008, hvor indlånet var omkring mia. kr. lavere. Større indlån og lavere udlån har betydet, at indlånsoverskuddet i dag er ca. 150 mia. højere, end det var i begyndelsen af Figur 7 Udviklingen i danskernes(privatpers.) ind- og udlån i bankerne, 2014-priser Mia. kr Forskel udlån Indlån Indlånene stiger og udlånene falder Kilde: Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank MFI-statistik DANSK ERHVERV 6

7 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER mia. kr. svarer til, at alle 4,45 mio. danskere over 18 år har knap kr. mere stående i banken i dag, end inden krisen ramte i efteråret Udviklingen i ind- og udlån tegner et billede af, at danskerne ønsker at skabe økonomisk tryghed og polsting, såfremt nye tilbageslag skulle ramme dansk økonomi og dermed også husholdningernes egen økonomiske situation. De mange penge i banken viser også, at danskerne rent faktisk har penge, som potentielt kan komme i spil og løfte forbruget relativt hurtigt. Det er på mange måder forståeligt, at danskerne fortsat lader forsigtigheden råde, men hvad der kan virke fornuftigt for den enkelte familie, er, når det sker kollektivt i samfundet, gift for fremgangen i økonomien og dermed også sikringen af den enkeltes økonomiske sikkerhed. I kraft af at privatforbruget udgør ca. 47 pct. af Danmarks BNP, så er den øgede opsparing på bekostning af forbrug stærkt medvirkende til at holde privatforbruget nede. Lavt privatforbrug holder dansk økonomi fanget i lavvækst og holder dermed også fast i danskernes krisebevidsthed. Dermed er der tale om en selvforstærkende negativ cirkel, hvor den nuværende sløje udvikling i dansk økonomi gør, at danskerne fortsat vil holde deres penge i banken. Danskerne har penge, som i teorien kunne løfte privatforbruget 3. Ændrede forbrugerpræferencer trækker forbrug til udlandet Privatforbruget holdes altså nede af, at danskerne køber færre større ting og i højere grad sparer op. Samtidig er forbruget på ferie i udlandet steget, hvilket, i lyset af ovennævnte, er tegn på, at ferie og oplevelser vægtes højere end ting. Forbruget på ferierejser i udlandet er i dag godt 1,2 mia. kr. højere end inden krisen, jf. figur 8. Figur 8 Udvikling i danskernes forbrug som turister i udlandet, 2014-priser Mia. kr. 12 Der bruges flere penge på ferier i udlandet ,00 9 8, Danskernes turisudgifter i udlandet Niveau før krisen Niveau idag Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKHC1 og Dansk Erhverv DANSK ERHVERV 7

8 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER 2014 Figur 8 viser danskernes samlede forbrug som turister i udlandet, og det er bemærkelsesværdigt, at forbruget stort set er steget uafbrudt gennem hele perioden. Danske forbrugere sparer på forbruget i Danmark, men bruger flere penge i udlandet, hvilket er tegn på ændrede præferencer i retning af, at oplevelser i form af rejser til udlandet foretrækkes. Ændrede forbrugerpræferencer er med til at holde forbruget i Danmark nede. 4. Boligformuen er skrumpet For boligejerne udgør boligformuen typisk en meget stor del af den samlede formue, og selvom den ikke realiseres, så giver det eksempelvis utryghed, når ens formue taber værdi, uden at man selv direkte kan gøre noget med det. Derfor påvirker boligmarkedets udvikling forbruget også selvom boligprisudviklingen ikke direkte har betydning for eksempelvis saldoen på lønkontoen. Værdien af boligformuen er trods stigninger fortsat markant lavere end tidligere Der er mere end 2,5 mio. danskere, der bor i ejerbolig, og udviklingen på boligmarkedet betyder derfor meget for en stor andel af de danske forbrugere. Figur 9 viser, at der som ventet er tæt sammenhæg mellem udviklingen i boligpriser og udviklingen i danskernes forbrug. Figur 9 Boligmarked og privatforbrug er historisk set gået samme vej Indeks: 2000K1 =100 Boligpriser Privatforbrug på dansk område, højre akse Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken EJEN5, NATKHO13 og Dansk Erhverv Figuren fortæller flere interessante ting, der har betydning for forbruget i dag og fremadrettet. Boligpriserne toppede allerede i slutningen af 2006 efter at være steget mas- Udvikling på boligmarkedet påvirker rigtig mange danskeres formuer DANSK ERHVERV 8

