Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper
|
|
|
- Kjeld Strøm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 : Afdelingsleder PlanEnergi PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning
2 Formålet med opgaven Status for varmelagring til fjernvarme Udviklingsmuligheder for varmelagring til fjernvarme Status for varmepumper til fjernvarme Udviklingsmuligheder for varmepumper til fjernvarme Modelberegninger
3 Ståltanke Damvarmelagre Borehulslagre Aquiferlagre Status for varmelagring Danske (og udenlandske) anlægs- og driftserfaringer med de 4 lagertyper
4 Specifik varmekapacitet
5
6 Hvad er et damvarmelager? Et damvarmelager er et stort og relativt billigt vandlager, som kan lagre varme ved at pumpe varmt vand ind og koldt vand ud af lageret (og modsat ved afladning).
7 Egenskaber for damvarmelagre Lav pris pr. MWh Høj op- og afladningskapacitet + stratificering Bør være > m 3 a.h.t pris og varmetab Kræver en del plads Kræver gode jordbundsforhold Kan ikke udvides Varmeveksler mellem lagervand og FJV-vand Kan anvendes med og uden varmepumpe
8 Kortlægning af damvarmelagre Sted Volumen Opført år Ottrupgård m Marstal, SUNSTORE m Marstal, SUNSTORE m Dronninglund, SUNSTORE m
9 Marstal, SUNSTORE 4 Opført: Størrelse: m 3 Pris: 19,9 mio. kr. excl. transmissionsledning, svarende til 266 kr./m 3 eller 2,8 kr./kwh Temperaturspænd: C Kapacitet: MWh Op- og afladningseffekt; 10,5 MW (svarende til de tilkoblede solfangere) Tab (beregnet): MWh/år
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20 Udviklingspotentiale for damvarmelagre Billiggørelse (30% over 5 år) Forbedring af anvendelsesmulighederne Solvarme vs. overskudsvarme Linere, som kan tåle 90 C året rundt Isolerede låg, som er fugtbestandige ved høje temperaturer Billige damvarmelagre til lavtemperaturvarme Opskalering!
21 Hvad er et borehulslager? Et borehulslager er et jordvarmelager, hvor jorden opvarmes ved at cirkulere varmt vand i et lukket slangesystem. Lageret aflades ved at cirkulere koldt vand i slangesystemet.
22 Egenskaber for borehulslagre Lav pris pr. MWh Lav op- og afladningskapacitet Langtidslager Lavt varmetab Lang levetid Optager næsten ingen plads Ingen strømmende grundvand Kan udvides efter behov Kræver bufferlager og varmepumpe
23 Kortlægning af borehulslagre Sted Volumen Opført år Neckarsulm, Tyskland m 3 jord Drake Landing, Canada m 3 jord 2007 Crailsheim, Tyskland m 3 jord 2008 Brædstrup, Danmark m 3 jord 2012
24 Brædstrup Opført: Størrelse: m 3 (jord) Pris: 2,0 mio. kr. excl. transmissionsledning og buffertank, eller 3,2 kr./kwh Antal borehuller: 48 (dybde 45 m) Temperaturspænd: C Kapacitet (beregnet): 630 MWh Op- og afladningseffekt: kw Tab 1. år (beregnet): 148 MWh
25
26
27 xx
28 xx
29 xx
30
31 Hvad er et aquiferlager? I er aquiferlager etableres boringer til grundvandet. Grundvandet opvarmes om sommeren ved at koldt vand pumpes op og anvendes til køling. Det opvarmede grundvand returneres i en anden boring til samme grundvandsmagasin. Om vinteren tømmes grundvandsmagasinet for varme og magasinet kan igen anvendes som køling om sommeren
32
33
34
35
36
37
38
39
40 Mekanisk drevne varmepumper
41 Varmedrevne varmepumper
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51 Vision of 50 % windpower! Balancing the powersystem DK1 ~ 50 % wind? MW TWh per year MW TWh per year (offshore 4.4 TWh) Subtracting wind power from demand leaves a residual demand and an overflow Windpower and environment
52
53 SUNSTORE konceptet kan lagre el fra vedvarende energianlæg som varme. Eksempler: Brædstrup og Marstal VP KV m² Kedel Slutforbrug m 3 varmelager
54 Potentiale for sol/varmepumpe/lager i Region Midtjylland 77 værker undersøgt (næsten alle naturgasfyrede) 33 værker havde mulighed for borehulslager og/eller damvarmelager 64 værker havde varmekilder til varmepumper
55 Beregningsforudsætninger Region Midtjylland 1. Vindkraftkapaciteten fordobles Den installerede effekt øges fra 841 MW til MW, svarende til 58% af elforbruget på årsbasis 2. Fuld udnyttelse af potentialet for store grundvandsvarmepumper svarende til en effekt på ca. 290 MW el 3. 15% af varmeproduktion dækkes af solvarme svarende til en varmeproduktion på 750 GWh/år 4. 50% sol på værker, hvor der kan etableres sæsonlager svarende til yderligere 250 GWh/år
56 TWh/år Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper Brændselsforbrug fordelt på produktionsenheder Central, kondens Central, kedel Central KV, dampturbine Decentral KV, kedel Decentral KV, motor
57 MW Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper Varighedskurve eleksport Reference +Fordobling vindkraft *) +Varmepumper *) Timer
58 Sammenfatning Naturgassens afløser 1. Brændselsforbruget på KV-værker kan reduceres med ca. 25% 2. Naturgasforbruget kan reduceres med ca. 60% 3. Store varmepumper kan fjerne decentral kedeldrift på naturgas 4. Store varmepumper og lagre kan give plads til ca. 200 MW ekstra vindkraft
59
60 Tak for opmærksomheden Flere oplysninger på Hent hele rapporten på
61
Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper. Erfaring med mange produktionskilder samt overvejelser om fremtiden
Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Erfaring med mange produktionskilder samt overvejelser om fremtiden 29-05-2018 Dagens program Brædstrups produktionsanlæg Drift og administration af Rye Kraftvarmeværk
Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav
Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere
Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre
Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre Niels From, PlanEnergi Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre Kolding, den 17. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år
Varmeakkumulering muligheder fordele og ulemper. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag onsdag den 3. maj 2017
Varmeakkumulering muligheder fordele og ulemper Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag onsdag den 3. maj 2017 Formål med varmeakkumulering. Varmeakkumulering kan have forskellige formål: Udjævne
Per Alex Sørensen, PlanEnergi Thomas Schmidt, Solites. Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems
Driftserfaringer fra storskala varmelagre I Danmark Fra projekterne Måleprogram for store varmelagre I Danmark og Geologisk varmelagring I Danmark støttet af EUDP Dansk Fjernvarme 19.11.2018 Per Alex Sørensen,
Damvarmelagre Per Alex Sørensen
Damvarmelagre 1 TTES, PTES, BTES og ATES 2 Hvorfor PTES (damvarmelagre) Fordele Hurtig op- og afladning Kan også anvendes som korttidslager Lukket konstruktion Vand som lagermedium betyder god stratifikation
Varmepumper i fjernvarmen
Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30
Måleresultater fra store varmelagre til Fjernvarme I Danmark
Måleresultater fra store varmelagre til Fjernvarme I Danmark Per Alex Sørensen, PlanEnergi Thomas Schmidt, Solites Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems Meitnerstr.
Anvendelse af grundvand til varmefremstilling
Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig
Dronninglund Fjernvarme
Dronninglund Solfanger anlæg Solfanger anlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras Forhistorien Dronninglund Fjernvarme var i 1989 det første danske fjernvarmeværk,
FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser
FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer
Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden
Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden Morten Hofmeister, Daniel Trier og Per Alex Sørensen PlanEnergi Regionalmøder 2016 Dansk Fjernvarme 1 Regionalmøder 2016 Dansk Fjernvarme 2
Hvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 12. september 2013 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Økonomi-eksempel Varmepumper
Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet
Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet November 2013 Projektdeltagere PlanEnergi (projektleder) Jyllandsgade 1 9520 Skørping Kontakt: Per Alex
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning [email protected] Tlf.
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning [email protected] Tlf.: 2572 7295 København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF
DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS
Varmepumper i fjernvarmen
Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /
Notat. 1 Indledning. 2 Anvendelse. 3 Virkemåde. 18. august Beskrivelse af damvarmelager ved Klevehøjvej ved Høje Taastrup
Notat 18. august 2017 Niels From Nordjylland Tel. +45 9682 0404 Mobil +45 2064 6084 [email protected] Beskrivelse af damvarmelager ved Klevehøjvej ved Høje Taastrup 1 Indledning Høje Taastrup Fjernvarme
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding
Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem
Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:
Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger. - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?
Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Per Alex Sørensen Temadag om næste generation solvarme 23. juni 2015 1 Per
Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder
Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion
solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,
Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser
Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College
Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden
Landsbyvarme med ATES.
Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige
Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark
Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere
Opfølgningsprogram for store varmelagre i Danmark
Opfølgningsprogram for store varmelagre i Danmark EUDP, j.nr. 64014-0121 og 64015-0567 Morten Vang Bobach ([email protected]) & Daniel Trier ([email protected]) 1 Erfa-møde i solvarmegruppen Kolding d.
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se
Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?
Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Per Alex Sørensen SDH Conference Toulouse 17-18 June 2015 1 2 Marstal (1) 1996
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne
Drejebog til store varmepumper
Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget
Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:
Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet
4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration
Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration 19/7 2014 af Jakob Worm 4.2.1 Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens fjernvarme
SÆSONVARMELAGER LAGRING AF OVERSKUDSVARME I JORDEN TIL FORBEDRING AF EFFEKTIVITETEN ENERGY EFFICIENCY. Bygge og Anlæg Bilindustri Industri
SÆSONVARMELAGER LAGRING AF OVERSKUDSVARME I JORDEN TIL FORBEDRING AF EFFEKTIVITETEN ENERGY EFFICIENCY www.rehau.dk Bygge og Anlæg Bilindustri Industri INTRODUKTION SÆSONVARMELAGER Sæsonvarmelagerets koncept
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 [email protected] Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager)
Varmepumpe og sæsonlager muligheder : Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager) Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Lars Bøgeskov Hyttel 1 77 Fjernvarmeværker
Effektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark
skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget
Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark
Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok
Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme
Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store
Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012
Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-
Grundvand som energiressource:
2 Side 3 Side 4 Grundvand som energiressource: Det er en lettilgængelig ressource langt de fleste steder Kan etableres i selv komplekse områder med drikkevandsinteresser og forureninger Der anvendes kendt
Naturgassens afløser. Bilag 1
Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 [email protected] Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 [email protected]
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til
JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN
JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske
Lagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø
Termiske egenskaber i jord og grundvand Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø Verdens energiudfordring Kilde: Vores Energi, Regeringen, november
OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG
OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 [email protected] 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen
Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. [email protected]
Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S [email protected] 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte
4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
FJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg
Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen
FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE
Til Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Endeligt udkast 29-08-2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSYNING AF SENGELØSE
VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG
Vojens Fjernvarme Dato November 2013 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG VOJENS FJERNVARME UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-11-06 Udarbejdet af Jane Moustgaard
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion
Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511
Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda
PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER
Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet
