ERLIN I BLODET BERLIN I BLODET

Transkript

1 ERLIN I BLODET ERLIN I BLODET BERLIN I BLODET

2 BERLIN I BLODET I 2011 var de første elever fra KTS Frederiksberg på udvekslingsophold, finansieret af EU s Leonardo-program Tekst og foto: Poul-Henning Laursen, faglærer Wenn jemand eine Reise tut, so kann er was erzählen. Sande ord i et gammelt tysk digt, men man kan fortælle mere efter en rejse til Tyskland, hvis man får suppleret de sparsomme tyskkundskaber, som det danske skolesystem byder på for tiden. Det måtte fire elever fra Medieproduktion på KTS Frederiksberg sande, da de i november-december 2011 var på et treugers udvekslingsophold i Berlin. Ida, Maja, Jacob og Kasper klarede sig fint med engelsk og nogle tyske brokker i snakken med lærere og praktikværter, men bare et par håndfulde tyske ord og vendinger mere ville have gjort det lettere at få kontakt til andre elever, arbejdskammerater og folk på gaden. Der ville også have været flere praktiksteder at vælge imellem, hvis det ikke havde været et krav, at der skulle være en engelsktalende medarbejder. Det var en af de erfaringer, de kunne videregive til propfuld festsal i Julius Thomsens Gade, da de efter hjemkomsten ved en fredagsbar berettede om turen, som ellers på alle måder havde været en super god oplevelse. Partnerskolen Opholdet i Berlin var organiseret af KTS Frederiksbergs tyske partnerskole, Ernst-Litfass-Schule, Oberstufenzentrum Druck- und Medientechnik, der ligger i den nordlige del af det gamle Vestberlin. Skolen er med ca årselever og 80 lærere den eneste offentlige skole på det grafiske område i delstaterne Berlin og Brandenburg. At den er Oberstufenzentrum betyder, at den dækker alt, hvad der ligger over folkeskoleniveau, altså 10. klasse, traditionelle faglige vekseluddannelser, skolebaserede faglige uddannelser og en gymnasieuddannelse, der ligner HTX og EUX i Danmark. Litfass-Schule er ikke helt så flot udstyret som KTS Frederiksberg, men der bliver megen spændende pædagogik at hente, når den planlagte lærerudveksling kommer i gang. Vi har ikke så fint udstyr som nogle af de private grafiske skoler i Berlin, forklarede skolens leder, men vi har de bedste lærere, fordi vi betaler højere lønninger end dem! Ernst Litfaß, som skolen er opkaldt efter, opfandt plakatsøjlen. I den demokratibølge, der gik hen over Tyskland i midten af 1800-tallet, kom den til at spille næsten samme rolle som internettet i dag. Fyldt festsal på KTS Frederiksberg

3 Internationale erfaringer Mange grundforløbselever fra Julius Thomsens Gade har i de sidste to-tre år besøgt Litfass- Schule under den traditionelle studietur til Berlin. Skolen har lang erfaring med internationalt samarbejde og sender blandt andet over 100 elever på Leonardo-udveksling hvert år. KTS Frederiksberg har tidligere modtaget Leonardo-elever, blandt andet fra Litauen, men ikke selv sendt nogen ud. Derfor var det oplagt at bruge berlinernes erfaringer til det første hold. En ildsjæl Eleverne, som gik på grundforløbene til henholdsvis grafisk tekniker- og mediegrafikeruddannelsen, blev udvalgt efter at have afleveret en ansøgning og et CV, som i oversat form også kunne bruges af Litfass-Schule til at finde praktiksteder. De blev fulgt til Berlin af denne artikels forfatter og modtaget af Dirk Zellmer, som er ildsjælen i Litfass-Schules internationale arbejde. Han er en ægte vestberliner fra arbejderkvarteret omkring amerikanernes gamle lufthavn Tegel, og han underviser i kartografi, et spændende speciale, som vi i Danmark ikke har på de grafiske skoler. Det handler nu om dage ikke bare om at tegne kort, som i sig selv er svært nok, men også om at opbygge informationssystemer i tilknytning til dem. Dirks forbindelse til Danmark var i orden i forvejen. En del af fritiden tilbringes i havkajak ud for Fakse, og den fireårige søn er opkaldt efter Danmarks apostel Ansgar! Lækkert bosted Dirk havde fundet logi til de danske elever i Kreuzberg, som er det gamle Vestberlins svar på Nørrebro og nabo til den nu mere trendy østberlinske bydel Friedrichshain. Her har bydelsstyret et socialt projekt, som driver cafe og udlejer ferieboliger. De fire elever fik en lejlighed med to gode dobbeltværelser og et dejligt stort spisekøkken. Det sidste blev dog ikke brugt meget, for det er billigt at spise ude i Berlin. Elevernes egenbetaling var 300 kr. om ugen, og det fandt de super billigt. Betalingen dækkede både rejse, logi og lokal transport i Berlin. En betingelse var dog, at de fuldførte de tre ugers ophold. Ellers ville Leonardo-tilskuddet nemlig bortfalde, og så skulle de betale den reelle pris, opholdet havde kostet KTS. Det blev heldigvis ikke aktuelt. Anderledes skoleoplevelser Den første uge blev tilbragt på skolen, hvor der var tid til at akklimatisere sig og opleve en anderledes skoleform, inden turen gik ud i praktikvirksomhederne. Ved plakatsøjlen (Litfaß-säule), hvis opfinder skolen er opkaldt efter, ses fra venstre Maja Lyngsie, Ida Schwartzbach, Poul-Henning Laursen, Dirk Zellmer, Kasper Rasmussen og Jacob Ziegler

4 Maja, som skal være grafisk tekniker, gik naturligvis med i trykundervisningen, og de tre mediegrafikerelever havde bl. a. Medientechnik og Logoentwicklung. Alle fire var også med til et par lektioner i grafisk engelsk, som de fandt spændende trods den lidt gammeldags undervisningsform, især på grund af gode undervisningsmaterialer. En af lærerne inviterede danskerne med til aftenundervisning på en ungdomskunstskole i østberlinske Pankow. Her var mediegrafikerne især begejstrede for at få lov til at snuse til den serigrafiske trykteknik for første gang. Dirk frigjorde en hel dag i sin hårdt pressede kalender til at vise eleverne rundt i Berlin, hvor de bl. a. besøgte alle praktikvirksomhederne. Praktikvirksomheder Maja var så heldig at komme i praktik på et af Berlins ældste og fineste trykkerier, Ruksaldruck. Her fik hun lov til at designe sin egen brochure i prepress-afdelingen og derefter være med til at producere både den og andre tryksager i offset sammen med en af firmaets lærlinge og hans læremester. Ida var nok den elev, der fik det mest spændende praktiksted, nemlig Gallery Print i hjertet af Berlin. Den ene af de to unge ejere, som er trykker, arvede et traditionelt lille trykkeri fra sin far for godt en halv snes år siden. Sammen med en ven, der er uddannet grafiker, besluttede han sig til at omdanne det til grafikerens drøm om et trykkeri, der kan løse de mest umulige opgaver. Den tekniske afdeling ligner en blanding af et museum og en Storm P.-tegning, men deres produkter er bare hamrende flotte med lak og udstansninger og guld og sølv i lange baner. Jacobs og Kaspers praktiksteder var prepressafdelinger i mere traditionelle grafiske virksomheder, men de syntes alligevel, at det havde været en god oplevelse at prøve et par ugers arbejdsliv i et andet land. Da de fortalte om turen til de andre elever i Julius Thomsens Gade, understregede Jacob, at firmaerne har travlt, så hvis man vil have de spændende opgaver, skal man ikke være bange for at holde sig til og bede om at få udfordringer. Maja fik lov til at prøve kræfter med de store offset-trykmaskiner hos Ruksaldruck

5 Besøg hjemmefra Alle virksomhederne havde kun ros til overs for de danske praktikanter, da de fik besøg af to af deres lærere. Disse skulle dels se til eleverne og samle inspiration til kommende udvekslingsprojekter, dels overbringe en takkeskrivelse og nogle gaver, bl. a. den fine bog om Skud på stammen, fra inspektøren på KTS Frederiksberg til skole og praktiksteder. Endnu en ildsjæl De to lærere kunne med beundring konstatere, at eleverne sandelig ikke spildte tiden. Ud over at passe deres skole og arbejde til UG havde de nået at opleve en imponerende mængde ved siden af udstillinger, koncerter, fester og meget andet berlinerliv. Det skyldtes ikke mindst endnu en ildsjæl, der tog imod dem med åbne arme, nemlig Zille Bostinius, mediegrafikerelev på KTS Frederiksberg, som i godt et par år har været i praktik i Berlin. Praktikplads i Berlin Zille var på studietur til Berlin med sit grundforløbshold i maj 2009, og her bestemte hun sig for at prøve at få en praktikplads i verdensbyen. Praktikpladser i udlandet var ikke noget, man på det tidspunkt havde de store erfaringer med i Julius Thomsens Gade, men det afskrækkede hende ikke. Med sparring og opmuntring fra studievejledningen lykkedes det hende i løbet af de næste måneder med en imponerende stædighed og energi både at finde en virksomhed, der ville ansætte hende, og gennembryde de mange bureaukratiske barrierer, der er på vejen selv til et EU-land. Den 1. oktober 2009 startede hun som elev i Berlin-afdelingen af det store, internationale reklamebureau DDB. Arbejdstiden var lang og lønnen lav, men hun fik lov at prøve kræfter med mange spændende opgaver for store virksomheder som Volkswagen og Bosch. Dansk lærlingeløn Det hjalp en hel del på økonomien, da det efter et halvt års tid lykkedes hende at finde en dansk virksomhed, der var villig til at indgå en uddannelsesaftale og derefter udstationere hende på det praktiksted, hun allerede havde i Berlin. Nu kunne hun få dansk lærlingeløn, og virksomheden kunne få lønkompensation fra Arbejdsgivernes Elevrefusion under skoleopholdene. Jacob understregede, at man ikke skal være bange for at bede om udfordringer i praktikvirksomhederne. Han ses her flankeret af praktikværten (tv.) og kontaktlærer Niels Levinsen

6 Firstmover Arbejdstiden var dog stadig for lang, så i september 2010 fandt hun en ny praktikplads i en hel anden type virksomhed, Die Goldkinder, som ligger midt i det kreative miljø på Kreuzberg. I starten udgjordes hele bemandingen af indehaveren og Zille, men opgaverne var spændende og lærerige, og virksomheden er siden vokset med Zille som en betroet medarbejder. KTS er Zille stor tak skyldig, både for hendes rolle som firstmover på et vigtigt område for skolens udvikling, og for den gavmildhed, hvormed hun har delt ud af sine erfaringer, ikke bare til de fire Leonardo-elever, men også en mængde andre elever på studieture til Berlin eller hjemme i fredagsbaren. Tysklærer Mange elever på KTS Frederiksberg har nu fået lyst til at binde an med et Leonardo-ophold eller måske ligefrem en praktikplads i udlandet. Lærere og ledelse arbejder derfor på at finde partnere i lande, hvor det engelske sprog beherskes lidt bedre, end det er normalt i Tyskland. Nogle har dog fået Berlin så meget i blodet, at sprogbarrieren ikke afskrækker. Så måske får vi engang igen en tysklærer i Julius Thomsens Gade, hvem ved? I betragtning af, at Tyskland nu som før er vores største nabo og samhandelspartner, ville det måske ikke være så tosset. Når man er 80 millioner mennesker i et sprogområde, er behovet for at lære andre sprog ikke så stort, som hvis man kun er fem millioner, selv i en tidsalder med internet og øget globalisering. Kasper (forrest i billedet) fortæller om sit arbejde med at lave turistmagasiner hos S&T Digitale Medien

7 Produktionshallen hos Gallery Print ligner en blanding af et teknisk museum og en Storm P.-tegning, men tryksagerne er hamrende flotte Zille fortæller

8