9 sivt gennem flere år, mens privatforbruget først toppede ca. 1,5 år senere. Da krisen ramte, så faldt begge markant, og selv om der siden slutningen af 2011 har kunnet spores en stigende tendens i boligpriserne, så er forbruget endnu ikke fulgt med op. Boligpriserne har generelt set være i fremgang i knap 2 år, men udviklingen foregår fragmenteret og forskelligartet rundt omkring i landet. Figur 9 viser, at boligpriserne til trods for stigende tendens fortsat er i omegnen af 10 pct. lavere, hvilket pga. inflationen i perioden realt svarer til, at priserne er 25 pct. lavere, end de var i slutningen af Samtidig er det især i og omkring København, Århus og Aalborg, at der har været større stigninger, og priserne der 1, nærmer sig niveauet i 2006 og Omvendt er boligpriserne i Region Sjælland og Syddanmark fortsat markant under tidligere tiders niveau, selvom der i disse regioner har været mindre stigninger at spore i starten af Boligpriserne er, korrigeret for inflationsudviklingen, tæt på 25 pct. lavere end i 2006 Udhulingen af boligformuen er fortsat massiv, hvilket har mindsket friværdierne og opsparingen i boligen. Den mindre formue gør samtidig forbrugerne mere sårbare over for eksempelvis nye tilbageslag i dansk økonomi. På denne måde er lavere boligpriser med til at holde privatforbruget nede. Det er vigtigt i denne sammenhæng at påpege, at såvel boligmarkedet som privatforbruget i høj grad begge er afhængige af udviklingen i samfundet som helhed, og faldende boligpriser vil typisk finde sted i tider med bl.a. lav vækst og faldende beskæftigelse, som øger risikoen for at blive ledig, og dermed også i realiteten kan påvirke de faktiske beløb på eksempelvis lønkontoen. 5. Sikkerhed på den lange bane frem for forbrug nu Som vist i forrige afsnit, så har der desuden det seneste år været en tendens til, at boligejere i højere grad søger mod fastforrentede lån samt mod rentetilpasningslån med længere end 1 års løbetid end tidligere, og især 1-årige rentetilpasningslån er derfor på tilbagetog v. Selvom renteniveauet i dag er meget lavt, og det derfor er historisk billigt at binde renten for en længere periode, så kan man tolke dette som endnu et tegn på, at boligejere i stigende grad vægter langsigtet økonomisk sikkerhed over forbrugsmuligheder her og nu, idet ydelserne her og nu typisk er højere på de fastforrentede lån. 1 I løbende priser- dvs. ikke korrigeret for inflation. DANSK ERHVERV 9

