Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?"

Transkript

1 Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON I foråret 2008 og dermed i månederne op til Finanskrisen brugte vi danskere årligt samlet set for 32 mia. kr. mere på os selv og vores privatliv, end vi gør i dag. Finanskrisen kom og slog i sensommeren 2008 bunden ud af dansk økonomi og af vores privatforbrug. I ca. 1,5 år var dansk økonomi præget af decideret krise, mens vi i de efterfølgende knap 4 år har spejdet forgæves efter vækst og efter øget privatforbrug. Der sker dog ikke rigtigt noget med vækst eller danskernes forbrug. Forbrugertilliden har nået samme niveau som i tiden lige inden krisen, hvor privatforbruget toppede, men det har ikke fået danskerne til at øge forbruget i nogen særlig grad, jf. figur 1 og 2. Forbrugertilliden er tilbage på niveauet fra før krisen Figur 1 Udviklingen i forbrugertilliden , sæsonkorrigerede nettotal , Forbrugertilliden -20 Figur 2 Privatforbruget (2. kvartal), 2014-priser, mia. kr. pr. kvartal mia. kr. årligt Privatforbruget er fortsat betydeligt lavere end tidligere Privatforbrug Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken hhv. FORV1 og NKHC21 samt Dansk Erhverv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 24

2 Danskernes forbrugssammensætning Danskerne bruger milliarder af kroner om året på ganske almindelige ting, som rugbrød, tøj, forsikringer, husleje, restaurationsbesøg, benzin osv. Dvs. på alt hvad vi som privatpersoner køber som følge af vores behov, præferencer og budget. I løbet af det seneste år udgjorde danskernes forbrug i Danmark 895 mia. kr. i, hvilket svarer til 32 mia. kr. mindre end i starten af 2008 lige inden Finanskrisen brød løs. Figur 3 giver et overblik over fordelingen af de 895 mia. kr. i form af de andele af danskernes forbrug, der bruges på 11 forskellige kategorier af varer og tjenesteydelser. Boligbenyttelse og Andre varer og tjenester udgør langt de største andele af forbruget, mens forbruget på køb af nyt køretøj eller medicin udgør langt mindre af vores samlede forbrug. Den største post på forbrugsbudgettet er boligen Figur 3 Procentuel opdeling af danskernes forbrug i 2014 Fødevarer Drikkevarer og tobak mv. 11,3% 10,5% 18,1% 9,6% 5,1% 4,4% 23,1% Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse Elektricitet, gas og andet brændsel Boligudstyr, husholdningsudstyr og vedligholdelse heraf Medicin, lægeudgifter o.l. Anskaffelse af køretøjer 4,2% 3,0% 5,1% 5,5% Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKHC21 og Dansk Erhverv Hvad er det, som vi bruger færre penge på? Som vist er privatforbruget altså 32 mia. kr. lavere i dag, end det ville have været, såfremt det var blevet på niveauet, fra før krisen satte ind, og derfor er det interessant at finde ud af, hvad det er, som i mindre grad købes i dag end tidligere. Som vist i figur 4 så dækker faldet i forbruget over flere forskellige ting, men især er der skåret ned på forbruget af varer og tjenester, som ligger i kategorien Andre. Denne gruppe dækker eksempelvis over forbrug på cafebesøg, restauranter, hoteller, frisør, smykker, ure mv. Gruppen indeholder også såkaldt finansielle tjenester, som dækker over diverse gebyrer på giroindbetalinger, bankudtog, kreditter, omkostninger i forbin- Forbruget er faldet på mange forskellige varer og serviceydelser DANSK ERHVERV 2

3 delse med låneomlægning, omkostninger i forbindelse med aktiehandel og lign. Det er især sådanne varer og ydelser, som danskerne har skåret væk, men som figur 4 også viser, så bruger vi ej heller så meget på køretøjer, vores boligers indretning samt udstyr til fritiden. Figur 4 Ændring i danskenes forbrug 2008 vs på forskellige kategorier, mia. kr. årligt Andre varer og tjenester -24,9 Anskaffelse af køretøjer -9,2 Boligudstyr, husholdningsudstyr og vedligholdelse heraf Fritidsudstyr, underholdning og rejser Elektricitet, gas og andet brændsel Fødevarer Drikkevarer og tobak mv. Beklædning og fodtøj -5,7-5,2-4,2-3,4-0,7-0,1 Medicin, lægeudgifter o.l. Anden transport og kommunikation 2,3 3,7 Boligbenyttelse 15, Note: Forskellene er udregnet med udgangspunkt i sæsonkorrigerede 2010 kædede værdier og efterfølgende opregnet med forbrugerprisinflationen i perioden Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKHC21 og Dansk Erhverv Figur 4 viser også, at forbruget på elektricitet, gas og andet brændsel, dvs. i vid udstrækning på opvarmning af boliger, er faldet med 4,2 mia. kr., hvis forbruget i 2008 sammenlignes med forbruget i dag. Hvor forbrug på frisør, restaurant, ny sofa eller en ny bil er et forbrug, vi i høj grad selv bestemmer, så bestemmes omkostningerne til opvarmning af vores hjem i høj grad af, hvor mild, kold, kort eller lang vinterperioden er, og især vinteren 2013/2014 var kort og mild, hvilket har medført markant lavere forbrug på netop elektricitet, gas, og andet brændsel. Faldet er med til at holde det samlede privatforbrug nede, men forklarer altså blot 4,2 mia. af faldet på 32 mia. kr. Milde vintre holder også privatforbruget nede Der er dog også forbrug, der er kommet mere af siden Privatforbruget i forbindelse med boligbenyttelse er steget med, hvad der svarer til 15 mia. kr. Boligbenyttelse består af udgifter til husleje og beregnet husleje i ejerboliger, vandforbrug og afgifter, renovation mv. Omkostningerne til boligbenyttelse er også omkostninger, som man som enkeltperson typisk ikke selv bestemmer størrelsen af, da de dækker over eksempelvis prisen på renovation og vandafledningsafgift, husleje mv. DANSK ERHVERV 3

4 Hvorfor bruger vi ikke penge som tidligere? Der er mange forklaringer på, hvorfor forbruget fortsat er markant lavere end tidligere. I denne analyse fremhæves dog primært fem af disse årsager: færre store forbrugsgoder, mere opsparing, ændrede præferencer har ændret forbruget i retning af øget forbrug på udlandsrejser, boligformuen er skrumpet, og danskerne søger mod langvarig sikkerhed i låneformer frem for forbrug nu. 1. Forbrugerne køber færre store forbrugsgoder For at undersøge hvorfor forbrugerne har ændret adfærd, er det interessant ved hjælp af Danmarks Statistiks målinger af forbrugertilliden at se på, hvad forbrugernes selv vurderer andeledes, end de gjorde i starten af Årsagerne til lavere forbrug er mange Danmarks Statistik har siden 1974 via spørgeskemaer og interviews undersøgt forskellige indikatorer for forbrugernes tillid, og den samlede forbrugertillid er et uvægtet gennemsnit af fem spørgsmål om forventninger til og vurdering af dansk økonomi nu, egen økonomi i dag og i fremtiden, samt hvorvidt det vurderes fordelagtigt at købe større forbrugsgoder givet den økonomiske situation ii. Foruden de fem spørgsmål, hvis svarresultater indgår i beregningen af den samlede forbrugertillid, så stilles yderligere syv spørgsmål om emner, som også har betydning for, hvorledes forbrugerne ventes at agere. Bl.a. stilles spørgsmål om forventning til arbejdsløshed og vurdering af dansk økonomis tilstand. Hvis man ser på den samlede forbrugertillid, er den, som vist i figur 1, på niveau med årene lige inden krisen, men hvis man ser på, hvad forbrugerne svarer til et andet af forbrugerundersøgelsens spørgsmål Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder, så er de massivt negative, og langt mere negative end før krisen ramte, jf. figur 5. I 2006, 2007 var der overvægt af forbrugere, som regnede med fortsat at øge købet af større forbrugsgoder. Netop de større forbrugsgoder er i sagens natur af stor betydning for privatforbrugets størrelse. Danskerne holder igen med køb af store forbrugsgoder I figur 5 er også vist resultater for spørgsmålet Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare op. Udviklingen og niveauet for den grønne kurve viser, at der er og har været en relativ stabil overvægt af danskerne, der mener at kunne. Resultatet er et tydeligt tegn på, at mange danskere ikke rigtigt har mærket krisen på deres privatøkonomi. DANSK ERHVERV 4

5 2006M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER 2014 Figur 5 Samlet forbrugertillid samt forventning til opsparing og køb af større forbrugsgoder Indeks: jan = Note: Den samlede forbrugetillid er et uvægtet gennemsnit af svarene på fem spørgsmål Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken FORV1 og Dansk Erhverv Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Regner med at kunne spare op i de kommende 12 måneder De to resultater vist i figur 5, færre vil anskaffe større forbrugsgoder og fortsat mange kan spare op, leder til den første forklaring på, hvorfor privatforbruget ikke stiger trods høj forbrugertillid: Ikke behov for køb af større ting. Andelen af danskere, der forventer at kunne spare op, er forholdsvis stabil Det samlede billede, man får fra forbrugsundersøgelsen, er, at danskerne ikke er så bekymrede for bl.a. arbejdsløshed og dansk økonomi, som man kunne tro, og at de egentlig er godt tilfredse, og derfor er forbrugertilliden høj. Samtidig indikerer resultaterne, at forbrugerne er tilfredse med, hvad de har, og derfor ikke eksempelvis planlægger køb af større forbrugsgoder. At danskerne holder igen med de større køb, er i sagens natur med til at holde privatforbruget nede, og salget i brancher, der forhandler større forbrugsgoder, har ligget fladt siden kriseåret 2009 iii. 2. Opsparing, frem for forbrug nu Som vist har danskerne mulighed for opsparing, og de gør det også. Danskernes indkomster overstiger forbruget i disse år, og derfor stiger opsparingen, jf. figur 6, der viser udviklingen i hhv. opsparings- og forbrugskvote. Forbrugskvoten er udregnet som den andel af den disponible indkomst, der går til forbrug, mens opsparingskvoten er udregnet som den resterende andel. Som det fremgår, så er der sket et synligt fald i andelen af den disponible indkomst, der forbruges, mens opsparingskvoten er steget. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 6 Opsparings- og forbrugskvote 80% 78% 76% Forbrugskvote Opsparingskvote, højre akse 45% 40% Danskerne vælger i højere gradopsparing til fordel for forbrug 74% 72% 35% 70% 68% 30% 66% 64% 25% 62% 60% 20% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKN3 og Dansk Erhverv Danskernes indlån i bankerne er da også steget massivt gennem de seneste år iv, jf. figur 7. Danskernes indlån i bankerne er steget markant gennem årene med krise, og samtidig er bankernes udlån faldet. Indlånet har ligget mellem 740 og 760 mia. kr. siden 2013, hvilket er betydeligt mere end i starten af 2008, hvor indlånet var omkring mia. kr. lavere. Større indlån og lavere udlån har betydet, at indlånsoverskuddet i dag er ca. 150 mia. højere, end det var i begyndelsen af Figur 7 Udviklingen i danskernes(privatpers.) ind- og udlån i bankerne, 2014-priser Mia. kr Forskel udlån Indlån Indlånene stiger og udlånene falder Kilde: Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank MFI-statistik DANSK ERHVERV 6

