4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration
|
|
- Daniel Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration 19/ af Jakob Worm Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens fjernvarme og om hvordan fjernvarme indgår i det samlede energisystem. Fjernvarme var gennem 1970erne og 80erne en af de vigtigste faktorer for den energieffekt ivisering, der fandt sted i Danmark. Her blev samdriften med elværkerne udbygget med kraftvarme i de større byer, og der blev herefter op gennem 1990erne etableret en række decentrale kraftvarmeværker. Dette viste fjernvarmens virkelige styrke i at kunne udnytte overskudsvarme fra elproduktion til opvarmning. I de seneste år er der dog sket et skift. Elpriserne er faldet og det har udhulet kraftvarme-fordelen. De lavere elpriser og bindingen til naturgas (for en lang række fjernvarmeværker), har i de seneste år presset fjernvarmebranchen til omstilling til bl.a. solvarme og så småt også til store varmepumper. De bånd, som Folket inget har langt på branchen, ser nu ud til at føre til en positiv udvikling, som understøtter vedvarende energi og det fleksible energisystem. Samtidig bliver der flere steder taget initiativ til etablering af decentrale kraftvarmeværker med halm og træ som brændsler (Aarhus, Sønderborg og Helsingør m.fl.). Andre byer satser på systemløsninger, hvor lagre og varmepumper kombineres med andre energiproducerende enheder: Disse teknologier med solvarme, varmepumper og store varmelagre forventes at have et stort potentiale både i og uden for Danmark. I forhold til udbredelsen af fjernvarme udarbejdede forskere fra Aalborg Universitet m.fl. i Varmeplan Danmark 1. Heri angives at fjernvarme i dag dækker 62% af de danske boliger, svarende til ca. 50% af varmemarkedet. Beregninger og mål i Varmeplan Danmark viser, at fjernvarme potentielt kan dække 63-70% af varmemarkedet i En høring i 1 Varmeplan Danmark Udarbejdet af Aalborg Universitet, Rambøll m.fl. for Dansk Fjernvarme Side 1/12
2 Folketinget den 23. april viste yderligere, at der er generel enighed om, at fjernvarme er en hjørnesten i den fremtidige varmeforsyning, og at udbredelsen bør øges. I forhold til udbredelsen af varmepumper og varmelagre har Energistyrelsen fået udarbejdet en kortlægning 3 der viser at: Der i dag er installeret el-drevne varmepumper på 20 varmeværker. De anvender primært interne varmekilder (primært røggas). Dette er imidlertid ved at ændre sig. Der er etableret to varmepumper med eksterne varmekilder (fra henholdsvis industriel overskudsvarme og spildevand) og yderligere anlæg, som anvender søvand, spildevand og grundvand er på vej. Der er desuden etableret ca. 20 varmedrevne varmepumper og ca. 40 el-kedler med en samlet effekt på ca. 300 MW. De fleste af de eksisterende varmelagre er ståltanke med en samlet lagerkapacitet på ca. 50 GWh. Der er etableret tre damvarmelagre i Danmark og opførelse af et fjerde er næsten afsluttet (til solvarme). Der er etableret et borehulslager og otte aquiferlagre med varmegenvinding, hvor varme gemmes i undergrunden. Et eksempel på de fremtidige kombinerede anlæg er et projekt der er ved at blive etableret i Gl. Rye. Anlægget er det første af sin slags i verden, og kombinerer solvarme med en eldrevet grundvandsvarmepumpe. Hertil kommer varmeværkets eksisterende naturgasmotorer, som producerer el og varme, når elpriserne er tilstrækkeligt høje. Solvarmeanlægget bliver på m 2 og grundvandsvarmepumpen på 2 MW. Varmepumpen trækker energien ud af grundvandet fra to grundvandsboringer via et iltningsanlæg og en grundvandsbuffertank. Det afkølede grundvand ledes tilbage til naturen via et nedsivningsanlæg under solfangerne. Varmepumpen og solvarmeanlægget vil ifølge beregningerne levere 80% af varmen til forbrugerne i Gl. Rye og give en gennemsnitlig besparelse pr. forbruger på over kr./år. Projektet har et budget på 16 mio. kr. og forventes idriftsat i september Formålet med projektet har været at give værket og forbrugerne en billigere varme. Samtidig har det været at mindske afhængigheden af naturgas. Man har således fået 3 ben at stå på: kraftvarme (udnytter høje elpriser), solvarme (marginalt gratis varme) og varmepumpe (udnytter de lave elpriser) Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet udarbejdet af PlanEnergi, TI, GEO og Grøn Energi for Energistyrelsen, november Side 2/12