10 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER 2014 Danskerne er også begyndt at afdrage mere på gælden end i årene inden nedturen for dansk økonomi, og der afdrages i dag i et omfang, som ikke er set i mere end 10 år, jf. figur 10. Ønske om langsigtet økonomisk tryghed medfører lavere forbrug her og nu Figur 10 Udvikling i afdrag på realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse, mia. kr Afdrag, mia. kr. Afdrag i 2014-priser 0 Kilde: Realkreditrådet og realkreditforeningen, Realkreditrådets udlånsstatistik UL10 og Dansk Erhverv I løbende priser har det samlede afdrag faktisk aldrig været større, end det er i dag. Afdragenes andel af udlånet har desuden tilsyneladende ikke 2 været større, end det er i dag. Danskernes øgede tilgang til flerårige rentetilpasningslån og lange fastforrentede lån samt de stigende afdrag, virker, alt andet lige, hæmmede for forbruget i dag og dermed også en årsag til det fortsat lave privatforbrug. Danskerne afdrager mere på boliggælden De historisk lave renter er utvivlsomt også medvirkende årsag til afdragenes stigning, da de medfører, at der kan afdrages mere til samme ydelse. Opsummering Analysen viser, at der er mange faktorer, der i disse år holder privatforbruget nede. Analysen berører dog ikke direkte, at årene lige inden krisen var år præget af kraftig fremgang i forbruget som lå over den historiske udvikling. At privatforbruget var relativt højt i 2006 og 2007 ændrer dog ikke ved, at det er og har med kortvarig undtagelse i 2010 været relativt lavt siden. Det ændrer heller ikke ved, at privatforbrugets betyd- 2 Realkreditrådets statistik går tilbage til DANSK ERHVERV 10

11 ning for den økonomiske udvikling er stor, og det lavere privatforbrug på dansk område er medvirkende til at fastholde dansk økonomi i en forholdsvis kedelig spiral med lav vækst og kun meget sparsom fremgang. Der er meget, der tyder på, at årene med krise, og det faktum, at væksten i dansk økonomi ikke rigtig kommer i gang, gør, at danskerne vægter forsigtighed over forbrug i disse år. Der er ikke samme behov for køb af nye større forbrugsgoder, mens opsparingerne stiger og det samme gør forbruget på udlandsrejer. Boligformuen er blevet mindre, og der er mere fokus på stabilitet og nedbringelse af gæld. Krisebevidstheden holde s fast af det lavere privatforbrug Når forbrugerne ikke opfører sig, som de plejer at gøre, bliver det også sværere at forudsige den samfundsøkonomiske udvikling, og skøn for privatforbruget bliver da også år efter år nedjusteret i takt med, at den ventede stigning udebliver. Samtidig gør de tilbageholdne forbrugere dansk økonomi endnu mere afhængig af internationale forhold, der påvirker eksportmulighederne. Resultatet er, at eksporten bliver endnu vigtigere som trækhest for økonomien, og at et fremtidigt opsving lader vente på sig. Omvendt har krisebevidstheden medført højere opsparing og fokus på stabilitet og nedbringelse af gæld, hvilket giver mulighed for øget forbrug, når krisen endelig bliver fortid. Eksporten bliver endnu vigtigere for at slippe fri af krisen DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? er 24. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 3.december OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent og økonom Mira Lie Nielsen på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Beløbet er udregnet som perioden 3.kvt kvt. 2014, Statistikbanken NKHC21 ii For yderligere information om forbrugerforventningsundersøgelsen: spx iii Se fx det indenlandske salg i statsitikbanken.dk/fiks33 for brancherne og iv Danmarks Nationalbank, Statistikbanken MFI statistik v Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Udlånsstatistikken UL10 og UL20 DANSK ERHVERV 12

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D., CAND. SCIENT. OECON.

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Stadig kredittørke i erhvervslivet

Stadig kredittørke i erhvervslivet Stadig kredittørke i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen De fleste bliver glade af at bruge penge på sig selv Jeg bliver glad/opnår en følelse af tilfredshed,

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene

Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene Arbejds timer Boligjob-ordning 2.0: service i hjemmene AF ANALYSECHEF OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUMÉ Den danske skattestruktur

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er store forskelle på, hvor meget

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, STUDENTERMEDHJÆLPER KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Stort potentiale for eksport til USA

Stort potentiale for eksport til USA Stort potentiale for eksport til USA AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MA POLITICAL ECONOMY OG INTERNATIONAL CHEF KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Selvom USA er Danmarks tredjestørste

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere