8. Foreløbig afrapportering vedrørende et mindre dyreknoglemateriale fra Adelgade 12. KBM3974

Transkript

1 8. Foreløbig afrapportering vedrørende et mindre dyreknoglemateriale fra Adelgade 12. KBM3974 Inge Bødker Enghoff 1. PM: 10418, SD: mm fraktion: Denne prøve indeholder knogler fra gedde, Esox lucius (enkelte hvirvler + et ectopterygoid fra hovedet) og knogler fra karpefisk usp., Cyprinidae usp. (enkelte hvirvler samt et operculum (gællelåg). Fugl: en femur (lårben) ikke forsøgt bestemt 2.0 mm fraktion: Karpefisk usp., Cyprinidae usp., 2 hvirvler og et fragment af svælgknogle 2. PM: 10568, SD: ,8 mm fraktion: Prøven indeholder adskillige små snegle (ikke forsøgt bestemt) samt en lille stump fiskeknogle fra mundhulen (tandhuller ses), ligner mest torskefisk, Gadidae. 2,0 mm fraktion: Ingen knogler. 3. PM 9173, SD: ,8 mm fraktion: Kuller, Melanogrammus aeglefinus, 10 ryghvirvler Torsk/hvilling, Gadus morhua/merlangius merlangus, 1 ryghvirvel. Sild, Clupea harengus, 1 ryghvirvel og 1 articulare (fra hoved) Desuden et antal fragmenter af fiskeknogler, som vil tage lidt længere tid at bestemme, men som formodentlig ikke vil bidrage med nye arter. 2,0 mm fraktion:

2 Ingen fiskeknogler, som kan bestemmes finnestråler, afknækkede neuralbuer, ribben osv. Foreløbig konklusion På forhånd var der en forventning om, at der kunne være tale om knogler fundet i en fiskedam. Der er også fundet knogler fra gedde og karpefisk, som begge lever i ferskvand. De fleste knogler, alle fundet i PM 9173, SD: 9099, stammer dog fra saltvandsfisk, nemlig kuller, torsk/hvilling samt sild. Denne del af materialet kan altså ikke have levet i en fiskedam det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der er tale om affald smidt en forhenværende fiskedam. København, den 10. marts 2014 Inge Bødker Enghoff

3 9. Animal osteologisk analyse af udvalgte Kontekster fra KBM 3974 Jacob Mosekilde, osteolog, Københavns Museum 2014.

4 Indledning I forbindelse med det arkæologiske arbejde ved Adelgade blev der udgravet flere kontekster fra begyndelsen af 1600-tallet. Udvalgte dele af materialet er blevet analyseret på Københavns Museum Metode Der var afsat 72 timer til gennemgang, behandling, vask, registrering og rapportskrivning. Dette afstedkom et behov for at prioritere visse arkæologiske kontekster frem for andre. Nedenfor følger en gennemgang af denne prioriteringsmetodik. Alle arkæologiske kontekster blev gennemgået, i uvasket tilstand, for at få et overblik over artssammensætningen. Alle kontekster blev derved screenet for usædvanlige eller interessante arter. Efter konsultation med den udgravningsansvarlige arkæolog, Rikke Simonsen, blev det besluttet at koncentrere analysen om 3 specifikke anlæg. 1) Helsingørvej, 2) en syd for Helsingørvej liggende grøft 3) En mulig fiskedam. Alle elementer fra disse kontekster blev vasket, tørret og artsbestemt, materialet blev registeret i en Excel database. Specielt fokus blev lagt på elementernes placering på skelettet, med henblik på at kunne danne sig et overblik over den numeriske forekomst af knogler fra specifikke dele af skelettet for hver art, henholdsvis; Kranium, mandibula, nedre forben, fordel, nedre bagben, bagdel. Formålet var at opstille en model over slagtning, konsumptionsmønstre og frasalg af slagt, for hver forekommende art. Materialet er afrapporteret i NISP frem for MNI, da denne metode efter forfatterens egen erfaring er mere informativ når der arbejdes med lukkede kontekster og et materiale der er talmæssig begrænset. Hvert afsnit indeholder en uddybende tekst om hvorledes konteksten skal tolkes, ud fra et animal osteologisk perspektiv. Ribben og ryghvirvler indgik ikke i undersøgelsen, da disse er tidskonsumerende og til tider vanskelige at placere i den korrekte kategori. Ged og får er slået sammen til en kategori og er noteret under kategorien Caprine. Da museet ikke er i besiddelse af nogen nævneværdig referencesamling, blev knogleelementer der ikke umiddelbart lod sig identificere fjernet fra materialet. Generelt skal det fremhæves at fundmængden er relativ lille, men da der ikke er mulighed for at gennemgå eller finde mere materiale, må der arbejdes og tolkes ud fra indsamlet data. Det er derfor ikke er muligt at køre statistik på materialet, der kan kun udledes tendenser. Den samlede database er tilgængelig på museet og kan udbygges ved eventuelle fremtidige arkæologiske undersøgelser i området. Det er i skrivende stund uvist hvad der skal ske med det fysiske materiale i fremtiden.

5 SD3153 Grøft Figur A. NISP (Number of identified speciments) Antal identificeret arter vist i antal knogleelementer. Københavns Museum, På figur A ser man opdelingen af arter i det undersøgte materiale fra grøften. Det eneste i øjnefaldene er forekomsten af Kronhjort (Cervus e.) hvor der blev identificeret: henholdsvis den proksimale del af en ulna (underarms ben) og en Tibia (Skinneben) begge knogleelementer der indikere sekundær slagt af dyret, men der er ingen konsumption af de mere kødfyldte dele af dyret på pladsen. Ko (Bos t.) Svin (Sus S.) Får/Ged (Caprine) Fugl (Aves) Hest (Equus c.) har alle en frekvens der stemmer godt overens med hvad man kan forvente af områdets historiske udnyttelse.

6 Bos Taurus Figur B. Fordelingen af knogleelementer (NISP) fra Bos t. fundet i kontekst Københavns Museum, Fordelingen af knogleelementerne fra Bos taurus (Figur B) indikere en husholdningsøkonomi der er centreret omkring frasalg af kvæg. Den røde polynomiske kurve viser en overrepræsentation af elementer fra skeletternes ekstremiteter. Dette bør tolkes som at dyrene er slagtet i lokalområdet og at de

7 kødfattige dele er konsumeret lokalt, de bedre dele af dyret er blevet eksporteret. Sikkert til Slagterboderne inden for Københavns volde. Der blev ikke gjort forsøg på at fastslå skulderhøjde af kvæg. Sus scrofa Figur C. Fordelingen af knogleelementer (NISP) fra Sus scrofa. Fundet i kontekst Københavns Museum, 2013 På Figur C ses fordelingen af elementer fra gris viser den modsatte tendens af køerne. På den røde kurve kan man se tendensfordelingen af de distale knogleelementer, de kødfyldte centrale dele af dyret har en højere frekvens. Dette indikere at grise er slagtet og konsumeret på pladsen. Tandfrembrud og slidanalyse

8 af tænderne indikere at dyrene er blevet slagtet ved en alder af måneder. På grund af fraværet af tænder med sekundære seksuelle karakteristika er en nærmere kønsbestemmelse af svinene vanskelig, det forekommer dog rimeligt at det skulle være de yngre hanner der optræder i slagtematerialet. Caprine Figur D. Fordelingen af knogleelementer (NISP) fra Caprine. Fundet i kontekst Københavns Museum, 2013 Fordelingen af får/ged (Fig. D) i fundmaterialet fra grøften har den interessante dobbelttolkning at den korrespondere og er næsten identisk med fundet af svin i fordelingen af knogleelementer. Dvs. at fårene er blevet slagtet og konsumeret lokalt. Den seksuelle dimorfisme i bækkenregionen hos ged/får, er dog så udpræget og materialet så velbevaret, at det kunne konstateres at alle fårene var hunner, sammenvæksten af bækken indikerede ældre dyr, men her er data mere usikre. Data bør tolkes således at yngre hanner fortrinsvis er blevet frasolgt og konsumeret andetsteds. Ældre hunner har indgået i husstandens uldproduktion frem til en fremskreden alder, for derefter at slagtes. Se figur E. for en grafisk fremstilling af aldersfordelingen hos den caprine population fra SD 3153, baseret på NISP.

9 Figur E. Fordelingen af fusionerede knogleelementer hos Caprine. Københavns Museum, 2013 Aves og Piscses Der indgik små mængder af fugl i materialet, bestemt til gås og høns. Klassificeringen af fisk er vanskelig uden en komplet referencesamling og der er ikke blevet gjort forsøg på at identificere knoglerne ned til artsniveau. Det bør dog noteres at alle knogle elementerne optræder med en høj frekvens og ofte samlet, hvilket indikere konsumption af friske, hele fisk. Der blev fundet eksempler på østersskaller. En spise der genfindes i de fleste kulturlag inden for Københavns volde. Tafanomiske processer Materialet i den udgravede kontekst består af hovedsageligt primært deponeret knoglemateriale, med få indslag af sekundær deponering. Den primære deponering er kendetegnet ved at knoglerne fremstår uden solblegning og uden at der er observerbare tegn på nedbrydning i den ydre knoglemasse. Derudover skal graden af fragmentering også tages i betragtning, i denne kontekst var selv fragile kranieelementer intakte, hvilket næsten kun ses i forbindelse med primære deponeringer. Selve farven på knoglerne blev betragtet som underordnet da disse bliver påvirket af de organiske, minerale og kemiske forbindelser der måtte findes i den jord som knoglerne er deponeret i. Hovedparten af knoglerne virkede primært deponeret, omkring 80% 1 - men cirka 20% af knoglerne viste tegn på medium eller kraftigt påvirkning fra elementerne, dvs. At de har ligget eksponeret i det fri i over 5 år før de havnede i grøften. De knogler der primært udviste tegn på nedbrydning var ofte ganske hårde og kompakte, fx knogleelementer som har en stærk modstandsdygtighed mod tryk og fragmentering, derefter fulgte knogleelementer der på grund af deres geometriske form, fx et fladt ribben kan overleve længe nedtrykt i et jordlag, uden at fragmentere. Et estimat af den mængde tid der er gået fra den første deponering og til at grøften var fuld, baseret på gængse observationer af det osteologiske materiale, lyder derfor på 1-2 år. De knogleelementer der udviste større nedbrydning (3-5 år) formodes at stamme fra sekundært deponeret materiale der er havnet i grøften, eventuelt i forbindelse med større saneringer i lokalområdet. 1 Med en øvre liggetid på 2 år.

10 Opsummering SD3153 Den opsummerende analyse af det osteologiske materiale der er fundet i grøften, må konkludere at materialet udviser samme karakteristika som en bondegård. Yngre grise konsumeres på pladsen. Ældre søer levere længere, er færre og fremtræder derfor ikke så hyppigt i fundmaterialet. Køer slagtes på pladsen og de kødfyldte dele frasælges til anden side. Yngre får eksporteres, mens ældre hun får der ikke mere kan bidrage med mælk eller uld slagtes for lokal konsumption. Vildt, Fisk og fugl er en forekommende men sekundær fødekilde. Vej SD 4407 Bos taurus

11 Figur F. Fordelingen af knogleelementer (NISP) fra Bos t. fundet i kontekst Københavns Museum, Fordelingen af knogleelementerne fra Bos taurus (Fig. F) der er deponeret oven på den gamle Helsingørsvej indikere en husholdningsøkonomi der er mindre centreret omkring frasalg af kvæg en den ovenfor diskuterede grøft. Den røde polynomiske kurve er lige så kraftig i sin konkave form, men det snyder da de mange variabler forrykker antallet af bagdelsknogler. Data kan muligvis indikere et skift i konsumption af dyrene hvor de stadigt slagtes i lokalområdet, men færre dele frasælges til anden side. Sus Scrofa

12 Sus scrofa y = -0,0952x 2 + 1,7619x - 2,7143 Kranium 3 mandibel 7 fordel 5 bagdel 2 nedre forben 0 Nedre bagben 0 Fod 0 Figur -2 G. Fordelingen -1 af knogleelementer 0 1 (NISP) fra 2 Sus scrofa. 3 Fundet i kontekst Københavns 6 Museum, Fordelingen af knogleelementer fra gris (Fig. G), indikere konsumption af indkøbt svin og ikke svin der er slaget lokalt. Manglen på fodknogler kan være tegn på at den øgede urbanisering har taget fart og at man ikke længere holder svin i baggården. Den høje frekvens af kranie og mandibel elementer skal mulighvis ses i lyset af de anderledes kostvaner der eksisterede på den tid. Hvor grisekæber og kranier blev betragtet som en delikatesse. Det var ikke muligt at konkludere noget om kønsfordelingen af materialet. Slagtealderen for svin lå imellem måneder.

13 Caprine Figur H. Fordelingen af knogleelementer (NISP) fra Caprine. Fundet i kontekst Københavns Museum, 2013 Fordelingen af det Caprine (Fig. H) materiale er svært tolkeligt, hvorfor der skulle være knogleelementer fra fordelen af dyrene men ikke bagdelene er svært at forstå. Muligvis er figuren en indikation på kulturelle eller gastronomiske forhold som vi ikke er bekendte med. Muligvis er det et rent tilfælde, den lave datamængde vil også kunne forklare udslaget.

14 AVES OG PISCSES Der indgik små mængder af fugl i materialet, bestemt til gås og høns. Klassificeringen af fisk er vanskelig uden en komplet referencesamling og der er ikke blevet gjort forsøg på at identificere knoglerne ned til artsniveau. Det bør dog noteres at alle knogle elementerne optræder med en høj frekvens og ofte samlet, hvilket indikere konsumption af friske, hele fisk. Felis catus Der blev fundet et pelvis, et halvt kranium og en underkæbe fra en kat i vejlaget. Katten var fuldvoksen. Tafanomiske processer Materialet i den udgravede kontekst er for hovedparten identisk med SD3153, fundmaterialet består af hovedsageligt primært deponeret knoglemateriale, med få indslag af sekundær deponering. Den primære deponering er kendetegnet ved at knoglerne fremstår uden solblegning og uden at der er observerbare tegn på nedbrydning i den ydre knoglemasse. Derudover skal graden af fragmentering også tages i betragtning, i denne kontekst var selv fragile kranieelementer intakte, hvilket næsten kun ses i forbindelse med primære deponeringer. Selve farven på knoglen er underordnet da den bliver påvirket af de organiske, minerale og kemiske forbindelser der måtte findes i den jord som knoglen er deponeret i. Hovedparten af knoglerne er primært deponeret, omkring 70% 2 - men cirka 30% af knoglerne viste tegn på medium eller kraftigt påvirkning fra elementerne, dvs. At de har ligget eksponeret i det fri i over 5 år før de havnede i jordlaget. De knogler der primært udviste tegn på nedbrydning var ofte ganske hårde og kompakte, fx knogleelementer som har en stærk modstandsdygtighed mod tryk og fragmentering, derefter fulgte knogleelementer der på grund af deres geometriske form, fx et fladt ribben kan overleve længe nedtrykt i et jordlag, uden at fragmentere. Et estimat af den mængde tid der er gået fra den første deponering af vejlaget og sidste deponering, baseret på gængse observationer af det osteologiske materiale, lyder derfor på 2-3 år. De knogleelementer der udviste større nedbrydning (3-5 år) formodes at stamme fra sekundært deponeret materiale der er havnet oven på vejen, eventuelt i forbindelse med større saneringer i lokalområdet. Den opsummerende analyse af det osteologiske materiale der er fundet vejlaget, er at materialet adskiller sig fra SD3153 derved at det indikerer en overgang fra lokal produktion, konsumption og eksport af kød til en mere urban situation, hvor man indkøber kød der er slagtet andetsteds. Fisk og fugl er en forekommende men sekundær fødekilde. 2 Med en øvre grænse på 2 år.

15 10.

16

17

18

19

20

21 februar 2014 Crucibles from Adelgade (KBM3974) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 14-1

22 CONCLUSION The find contains two relatively intact triangular crucibles and fragments of at least one additional crucible. All of the crucibles have dark grey fracture surfaces with a metallic sheen due to a large content of graphite flakes. No stamps could be identified in the bottom of the crucibles due to rather heavy vitrification. The content of graphite does however point to a specific source of the crucibles. Graphite crucibles were produced I Bavaria and surrounding regions in the southeastern part of Germany and Austria from natural occurring graphitic clay. Even though the clay matrix was not as refractory as the clay used for hessian crucibles, the dark Bavarian crucibles were also of a high quality. The large content of graphite made the clay resilient not only to high temperatures, but also to chemical attack from metal oxides and slag 1. Graphite crucibles have not previously been identified in Denmark. A high content of zinc- and copper oxides in the molten surface of the crucibles proved that they had been used for melting of brass. In one case the brass seems to have been alloyed with relatively small amounts of tin and lead. Metal droplets in the molten layer on ove of the crucible did not contain zinc, most likely due to boiling and evaporation of the metal at temperatures in excess of 907 o C. Other droplets of metal, found in the soil sample, probably fell to the bottom of or outside the furnace, and thereby escaped evaporation of the zinc. One droplet consisted of a pure brass with 31 % zinc and no tin and lead whereas another contained 17 % zinc and 3 % of tin and lead. This seems to correspond to the indication of two different alloys seen in the oxides in the molten surfaces of the crucibles. The high content of zinc and a low content of iron, in one of the droplets, indicate that the alloy was made by mixing of metallic copper and zinc and not by cementation. Metallic zinc was not known in Europe before around 1500 when it was first imported from India and China. Prior to 1500 AD the content of zinc in brass rarely exceeded 25 % due to limitations in the manufacturing process. In the period from 1500 AD to mid 18 th century, when zinc production began in Europe, high zinc brass was probably perceived as a rather exclusive alloy. Brass was used for smaller, decorative items, but also for larger funeral brasses. 1 Martinon-Torres, M and Rehren, Th Post-medieval crucible production and distribution: a study of materials and materialities. Archaeometry 51,

23 X1109 A. Fig 1: x1109 A 2

24 X1109 A is a relatively large triangular crucible with a vitrified outer surface (fig 1). The bottom seems to have stuck to the floor of the furnace. The fracture surfaces of the crucible are dark grey and have a metallic sheen. Fig 2 The cross section shows a structure with a large number of black plates (fig 2) most likely consisting of graphite, surrounded by a clay matrix containing silicates. x1109 A Na 2 O MgO Al 2 O 3 SiO 2 P 2 O 5 K 2 O CaO TiO 2 MnO FeO CuO ZnO SnO 2 PbO As 2 O 3 clay 4,0 1,0 17,4 50,0 0,5 3,5 1,4 0,9 0,0 16,0 1,4 0,2 0,0 0,0 - molten surface 2,0 0,0 15,3 47,3 0,4 3,6 5,7 1,1 0,1 8,9 1,2 11,0 0,0 0,2 0,0 The composition of the clay is different from both ordinary pottery clay and the refractory clay used for hessian crucibles (fig 3). It has a SiO2/ Al2O3 ratio similar to refractory clay, but a much larger content of other oxides especially potassium oxide (K2O) and sodium oxide (Na2O). An analysis of the molten surface (fig 4) showed a marked increase of calcium oxide (CaO), probably indicating that the clay was fluxed by reaction with ashes from the charcoal. The surface also contained a large amount of zinc oxide (ZnO) and both the clay and surface 3

25 contained copper oxide. This shows that the alloys cast from the crucible most likely was a brass. 100,0 95,0 90,0 Hessian crucibles pottery clay KBM3974 x1109 A clay KBM3974 x1109 A molten 85,0 SiO2+Al2O3 80,0 75,0 Pottery clay 70,0 65,0 60, SiO2/Al2O3 Fig 3 Fig 4 4

26 X1109 B Fig 5 5

27 A relatively large triangular crucible with a wall thickness of around 1.5 to 2 cm (fig 5). It is rather heavily vitrified on the outer side. Green spots can be seen in the molten surface, probably shoving the presence of corroded droplets of copper alloy. Fig 6 The cross section of x1109 B (fig 6) shows a structure similar to the structure of crucible x1109 A, with numerous flat plates of graphite in a clay matrix. The composition of the clay is also very similar to x1109 A (fig 7). x1109 B Na 2 O MgO Al 2 O 3 SiO 2 P 2 O 5 K 2 O CaO TiO 2 MnO FeO CuO ZnO SnO 2 PbO As 2 O 3 clay 6,9 2,0 18,7 51,9 0,5 4,2 1,2 1,6 0,2 8,7 1,5 1,7 0,1 0,2 0,0 molten 3,2 1,7 10,9 55,7 0,7 2,9 5,7 0,5 0,1 9,9 1,00 7,7 0,0 0,0 0,0 Again the molten surface shows evidence of fluxing due to reaction with the ashes of charcoal resulting in an elevated content of calcium oxide (CaO). Both the clay and the molten surface contain copper oxide (CuO), and zinc oxide (ZnO). The surface does however show a much larger concentration of zinc oxide. It is most likely that the crucible was used for the casting of brass. 6

28 Two droplets of metal in the outer molten layer, near the bottom of the crucible, were analysed. x1109 B Cu Zn Sn Pb Sb Ni Ag Au O S Cl Me 1 91,3 0,4 2,2 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 2,9 0,5 0,6 Me 2 90,1 0,3 0,0 0,1 0,0 0,1 0,2 0,0 6,3 0,1 0,6 Both droplets consists almost entirely of copper (Cu), only with a relatively low amount of zinc (Zn). One of the droplets also contains a significant amount of tin (Sn). The apparent discrepancy between the evidence for brass casting and the low amount of zinc in the droplets is easily explained by the volatile nature of zinc metal. At temperatures in excess of 907 o C, the metal boils and evaporates, and as the droplets were probably molten at a high temperature for a relative long time, all of the zinc originally present might easily have disappeared. Metal droplets on the outside of crucibles are often devoid of zinc, even if zinc oxides points to the melting of zinc containing alloys. 100,0 95,0 90,0 Hessian crucibles pottery clay KBM3974 x1109 B clay KBM3974 x1109 B molten 85,0 SiO2+Al2O3 80,0 75,0 Pottery clay 70,0 65,0 60, SiO2/Al2O3 Fig 7 7

29 X1109 C Fig 8 8

30 X1109 C consists of five smaller fragments including a fragment of a crucible bottom (fig 8), showing that the find contais parts of at least one additional crucible. A sample was takwn from one of the fragments. Fig 9 As seen in the two more complete crucibles, the cross section shows a structure consisting of numerous flakes of graphite in a clay matrix (fig 9). The composition of the clay is very similar to x1109 A and x1109 B (fig 11) x1109 C Na 2 O MgO Al 2 O 3 SiO 2 P 2 O 5 K 2 O CaO TiO 2 MnO FeO CuO ZnO SnO 2 PbO As 2 O 3 clay 6,5 1,8 20,6 52,8 0,4 4,1 1,0 1,3 0,1 10,2 0,37 0,6 0,0 0,0 0,0 molten 1 3,2 0,4 2,5 22,0 0,0 0,6 1,9 0,1 0,1 2,3 61,77 3,6 0,4 0,2 0,4 molten 2 2,1 0,4 3,6 62,2 0,2 1,4 1,7 0,1 0,1 5,4 16,60 3,8 1,0 0,2 0,2 The molten surface (fig 10) contains varying but very large amounts of copper oxide (CuO), and a relatively large concentration of zinc oxide (ZnO). Unlike the two previously examined crucibles, x1109 C also contains a significant amount of tin oxide (SnO 2 ) and a minor amount of lead oxide (PbO). The crucible was probably used for melting of brass with a content of tin and lead. 9

31 Fig ,0 95,0 90,0 Hessian crucibles pottery clay KBM3974 x1109 C clay KBM3974 x1109 C molten 1 KBM3974 x1109 C molten 2 85,0 SiO2+Al2O3 80,0 75,0 Pottery clay 70,0 65,0 60, SiO2/Al2O3 Fig 11 10

32 Metal droplets The soil sample contained a number of corroded metal droplets. Three of these were chosen for analysis. x1109 B Cu Zn Sn Pb Sb Ni Ag Au Fe O S Cl Me 1 64,1 31,2 0,1 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 3,0 0,1 0,0 Me 2 65,5 25,3 1,0 0,4 0,3 0,1 0,2 0,2 1,0 6,7 0,1 0,1 Me 3 70,7 17,2 3,1 2,9 0,4 0,2 0,0 0,2 0,3 2,8 0,2 0,4 All of the droplets show a composition corresponding to brass, an alloy consisting mainly of copper and zinc. The zinc content is however very different in the three droplets. This might be due to the evaporation of the metal, as mentioned before, or it might reflect the use of different alloys. Varying contents of tin (Sn), lead (Pb) and antimony (Sb), seems to support an interpretation as different alloys. This might correspond to the difference seen in the amounts of oxides in the molten crucible surfaces. Crucible x1109 A and B might have been used for melting of an pure brass alloy as seen in Me 1, whereas x1109 C seems to have been used for casting of a tin and lead containing alloy similar to Me 3. Prior to around 1500 AD, the majority of brass objects contained less than 25 % zinc, only rarely showing a content up to 28 %. This was due to the fact, that zinc was not known as a metal, but brass was made by heating zinc ore, copper filings and charcoal dust in closed containers. This so called cementation process had a limited capability of introducing zinc into copper, and the theoretical limit was around 30 %. Around 1500 Ad, trading companies began importing metallic zinc from India and China to Europe, this made the alloying of metallic zinc and copper possible, and the maximum content of zinc in brass increased to around 35 %. Only around the middle of the 18 th century was a method for producing metallic zinc by distillation introduced in Europe. The process was patented in Bristol, and showed a similarity to the traditional Indian process, probably reflecting the close contact between Britain and India. The European production of zinc resulted in yet an increase in the maximum zinc content of brass, this time to around 40 %. The 31 % zinc in Me 1 indicates that the brass used in the casting at Adelgade was produced by alloying of metallic copper and zinc. This is supported by the relative low content of iron. Iron was often introduced in the metal by the cementation process in amount up to 3-5 %, causing problems when brass was used for compass housings. The new type of alloyed brass was therefore heralded as a perfect metal for compasses. Brass was widely used for smaller, decorative casings, but also for larger objects as funeral brasses. 11

33 Fundrapport over genstandsmaterialet fra KBM 3974 Adelgade 12 Af Mie Pedersen 1

34 Forside illustration: Øverst ses et oversigtsbillede over fundene fra Helsingørsgade 18 (4984), og nederst ses et kinesisk porcelænsskår, x1299 (1881). Indholdsfortegnelse Opsummering... 7 Fundmængde... 7 Datering... 7 Materialetyper... 8 Registreringsmetode... 8 Registrering og gruppering af genstande... 9 Fundgennemgang

35 : (PM 4007)

36 (Helsingørsgade 18)

37 (PM 10419)

38 Genstande uden kontekst

39 Opsummering Fundmængde Fra KBM 3974 er der registreret 3719 genstande/fragmenter under 1521 fundposter/xnumre. Fundet har en samlet vægt på ca. 160kg. Der er fundgrupper som ikke er blevet vejet, og det drejer sig om de organiske, vanddrukne genstande som læder og tekstil samt enkelte våde trægenstande. Fundene er registreret i IntraSIS databasen K2013:16. Nedenstående skema viser en samlet oversigt over de forskellige genstandstyper. Antalsmæssigt dominerer lertøjet (ceramic) hvilket ikke er usædvanligt eftersom at genstande af denne type har indgået i enhver husholdning. Genstandene i træ, ben, læder og tekstil vidner om at bevaringsforholdene på dette område har været gunstige for denne type materialer. Materiale Antal Vægt/gr Keramik Metal, alle typer ,5 Kridtpiber ,5 Glas ,5 CBM, alle typer* ,5 Ben 5 50 Skiffer Sandsten 1 197,5 Flint 2 38,5 Træ 4 16 Tekstil 11 Læder 268 Diverse ,5 *Fliser, kakler osv. Datering Overordnet set er der tale om bredt tidsmæssigt spænd på fundene i det den ældste genstand kan være fra sen vikingetid og de nyeste genstande er fra slutningen af 1940 erne. Dette vidner blot om områdets brug og anvendelse over en meget lang periode og i flere faser. For langt størstedelen af fundene er der tale om en stilistisk og typologisk datering, men i flere tilfælde har det været muligt vis bl.a. fabrikationsmærker og mestermærker at give en mere præcis datering. 7

40 Materialetyper I henhold til det brede tidsspænd ses der derfor en bred variation blandt materialetyperne (se evt. ovennævnte tabel), og særligt blandt det keramiske materiale ses der mange forskellige typer. Og dette skyldes igen at området har haft en lang brugsperiode. Ikke overraskende er det det rødbrændte lertøj, som dominerer. Denne varer blev lokalt produceret i stor stil og var derfor let tilgængelig for alle, og ikke mindste for alle samfundslag. Dog findes der også importvarer i rødbrændt lertøj, som f.eks. fra Holland eller Tyskland. Godstype Antal Vægt/gr Rødbrændt lertøj Gråbrændt/jydepotte Lyst/hvidbrændt Majolika Fajance (Holland/Tyskland) ,5 Stentøj (Tyskland/Europa) Porcelæn, kinesisk 8 97 Porcelæn, europæisk Stengods/industriel keramik ,5 Ukendt Registreringsmetode Som nævnt tidligere er alle genstande registreret i Intrasis databasen K2013:16. Alle fund er så vidt muligt relateret til et stratigrafisk objekt eller konstruktion. Grundet den store fundmængde blev det besluttet at grupperegistrere fundene. For at kunne gøre materialet søgbart i databasen er der opstillet en række kriterier for registreringen: Jo mere snæver dateringen er på genstanden, jo højere prioritet har den, dernæst kommer proveniens og type. Genstande som tydeligvis er importerede og sjældent ses i det københavnske materiale er sorteret efter proveniens, type og dekoration. Produktionsaffald eller fejlbrændte genstande udskilles for sig selv. Genstande hvor mere end 50 % er bevaret registreres for sig selv, da den høje bevaringsgrad kan være medvirkende til at afgøre type og form mere præcist, og eventuelt også gøre en datering mere snæver. Mestermærker udskilles altid da disse kan være med til at præcisere dateringen. Farve eller stilistisk dekoration som er daterbart udskilles altid på grund af deres terminus post quem eller terminus ante quem. Genstande med inskriptioner eller årstal, eller dele af disse udskilles altid. En genstand udskilles hvis der er tegn på reparationer. 8

41 Registrering og gruppering af genstande Udekoreret rødbrændt lertøj. Lokalt produceret og importeret: - Alle typer stjerte og tæer/fødder fra stjertpotter separeres og registreres samlet. Husk at tage højde for proveniens. - Alle typer stjerte og tæer/fødder fra stjertpander separeres og registreres samlet. Der tages højde for proveniens. - Randskår og bugskår inddeles efter typer. Der tages højde for proveniens. Skår som kan relateres til stjertpotter vil have tydelige spor efter enten stjerten eller tæer/fødder. - Fladbundede typer kan være fra potter/kander/skåle typer. Ofte er det svært at definere hvilken type der tale om ud fra et bundskår alene, så derfor kan disse skår ofte slås sammen i en gruppe. - Enkle, dekorative indridsninger kan ses i denne gruppe, og disse udskilles for sig selv. - Skår med grøn glasering eller anden farve end transparent udskilles i typer for sig selv. - Skår med både indvendig og udvendig glasering udskilles i typer for sig selv. - Uglaserede skår udskilles i typer for sig selv. Dekoreret, rødbrændt lertøj. Lokalt produceret og importeret: - Kohornsdekorerede genstande grupperes så vidt muligt efter deres dekorationsmønster, farve eller motiv i fald at de stammer fra samme formtype, fad/skål osv. Der tages højde for proveniens. - Kohornsdekorerede genstande, som efterligner andre kendte og daterbare mønstre udskilles for sig. - Skår med hemring udskilles da dette er et daterbart dekorationselement. - Genstande med rullestempelsdekoration udskilles i formtyper Majolika: - Inddeles efter formtyper og proveniens. - Skår fra samme formtype og med samme proveniens inddeles efter deres dekorationsmønster, farve eller motiv. Fajance: - Inddeles efter udekorerede og dekorerede genstande. Disse to grupper inddeles dernæst efter formtype og proveniens. - Formtyperne inddeles efter deres dekorationsmønster, farve eller motiv. - Fajance med daterbare motiver udskilles. Jydepotter: - Randskår, håndtag, tæer/fødder fra samme formtyper placeres i samme gruppe. - Skår med dekoration udskilles for sig selv. - Jette Linaas Varde type udskilles for sig selv. Stentøj: - Inddeles efter proveniens og dernæst formtyper. - Daterbare farver og dekorationer udskilles for sig selv. Lystbrændt/hvidbrændt lertøj: - Inddeles efter proveniens og dernæst formtyper. 9

42 Stengods: - Inddeles efter formtyper. Der tages højde for eventuelle genstande hvor proveniensen kan fastslås. - Inddeles evt. efter dekoration og/eller motiv. Porcelæn: - Inddeles efter proveniens og dernæst formtyper. - Inddeles evt. efter dekoration og/eller motiv. Registrering af kridtpiber: - Udekorerede stilke og pibehoveder uden dekoration eller mestermærker grupperes sammen i fald at de har samme proveniens og datering. - Stilke med samme type dekoration grupperes sammen. - Pibehoveder med mestermærker udskilles for sig selv - Andre kendetegn, som eksempelvis mundstykker, sekundært tilførte elementer, polering osv. Udskilles for sig selv. Registrering af genstande i glas - Inddeles efter formtype og glasfarve - Genstande med inskriptioner eller dekoration udskilles for sig selv. - Genstande med mestermærker udskilles for sig selv. Registrering af metalgenstande - Genstande i metal er registreret i den tilstand de er indkommet til Museet, det vil sige i urenset tilstand. - Grupperes efter type som f.eks. søm eller beslag. - Mønter grupperes ikke, men registreres særskilt. Registrering af læder - Læderet er dateret og beskrevet på baggrund af Vivi Lena Andersens vurderinger, som udelukkende er foretaget ud fra fotos af genstandene. - Alle typer af fraskær grupperes for sig. - Diverse skodele hvor det er ikke er muligt at afgøre hvilke dele, som hører til hvilken sko gupperes sammen. - Sko og skodele med rød bemaling adskilles for sig. - Hele og tilnærmelsesvist hele sko registreres for sig. 10

43 Fundgennemgang Instruks til hvordan det første afsnit under hver kontekst skal læses: x-nummer: Angiver hvilke x-numre som er oprettet med tilknytning til konteksten/området. Udvalgte genstande: Her er angivet de x-numre, som er udvalgt til fotografering. Antal: Angiver det samlede antal fragmenter/genstande fra konteksten. Skår/dele fra samme genstand tæller som det antal skår genstanden er fundet i og ikke som én. Anslået datering: Her angives dateringsrammen på konteksten set som et hele. Præcis datering: Her angives, hvis det er muligt, en præcis datering baseret på stempler/fabrikationsmærker, monogrammer og inskriptioner. Import/lokaliteter: Har angives hvilke lande eller områder genstandene stamme fra, eller i fald det er muligt hvilken lokalitet eller område produktionen af en given type genstand kan tilknyttes x-nummer: x6-x7, x73, x77-x78, x122-x128, x1269 Udvalgte genstande: x78 Antal: 34 Anslået datering: Præcis datering: - Import/lokaliteter: Udekoreret, rødbrændt lertøj: To bugskår stammer fra to potter med klar blyglasering på indersiden (x122). Skårene kan bredt dateres fra 1800tallet til midten af 1900tallet. Der er også fundet et randskår i hårdtbrændt, rødt ler (x123). Skåret er glaseret på begge sider og formmæssigt må der være tale om krukke. Den hårde brænding placerer skåret indenfor 1900tallets rammer. Stengods/industriel keramik: Der er fundet fem skår fra fire forskellige genstande. Et kraftigt randskår stammer fra et udekoreret fad med let buklet fane (x124), to skår stammer fra en udekoreret tallerken (x125) og et randskår stammer fra en skål uden dekoration (x126). Et enkelt randskår er let dekoreret med en omløbende blå stribe og to sorte striber langs med randen (x127). Tidsmæssigt ligger alle disse skår fra slutningen af 1800tallet til halvvejs inde i 1900tallet. Kakler: Her er også fundet en intakt kakkel lavet i en hårdtbrændt rødlig ler (x1269). Kaklen er på oversiden glaseret med en brunlig glasur. Den har et meget moderne og industrielt udtryk over sig, og hører formentlig hjemme i 1900tallet. Glas: Otte skår i glas lader til at stamme fra forskellige vinflasker (x128). Et mundstykke blandt skårene må kunne dateres til omkring århundredeskiftet,

44 Metal: I kobber-messing er der fundet en rørlignende genstand, som består af et større stykke samt ti små afskallede fragmenter (x6). Der kan muligvis være tale om et knivskaft. To korroderede metalstykker lader til at stamme fra flade beslag (x7), og et aflangt rustent stykke lader til at stamme fra en nagle(x73). Derudover er der fundet 11 søm i forskellige former og størrelser (x77). Der er også fundet en stor mejsel, 41cm lang, med et rundt hoved (x78, Fig. 1). Fig. 1:Kraftig og korroderet mejsel (x78) x-nummer: x9, x111, x312-x313 Udvalgte genstande: - Antal: 4 Anslået datering: tallet Præcis datering: - Import/lokaliteter: Holland Rødbrændt, udekoreret lertøj: Her ses et bugskår fra en køkkenpotte med klar blyglasur på indersiden og sodet yderside (x312). Potten er lokalt produceret, og kan bredt dateres fra midten af 1500tallet til midten af 1700tallet. Fajance: Det lille skår i fajance stammer fra en tallerken med blåmalet motiv (x313). Der er muligvis tale om et kinesisk landskab. Genstanden er produceret i Holland i tallet. Metal: Her er fundet en korroderet klump (x9), som muligvis er hovedet fra et stort søm. Der er også fundet en korroderet mønt (x111), som er for dårlig bevaret til, at man kan se prægningen. 12

45 1177 x-nummer: x311 Udvalgte genstande: - Antal: 1 Anslået datering: 1700tallet Præcis datering: - Import/lokaliteter: Siegburg Stentøj: Her ses et skår fra et krus af den tofarvede slags, som bl.a. kendes fra Siegburg (x311). Skåret er lyst med en orange bjælke på ydersiden, og kendes tidsmæssigt fra det sene 1700tal 1, og frem efter x-nummer: x129-x148 Udvalgte genstande: - Antal: 27 Anslået datering: 1600tallet-1700tallet Præcis datering: - Import/lokaliteter: Holland, Kina, Raeren, Jylland Rødbrændt, udekoreret lertøj: Fra lokalt produceret køkkenpotter er der fundet et randskår (x144), fem bugskår (x145) samt en tå fra en stjertpotte (x146). Af andre genstande som formentlig også er lokalt produceret ses to bunde fra skåle (x147). Disse skår kan bredt dateres fra tallet. Fra en skål med klar blyglasur på begge sider er der fundet to skår, hvor der på randskåret ses en svagt indridset bølgelinje (x148). Skålen kan dateres til tallet. Rødbrændt, dekoreret lertøj: Fire skår er dekoreret med kohornsbemaling, og de lader alle til at stamme fra fade (x139-x142). Dateringen for dem alle fire ligger inden for 1700tallets rammer. Hollandsk rødgods: Et enkelt skår uden dekoration stammer fra en hollandsk køkkenpotte (x143). Skåret er glaseret på begge sider med en klar og skinnende blyglasur, som er så karakteristisk for det hollandske lertøj. Typen kendes både fra 1600tals og 1700tals kontekster. Jydepotte: Der er fundet et enkelt skår fra en jydepotte. Skåret er af Vardetypen, med tynde vægge og ru overflade (x137). Datering: Beatrix Adler, 2005, Early Stoneware Steins from The Les Pauls collection, p

46 Hvidbrændt/lystbrændt lertøj: Der er tale om en skållignende genstand i lystbrændt lertøj. Leret er gulligt, og glaseringen på indersiden er let mangan farvet, men stadig gennemsigtig (x138). Lertype og glaseringsfarve tyder på en importvare, muligvis fra det hollandske område. En datering fra midten af 1600tallet til omtrent midten af 1700tallet virker sandsynlig. Majolika: I majolika er der fundet to skår fra fade med blåmalet dekoration (x131). Begge er antagelig hollandske og kan bredt dateres fra 1600tallet til 1700tallet. Fajance: Af typen wit goet ses et skår fra en kande (x132) samt et skår fra en tallerken (x133). Disse er produceret i Holland, og kan dateres til tallet. Tre skår er blådekorerede med forskellige plantemotiver. Formmæssigt er der tale om to tallerkener (x134, x135) samt en vase med kantede sider (x136). Ud fra det bevarede er det svært at afgøre om de er produceret i Holland eller i København. Dateringen er formentlig første halvdel af 1700tallet. Porcelæn: Fra en kop eller lille skål er der fremkommet et randskår med blå bemaling langs randen på indersiden og en fladedækkende beige glasur på ydersiden (x130). Genstanden er produceret i Kina i tallet. Stentøj: Et skår i mørkt, gråbrændt stentøj stammer fra en krukke, som kan være produceret i f.eks. Raeren i tallet (x129) x-nummer: x230-x245 Udvalgte genstande: - Antal: 21 Anslået datering: 1600tallet Præcis datering: - Import/lokaliteter: Holland, Westerwald, Raeren Rødbrændt, udekoreret lertøj: Fra stjertpotter er der fundet et skår fra en potte med trompetformet stjert (x240) samt en afknækket tå (x241). To randskår stammer fra potter med glaseret inderside (x242), et bundskår stammer fra en skål eller potte med glaseret inderside (x243), og et randskår kan være fra enten en pande eller et fad (x244). Derudover er der fundet to potteskår som er glaseret med en klar blyglasur på begge sider (x245). Alle de rødbrændte skår kan dateres fra midten af 1500tallet til slutningen af 1600tallet. Rødbrændt, dekoreret lertøj: Fem skår er dekoreret med kohornsbemaling. To af dem stammer fra samme fad dekoreret med hemring (x238), mens de tre andre stammer fra diverse fade, hvor der ikke er bevaret nok af dekorationen til at motivet kan erkendes (x239). Dateringen for alle skårene er indenfor 1600tallets rammer. 14

47 Hvidbrændt/lystbrændt lertøj: Skåret her stammer fra en hvidbrændt potte med en brunlig glasur på ydersiden og en gullig glasur på indersiden (x237). Det er ikke muligt at afgøre om skåret stammer fra Holland eller Tyskland. Dateringen ligger fra midten af 1500tallet til slutningen af 1600tallet. Fajance: I fajance er der fundet et randskår fra en lille kop eller skål, som på ydersiden er dekoreret med et blåmalet blomstermotiv (x235). På et randskår fra en tallerken ses ligeledes en blåmalet blomsterdekoration (x236). Begge skårene stammer fra 1600tallets Holland. Stentøj: Der er fundet to skår i tysk stentøj, som begge kan dateres til 1600tallet. Det ene skår stammer fra en kande med blå bemaling fra Westerwald (x233). Og det andet stammer efter alt at dømme fra Raeren. Der er tale om et bundskår fra en krukke, og på indersiden ses noget fastsintret materiale (x234). Glas: I grønt glas er der fundet et skår fra et vinduesglas(x231), og et skår fra en flaske (x232). Kridtpiber: En udekoreret stilk er formentlig hollandsk, og kan dateres til 1600tallet (x230) x-nummer: x1093-x1097, x1105-x1108, x1188-x1250 Udvalgte genstande: x1197, x1198, x1202, x1237, x1246-x1249 Antal: 194 Anslået datering: tallet Præcis datering: ( ) Import/lokaliteter: Holland, Gouda, Westerwald, Tyskland, Jylland, Siegburg?, Frechen, Bornholm? Rødbrændt, udekoreret lertøj: Fra stjertpotter med klar blyglasur på indersiden er der fundet 11 afknækkede tæer (x1219), to bugskår med basen fra stjerten bevaret (x1220) samt to trompetformede stjerter (x1221). Fra andre køkkenpotter med klar blyglasur på indersiden og sodet yderside er der fundet fire randskår (x1222) og 12 bugskår (x1213). To randskår er ligeledes sodet på ydersiden og glaseret på indersiden, og de kan muligvis stamme fra stjertpander (x1224). Et randskår med klar blyglasur på indersiden stammer fra en skål, som ikke bærer præg af at have været anvendt på ildstedet (x1225). Fra skåle er der fundet to bundskår og to bugskår, alle med klar blyglasur på indersiden (x1226). Et randskår med dele fra en ørehank bevaret stammer også fra en skål, som er glaseret med en grøn blyglasur på indersiden (x1227). Tre randskår stammer fra tre forskellige fade. Et skår er på indersiden dækket med en hvid pibelersbegitning med en grøn blyglasur over (x1228) samt to skår med klar blyglasur på indersiden (x1229). To små skår kan ligeledes fra være fade, og på begge ses rester af begitning og klar blyglasur (x1230). Fire skår stammer fra potter med klar blyglasur på begge sider (x1241), og to skår er helt uden nogen former for glasering eller dekoration (x1242). Det sidste skår er ligeledes glaseret på begge sider, men et lille hul vidner om at der er tale om et sifad (x1243). Alle ovennævnte skår er formentlig lokalt producerede, og kan tidsmæssigt ikke dateres nærmere end til tallet. 15

48 Rødbrændt, dekoreret lertøj: Fire skår stammer fra potter med rullstempelsdekoration. Tre af disse har klar blyglasur på begge sider (x1231), og et enkelt skår har grøn blyglasur på ydersiden og klar blyglasur på indersiden (x1232). Fra stjertpotter er der fundet to bugskår med en trompetformet stjert (x1108, x1233). På begge sider ses en klar blyglasur og på ydersiden ses hvid kohornsbemaling. Tre bugskår med klar blyglasur på begge sider og kohornsbemaling på ydersiden kan også træffe at være fra forskellige stjertpotter (x1234). Et randskår med kohornsbemaling på begge sider kan formmæssigt føres tilbage til skållignende typer (x1235). Der er fundet 10 skår fra kohornsdekorerede fade, og blandt dekorationerne ses prikker, omløbende bånd samt noget som ligner benene fra en fugl. I alt er der fundet to bundskår, tre randskår og fire bugskår fra dekorerede fade (x1236). To sammenhørende stammer fa et fad, som man har forsøgt et reparere (x1237, Fig. 2). Skåret er dekoreret med hvide omløbende bånd, og på begge skår ses klinkehuller. Fig. 2: Rødbrændt, kohornsdekoreret fad med hvid kohornsbemaling og klinkehuller (x2137). Et lille bugskår kan muligvis stamme fra en potte (x1238). Skåret har en klar blyglasur på begge sider, og på ydersiden ses en smule hvid og brun kohornsbemaling. Ovennævnte genstande er efter alt at dømme lokalt producerede og kendes både fra 1600tals og 1700tals kontekster. Et enkelt skår kan muligvis snævres ind til en datering i 1600tallet. Der er tale om et bugskår fra et fad dekoreret med hemring (x1239). Et bugskår fra en skål kan muligvis være fra det tyske område. Skåret har på indersiden en klar blyglasur, og på ydersiden ses en fladedækkende pibelersbegitning hvori der er indridset en blomst (x1240). Kronbladene på blomsten er malet grønne og brune. En mulig datering kunne være fra midten af 1600tallet til midten af 1700tallet. Hollandsk rødgods: Fem skår kan tilskrives den hollandske produktion. Det største skår er et randskår med lodretsiddende hank bevaret (x1189). Skåret stammer fra en potte med klar, skinnende blyglasur på begge sider, og hanken er let optrukket et særligt karakteristika for de hollandske potter. 16

49 To randskår med klar blyglasur på begge sider stammer fra en slags stegepander (x1190). En lille hank og et lille randskår med klar, skinnende blyglasur på begge sider stammer fra forskellige potter (x1191). Hvidbrændt/lystbrændt lertøj: Tre skår stammer fra genstande i hvidbrændt ler, som må stamme fra det hollandske område. Et randskår og et bugskår stammer fra en skål, som på indersiden er glaseret med en grøn blyglasur og på ydersiden ses en gul blyglasur (x1213). Et bugskår stammer også fra en skål, som blot er glaseret med en grøn blyglasur på indersiden (x1214). Dateringen for de hvidbrændte skår skal findes i 1600tallet. Derudover er der fundet otte skår i lystbrændt ler, og det er lidt sværere at afgøre proveniens på disse da de antagelig bliver produceret i både Holland og Tyskland. Dateringen kan også træffe at være bred, og kommer i dette tilfælde ikke nærmere end tallet. Der ses et randskår fra et fad med en gullig blyglasur på indersiden (x1215). To bundskår stammer fra cylindriske genstande, som f.eks. drikkekrus (x1216), og fire skår stammer fra skåle (x1217). Alle skårene er glaseret med en grønlig blyglasur på indersiden. Et lille skår kan være fra et fad hvor der ses en smule kohornsbemaling bevaret med en gullig blyglasur over (x1218). Jydepotte: Fire bugskår stammer fra jydepotter. Tre af dem kan henføres til almindelige jydepotter (x1192), og et enkelt skår stammer en potte af Varde-typen (x1193). Varde-skåret placerer jydepotterne i en tidsmæssig ramme fra midten af 1600tallet til slutningen af 1700tallet. Majolika: De 10 skår i majolika stammer efter alt at dømme alle fra Holland, og tidsmæssigt lader de til at dække hele 1600tallet. To randskår stammer fra samme skål med blåmalet blomsterdekoration på indersiden (x1194). To randskår og et bugskår stammer fra forskellige fade, som også er dekoreret med en blåmalet dekoration, formentlig også i forskellige blomstermotiver (x1195). To skår er bikromt dekoreret og stammer formmæssigt fra fade (x1196). Det ene skår har et muligt landskabsmotiv i farverne blå og mangan, mens det andet har et muligt floralt motiv i farverne gul og mangan. To skår stammer fra polykrome fade, og her ses et lille skår med farverne blå, gul og mangan samt et større skår med en afbilledning af en person i samme tre farver (x1197, Fig. 3). Alle de ovennævnte skår kan dateres indenfor 1600tallets rammer. Fig. 3: Bundskår fra et fad i majolika med polykrom dekoration (x1197). 17

50 Fra første halvdel af 1600tallet er der fundet et randskår fra et fad dekoreret i Wan Li/Kraak stil (x1198, Fig. 4). Den blåmalede dekoration er på fanen inddelt i felter, som er et kendtegnende træk for denne stil. Fig. 4: Randskår fra fad i majolika dekoreret i Wan Li/Kraak stil (x1198). Fajance: Lig majolikaskårene, så stammer de 26 skår i fajance også fra 1600tallets Holland. Af wit goet typen er der fundet fire skår fra tallerkner (x1199) samt et randskår fra en skål (x1200). De fleste skår stammer fra forskellige blåmalede genstande og her er den mest almindelige formtype tallerkner. Der er fundet 13 skår fra forskellige tallerkner (x1201). Der ses både landskabsmotiver, blomster og mere abstakte dekorationer. To randskår stammer fra rigt dekorerede bukkelfade (x1202, Fig. 5). Det ene skår er sandsynligvis inddelt i felter i Wan Li/Kraak stil, og det andet viser kineserier med en mand siddende i en have. Fig. 5: To randskår fra bukkelfade med kinesisk inspirerede motiver (x1202). 18