4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration 19/ af Jakob Worm Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens fjernvarme og om hvordan fjernvarme indgår i det samlede energisystem. Fjernvarme var gennem 1970erne og 80erne en af de vigtigste faktorer for den energieffekt ivisering, der fandt sted i Danmark. Her blev samdriften med elværkerne udbygget med kraftvarme i de større byer, og der blev herefter op gennem 1990erne etableret en række decentrale kraftvarmeværker. Dette viste fjernvarmens virkelige styrke i at kunne udnytte overskudsvarme fra elproduktion til opvarmning. I de seneste år er der dog sket et skift. Elpriserne er faldet og det har udhulet kraftvarme-fordelen. De lavere elpriser og bindingen til naturgas (for en lang række fjernvarmeværker), har i de seneste år presset fjernvarmebranchen til omstilling til bl.a. solvarme og så småt også til store varmepumper. De bånd, som Folket inget har langt på branchen, ser nu ud til at føre til en positiv udvikling, som understøtter vedvarende energi og det fleksible energisystem. Samtidig bliver der flere steder taget initiativ til etablering af decentrale kraftvarmeværker med halm og træ som brændsler (Aarhus, Sønderborg og Helsingør m.fl.). Andre byer satser på systemløsninger, hvor lagre og varmepumper kombineres med andre energiproducerende enheder: Disse teknologier med solvarme, varmepumper og store varmelagre forventes at have et stort potentiale både i og uden for Danmark. I forhold til udbredelsen af fjernvarme udarbejdede forskere fra Aalborg Universitet m.fl. i Varmeplan Danmark 1. Heri angives at fjernvarme i dag dækker 62% af de danske boliger, svarende til ca. 50% af varmemarkedet. Beregninger og mål i Varmeplan Danmark viser, at fjernvarme potentielt kan dække 63-70% af varmemarkedet i En høring i 1 Varmeplan Danmark Udarbejdet af Aalborg Universitet, Rambøll m.fl. for Dansk Fjernvarme Side 1/12

2 Folketinget den 23. april viste yderligere, at der er generel enighed om, at fjernvarme er en hjørnesten i den fremtidige varmeforsyning, og at udbredelsen bør øges. I forhold til udbredelsen af varmepumper og varmelagre har Energistyrelsen fået udarbejdet en kortlægning 3 der viser at: Der i dag er installeret el-drevne varmepumper på 20 varmeværker. De anvender primært interne varmekilder (primært røggas). Dette er imidlertid ved at ændre sig. Der er etableret to varmepumper med eksterne varmekilder (fra henholdsvis industriel overskudsvarme og spildevand) og yderligere anlæg, som anvender søvand, spildevand og grundvand er på vej. Der er desuden etableret ca. 20 varmedrevne varmepumper og ca. 40 el-kedler med en samlet effekt på ca. 300 MW. De fleste af de eksisterende varmelagre er ståltanke med en samlet lagerkapacitet på ca. 50 GWh. Der er etableret tre damvarmelagre i Danmark og opførelse af et fjerde er næsten afsluttet (til solvarme). Der er etableret et borehulslager og otte aquiferlagre med varmegenvinding, hvor varme gemmes i undergrunden. Et eksempel på de fremtidige kombinerede anlæg er et projekt der er ved at blive etableret i Gl. Rye. Anlægget er det første af sin slags i verden, og kombinerer solvarme med en eldrevet grundvandsvarmepumpe. Hertil kommer varmeværkets eksisterende naturgasmotorer, som producerer el og varme, når elpriserne er tilstrækkeligt høje. Solvarmeanlægget bliver på m 2 og grundvandsvarmepumpen på 2 MW. Varmepumpen trækker energien ud af grundvandet fra to grundvandsboringer via et iltningsanlæg og en grundvandsbuffertank. Det afkølede grundvand ledes tilbage til naturen via et nedsivningsanlæg under solfangerne. Varmepumpen og solvarmeanlægget vil ifølge beregningerne levere 80% af varmen til forbrugerne i Gl. Rye og give en gennemsnitlig besparelse pr. forbruger på over kr./år. Projektet har et budget på 16 mio. kr. og forventes idriftsat i september Formålet med projektet har været at give værket og forbrugerne en billigere varme. Samtidig har det været at mindske afhængigheden af naturgas. Man har således fået 3 ben at stå på: kraftvarme (udnytter høje elpriser), solvarme (marginalt gratis varme) og varmepumpe (udnytter de lave elpriser) Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet udarbejdet af PlanEnergi, TI, GEO og Grøn Energi for Energistyrelsen, november Side 2/12

3 Figur Principtegning af det kombinerede anlæg i Gl. Rye % Andel af årlig varmeproduktion 100% 80% 60% 40% 20% 0% 0% 54% 46% 12% 68% 7% 13% 0. Reference Naturgas 3,00 kr/nm3 Elspot 2011 Solvarme Varmepumpe Naturgas, kedler Naturgas, motor Figur Ændringen i varmeproduktion i Gl. Rye ved elmarkedspriser som i Side 3/12

4 4.1.2 Potentialer i Danmark Der er en række mulige varmekilder til store varmepumper, som angivet i nedenstående tabel 5. Tabel Varmekilder til store varmepumper. Desuden er potentialet for etablering af damvarmelagre og borehulslagre opgjort til en samlet lagerkapacitet på GWh, svarende til ca. 9 mio. m 3 damvarmelagre. Det er ikke alle steder der er lige velegnede til damvarmelagre. I områder med generel høj grundvandsstand kan varmetabet blive højt, og områder med f.eks. store gytjeaflejringer vil være mere krævende i forhold til anlæg af damvarmelager end f.eks. umættede sandlag. Både damvarmelagere og borehulslagre kan holde på varmen over mange måneder, og kan derfor tappes for varme både efterår og vinter indtil den oplagrede solvarme er brugt. Ved Brædstrup Fjernvarme er der etableret et borehulslager, der består af 48 stk. 45 m. dybe huller. Heri er indstøbt et rørsystem, der henholdsvis tilfører jorden varme fra bl.a. solvarmeanlægget om sommeren og henter varmen op fra jorden om vinteren. Ca m3 jord opvarmes af solvarmeanlægget om sommeren og kan efter beregningerne hentes ind igen med et tab over et år på ca. 20 % 6. 5 Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet udarbejdet af PlanEnergi, TI, GEO og Grøn Energi for Energistyrelsen, november Side 4/12

5 God økonomi i store varmepumper Store varmepumper har allerede i dag en bedre økonomi end kraftvarmeværker på naturgas 7. Energistyrelsens rapport 8 om store eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet viser at økonomien er god, erfaringerne med teknologien pibler frem, og varmekilderne findes. Potentialet er rigtig stort for varmepumper i fjernvarmesystemet. Per Alex Sørensen fra PlanEnergi vurderer, at der vil blive etableret omkring MW varmepumpe-effekt hen over de næste fem til ti år. I dag er der 20 eldrevne varmepumpeanlæg i gang eller undervejs på landets fjernvarmeværker, med en samlet varmeeffekt på 35 MW, viser en opgørelse i rapporten. Varmepumper på 1 MW eller mere spås en lovende fremtid i fjernvarmesystemet, fordi afgiften på el er faldet sammenlignet med afgiften på naturgas. Desuden har mange decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker i forvejen svært ved at få økonomi i elprodukt ionen. Med en varmepumpe kan værkerne producere varme, når elprisen er lav og behøver dermed ikke at køre med de dyre gasmotorer. Ifølge rapporten er varmepumpen den billigste produktionsenhed for et mindre naturgasfyret kraftvarmeværk, så længe spotprisen på el ligger under 50 øre pr. kwh. Dette betyder i praksis, at varmepumpen i 2013 var billigst i 98 pct. af årets timer for et mindre, naturgasfyret kraftvarmeværk, og i snit vil kunne reducere dets brændselsomkostninger med 40 pct. eller mere. I ovennævnte regnestykke er tilbagebetalingstiden på varmepumpen seks år. Især varmepumper med eksterne varmekilder er interessante. Det er netop de systemer, der i øjeblikket ser dagens lys rundt omkring i landet. Anlæg med interne varmekilder, f.eks. røggas fra kedler og motorer, kan kun erstatte en begrænset del af den nuværende produktion og er afhængige af, at kedel eller motor er i drift. Anlæg med eksterne varmekilder kan derimod erstatte næsten hele den nuværende produktion fra kedler og motorer. De eksterne varmekilder er, som angivet i tabel forskellige former for overskudsvarme, spildevand, drikkevand og grundvand samt havvand, sø- og åvand. Potentialet i de fire første kilder anslås til mellem MW og MW, mens søvandets potentiale er afhængig af naturhensyn, og havvandet kan agere varmekilde for kystbyer. Ved anvendelse af sø-, å- og havvand kræves udvikling af en vanddampkompressor-varmepumpe, som kan udnytte frysevarmen fra det kolde vand og producere is, da der ellers skal bruges alt for store vandmængder. Der er kun få erfaringer med denne type udnyttelse, bl.a. i Norge. I Danmark er der et eksempel fra Augustenborg Fjernvarme, hvor man i 1986 begyndte at udnytte varmen fra den lokale fjord. Sammenlignet med grundvand har havvand den fordel, at der er rigeligt at tage af, og man kan få en bedre udnyttelse om sommeren, da vandet er varmere end grundvandet. Varmepumpen i Augustenborg var i drift i ca. 10 år, men bl.a. på grund af 7 ikel/store-varmepumper-seks-milliarder-kr-paa-vej-til-fjernvarmen Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet udarbejdet af PlanEnergi, TI, GEO og Grøn Energi for Energistyrelsen, november Side 5/12

6 energiafgifterne på el, samt tvunget skift af kølemiddel mv. var det ikke rentabelt at fortsætte driften med den. Figur Billeder fra Augustenborg hvor teknologien med vakuum-is-varmepumpen blev afprøvet for 20 år siden. Vanddamp-kompressor-varmepumpen anvender vand som kølemiddel. Anlægget er baseret på et princip, hvor vand sprøjtes ind i en vakuumtank. Vakuum opretholdes tæt på vandets tripelpunkt, så en del af vandet omgående fryser til is. Herved frigives frysevarmen, der omdanner en tilsvarende mængde vand til damp. Fordampningsvarmen genindvindes og udnyttes i fjernvarmevandet. Ud over varme producerer den således også is (slush ice). Den kaldes også vakuum-is-varmepumpen. Anlægget i Augustenborg anvendte stort set dette koncept. Side 6/12

7 I de sidste år har Teknologisk Institut arbejdet med at videreudvikle konceptet i samarbejde med en række Japanske firmaer og elselskaber. Augustenborg Fjernvarme planlægger i øvrigt at genoptage teknologien med et nyt anlæg. Interessen for denne teknolog beror på, at den ser ud til at yde en høj effektfaktor (COP, forhold mellem varmeproduktion og elforbrug) samt at den kan håndtere sø- og havvand uden begroninger og andre af de ulemper, som almindelige varmevekslere er belastet af. Figur Princip og billede af centrale dele af vanddamp-kompressor-varmepumpen. Vanddamp-kompressor varmepumpen kan i sin nuværende udformning ikke hæve temperaturen så højt, som der behov for til fjernvarme. Derfor er der regnet med et anlæg med to trin, hvor vanddampanlægget hæver temperaturen til omkring 28 C. Derfra og op til de ønskede 65 C er der regnet med en traditionel industrikompressor med NH 3 som kølemiddel. Hvis de store varmepumper skal agere buffer i elsystemet, er der behov for omkring MW varmekilder. Samtidig er potentialet for overskudsvarme, spildevand m.m. ikke geografisk fordelt på samme måde som varmebehovet. Det betyder, at vi skal inddrage havog søvand, så det er vigtigt at få færdigudviklet nye typer varmepumper, som vanddampkompressor-varmepumpen. Ifølge rapporten 8 er luft-vand-varmepumper og decideret jordvarme ikke relevante i forbindelse med store varmepumper til fjernvarmesystemer. Det skyldes, at energitætheden i varmekilderne er væsentlig mindre end de øvrige varmekilder, hvorfor de umiddelbart ikke egner sig til anlæg i MW-størrelsen. Samtidig er temperaturerne lavere i fyringssæsonen, hvilket betyder, at virkningsgraden bliver ringere end for de øvrige varmekilder. Dansk Energi (brancheorganisationen for elselskaberne) har analyseret fremtiden for store varmepumper i fjernvarmesystemet 9. De kommer frem til at store varmepumper er et lige så billigt alternativ som træflis for pressede, naturgasfyrede kraftvarmeværker. I de sidste år har mange naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker skrantet på grund af høje gaspriser og 9 ikel/om-fem-aar-giver-store-varmepumper-lige-saa-billig-varme-som-traeflis Side 7/12

8 afgifter. De vil meget gerne kunne skifte til billigere biomasse-fyrede alternativer. Ikke mindst når et særligt tilskud til kraftvarmeværker, kaldet grundbeløbet, forsvinder i De pågældende værker er dog ifølge Varmeforsyningsloven bundet til naturgas som brændsel. Analysen fra Dansk Energi viser, at store varmepumper i løbet af de næste fem år vil kunne producere fjernvarmen til samme pris som fliskedler. Det er dog under forsætning af den forsyningssikkerhedsafgift på biomasse, som nu er skrottet, samt at elprisen ikke stiger nævneværdigt. Analysen viser yderligere, at der er god selskabsøkonomi i flisfyrede kraftvarmeanlæg for de større kraftvarmeværker med et stort varmegrundlag, ikke mindst fordi elproducerende anlæg på biomasse fortsat får et tilskud på 15 øre pr. produceret kwh. Fjernvarmeværkerne har inden for de seneste år vist en stigende interesse for at fremtidssikre driften. De mange solvarmeanlæg er et godt eksempel på dette. Men mange af værkerne er også i tvivl om, hvad de skal gøre. Et rundspørge fra Dansk Fjernvarme fra efteråret 2013 hos landets 250 naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, viser at der er brug for input. Det fremgår, at over halvdelen af værkerne endnu ikke har besluttet sig for, hvad der skal ske, når det nuværende anlæg er slidt ned. Kun 21 pct. af værkerne har positivt besluttet at levetidsforlænge deres kraftvarmeanlæg, mens 27 pct. allerede har besluttet at dreje nøglen om, når værket ikke kan holde mere. Det betyder at de skal finde andre måder at producere varme på. Her er solvarme og varmepumper oplagte alternativer til kraftvarmeanlæggene Bæredygtighed Udbredelsen af varmepumper er ikke nødvendigvis bæredygtig, hvis ikke den sker i sammenhæng med omlægning af elproduktionen til VE primært vind. Fremtidens varmepumper skal være fleksible, således at de indgår i en styret varmeproduktion sammen med andre enheder, som solvarme, kraftvarme og evt. biomassekedler Usikkerheder Det er i høj grad prisen på brændsler, der afgør hvordan fjernvarmeværkerne reagerer samt de bindinger der ligger i myndighedernes godkendelse af værkerne. Priserne på brændsler kan ændre sig. For eksempel vil en lavere pris på naturgas kunne øge forbruget og sætte en kæp i hjulet på omstillingen. Kul ser ud til at blive udfaset ret effektivt i Danmark, men en række lande i Europa er fristet af at øge kulforbruget, på grund af den relativt lave pris. Side 8/12

9 4.1.3 Forslag til udnyttelse i Danmark I princippet ville det danske fjernvarmebehov kunne dækkes med de kombinerede løsninger med varmepumper og solvarme, men der er andre hensyn der gør, at det vil være fornuftigt at tilgodese varmekilder som industriel overskudsvarme, geotermi, samt decentrale og enkelte centrale kraftvarmeværker på biomasse, til elproduktion i perioder uden vindkraft. Desuden er der fortsat affaldsforbrænding, der kun langsomt kan forventes erstattet af genbrug og anden udnyttelse af affald Politikker til at nå målene Elafgifterne skal gøres mere fleksible, således at de reguleres på timebasis - for eksempel i forhold til elproduktionen fra vind og sol. Dette behøver ikke at gå ud over statens samlede provenu på elafgifterne, det handler kun om en anden fordeling. De dynamiske elafgifter, som VedvarendeEnergi foreslår, vil være en væsentlig støtte til at bruge el til f.eks. varmepumper, når der er overskud af vind- og solkraft. Energinet.dk s rammer for egne investeringer og prioritering af etablering af udlandsforbindelser fremfor smartgrid, er et problem for investeringer i variabelt elforbrug som varmepumper, da det giver usikkerhed om den kommende udvikling af elprisens variation med vind- og solkraftproduktionen. Energinet.dk s prioritering bør derfor ændres Økonomi og miljø Der er p.t. en fornuftig udvikling i gang med solvarme og varmepumper uden at det umiddelbart koster forbrugerne eller samfundet ret meget ekstra. Store varmepumper til fjernvarme 2015 Varmeydelse pr. unit i MW 1-10 Effektivitet (SCOP) 3,5-3,8 Teknisk levetid i år 20 Tilgængelighed, teknisk 100% Økonomi: Investering (Mio. kr. pr. MWvarme): 6,0 D&V i kr. pr. MWvarme: 10 Tabel 4.2.2: Data for varmepumper på grundvand, spildevand eller havvand. Investeringen er inkl. kompressor, varmeindvinding og installation. Kilde: PlanEnergi. Side 9/12

10 Figur Sammenhængen mellem elprisen og betydningen for varmeprisen for en varmepumpe på et fjernvarmeværk (COP=3,5). Der er sammenlignet med naturgas samt med flisfyring med og uden FSA (Forsyningssikkerhedsafgift). Der er kun regnet på driftsudgifter og ikke investering i anlæg. Figur viser, at der er en tæt sammenhæng mellem valg af varmeteknologier og afgiftspolitikken. Hvis Folket inget havde holdt fast ved Forsyningssikkerhedsafgiften (FSA), ville de store varmepumper havde fået en klar fordel. Nu er FSA ikke umiddelbar aktuel, og varmepumper vil få svært ved at konkurrere med biomasse fyrede anlæg. På fjernvarmeværker, hvor man er bundet til naturgas som brændsel kan varmepumper dog få fodfæste. Damvarmelager Lager volumen (m3) Lagerkapacitet, kwh/m3 Effektivitet, % Teknisk levetid i år Økonomi: Investering i kr/m3: Elforbrug (MWh/år) Total d&v i % af investeringe/år ,7 Tabel 4.2.4: Data for damvarmelager. Kilde: Forsyningskataloget. Miljømæssigt sker der med omstillingen ud over den mindskede CO 2-udledning også en mindsket udledning med andre stoffer (NO X mv.) på grund af den reducerede afbrænding. Side 10/12

11 4.1.6 Forslag til virkemidler til at nå målene Se pkt Desuden er relevante forslag fra Varmeplan Danmark 2010 til dette tema: Fase 1, eksempler på de første satsningsområder i perioden Udbygge med 100 % fjernvarme eller blokvarme til al ny bebyggelse i byerne. Udbygge med fjernvarme og nabovarme i små bysamfund til hhv. 65 % og 5 % af samlet varmeforbrug, således at fjernvarme og nabovarme i alt når op på 70 %. Udbygge med individuelle varmepumper op til 25 %, dvs. næsten hele varmebehovet uden for fjernvarme + nabovarme. Elvarme og olie udfases helt til individuel opvarmning i Benytte biogasmotorer til fjernvarme. Udbygge med biomasse til fjernvarme, der stimulerer biomasseproduktionen. Udbygge med 4 mio. m 2 solvarme til fjernvarme. Udbygge med elkedler og varmepumper til fjernvarme som supplement til decentral kraftvarme på naturgas, som bevares til regulering i elsystemet. Udnytte industriel overskudsvarme. Udnytte kraftvarmen fra nye biomassefyrede kraftvarmeværker, så de termiske tab ved køling minimeres hvorved virkningsgraden øges fra ca. 40 % til ca. 90 % på årsbasis. Udnytte energien i røggassen fra de biomassefyrede kraftvarmeværker ved røggaskondensering, så virkningsgraden øges yderligere fra ca. 90 % til ca. 105 %. Begynde at udbygge med geotermi til større anlæg. Fase 2, eksempler til at konsolidere og udvikle i perioden Sænke fjernvarmens returtemperatur yderligere til ca. 35 C. Naturgassen udfases helt, så individuelle varmepumper når op på 30 %. Sammenkoble individuelle varmepumper til nabovarme, hvor det er fordelagtigt. I små, tætte bebyggelser kan fælles varmepumper være billigere end individuelle varmepumper. Udbygge med varmepumper og individuel solvarme op til 2 mio. m 2, suppleret med træpillekedler til større forbrugere med afbrydelige varmepumper i landområder. Side 11/12

12 Udnytte biogaskraftvarme til fjernvarme i perioder med høje elpriser, idet biogas sammen med naturgas indgår i (bio)gasnet til forsyning af industri, madlavning (kogekunder), trafik mv. Udbygge med sæsonvarmelagre, der opsamler overskudsvarme om sommeren til brug om efteråret. Udbygge solvarme til fjernvarme yderligere til i alt 8 mio. m 2 fordelt på mere end 300 anlæg. Disse anlæg vil i alt fylde et areal svarende til 4x5 km 2 (eller en halv promille af Danmarks areal), og de vil kunne producere 10 % af fjernvarmen. Udbygge med geotermi i kombination med varmepumper og biomasse. Fase 3, eksempler til at fortsætte med at effektivisere i perioden Udfase biomasse som grundlast i fjernvarmeproduktionen (i takt med, at biomassen efterspørges), ved at supplere med flere varmepumper, elkedler, solvarmeanlæg, geotermianlæg og sæsonlagre, således at biomassekedler kun udnyttes til reservekapacitet og spidslast. I dette notat og generelt i VedvarendeEnergi s arbejde med "Hurtig omstilling til vedvarende energi" arbejder vi med, at fjernvarmenet omstilles 100% til vedvarende energi til Mulighed og behov for folkelig deltagelse Fjernvarmesektoren er i høj grad forbrugerejet, og der er via generalforsamlingerne direkte mulighed for at komme i bestyrelsen i det lokale fjernvarmeselskab, for dermed at få indflydelse på udviklingen. I de større byer går indflydelsen ofte gennem kommunalbestyrelserne. Det er også kommunerne der står for energiplanlægningen, hvor dette emne henhører. Der er god grund til at interessere sig for planlægningen og give sin mening til kende i høringer og offentlighedsfaser, samt i øvrigt over for administrat ionen og politikkerne i de respekt ive kommunale udvalg. Side 12/12

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015

Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015 Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015 Fyringssæson 2014: Efter en særdeles dejlig solrig, og varm sommer kan vi nu gøre status på en fyringssæson og vinter som viste sig fra den absolut

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 17-04-2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe hos Rye Kraftvarmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Forslag til dynamisk elafgift

Forslag til dynamisk elafgift Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Forslag til dynamisk elafgift 27/3 2015, Gunnar Boye Olesen Indhold 1.Opsummering... 1 2. Indledning... 3 3. Forslag til dynamisk elafgift... 5 4 Introdukt

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Dette notat er udarbejdet som et led i Energi- og klimaplanlægningen i Egedal kommune.

Dette notat er udarbejdet som et led i Energi- og klimaplanlægningen i Egedal kommune. NOTAT Projekt Varme- og klimastrategi for Egedal Kommune Kunde Egedal Kommune Notat nr. 1 Dato 2009-08-27 Tidspunkt Til Egedal Kommune og Slagslunde Fjernvarmelaug Fra Anders Dyrelund 1. Indledning Dette

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Varmeplan Danmark - Sammendrag. Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK. Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet

Varmeplan Danmark - Sammendrag. Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK. Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet Side 1 2008 Varmeplan Danmark - Sammendrag Sammendrag af VARMEPLAN DANMARK Udarbejdet af Rambøll A/S og Aalborg Universitet Side 2 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Forord af Jørgen G. Jørgensen Konklusion:

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet November 2014 Udarbejdet for Energistyrelsen Udarbejdet for: Udarbejdet af: Grøn Energi (Projektleder) Kim S. Clausen kcl@danskfjernvarme.dk

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere