Medlemsblad for De Berejstes Klu b. Redaktion: Søren Padkjær tel fax Forside:

Transkript

1

2 REJSEFOR ' 1I011 N Gouda Rejseforsikring er med ti l al dække Globen. Vi dækker også gerne dig. Som DBK-medlem får du 33% rabal på rejseforsikringer ti l dig og din fami lie (medrejsende samboende saml eg ne børn ). Ring til Gouda Rejseforsikring på SI K K ERH ED lj Il () V I II fil I I (, II fi N, I II Tema i næste nummer: Rejse i muslimske lande Man skal være ret nærsyn et for at rej s rundt I Ir n ud n at ra ml Ind I n flod ar portrætter af "den store leder", Ayatoll ah Kh omeiny (foto : Claus Q.). Lig fra at han, shl muslim rn s b olutte overhovede, returnerede fra sit ex il i Frankrig i 1979, har han v ret forgud t som kun r5 m nn k r fø r ham, og alene be gravelsen 10 år senere end te som en solid verdensr kord m d m r nd 10 million r troend e i ligtoget. så kan Monrad & Rislunds "Stat smandsbegravelse" vist godt pakk amm n, Islam er i det hele taget en reli gion med store armbevægelse r, og mens d fleste andre større religioner lever et relativt anonymt liv, har enhver vest lig avislæser et forhold til Islam. N sten hver eneste dag hører man om steninger, håbløst tilslørede kvinder eller muslimske selvmordsbombem nd, og så er ingen i tvivl om, at netop islam er roden t il alt ondt. Eller er det nu også det? Vi som rej sende har jo i modsætni ng ti l hovedparten af danskere gj ort os ulejligheden at drage ud i verd en for at se virkeli gheden, og den har det med at være meget and erledes end avisernes farvede overskrifter. Temaet for næste nummer af Globen er derfor " rejse i muslimske lande" : Hvad m~ man, hvad må man ikke, hvordan er det med den muslimske gæstfrihed, hvad med forholdene for kvi ndelige rej sende, slkk r hed o.s.v. Fortsæt ad li bitum, (J IOd endelig alle din tmk, komme på tryk ml dem pr. til gioben@berejst.dk. Allerede nu kan det røbes, at der kommer en gen r I or\lkol {)III I Inm plus en dugfrisk beretning fra Afghanista n, men der er plads til meget mere. s å har du opl v I,IIU I" Gambia til Indonesien, vil vi andre gerne kigge med. Gløbe I Medlemsblad for De Berejstes Klu b Redaktion: Søren Padkjær globen@berejst.dk tel fax Forfattere og fotos: Medlemmer af De Berejstes Klub Forside: Michael Horne Nielsen Omslagsfoto: Kenneth Hvolbøl: Padaung stammen i Myanmar le ver normalt, hvor turisme er forbudt. Derfor er en lille gruppe flyttet til I nie-søen, hvor der kommer mange turister, og der derfor er penge at tjene p~ at lade sig fo tografere. TrVk: Paritas Digital Service ApS Oplag: 175 ISSN: Deadline næste nummer: 10. august Stof fremsendes direkte til redaktøren, som for næste nummer bliver Claus Qvist Jessen (g loben@berejst.dk). Tema i næste nummer: Musl imske lande Annoncer: Mai Nygaard man@foss-electric.dk Medlemskab: Se hjemmesiden: for betingelser for medlemskab. Formand: Per Allan Jensen info@berejst.dk 4 Medlemsmøder 5 Så er jeg i Yangon AfJette Torp 8 MYANMAR - glimt fra landet.. AfCarl Johan Co/berg 13 Burma, glade mennesker.. AfArne Runge 17 De gyldne pagoders land AfKenneth Hvo/bøf 22 Nærkontakt med en tiger AfKenneth Hvo/bø/ 24 På smalspor og full loops i Myanmar. AfJb Larsen 28 Burma i "gamle dage" AfAnette Sode & Paul Erik Jensen 32 Vil I ha' mit barn? AfPia Balzer og Poul Saabye 34 Dette og hint om MYANMAR AfHanne Augustenborg 39 Den ukrainske mafia og Basilianerklosteret "'O AfEwa Bylinska (Lvav - apri/2003) - O 42 Jeg ved, hvornår en Tuborg smager bedst.c AfSvend Garbarsch "'O 45 Grønland: De gik ned alle sammen.. C I--f AfArne Runge 47 Godt jeg fik passet med.. AfMichael Horne Nielsen 50 Eventyrernes Klub vs. De Berejstes Klub AfClaus Qvist Jessen 55 På telttur i Mongoliet AfHenrik Døcker 58 BAHAMAS, februar 2000 AfNiels Iversen 60 Til nonnefestival i Tibet AfHanne augustenborg 63 Pige træd va rsomt.. AfMette Frobenius 64 Så er der atter nyt fra os to på farten. AfPia Balzerog Poul Saabye 65 Noget om bananrepublikker AfArne Runge 69 Nye medlemmer: 2 3

3 r Medlemsmøder DBK-arrangementer siden sidst: AfKenneth Hvolbøl: Den 18. marts, en dejlig for~rsaften, var 20 medlemmer samlet hos hulemanden Torben Redder og hans yndige kæreste i det nordvestlige København. Thomas Jacobsen tog os i et befriende utraditionelt foredrag med til b~de det østiige og vestlige Afrika. Vi fik sjove og til tider frustrerende historier fra hans udstationering dernede som ingeniør for Danida. Vi kom tæt p~ Thomas' talrige kvindebekendtskaber, bl.a. en periode som kæreste med en afrikansk prinsesse. Efter foredraget s~s en beundrende Claus Andersen, der jo normalt betragtes som klubbens skørtejæger nr. 1, i dyb samtale med Thomas. Hvilke erfaringer der blev udvekslet, kan man kun gisne om. Den 3. og 4. maj var 16 medlemmer mødt op til bjergweekenden i familien Larsens rummelige sommerhus i Veddinge bakker ved F~revejle. Vi oplevede flotte billeder fra b~de Claus Qvists tur til Tibet og Michael Andersen bestigning af Mera Peak, som indbragte ham DBK's højderekorddusør. Højdepunktet var dog bjergbestiger Jesper Ritzaus fascinerende beretning fra Dansk Dhalaugiri Expedition i Her var masser af eksempler p~ hvilke mareridt et 8000 m bjerg kan volde enhver dristig klatrer, selvom han er nok s~ godt forberedt. Lige fra de sædvanlige svimmelhedsanfald og kvalme til besvimelser, nærdødsoplevelser og blodaftapninger i 35 graders frost. Weekendens præstationer (herunder indtagelse af rigelige mængder øl og vin) fik flere bjerggale medlemmer til omg~endeat planlægge en klubtur til toppen af det 7134 m høje Pik Lenin for en gang for alle at tvære Michaels rekord eftertrykkeligt ud. AfKirsten Svarrer Den 28.marts var der træf hos Bjarne p~ Nordfyn. Det var velbesøgt, og Bjarne havde været ude for at I~ne ekstra stole til de sidste. Det var en rigtig god aften med en rigtig god stemning. Bjarne stod selv for alt det praktiske og havde haft vældig travlt. Da det kun var en m~ned siden sidste træf, var der en del, der ikke havde s~ meget nyt, men der var ogs~ besøg af nye medlemmer. Velkommen til dem og vi h~ber, at de fik mod p~ at deltage i klubbens aktiviteter i fremtiden. Som altid løber tiden af sted, og inden vi s~ os om var det tid til bilieder og fortælling fra Bjarnes tur til Nord Korea m.v. Det var meget spændende og informativt. Bjarne er fantastisk god til at huske og ved utrolig meget. D~ var et meget interessant foredrag. Snakken gik livligt og det var en hyggelig aften. Kommende arrangementer: Modtaget fra Kenneth Hvo/bøJ, toastmast er øs t: 14. juni: Fisketur/grillaften i Farum sølfiskerhytte 18. juni: Møde hos Ebberne i Greve. Foredrag ved Jacob Nielsen. 4. juli: Grill og hyggeaften hos formanden 18. juli: Møde hos Henning Andersen i København. Underholdning Michael Horne. 18. august: Møde hos Mai Nygaard i Niv~ september: Møde med overnatning i Erik Pontoppidans sommerhus i Melby. 18. september: Møde hos Kenneth Hvolbøl i Fredensborg. 29. november: De berejstes generalforsamling og julefrokost (et sted i det Storkøbenhavnske omr~de). Nærmere detaljer se nere. Modtaget fra Fiil Frandsen, toastmaster vest: 29. august: Møde hos Susanne Hansen (Sisse), Bjergbyvej 7, 6000 Kolding Tlf Sisse vil holde foredrag om sin bryllupsrejse til Canada og Alaska. 3. oktober fra 14:00 t il 19 :00 & lørdag den 4. oktober fra 11 :00 til 15:00 : De Berej stes Klub afholder offentligt mini maraton foredrag i Randers Storcenter Der bliver 9 foredra9 p~ de to dage af 20 min. varighed med efterfølgende s p ø rgsm~1. Familien Fiil I Svarrer vil være p ~ "standen" alie 9 timer. 3. oktober kl : møde i Randers med spisning og Tour-de-Table. Nærmere detaljer senere Modtaget fra: Michael Nielsen Vestervang jerringbro Tlf Kære Rejseweekend-folk! S~ er datoen for ~rets Rejseweekend klar. Det bliver den august 2003 p~ H~rby gamle Mej eri som altid. Datoen er sat ind p~ hjemmesiden, der kommer nere mere om hvordan man tilmelder sig og b tal r. Evt. spørgsm~1 ang~ende tilmelding etc. kan r tt til Annalise: annalise@vejrup.org Alle deltagere er med p~ hjemmesiden ps n kjult side. Link'et til siden findes som 2 str r efter teksten p~ siden: Deltager-I r J II l Eller klik direkte ind her: kflt/. /I</ page12.html. Kig ind og se om du l I \li Itl l, I lers send en maii ell er ring tli Ann li l_ 'retjia~ MYAN MAR så er jeg i Yangon AfJette Torp Facts: Myanmar er dobbelt så stort som Tyskland og har ca. 42 mill. indbyggere. Er beliggende i den tropiske monsun zone med meget varme og regnfulde somre (juniseptember) medens vinteren (december-april) er lun og med lavere fugtighed. Kun ca. 15% af jorden er opdyrket, men alligevel er 65% af indbyggerne beskæftiget med landbrug. Landet er verdens næststørste producent af opium. Eksporten består især afmineraler og tømmer. Det højeste punkt er bjerget Hkakabo Razi (ved grænsen til Tibet) med m. Som et af de få lande i regionen har Myanmar en meget lav befolkningstilvækst på 0,6%, og gennemsnitslevealderen er da også kun på ca. 55 år. Etnisk består befolkningen af 68% burmesere, 9% Shan, 7% Karen samt få procent rakhinere, kinesere, indere og mon. Reiigionen er 89% buddister, 4% kristne, 4% muslimer. Landet blev i 1948 uafhængigt af England, men har stort set lige siden været styret af militærjuntaer. Grundloven har været suspenderet siden lidt af et kulturchok efter at have været i Hang Kong med verdens største bilpark af Rolls Royce, Mercedes og BMW og elegante forretningsfolk, der købte vildt ind i de mange luksusbutikker. Det lykkedes os at bestikke militærpolitiet i lufthavnen med US$ 20, (ikke uden sved p~ panden) s~ vi undgik at tvangsveksle US$ 200, som ryger direkte i militærdiktaturets lommer, og til en meget lavere kurs (ca. 10 gange mindre) end vi kan veksle til p~ gaden. I dag vekslede jeg US$ 100 til kyat hos en gadehandler, som hev mig ind bagerst i et snu sket tehus fyldt med lokale, hvor jeg lidt nervøst ventede, mens han hentede det 5 cm tykke bundt 500 kyat-sedler. Han snød mig da ogs~ for 5000 kyat, men kursen var stadig bedre end p~ hoteliet. Yangon er overvældende - ligner intet andet jeg har set. Som at blive sat 100 ~r tilbage med skriverkarle p~ fortovet. Telefonhuset er et plasticbord p~ et støjende gadehjørne med 3 gamle telefoner. Der er venlige mennesker overalt. AI handel foreg~r udendørs, hvor de handlende sidder p~ fortovet med varerne foran, masser af gadekøkkener, hvor man kan nyde slange, hund etc. Heldigvis er her ogs~ en masse dejlig frugt! Har lige været i et kaffehus, hvor en kop kaffe kostede 1 kr. Vi kan ikke kommunikere med de lokale - ingen kan en~elsk, og vi forst~r ikke de burmesiske skrifttegn - sa det foreg~r med fagter og mimik og mange smil. Her er meget f~ turister, s~ vi vækker meget opmærksomhed overalt, hvor vi kommer frem. Vi har besøgt den imponerende, guldbelagte Sula pagode og ellers vandret rundt i de snavsede gader, hvor nærmest alle spytter rødt betel p~ gaden - tror aldrig jeg har været s~ snavset!! Om 2 timer er vi p~ vej mod nord til Mandalay. Det bliver spændende at se den smukke frodige natur. Busturen tager 15 timer ad d~rlige veje, ca. 643 km for US$ 7. Alt er meget spændende og anderledes - næsten ikke til at beskrive, at der findes s~danne steder i verden, det er helt utroligt! Glæder mig fantastisk til den videre færd - m~ske ikke ligefrem til de 15 timer i en gammel, faldefærdig bus - men det er jo med til at sætte tingene i perspektiv. Vejret er vidunderligt, solrigt og ikke særlig fugtigt, s~ jeg vandrer rundt i en lille top - herligt.