7 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER mia. kr. svarer til, at alle 4,45 mio. danskere over 18 år har knap kr. mere stående i banken i dag, end inden krisen ramte i efteråret Udviklingen i ind- og udlån tegner et billede af, at danskerne ønsker at skabe økonomisk tryghed og polsting, såfremt nye tilbageslag skulle ramme dansk økonomi og dermed også husholdningernes egen økonomiske situation. De mange penge i banken viser også, at danskerne rent faktisk har penge, som potentielt kan komme i spil og løfte forbruget relativt hurtigt. Det er på mange måder forståeligt, at danskerne fortsat lader forsigtigheden råde, men hvad der kan virke fornuftigt for den enkelte familie, er, når det sker kollektivt i samfundet, gift for fremgangen i økonomien og dermed også sikringen af den enkeltes økonomiske sikkerhed. I kraft af at privatforbruget udgør ca. 47 pct. af Danmarks BNP, så er den øgede opsparing på bekostning af forbrug stærkt medvirkende til at holde privatforbruget nede. Lavt privatforbrug holder dansk økonomi fanget i lavvækst og holder dermed også fast i danskernes krisebevidsthed. Dermed er der tale om en selvforstærkende negativ cirkel, hvor den nuværende sløje udvikling i dansk økonomi gør, at danskerne fortsat vil holde deres penge i banken. Danskerne har penge, som i teorien kunne løfte privatforbruget 3. Ændrede forbrugerpræferencer trækker forbrug til udlandet Privatforbruget holdes altså nede af, at danskerne køber færre større ting og i højere grad sparer op. Samtidig er forbruget på ferie i udlandet steget, hvilket, i lyset af ovennævnte, er tegn på, at ferie og oplevelser vægtes højere end ting. Forbruget på ferierejser i udlandet er i dag godt 1,2 mia. kr. højere end inden krisen, jf. figur 8. Figur 8 Udvikling i danskernes forbrug som turister i udlandet, 2014-priser Mia. kr. 12 Der bruges flere penge på ferier i udlandet ,00 9 8, Danskernes turisudgifter i udlandet Niveau før krisen Niveau idag Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NKHC1 og Dansk Erhverv DANSK ERHVERV 7

8 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER 2014 Figur 8 viser danskernes samlede forbrug som turister i udlandet, og det er bemærkelsesværdigt, at forbruget stort set er steget uafbrudt gennem hele perioden. Danske forbrugere sparer på forbruget i Danmark, men bruger flere penge i udlandet, hvilket er tegn på ændrede præferencer i retning af, at oplevelser i form af rejser til udlandet foretrækkes. Ændrede forbrugerpræferencer er med til at holde forbruget i Danmark nede. 4. Boligformuen er skrumpet For boligejerne udgør boligformuen typisk en meget stor del af den samlede formue, og selvom den ikke realiseres, så giver det eksempelvis utryghed, når ens formue taber værdi, uden at man selv direkte kan gøre noget med det. Derfor påvirker boligmarkedets udvikling forbruget også selvom boligprisudviklingen ikke direkte har betydning for eksempelvis saldoen på lønkontoen. Værdien af boligformuen er trods stigninger fortsat markant lavere end tidligere Der er mere end 2,5 mio. danskere, der bor i ejerbolig, og udviklingen på boligmarkedet betyder derfor meget for en stor andel af de danske forbrugere. Figur 9 viser, at der som ventet er tæt sammenhæg mellem udviklingen i boligpriser og udviklingen i danskernes forbrug. Figur 9 Boligmarked og privatforbrug er historisk set gået samme vej Indeks: 2000K1 =100 Boligpriser Privatforbrug på dansk område, højre akse Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken EJEN5, NATKHO13 og Dansk Erhverv Figuren fortæller flere interessante ting, der har betydning for forbruget i dag og fremadrettet. Boligpriserne toppede allerede i slutningen af 2006 efter at være steget mas- Udvikling på boligmarkedet påvirker rigtig mange danskeres formuer DANSK ERHVERV 8

9 sivt gennem flere år, mens privatforbruget først toppede ca. 1,5 år senere. Da krisen ramte, så faldt begge markant, og selv om der siden slutningen af 2011 har kunnet spores en stigende tendens i boligpriserne, så er forbruget endnu ikke fulgt med op. Boligpriserne har generelt set være i fremgang i knap 2 år, men udviklingen foregår fragmenteret og forskelligartet rundt omkring i landet. Figur 9 viser, at boligpriserne til trods for stigende tendens fortsat er i omegnen af 10 pct. lavere, hvilket pga. inflationen i perioden realt svarer til, at priserne er 25 pct. lavere, end de var i slutningen af Samtidig er det især i og omkring København, Århus og Aalborg, at der har været større stigninger, og priserne der 1, nærmer sig niveauet i 2006 og Omvendt er boligpriserne i Region Sjælland og Syddanmark fortsat markant under tidligere tiders niveau, selvom der i disse regioner har været mindre stigninger at spore i starten af Boligpriserne er, korrigeret for inflationsudviklingen, tæt på 25 pct. lavere end i 2006 Udhulingen af boligformuen er fortsat massiv, hvilket har mindsket friværdierne og opsparingen i boligen. Den mindre formue gør samtidig forbrugerne mere sårbare over for eksempelvis nye tilbageslag i dansk økonomi. På denne måde er lavere boligpriser med til at holde privatforbruget nede. Det er vigtigt i denne sammenhæng at påpege, at såvel boligmarkedet som privatforbruget i høj grad begge er afhængige af udviklingen i samfundet som helhed, og faldende boligpriser vil typisk finde sted i tider med bl.a. lav vækst og faldende beskæftigelse, som øger risikoen for at blive ledig, og dermed også i realiteten kan påvirke de faktiske beløb på eksempelvis lønkontoen. 5. Sikkerhed på den lange bane frem for forbrug nu Som vist i forrige afsnit, så har der desuden det seneste år været en tendens til, at boligejere i højere grad søger mod fastforrentede lån samt mod rentetilpasningslån med længere end 1 års løbetid end tidligere, og især 1-årige rentetilpasningslån er derfor på tilbagetog v. Selvom renteniveauet i dag er meget lavt, og det derfor er historisk billigt at binde renten for en længere periode, så kan man tolke dette som endnu et tegn på, at boligejere i stigende grad vægter langsigtet økonomisk sikkerhed over forbrugsmuligheder her og nu, idet ydelserne her og nu typisk er højere på de fastforrentede lån. 1 I løbende priser- dvs. ikke korrigeret for inflation. DANSK ERHVERV 9

10 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 HVORFOR STIGER PRIVATFORBRUGET IKKE? DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 24 DECEMBER 2014 Danskerne er også begyndt at afdrage mere på gælden end i årene inden nedturen for dansk økonomi, og der afdrages i dag i et omfang, som ikke er set i mere end 10 år, jf. figur 10. Ønske om langsigtet økonomisk tryghed medfører lavere forbrug her og nu Figur 10 Udvikling i afdrag på realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse, mia. kr Afdrag, mia. kr. Afdrag i 2014-priser 0 Kilde: Realkreditrådet og realkreditforeningen, Realkreditrådets udlånsstatistik UL10 og Dansk Erhverv I løbende priser har det samlede afdrag faktisk aldrig været større, end det er i dag. Afdragenes andel af udlånet har desuden tilsyneladende ikke 2 været større, end det er i dag. Danskernes øgede tilgang til flerårige rentetilpasningslån og lange fastforrentede lån samt de stigende afdrag, virker, alt andet lige, hæmmede for forbruget i dag og dermed også en årsag til det fortsat lave privatforbrug. Danskerne afdrager mere på boliggælden De historisk lave renter er utvivlsomt også medvirkende årsag til afdragenes stigning, da de medfører, at der kan afdrages mere til samme ydelse. Opsummering Analysen viser, at der er mange faktorer, der i disse år holder privatforbruget nede. Analysen berører dog ikke direkte, at årene lige inden krisen var år præget af kraftig fremgang i forbruget som lå over den historiske udvikling. At privatforbruget var relativt højt i 2006 og 2007 ændrer dog ikke ved, at det er og har med kortvarig undtagelse i 2010 været relativt lavt siden. Det ændrer heller ikke ved, at privatforbrugets betyd- 2 Realkreditrådets statistik går tilbage til DANSK ERHVERV 10

11 ning for den økonomiske udvikling er stor, og det lavere privatforbrug på dansk område er medvirkende til at fastholde dansk økonomi i en forholdsvis kedelig spiral med lav vækst og kun meget sparsom fremgang. Der er meget, der tyder på, at årene med krise, og det faktum, at væksten i dansk økonomi ikke rigtig kommer i gang, gør, at danskerne vægter forsigtighed over forbrug i disse år. Der er ikke samme behov for køb af nye større forbrugsgoder, mens opsparingerne stiger og det samme gør forbruget på udlandsrejer. Boligformuen er blevet mindre, og der er mere fokus på stabilitet og nedbringelse af gæld. Krisebevidstheden holde s fast af det lavere privatforbrug Når forbrugerne ikke opfører sig, som de plejer at gøre, bliver det også sværere at forudsige den samfundsøkonomiske udvikling, og skøn for privatforbruget bliver da også år efter år nedjusteret i takt med, at den ventede stigning udebliver. Samtidig gør de tilbageholdne forbrugere dansk økonomi endnu mere afhængig af internationale forhold, der påvirker eksportmulighederne. Resultatet er, at eksporten bliver endnu vigtigere som trækhest for økonomien, og at et fremtidigt opsving lader vente på sig. Omvendt har krisebevidstheden medført højere opsparing og fokus på stabilitet og nedbringelse af gæld, hvilket giver mulighed for øget forbrug, når krisen endelig bliver fortid. Eksporten bliver endnu vigtigere for at slippe fri af krisen DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? er 24. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 3.december OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent og økonom Mira Lie Nielsen på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Beløbet er udregnet som perioden 3.kvt kvt. 2014, Statistikbanken NKHC21 ii For yderligere information om forbrugerforventningsundersøgelsen: spx iii Se fx det indenlandske salg i statsitikbanken.dk/fiks33 for brancherne og iv Danmarks Nationalbank, Statistikbanken MFI statistik v Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Udlånsstatistikken UL10 og UL20 DANSK ERHVERV 12

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Vi nærmer os afslutningen på 2016, og for mange detailhandlende er det

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013 Økonomisk Barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA., MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Dansk Erhverv Videnservice

Dansk Erhverv Videnservice dec-06 mar-07 jun-07 sep-07 dec-07 mar-08 jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 Indeks, dec-06=100 DANSK ERHVERVS VIDENSERVICEBAROMETER FEBRUAR 2011 Dansk Erhverv

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Ændringer i beskæftigelsen siden finanskrisen

Ændringer i beskæftigelsen siden finanskrisen Ændringer i beskæftigelsen siden finanskrisen AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Da finanskrisen i tredje kvartal 2008 ramte dansk økonomi begyndte beskæftigelsen her til

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets

Læs mere

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,

Læs mere

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid

ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE 4 ud af 10 danskere vil grænsehandle til sommer Grænsehandel er en udbredt folkesport blandt danskerne. Fire ud af ti har grænsehandlet

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Detailbranchen endelig på vej mod genopretning Efter en vedvarende

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

Detailbarometer, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MA OG PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL.

Detailbarometer, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MA OG PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL. Detailbarometer, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MA OG PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL. Detailhandlen har de senere år været mærket til krisen, og siden

Læs mere

ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen

ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Analysen belyser de aktuelle nøgletal og tendenser i detailhandlen, og præsenterer desuden resultatet af den seneste

Læs mere

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016?

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Dansk økonomi som helhed har oplevet en temmelig ujævn genopretning

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Nationaløkonomisk status og overblik 2010

Nationaløkonomisk status og overblik 2010 Nationaløkonomisk status og overblik 2010 AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SOPHUS BINNÉ PETERSEN OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

ANALYSENOTAT Status for modebranchen. Lille stigning i omsætningen

ANALYSENOTAT Status for modebranchen. Lille stigning i omsætningen ANALYSENOTAT Status for modebranchen AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER & STUDENT JENS VICTOR WULF-ANDERSEN Den danske modebranche spiller en væsentlig rolle for den danske økonomi og sikrer beskæftigelse

Læs mere