3 Figur Principtegning af det kombinerede anlæg i Gl. Rye % Andel af årlig varmeproduktion 100% 80% 60% 40% 20% 0% 0% 54% 46% 12% 68% 7% 13% 0. Reference Naturgas 3,00 kr/nm3 Elspot 2011 Solvarme Varmepumpe Naturgas, kedler Naturgas, motor Figur Ændringen i varmeproduktion i Gl. Rye ved elmarkedspriser som i Side 3/12
4 4.1.2 Potentialer i Danmark Der er en række mulige varmekilder til store varmepumper, som angivet i nedenstående tabel 5. Tabel Varmekilder til store varmepumper. Desuden er potentialet for etablering af damvarmelagre og borehulslagre opgjort til en samlet lagerkapacitet på GWh, svarende til ca. 9 mio. m 3 damvarmelagre. Det er ikke alle steder der er lige velegnede til damvarmelagre. I områder med generel høj grundvandsstand kan varmetabet blive højt, og områder med f.eks. store gytjeaflejringer vil være mere krævende i forhold til anlæg af damvarmelager end f.eks. umættede sandlag. Både damvarmelagere og borehulslagre kan holde på varmen over mange måneder, og kan derfor tappes for varme både efterår og vinter indtil den oplagrede solvarme er brugt. Ved Brædstrup Fjernvarme er der etableret et borehulslager, der består af 48 stk. 45 m. dybe huller. Heri er indstøbt et rørsystem, der henholdsvis tilfører jorden varme fra bl.a. solvarmeanlægget om sommeren og henter varmen op fra jorden om vinteren. Ca m3 jord opvarmes af solvarmeanlægget om sommeren og kan efter beregningerne hentes ind igen med et tab over et år på ca. 20 % 6. 5 Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet udarbejdet af PlanEnergi, TI, GEO og Grøn Energi for Energistyrelsen, november Side 4/12
5 God økonomi i store varmepumper Store varmepumper har allerede i dag en bedre økonomi end kraftvarmeværker på naturgas 7. Energistyrelsens rapport 8 om store eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet viser at økonomien er god, erfaringerne med teknologien pibler frem, og varmekilderne findes. Potentialet er rigtig stort for varmepumper i fjernvarmesystemet. Per Alex Sørensen fra PlanEnergi vurderer, at der vil blive etableret omkring MW varmepumpe-effekt hen over de næste fem til ti år. I dag er der 20 eldrevne varmepumpeanlæg i gang eller undervejs på landets fjernvarmeværker, med en samlet varmeeffekt på 35 MW, viser en opgørelse i rapporten. Varmepumper på 1 MW eller mere spås en lovende fremtid i fjernvarmesystemet, fordi afgiften på el er faldet sammenlignet med afgiften på naturgas. Desuden har mange decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker i forvejen svært ved at få økonomi i elprodukt ionen. Med en varmepumpe kan værkerne producere varme, når elprisen er lav og behøver dermed ikke at køre med de dyre gasmotorer. Ifølge rapporten er varmepumpen den billigste produktionsenhed for et mindre naturgasfyret kraftvarmeværk, så længe spotprisen på el ligger under 50 øre pr. kwh. Dette betyder i praksis, at varmepumpen i 2013 var billigst i 98 pct. af årets timer for et mindre, naturgasfyret kraftvarmeværk, og i snit vil kunne reducere dets brændselsomkostninger med 40 pct. eller mere. I ovennævnte regnestykke er tilbagebetalingstiden på varmepumpen seks år. Især varmepumper med eksterne varmekilder er interessante. Det er netop de systemer, der i øjeblikket ser dagens lys rundt omkring i landet. Anlæg med interne varmekilder, f.eks. røggas fra kedler og motorer, kan kun erstatte en begrænset del af den nuværende produktion og er afhængige af, at kedel eller motor er i drift. Anlæg med eksterne varmekilder kan derimod erstatte næsten hele den nuværende produktion fra kedler og motorer. De eksterne varmekilder er, som angivet i tabel forskellige former for overskudsvarme, spildevand, drikkevand og grundvand samt havvand, sø- og åvand. Potentialet i de fire første kilder anslås til mellem MW og MW, mens søvandets potentiale er afhængig af naturhensyn, og havvandet kan agere varmekilde for kystbyer. Ved anvendelse af sø-, å- og havvand kræves udvikling af en vanddampkompressor-varmepumpe, som kan udnytte frysevarmen fra det kolde vand og producere is, da der ellers skal bruges alt for store vandmængder. Der er kun få erfaringer med denne type udnyttelse, bl.a. i Norge. I Danmark er der et eksempel fra Augustenborg Fjernvarme, hvor man i 1986 begyndte at udnytte varmen fra den lokale fjord. Sammenlignet med grundvand har havvand den fordel, at der er rigeligt at tage af, og man kan få en bedre udnyttelse om sommeren, da vandet er varmere end grundvandet. Varmepumpen i Augustenborg var i drift i ca. 10 år, men bl.a. på grund af 7 ikel/store-varmepumper-seks-milliarder-kr-paa-vej-til-fjernvarmen Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet udarbejdet af PlanEnergi, TI, GEO og Grøn Energi for Energistyrelsen, november Side 5/12
6 energiafgifterne på el, samt tvunget skift af kølemiddel mv. var det ikke rentabelt at fortsætte driften med den. Figur Billeder fra Augustenborg hvor teknologien med vakuum-is-varmepumpen blev afprøvet for 20 år siden. Vanddamp-kompressor-varmepumpen anvender vand som kølemiddel. Anlægget er baseret på et princip, hvor vand sprøjtes ind i en vakuumtank. Vakuum opretholdes tæt på vandets tripelpunkt, så en del af vandet omgående fryser til is. Herved frigives frysevarmen, der omdanner en tilsvarende mængde vand til damp. Fordampningsvarmen genindvindes og udnyttes i fjernvarmevandet. Ud over varme producerer den således også is (slush ice). Den kaldes også vakuum-is-varmepumpen. Anlægget i Augustenborg anvendte stort set dette koncept. Side 6/12
7 I de sidste år har Teknologisk Institut arbejdet med at videreudvikle konceptet i samarbejde med en række Japanske firmaer og elselskaber. Augustenborg Fjernvarme planlægger i øvrigt at genoptage teknologien med et nyt anlæg. Interessen for denne teknolog beror på, at den ser ud til at yde en høj effektfaktor (COP, forhold mellem varmeproduktion og elforbrug) samt at den kan håndtere sø- og havvand uden begroninger og andre af de ulemper, som almindelige varmevekslere er belastet af. Figur Princip og billede af centrale dele af vanddamp-kompressor-varmepumpen. Vanddamp-kompressor varmepumpen kan i sin nuværende udformning ikke hæve temperaturen så højt, som der behov for til fjernvarme. Derfor er der regnet med et anlæg med to trin, hvor vanddampanlægget hæver temperaturen til omkring 28 C. Derfra og op til de ønskede 65 C er der regnet med en traditionel industrikompressor med NH 3 som kølemiddel. Hvis de store varmepumper skal agere buffer i elsystemet, er der behov for omkring MW varmekilder. Samtidig er potentialet for overskudsvarme, spildevand m.m. ikke geografisk fordelt på samme måde som varmebehovet. Det betyder, at vi skal inddrage havog søvand, så det er vigtigt at få færdigudviklet nye typer varmepumper, som vanddampkompressor-varmepumpen. Ifølge rapporten 8 er luft-vand-varmepumper og decideret jordvarme ikke relevante i forbindelse med store varmepumper til fjernvarmesystemer. Det skyldes, at energitætheden i varmekilderne er væsentlig mindre end de øvrige varmekilder, hvorfor de umiddelbart ikke egner sig til anlæg i MW-størrelsen. Samtidig er temperaturerne lavere i fyringssæsonen, hvilket betyder, at virkningsgraden bliver ringere end for de øvrige varmekilder. Dansk Energi (brancheorganisationen for elselskaberne) har analyseret fremtiden for store varmepumper i fjernvarmesystemet 9. De kommer frem til at store varmepumper er et lige så billigt alternativ som træflis for pressede, naturgasfyrede kraftvarmeværker. I de sidste år har mange naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker skrantet på grund af høje gaspriser og 9 ikel/om-fem-aar-giver-store-varmepumper-lige-saa-billig-varme-som-traeflis Side 7/12
8 afgifter. De vil meget gerne kunne skifte til billigere biomasse-fyrede alternativer. Ikke mindst når et særligt tilskud til kraftvarmeværker, kaldet grundbeløbet, forsvinder i De pågældende værker er dog ifølge Varmeforsyningsloven bundet til naturgas som brændsel. Analysen fra Dansk Energi viser, at store varmepumper i løbet af de næste fem år vil kunne producere fjernvarmen til samme pris som fliskedler. Det er dog under forsætning af den forsyningssikkerhedsafgift på biomasse, som nu er skrottet, samt at elprisen ikke stiger nævneværdigt. Analysen viser yderligere, at der er god selskabsøkonomi i flisfyrede kraftvarmeanlæg for de større kraftvarmeværker med et stort varmegrundlag, ikke mindst fordi elproducerende anlæg på biomasse fortsat får et tilskud på 15 øre pr. produceret kwh. Fjernvarmeværkerne har inden for de seneste år vist en stigende interesse for at fremtidssikre driften. De mange solvarmeanlæg er et godt eksempel på dette. Men mange af værkerne er også i tvivl om, hvad de skal gøre. Et rundspørge fra Dansk Fjernvarme fra efteråret 2013 hos landets 250 naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, viser at der er brug for input. Det fremgår, at over halvdelen af værkerne endnu ikke har besluttet sig for, hvad der skal ske, når det nuværende anlæg er slidt ned. Kun 21 pct. af værkerne har positivt besluttet at levetidsforlænge deres kraftvarmeanlæg, mens 27 pct. allerede har besluttet at dreje nøglen om, når værket ikke kan holde mere. Det betyder at de skal finde andre måder at producere varme på. Her er solvarme og varmepumper oplagte alternativer til kraftvarmeanlæggene Bæredygtighed Udbredelsen af varmepumper er ikke nødvendigvis bæredygtig, hvis ikke den sker i sammenhæng med omlægning af elproduktionen til VE primært vind. Fremtidens varmepumper skal være fleksible, således at de indgår i en styret varmeproduktion sammen med andre enheder, som solvarme, kraftvarme og evt. biomassekedler Usikkerheder Det er i høj grad prisen på brændsler, der afgør hvordan fjernvarmeværkerne reagerer samt de bindinger der ligger i myndighedernes godkendelse af værkerne. Priserne på brændsler kan ændre sig. For eksempel vil en lavere pris på naturgas kunne øge forbruget og sætte en kæp i hjulet på omstillingen. Kul ser ud til at blive udfaset ret effektivt i Danmark, men en række lande i Europa er fristet af at øge kulforbruget, på grund af den relativt lave pris. Side 8/12
9 4.1.3 Forslag til udnyttelse i Danmark I princippet ville det danske fjernvarmebehov kunne dækkes med de kombinerede løsninger med varmepumper og solvarme, men der er andre hensyn der gør, at det vil være fornuftigt at tilgodese varmekilder som industriel overskudsvarme, geotermi, samt decentrale og enkelte centrale kraftvarmeværker på biomasse, til elproduktion i perioder uden vindkraft. Desuden er der fortsat affaldsforbrænding, der kun langsomt kan forventes erstattet af genbrug og anden udnyttelse af affald Politikker til at nå målene Elafgifterne skal gøres mere fleksible, således at de reguleres på timebasis - for eksempel i forhold til elproduktionen fra vind og sol. Dette behøver ikke at gå ud over statens samlede provenu på elafgifterne, det handler kun om en anden fordeling. De dynamiske elafgifter, som VedvarendeEnergi foreslår, vil være en væsentlig støtte til at bruge el til f.eks. varmepumper, når der er overskud af vind- og solkraft. Energinet.dk s rammer for egne investeringer og prioritering af etablering af udlandsforbindelser fremfor smartgrid, er et problem for investeringer i variabelt elforbrug som varmepumper, da det giver usikkerhed om den kommende udvikling af elprisens variation med vind- og solkraftproduktionen. Energinet.dk s prioritering bør derfor ændres Økonomi og miljø Der er p.t. en fornuftig udvikling i gang med solvarme og varmepumper uden at det umiddelbart koster forbrugerne eller samfundet ret meget ekstra. Store varmepumper til fjernvarme 2015 Varmeydelse pr. unit i MW 1-10 Effektivitet (SCOP) 3,5-3,8 Teknisk levetid i år 20 Tilgængelighed, teknisk 100% Økonomi: Investering (Mio. kr. pr. MWvarme): 6,0 D&V i kr. pr. MWvarme: 10 Tabel 4.2.2: Data for varmepumper på grundvand, spildevand eller havvand. Investeringen er inkl. kompressor, varmeindvinding og installation. Kilde: PlanEnergi. Side 9/12
10 Figur Sammenhængen mellem elprisen og betydningen for varmeprisen for en varmepumpe på et fjernvarmeværk (COP=3,5). Der er sammenlignet med naturgas samt med flisfyring med og uden FSA (Forsyningssikkerhedsafgift). Der er kun regnet på driftsudgifter og ikke investering i anlæg. Figur viser, at der er en tæt sammenhæng mellem valg af varmeteknologier og afgiftspolitikken. Hvis Folket inget havde holdt fast ved Forsyningssikkerhedsafgiften (FSA), ville de store varmepumper havde fået en klar fordel. Nu er FSA ikke umiddelbar aktuel, og varmepumper vil få svært ved at konkurrere med biomasse fyrede anlæg. På fjernvarmeværker, hvor man er bundet til naturgas som brændsel kan varmepumper dog få fodfæste. Damvarmelager Lager volumen (m3) Lagerkapacitet, kwh/m3 Effektivitet, % Teknisk levetid i år Økonomi: Investering i kr/m3: Elforbrug (MWh/år) Total d&v i % af investeringe/år ,7 Tabel 4.2.4: Data for damvarmelager. Kilde: Forsyningskataloget. Miljømæssigt sker der med omstillingen ud over den mindskede CO 2-udledning også en mindsket udledning med andre stoffer (NO X mv.) på grund af den reducerede afbrænding. Side 10/12
11 4.1.6 Forslag til virkemidler til at nå målene Se pkt Desuden er relevante forslag fra Varmeplan Danmark 2010 til dette tema: Fase 1, eksempler på de første satsningsområder i perioden Udbygge med 100 % fjernvarme eller blokvarme til al ny bebyggelse i byerne. Udbygge med fjernvarme og nabovarme i små bysamfund til hhv. 65 % og 5 % af samlet varmeforbrug, således at fjernvarme og nabovarme i alt når op på 70 %. Udbygge med individuelle varmepumper op til 25 %, dvs. næsten hele varmebehovet uden for fjernvarme + nabovarme. Elvarme og olie udfases helt til individuel opvarmning i Benytte biogasmotorer til fjernvarme. Udbygge med biomasse til fjernvarme, der stimulerer biomasseproduktionen. Udbygge med 4 mio. m 2 solvarme til fjernvarme. Udbygge med elkedler og varmepumper til fjernvarme som supplement til decentral kraftvarme på naturgas, som bevares til regulering i elsystemet. Udnytte industriel overskudsvarme. Udnytte kraftvarmen fra nye biomassefyrede kraftvarmeværker, så de termiske tab ved køling minimeres hvorved virkningsgraden øges fra ca. 40 % til ca. 90 % på årsbasis. Udnytte energien i røggassen fra de biomassefyrede kraftvarmeværker ved røggaskondensering, så virkningsgraden øges yderligere fra ca. 90 % til ca. 105 %. Begynde at udbygge med geotermi til større anlæg. Fase 2, eksempler til at konsolidere og udvikle i perioden Sænke fjernvarmens returtemperatur yderligere til ca. 35 C. Naturgassen udfases helt, så individuelle varmepumper når op på 30 %. Sammenkoble individuelle varmepumper til nabovarme, hvor det er fordelagtigt. I små, tætte bebyggelser kan fælles varmepumper være billigere end individuelle varmepumper. Udbygge med varmepumper og individuel solvarme op til 2 mio. m 2, suppleret med træpillekedler til større forbrugere med afbrydelige varmepumper i landområder. Side 11/12
12 Udnytte biogaskraftvarme til fjernvarme i perioder med høje elpriser, idet biogas sammen med naturgas indgår i (bio)gasnet til forsyning af industri, madlavning (kogekunder), trafik mv. Udbygge med sæsonvarmelagre, der opsamler overskudsvarme om sommeren til brug om efteråret. Udbygge solvarme til fjernvarme yderligere til i alt 8 mio. m 2 fordelt på mere end 300 anlæg. Disse anlæg vil i alt fylde et areal svarende til 4x5 km 2 (eller en halv promille af Danmarks areal), og de vil kunne producere 10 % af fjernvarmen. Udbygge med geotermi i kombination med varmepumper og biomasse. Fase 3, eksempler til at fortsætte med at effektivisere i perioden Udfase biomasse som grundlast i fjernvarmeproduktionen (i takt med, at biomassen efterspørges), ved at supplere med flere varmepumper, elkedler, solvarmeanlæg, geotermianlæg og sæsonlagre, således at biomassekedler kun udnyttes til reservekapacitet og spidslast. I dette notat og generelt i VedvarendeEnergi s arbejde med "Hurtig omstilling til vedvarende energi" arbejder vi med, at fjernvarmenet omstilles 100% til vedvarende energi til Mulighed og behov for folkelig deltagelse Fjernvarmesektoren er i høj grad forbrugerejet, og der er via generalforsamlingerne direkte mulighed for at komme i bestyrelsen i det lokale fjernvarmeselskab, for dermed at få indflydelse på udviklingen. I de større byer går indflydelsen ofte gennem kommunalbestyrelserne. Det er også kommunerne der står for energiplanlægningen, hvor dette emne henhører. Der er god grund til at interessere sig for planlægningen og give sin mening til kende i høringer og offentlighedsfaser, samt i øvrigt over for administrat ionen og politikkerne i de respekt ive kommunale udvalg. Side 12/12
Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011
Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede
Læs mereAnvendelse af grundvand til varmefremstilling
Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig
Læs mereEnergispareordningens betydning for varmepumper og solfangere
Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereVarmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav
Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereJESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN
JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske
Læs mereATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen
Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereKIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereVarmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper
Varmepumperejseholdet - indsats og resultater Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 29.09.2016 Tilskudsordningen 2015 - Oversigt over ansøgninger 22 ansøgninger
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereUdredning vedrørende store varmelagre og varmepumper
: Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereOplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje. Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg
Oplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg 1 Nye initiativer 2016 PSO-tariffen udfases Billigere elektricitet Billigere varmeproduktion Varme Energispareordningen
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereStore varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper
Læs mereNaturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1
Naturgassens afløser Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 211 Niels From 1 EnergyPRO-beregningerpå 4 værker Vildbjerg Tekniske Værker Rye Kraftvarmeværk
Læs mereStore eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet
Store eldrevne varmepumper ny teknologi, nye afgifter, nye tider Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet 17. APRIL 2013 50% 45% Decentral kraftvarme giver efter for vind Samlet decentral produktion 46%
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen
Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereDet fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.
Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:
Læs mereFossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle
Læs mereTekniske og økonomiske råd om store varmepumper
Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >
Læs mereStore varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)
Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen
Læs mereProjektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme
Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK
Læs mereStoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereInvitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion
4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre
Læs mereNotat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder
Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.
Læs mereElkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012
Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereSTORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi
STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi FOLDEREN INDEHOLDER UDDRAG AF: Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet og Inspirationskatalog
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereStore varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Niels From, PlanEnergi House of Energy Fleksenergi 28. februar 2018 Store varmepumper i fjernvarmen Aalborg, den 28. februar 2018 Niels From 1 PlanEnergi
Læs mereRESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020
RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER 2016 Afdækning af hvad de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020 Grøn Energis medlemer: GRØN ENERGI Titel Resultater
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK
Læs mereTARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN
Halmgruppen Temadag TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. januar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030 mod 2050. Fjernvarme
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereFjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Læs mereVARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017
VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017 - AKTIVITETER OG ERFARINGER Varmepumperejseholdets indsats i 2017 - aktiviteter og erfaringer Kontor/afdeling Center for Forsyning Version 2 J nr. MRO/JRI Indledning
Læs mereNotat. Støttebehov for store varmepumper
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen
Læs mereBilag: Notat Varmeplan 2013
Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereFlexCities 2. Vækst i fjernvarmesektoren Grøn Energi 7. februar 2017 Per Alex Sørensen 1
FlexCities 2 Innovative transmissionsledninger, styring, varmepumper og industriel overskudsvarme i et integreret energisystem med 100% vedvarende energi Vækst i fjernvarmesektoren Grøn Energi 7. februar
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereTemadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. december 2018 DANSK FJERNVARME 400 medlemmer 1,7 mio. husstande har fjernvarme
Læs mereFjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager
Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager Jesper Koch, Analysechef i Grøn Energi/Dansk Fjernvarme www.gronenergi.org ENERGIKLUNSERNE I FJERNVARMEN HAR ENERGILAGER
Læs mereBORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme
BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereFlexCities. Tekniske og økonomiske analyser
FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereVarmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereØkonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:
Læs mereNYT FRA DANSK FJERNVARME
DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereFJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019
FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereFjernvarmens rolle for samspillet i energisystemet
Fjernvarmens rolle for samspillet i energisystemet Session: Produk9on, forbrug og fleksibilitet Søren Schmidt Thomsen Kilder til varme i 2050 Vedvarende kilder Solvarme Geotermi Varme fra søer, åer, grundvand
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereFÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Læs mereVarmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.
Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs mereUdnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet
Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Branchemøde for fjernvarmen 5. sep. 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund for SEP-projektet Analyserne er gennemført i foråret 2018
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereStrategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye
Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereKlimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:
Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereDECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne
Læs mere