4 så er rundturen slut, og jeg er tilbage i Yangan, suk Myanmar har 50 mio. smilende indbyggere - heraf bor ca. 4 mio. i Yangon og 1 mio. i Mandalay, så langt de fleste bor på landet. Befolkningen er meget smilende, høflige og interesserede i landets få turister. Når vi går rundt på de lokale markeder stopper al handel og de handlende følger os smilende og diskret med øjnene. Birthe og jeg var de eneste to turister på den 16 timer lange natbustur Yangon - Mandalay ad støvede og hullede veje. Min romantiske forestilling om vejen til Mandalay fik et alvorligt knæk...!! I Undervejs gjorde vi holdt ved et par uhumske barer. I det hele taget er hygiejnen under al kritik. Affald alle steder, vejene støvede, bilerne oser, og på et hotel var sengetøjet ikke skiftet, bvadr""""""" på de små spisehuse står der spyttebakker under bordene - meget appetitligt".!!! så i starten levede jeg af yoghurt, frugt, brød og vand. Okser som trækdyr ved transport afrispå Ngapali Beach I Mandalay lejede vi en lille åben taxi med guide for 7 US$ for en hel dag. Jeg så en masse pagoder, vandrede til Mandalay Hill samt over den kendte teaktræsbro i solnedgangen - forrygende oplevelse. Trist var det at se, hvor kummerlige kår de lokale lever under. så et lille væveri og en systue, hvor piger helt ned til 8 år arbejdede for 3,50 kr. pr. dag alle ugens dage med kun 1 fridag ved halv- og fuldmåne for at besøge templet. De havde aldrig været i skole, da familien behøvede indtægten. Det berørte mig dybt, og aldrig har jeg været så glad for at dele neglelak, læbestifter, kuglepenne etc. ud - pigerne strålede over hele ansigtet. Jeg forsøgte at udspørge guiden om militær regeringen, men han turde ikke fortælle alverden, kun at det er frivilligt at gå ind i militæret, men melder man sig er det for 10 år til en meget lav løn. En ung gut fra samme landsby som guiden var blevet kapret til tvangsarbejde, og først år senere lykkedes det ham at flygte. Når J g mød r n Io, om kan lidt engelsk forsøger j eg at pør II r g ringen, men ingen har mod til at sige r l m t. De store universiteter i Yang on og M a n da l ~y bl v for 9 mdr. siden delt op og spredt ud på man dlvl Ioner med mindre risiko for optøjerl Her er områder, som er forbudt for turister, men ell ers se r og mærker man som turist kun lidt til militærregimets restriktioner. Vi bor, spiser, og rejser selvfølg elig kun med de lokale, så pengene går i de rigtige lommer. Fra Mandalay til Bagan sejlede vi en hel dag for US$ 18 ned ad den 2000 km lange Ayryarwady flod. Herlig tur, hvor naturen dannede et smukt panorama inde på flodbredden, nød feriens 1. afslappede dag i pragtfuldt solskin på dækket. Min næse blev fin rød, og det er ikke sprut. Har forgæves forsøgt at finde en bar med nogle hæftige cocktails, men buddhisterne har jo nogle andre livsværdier". Ikke mange burmesere taler engelsk, og det beviste gutten i receptionen på hotellet i Mandalay. Ringede til front desken og bad om hjælp til den nye lås på min rygsæk, der var gået i baglås: Ves, madam coffee! Jeg forklarede igen mit problem, hvorefter han svarede: Juice madam - in the fridge!!! Bagan er et af verdens største arkæologiske vidundere fredet af Unesco. Fra byggedes templer, hvoraf der er tilbage i dag. I 2 dage kørte jeg i hestevogn eller cyklede rundt i dette magiske område mellem de røde templer. Om dagen herligt varmt, mens det krævede 2 sweatere, jakke og tykke sokker morgen og aften og 5 tykke tæpper om natten. Klimaet er højst usædvanligt. Sydvest monsunen bringer op til 5 m regn i visse kystområder og dermed en meget ubehagelig høj fugtighed fra maj til oktober. November til maj er den tørre periode med lavere temperaturer, som skyldes Asiens nordøst monsun. Denne 2. monsun resulterer i kolde vinde med temperaturer ned til frysepunktet i højlandet i december, januar og februar, og det har været overraskende at bruge rullekravesweater, lange bukser og jakke. Om dagen dog herligt varmt og solrigt. I marts, april og maj bliver det op til 45 grader. Inie Lake har nok været den mest fascinerend oplevelse. Søen er 2-5 m dyb, 22 km lang, 12 km bred og ligger i 900 m højde omgivet af frodiggrønne bjerge. på selve søen bor og arb Jd r mennesker af Intha folket i hu by t på pæle. De ernærer sig udelukkende f, hv d ø n giver dem. Udover fisk, tang og plant r dyik I r masser aftomater på flydend havor. I (I g sejlede jeg rundt i en lille kano og besøgte det gæstfrie Intha folk. Boede i 5 dage hos 4 søstre i et lille guest house for US$ 5 inc!. breakfast med hjemmelavede pandekager og frugt. Hver aften serveredes de skønneste, grønne burmesiske retter samt sojaprodukter og frugt, som betaltes efter behag, da pengene gik som donation til det lokale landsbysamfund. Her fandt jeg så feriens 1. Pina Colada. på en udendørs, snusket bar med udsigt til byens smedje fik jeg serveret den herligste PC i et stort øl krus for 6 kr., mums". Fiskerbåde ved Ngapali Beach Ngapali Beach var sidste stop på rundturen. Ligger som et lille bounty paradis ud til Andamanerhavet i Den Bengalske Bugt. Vejene dertil er næsten ufremkommelige med store huller, så jeg blev på det kraftigste frarådet at tage bussen. Det lille fly var næsten fyldt med turister, så i lufthavnen havde Birthe travlt med at få fat i vores rygsække, mens jeg fik fat i en af landsbyens 4 taxaer. Der er kun 6 små hoteller, så der var rift om de få hotelværelser, og vi havde da også indstillet os på en enkelt nat eller 2 i en hængekøje på stranden. Vores ihærdighed gav heldigvis resultat, så vi fik den sidste ledige hytte på en lille lodge direkte på stranden til US$ 10 inc!. breakfast. Da jeg senere fandt ud af, at det nogle nætter var hundekoldt, priste jeg mig lykkelig for, at det ikke blev nødvendigt med hængekøjen!! Om dagen bliver det op til 32 grader og havet er 28 grader - en herlig ting. Stranden er 3 km lang med det fineste sand, og jeg fordrev tiden med solbadning under de svajende palmer, snorkling, bådture og svømning. Skal jo øve mig til svømmeprøven i Hellerup Roklub umiddelbart efter hjemkomsten. Kun koldt vand i hanen, så jeg varmede hver dag 10 en- liters vandflasker i solen. Skiftedes til at spise på de 3 små lokale restauranter, som serverede skøn barracuda, råstegte grøntsager, ris og avocado milk shake for 10 kr. En aften flottede jeg mig med grillet hummer til 25. kr.! på en 5 km vandretur langs stranden kom jeg en dag til en lille, fattig fiskerlandsby, hvor beboerne var klædt i laser og pjalter, alt møgbeskidt og ekskrementer fra både mennesker og dyr lå i vandkanten sammen med døde rotter! Der skulle stor overvindelse til at vende tilbage næste dag, men dette var det helt rigtige sted at give sæbe, te, kuglepenne, neglelak, læbestifter, håndklæder, bukser, bluser og sko væk - skal igen rejse hjem i back-packer sandaler. Fantastisk oplevelse at se øjnene stråle på kvinder, mænd og børn, og igen ville jeg ønske, at jeg havde slæbt endnu flere ting med. En erhvervsdelegation, udenrigsministeren og landbrugsministeren fra Thailand, var på besøg i 4 dage på Ngapali Beach, så al taxa- og buskørsel var indstillet, selv fiskerbådene måtte ikke sejle ud i de 4 dage. Generalerne boede på militærcampen, mens følget var fordelt på de 6 hoteller. Piloterne boede på vores lodge, og det var ikke kedeligt...,"!!!!!!!!! I dag er sidste dag i Yangon. Nobelpristageren Aung San Suu Kyi, som var i husarrest fra og igen fra , og hvis far Bogyoke Aung San blev myrdet i 1947, bor i Yangon, så jeg vil leje en taxi og forsøge at komme så tæt på hendes residens ved Yala Søen som muligt, men ved dog, at vejen er blokeret af militæret. De fire søstre på 'Faur Sisters Inn' ved Lake InIe forbereder middagen Vi skal se solnedgang fra Shwedagon Pagoden, der er år gammel, det skulle være helt unikt. Pagoden er 98 m høj i det pureste guld besat med 1100 diamanter i 278 karat og 1383 andre stene. Toppen er besat med diamanter i 1800 karat og allerøverst een 76 karats diamant. Da vi landede i Yangon var det mørkt, og pagoden var oplyst - en helt uforglemmelig oplevelse. I morgen tidlig rejser vi til Bangkok for 2 dages power shopping, vi har jo heldigvis ikke brugt alle US$, da Myanmar er et helt utroligt billigt land at rejse rundt i. Jette Torp 6 7

5 MYANMAR - glimt fra landet og af dets befolkning AfCarl Johan Colberg "This is Burma, and it will be quite unlike any land you know about" skrev Kipling i Mere end 100!Jr senere st!jr hans ord stadig uimods~gt. Myanmar modtager ikke mange besøgende. Det kan skyldes den generelle afstandstagen fra militærregimet, støtte til Aung San Suu Kyi eller blot et almindeligt fravalg af det fattige og isolerede land. Kvinde af Shan folket I nærværende temanummer om Myanmar vil andre forventeligt skrive om besøg ved landets talrige besøgsværdige attraktionerne. Her i stedet lidt an det om et stort og frugtbart land opstået langs Ayeyarwady flodens løb og delta, med et areal på 1S gange Danmarks og med op mod SO millioner indbyggere. For og imod et besøg i Myanmar Myanmar rummer et militærdiktatur blandt de værste af slagsen. Pla nlægningen af et besøg i landet indbefatter derfor en afvejning for og imod hele ideen med besøget. Det skorter ikke på opfordringer til at holde sig væk for derigennem at forsøge at isolere landet ud i et systemskifte. Overvejelserne mundede i mit tilfælde ud i, at løsningen er ikke at holde sig væk. Min konklusion blev, at det er af stor betydning at mødes med mennesker, som er politisk og økonomisk undertrykt. Åbenhed og ikke isolation er med til at ændre pa forholdene. Forhåbentl ig kan mødet bidrage til at åbne døren til vor verden og fremme landets demokratiske udvikling. Myanmar contra Burma Politikere strides løbende om landets officielle navn bør være Union of Burma eller Union of Myanmar. Fakta er, at Myanmar er navnet, som landets indbyggere har benyttet gennem tusind år. Burma er det navn, som englænderne gav landet da de kolo-. o o ' n1serede omradet for 12S ar siden. I 1989 ophørte militærregeringen med at bruge den engelske version i et forsøg på at afkolonisere lan det. Hovedstaden Rangoon bærer nu også det lokale navn Yangon. Striden opstod, da oppositionen og med dem en række lande ikke anerkendte ændringen. I dag benyttes Myanmar bl. a. af FN og Amnesty International medens EU benytter Burma. Det danske Udenrigsministerium benytter Burma på sin hjemmeside. Det første møde med Myanmar I ndrejsen foregik med Thai Air fra Bangkok, for Myanmar tillader kun indrejse ad luftvejen. Flytiden er en time, hvor man samtidigt stiller uret '/2 time tilbage. på grund af EU 's restriktioner foreskrives på Ud n rigsministeriets hjemmeside, at der ingen indr J er i Myanmar for medlemmer af den dansk r ring, deres familiemedlemmer sa mt for 11 ØJ r l ende embedsmænd, der beskæftiger sig m Cl MYOll mar. lignende gælder i øv rigt modsa t for mlll\ r regeringen, militæret og familiemedlemmer ved indrejse i EU. Da jeg Ikke falder indenfor ovenstående kategorier var myndighedsbehandlingen ved ankomsten til Vangon høflig, korrekt og hurtig i såvel immigration som told. Yangon PAtrekking - bærerne iført Longyi Ukendt med landet er der en ting man bemærker allerede i lufthavnen. Det er såvel kvinders som mænds brug af Tha naka, et hudplejemiddel fremstillet af en aromatisk bark, som pulveriseret og blandet med vand smøres i ansigtet og af nogle på hele kroppen. Midlet skulle fungere som en kombineret sololie, parfume og kosmetik. Det fremtræder iøjefaldende på kinderne i samme konsistens og farve som lyst ler. En anden bemærkelsesværdig brugsting er Longyi's, som er en beklædningstradition mændene i Myanmar har bevaret på trods af vestlig indflydelse. Traditionen er ellers gået af mode i naboiandene op gennem det nittende århundrede. Bukser er ikke et ukendt begreb, men langt de fleste mænd foretrækker et stykke bomuldsstof, der vikles om livet som en nederdel. Nemt og praktisk i troperne. I Myanmar funderes som i Skotland over, hvad en mand har underneden. - og for resten. Befolkningen i Myanmar er af natur lille og spinkelt bygget. Derfor er et af de bedste komplimenter, man kan få, " Hvor ser du fed ud". Det er ikke så galt, når man som velnæret nordbo vejer trecifret. Jeg vil nok ikke forsøge med den slag s komplimenter på hjemmebane. Hovedstaden Vangon er en verd en til forskel fra Bangkok. Byens centrum består af brede veje og aob ne omrader skyggefuldt anlagt under træernes skærmende løv. Ikke uden grund omtales byen som "østens have". Vangon er uden en større skyline, og bærer ikke præg af at rumme si ne 4 mill indbyggere. Den guldbelagte 100 meter høje Shwedagon Stupa skal besøges. Ved den foregår et mylder af liv i form af handlende, boder, soldater, munke og turister. Her slår landets puls. Mindre end en eftermiddag på stedet er jag. Er man startet lidt t idligt kan afternoon tea indtages på byens absolutte sted "The Strand". Bygget af englænderne for 100 år siden som pendant t il The Oriental i Bangkok og Raffles i Singapore. Stedet fungerer stadig som hotel, men til priser af U$ 4-S00 pr. overnatning. Jeg ville ikke have være foruden besøget her, som gav et livagtigt pust fra kolonitiden. Det gjorde for resten også George OrwelIs " Burmese Days", som jeg læste på turen. Heri former forfatteren et tidsbil lede af kolonitiden med den herrefolksmentalitet og racisme, som fandtes i al le de engelske kolonier ved århundredes begyndelse. Den gyldne trekant I 1993 blev hovedbyen i den gyldne trekant overraskende åbnet for besøg af udlændinge. Indtil da Shwedagon pagoden 8 9

6 havde narkotikahandlen og Shan-folkets lidt for aktive modstandsbevægelse ikke været noget, som udlændinge skulle se. Området er et af landets mest isolerede, men militærregeringen ønsker tilsyneladende at vise, at de har styr 'på tingene. De har derfor taget chancen ved at abne området. Området har ingen specielle attraktioner, men udsigten til et besøg hos bjergstammerne var nok til at flyve til Kyaing Tong, ikke langt fra grænsen til Thailand, Laos og Kina. Det viste sig snart, at det er hundekoldt i bjergene i den gyldne trekant i begyndelsen af december. Ikke over 13 grader i dagtimerne og om natten en rød og kold næse i det uopvarmede hotel. Byen er en smeltedigel af etnisk oprindelse og religioner. Alene den var turen værd. Man møder kinesere, thai, laoter for ikke at nævne buddhister, kristne samt et bredt udvalg af stammereligioner. Selv narkotikakontrollører fra FN var synlige i gadebilledet. Rundt om byen i trekkingafstand var det muligt at besøge forskellige bjergstammer, alle af Shan-folket. De lever deres eget liv i mest mulig fred for centralregeringen. Besøg hos Ann-stammen Klarest i erindringen står trekkingen til og besøget hos Ann-stammen. Ved ankomsten til landsbyen viste det sig, at mændene var i marken. Det forhindrede nu ikke omkring 10 sortklædte, beteltyggende kvinder - hver med et lige så sort tørklæde viklet om hovedet - i at stille sig op på række for at beskue de nyankomne. Markedsbod i Kyaing Tang Nogle havde deres små børn på armen. De lidt ældre børn løb legende rundt i sikker afstand fra de fremmede. Alderen på mødrene var vel år, men der var også ældre til stede. Fælles for dem alle var, at de var usædvanligt hærd ede af vind, vejr og arbejde. Kvinderne pludrede uimponerede sa mmen, pegede fingre af de besøgende og stak til tider i fnisende teenagepige latter alt imens de genert skjulte ansigtet for vore nysgerrige blikke. Tolken kunne ikke umiddeibart give svar på, hvad de talte om. Efter nogen tids insisteren lykkedes det endelig af hans spage oversættelser at stykke sammen, at de møg tøser stod og vurderede vor ydeevne som forsørgere, og ikke mindst den enkeltes formåen under sovetæppet. Alle kvinderne var under 1,55 og vejede vel højst 40 kg hver. For deres øjne var vi mænd af maksimalstørrelse, og det sammenholdt med befolkningens almindelige beundring for velnærede mennesker bibragte da også et par flatterende tilbud. Som modtager af det ene overvejer jeg stadig, om jeg skal være stolt, eller om jeg skal gå på slan kekur. Kyaing Tong og dens trekking-omegn er spændende at besøge. Her hersker en vidunderlig og umiskendelig følelse af bordertown, som jeg altid har følt mig draget af. Dagliglivet under overfladen er hårdt og kontant. Myanmar er verdens største opiums- og heroinproducent. AI produktionen ligger i området, og byen er centrum. Det gyldne i trekanten refererer til de summer, som tjenes på narkotikahandlen. De er nok værd at kæmpe for. Der er fortsat andre områder i Myanmar, hvor oprørsbevægelser har kontrollen delvist eller helt. Her får udlændinge ikke rejsetilladelse. Bl.a. i syd hvor dele af Karen-folket er aktive i bekæmpelsen af regeri ngen. Gad i øvrigt vide hvor grænsen går mellem regering, narkotikahandler, frihedsbevægelse, militær, almindelige krigsherrer og hvem, der arbejder sammen om hvad, og hvor pengene ender. Gaveordningen Staten i Myanmar betaler sine embedsmænd en skattefri månedsløn på kyat. Prisen for en familielejlighed i Yangon er kyat om måneden. 100 kyat er 1 kr..- Samfundet i Myanmar har andre økonomiske reguleringsfaktorer end dem vi benytter os af, for ingen kan eksistere på den iøn. Nogle vil kalde systemet bestikkelse ell r k rrup tion. I Myanmar kaldes det gaver. VII m n op" no get ekstra, må man give en gave. Bevares, ikke nødvendigvis en stor. En kuglepen eller lignende for små tjenester. En T-shirt for større tjenester. En gave for at udføre det, man er ansat til - en pakke cigaretter f.eks. Det alt afgørende er, at gaven kan omsættes til de efterstræbte kontanter, hvormed modtageren kan betale sine leveomkostninger. Kvinder fra Ann-stammen - hvem kigger på hvem? Jeg fik fortalt, at ansatte dagligt er væk fra kontorerne i timevis for at omsætte gaver eller på anden måde generere de nødvendige kontanter til livets opretholdelse. Alle jeg talte med om emnet var åbne. Ingen ser noget forkert i det, og alle indrømmer at benytte det på et eller andet niveau. Det er nu engang det, som får samfundet til at fungere. Nu har Myanmar for vesterlændinge med en fast indkomst et så lavt omkostningsniveau, at ingen af os ville få svært ved at klare os. Det skulle måske lige være at sluge gavesystemet som princip. Myanmar er imidlertid uden sidestykke det land jeg har besøgt, hvor mine medbragte spareskillinger har rakt længst. Myanmar er ekstremt billigt at opholde sig i. Religion..""" - på vej i fly mellem Yangon og Mandaiay oplevede jeg, at flyet udenfor planen mellemlandede i Heho, fordi en rejsende havde betalt piloten for det. Ingen lokale rejsende fandt det forargeligt. I Myanmar mere end i noget andet sted i østen Thailand medregnet - er buddhismen en integreret del af dagligdagen. Buddhismen er livet. Alle drengebørn er et år eller to i kloster. Mænd kommer i voksenalder tilbage mindst en gang, måske blot i en sommerferie, for at genoptage klosterlivet. Om buddhisme er en religion, en filosofi eller en livsstil må være op til den enkelte. Myanmar er buddhisme. Hele samfundet er buddhismen og ikke en dag, ikke en time, ikke et minut lader os rejsende i tvivl om det. Fra indrejse til udrejse optræder buddhismen som en del af den rejsendes hverdag. Skulle buddhismen være en religion, er den nok en af de mindst utiltalende. En som ikke appelleret til krig, vold og hævn. Og alligevel er der til Swedagon Stupaen brugt 60 tons guld og diamanter. Kunne de ikke være brugt lidt mere fornuftigt i et land, hvor store dele af befolkningen lider nød? Det afslappede ved buddhismen er tiltalende. på en trekking til landsbyen Yasakyi ved Pindaya overnattedes i det lokale kloster. I selve klosterets bederum spiste og røg munkene mellem bønnerne, og turisterne drak deres medbragte whisky. Da det kom dertil biev rummet også brugt til at sove i. Shan-kvinde på vej i marken på den anden side føler man som tilrejsende, at buddhismen meget stilles til skue. Ved Inie Lake bor man på et hotel bygget på pæle i søen. Udmærket, hvis ikke der på bredden lå et kloster, hvorfra man følte trang til hver morgen fra s'olopgang at underholde med religiøse sange ud over søen fra et anlæg, som ville pryde Roskilde Festivalen, hvis ikke det var så overstyret. En anden skuesag er, når virksomheder og firmaer en gang om året samler ind blandt de ansatte og selv donerer gaver til det lokale kloster til munkenes underhold det kommende år. Donationerne står dog til offentlig fremvisning en uge før afleveringen for at alle kan se, hvor stor den 10 11

7 enkeltes gave er. Først herefter føres gaverne i samlet procession gennem byen og afleveres til klosteret. Regeringer - herunder militære - kommer og g~r. Buddhismen i Myanmar best~r. Militærregeringen Myanmars militærregering hører som sagt til blandt de værste af slagsen. Positivt er det dog, at man ikke møder militær endsige politi p~ gaderne, som er bemærkelsesværdigt fri for uniforrner. Menneskerettighederne kan være p~ et meget Iiile sted. Den engelsk gifte nobelpristager Aung San Suu Kyi har til fulde følt det i sin husarrest efter hun vandt valget først i 90'erne. Der berettes om, at hele Mandalay Palaee samt de arkæologiske omr~de ved Bagan er genopbygget af tvangsarbejdere. Novicer i Yasakyi-klosteret For at dække over forholdene har regeringen hældt et glasurdække ud over samfundet. Det snyder ikke en klartseende rejsende, som til aile tider er opmærksom p~ s~danne forhold. Følehornene er ude, ligesom n~r man rejser i andre lande med tvivlsomt ry. Militærregeringens forkrøblede forsøg p~ at fremst~ som en regering, der efterlever folkets ønsker, tager til tider komiske vendinger. Mange steder i landet ses store centralt placerede skilte med slagord. Folk bøjer ikke hoved og hylder regeringen p~ grund af s~danne skilte. Tværtimod ler man ~benlyst af herlighederne. EU har senest i oktober 2002 erkendt "de sm~ skridt mod national forsoning". EU og dermed Danmark fører stadig en stram politik overfor landet i øst. S~dan skal det være, blot man ikke lægger hindringer i vejen for dialogen meilem mennesker. Carl Johan Cal berg Dagligliv som buddhist SP oversættelse fra com Fra fødsel til død er en buddhist i tæt kontakt med sin religion. Et buddhist barn vågner hvar d g op til lyden af bedsteforældrenes bøn ved daggry, hvor de messer i mange minutter. Tidligt om morgenen koger moderen ris og anden mad som gave til munkene, når disse går deres runder. Lange linier af munke i brune eller orange klæder holder deres almisseskåle, hovederne bøjet, og modtager ydmygt den mad, som tilbydes dem, så de kan fortsætte deres opgave med at vise og hjælpe deres medmennesker på vejen til Nirvarna. Om aftenen skal børnene vise deres respekt for deres forældre og lærere - og for Three Gems ( Buddha er den som er vågnet, Dharma er vort sande væsen og Sangha erfællesskabets situations totalitet). Når drengene kommer i teenage alderen, eller måske tidligere, bliver de novicer (munkeelever) i skoleferien, og i nogle tilfælde bliver de i klostret resten af deres liv. Deres hår barberes af, de får en munkedragt, og i klostret lærer de fra de hellige skrifter. Forældre og bedsteforældre er stolte, når de kan holde en stor fest efter at deres dreng er blevet optaget i klostret. Også rnange piger optages på meditations centre eller barberer deres hår afog bliver nonner i deres skoleferier. Når en buddhist gifter sig holdes der ofte en ny fest for de andre munke. Også når et barn fødes holdes der fest - og i den anden ende af livet bliver der givet mange oftergaver når en munk dør. I en ceremoni organiseret af familien messes der bønner for at hjælpe den døde godt på vej til et andet liv. I et buddhist hjem er der altid et alter enten i forstuen eller på 1. sal. Alteret kan være en hylde højt oppe på væggen eiler et højt skab med en statue afbuddha. Dette er sædvanligvis familiens personlige statue, som kan være gået i arv gennem mange generationer, og kan være lavet aftræ eller sten. Ofte er den belagt med bladguld eller guldmaling. Der vil også være billeder af andre Buddha statuer eller af munke. Inden man går ind i alterrummet skal fodtøjet tages afsom et tegn på respekt på samme måde, som når man går ind i en pagode eiler et kloster. Hver dag ofres der på altret små kopper med vand og små portioner af mad, som fjernes igen ved middagstid. Også blomster og lys ofres. Egentlig skuile man ikke bede Buddha om at få opfyldt ønsker, da man må stille sig tilfreds med sit gode Korma men naturligvis har buddhister, som aile andro, b Il v for at hjælpe skæbnen lidt på vej... Burma, glade mennesker, hundrede gange beløbet i sortveksling, cigarer, whisky og nøgne gule piger AfArne Runge Gør os en tjeneste, sagde de, g/j hjem og fortæl al/e, at i Burma er folk glade og vi har det godt. Fortæl dem hvad du selv har set her, med dine egne øjne. Sig til dem, at de skal komme og besøge os. Men vi s/j osse folk med kæder om benene grave grøfter. "Visit Myanmar 1996" va r militærstyrets officielle slogan, et signal om at Burma langt om længe ~bnede op for det univers af rigdomme, som hidtil havde været beskyttet som kronjuvelerne i Tower. Det blev 1999 før jeg fik muligheden, og min rejse til Myanmar startede p~ en m~de allerede i Dhaka i Bangladesh. P~ den burmesiske ambassade. Man skal have visum for at komme ind i Myanmar, og for at f~ visum skal man interviewes og fremvise en flybiilet med ind- og udrejse. Til gengæld kan man ikke købe flybiiletten uden at have visum. S~dan. Det endte med et kompromis. Jeg fik en flybiilet, Dhaka, Yangan, Bangkok, som ikke kunne refunderes og som kun gjaldt ved fremvisning af visum. For at f~ visa skulle jeg osse medbringe et brev fra det danske konsulat, om at jeg ikke var terrorist. 'The Embassy of the Union ofmyanmar is kindlyasked to issue visa to Myanmar to the Danish citizen Arne Erik Runge. He intends to enter Myanmar around the 22. November 1999 and wants to stav for a period of3 weeks. The applicant hereby promises that he will keep away from political activities and carefully obey all the ruies and regulations of the Union of Myanmar". S~dan lød brevet Jytte Rosenkrands, fra den danske ambassade I Dhaka, Bangladesh, skrev til den burmesiske ambassade. Det virkede temmelig omstændigt af f~ visa til Burma. Jeg var til et meget langt interview p~ ambassaden. Hvem var jeg, hvad lavede jeg, hvorfor ville jeg lige netop til Burma. Den majestætiske ældre herre kikkede alvorligt p~ mig. Han var meget mistænksom. Tre uger, sagde han, hvad har du tænkt al lave i s~ lang tid. Tja, der var jo de kendte gamle navne Mandalay, Moulmein og Rangoon, det var det jeg gerne viile se, svarede jeg. Hm. Hm. Pludselig rejste han sig op. Kom tilbage p~ næste fredag med fire pas biileder, et pas med mindst seks tomme sider, en flybiilet ind og ud af Myanmar, samt en erklæring fra din ambassade, om at du ikke vii deltage i nogen politisk aktivitet. S~ kikker vi p~ det. Hos flyselskabet, BIMAN, Bangladesh Airlines, ville man se visa for at udstede biilet. De udstedte en biilet der kun var gyldig ved visning af visa. Da jeg bad om at betale med visakort, s~ han endnu mere frustreret ud. Ja men, s~ kan vi ikke refundere billetten, hvis du ikke f~r visa, sagde han, og det tager osse en times tid, jeg skal ned i banken og ordne det. "> Burmesiske munke en tidlig morgen. Foto: Poul Saabye. Burma, som de fleste mennesker stadig kalder landet, skiftede 1989 navn til Myanmar og efter ~rtiers isolation er landet i dag ved at v~gne som turist Iand. Det er et yderst fredeligt land at rejse i, der er næsten ingen kriminalitet og som turist føler man sig fuldstændig tryg. Landet har form som en papegøje, der sidder p~ en pind. Det har en tusind~rig kultur med et stænk af britisk kolonitid, og hovedstaden Yangon er uden tvivl østens grønneste storby. Oppositionen, ledet af Aung San Suu Kyi, vandt med stort flertal et frit va lg 1990, hvorp~ den blev forbudt. Aung San Suu Kyi blev sat i streng husarrest, 12 13

8 og andre oppositionsledere blev fængslet af militærjuntaen. Mere samarbejdsvillige oppositionspolitikere deltog i juntaens forfatningsgivende nationalkonvent 1993 og samtidig svækkedes den væbnede modstand løslod juntaen Aung San Suu Kyi igen, det var ikke som tegn p~ nye tider, men for at tækkes Vesten, der havde truet med sanktioner. Året efter strammede den atter grebet. De burmesiske kvinder smører sig hvide i ansigtet med cedertræ for at gøre sig smukke. Foto: Poul Saabye. Aung San Suu Kyi er datter af Aung San, som ledede en burmesisk hærstyrke under den japanske invasion af Burma Han var forsvarsminister i Burmas marionetregering og støttede De Allierede i verdenskrigens sidste m~neder. Han fik en ledende ministerpost i den britiske guvernørs regering 1946 og blev 1988 leder af den demokratiske opposition. Aung San Suu Kyi vandt valget 1990, trods husarrest og andre militære overgreb. Men militæret beholdt magten og tilbød hende fri udrejse; men hun valgte at forblive i husarrest i sit land. Hun blev løsladt 1995, men fortsat chikaneret af myndighederne. Aung San Suu Kyi har skrevet bogen Mit Burma, som er blevet oversat til dansk. Hun blev tildelt Nobels Fredspris Efter tre uger i Bangladesh var det som at komme tilbage til civilisationen, da jeg tr~dte ombord i flyet til Yangon. Flyet var fyldt med business mænd I jakkesæt, hvide skjorter, slips og den uundværlige lille dokumentmappe. Der var fyrre graders varme. Vi fik serveret morgenmaden og for første gang i meget lang tid var der ingen ris og karry, men toast, smør og marmelade og i stedet for at spise med fingrene, fik vi knive og gafler. Sikke en forskel fra livet i Bangladesh. Back to civilisation. Vi var fem backpackers i flyet fra Dhaka tii Yangon og vi hold faktisk sammen de næste tre uger. I lufthavnen skulle vi tvangsveksle 300 US dollars til pengesedler kaldet FEC, foreign exchange currency. De havde samme værdi som dollar og kunne veksles til lokale kyatter i banker, til samme kurs som rigtige dollars og p~ det sorte marked tillod gange s~ meget som bankkursen. Vi gik aldrig i banken. Faktisk var vi lidt bange for at vi havde vekslet alt for mange penge. 300 dollar i FECer var simpelthen umuligt at n~ at bruge p~ tre uger. Men der var ingen problemer. Sortveisierne, som var teenage drenge, vekslede b~de kyat, den lokale mønt og FECer tilbage til dollar for et meget lille gebyr. S~dan. Men de rigtige dollar sedler, de dollar sedler turisterne betaler for FECer, ender hos regeringen, og det er en af grundene tii at mange vælger helt at boykotte Burma som rejsem~l. Jeg tilhører dog den gruppe der mener, at det bedste er at besøge diktaturstater som Burma. Om ikke andet, s~ for at vise befolkningen, at der er en verden udenfor deres lukkede land og at vi ved de eksisterer. En verden hvor folk er frie og tjener nok til at kunne rejse. En demokratisk verden hvor folk ikke nødvendigvis er lykkeligere, men har større mulighed for at bestemme over deres eget liv. Jeg lytter til dem og fortæller om mit land, et af verdens sm~ smørhuller, det er sm~ frø jeg p~ godt og ondt s~r i deres sind. Og det er gensidigt. De har absolut lært mig lige s~ meget om livet, som jeg har lært om dem og deres religion. Buddhisme er m~ske den mest fascinerende religion jeg er stødt p~. Dagen begyndte tidligt i Burma. Hanerne begyndte at gale ved tretiden. Lidt senere var det buddhisternes tur til at summe i deres templer. S~ begyndte muslimerne at r~be fra deres minareter, Allah o Akbar og til sidst v~gnede de kristne og begyndte at hive dovent i deres kirkeklokker. På InIe Lake kan man kun komme frem ved at sejle - her en taxabåd med lokale passagerer. Foto: Poul Saabye. p~ hovedgaden i Yangon mødte jeg krumrygged burmeserkvinder med cigar i munden, mænd m d tropehjelme p~ hovederne, jeg s~ gamle amerika n ske jeeps, kolonihuse i forfald, med slyngpi nt r I hvert et mur hvælv, politi checkpoints, p god r I hundredvis, gadekøkkener i tusindvis og kvlnd r, unge, smukke, slanke, skævøjede kvinder, i millionvis. Den ene smukkere end den anden. N~r man havde rejst to m~nederi den muslimske mandeverden var det et overvældende syn med s~ mange kvinder, og al den sprut, det havde jeg osse næsten glemt. Ved InIe Lake er der en cigarfabrik, hvor unge piger sidder og ruf/er cigarer dagen Jang. Foto: Poul Saabye Vi tog en nat-luksus-bus fra Yangon til Inie lake. Mellem storbyerne er der luksusbusser. Je~ hader luksusbusser, de stopper aldrig og man ma ikke ryge i dem. Heldigvis var der ikke toilet i bussen. Jeg fortalte chaufføren, at jeg havde spist noget jeg ikke kunne t~le, jeg havde f~et d~rlig mave. Det kendte han godt, s~ det var ingen problem at f~ ham til at stoppe en gang I timen, n~r jeg havde behov for at ryge. De f~ andre rygere i bussen elskede mig for min d~rlige mave. Asiater har en mærkelig kultur. De griner n~r de bliver forlegne. P~ et toiletstop skød jeg'genvej henover en græsplæne. Det var en muddergræsplæne, jeg sank ned til knæene. Da jeg kom op p~ stien igen, manglede den ene joggingsko. Jeg m~tte lægge mig p~ maven og stikke armen ned i mudderet. Gudskelov fandt jeg skoen. En halv meter nede i mudderet. De m~ have været meget forlegne, for hold da op hvor de grinede af mig. De grinede og grinede og hold sig p~ maven. Først da jeg sank ned i mudder græsplænen og s~ da jeg stak hele armen ned i mudderet for at finde min sko og igen da jeg tog mudderskoen p~. De grinede stadig da bussen kørte. Fuck them. Vi sejlede rundt p~ søen i sm~ b~de med kvindelig ".\l0ndolera". Ti minutter fra centrum langs kanalen la restauranten "four sisters", en backpacker hippie restaurant. Man sad p~ gulvet. Spisebordet var lavt og stort - en slags buffet. Man spiste hvad man Iisom havde lyst til og betalte hvad man lisom syntes det var værd, der var lisom ingen faste priser. Folk sad meget afslappet, delt op i grupper. En engelsktalende, en fransktalende og en italiensktalende gruppe. Der var kun to engelsktalende, to canadiere. Langt de fleste backpackere er franske og italienske. Vi røg Inie-pot. Det var sgu' ikke noget at r~be hurra for. Hold da kæft hvor vi hostede. p~ tre forskellige sprog. p~ sm~ øer I~ pagoder. Vi besøgte en, hvor munken talte engelsk. Han kunne en remse om hvert land. Om Danmark, handlede det om Wonderful Copenhagen, Poul Nyrup den lille havfrue og naturligvis Christiania. Han ville i øvrigt blive meget glad, hvis vi ville donere et beløb til pagodens restaurering. Fra en anden pagode hørtes høj musik. De tre munke var plakatfulde og sang med p~ amerikansk 60er musik. Også de burmesiske kvinder ryger de store fattigmands cigarer, der bestårog majsbfade med høvlspåner - og meget lidt tobak. Foto: Pouls Saabye 14 15

9 Gondoleraen fortalte at de brugte alle de almisser, turisterne gav, til Whisky og kassettebånd med 60er musik. Det så hun ikke noget forkert i. Hun var selv buddhist. Buddhister er glade mennesker. Nogle steder holder de stadig hestevogne som offentligt transportmiddel. Foto: Poul Saabye på en cigarfabrik, et pælehus med femogtyve smilende burmesertøser, der rullede cigarer, fik vi smagsprøver og blev inviteret på middag. Ris og bananer æltet sammen, pakket ind i et bananplante- blad og dampkogt. Jeg spiste lidt af det og måtte ud og brække mig. Fy for den lede, ris og bananer. Men de hjemmerullede cigarer smagte himmelsk. Tak Shiva, mange tak. Åh den vej til Mandalay. Det var en smuk tur ad bjergveje, men jeg så godt nok ingen flyvefisk. Gu' ved hvor han har dem fra, ham Kipling. Jeg så skilte på engelsk der sagde: Please provide necessary assistance to international travelers. Der virker trygt her i landet, de vil gerne have turister i Burma. Tre flasker whisky kostede hvad der svarede til en dollar. Jeg købte en enkelt o~ en flaske cola. Blan dede det og satte mig ned pa markedet og drak den sammen med de lokale. Jeg faldt i snak med en munk der sagde. Tell me what you need, and 1'11 show you how to live without it. Den lader vi lige stå et øjeblik. Senere kom en tysker. Vi delte resten af flasken, blev hønefulde, sang tyske viser - ich weis nicht was soli es bedeuten, dass ich so traurig bin - vi havde tårer i øjnene. Begge to. Deutschland Ober alles. Det va r kun tilladt for hoteller med licens at huse turister. Det vil sige, hvis der var et hotel med licens i den by man er. Jeg var i flere små landsbyer, hvor ingen af hotellerne havde licens. så havde alle lov at tage imod en turist. Men kun for en nat. Turisten skal jo ikke sove på gaden, vel. De var billige, rigtig billige. Hvor et licenshotel i Yangon eller Mandalay kostede to til tre dollar, kostede de noget der svarede til en halv. Taxaerne var hestekareter og ligeså billige. Håndrullede cigarer kostede en dollar for to hundrede, ja der skal stå to hundrede. så alle backpackere kørte i heste taxi, med en cigar i munden og en flaske whisky i hånden. Skål my friend. Alle var venner. Livet var en æske fyldt chokolade. Stort set alle lokale, der kunne tale engelsk, fortaite at de havde det godt og ikke kunne forstå omverdenens kritik af landet, hvor de så ved det fra. Der er støjsendere på alle udenlandske radioprogrammer. Gør os en tjeneste sagde de, gå hjem og fortæl alle, at i Burma er folk glade og vi har det godt. Fortæl dem hvad du selv har set her, med dine egne øjne. Sig til dem at de skal komme og besøge os. Men vi så osse folk med kæder om benene grave grøfter. Jeg mødte ikke andre der havde fået deres visum udstedt i Bangladesh. De fire jeg mødte i flyet kom fra Kathmandu og mellemlandede bare i Dhaka. Det havde været ganske enkelt at få visum, de var endda blevet tilbudt fire uger. Det samme gjaldt dem jeg mødte, der havde fået deres visum udstedt i Bangkok. Jeg havde 165 dollars tilbage den sid ste dag. Altså havde tre ugers luksusturisme i Burma kostet 135 dollar. Der var billigt i Burma. De sidste kyatter og FECer vekslede jeg til US dollar hos pengedrengene. Der var ingen vekselproblemer i Burma. så tvangsvekslingen i lufthavnen gavnede givetvis regeringen, men den skadede ikke turisterne. Og så er der vel folk som kan bruge flere penge end mig. Jeg mødte i øvrigt osse to israelere. De havde fortalt i lufthavnen at de kun havde 200 dollar tilsammen. De blev trukket til side, men fik, da de andre havde passeret, så lov at nøjes med at veksle det beløb, de havde. Israelere er meget smarte og meget økonomiske mennesker. Det var selvfølgelig før de vidste at man kunne veksle, næsten, vederlagsfrit tilbage. Shalom. Arne Runge De gyldne pagoders land Af Kenneth Hvofbøf Allerede nfir man lander i Yangons lufthavn fornemmer man, at dette er et helt specielt sted. Ankomsthallen er konstrueret som et gigantisk buddhistisk tempel, med spir, snørkler og forgyldte tage. Jeg havde pfi fornemmelsen, at det her godt kunne blive et eventyr trods politisk korrekte meninger om det modsatte. Inden udrejsen havde vi naturligvis stillet os spørgsmål om hvorvidt det va r ansvarligt at besøge Myanmar, som siden 1962, til omverdenens store foragt, har været kontrolleret af militæret. Man kunne jo fristes til at tro at jeg via mit job i Flyvevåbnet havde lært, at militærstyre er en helt ideel måde at regere et land på. Dette er dog ingenlunde tilfældet. Militæret er til at "løse " udenrigs konflikter, ikke indenrigs, den slags har man folkevalgte politikere, dommere og politi til. Det er dog ikke gået op for de tåbelige generaler i Myanmar, og på visse punkter blev vo res besøg da også præget af militærets styreform, men mere om det senere. Jeg mener imidlertid ikke, at man ved at holde sig væk fra landet, på nogen måde hjælper befolkningen, snarere tværtimod. Ved at besøge landet får man til en vis grad syn for sagen. Samtidig støtter man den lokale økonomi, og det er intet problem at holde sig langt væk fra militærstyrets hoteller, transportmidler, guider o. Iign, hvis man vel at mærke rejser som Individuel turist. Dilemmaet opstår først når man rejser med grupperejse, for den slags arran~ementer lægger militæret tungt sin klamme hånd pa, og man er derved indirekte medvirkende til at undertrykke befolkningen. Tilbage i ankomsthallen blev vi snart banket ned på jorden igen. Lige så snart vi havde stukket snuden indenfor, blev vi mødt af en sand stormflod af formularer, som skulle udfyldes af alle, for ikke at tale om den grinagtige tvangsveksling til FEC (Foreign Exchange Currency), som er regeringens måde at sikre, at alle turister bruger minimum 200 US dollar i landet. Det mest grinagtige er dog, at der er masser af muligheder for at tilbageveksle disse penge, på det sorte marked. Da vi er 2 voksne og 2 børn, var vi de sidste der slap ud af lufthavnen for at kunne betræde det sagnomspundne Burma, eller Myanmar som det rettelig har heddet siden Et navn som de fleste romantikere har svært ved at vænne sig til. Vi havde allerede mailet til 3 Seasons Hotel i Yan- gon, der som aftalt hentede os i lufthavnen. Her blev vi meget venligt modtaget med kaffe, te og friske blomster på det ellers halvkedelige værelse. Værelsets manglende charme blev rigeligt opvejet af det hjertelige og hjælpsomme personale, der uafbrudt smilede, især til Nadia og Alexander. Værtinden var behjælpelig med alt fra tøjvask til guidede ture, så vi fik ved hjælp af hende lejet en taxa i 18 dage med hele 2 chauffører. Alle pagoders moder Inden vores rundtur i Myanmar skulle vi naturligvis lige besøge den vidunderlige Shwedagon-pagode. Diciplineret rengøn'ng af Yangons vidunderlige Shwedagon tempel. Majestætisk placeret på en høj i udkanten af byen, tager den pustet fra de fleste troende buddhister såvel som danske skabskirkegængere. Her siges at være gemt 8 hår fra Buddha, derfor er det et af buddhismens allerhelligste steder. Komplekset bliver betegnet som en religiøst forlystelsespark med alle dets gyldne stupaer, pagoder, hellige statuer, kæmpe klokker og templer. Her er ikke sparet på noget. Selve centralpagoden er dækket med guldmursten, og 100 meter oppe prydes toppen med en enestående samling ædelstene, bl.a diamanter, hvoraf den største er på hele 76 karat, lidt af et paradoks her, i et af verdens fattigste lande. Fascinerende var det at gå rundt i dette buddhismens Disneyland, mellem bedende burmesere og hundreder af fromme munke. Vi mødte en 16 17

10 mand som talte et godt engelsk. Han viste os hvordan man via Buddhas hjælp skaffede sig lidt held og lykke ved at hælde vand over sit lykkedyr. Han bad derefter en lille bøn for os, og så skulle den være hjemme. Han fortalte en mængde spændende historier og sagn om Shwedagon, og det hele endte selvfølgelig ud i, at han ville have en donation. Pokkers! Nu var det ellers lige ved at være så hyggeligt. Buddhas land Nogle afbagans tusinder aftempler. Med vidunderlige Shwedagon knejsende over byen, forlod vi Yangon o~ kørte gennem rismarker og landsbyer med stratækte huse. De gyldne pagoder fulgte os lige meget hvor vi kørte. Skuede vi ud over en by, var horisonten domineret af hundreder af helligdomme, det var i sandhed Buddhas land, vi var kommet til. Forbløffende var det, rent teknologisk, at blive sat tilbage til tiden før første verdenskrig, jævnfør dansk målestok. på hele turen så vi kun 2 fabrikker med osende skorstene, og de var til fødevareforarbejdning. Her høstes, sås og plantes ved håndkraft, og der pløjes med oksekærre, ren feudalisme! Af samme grund er Myanmar østens måske reneste land, ikke af miljøhensyn, men fordi man ikke har råd til at opføre en industri, som kan forurene. Tja! Selv økonomisk boykot har sine gode sider. De primitive vilkår gør dog ikke, at folk virker ulykkelige, tværtimod! Venligheden, smilet, nysgerrigheden, hjælpsomheden er overalt til stede. Faktisk er det uden sammenligning det venligste land vi nogensinde har besøgt. på de lokale restauranter fik vi som de eneste ofte dug og stofservietter på bordet. Jo! De engelske koloniherrer har ikke levet forgæves. De lokale stiller gerne deres portræt til rådighed for de rejsendes kameraer, og der er et væld af fotomotiver, aldrig har jeg taget så mange billeder. Jeg bør måske lige præsentere vores 2 chauffører. Zaw er chefchaufføren. Han taler et ubehjælpeligt gebrokkent engelsk, og kører med en dødsforagt, jeg ellers kun har set hos katolikker. Han lider af nyresten, og hver gang vi har kørt nogle timer på de hullede veje, bukker han sammen i smerte over for de voldsomme rystelser i bilen, uden at det får ham til at sætte farten ned... man har vel sin stolthed. Tuntun er den mindre erfarne hjælpechauffør, som overtager rattet, når Zaw's nyresten rumsterer for meget. Han taler et næsten uforståeligt engelsk, men kører til gengæld noget mere besindigt. Samtidig virker han som oppasser for børnene, især for Alexander, som han ikke viger et øjeblik fra, medmindre vi er på egen hånd. Tuntun og Alexander blev med tiden et uadskilligt par. Begge chauffører er som de fleste burmesere utroligt venlige og behjælpsomme og springer til, lige så snart vi ser bare en smule tvivlrådige ud. Begge bærer de, som alle mænd, den traditionelle Longyi, som er en slags Myanmar pendant til den skotske kilt. Rundturen var den klassiske og stort set eneste mulige, da det meste af landet er iukket for os turister:yangon- Bagan Mandalay- Inle- Kyaiktiyo- Yangon. Vejen førte os til Bagan, som af nogle regnes for et af verdens underværker, en efterhånden noget misbrugt betegnelse, som mangt en lokal turistforening stort set kalder enhver seværdighed, for at tiltrække rejsende, og som den erfarne rejsende blot trækker på skuldrene af. I Bagans tilfælde er det dog uden overdrivelse en velfortjent titel. Har man først været her, klatret op på et af de ufatteligt talrige templer, skuet ud over området og set solnedgangen bag Irriwaddyfloden (den med flotillens gamle vej), er man ikke tvivl, det er et vidunderligt sted. Oksekærre er stadig eneste mulighed for. at få pløjet jorden. Nærmest grotesk skyder hundredvis af pagoder, stupaer, templer og monumenter op af jorden, alt sammen til Buddhas ære. Vi kiggede ind i de år gamle templer, som for de flestes vedkommende gemmer rigt dekorerede Buddha figurer og mange pragtfulde freskoer, så man til tider føler sig hensat til de ægyptiske kongegrave. Vi havde ingen problemer med at bruge 3 dage blandt pagoderne, og so m regel var vi alene blandt monumenterne, hvilket måske er den største forskel mellem Bagan og det noget mere kendte Ankor Watt i Cambodia, som til tider er oversvømmet med japanske gruppeturister. De pågående sælgere har dog for læn~st etableret sig i Bagan, men de er aldrig mere pagående end der er plads til et smil, og hurtigt overtager deres nysgerrighed om, hvor vi nu kommer fra, og hvad vi synes om Myanmar. Nadia og Alexander fik overalt meget opmærksomhed, og når sælgerne opgav at prakke os souvenirs på, var det ikke usædvanligt, at ungerne fik små gaver i stedet, og det varmer jo enhver faders hjerte. Den 1,2km lange U Bien teaktræsbro Desværre var "flotillens gamle vej" for langsom for os, så vi benyttede de elendige veje, som er et af landets særkender, til Rudyard Kiplings romantiserede Mandalay. Nå ja! Gustav Winkler og Four Jacks gjorde byen almindelig kendt i Danmark, med den stemningsfulde oversættelse af Kiplings vise, og senest har Kim Larsen begået en ny fortolkning. Vil man beholde sit romantiske indtryk af Mandalay, skal man lade være med at besøge byen, hvilket Kipling da heller ikke gjorde. Sangen havde sikkert lydt en hel del anderledes, hvis Kipling havde oplevet larmen, støvet, og den ulidelige varme, hvilket langtfra retfærdiggør det ellers dejlige land. Næh! De rigtige attraktioner ligger gemt uden for byen, i bl.a. Amarapura og Sagain. Vi tog først til Sagain, den gamle kongeby, som indeholder en mængde smukke templer, men men! Her fik vi endnu et eksempel på militærjuntaens tåbelige regler. Hidtil havde vi fundet os i at betale 5 10 US dollar for de fleste entreer pr. voksen, men her ville de også have penge for børnene, og så sagde vi stop. De ublu priser, som gør sig gældende i hele Mandalays omegn, bevirkede at vi holdt os væk fra de fleste templer, som en del af vores egen lille private protest. Zaw og Tuntun, som på vores vegne virkede oprigtig vrede, sagde at mange turister reagerede på en lignende måde, på de urimelige høje entreer, og det er vel prisen for at udnævne en general til kulturminister. De gratis glæder Vi kørte i stedet ned til et lille samfund ved Irriwaddy-floden, som levede af at fragte bambus oppe fra nord ned til diverse købere. Det var fattige folk, som levede hele deres liv på store flydende bambus rafter, men de var venlige og glade. Der gik ikke mange minutter før Alexander var involveret i deres fiskeri, mens jeg luskede rundt og fotograferede livet. Senere tog vi ud til et stort kloster, som husede ikke mindre end 1400 munke. Vi kom til spisetid og betragtede de disciplinerede munke stå i lange rækker og få uddelt maden. Forbløffede kunne vi se hundredevis af munke spise i en fælles sal uden at der kom en lyd, bortset fra lidt slubren og smasken. Næsten rørende var det at se asiatiske turister først fotografere munkene for dernæst at ligge på knæ i dyb ærbødighed for dem. Munkene er synlige overalt i Myanmar, og alle mænd bliver munke på et eller andet tidspunkt i deres liv. Nogle forbliver munke hele livet, mens andre nøjes med et par år eller blot et par måneder, måske er det derfor, at der er så ringe kriminalitet i Myanmar, bortset fra den som staten udøver. U Bien broen er en 200 år gammel 1,5 km lang teaktræs bro, som tiltrækker turister, munke, nonner, tiggere, fiskere, kunstnere, og souvenir sælgere. Der var sågar en andehyrde, der stående på en lille båd nænsomt drev sin kæmpestore andeflok rundt på søen, mens han søgte efter andemad til sine dyr. Vi brugte 4 timer på at opleve det stemningsfulde miljø omkring broen. Alexander blev endnu engang inviteret på fiskeri, mens Nadia fik øvet sit engelsk med en lokal pige. Jeg fik en lang snak med en munk om de mange pligter den fromme tilværelse medfører. Vi fik grillet Alexanders fangst af småfisk på en lille beværtning og nød solnedgangen på Taung Thaman søen fra en lille lokal robåd. Et pust fra fortiden Temperaturen i Kalaw er til forskel fra i lavlandet dejlig sval, hvilket fik de engelske koloniherrer til at etablere en såkaldt "HiII station" her, så de svedige embedsmænd i Mandalay kunne komme og nyde deres ferie i det behagelige klima. Kalaw er oversået med engelske huse, hvoraf nogle stadig er beboet af englændernes efterkommere. Her mødte vi engelskburmesiske Winston, der boede i det hus, som hans engelske bedstefar byggede under kolonitiden. Han talte et perfekt engelsk og inviterede os hjem i huset, som sørgeligt nok var ved at gå i forfald. Huset var i 2. verdenskrig blevet angrebet af japanske jagerfly, og sollyset kiggede stadig gennem skudhullerne I taget. Den førhen så fine engelske have var overgroet af ukrudt, og da jeg ville tage et billede af Winston med huset i ba~grunden, hængte han lidt pinlig berørt tagrenden pa plads over ho

11 veddøren. Det var hyggeligt at høre p~ Winstons mange historier, men hans børn taler ikke engelsk og de har burmesiske navne, et stykke historie var ved at blive udvisket. Kalaws trækplaster er trekking blandt de farverige bjergstammer, og Alexander og jeg besluttede at hyre en guide kaldet Jimmy til at føre os til nogle af dem. Vi gik af sm~ stier gennem tobaksplantager, appelsinlunde og temarker. Vi s~ hvordan man plukker, tørrer, sorterer og presser tobaksbladene. Vores m~1 var en stor Palaung landsby, hvor man boede i langhuse og gik i smukke traditionelle klæder. Vi blev fanget af et voldsomt uvejr og m~tte søge ly i byens kloster. Her var det meste af landsbyen samlet for at forberede morgendagens fuldm~nefest, men allerede nu var byen festklædt, og vi var velkomne til at nyde stemningen. Tilbage mod Kalaw, da vi n~ede hovedvejen, blev vi velsignet af endnu en kanon regnbyge. Vi tog en lokal Pickup tilbage til byen, og selvfølgelig blev Alexander inviteret indenfor i kabinen, mens jeg m~tte st~ bag p~ ladet i si lende regn, men pyt! Det havde været en god dag. En drøm går i opfyldelse Siden jeg som dreng havde læst Jørgen Bitchs "Hvorfor smiler Buddha", havde jeg brændende øn sket at se de s~kaldte Girafhalskvinder eller Padaung -kvinder, som de rettelig hedder. desværre er forbudt for turister at komme, men en lille gruppe Padaung 'er har fundet ud af, at der er penge at tjene p~ os oplevelseshungrende turister, s~ de har meget strategisk bosat sig i Nyaungshwe ved Iniesøen, hvor man som rejsende er mere end velkommen. Der m~tte vi ud. Efter at have betalt 3 US dollar pr. voksen kaldte en Padaungmand de fantastiske kvinder ud fra huset. Langsomt, tynget af de tunge messingringe, som vel vejer ca. 10 kilo, kom kvinderne frem for at blive fotograferet. Kun e'n ældre Padaungkvinde smilede, resten s~ ud som om de ikke var særlig stolte over situationen. Stemningen var anstrengende og nærmest lidt cirkusagtig, men trods de kontroversielle omstændigheder var det for mig en livsdrøm, som gik i opfyldelse. Skikken med ringende var ved at uddø, men da man fandt ud af, at der var penge at tjene p~ turister, blomstrede den op igen. Især mange er flyttet til Thailand, hvor prisen for at se de besynderlige kvinder er en helt anden. S~ kan man selv afgøre om turismens indflydelse i dette tilfælde er god eller skidt, men faktum er, at kvinderne lader sig inva lidere for penge. Tja! Hva' skal man sige? Buddha party Den primære attraktion i omr~det er Inie søen, som er smukt beliggende omgivet af bjerge, I Myanmars højland. Søen er kendt for sine flydende haver, som ud over Inie kun findes p~ Titicaca søen i Andesbjergene, og for de unikke etbenede roere. Vi var ekstra heldige, for i dag var starten p~ den ~rllge b~defestival, hvor 4 hellige Buddha figurer bliver fragtet rundt p~ søen for at overnatte i de sm~ landsbyer p~ og omkring søen. Vi havde store forventninger til festivalen, og vi skulle ikke blive skuffede. sterne med nænsomhed og største respekt placerede de 4 gudestatuetter p~ b~den, der er udsk~ret som en stor gylden fugl. I den gyldne båd fragtes de 4 Buddha-statuetter rundt på InIe-søen. Den smukt pyntede guldfugl, der kun bliver brugt ved denne ene lejlighed, en gang om ~ret, eskorteres af 10 langb~de, hver ført af af de berømte etbenede roere. Nuvel, alle roerne har dog 2 ben, men benytter sig af en helt unik teknik, hvor det ene ben snoet omkring ~ren benyttes til at ro med, mens de balance rer p~ det andet. Det }liver frihed til samtidig at arbejde med den ene hand og delvist med den anden. det var svært ikke at blive revet med af stemningen. Mon ikke kristendommen kunne lære lidt her? Da buddhaerne skulle placeres p~ land til deres midlertidige overnatningssted, skete det under tu mult, alle ville tæt p~ de hellige statuer. Der var en masen og skubben, og var det ikke for de udkommanderede militærfolk, var det hele endt i kaos. Velplaceret i det nye tempel tilbad hundredvis af knælende buddhister de guldbesatte figurer, og vi var heldigvis den berømte flue p~ væggen. Dagen efter cruisede vi lidt rundt og s~ resten af søen, de flydende markeder, huse p~ pæle, haverne med tomater og majs. Vi s~ hvordan man samler søgræs til at forstærke haverne og de kendte Inie fiskere med deres kegleformede net. Vi blev inviteret p~ te og bolsjer hos en munk, som oven I købet ville have os til at overnatte. Vi s~ de berømte springende katte, og vejret var en endeløst smuk bl~ himmel, i en s~dan grad, at Inie eftertrykkeligt placerede sig p~ min personlige top 10 liste over skønneste steder p~ jorden. Politisk manifestation Tilbage i Yangon bad j eg Zaw om at sætte os p~ University avenue, hvor den burmesiske oppositionsleder og Nobelfredsprismodtager Aung San Suu Kyi bor. Det var Zaw ikke meget for, da militæret vil anholde ham, hvis han hjælper turister hen til hendes hus, bedyrede han. Vi fik ham til at sætte os af i nærheden og gik s~ resten af vejen. Knap var vi n~et f~ meter hen ad gaden, før vi blev mandsopdækket af bevæbnet militær og nogle skumle agentlignende typer, som forbød os at g~ længere. Hvorfor kunne vi ikke f~ at vide, men militæret ved selvfølgelig godt, at Aung San Suu Kyi opfatter enhver turist, der passere hendes hus, som en tilkendegivelse af moralsk opbakning fra omverdenen, og formentlig derfor er det blevet forbudt. "Welcome to Myanmar", sagde jeg h~nligt og vend?te fornærmet om med resten af familien i hælene. Senere samme aften hørte vi Aung San Suu Kyi tale til sit folk p~ BBC. Farvestrålende folkefest til Buddhas ære. KvindeIne bærer tunge messin.\lringe omkring halsen, handledene og benene. Nar halsen har strakt sig sættes en større ring p~, deraf sammenligningen med en girafhals. Det p~st~s, at skikken i sin tid opstod for at undg~ tigerbid i halsen n~r kvinderne arbejde i eller nær skoven, mens andre p~st~r, at kvinderne derved bliver s~ grimme, at de var uattraktive for fremmede stammer at bortføre. Pada ung stammen lever øst for Iniesøen, hvor det Søvndrukne væltede vi ud af sengen ved S-tiden for at sejle ud til Phaung Daw pagoden, hvor de 4 buddhaer skulle bæres ud fra deres faste plads af fromme gejstlige. Der er egentlig 5 buddhaer, men den 5. bryder sig ikke om at sejle, siger man. Det hele skyldes en hændelse, hvor et uvejr tippede b~den med de 5 buddhaer i søen. Dykkere kunne kun finde de 4, men da man kom tilbage til pagoden, stod den 5. Buddha p~ sin plads behængt med søgræs. Aret efter, da det igen va r tid til b~defestiv alen, brød endnu et uvejr løs, og man forstod, at den 5. Buddh a ikke ønskede at blive fragtet rundt p~ Iniesøen. Vi overværede sammen med tusindvis af de lokale, alle klædt i farverige folkedragter, hvordan præ- Buddha flankeret affarvestrålende lysdioder. Hvem sagde stjemekrig? Tæt p~ lignede de 4 buddhaer blot deforme guldklumper, s~ udviskede var deres træk af tusinder og atter tusinder guldblade p~klæbet af fromme buddhister gennem hundreder af ~r. Den gyldne fugl blev ligeledes eskorteret af øredøvende traditionel musik og ekstatisk dansende burmesere. N~r fuglen med de 4 buddhaer passerede tilskuerne, samlede alle hænderne i ærbødighed, og Som aftalt hentede Zaw os næste mor~en for at bringe os til lufthavnen. Det var med tarer i øjnene vi tog afsked, for Myanmar er et af de lande, hvor drømme om østens mystik og legendariske gæstfrihed bliver overg~et af virkeligheden. Oplevet af Kenneth Hvolbøl og familie 20 21

12 Nærkontakt med en tiger Af Kenneth Hvolbøl Det var en af de aftener, hvorjeg lidt apatisk zappede rundt pfj de ca. 30 satellitkanaler, vores fjernsyn er udstyret med. Som sfj ofte før standsede jeg ved Discovery-kanalen. Det var noget med en fyr, som stod i en lille grusgrav, omgivet af en flok tigere, det sfj interessant ud! en flok sagesløse turister, p~ bunden af en grusgrav, omgivet af 4 af naturens mest frygtindgydende og effektive jægere, de Bengalske tigere. Der var absolut No Escape!, hvis de 4x200 kilo kattedyr pludselig skulle beslutte sig for at fl~ hovederne af os. Vores eneste beskyttelse var 4 fromme buddhistmunke... med en pind, grotesk! Klubmøder AfPer Allan Jensen, formand Det er muligvis ikke alle der ved det. men klubben giver en,dusør' på 100 kr. til værterfor medlemsmøder, lige som derogså er 100 kr. til den der står for underholdningen. Hvis der undtagelsesvist ikke skulle være et betalende bestyrelsesmedlem til sted ved et møde, så må man lige selv rette henvendelse til klubbens kasserer. Nu er tigeren mit absolutte favorit dyr, fascinerende smuk, majestætisk, en konge i sit miljø og dødbringende farlig. Netop disse egenskaber har gjort den til et af klodens mest truede pattedyr, og kun omkring 5000 skønnes at overleve i vild tilstand. Jeg dvælede derfor interesseret ved udsendelsen. Det viste sig, at det ~ benbartvar muligt for enhver at besøge disse tigere, s~ jeg ventede spændt om rulleteksterne skulle afsløre nærmere om beliggenheden, men uden held. P~ Internettet fandt jeg efter lidt t~lmodighedsarbejde,hvad jeg søgte efter. For nogle ~r siden modtog et buddhistisk tempel i det østlige Thailand en lille tigerunge. Moderen var blevet skudt, pelset og sandsynligvis pulveriseret til gavn for østens mandlige befolknings svingende potens. Tigerungen blev herefter forsøgt smuglet til Selv et rovdyr øverst ; fødekæden må afog til bide i græsset Myanmar, men smuglerne blev snuppet ved grænsen. Templet havde allerede en del husdyr, og da det I~ i nærheden af ~stedet, var det derfor naturligt at anbringe tigerungen her indtil videre. Munkene blev imidlertid begejstret for det lille dyr, og da flere af munkene indvilligede i at g~ i skarp træning som tigerpassere, blev det besluttet at beholde tigeren. Som ~rene gik, fik munkene flere tigere i pleje, som regel med samme triste baggrund, og i dag fungerer templet som en del af Thailands Tiger Conservation Prajeet. Templet ligger nær Kanchanaburi, ved River Kwai i det østlige Thailand, der m~tte jeg hen. Fra Bangkok kører en sværm af minibusser mod Kanchanaburl. De fleste kommer for at se en eller anden jernbanebro, der er bygget over River Kwal. Andre kommer for at opleve vandfald, bambusrafting, elefantridning, trekking, flodsejlads og omr~dets storsl~edenatur, men jeg havde andre planer. Jeg indkvarterede mig p~ Jolly Frog guesthouse, der var smukt beliggende ved Kwai flodens bred. "The Tiger tempie! Yes we know it, but it is dangerous to go there", fik jeg at vide. Det viste sig, at der for kort tid siden havde været et uheld med en turist, der pga. respektløs optræden var blevet bidt i h~nden. Derfor havde tur arrangørerne betænkeligheder ved at tage derud. Jeg ville derud, eftersom det var den eneste grund t il, at jeg var kommet, s ~ det lykkedes mig at mobilisere en h~ndfuld rygsæksrejsende til, sammen med mig, at leje et køretøj. Spændt kørte vi de ca. 30 km til templet, hvor vi ved ankomsten blev anvist til at betale ca. 20 kr. pr. person til projektet, o~ samtidig underskrive en erklæring om, at det var pa eget ansvar at besøge tigerne. Den slags stimulerer jo altid adrenalinet. Vi fulgte en sti langs 4 meter høje mure og blev lukket ind af en dobbeltsikret port. Her gik der almindelige husdyr og en række hjortearter. Foder? M~ske, tænkte jeg og spejdede efter vilddyrene. I en række bure I~ 8 kattedyr og sov middagslur. En munk bad os om at samles p~ afstand af burene, s~ de i ro og mag kunne bringe tigerne ud. Vi fordrev ventetiden med at kæle med en sprælsk langarmet gibbonabe. En høj snerren vidnede om, at munkene var i gang med at genne tigerne ud af deres bure, oven i købet kun ved hjælp af en pind. P~ behørig afstand fulgte vi efter 4 munke med hver deres tiger ned i den lille grusgrav, som jeg genkendte fra tv. Tigerne strintede op ad stort set alt, hvad der var værd at strinte op ad, og hvæsede n~r munkene kommanderede med dem. Da vi alle var kommet ned i graven, blev tigerne sluppet løs. Her stod vi, "~~~,., -"':. Forfatteren med den sibiriske tiger og dyrepasseren. Munkene blev ved med at smile, s~ der var ~benbart kontrol over situationen. "Please, you ean touch!" lød opfordringen. N~ ja!, som om det skulle være noget særligt, tænkte jeg med hjertet dunkende halvvejs ude af halsen. P~ 5 meters afstand rakte jeg rystende h~nden ud, kun for at konstatere, at mine arme var 4 meter for korte. Et par nølende, forsigtige og modvillige skridt senere, stod jeg med næven dybt begravet i tigerens tykke pels. Tilbage p~ Jolly Frog, sad jeg om aftenen p~ en forankret tømmerfl~deog beundrede solnedgangen over Kwai floden, mens fuglene skændtes om de bedste sovepladser i trætoppene. Flagermusene kom frem for at tage deres del af de plagsomme moskitos. En larmende motorb~d fl~ede idyllen itu og bragte mig tilbage til virkeligheden. Det var lykkedes, jeg havde kælet med den Bengalske tiger, denne jords ubetinget smukkeste skabning. Oplevet af Kenneth Hvolbøl Mhl. bespisning på møder, så ervi i det Storkøbenhavnske område efterhånden også gået over til den,jyske model', der indebærer, at man betaler værten for maden og selv medbringer de fornødne drikkevarer. Der har længe været en uskrevet lov, der siger, at beløbet for mad er 50 kr. pr. person, men det er på ingen måde bindende. Erfaringen viser, at det som oftest kan lade sig gøre at lave udmærket bespisning - med op til flere retter, kaffe og slik - for dette beløb, men hvis man gerne vil gøre lidt ekstra ud afdet, så er man naturligvis velkommen til at sætte betalingen tilsvarende op - inden for rimelighedens grænser. Dette skal så blot meddeles den ansvarlige toastmaster (øsvvest), der sørger for at nævne det i indbydelsen samt orientere Niels Iversen ahl. hjemmesiden. Ved samme lejlighed må man også lige meddele, om man ønsker fastsat et maksimalt deitagerantal. Dette måske specielt ahl. møder i det østlige, hvor der som regel kommer flere deltagere - og så har vi jo knap så store boliger herovre. Selvom man siger, at,hvor der er hjerterum erder husrum', så erdet måske meget rart at kunne sikre sig, at der ikke kommer medlemmer og invaderer ens toværelses lejlighed. Vi beklager, at det har været nødvendigt med dette tiltag, men uden det kan vi ikke regne med at skaffe det fornødne antal værter. Såfremt antallet aftilmeldinger overskrider det fastsatte maksimum anvendes som udgangspunkt først-til-mølle-princippet, idet toastmasteren dog så vidt muligt vil sørge for, at de påførte gener fordeler sig ud over forskellige medlemmer. Og så - til sidst - er det måske også på sin plads at komme ind på fænoment rygning. Klubben har ikke nogen officiel rygepolitik, men det er indlysende, at vi på dette punkt må respektere den enkelte værts holdning. Hvis en vært betinger sig, at der ikke ryges i vedkommendes hjem, så vil dette blive præciseret i invitationen, og så må det være en selvfølge, at man indordner sig under dette, dvs. holder sig i skin-det eller går uden-for (trappe I altan I have I gade) for at få afløb for sin rygetrang. Her kommer man til gengæld langt for kr. 50. Foto: Poul Saabye 22 23

13 o Pa smalspor og ful! loops AfIb Larsen Godset læsses Se Taw Myanmar. En gang i løbet af 2001 sad jeg p min terrasse i Kuching og drøftede jernbaner med John Poulsen fra Railtours. Jeg m have talt meget begejstret om mine oplevelser p Myanmars jernbaner, for inden aftenen var omme, havde vi aftalt, at jeg og min søn Jakob (medlem 129) skulle deltage som hjælpeguider p en jernbanetur til Myanmar, som John straks Ville g i gang med at planlægge. Blandt de ting jeg fortalte den aften var der ren smovs for jernbanefreaks: gamle engelske kolonibaner, der m~tte benytte full-ioops s~ vel som Klar til afgang Se Taw switch-backs for at kæmpe sig op i bjergene i Shan-State. Ved full-ioops drejer toget 360 grader rundt om sig selv, og ved switch-backs zig-zagger toget sig skiftevis forlæns og baglæns opad. Men jeg fortalte ogs~ om et spændende folkeliv p~ sm~ stationer, hvor banen er eneste kontakt til omverdenen for de lokale stammefolk. Turen blev en realitet, og en dag i begyndelsen af november 2002 tøffede toget langsomt - men heftigt slingrende - ud af Yangon. I de følgende uger kom vi vidt omkring i Myanmar. Vi fik kørt mange jernbaner tynde, fik besøgt Palaung langhuse, Padaunger med de berømte langhalsede kvinder med bronze ringe samt Pao, Shan, Bamar og Mon folk. Vi fik sejlet p~ Inle-Iake og p~ Ayeyarwaddi floden (ad flotillens gamle vej), vi fik set Swedagon, Mingun og naturligvis den helt enest~ende tidligere Bamar hovedstad, Bagan. Denne lille historie skal imidlertid dreje sig om noget andet. John havde unægtelig foretaget visse forbedringer af den tur vi oprindeligt havde drøftet. En af forbedringerne var turen til Namtu tinminen højt oppe i Shan State bag Lashio. Her har det ikke været muligt at komme i mange ~r. Minen har godt nok hele tiden været p~ regeringens hænder, men omr~det har været kraftigt præget af infiltrationen fra især Wah og Shan (SSA) militserne. En lille 2-feet smalspors jernbane fører fra hovedlinien ved Namyao op til minen. Banen er helt afgørende for at f~ malmen transporteret ned i dalen. Men kørsel med den bane har ganske givet været særdeles risikabel. Det vidner de pansrede togvogne med skydesk~r, der nu st~r og ruster op p~ Namtu (Junction) station, om. V~benhvilen med bjergstammerne er klart en af militærjuntaens største succes'er. Der er ikke slut- tet fred - stammerne er forsat bevæbnede. Men v~benhvilen ser ud til at holde. Det helt store skridt fremad kom, da regeringen i 1996 indgik aftale med den tidligere opiumsfyrste Khunsa, som herefter bosatte sig I Yangon. Khunsa blev oprindelig skabt af CIA. I 1950'erne blev han hyret af CIA til at lære stammefolkene at dyrke poppy (opium). Opium skulle udgøre den økonomiske basis for den militære infiltration, som Chiang Kai Checks Kuomintang (KMT) bevægelse foretog ind i Kina fra Myanmar efter den kommunistiske magtovertagelse i Kina. KMTs operationer fra Myanmar og den ~benlyse amerikanske støtte hertil lagde I øvrigt grunden til de senere klare modsætninger mellem USA og Myanmar. I løbet af 1960'erne fandt Khunsa dog ud af, at han lige s~ godt kunne berige sig selv som KMT hvorefter han brød med KMT og startede sin egen driftige virksomhed. Han organiserede stammefolkenes opiumsproduktion og skabte en hær af stammefolk, der kunne forsvare den lukrative beskæftigelse. Herefter blev det en næsten uløselig opgave for regeringen at f~ genetableret freden. Over Goktheik vidaukten Pengene i opium var for store. Først ved aftalen med Khunsa i 1996 ~bnedes p~ ny mulighederne for fred i Myanmar. V~benhvilen er dog Ikke total. I syd kæmper Karen folket fortsat, og UWHA (Wa) har delvist overtaget Khunsas rolle og fortsat kampene i grænseregionerne højere oppe bag Namtu. Selvom UWHA-o mr~derne ligger langt fra vores rute, betød usikkerheden alligevel, at vi skulle have bevæbnede vagter med p~ turen. Men det var et godt tegn på de nye fredelige tider, at vi bare blev vinket af sted, da de bestilte vagter ikke dukkede op. Minearbejdertog - klar til afgang i Tiger Kamp For at komme op til Namtu-banen måtte vi først op til Lashio. Det var bare lige en 2-dages togrejse. En tidlig morgen steg vi på toget i Mandalay og snart rullede vi ud over sletten. Et par timer efter stod Shan-States bjerge som en mur foran os. Tilsyneladende havde toget her virkelig behov for at samle mod, for de næste timer kom vi ikke videre. Her i den lille by Se Taw skulle der virkelig rangeres og udveksles gods. Brædder blev lagt op i godsvognene og rækker af bærere bar sukkerrør og andre landbrugsprodukter og trækul ud og ind af vognene. Jakob og jeg havde god tid til gå rundt i landsbyen. Da lokomotivet endelig tudede var vi midt i en gang tagfat og drageflyvning med landsbyens unger. Fra Se Taw begyndte toget at zigzagge op ad bjerget. Langsomt kom vi højere og højere op over dalen, mens vi fik hele solnedgangen over Se Taw og dalen dybt under os. Betagende syn. Toget forsatte herfra ind i bjergene. Natten var lys og fuldstændig stjerneklar. Stationerne var totalt mørklagte. Månen var den eneste lyskilde. Rundt omkring mellem skinnerne sad sm~ grupper af folk, der supplerede månelyset med et enkelt stearinlys. Set udefra lignede toget et spøgelsestog. I vores vogn var der lys. Men det var der ikke i de andre. Her sad folk i lag, og ind imellem sad der en, der holdt et tændt stearinlys i hånden. Det hele virkede uvirkeligt roligt og fredfyldt. Den nat sov vi i den gamle hill-station fra kolonitiden, Maymyo. Fra banegården gik turen til hotellet med rigtige western-diligencer. Utroligt. Først troede vi at det var et turist-flop. Men det va r faktisk taxaerne i byen! Næste dag passerede vi den berømte Gokteik viadukt. En imponerende stålkonstruktion bragte toget over en kilometerlang 300 meter dyb kløft. I princippet måtte vi ikke fotografere broen. Vi fik en soldat med i vognen, der skulle overvåge at alle kameraer forblev i taskerne. Det gjorde de nu ikke. Da 24 25

14 jeg ikke overraskende stak halvdelen af kroppen ud af vinduet for at beundre sceneriet, s~ jeg en soldat komme løbende efter toget med geværet i h~nden. Udrangeret pansret vagtvogn, Namtu Først tænkte jeg, at han nok havde set vi havde taget billeder. Hvor dumt. Det viste sig, at der altid løber en soldat efter toget for at kontrollere, at ingen smider bomber el.lign. ud af toget for at sabotere broen. Vi nærmer os omr~der, hvor kampe mellem regeringsstyrker og stammefolk har st~et p~ i ~rtier. Vi n~ede dog frem Lashio uden problemer. Efter et par timers kørsel krydsede vi Namtu banens spor ved Nahsai. En lille hyggelig landsby opst~et som stationsby. Ikke at det er en stationsby i den forstand vi kender det. Men der var da et lille skur med en antik telefon. Hvis man skulle med toget, kunne man løfte røret og dreje h~ndsvinget.så fik man fat i stationsforstanderen i Namtu. Han kunne så fortælle om der forventedes tog i dag eller i morgen eller måske i overmorgen. Hele den 43,7 miles lange banestrækning blev drevet af Namtu minen. Der var ingen ordinær persontrafik, men hvis der var nogle fra minen, der f.eks. skulle til et møde nede i byen, sendte de et tog af sted, og s~ kunne folk hoppe gratis p~. Togene bestod af alt hvad der kunne køre. Lokomotiverne på persontogene var lastvogne, der var sat toghjul under, og personvognene var gamle ~bne godsvogne, der var bygget tag over og sat bænke i. Andre små tog var helt hjemmebyggede og garanteret unikke for Namtu banen. Et par timer senere nåede vi frem til Namtu. Her lå tin-minens procesanlæg. Anlægget va r synligt allerede på lang afstand. Desværre var det mest synligt fordi en af bakkerne udskilte sig klart fra de øvrige ved at være uden vegetation. p~ toppen af bakken stod procesanlæggets skorsten. Ikke noget rart syn. Her kunne godt trænges til lidt importeret luftrenseudstyr. Kort tid efter tudede et af lokomotiverne, langsomt Videre oppe ad banen skiftede floden kulør. Den blev mere og mere gr~ og røbede, at vi nærmede os minen. Pludselig standsede toget, og vi blev venligst budt udenfor. Togføreren pegede på en sti op ad bjerget og bad os fortsætte til fods op ad den. Jeg var sikker på, at nu va r lokomotivet da brudt helt ned. Det va r det nu ikke. Fra bakketoppen åbenbaredes ikke mindre end et dobbelt full-loop. Det var godt nok guf for togfreaks. så kom de sidste kameraer op ad lommen. Et øjeblik senere røbede røgen, at toget var på vej. I løbet af de næste S minutter oplevede vi toget snurre rundt om sig selv hele to gange i forsøget p~ at komme op igennem spiralen. satte det sig i bevægelse, og vi var p~ vej op. Hele tiden fulgte vi floden. Vi sad i en nydelig vogn med gardiner for vinduerne og løse fine bambusfletstole. Dem brugte jeg nu ikke meget. Jeg sad p~ dørtrinet og nød landskabet glide forbi. Længe sad jeg der nu ikke før toget gik i st~. p~ grund af sanktionerne fyres lokomotiverne med trækul. Kul er en mangelvare. Men med trækul er det svært at holde damptrykket ved de skrappe stigninger, s~ vi m~tte lige vente, mens trykket igen blev forøget. Det var helt OK. Det gav nemlig ganske mange nydelige fotostop. Damptrykket var nu ikke det eneste anledning til fotostop. En stang til automatisk smøring var forsvundet en gang i fordums dage. S~ nu m~tte fyrbøderen en gang imellem ud og smøre lokomotivet ved hjæip af et håndsving. Jakob inspicerer malmtunne/en i Wallahgore Fyring med trækul er jo ikke godt for skovene. Og ærgerligt er det. Myanmar er m~ske det sidste land i den 3. verden, der faktisk stadig praktiserer noget der ligner bæredygtigt skovbrug. De gamle principper for skovning, som englænderne indførte i British India i begyndelsen ad 1800 tallet, gælder stadig her. Og det er stadig hovedsageligt elefanter og h~ndkraft, der udfører det praktiske arbejde. Men behovet for trækul er en ekstra og farlig belastning af skovene. på Lopah station skulle vi lige have vand på. Det gav lidt tid til at g~ rundt og snuse. I løber af kort tid var Jakob og jeg inviteret på te af de få lokale på station. Stationsforstanderen viste os beredvilligt hvordan håndsvingstelefonen virkede. Men lige nu var der ingen grund til at ringe. Toget holdt jo på stationen. Det dobbelte loop - banen s/årkrølle på sig selv. Fra toppen af loopet kørte vi kun en kort tur til Wallahgore. Her blev malmen fra minen læsset p~ Namtu banens godsvogne. Små elektriske lokomotiver bragte gennem en tunnel malmen ud af minen og hen over et læsseanlæg, hvor malmen blev tippet af. Under anlægget blev malmen hældt over i godsvognene. Vi var nu på højde med minens 6. niveau. I alt var der 14 niveauer. De 2 nederste stod dog godt nok nu under vand, så de var ikke særlig nyttige. Fra de andre niveauer blev malmen med elevator bragt til 6. niveau, hvorfra de sm~ elektriske tog kørte malmen gennem tunnelen til anlægget. Fra læsseanlægget blev malmen kørt til procesanlægget i Namtu. Vi fortsatte med toget videre op i bjergene til Tiger Camp. Det mærkelige navn skyldes at englænderne, da de i 1914 byggede en minetunnel ind I bjerget herfra, navngav den Tiger Tunnel. Herfra gik der igen en lille elektrisk jernbane ind i tunnelen. Men denne gang var den ikke til malm. Det var herfra minearbejderne blev kørt ind i minen. Alt kan køre på skinner Et mine-arbejdertog holdt parat til afgang da vi ankom. En minearbejder tjener 70 kr. om m~neden, men s~ f~r han også ris, kogeolie og bolig oveni. Hver familie har herudover en lille have, hvor de kan dyrke grønsager til s~vel konsum som salg. Minen går ikke så godt for tiden, så personalet er indskrænket fra 7000 mand til 3000 mand. Ikke godt i en tid hvor det for alt i verden drejer sig om at finde alternativ beskæftigelse til opiumsdyrkningen. Fra Tiger Camp var der switch-back (zig-zag) spor videre op, men dem havde vi kun tid til at kigge p~. Vores rute herfra var nedad igen. Nedturen gik stærkt. Den hældning havde lokomotivet det meget bedre med. Bare ærgerligt at lokomotivet m~tte stoppe på alle stationerne, så to~føreren kunne komme ind til telefonen, dreje handsvinget og høre om der var fri bane til næste station. ~... Tilbage i Namtu måtte vi ind til banechefen til en sludder. Det var et sandt museum. Gamle massive skriveborde, folio ark, manuelle før-krigs skrivemaskiner og håndsvingstelefoner. Hertil er IT-alderen ikke nået endnu. Den perfekte afslutning p~ oplevelsen. Kontor og lokomotiver der var født og opvokset sammen, og nu sammen nærmede sig pensionsalderen. Ikke nogen almindelig oplevelse. Ib Larsen 26 27

15 Burma i "gamle dage" Besøgt i december 1986, afanette Sode & Paul-Erik Jensen Vi havde p det tidspunkt rejst rundt som Mrdtprøvede rygsæksrejsende i Vestasien i 6 mdr. og Sydøstasien i 2 mdr. (af en sammenlagt tur p 15 mdr.), og ville selvfølgelig ogs gerne besøg det lukkede land, Burma. I 1985 blev landet besøgt af ca turister, heraf 1/ 3 rygsæksrejsende. Det var tilladt at besøge landet i op til 7 dage, og man skulle officielt have et visum til landet før der kunne købes flybillet til Rangoon, da fly hertil var den eneste t illadte grænsekrydsnings mulighed. I praksis endte vores historie med at ambassaden ikke ville udstede visum, før vi havde vores flybillet hos Burma Airways, og vi fik derefter visum p~ ambassaden i Bangkok. Vi fløj med en Fokker F 28, som var yderst lille, overhovedet ingen benplads imellem sæderne, men servicen var høj med serverin~ afsandwicher, sandkage, sodavand samt kaffe, pa en flyvetur af ca. 1 times varighed. (Det var nøjagtigt det samme vi fik p~ returen, og det blev faktisk se rveret p~ alle deres afgange, derfor blev selskabet blandt rygsæksrejsende blot kaldt "sandwich selskabet".) En flok søde burmeserbørn Maskinen var overfyldt med lokale spidser, som havde været i Bangkok for at julehandle, og som hjemførte alverdens lu ksusva rer, inkl. store fj ernsyn. Vi til gengæld havde kun en let pakket rygsæk: foruden vores tøj var det vigtige handelsvarer, som 2 flasker Johnny Wa lker Red Label, og 2 kartoner 555 cigaretter til at handle med p~ det sorte marked. 28 Det kostede os blot US$ 28 i alt at købe, og det blev senere solgt p~ gaden I Rangoon til det, som officielt svarer til US$ l8s!! I Burma kørte man med 2 kurser p~ valuta, den officielle som var US$ 1=7 Kyat, og den uofficielle var US$ 1= Kyat. Landets valuta Kyat var p~ beløb lydende 1, S, 10, 25, 35 og 75 Kyat. Tourist Burma var dannet for at hjælpe, og især kontrollere turisterne. Der var mange papirer, vi skulle udfylde ved indrejse; først en bianket til indførsel af kameraer og radioer, s~ en pengeblanket til at skrive alle officielle beløb ind til dækning af transport og hotel, som skulle stemples hvert sted, hvor vi overnattede og købte transport, en valuta veksleblanket og til slut en oversigtsblanket af det hele! Det tog alene 25 min. i lufthavnen ved ankomsten. Vi var heldige at slippe med ca. S min. ved afrejsen, da personalet var kommet under tidspres, men vi fik dog lidt tekst p~ alle blanketterne p~ turen rundt i Burma. Vi var tvunget til at veksle et mindre beløb officielt, s~ det svarede til de officielle beløb p~ført p~ blanketterne til hoteller og transport - resten blev finansieret af de sorte penge, vi fik ind ved salg af whisky og cigaretter. S~ det blev en BILLIG uges ophold. (i alt under US$ 100 for 2 personer i 1 uge) Det var omstændigt at købe togbilletter p~ den tid. Tourist Burma lavede først en reservation tilos. P~ billetkontoret fik v i udleveret en regning, som skulle betales ved kassen og derefter retur med kvitteringen for at f~ udleveret vores billetter. Til gengæld var Tourist Burma flinke til at opbevare vores rygsæk p~ deres kontorer ved behov for dette. Generelt forsøgte vi at undg~ officielle beløb. Vi mødte undervejs nogle f~ lokale personer, som hjalp med os med transport, men da nogle kontakter var nævnt i "Lonely Planet" bogen om Burma havde de f~et regeringens søgelys p~ sig, og turde ikke køre for os. Her burde Tony Wheeler nok have tænkt sig lidt mere om, da disse oplysninger sikker- hedsmæssigt kan være problematiske i s~danne lande. Her er det ofte bedst med mund-til-mund metoden. Da vi rejste rundt, undgik vi s~ vidt muligt at blive ankomstregistreret, og det gav os til alt held ingen problemer ved politi checkposterne, som vi især mødte p~ turen fra Mandalay til Maymyo. Vores chauffører tog ogs~ nogle gange sm~ omveje for at forbig~ checkpoints. Men hvordan oplevede vi s~ landet? Vi husker det som en dejlig tur med flot natur, spændende kultur, et meget flinkt folkefærd, samt nogle utroligt nysgerrige mennesker, som spurgte til vores kultur eller blot skulle betragte Anettes blonde h~r og bl~ øjne ~ Landet var præget af nøjsomhed, fattigdom og h~rdt arbejde, samt h~rd kontrol af pengesager over for turister. Der var ikke mange penge i omløb, og ofte n~r vi s~ p~ souvenirs, ville de handlende heller bytte varer, s~ som T-shirts med os, i stedet for at f~ kontanter. Det sorte marked var stort især i Maymyo og der kom mange smuglervarer igennem her fra den nordlige del af landet, inkl. narkotika. Vi blev her (i Maymyo) ofte advaret imod politi stikkere af de lokale handlende, som hjalp os s~ godt de kunne med at undg~ dem. Ogs~ 2 hestedrosker, hvor kuskene var narkotika forhandlere, advarede de os imod. Transport systemet var ikke særligt godt, s~ det var svært at komme rundt uden for byerne, hvilket naturligvis passede Tourist Burma godt. Vi lejede dog cykler, cykeltaxier o~ hestedrosker/vogne til dagsudflugter i lokalomradet, foruden at vi fik brugt fød derne godt. Vores rejse bragte os med nattog p~ h~rde træbænke fra den snavsede by Rangoon op nordp~ til Mandalay. I toget blev vi nærmest overfaldet af sælgere med mad, drikkevarer, snacks, og endda bogudlejning, og larmen fra stationerne undervejs mindede os om Indien. P~ Mandalay station mødte v i en ung fyr, som hjalp os uden om den officielle ankomstregistrering og fik os videre til Maymyo med jeep. Jeepen blev læsset med 4 personer p~ forsædet og 7 p~ bagsædet, plus bagagen bagp~, s~ den gamle bil masede sig de 67 km opad bjerget i en smuk natur, hvor gule blomster træer og julestjerne træer stod i fuld flor. Efter 1 times kørsel blev der pause for jeepen med indhold ved landsbyen 21 Miles, hvor Anette talte med den lokale lærer. Her fik hun ogs~ prøvet den lokale krigsmaling, som er en mudderblanding med barkekstrakt, der forhindrer huden i at udtørre i den kraftige sol, og fik tillige en bøtte af det foræret til den videre tur (det blev dog aldrig brugt) Vi ankom til den gamle engelske hillstation Maymyo, som bare er et pragtfuldt sted. Vi lejede cykler p~ vejen op til et hotel "Candacraig", eller som det nu ogs~ hed "Goverment Rest House", som var bygget i 1906 af teaktræ. Det var et flot sted bygget i kolonial stil, som I~ ca. 20 min. g~tid fra markedet. De lokale advarede os overalt imod politistikkere s~ vi holdt fingrene fra al handel p~ det sorte marked. Vi m~tte sove tæt i den kolde nat, men i en rigtig seng, da de tynde tæpper ikke hjalp meget her i nattekulden. Desværre skulle vi af sted tidligt næste morgen, stedet var ellers ideelt til luges hygge. Vi kom med en Datsun pickup retur til Mandalay i fuld fart - nu gik det nemlig nedad! Vi tog p~ rundtur i Mandalay by, da ingen ville tage os rundt til de omliggende byer, pga. angst for regeringens sanktioner. Vi blev fragtet rundt i en af de specielle cykel rickshawer, hvor man sidder 2 ved siden af hinanden, men 1 ser fremad, den anden bagud! Der er mange pagoder og templer at se p~ i omr~ det, vi vil blot fremhæve Mandalay Hill, som er en bakke, hvorp~ der er bygget templer p~ toppen. For at komme derop g~r man under flotte trætage ad lange trapper, minus fodtøj, og passerer undervejs mange handelsboder af forskell ig art, samt de mange fotokulisser, hvor man kan f~ taget et "pro- 29

16 fessionelt" billede af sig selv i f.eks. en hængegynge i skoven. Anette fik lagt sit horoskop i et palmeblad, og vi må i dag, 2003, konstatere at hun ikke har opfyldt/ fået opfyldt nogle af punkterne i hendes livsforløb. Hvis man ville handle smukke ting, var det ved Mahamuni pagoden, hvor en lang entre indeholder utallige boder med gyldne ting og sager, alle fremstillet i Burma. Båden lå ved kat i Pakkako om natten, da det er for farligt at sejle nar man ikke kan se sandbankerne, som flytter sig uafbrudt. Her valgte vi alle at blive på båden frem for at gå ind i byen for at få lidt at spise. Paul-Erik ville dog en lille tur i land for at strække benene, og den lokale mand vi delte kahyt med, ville med. Han fandt dog først fra sin bagage en langløbet seksløber, da han ikke kendte byen og dens indbyggere og ikke ville risikere noget. Det viser ligesom at der er en vis ustabilitet i landetl Vi tog endnu en nat på det hårde trægulv. fabrik og syntes i øvrigt at området virkede noget turistpræget med krav om uautoriserede fotoafgifter på de mest kendte pagoder, samt meget nærgående sælgere i visse områder - en noget anderledes stemning end de andre steder, vi havde besøgt her i landet. De lokale va r nøje overvåget af Tourist Burma, som kontrollerede alt. En officiel Tourist Burma pickup, meget nedslidt og i dårlig stand, klarede transporten for os 17 rygsæksrejsende + 3 lokale + chaufføren og bagagen fra Pagan til Thanzi. Igen betalt med officielle penge. Efter denne tur, forstod vi bedre sætningen "pakket som sild i en tønde"l Kom om eftermiddagen igen ud til lufthavnen, denne gang betalt med sorte penge i taxa. Vi fik skiftet til rent t øj før indcheckningen, så går rejseformaliteterne altid nemmere i næste land... Før vi var igennem til indcheckningen, skulle vi forbi 5 skranker for at aflevere blanketter, og utroligt nok kom vi hurtigt i~ennem uden papirkontrol. Vi fik en flyforsinkelse pa 3 timer før vi kunne sige farvel til Burma og forhåbentlig en dag på gensyn. En uge fuld af fysisk hårde betingelser, med blot 2 nætter i en ri~tig seng, men med mange indtryk af et land rigt pa kultur og natur, men også stenhård kontrol af turister og indbyggere. Anette Sode og Paul-Erik Jensen -I, Næste morgen kunne vi være gået i land i Nyang 00, og fortsat til landsbyen Pagan, men vi valgte alle 6 at blive sat af ved flodbredden, 1V, times sejlads længere ned af floden. En total nøgen flodbred, hvor der intet var at se, vi fik blot at vide at vi skulle gå op over den lille bakke og hoide til højre, så ville vi være der i løbet af 15 min. Vi valgte at tage flodbåden fra Mandalay ned af Irrawaddy River til Pagan. Sov på båden i en "luksuskahyt" på gulvet, som vi delte med 4 andre rygsæksrejsende samt en lokal familie på 4 personer. Den lokale familie deite deres morgenmad med os alle; kogt ris i bambus + chili til at dyppe i, samt kaffe. Faderen var regeringsansat og talte godt engelsk, og skulle forflyttes fra nord til syd Burma. på et tidspunkt vi lle Paul-Erik feje gulvet, men blev efter et par sekunder afvæbnet af en totalt chokeret burmesisk familie - det GØR MAN IKKE som mand så det job fik datteren lov t il at udføre. Ellers oplevede vi en pragtfuld sejlads med god snak og interessant sceneri langs med fiodbredden med landsbyer, folk og handelsliv. Overalt hvor vi viste os på båden, blev vi overbegloet af de lokale, ligeså hver gang vi lagde til ved diverse landsbyer ved flodbredden, de var helt klart ikke vant til at se turister. på færgen var der en lille restaurant, hvor vi kunne købe lækker kage og smagiøs kaffe. Det ska l også lige nævnes, at der ikke var mange cm2 ledig gulvplads på båden, da den var godt pakket med handelsvarer og mennesker, derfor var vi ekstra glade for vores "luksuskahyt". I byen blev vi atter tvunget til at henvende os t il Tourist Burma, da ingen hotelejere turde give os et værelse uden om dem. De havde for nyligt lukket et hotel af den grund, og derfor var de nu alle bange for at det også skulle ske for dem. Startede med et hårdt tiltrængt bad på "Sithu Guest House" og derefter sen morgenmad. Vi lejede en hestevogn til dagens tur rundt i dette fantastiske område, som er kendt som de 1000 pagoders område. Vi fik dog undervejs transport problemer efter 1'12 times tid, da vores hoppe va r hestegal og nægtede at trække os videre! Efter 20 min. ventetid fik vi en ny vogn, som opgav turen sidst på eftermiddagen, da hesten tabte en sko! Da opgav vi og overgav os igen til fødderne, og brugte dem resten af dagen! Anette prøvede burmesisk massage om aftenen, Paul -Erik blev så chokeret over at se hvordan hun blev "mishandlet", så han skulle ikke risikere noget. Det var en stor kraftig dame, mindst 100 kg, som masserede hende, ved bl.a. at kn ække alle hendes fingre bagover, og gennembanke hendes ryg og ben, men hun slap dog fra varige skader. En enkelt pagode var oplyst om aftenen til ære for os turister, ellers var aftenens underholdning V, times dukketeater. Næste dag fik vi set endnu flere pagoder og flotte udsigter fra toppen af disse. Vi besøgte laquerware- Der var mange politikontrolier undervejs på ruten, som tog 4 timer at køre på en meget ujævn vej, så Paul-Erik fik rystet en nyresten løs og blev ramt af nyrestenssmerter kort tid derefter. Vi blev igen nødt til at købe officielle billetter til toget, kunne kun få til 2. klasse denne gang, kun med ståpladser, så Paul-Erik forsvandt kort efter ind i 1. klasses vognen, hvor det lykkedes han at få klemt sig ned på gulvet over 2 rækker sæder, for at få bare lidt ro til sin nyresten. Lidt senere lykkedes det for Anette efter lidt søgen at finde Paul-Erik på 1. klasse, og konduktøren fik medlidenhed med hende, så hun fik lov til at blive hos gemalen. Det var her rart at have hjælp fra andre rejsende, som passede på bagagen, mens Anette passede Paul-Erik. Sygdom er nok den værste fjende som rejsende. Vi mødte en tysker i toget, som var i Burma for 6. gang på 10 år, og dette var hans værste besøg med hensyn til politijmilitærkontroller. Næste morgen ankom vi til Rangoon og Paul-Erik havde i nattens løb fået det bedre. så vi fik besøgt landets største og flotteste seværdighed, "Shwedagon Pagode", for os danskere bedre kendt som det gyldne tempel. Det er bare så ubeskriveligt flot og fredfyldt, ska l opleves! Diasprojektor: Til gavn og glæde for både foredragsholdere og medlemmer har klubben været ude og investere godt kroner i en spritny Leica P-150 diasprojektor. Apparatet vil mere eller mindre permanent komme til at stå hos et afde mest mødeaktive bestyrelsesmedlemmer, og hverken toastmaster eller mødeværter behøver derfor at skulle bekymre sig over manglende diasfremviser. Såfremt nogen af vore medlemmer skulle komme i bekneb for en fremviser til et eller andet privat show, vil der i begrænset omfang være mulighed for at låne apparatet. I så fald burde vor østlige toastmaster, Kenneth, til hver en tid vide, hvor dyret befinder sig. CQJ 30 31

17 Vil I ha' mit barn? Af Pia Balzer og Poul Saabye N r vi i dag husker tilbage p vores oplevelser i Burma er der specielt en enkelt episode, som st r soleklart for os... Vi havde besluttet os for at sejle fra Mandalay til Bagan via floden med den store færge. Da vi ankom til færgelejet kl troede vi næppe vores egne øjne. Skibet var allerede overfyldt med lokale der tilsyneladende havde boet på båden de seneste dage, for at få billetter og plads. De lå og sov rundt omkring i bunker på gulvet, børn, voksne og gamle lå mellem bagage, grøntsager i store sække, levende høns og grise. Det hele lignede mest af alt en overfyldt flygtningebåd, som man ser dem fra tv. Vi var i et kort øjeblik i tvivl om, hvorvidt vi skulle tage hen til busstationen i stedet for og tage en af de sædvanlige busser, men vi besluttede hurtigt, at vi ville prøve noget nyt. Vi havde allerede prøvet flere af de lokale busser i Burma uden videre succes. Poul købte billetter, mens jeg på øverste dæk fik tildelt 2 kurvestale af kaptajnen. De var kun til turister - alle andre sad på gulvet. Det første stykke tid om bord var lidt ubehageligt. I hundredvis af mennesker stirrede på os 4 hvide, der havde fået stole. Børn med søvn i øjenkrogene stadig iført pyjamas kiggede nysgerrigt, men igen sagde noget. Heldigvis smilte alle de voksne venligt tilbage tilos, når vi fik øjenkontakt med dem, så efter en halv times tid føltes alt atter ok. Vi sejlede langsomt ned ad floden, færgen skød en fart så langsom, at man hurtigt kunne komme i den tro, at det ville være muligt at svømme stærkere. Langsomt stod solen op i øst og farvede himlen rød. Der var nu kommet mere liv i folk om bord på båden, og mens vi fortsatte ned ad floden blev hår redt og sat, tøj blev skiftet, og børn blev "vasket" lidt i ansigtet med en snavset klud og lidt spyt. Om bord på båden begyndte de lokale at handle, mange af dem havde varer med fra Mandalay, som de skulle sælge i deres landsbyer, men hvorfor vente? Stof blev målt op og klippet til, inden det skiftede ejer. Mangofrugter, ananas og grøntsager blev ligeledes handlet. 32 En lille familie, som sad_på gulvet ved siden af vores kurvestale, kiggede interesseret til, mens vi spiste vores morgenmad, der i dag, som så ofte tidligere på vores rejse i Burma, bestod af frugt og sandkage. Fornemmelsen af at blive overvåget var ubehagelig. Vi gav de to små drenge ved vores side hvert et stykke af vores ananas, som de hurtigt guflede i sig med velbehag, inden de kastede sig over deres egen morgenmad, - ris og grøntsager. Timer senere stoppede vi første gang. Færgen iagde til ved flodbredden t og et hektisk tumult startede på underste dæk. Nogle passagerer skulle af her, andre skulle på, det samme skulle alle deres varer. Mænd, der ikke var andet end muskler, sener og knogler, begyndte at slæbe de tunge overlæssede kurve ind og ud af færgen, mens snesevis af lokale kvinder og unge piger sneg sig om bord for at sælge snack og frugt til passagererne. Alt var kaos på flodbredden o ' men set fra øverste dæk sa det flot ud. De farve- Overfyldt færge strålende mennesker, tumulten, varerne der slæbtes frem og tilbage. Og så med et var det atter tid til afgang. Pia på besøg hos en gæstfri lokal familie. Vi fortsatte med at sejle i timevis. Drengene ved siden af os var langsomt begyndt at vænne sig til os, og var gradvist blevet mere og mere modige. Vi blev enige om, at vi ville give dem vores jumbobog, og selvom den var på norsk, så var der mange flotte farvebilleder af de berømte Walt Disney figurer, som drengene kunne glæde sig over. Netop som vi skulle til at finde tegneserien i vores rygsæk, skulle den mindste af drengene have skiftet tøj, så vi ventede til han var færdig. Pudsig nok fik han en T-shirt på, der havde et flot tryk af Anders And, Mikey Mouse Rip, Rap og Rup, Andersine og Minny Mouse. Poul fandt jumbobogen frem fra rygsækken og pegede på drengens mave og på bogen. Begge drenge kunne tydeligt genkende berømthederne og tog begejstret imod bogen, som de øjeblikkeligt gik i gang med at læse. De havde så travlt, at de næppe opdagede, at vi nu var stoppet igen for at læsse flere folk af og på. Vi sejlede videre. Tiden var begyndt at snegle sig af sted. Der var efterhånden ved at blive bedre plads på dækket for dem, der sad der, for færgen havde allerede været stoppet en del gange. En mor med en lille pige på armen havde kredset om os det sidste lange stykke tid. Pigen var charmerende og køn, med store sorte øjne og et ansigt fuld af liv, og moderen havde opdaget, at jeg havde svært ved at holde øjnene fra den lille. Pludselig slog hun sig ned ved siden af os. Jeg tilbød hende lidt frugt og noget sandkage. Hun kunne desværre ikke tale engelsk, og mine få gloser på burmesisk rakte heller ikke langt. En anden dame hvis ordforråd var større kom til, og mens jeg sad og pjattede med den lille, fik jeg at vide, at hun ikke var mere end 7 måneder gammel. Jeg sad lidt og legede med babyen, da moderen pludselig spurgte, om Poul og jeg vil have hendes baby og tage hende med os hjem! Ah gud... Babyen var jo vidunderlig, men vi kunne ikke tage hende med. Vi skulle jo ikke hjem, og hvad med adaptionspapir, myndighederne, syg- domme osv. osv. Desuden stod en baby ikke ligefrem på vores ønskeliste. Jeg ved at moderen ikke vi!le gøre det for at være ond ved sin datter, nærmere det modsatte. Her sad to kornfede rige hvide mennesker, som kunne tilbyde hendes datter langt større materiel velfærd i Danmark, end hun nogen siden kunne opnå her. Vi kunne give hende et hjem, hvor hun kunne få mad hver dag, tilbyde hende skolegang og.. Men det var ikke muligt. Jeg sagde hurtigt nej tak og rystede vedblivende på hovedet. Men moderen lod sig ikke sådan spise af med et nej. Ikke mindre end 5 gange vedblev hun spørgende, og gjorde tydelige tegn til at ville give mig babyen i armene. Til sidst lykkedes det for mig at forklare, at Poul og jeg ikke kunne tage hendes lille datter med os til Danmark, og moderen rejste sig og gik. Verdens mindste color/ab på 1 m2, der vitterlig fremkalder film! Vi nærmede os Bagan, vi havde da sejlet i mere end 18 timer. Moderen med den kønne lille datter var steget af båden for flere stop siden, og nu var her næste ikke flere lokale om bord. Lige omkring midnat lagde færgen til ved flodbredden i Bagan. Endelig var vi fremme. Det havde været en lang og begivenhedsrig dag, og vi var meget trætte begge to. Vi blev derfor let overtalt til at tage en taxi til et hotel. Som vi lå i sengen og skulle til at sove kunne jeg ikke lade være med at tænke på den lille baby o~ hendes mor. Hvordan mon det vil komme til at ga hende?? 33 Tekst: Pia Baltzer Foto: Poul Saabye Du kan læse mere om vore andre oplevelser i Burma på

18 r Dette og hint om MYANMAR af Hanne Augustenborg Diskussionerne er til tider heftige, de løftede pegefingre lange og forargelsen stor - n~r snakken falder p~ om /I Should you visit Myanmar"? Før eventuelle læsere bevæger sig videre i denne artikel, kan jeg ligeså godt afsløre, at udgangspunktet her er et utvetydigt JA. I DR ' s Go ' Morgen P3 for et par år siden kan jeg citeres for at have sagt at: " Burma komiteen har været et magtfuldt org an med hensyn til at holde folk væk fra Burma, derfor må man formode, at det er noget folk har gjort op med sig selv og deres samvittighed inden de rejser dertil". Dermed mener jeg, at rejser man til Burma - eller Myanmar som er det navn burmeserne selv foretrækker, må der jo være noget man vil der! Og det er jo interessant, at dem med de mest løftede pegefingre sjældent har gjort sig de samme overvejelser omkring at rejse til eksempelvis; Kina, Chile eller Francos Spanien i 60 ' erne. Jeg vil ikke bruge megen spalteplads på at argumentere for det ene eller andet, men blot komme med et par små " hints" der legitimerer min egen holdning til det kildne spørgsmål: Bortset fra, at man som individuel rejsende ikke kan slippe for en tvangsomveksling af dollar (det skifter lidt) til FEC i lufthavnen, vil jeg hævde, at man stort set kan begå en rejse i Myanmar uden at stoppe penge i lommerne på militæret. Der er rig mulighed for at bo på private pensionater eller værelser - endda hoteller hvis man spørger sig lidt for, ligesom man kan købe ind på loka le markeder og rejse med privatejede taxaer og busser. Et andet og ikke uvæsentlig argument for at rejse i Myanmar er, at den lokale befolkning sukker efter udenlandsk kontakt. Den generelle holdning er, at de ikke på nogen måde føler sig hjulpet af at leve i fortsat isolation - det har de jo gjort helt frem til slutningen af 80 ' erne. Noget helt andet er, at mange burmesere mener at de slet ikke er klar til demokrati; i et land med 14 stater, befolket af 133 forskellige etniske grupper (seneste optælling i 2003) frygter mange, at det vil føre til uroligheder og uoverskuelige magtkampe, som vi kender dem fra eksempelvis Balkan. Et sidste og ikke uvæsentligt forhold er, at Aung San Suu Kyi møder stigende modstand fra befolkningen mht. sin appel til udlandet om at boykotte Myanmar. Hendes overvejende kategoriske afvisn inger af den forhandlingsvillighed som regimet - trods alt - viser, modsvares nemlig af tiltag som er til skade for befolkningen. Et eksempel herpå er f.eks. at lukke skolerne i et par måneder, hver gang hun afviser at forhandle. Jeg har besøgt landet 4 gange; 2 gange som individuel rejsende og 2 gange som dansk rejseleder for en gruppe. Rejserne har haft en varighed fra 2-6 uger. Første gang jeg besø~te landet var i 1997 og seneste rejse var i februar i ar - og der er sket kolossale forandringer i de forløbne 6 år. Mange ting er blevet dyrere, men med undtagelse af internationale telefonopkald, er alting stadig billigt set gennem vestlige briller. Og så er det blevet betydelig nemmere at rejse rundt - flere og flere stater er blevet tilgængelige, således var det i februar kun Kayah staten (den med girafkvinderne) der pt. er lukket land for turister (og andre). For de nordligste stater gælder imidlertid, at tilgængeligheden veksler en del, afhængig af hvor uroligt der er. Men lad det være sagt med det samme Myanmar er et meget sikkert og fredeligt land at rejse i - de har noget nær bundrekord i tyveri, overfald og andre ubehageligheder. Til gengæld møder man noget af den mest imødekommende befolkning man kan ønske sig; smilende, venlige, humoristiske og hjælpsomme - og de vil mægtig gerne snakke. Snaksaligheden var knap så udbredt i 1997, hvilket overvejende hang sammen med, at der på dette tidspunkt var så få turister, at der skete en nøje overvågning af dem der var, hvem der snakkede med hvem, hvor længe man opholdt sig bestemte steder etc. Det var t il stor undren for mig, at jeg i de første dage i Yangon blev ved med at løbe ind i den samme mand; udenfor mit pensionat, på markedet på gaden, i bussen, alle vegne. I lufthavnen i BKK spottede jeg nemt den eneste anden " hvide" (en tysker) som ventede på flyet til Yangon og vi blev ret hurtigt enige om at slå kludene sammen de første par dage i hvert tilfælde. Der skulle gå hele 14 dagen inden vi mødte andre "hvide", denne gang en gruppe tyske forretningsmænd. på femte dagen da vi stiger på bussen t il Kyaiktiyo, render vi igen ind i vores mand! Der begynder at gå en prås op for os - og jeg tager mig sammen til at gå ned og spørge ham om "hvor VI så skal hen i dag"? Og rigtig gættet, han var ansat af regeringen til at holde øje med os og havde været der siden vi ankom i lufthavnen og fulgte med os som en 3. rejsekammerat de følgende 6 uger. Det var en sær oplevelse, men vi vænnede os nu hurtigt til ham og flink var han også, det eneste der ærgrede mig ved ham va r, at han ikke gjorde sig den ulejlighed at komme og sige farve! da vi rejste ud af landet... Men sådan er det ikke mere, i dag er der for mange individuelle rejsende til, at de kan mandsopdække dem alle sammen og det gør selvfølgelig livet lettere. Ikke for ingenting har Myanmar fået tilnavnet "Det gyldne land" - det flyder ganske enkelt med bladguld og gyldne templer, stupaer og pagoder, og lur mig om ikke enhver rejsende på et eller andet tidspunkt bliver ramt af en form for tempeldiarre! Burmeserne hævder, at de er det land i verden med flest templer og pagoder - der er så mange, at ingen efter sigende har gjort forsøg på at holde dem alle i mandtal - og det er sikkert rigtigt! Alene i Bagan, er der i flg. seneste lokale optælling mere end 2200 tilbage af de 4400 der var i Bagans velmagtsdage. Uanset om man er til templer eller ej - så er Bagan et mustl!! En ganske aldeles unik oplevelse, som man ikke må lade gå fra sig. Bagan har den fordel, at der på alle tider af året er VARMT i Og området kan opleves både til lands, til vands og fra luften I Skulle man en dag komme i den vanvittige situation, at man har et par tusind kroner i overskud, så er en tur i varmluftsballon over Bagan i solopgang, en ubeskrivelig og unik opleve!se. Men det er en cyo o o keltur gennem tempelomradet altsa ogsa, og d et kan klares for en dollar om dagen. Et andet must er Inie Lake med de flydende haver. Sæt god t id af her, det er sælsomt at følge livet på søen og et af de steder hvor der er rig mulighed for at opleve de endnu traditionelt klædte Pa O folk. En slange i paradiset er der jo altid..... lnle er også forståeligt nok - et af de steder der tiltrækker flest turister... Kyaiktioy, location for The golden Rock, er også rejsen værd. Især er det måske selve rejsen dertil der gør den værd! Det er muligt, at blive kørt næsten ~ ],t helt til toppen og så endda blive båret i bærestol det sidste stykke af fire spændstige mandfolk/drenge. Mere interessant er det imidlertid at tage den såkaldte pilgrimsrute og gå hele vejen, som en rigtig pilgrim jo gør. Det er ca.l0 km. hvilket måske ikke lyder af det vildeste, men vær forberedt på at det er varmt! Og det går opad! Til gengæld bliver man be

19 r

20 gunsti~et med mange interessante oplevelser n~r man sadan kæmper sig af sted med "de rigtige" pilgrimme - og ikke at fornægte - man f~r tilmed et langt liv! En skuffelse er det imidlertid at opdage, at der ER forske! p~ burmesiske pilgrimme og andre. N~r man nu alligevel er i Mandalay og skal til Bagan o o ' sa tag baden op ad Ayeyarwaddyfloden - det er pragtfuldt og afslappende og tager min. 9 timer. De gamle kongebyer Mingun, Sagaing og Inwa sætter en ~rhundreder tilbage i tiden. Junglen i nord - ja selvfølgelig... Shwedagon Paya i Yangon - ja selvfølgelig. Den ukrainske mafia og Basi Iia nerklosteret AfEwa Bylinska (Lvov - apri/2003) Hvor kan man tage hen i P skeferien, n r der i den ene del af verden suser "demokratiske" bomber rundt og i den anden hersker uopslidelig SARS? S mindes man den gamle sentimentale polske sang /~.. Hvis man skal rejse, s skal det da være til Lvov... " De pilgrimsherberger der findes p~ toppen, er kun for burmesere, uanset hvordan man er kommet til tops. Imidlertid er der masser at se p~ hele natten ogs~ og der er rigeligt med sm~ teashops. Der er heller ingen der siger noget til, at man tager sig en lille lur p~ en bænk... Ngapali Beach er smuk og perfekt for dem der vil lave absolut ingenting... Solnedgangen fra Mandalay Hill har udviklet sig til en magnet a la rush hour i Storkøbenhavn - men det er alts~ stadigvæk et formidabelt bygningsværk og en kanon udsigt. Og s~ledes kunne jeg blive ved længe... Alt er selvfølgelig afhængig af hvor lang tid man har, for rejser man p~ egen h~nd med beskedne likvide midler, tager det tid. Alle har jo sine personlige favoritter; en af mine har ikke f~et meget spalteplads i "biblen". I Hsipaw p~ vejen til Lashio finder man en lilie, støvet landsby, som ikke gør meget stads af sig, og hvor der ikke er s~ meget at gøre andetend at opsnuse den lokale atmosfære. Om aftenen kan man g~ p~ besøg hos Donald og Fern, som er henholdsvis nevø og niece af den sidste Shan prins og de residerer stadig i Shan paladset (eller resterne af det). I stearinlysets skær fortæller Donald beredt om den burmesiske historie, og hvorledes de sidste kongelige p~ mystisk vis forsvandt, da militæret tog over i Jeg ved ikke hvordan det er nu, men i 1999 da jeg besøgte dem, skulle man træde varsomt mht. at fortælle hvem som helst, at man havde besøgt Shan paladset. Da megen information ud og ind af landet er blevet kanaliseret gennem Shan paladset under militærregimet, blev der holdt et v~gent øje med trafikken ud og ind ad paladset, ligesom Donald og Fern ofte m~tte st~ til regnskab for hvem de talte med og ogs~ oplevede gentagne husundersøgelser. Kommer man fra Mandalay og skal til Hsipaw, er toget en mulighed der er en oplevelse i sig selv! Da jernbanen er ensporet, kører toget meget ofte baglæns for at give plads til modkørende. Ligeledes er det p~ bedste rutebilsmaner muligt at stige af og p~ hvor som helst. Derfor sniger en tur p~ knap 130 km. sig nemt op p~ 13 timer. PS: Internet, mobiltelefoner og kreditkort er stadig ikke brugbart i Myanmar - men det er slowly, slowly coming... Hanne Augustenborg Lvov, der i dag ligger i Ukraine, tilhørte fra det 13. ~rhundrede Polen. Lvov var de polske kongers yndlingsby. En by med en række handelsprivilegier. Lvov Et vigtigt center p~ ruten fra Vesteuropa til de italienske kolonier ved Sortehavet. En by med de mest kendte universiteter, forfattere, kunstnere, videnskabsmænd. Det polske aristokratis by. Gennem ~rhundreder delte Lvov p~ godt og ondt Krakovs historiske skæbne: Blomstrende kulturliv, viden og kunst. Tyrkernes, Svenskernes og Tatarers overgreb. Det østrigske herredømme. Nazisternes udryddelse af den akademiske elite.... Efter den anden verdenskrig mistede Polen de østlige omr~der og dermed Lvov. Man kan tage til Lvov fra Polen med en turistbus. Der mangler dog ikke andre og mere originale rejsemuligheder. I de sidste ~r er Polen blevet oversvømmet af billig ukrainsk arbejdskraft. De ukrainske kvinder gør rent "sort" i polske hjem og restauranter, mens mænd tilbyder deres arbejdskraft i landbruget og p~ byggepladser. Der eksisterer en til perfektion udviklet ukrainsk privattransport. Næsten hver dag kører privatbiler fra de forskellige polske regioner med ukrainske arbejdere til Lvov. Jeg udnytter mit bekendtskab med Nadia, som i flere ~r har været hjemmehjælp hos min mor i Warszawa. Hendes 18-~rige datter Juliana er g~et i Basilianerkloster i Lvov. Nadia var ulykkelig p~ grund af datterens beslutning. Men med tiden kom hun til den konklusion, at livet inden for klostermurerne er mere stabilt og trygt, især I Ukraine. Hendes svoger Olek tjener penge ved at køre mennesker over grænsen. / Sammen med 2 ukrainske kvinder følger jeg denne rute i en kæmpestor Lada. Betalingen for 400 km kørsel er kun 200 kr. per hoved. I tilgift f~r jeg undervejs flere informationer om landet, end man kunne finde i et leksikon. Den gennemsnitlige m~nedsløn, hvis den i Sådan s/arier dagen på Basilianer klosteret