4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration 19/ af Jakob Worm Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens fjernvarme og om hvordan fjernvarme indgår i det samlede energisystem. Fjernvarme var gennem 1970erne og 80erne en af de vigtigste faktorer for den energieffekt ivisering, der fandt sted i Danmark. Her blev samdriften med elværkerne udbygget med kraftvarme i de større byer, og der blev herefter op gennem 1990erne etableret en række decentrale kraftvarmeværker. Dette viste fjernvarmens virkelige styrke i at kunne udnytte overskudsvarme fra elproduktion til opvarmning. I de seneste år er der dog sket et skift. Elpriserne er faldet og det har udhulet kraftvarme-fordelen. De lavere elpriser og bindingen til naturgas (for en lang række fjernvarmeværker), har i de seneste år presset fjernvarmebranchen til omstilling til bl.a. solvarme og så småt også til store varmepumper. De bånd, som Folket inget har langt på branchen, ser nu ud til at føre til en positiv udvikling, som understøtter vedvarende energi og det fleksible energisystem. Samtidig bliver der flere steder taget initiativ til etablering af decentrale kraftvarmeværker med halm og træ som brændsler (Aarhus, Sønderborg og Helsingør m.fl.). Andre byer satser på systemløsninger, hvor lagre og varmepumper kombineres med andre energiproducerende enheder: Disse teknologier med solvarme, varmepumper og store varmelagre forventes at have et stort potentiale både i og uden for Danmark. I forhold til udbredelsen af fjernvarme udarbejdede forskere fra Aalborg Universitet m.fl. i Varmeplan Danmark 1. Heri angives at fjernvarme i dag dækker 62% af de danske boliger, svarende til ca. 50% af varmemarkedet. Beregninger og mål i Varmeplan Danmark viser, at fjernvarme potentielt kan dække 63-70% af varmemarkedet i En høring i 1 Varmeplan Danmark Udarbejdet af Aalborg Universitet, Rambøll m.fl. for Dansk Fjernvarme Side 1/12

2 Folketinget den 23. april viste yderligere, at der er generel enighed om, at fjernvarme er en hjørnesten i den fremtidige varmeforsyning, og at udbredelsen bør øges. I forhold til udbredelsen af varmepumper og varmelagre har Energistyrelsen fået udarbejdet en kortlægning 3 der viser at: Der i dag er installeret el-drevne varmepumper på 20 varmeværker. De anvender primært interne varmekilder (primært røggas). Dette er imidlertid ved at ændre sig. Der er etableret to varmepumper med eksterne varmekilder (fra henholdsvis industriel overskudsvarme og spildevand) og yderligere anlæg, som anvender søvand, spildevand og grundvand er på vej. Der er desuden etableret ca. 20 varmedrevne varmepumper og ca. 40 el-kedler med en samlet effekt på ca. 300 MW. De fleste af de eksisterende varmelagre er ståltanke med en samlet lagerkapacitet på ca. 50 GWh. Der er etableret tre damvarmelagre i Danmark og opførelse af et fjerde er næsten afsluttet (til solvarme). Der er etableret et borehulslager og otte aquiferlagre med varmegenvinding, hvor varme gemmes i undergrunden. Et eksempel på de fremtidige kombinerede anlæg er et projekt der er ved at blive etableret i Gl. Rye. Anlægget er det første af sin slags i verden, og kombinerer solvarme med en eldrevet grundvandsvarmepumpe. Hertil kommer varmeværkets eksisterende naturgasmotorer, som producerer el og varme, når elpriserne er tilstrækkeligt høje. Solvarmeanlægget bliver på m 2 og grundvandsvarmepumpen på 2 MW. Varmepumpen trækker energien ud af grundvandet fra to grundvandsboringer via et iltningsanlæg og en grundvandsbuffertank. Det afkølede grundvand ledes tilbage til naturen via et nedsivningsanlæg under solfangerne. Varmepumpen og solvarmeanlægget vil ifølge beregningerne levere 80% af varmen til forbrugerne i Gl. Rye og give en gennemsnitlig besparelse pr. forbruger på over kr./år. Projektet har et budget på 16 mio. kr. og forventes idriftsat i september Formålet med projektet har været at give værket og forbrugerne en billigere varme. Samtidig har det været at mindske afhængigheden af naturgas. Man har således fået 3 ben at stå på: kraftvarme (udnytter høje elpriser), solvarme (marginalt gratis varme) og varmepumpe (udnytter de lave elpriser) Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet udarbejdet af PlanEnergi, TI, GEO og Grøn Energi for Energistyrelsen, november Side 2/12

3 Figur Principtegning af det kombinerede anlæg i Gl. Rye % Andel af årlig varmeproduktion 100% 80% 60% 40% 20% 0% 0% 54% 46% 12% 68% 7% 13% 0. Reference Naturgas 3,00 kr/nm3 Elspot 2011 Solvarme Varmepumpe Naturgas, kedler Naturgas, motor Figur Ændringen i varmeproduktion i Gl. Rye ved elmarkedspriser som i Side 3/12

4 4.1.2 Potentialer i Danmark Der er en række mulige varmekilder til store varmepumper, som angivet i nedenstående tabel 5. Tabel Varmekilder til store varmepumper. Desuden er potentialet for etablering af damvarmelagre og borehulslagre opgjort til en samlet lagerkapacitet på GWh, svarende til ca. 9 mio. m 3 damvarmelagre. Det er ikke alle steder der er lige velegnede til damvarmelagre. I områder med generel høj grundvandsstand kan varmetabet blive højt, og områder med f.eks. store gytjeaflejringer vil være mere krævende i forhold til anlæg af damvarmelager end f.eks. umættede sandlag. Både damvarmelagere og borehulslagre kan holde på varmen over mange måneder, og kan derfor tappes for varme både efterår og vinter indtil den oplagrede solvarme er brugt. Ved Brædstrup Fjernvarme er der etableret et borehulslager, der består af 48 stk. 45 m. dybe huller. Heri er indstøbt et rørsystem, der henholdsvis tilfører jorden varme fra bl.a. solvarmeanlægget om sommeren og henter varmen op fra jorden om vinteren. Ca m3 jord opvarmes af solvarmeanlægget om sommeren og kan efter beregningerne hentes ind igen med et tab over et år på ca. 20 % 6. 5 Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet udarbejdet af PlanEnergi, TI, GEO og Grøn Energi for Energistyrelsen, november Side 4/12

5 God økonomi i store varmepumper Store varmepumper har allerede i dag en bedre økonomi end kraftvarmeværker på naturgas 7. Energistyrelsens rapport 8 om store eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet viser at økonomien er god, erfaringerne med teknologien pibler frem, og varmekilderne findes. Potentialet er rigtig stort for varmepumper i fjernvarmesystemet. Per Alex Sørensen fra PlanEnergi vurderer, at der vil blive etableret omkring MW varmepumpe-effekt hen over de næste fem til ti år. I dag er der 20 eldrevne varmepumpeanlæg i gang eller undervejs på landets fjernvarmeværker, med en samlet varmeeffekt på 35 MW, viser en opgørelse i rapporten. Varmepumper på 1 MW eller mere spås en lovende fremtid i fjernvarmesystemet, fordi afgiften på el er faldet sammenlignet med afgiften på naturgas. Desuden har mange decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker i forvejen svært ved at få økonomi i elprodukt ionen. Med en varmepumpe kan værkerne producere varme, når elprisen er lav og behøver dermed ikke at køre med de dyre gasmotorer. Ifølge rapporten er varmepumpen den billigste produktionsenhed for et mindre naturgasfyret kraftvarmeværk, så længe spotprisen på el ligger under 50 øre pr. kwh. Dette betyder i praksis, at varmepumpen i 2013 var billigst i 98 pct. af årets timer for et mindre, naturgasfyret kraftvarmeværk, og i snit vil kunne reducere dets brændselsomkostninger med 40 pct. eller mere. I ovennævnte regnestykke er tilbagebetalingstiden på varmepumpen seks år. Især varmepumper med eksterne varmekilder er interessante. Det er netop de systemer, der i øjeblikket ser dagens lys rundt omkring i landet. Anlæg med interne varmekilder, f.eks. røggas fra kedler og motorer, kan kun erstatte en begrænset del af den nuværende produktion og er afhængige af, at kedel eller motor er i drift. Anlæg med eksterne varmekilder kan derimod erstatte næsten hele den nuværende produktion fra kedler og motorer. De eksterne varmekilder er, som angivet i tabel forskellige former for overskudsvarme, spildevand, drikkevand og grundvand samt havvand, sø- og åvand. Potentialet i de fire første kilder anslås til mellem MW og MW, mens søvandets potentiale er afhængig af naturhensyn, og havvandet kan agere varmekilde for kystbyer. Ved anvendelse af sø-, å- og havvand kræves udvikling af en vanddampkompressor-varmepumpe, som kan udnytte frysevarmen fra det kolde vand og producere is, da der ellers skal bruges alt for store vandmængder. Der er kun få erfaringer med denne type udnyttelse, bl.a. i Norge. I Danmark er der et eksempel fra Augustenborg Fjernvarme, hvor man i 1986 begyndte at udnytte varmen fra den lokale fjord. Sammenlignet med grundvand har havvand den fordel, at der er rigeligt at tage af, og man kan få en bedre udnyttelse om sommeren, da vandet er varmere end grundvandet. Varmepumpen i Augustenborg var i drift i ca. 10 år, men bl.a. på grund af 7 ikel/store-varmepumper-seks-milliarder-kr-paa-vej-til-fjernvarmen Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet udarbejdet af PlanEnergi, TI, GEO og Grøn Energi for Energistyrelsen, november Side 5/12

6 energiafgifterne på el, samt tvunget skift af kølemiddel mv. var det ikke rentabelt at fortsætte driften med den. Figur Billeder fra Augustenborg hvor teknologien med vakuum-is-varmepumpen blev afprøvet for 20 år siden. Vanddamp-kompressor-varmepumpen anvender vand som kølemiddel. Anlægget er baseret på et princip, hvor vand sprøjtes ind i en vakuumtank. Vakuum opretholdes tæt på vandets tripelpunkt, så en del af vandet omgående fryser til is. Herved frigives frysevarmen, der omdanner en tilsvarende mængde vand til damp. Fordampningsvarmen genindvindes og udnyttes i fjernvarmevandet. Ud over varme producerer den således også is (slush ice). Den kaldes også vakuum-is-varmepumpen. Anlægget i Augustenborg anvendte stort set dette koncept. Side 6/12

7 I de sidste år har Teknologisk Institut arbejdet med at videreudvikle konceptet i samarbejde med en række Japanske firmaer og elselskaber. Augustenborg Fjernvarme planlægger i øvrigt at genoptage teknologien med et nyt anlæg. Interessen for denne teknolog beror på, at den ser ud til at yde en høj effektfaktor (COP, forhold mellem varmeproduktion og elforbrug) samt at den kan håndtere sø- og havvand uden begroninger og andre af de ulemper, som almindelige varmevekslere er belastet af. Figur Princip og billede af centrale dele af vanddamp-kompressor-varmepumpen. Vanddamp-kompressor varmepumpen kan i sin nuværende udformning ikke hæve temperaturen så højt, som der behov for til fjernvarme. Derfor er der regnet med et anlæg med to trin, hvor vanddampanlægget hæver temperaturen til omkring 28 C. Derfra og op til de ønskede 65 C er der regnet med en traditionel industrikompressor med NH 3 som kølemiddel. Hvis de store varmepumper skal agere buffer i elsystemet, er der behov for omkring MW varmekilder. Samtidig er potentialet for overskudsvarme, spildevand m.m. ikke geografisk fordelt på samme måde som varmebehovet. Det betyder, at vi skal inddrage havog søvand, så det er vigtigt at få færdigudviklet nye typer varmepumper, som vanddampkompressor-varmepumpen. Ifølge rapporten 8 er luft-vand-varmepumper og decideret jordvarme ikke relevante i forbindelse med store varmepumper til fjernvarmesystemer. Det skyldes, at energitætheden i varmekilderne er væsentlig mindre end de øvrige varmekilder, hvorfor de umiddelbart ikke egner sig til anlæg i MW-størrelsen. Samtidig er temperaturerne lavere i fyringssæsonen, hvilket betyder, at virkningsgraden bliver ringere end for de øvrige varmekilder. Dansk Energi (brancheorganisationen for elselskaberne) har analyseret fremtiden for store varmepumper i fjernvarmesystemet 9. De kommer frem til at store varmepumper er et lige så billigt alternativ som træflis for pressede, naturgasfyrede kraftvarmeværker. I de sidste år har mange naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker skrantet på grund af høje gaspriser og 9 ikel/om-fem-aar-giver-store-varmepumper-lige-saa-billig-varme-som-traeflis Side 7/12

8 afgifter. De vil meget gerne kunne skifte til billigere biomasse-fyrede alternativer. Ikke mindst når et særligt tilskud til kraftvarmeværker, kaldet grundbeløbet, forsvinder i De pågældende værker er dog ifølge Varmeforsyningsloven bundet til naturgas som brændsel. Analysen fra Dansk Energi viser, at store varmepumper i løbet af de næste fem år vil kunne producere fjernvarmen til samme pris som fliskedler. Det er dog under forsætning af den forsyningssikkerhedsafgift på biomasse, som nu er skrottet, samt at elprisen ikke stiger nævneværdigt. Analysen viser yderligere, at der er god selskabsøkonomi i flisfyrede kraftvarmeanlæg for de større kraftvarmeværker med et stort varmegrundlag, ikke mindst fordi elproducerende anlæg på biomasse fortsat får et tilskud på 15 øre pr. produceret kwh. Fjernvarmeværkerne har inden for de seneste år vist en stigende interesse for at fremtidssikre driften. De mange solvarmeanlæg er et godt eksempel på dette. Men mange af værkerne er også i tvivl om, hvad de skal gøre. Et rundspørge fra Dansk Fjernvarme fra efteråret 2013 hos landets 250 naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, viser at der er brug for input. Det fremgår, at over halvdelen af værkerne endnu ikke har besluttet sig for, hvad der skal ske, når det nuværende anlæg er slidt ned. Kun 21 pct. af værkerne har positivt besluttet at levetidsforlænge deres kraftvarmeanlæg, mens 27 pct. allerede har besluttet at dreje nøglen om, når værket ikke kan holde mere. Det betyder at de skal finde andre måder at producere varme på. Her er solvarme og varmepumper oplagte alternativer til kraftvarmeanlæggene Bæredygtighed Udbredelsen af varmepumper er ikke nødvendigvis bæredygtig, hvis ikke den sker i sammenhæng med omlægning af elproduktionen til VE primært vind. Fremtidens varmepumper skal være fleksible, således at de indgår i en styret varmeproduktion sammen med andre enheder, som solvarme, kraftvarme og evt. biomassekedler Usikkerheder Det er i høj grad prisen på brændsler, der afgør hvordan fjernvarmeværkerne reagerer samt de bindinger der ligger i myndighedernes godkendelse af værkerne. Priserne på brændsler kan ændre sig. For eksempel vil en lavere pris på naturgas kunne øge forbruget og sætte en kæp i hjulet på omstillingen. Kul ser ud til at blive udfaset ret effektivt i Danmark, men en række lande i Europa er fristet af at øge kulforbruget, på grund af den relativt lave pris. Side 8/12

9 4.1.3 Forslag til udnyttelse i Danmark I princippet ville det danske fjernvarmebehov kunne dækkes med de kombinerede løsninger med varmepumper og solvarme, men der er andre hensyn der gør, at det vil være fornuftigt at tilgodese varmekilder som industriel overskudsvarme, geotermi, samt decentrale og enkelte centrale kraftvarmeværker på biomasse, til elproduktion i perioder uden vindkraft. Desuden er der fortsat affaldsforbrænding, der kun langsomt kan forventes erstattet af genbrug og anden udnyttelse af affald Politikker til at nå målene Elafgifterne skal gøres mere fleksible, således at de reguleres på timebasis - for eksempel i forhold til elproduktionen fra vind og sol. Dette behøver ikke at gå ud over statens samlede provenu på elafgifterne, det handler kun om en anden fordeling. De dynamiske elafgifter, som VedvarendeEnergi foreslår, vil være en væsentlig støtte til at bruge el til f.eks. varmepumper, når der er overskud af vind- og solkraft. Energinet.dk s rammer for egne investeringer og prioritering af etablering af udlandsforbindelser fremfor smartgrid, er et problem for investeringer i variabelt elforbrug som varmepumper, da det giver usikkerhed om den kommende udvikling af elprisens variation med vind- og solkraftproduktionen. Energinet.dk s prioritering bør derfor ændres Økonomi og miljø Der er p.t. en fornuftig udvikling i gang med solvarme og varmepumper uden at det umiddelbart koster forbrugerne eller samfundet ret meget ekstra. Store varmepumper til fjernvarme 2015 Varmeydelse pr. unit i MW 1-10 Effektivitet (SCOP) 3,5-3,8 Teknisk levetid i år 20 Tilgængelighed, teknisk 100% Økonomi: Investering (Mio. kr. pr. MWvarme): 6,0 D&V i kr. pr. MWvarme: 10 Tabel 4.2.2: Data for varmepumper på grundvand, spildevand eller havvand. Investeringen er inkl. kompressor, varmeindvinding og installation. Kilde: PlanEnergi. Side 9/12

10 Figur Sammenhængen mellem elprisen og betydningen for varmeprisen for en varmepumpe på et fjernvarmeværk (COP=3,5). Der er sammenlignet med naturgas samt med flisfyring med og uden FSA (Forsyningssikkerhedsafgift). Der er kun regnet på driftsudgifter og ikke investering i anlæg. Figur viser, at der er en tæt sammenhæng mellem valg af varmeteknologier og afgiftspolitikken. Hvis Folket inget havde holdt fast ved Forsyningssikkerhedsafgiften (FSA), ville de store varmepumper havde fået en klar fordel. Nu er FSA ikke umiddelbar aktuel, og varmepumper vil få svært ved at konkurrere med biomasse fyrede anlæg. På fjernvarmeværker, hvor man er bundet til naturgas som brændsel kan varmepumper dog få fodfæste. Damvarmelager Lager volumen (m3) Lagerkapacitet, kwh/m3 Effektivitet, % Teknisk levetid i år Økonomi: Investering i kr/m3: Elforbrug (MWh/år) Total d&v i % af investeringe/år ,7 Tabel 4.2.4: Data for damvarmelager. Kilde: Forsyningskataloget. Miljømæssigt sker der med omstillingen ud over den mindskede CO 2-udledning også en mindsket udledning med andre stoffer (NO X mv.) på grund af den reducerede afbrænding. Side 10/12

11 4.1.6 Forslag til virkemidler til at nå målene Se pkt Desuden er relevante forslag fra Varmeplan Danmark 2010 til dette tema: Fase 1, eksempler på de første satsningsområder i perioden Udbygge med 100 % fjernvarme eller blokvarme til al ny bebyggelse i byerne. Udbygge med fjernvarme og nabovarme i små bysamfund til hhv. 65 % og 5 % af samlet varmeforbrug, således at fjernvarme og nabovarme i alt når op på 70 %. Udbygge med individuelle varmepumper op til 25 %, dvs. næsten hele varmebehovet uden for fjernvarme + nabovarme. Elvarme og olie udfases helt til individuel opvarmning i Benytte biogasmotorer til fjernvarme. Udbygge med biomasse til fjernvarme, der stimulerer biomasseproduktionen. Udbygge med 4 mio. m 2 solvarme til fjernvarme. Udbygge med elkedler og varmepumper til fjernvarme som supplement til decentral kraftvarme på naturgas, som bevares til regulering i elsystemet. Udnytte industriel overskudsvarme. Udnytte kraftvarmen fra nye biomassefyrede kraftvarmeværker, så de termiske tab ved køling minimeres hvorved virkningsgraden øges fra ca. 40 % til ca. 90 % på årsbasis. Udnytte energien i røggassen fra de biomassefyrede kraftvarmeværker ved røggaskondensering, så virkningsgraden øges yderligere fra ca. 90 % til ca. 105 %. Begynde at udbygge med geotermi til større anlæg. Fase 2, eksempler til at konsolidere og udvikle i perioden Sænke fjernvarmens returtemperatur yderligere til ca. 35 C. Naturgassen udfases helt, så individuelle varmepumper når op på 30 %. Sammenkoble individuelle varmepumper til nabovarme, hvor det er fordelagtigt. I små, tætte bebyggelser kan fælles varmepumper være billigere end individuelle varmepumper. Udbygge med varmepumper og individuel solvarme op til 2 mio. m 2, suppleret med træpillekedler til større forbrugere med afbrydelige varmepumper i landområder. Side 11/12

12 Udnytte biogaskraftvarme til fjernvarme i perioder med høje elpriser, idet biogas sammen med naturgas indgår i (bio)gasnet til forsyning af industri, madlavning (kogekunder), trafik mv. Udbygge med sæsonvarmelagre, der opsamler overskudsvarme om sommeren til brug om efteråret. Udbygge solvarme til fjernvarme yderligere til i alt 8 mio. m 2 fordelt på mere end 300 anlæg. Disse anlæg vil i alt fylde et areal svarende til 4x5 km 2 (eller en halv promille af Danmarks areal), og de vil kunne producere 10 % af fjernvarmen. Udbygge med geotermi i kombination med varmepumper og biomasse. Fase 3, eksempler til at fortsætte med at effektivisere i perioden Udfase biomasse som grundlast i fjernvarmeproduktionen (i takt med, at biomassen efterspørges), ved at supplere med flere varmepumper, elkedler, solvarmeanlæg, geotermianlæg og sæsonlagre, således at biomassekedler kun udnyttes til reservekapacitet og spidslast. I dette notat og generelt i VedvarendeEnergi s arbejde med "Hurtig omstilling til vedvarende energi" arbejder vi med, at fjernvarmenet omstilles 100% til vedvarende energi til Mulighed og behov for folkelig deltagelse Fjernvarmesektoren er i høj grad forbrugerejet, og der er via generalforsamlingerne direkte mulighed for at komme i bestyrelsen i det lokale fjernvarmeselskab, for dermed at få indflydelse på udviklingen. I de større byer går indflydelsen ofte gennem kommunalbestyrelserne. Det er også kommunerne der står for energiplanlægningen, hvor dette emne henhører. Der er god grund til at interessere sig for planlægningen og give sin mening til kende i høringer og offentlighedsfaser, samt i øvrigt over for administrat ionen og politikkerne i de respekt ive kommunale udvalg. Side 12/12

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper Varmepumperejseholdet - indsats og resultater Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 29.09.2016 Tilskudsordningen 2015 - Oversigt over ansøgninger 22 ansøgninger

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1

Naturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1 Naturgassens afløser Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 211 Niels From 1 EnergyPRO-beregningerpå 4 værker Vildbjerg Tekniske Værker Rye Kraftvarmeværk

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet Store eldrevne varmepumper ny teknologi, nye afgifter, nye tider Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet 17. APRIL 2013 50% 45% Decentral kraftvarme giver efter for vind Samlet decentral produktion 46%

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Notat. Støttebehov for store varmepumper Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager

Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager Jesper Koch, Analysechef i Grøn Energi/Dansk Fjernvarme www.gronenergi.org ENERGIKLUNSERNE I FJERNVARMEN HAR ENERGILAGER

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

NYT FRA DANSK FJERNVARME

NYT FRA DANSK FJERNVARME DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016 STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 9. september 2016 DEN POLITISKE UDFORDRING Varmepumper i fjernvarmesektoren Regeringen vil gerne have

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 12. september 2013 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Økonomi-eksempel Varmepumper

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER INSERO DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 21. januar 2016 Varme produktion (PJ) NØGLEROLLE FOR FJERNVARME I FREMTIDEN Type produktion

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Analyse af hovedstadsregionens fremtidige fjernvarmeforsyning ENERGI PÅ TVÆRS

Analyse af hovedstadsregionens fremtidige fjernvarmeforsyning ENERGI PÅ TVÆRS FJERNVARMESCENARI ERFOR HOVEDSTADSREGI ONEN Analyse af hovedstadsregionens fremtidige fjernvarmeforsyning ENERGI PÅ TVÆRS Maj 2015 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere