Høringssvar vedrørende udkast til Den Politiske Sundhedsaftale

Transkript

1 Høringssvar vedrørende udkast til Den Politiske Sundhedsaftale Hermed fremsendes høringssvar fra praksisplanudvalget vedrørende udkast til Den Politiske Sundhedsaftale Praksisplanudvalgets opgave er at udarbejde en plan for almen praksis opgavevaretagelse i samarbejde mellem parterne. Opgaverne omkring det tværsektorielle samarbejde udspringer af sundhedsaftalen, og praksisplanen skal således medvirke til at sikre sundhedsaftalens gennemførelse på praksisområdet. Praksisplanen vedrørende almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen, samt indeholder overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Almen praksis er med lovændringen forpligtet til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med sundhedsaftalen, og der er dermed en tæt sammenhæng mellem sundhedsaftalen og praksisplanen. De opgaver, som almen praksis jf. sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen og følges op af en underliggende aftale i det omfang, opgaverne ikke er omfattet af overenskomsten. Det forudsættes, at der sikres de tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre de opgaver, der udspringer af sundhedsaftalen, herunder opmærksomhed på lægedækning i alle dele af regionen. Primær Sundhed Almen praksis Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Tlf.: Fax: Fuldmægtig Heidi Trap Direkte: ht@rn.dk Ref.: Heidi Trap Sagsnummer: august 2014 Praksisplanudvalget ser frem til det videre arbejde med pejlemærkerne i Den Politiske Sundhedsaftale og opfordrer til, at der sikres et godt samarbejde mellem sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget, idet alle parter er repræsenterede i de respektive udvalg. Supplerende kommentarer fra borgmester Birgit Stenbak Hansen vedlægges som bilag. Med venlig hilsen På udvalgets vegne Henrik Houmøller Sprøgel Afdelingschef

2

3 Oplægget til den politiske sundhedsaftale for er fremsendt til høring i kommunerne. Morsø Kommunes socialudvalg har på møde den 12. august behandlet høringsversionen, med følgende beslutning: Morsø Kommune tilslutter sig oplægget fra den kommunale koordineringsgruppe. Med venlig hilsen Rikke Würtz Social og Sundhedschef Morsø Kommune Social og Sundhed Mobil: Direkte:

4 Sundhedskoordinationsudvalget for Region Nordjylland Region Nordjyllands Høringssvar vedrørende udkast til Den Politiske Sundhedsaftale Region Nordjylland har modtaget Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til politisk sundhedsaftale. Region Nordjylland finder at der er tale om en rigtig god politisk sundhedsaftale, hvori der opstilles en overordnet politisk vision og 4 fælles konkrete politiske målsætninger for de overordnede pejlemærker. Da udspil til politisk sundhedsaftale er udarbejdet i et tværsektorielt samarbejde, har regionen blot få nye ønsker til den endelige politiske sundhedsaftale: For at skærpe den politiske vision forslår regionen at den ændres til: Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår, mindst på niveau med landsgennemsnittet Regionsrådet Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Tlf.: Regionsrådsformand Ulla Astman Direkte: Ullaa@rn.dk Ref.: hlt Sagsnummer: august 2014 Den Politiske Sundhedsaftale skal være rammen for det tværsektorielle samarbejde de næste 4 år, og med et sundhedsvæsen i hastig udvikling, ses der en fordel i at gøre Den Politiske Sundhedsaftale til en mere overordnet politisk aftale. Derfor anbefaler regionen, at de mål og indsatser der er angivet i Det vil vi opnå og Vi har også aftalt oplistes til sidst i Den Politiske Sundhedsaftale som en samlet oversigt. Denne bør angives som et mere dynamisk styringsredskab for Sundhedskoordinationsudvalget, hvor nye mål og indsatser kan komme til løbende i takt med udvalgets arbejde. Endelig anbefaler regionen, at der også laves en vurdering af, om nogle af målene / indsatserne i stedet skal beskrives i Den Administrative Sundhedsaftale, der jo netop er aftalerne om, hvordan den politiske sundhedsaftale skal udmøntes.

5 Til sidst vil regionen gerne kvittere for den gode konstruktive proces, der har været i forbindelse med udvikling af Den Politiske Sundhedsaftale. Med venlig hilsen Ulla Astman Regionsrådsformand Side 2 af 2

6

7 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tel.: CVR-nr Høringssvar vedrørende udkast til Den politiske Sundhedsaftale 28. august 2014 Hermed fremsendes høringssvar fra Frederikshavn Kommune vedrørende udkast til Den politiske Sundhedsaftale Frederikshavn Kommune finder, at det er positivt: - At udkastet er kort og præcist. - At der er fokuseret på det, der er relevant i sundhedsaftaleregi - altså det sammenhængende borgerforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. - At aftalen lægger op til mulighed for indsatser med fælles økonomi på tværs af sektorer. - At der er fokus på den rehabiliterende tankegang. - At der er fokus på lige mulighed for adgang til sundhedstilbud uanset socialstatus. - At der er fokus på dobbeltdiagnoser: o Behandling af borgere med både psykiatriske og somatiske lidelser o Koordineret indsats for borgere, hvor misbrugsproblematikker indgår - At udkastet har en struktur, hvor der både er formuleret politiske mål, hvad vi vil opnå og hvad vi også har aftalt. Fra kommunal side har det hele vejen igennem været vigtigt, at de politiske mål blev tydeligt og konkret formuleret. BORGMESTER Sagsnummer: 13/18319 Dok.nr.: /14 Direkte telefon.: borgmester@frederikshavn.dk Det er vigtigt for kommunen: - At der sættes konkrete procenter/måltal på målsætningerne i sundhedsaftalen (under afsnittene Det vil vi opnå ). Vi er opmærksomme på, at udkast til politisk sundhedsaftale sendes i høring på et tidspunkt, hvor ingen kender udkast til administrative sundhedsaftaler. Der arbejdes i de administrative sundhedsaftaler med forslag til konkrete målsætninger og konkrete indikatorer (til opfølgning) indenfor de fire indsatsområder. Kommunen forventer derfor, at der på SKU mødet i oktober 2014, når den politiske og administrative sundhedsaftale skal endeligt godkendes, foreligger konkrete måltal. Det er vigtigt, at disse måltal bliver realistiske set i forhold til de økonomiske resurser i primærsektoren. - At samarbejdet mellem det regionale sundhedsvæsen og arbejdsmarkedsområdet styrkes. - At udkastet fint beskriver en sundhedsaftale med plads til forskellighed. Efter kommunens opfattelse betyder det, at aftalen rummer gode muligheder for kommunale frontløbere og konkrete pionerprojekter. - Kommunernes forebyggelsesopgave kan kun lykkes med almen praksis og sygehusenes hjælp, så vi noterer med stor tilfredshed, at dette er indarbejdet i

8 aftalen. Eksempelvis arbejdes der i den administrative del af sundhedsaftalen med, at vi i kommunerne gerne vil efterleve grundniveau i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om tobak og alkohol, men det forudsætter, at almen praksis og sygehusenes henviser borgerne til de kommunale tilbud. Side2/2 - At der også i sundhedsaftalen er fokus på lægedækningen og samarbejdet med lægerne. En stor del af målene og aktiviteterne i sundhedsaftalen forudsætter et lokalt veltilrettelagt samarbejde mellem almen praksis og kommune. Det er vi meget opmærksomme på og også parate til. - Udviklingen indenfor sygehusvæsenet og opbygning af det kommunale sundhedsvæsen betyder, at der løbende opstår en række gråzoneområder og at mange opgaver glider uplanlagt mellem aktørerne/sektorerne. Det er meget positivt, at den politiske sundhedsaftale har stort fokus på opgaveoverdragelser mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne, og positivt at området fremover vil blive monitoreret systematisk. Opmærksomhedspunkter: - Det opleves nu, at behandling på sygehusene er kortere end tidligere, og stadig flere opgaver glider eller overdrages til kommunen. Grænserne mellem behandling og pleje bliver dermed mere udflydende. - En forudsætning for opgaveoverdragelse til primær sektor er: o At kommunen har kapacitet og faglig viden til at håndtere opgaven o At lægedækningen og den faglige viden i almen praksis er tilstrækkelig, så hjemmesygeplejersken kan få lægefaglig bistand, når der er behov. o At kapaciteten på sygehusene er tilstrækkelig til, at deltage i en kvalitativ kontakt mellem kommunen, sygehus og almen praksis. Det opleves ofte, at det tidsmæssige pres i trekantssamarbejdet mellem sygehus, almen praksis og kommunen skaber en udfordring i forhold til, at være tilgængelig overfor hinanden og skabe kvalitet og sammenhæng i borgerforløbene, derfor bør der i økonomiforhandlingerne være fokus på, at midlerne til opgaven er tilstrækkelig og placeret på rette sted. En rapport Patientinventering i Klinik Akut, foretaget af Sygehus Vendsyssel viser, at der er et potentiale i forhold til forebyggelse af indlæggelser i at skabe tilstrækkelig tilgængelighed for borgeren til sundhedsydelser hos egen læge og hos kommunen samt at opgradere kompetencer disse steder. - Sluttelig kan det bemærkes, at Frederikshavn Kommune har et ønske om, at kapaciteten på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn skal udnyttes. Med venlig hilsen Birgit S. Hansen Borgmester

9 Høring politisk sundhedsaftale Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender høringssvar for Høring af udkast til Den Politiske Sundhedsaftale Sagsbeskrivelse I henhold til Sundhedslovens skal der i hver valgperiode udarbejdes en sundhedsaftale. Sundhedsaftalen udarbejdes af Sundhedskoordinationsudvalget, som består af politiske repræsentanter for regionen, kommunerne samt Praktiserende Lægers Organisation. Almen praksis er ikke en direkte aftalepart, men er en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Udkast til Den Politiske Sundhedsaftale er udarbejdet af Sundhedskoordinationsudvalget. Udkastet er vedhæftet som bilag. Den Politiske Sundhedsaftale er en aftale, der fastsætter rammer og målsætninger for samarbejdet mellem aktørerne i det nordjyske sundhedsvæsen. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som omfatter borgere med somatiske og/eller psykiske sygdomme, og som går på tværs af de to myndighedsområder: region og kommuner. Sundhedskoordinationsudvalget fremsender høringsudkast til Den Politiske Sundhedsaftale med henblik på at få bemærkninger til, hvordan aftalen kan understøtte den politiske vision om at: Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Sundhedskoordinationsudvalget har vedtaget 4 overordnede pejlemærker, der skal bidrage til Et stærkt fælles sundhedsvæsen : 1. Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. 2. Den sociale ulighed i sundheds skal reduceres. 3. En lærende og respektfuld samarbejdskultur. 4. Sundhedstilbud på nye måder. Sundheds- og Kulturudvalget har på fællesmøder i maj/juni med henholdsvis Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget drøftet et foreløbigt udkast. Som led i sundhedsaftalen udarbejdes en administrativ aftale, der konkretiserer den politiske aftale. Tidsplanen for den samlede Sundhedsaftale er, at den behandles i Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget, Sundheds og Kulturudvalget og endeligt i Magistrat og Byråd ultimo I det følgende fremgår Aalborg Kommunes forslag til høringssvar til Udkast til Den Politiske Sundhedsaftale : Aalborg Kommune finder det meget positivt, at udkastet er kort og præcist, og at udkastet fokuserer på det der er relevant i sundhedsaftaleregi nemlig det sammenhængende borgerforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. Aalborg Kommune finder det meget vigtigt, at de politiske mål er tydelige og konkret formuleret. Det er derfor meget positivt, at udkastet er opbygget med en struktur, hvor der med udgangspunkt i en fælles vision er formuleret politiske mål, som dernæst nedbrydes i hvad vi vil opnå og hvad vi også har aftalt. Det er Aalborg Kommunes opfattelse, at der bør sættes konkrete procenter/måltal på målsætningerne i sundhedsaftalen (under afsnittene Det vil vi opnå ). Vi er opmærksomme på, at udkast til politisk sundhedsafta-

10 le sendes i høring på et tidspunkt, hvor ingen kender udkast til administrative sundhedsaftaler. Der arbejdes i de administrative sundhedsaftaler med forslag til konkrete målsætninger og konkrete indikatorer (til opfølgning) indenfor de fire indsatsområder. Aalborg Kommune forventer derfor, at der på Sundhedskoordinationsudvalgets møde i oktober 2014, når den politiske og administrative sundhedsaftale skal endeligt godkendes, foreligger konkrete måltal. Udkastet beskriver fint en sundhedsaftale med plads til forskellighed. Efter Aalborg Kommunes opfattelse betyder det, at aftalen rummer gode muligheder for, at Aalborg Kommune qua størrelse og vækststatus kan være i front når det gælder udviklingen af det fælles sundhedsvæsen. Aalborg Kommune finder det meget vigtigt, at der er fokus på lægedækningen og samarbejdet med de praktiserende læger. En stor del af målene og aktiviteterne i sundhedsaftalen forudsætter et lokalt veltilrettelagt samarbejde mellem almen praksis og kommune. Det er vi meget opmærksomme på og også parate til. Kommunernes forebyggelsesopgave kan kun lykkes med almen praksis og sygehusenes hjælp, så vi noterer med stor tilfredshed, at dette er indarbejdet i aftalen. Eksempelvis arbejdes der i den administrative del af sundhedsaftale med, at vi i kommunerne gerne vil efterleve grundniveau i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om tobak og alkohol, men det forudsætter, at almen praksis og sygehusenes henviser borgerne til de kommunale tilbud. Udviklingen indenfor sygehusvæsenet og opbygning af det kommunale sundhedsvæsen betyder, at der løbende opstår en række gråzoneområder og at mange opgaver glider uplanlagt mellem aktørerne/sektorerne. Det er meget positivt, at den politiske sundhedsaftale har stort fokus på opgaveoverdragelser mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne, og positivt, at området fremover vil blive monitoreret systematisk. Ældrerådet i Aalborg Kommune har afgivet følgende bemærkninger: Ældrerådet er tilfreds med, at det er en aftale for hele regionen frem for at det er op til de enkelte kommuner. Ældrerådet håber, at de praktiserende læger er medspillere i projektet. Ældrerådet finder det meget positivt, at der skabes fælles faglige miljø mellem sygehus, almen praksis og kommune, således man får en "vi kultur/et fælles sprog" til gavn for borgerens behandling. Derved kan man undgå at borgeren bliver glemt mellem systemerne og genindlæggelse kan mindskes. Overordnet kan Ældrerådet tilslutte sig Aalborg Kommunes forslag til høringssvar, dog bedes man klart fokusere på de gråzoneområder og de uplanlagte opgaver mellem aktører/sektorer. Disse vil selvfølgelig mindskes såfremt "vi kultur/fælles sprog" etableres. Ældrerådet ser derfor frem til at der etableres et reelt samarbejde med at igangsætte sundhedsaftalen. Handicaprådet drøftede sagen på møde 28. august. Rådets høringssvar er vedlagt.

11

12

13

14

15 Ældrerådet i Aalborg Kommune har afgivet følgende bemærkninger: Ældrerådet er tilfreds med, at det er en aftale for hele regionen frem for at det er op til de enkelte kommuner. Ældrerådet håber, at de praktiserende læger er medspillere i projektet. Ældrerådet finder det meget positivt, at der skabes fælles faglige miljø mellem sygehus, almen praksis og kommune, således man får en "vi kultur/et fælles sprog" til gavn for borgerens behandling. Derved kan man undgå at borgeren bliver glemt mellem systemerne og genindlæggelse kan mindskes. Overordnet kan Ældrerådet tilslutte sig Aalborg Kommunes forslag til høringssvar, dog bedes man klart fokusere på de gråzoneområder og de uplanlagte opgaver mellem aktører/sektorer. Disse vil selvfølgelig mindskes såfremt "vi kultur/fælles sprog" etableres. Ældrerådet ser derfor frem til at der etableres et reelt samarbejde med at igangsætte sundhedsaftalen.

16 Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Telefon Fax hjoerring@hjoerring.dk Hjørring den Sagsnr.: P Høringssvar vedr. udkast til Den Politiske Sundhedsaftale Hjørring Kommune har den 30. juni 2014 modtaget høringsudkast til Den Politiske Sundhedsaftale Generelt vurderer Hjørring Kommune, at der er tale om en ambitiøs og målrettet sundhedsaftale, som skaber fælles retning for sundhedsindsatsen på tværs af sektorerne. Det er særligt positivt, at sundhedsaftalen indeholder konkrete og målbare målsætninger, som gør det muligt at følge op på de aftalte indsatser. Målsætningerne kan med fordel suppleres med relevante måltal, der kan bidrage til løbende opfølgning og justering af indsatserne i sundhedsaftalen. Hjørring Kommune har endvidere følgende konkrete bemærkninger til det fremsendte aftaleudkast: Pejlemærke 1 - Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Der er fortsat behov for at styrke samarbejdet og kommunikationen mellem sektorerne med henblik på at sikre sammenhængende borgerforløb af høj kvalitet. Hjørring Kommune noterer derfor med tilfredshed, at dette er et fokusområde i den politiske sundhedsaftale. Aftalen bør desuden sætte fokus på vidensdeling og kommunikation i forhold til konkrete sundhedstilbud i kommunalt og regionalt regi. I forlængelse af målsætningen vedrørende Fælles Medicinkort anbefaler Hjørring Kommune, at der desuden opstilles en konkret målsætning for implementeringen af Fælles Medicinkort med henblik på at fremme det tværsektorielle samarbejde omkring implementeringsprocessen. Pejlemærke 2 - Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres Den sociale ulighed er en af de største udfordringer på sundhedsområdet, og det er således hensigtsmæssigt, at sundhedsaftalen retter opmærksomheden mod de borgere, der har behov for en særlig indsats, herunder borgere med dobbeltdiagnoser og førskolebørn. Kommunerne kan desuden fokusere på

17 Side 2 folkeskolen, hvor man i forvejen har fokus på udsatte børn, og dermed har god mulighed for at identificere børn med uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Hjørring Kommune er klar til at styrke den samlede forebyggelses- og rehabiliteringsindsats, men det kræver også, at almen praksis og sygehusene i højere grad henviser borgerne til de kommunale tilbud. Pejlemærke 3 En lærende og respektfuld samarbejdskultur Sundhedsvæsenet er under hastig udvikling, og kommunen oplever, at flere og flere opgaver glider uplanlagt mellem sektorerne. Hjørring Kommune finder det derfor positivt, at den politiske sundhedsaftale har fokus på opgaveoverdragelse mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne, og at der lægges op til systematisk monitorering af området. Pejlemærke 4 Sundhedstilbud på nye måder Hjørring Kommune ser frem til at samarbejde om at udvikle og afprøve nye organisationsformer med fælles mål og fælles finansiering. Det er i den forbindelse væsentligt, at parterne får mulighed for videns- og erfaringsudveksling, således at vi kan lære af hinanden og videreudvikle de gode løsningsmodeller. Endelig finder Hjørring Kommune det positivt, at der i sundhedsaftalen er fokus på lægedækningen og samarbejdet med almen praksis, da en stor del af målene og aktiviteterne forudsætter de praktiserende lægers involvering. For at sikre en vellykket implementering af sundhedsaftalen er det vigtigt, at alle læger har kendskab til indholdet i aftalen. Hjørring Kommune ønsker derfor, at der bliver udarbejdet en konkret plan for implementering af sundhedsaftalen. Med venlig hilsen Arne Boelt Borgmester Leif Serup Direktør, Sundhed-, Ældre- og Handicap

18 Center Sundhed Til Sundhedskoordinationsudvalget i Region Nordjylland Hobrovej Støvring Telefon raadhus@rebild.dk Journalnr: P Ref.: Inge Kjær Andersen Telefon: ikan@rebild.dk Dato: Høringssvar Den Politiske Sundhedsaftale Region Nordjylland har i mail af 30. juni 2014 fremsendt udkast til politisk sundhedsaftale til høring. Udkastet til Den Politiske Sundhedsaftale er godkendt på Sundhedskoordinationsudvalgets møde 25. juni Sundhedsudvalget i Rebild Kommune har drøftet udkast til politisk sundhedsaftale og de tilhørende bemærkninger. Helt overordnet er Rebild Kommune enige i de tværkommunale betragtninger jf. nedenstående. Det er positivt, At udkastet er kort og præcist. At der er fokuseret på det, der er relevant i sundhedsaftaleregi - altså det sammenhængende borgerforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. At udkastet har en struktur, hvor der både er formuleret politiske mål, hvad vi vil opnå og hvad vi også har aftalt. Fra kommunal side har det hele vejen igennem været vigtigt, at de politiske mål blev tydeligt og konkret formuleret. Det er vigtigt for kommunerne, At der sættes konkrete procenter/måltal på målsætningerne i sundhedsaftalen (under afsnittene Det vil vi opnå ). Vi er opmærksomme på, at udkast til politisk sundhedsaftale sendes i høring på et tidspunkt, hvor ingen kender udkast til administrative sundhedsaftaler. Der arbejdes i de administrative sundhedsaftaler med forslag til konkrete målsætninger og konkrete indikatorer (til opfølgning) indenfor de fire indsatsområder. Kommunerne forventer derfor, at der på SKU mødet i oktober 2014, når den politiske og administrative sundhedsaftale skal endeligt godkendes, foreligger konkrete måltal. Side 1 af 2

19 Udkastet beskriver fint en sundhedsaftale med plads til forskellighed. Efter kommunernes opfattelse betyder det, at aftalen rummer gode muligheder for kommunale frontløbere og konkrete pionerprojekter. At der også i sundhedsaftalen er fokus på lægedækningen og samarbejdet med lægerne. En stor del af målene og aktiviteterne i sundhedsaftalen forudsætter et lokalt veltilrettelagt samarbejde mellem almen praksis og kommune. Det er vi meget opmærksomme på og også parate til. Kommunernes forebyggelsesopgave kan kun lykkes med almen praksis og sygehusenes hjælp, så vi noterer med stor tilfredshed, at dette er indarbejdet i aftalen. Eksempelvis arbejdes der i den administrative del af sundhedsaftale med, at vi i kommunerne gerne vil efterleve grundniveau i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om tobak og alkohol, men det forudsætter, at almen praksis og sygehusenes henviser borgerne til de kommunale tilbud. Udviklingen indenfor sygehusvæsenet og opbygning af det kommunale sundhedsvæsen betyder, at der løbende opstår en række gråzoneområder og at mange opgaver glider uplanlagt mellem aktørerne/sektorerne. Det er meget positivt, at den politiske sundhedsaftale har stort fokus på opgaveoverdragelser mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne, og positivt at området fremover vil blive monitoreret systematisk. Konkret i forhold til Rebild Kommune finder Sundhedsudvalget det vigtigt: at der udarbejdes en konkret implementeringsplan at der i aftaleperioden bliver en løbende politisk dialog med alle kommuner, især fordi ikke alle kommuner eller kommunale klynger er repræsenteret i Sundhedskoordinationsudvalget. På vegne af sundhedsudvalget Anne Marie Holm Sundhedschef Side 2 af 2

20 D. 29. august 2014 Sundhedskoordinationsudvalget i Region Nordjylland Kræftens Bekæmpelse Regionsudvalget Steenstrupsvej Aalborg Tel lno@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN Høringssvar vedr. Sundhedsaftale Kræftens Bekæmpelse i Nordjylland har med stor interesse læst udkastet til Den Politiske Sundhedsaftale Vi er generelt tilfredse med Sundhedsaftalen, og mener den vil kunne bidrage til at forbedre samarbejdet mellem de involverede parter. Vi kunne dog godt tænke os, at den på nogle områder var mere ambitiøs og præcis. Visionen Det er meget fint, at man vil indgå nye politiske aftaler. Men vi mangler en præcisering af, at man vil sikre implementeringen af de allerede indgåede sygdomsspecifikke sundhedsaftaler i forhold til borgere med kroniske sygdomme, herunder kræftpatienter. Det undrer os ligeledes, at pårørende slet ikke bliver nævnt i aftalen. Kræftens Bekæmpelse mener at pårørende bør inddrages på to måder: 1. Inddrage pårørende som ressourcepersoner og støtte til patient/borger 2. Tilbyde pårørende støtte i forhold til egne behov. Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Vi foreslår, at der i sidste afsnit s. 4 tilføjes.borgerens og de pårørendes egen viden og erfaring. Der bør desuden være opmærksomhed omkring de pårørendes egne behov. s. 5 Det vil vi opnå: Vi mener ikke det er tilstrækkeligt, at der skal ske en stigning i antallet af borgere der henvises fra sygehuse og almen praksis til kommunernes forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Vi mener der i stedet der bør stå, at alle efter endt behandling skal have en individuel vurdering af deres behov for forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. s.5. Vi har også aftalt: pind 4: Her bør man også tænke på pårørende som brugere. Vi mener, det haster, at få udarbejdet en handleplan. Vi ser gerne en præcisering af, hvornår planen skal være færdig og implementeret.

21 Vi mener også, det bør være et særligt mål at nedbringe antallet af rygere generelt og specifikt i forhold til grupper af borgere, der har en høj andel af rygere. Vi håber, I finder vores synspunkter relevante og vil bruge dem aktivt i formuleringen af sundhedsaftalen for Region Nordjylland. Med venlig hilsen Orla Kastrup Kristensen Formand for Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg i Nordjylland

22 Til Sundhedskoordinationsudvalget i Region Nordjylland Høringssvar fra Patientinddragelsesudvalget vedr. den politiske sundhedsaftale Overordnet set vil vi fra Patientinddragelsesudvalgets side udtrykke tilfredshed med udkastet til Den Politiske Sundhedsaftale for Region Nordjylland, og vi er glade for muligheden for at komme med vores konkrete indholdsmæssige forslag. I forhold til VISIONEN: Det er en god og overordnet vision, der kan underbygges fornuftigt ved hjælp af de fire pejlemærker. Patientinddragelsesudvalget Niels Bohrs Vej Aalborg Øst dvalg chefkonsulent Ane Allermann Lemvigh Direkte: aaa@rn.dk Vi noterer os med tilfredshed, at patienter/borgere med psykiske sygdomme er godt med i aftalen. Vi finder, at de pårørende mangler i den politiske sundhedsaftale, og vi foreslår derfor, at der i nederste afsnit på side 3 (3. nederste linie) efter den enkelte borgers ressourcer og behov tilføjes, hvor de pårørende naturligt indgår som en del af borgerens netværk. Sagsnummer: august 2014 I forhold til 1. SUNDHEDSTILBUD MED SAMMENHÆNG OG KVALITET: I afsnittets indledende beskrivelse mangler vi inddragelse af de pårørende. Patientinddragelse er allerede integreret mange steder i sundhedsvæsnet, men pårørendeinddragelser er der mindre fokus på. Derfor opfordrer vi til, at der også tages stilling til hvordan de pårørende kan inddrages. Konkret foreslår vi, at der på side 4 i nederste linie efter og inddrage borgerens indføjes og de pårørendes. Sundhedsaftalen fokuserer i høj grad på de patienter/borgere, der efter endt behandling skal tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at gruppen udenfor arbejdsmarkedet overses; f.eks. førtids- og folkepensionister. Alle borgere har krav på at blive behandlet og rehabiliteret, men der er forskel på hvad de rehabiliteres til, og her er det vores opfattelse, at alle borgere skal have lige adgang til tilbud, der kan bringe dem til det bedst mulige grundlag for et godt liv.

23 Konkret til Det vil vi opnå : Vi ser gerne, at det tilføjes, at der differentieres på tilbud til borgerne om rehabilitering. Som et eksempel kan nævnes, at det ikke fører til nævneværdige resultater at give de almindelige alkoholafvænningstilbud til psykisk handicappede misbrugere. I dot 2: Målet er efter vores opfattelse helt uambitiøst, idet bare én yderligere henvisning vil opfylde målet. I stedet foreslår vi, at der i stedet skrives Fra 2016 vil alle med behov blive henvist fra sygehuse og almen praksis til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Konkret til Vi har også aftalt : Vi noterer os med glæde, at der skal udarbejdes en handlingsplan for borger/brugerinddragelse i samarbejde mellem Sundhedskoordinationsudvalget og Patientinddragelsesudvalget og ser frem til samarbejdet. Vi foreslår dog, at det kaldes Handlingsplan for borger/patientinddragelse og at de pårørende også tænkes ind i planen. I forhold til 2. REDUCERE DEN SOCIALE ULIGHED I SUNDHED: Overordnet set mener vi, at det er et godt og rigtigt mål, men vi finder, at fokus noget ensidigt er på patienter og borgere, der ikke lider af handicap eller funktionsnedsættelser. Sagt med andre ord ønsker vi, at der også opsættes mål for at nedbringe uligheden for denne gruppe af borgere. Konkret til Vi har også aftalt : Vi foreslår, at der i dot 1 efter at borgere med særlige behov indføjes herunder borgere med handicaps og funktionsnedsættelser. Vi noterer os, at det er aftalt at sikre en tidlig opsporing af borgere, der er særligt sårbare, herunder også de psykisk syge borgere. I forhold til 3. EN LÆRENDE, RESPEKTFULD OG STÆRK SAMARBEJDSKUL- TUR: Vi har vanskeligt ved at forestille os en lærende, respektfuld og stærk samarbejdskultur uden at inddrage patienten/borgerne og de pårørende i samarbejdet på lige fod med de professionelle aktører. Konkret til Vi har også aftalt : I ny dot 3 tilføjes, at Pårørende kan inddrages i kommunikationen med og om patienten/borgeren efter dennes behov. I forhold til 4. SUNDHEDSTILBUD PÅ NYE MÅDER: Vi finder det vigtigt, at den politiske sundhedsaftale har fokus på sammenhængende forløb for patienten/borgeren, og at der eksplicit lægges op til nytænkning og nedbrydning af barrierer for at opnå dette. Vi noterer os med tilfredshed, at borgerne skal inddrages i udviklingen af nye sundhedstilbud og stiller os gerne til rådighed for sparring eller samarbejde om dette. Side 2 af 3

24 Konkret er vi tilfredse med at resultaterne fra TeleCare Nord vil skulle bruges som afsæt for udvikling af flere telemedicinske løsninger. I forhold til Den Administrative Sundhedsaftale: Vi er bekendt med, at der ikke skal ske høring af den administrative sundhedsaftale, men vi er meget interesserede i at få hovedtrækkene præsenteret og mulighed for at kunne give vores besyv med, når den er ved at være færdig. Med venlig hilsen Jens Ibsen Formand Patientinddragelsesudvalget i Region Nordjylland Side 3 af 3

25 Afsender: Thisted Kommune Til Sundhedskoordinationsudvalget i Nordjylland Thisted Kommune Borgmesteren 29. august 2014 Høringssvar vedr. udkast til politisk sundhedsaftale CPR/CVR: BrevID.: Medarbejder: LEKJ Thisted Kommunes Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 26. august behandlet forslaget til politisk sundhedsaftale og fremsender hermed følgende høringssvar. Overordnet finder Thisted Kommune det positivt, At aftalen har fokus på områder, som er relevante indenfor sundhedsaftaleregi det vil sige det sammenhængende borgerforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. At udkastet har en struktur, hvor der både er formuleret politiske mål, hvad vi vil opnå og hvad vi også har aftalt, således at de politiske mål er tydelige og konkrete. At udkastet er kort og præcist. At almen praksis og sygehusene er indarbejdet i aftalen i forbindelse med kommunernes forebyggelsesopgave, idet opgaven kun kan lykkes i et samarbejde. Eksempelvis er det nødvendigt, at almen praksis og sygehusene henviser relevante borgere til de kommunale tilbud for at kunne efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger på tobaks- og alkoholområdet. Det er vigtigt for Thisted Kommune, At der er fokus på lægedækningen og samarbejdet med almen praksis, idet en stor del af målene og aktiviteterne i sundhedsaftalen forudsætter muligheden for et lokalt veltilrettelagt samarbejde mellem almen praksis og kommune. At det understreges, at alle borgere skal sikres lige muligheder i adgang og udbytte af sundhedstilbud, herunder adgang til speciallæger. Herudover er det vigtigt, at der i sundhedsaftalen er plads til forskellighed, da kommunerne er meget forskellige. At regionen konkret arbejder med at sikre lige adgang til sundhed for borgere også i Thisted Kommune. Her tænkes særligt på borgere med problematikker, som alene for nuværende kan håndteres i Aalborg. Det ønskes fra Thisted Kommune, at regionen arbejder konkret med eksempelvis udgående funktioner både i forhold til somatiske og psykiatriske helbredsproblemer. At det psykiatriske område, f.eks. vedrørende mennesker med dobbeltdiagnoser, har stort fokus i sundhedsaftalen for At der er fokus på nye fælles løsninger i overgangen mellem sygehus og almen praksis/eget hjem. Thisted Kommune indgår gerne i fælles indsatser. Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted Thistedkommune@thisted.dk CVR

26 At der er stort fokus på opgaveoverdragelser mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne, og det er vigtigt, at området fremover vil blive monitoreret systematisk. Det er en udfordring, at udviklingen indenfor sygehusvæsenet og opbygningen af det kommunale sundhedsvæsen betyder, at der løbende opstår en række gråzoneområder. Derfor er fokus på et lærende sundhedsvæsen ligeledes vigtig. At der lægges vægt på en god implementering af sundhedsaftalen, og at der sættes konkrete måltal på målsætningerne, samt at disse fremgår i den politiske eller administrative sundhedsaftaledel. Med venlig hilsen Lene Kjelgaard Jensen Borgmester Carsten Sand Nielsen Kommunaldirektør 2

27 Nordjylland Sundhedskoordinationsudvalget Region Nordjylland Sendt pr. mail til Lægeforeningen Nordjylland Høringssvar til udkast til Politisk Sundhedsaftale P.L.O.'s Praksisudvalg i Region Nordjylland skal hermed fremkomme med sit høringssvar til udkast til Sundhedsaftalen for Region Nordjylland. Sundhedskoordinationsudvalget har nedsat arbejdsgrupper og udvalg i forbindelse med udarbejdelse af den politiske og administrative sundhedsaftale. Der er lagt et stort og konstruktivt arbejde i arbejdsgrupperne, og PLO så derfor gerne at også den administrative sundhedsaftale blev sendt i høring. Almen praksis blev i foråret opfordret af Sundhedskoordinationsudvalget til at deltage aktivt i udarbejdelsen af den politiske sundhedsaftale, og blev inviteret med til dialogmøder ud fra devisen; "at hvor almen praksis skal være løsning, skal almen praksis være med til at lave den". PLO mødte på møderne stor lydhørhed for at almen praksis i Nord i særlig grad har brug for sundhedsvæsenets hjælp til at få de begrænsede lægeressourcer brugt på den rigtige måde og ud fra følgende målsætninger: 1. Rettidighed: For at øge tilgængeligheden skal sundhedspersoner bruges til det rigtige, ikke til det hele. Opgaver skal løses på lavest kvalificerede niveau. Kommunikation skal være enstreget og målrettet og først indeholde en opgave når det er nødvendigt 2. Vi skal måle på det meningsfulde, så vi får det vi har brug for og ikke kun det vi kan måle. 3. Der skal være lige adgang til behandlingsmål og sundhed, men lighed i sundhed kræver differentieret indsats afhængig af, hvordan patientens ressourcer kan inddrages Jr / OS.LKF Lægernes Hus i Nordjylland Rømersvej Aalborg Tlf.: Tlf.: (direkte) E-post: lfnord@dadl.dk E-post: os@dadl.dk (direkte) Fax: Vi mener den politiske aftale har flotte pejlemærker, der vil bære sundhedsvæsenet i den rigtige retning. Vi kan i PLO dog ønske os, at der i aftaledelen er større vægtning på ovenstående differentierede målsætning, som parterne bakkede op om på dialogmøderne. For PLO-Nordjylland er det væsentligt at sundhedsaftalen og praksisplanen er sammenhængende, da de begge indgår som et væsentligt element for vilkårene for almen praksis. Der skal være fokus på samarbejdet omkring ressourceudnyttelse og opgavefordeling/opgaveflytningen mellem sektorerne, derfor er de praktiserende læger især opmærksomme på den administrative sundhedsaftale, der i detaljer vil beskrive de opgaver og aktiviteter, som almen praksis kan blive forpligtet til at udføre, via en "underliggende aftale" til praksisplanen. "PLO og RTLN har en forventning om, at parterne i praksisplanudvalgene - som led i arbejdet med at sikre en bedre sammenhæng i indsatsen - løbende følger udviklingen i opgavefordelingen mellem almen praksis, kommuner og sygehusene." (Forhandlingsaftalen, 2014). Det skal også tages i betragtning, at den nye overenskomst for almen læger og sundhedslov, som træder i kraft den 1. september, medfører flere opga-

28 ver og skrappere krav til almen praksis, - opgaver som hvis de ikke udføres kan medføre sanktioner for lægen i form af bødestraf. Sundhedsaftalen og borgernes forventning til sundhedsvæsnet stiller stigende krav til almen praksis, og det drejer sig ikke kun om almen medicinske forhold; - sårbare borgere med og uden psykiske lidelser, ses også i større og større omfang i praksis til samtaleterapi, udredning, diagnosticering, behandling, helbredserklæring, attest mm. i praksis. Disse forhold er nævnt i sundhedsaftalen, men PLO-Nordjylland mener fortsat at de politiske mål må yderligere konkretiseres. I høringsbrevet er PLO blevet bedt om konkrete ændringer, specielt til aftalepunkterne. PLO ønsker at frembringe følgende kommentarer, der refereres til sidetal i Høringsversion : Side 5 aftalebox det vil vi opnå ændring af afsnit 2 *At der i 2016 er en stigning i forebyggelsestilbud målrettet sårbare grupper og at der er en stigning i antal relevante borgere der henvises til disse fra almen praksis og sygehuse og at der påvises effekt af tilbuddene Tilføjelse: *at der i aftaleperioden opstartes tiltag der hjælper definerede sårbare grupper til at komme frem til og gennemføre forebyggelsestilbud. Aftalebox det har vi også aftalt ændring af afsnit 3 *At årsagerne bag variationer i sygehusindlæggelser skal afdækkes. På baggrund heraf opstilles en handleplan via relevante kvalitetsudvalg, for almen praksis via Nordkap, med det formål at reducere indlæggelser. Side 7 aftalebox det vil vi opnå. Tilføjelse: *at der i aftaleperioden opstartes tiltag til at hjælpe definerede sårbare grupper til i højere grad at møde frem til læge og sygehuskontroller Side 9 aftalebox det vil vi opnå. Tilføjelse: *At der i aftaleperioden udvikles IT-metoder der sikrer ansvarlig overdragelse mellem sektorer. En besked er ikke overleveret før den er modtaget Aftalebox Vi har også aftalt : Ændringsforslag til afsnit 2 *At vi sikrer dialog på tværs af sygehus, almen praksis og kommuner som foregår rettidigt, relevant og fyldestgørende. Dette ved at udbrede nuværende kommunikationsmetoder til flere afdelinger af sektorerne og ved at lave kommunikationsaftaler mellem parterne. Side 10 Aftalebox det vil vi opnå Tilføjelse: *At der iværksættes eller videreudvikles på projekter som forløbskoordination af ældre, hvor målet er nye samarbejdsformer mellem sektorerne med patienten i centrum og ved brug af ny teknologi PLO vil gerne fremhæve at aftalen om at øge anvendelsen af aftalen om opgaveflytning er helt essentiel. Lægedækningen i Region Nordjylland er kritisk, grundet den stigende lægemangel blandt især praktiserende læger. PLO-Nordjylland vil derfor opfordre til en politisk prioritering af de opgaver, man forventer løst i den kommende periode, og foreslår at sektorerne arbejder struktureret med arbejdet med opgaveflytning mellem sektorerne. PLO-Nordjylland vil også i planperioden være aktiv i rådgivningen af de regionale og kommunale sundhedstjenester i Sundhedskoordinationsudvalget, Den administrative Styregruppe for sundhedsaftalen, de kommunaltlægelige-udvalg i kommunerne, og i sygehuskontaktudvalgene, samt i andre udvalg og arbejdsgrupper, hvor vores rådgivning efterspørges. Endvidere vil Side 2/3

29 NordKAP, kvalitetsenheden for almen praksis i Region Nordjylland ligeledes være en faglig sparringspartner, som kan støtte region og kommuner med at gennemføre sundhedsaftalen Med venlig hilsen Kaj Bernth Formand for PLO-Nordjylland Vivi Jørgensen Næstformand for PLO-Nordjylland /Ole Sørensen sekretariatschef Side 3/3

30 Jammerbugt kommunes høringssvar vedr. politisk sundhedsaftale : Region Nordjylland har i mail af 30. juni 2014 fremsendt udkast til politisk sundhedsaftale til høring. Udkastet til Den Politiske Sundhedsaftale er godkendt på Sundhedskoordinationsudvalgets møde 25. juni Det er positivt: - At udkastet er kort og præcist. - At der er fokuseret på det, der er relevant i sundhedsaftaleregi - altså det sammenhængende borgerforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. - At udkastet har en struktur, hvor der både er formuleret politiske mål, hvad vi vil opnå og hvad vi også har aftalt. Fra kommunal side har det hele vejen igennem været vigtigt, at de politiske mål blev tydeligt og konkret formuleret. Jammerbugt kommune er af den opfattelse, at det er vigtigt for kommunerne: - At der sættes konkrete procenter/måltal på målsætningerne i sundhedsaftalen (under afsnittene Det vil vi opnå ). Vi er opmærksomme på, at udkast til politisk sundhedsaftale sendes i høring på et tidspunkt, hvor ingen kender udkast til administrative sundhedsaftaler. Der arbejdes i de administrative sundhedsaftaler med forslag til konkrete målsætninger og konkrete indikatorer (til opfølgning) indenfor de fire indsatsområder. Kommunerne forventer derfor, at der på SKU mødet i oktober 2014, når den politiske og administrative sundhedsaftale skal endeligt godkendes, foreligger konkrete måltal. - Udkastet beskriver fint en sundhedsaftale med plads til forskellighed. Efter kommunernes opfattelse betyder det, at aftalen rummer gode muligheder for kommunale frontløbere og konkrete pionerprojekter. - At der også i sundhedsaftalen er fokus på lægedækningen og samarbejdet med lægerne. En stor del af målene og aktiviteterne i sundhedsaftalen forudsætter et lokalt veltilrettelagt samarbejde mellem almen praksis og kommune. Det er vi meget opmærksomme på og også parate til. - Kommunernes forebyggelsesopgave kan kun lykkes med almen praksis og sygehusenes hjælp, så vi noterer med stor tilfredshed, at dette er indarbejdet i aftalen. Eksempelvis arbejdes der i den administrative del af sundhedsaftale med, at vi i kommunerne gerne vil efterleve grundniveau i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om tobak og alkohol, men det forudsætter, at almen praksis og sygehusenes henviser borgerne til de kommunale tilbud. - Udviklingen indenfor sygehusvæsenet og opbygning af det kommunale sundhedsvæsen betyder, at der løbende opstår en række gråzoneområder og at mange opgaver glider uplanlagt mellem aktørerne/sektorerne. Det er meget positivt, at den politiske sundhedsaftale har stort fokus på opgaveoverdragelser mellem

31 sygehuse, almen praksis og kommunerne, og positivt at området fremover vil blive monitoreret systematisk. Ejler Winkel Social- og Sundhedsudvalgsformand Hanne Madsen Socialdirektør

32 Hermed høringssvar på Sundhedsaftalen fra Danske Fysioterapeuter. Ros for at understrege den rehabiliterende tilgang (side 3) (side 4) Godt det påpeges at ressourcerne i almen praksis skal udnyttes på nye måder, så behandlinger sker på rette niveau. Pga. lægemangel i almen praksis er det nødvendigt at ansætte andre faggrupper, som aflaster lægerne. Her tænkes selvfølgelig fysioterapeuter, som kan byde ind med deres muskuloskeletale kompetencer. Ros for at ambitionen med at flere skal henvises og bruge rehabiliterende tilbud. (side 6) Godt politisk mål at reducere den sociale ulighed. Her bør tilføjes, at alle børn skal screnes for motoriske problemer, dette for at undgå fysisk inaktitivet, som følger personen hele livet. Derudover bør fysisk aktivitet nævnes som et specifikt mål til at opnå mere lighed. (side 6) Ros for ambitionen om af flere Psykisk syge skal tilbydes forebyggelse og rehabilitering. Gennem hele dokumentet nævnes "kommuner, region og almen praksis" - det er for dårligt, at al anden praksissektor ikke nævnes overhovedet. (side 8) Den lærende og respektfulde samarbejdskultur - godt, men igen mangler resten af praksissektoren. Overordnet: Spændende tanker men det kræver konkret udmøntning, herunder klarhed om hvad man vil måle på. Med venlig hilsen Gitte Nørgaard Regionsformand Danske Fysioterapeuter Region Nordjylland Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf.: nordjylland@fysio.dk Web: (Embedded image moved to file: pic25547.gif)

33 Sendt til Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til udkast til Den Politiske Sundhedsaftale Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland har med interesse læst det politiske udkast til Sundhedsaftalen for de kommende fire år. Det er rigtig positivt, at der i udkastet er en tydelig fælles vision om At et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange leveår. Udkastet har tydelige pejlemærker for det nordjyske sundhedsvæsen. Vi kan læse, at der prioriteres størst mulig kvalitet trods de til tider store udfordringer. Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland har følgende bemærkninger til udkastet: I afsnittene Det vil vi opnå er der steder, hvor der med fordel kan angives tydeligere måltal for de forbedringer der skal opnås. Såfremt måltal ikke skal være en del af den politiske sundhedsaftale kan de med fordel beskrives i den administrative sundhedsaftale At man politisk i Nordjylland tager handling på den sociale ulighed i sundhed, der viste sig i Sundhedsprofilen fra 2013, er meget positiv. Den hidtidige indsats på området har desværre ikke medført, at uligheden er blevet mindre og det er derfor af stor vigtighed, at der bliver gjort en yderligere og styrket indsats på området i de kommende år Den Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Kreds Nordjylland Sofiendalsvej 3 DK-9200 Aalborg SV Åbningstid: Mandag-onsdag 9-15 torsdag fredag 9-12 Tel Fax nordjylland@dsr.dk I den fremtidige indsat i det nordjyske sundhedsvæsen er det væsentligt have fokus på, at visionen bedst virkeliggøres i et tæt fælles samarbejde både på embedsmandsniveau men i særdeleshed også blandt de ansatte i sundhedsvæsnet, som har den direkte patient-/borgerkontakt. Et mere udbredt kendskab til sundhedsaftalen blandt de ansatte ift. tidligere vil medvirke positivt til dette. Med venlig hilsen På Dansk Sygeplejeråds vegne Jytte Wester, kredsformand

34 29. august 2014 Til Region Nordjylland Region Nordjylland har ved mail af den 8. august 2014 sendt udkast til Den Politiske Sundhedsaftale mellem Region Nordjylland og kommunerne i høring, og Diabetesforeningen sender hermed sit høringssvar. Diabetesforeningen mener, at sundhedsaftalen indeholder gode visioner, hvor der er fokus på, at det enkelte menneske skal i centrum, bedre sammenhæng og kvalitet i sundhedstilbud, samt fokus på at reducere den sociale ulighed i sundhed. Diabetesforeningen har følgende bemærkninger: 1. Manglende fokus på diabetes Diabetesforeningen mener, at der mangler fokus på kroniske sygdomme, herunder særligt diabetes, i sundhedsaftalen. En af de største udfordringer i sundhedsvæsnet er nemlig diabetes. Ca. 1 million danskere lever i dag med en kronisk sygdom 1, heraf har omtrent en diabetesdiagnose danskere har prædiabetes, og det forventes, at der ved udgangen af 2025 vil være danskere med diagnosticeret diabetes. Region Nordjylland er den region i Danmark med den næsthøjeste procentdel af befolkningen, der har diabetes, nemlig 6,5 % sammenlignet med et landsgennemsnit på 5,7 %. De kommunale forskelle i antal af borgere, der er diagnosticeret med diabetes i Region Nordjylland varierer fra 5,2 % til 9,9 % 2. I 2012 kostede diabetes det danske samfund 31,5 milliarder kroner. Hvis ikke der sættes ind på forebyggelse og tidlig opsporing af diabetes, vil sundhedsudgifterne stige markant. Der er således behov for, at diabetesudfordringerne bliver adresseret i sundhedsaftalen i lighed med regeringens sundhedsudspil af den 21. august Social ulighed i sundhed Diabetesforeningen støtter Region Nordjyllands fokus på tidlig opsporing af borgere i risikogrupper. I Region Nordjylland er der estimeret borgere med udiagnosticeret diabetes 2, og der er en tydelig social slagside. Ikke behandlet diabetes kan medføre fysiske og psykiske følgesygdomme, herunder bl.a. hjertekarsygdomme, nervekomplikationer, nyresygdom, øjensygdom, fodsygdomme, tandsygdomme, samt seksuelle komplikationer. Ved at opspore i tide kan mange følgesygdomme undgås, ulighed reduceres, og sundhedsudgifter mindskes. Vi mener, at det i den efterfølgende administrative aftale skal konkretiseres, hvor og hvordan den tidlige opsporing kan foregå. 1 Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle. Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Diabetesforeningen, 2014 (

35 3. Ensartede tilbud i behandling og sekundær forebyggelse Diabetesforeningen vil gerne fremhæve, at der bør være ensartede tilbud i behandling og sekundær forebyggelse til de borgere, der har eller får konstateret diabetes. Vi oplever fra vores medlemmer i Region Nordjylland, at der er stor forskel på, hvordan den enkelte bliver behandlet både i ambulatorier og hos den praktiserende læge. Vi mener, i lighed med regeringens seneste sundhedsudspil, at diabetespatienter skal modtage en forløbsplan, der giver klar besked om, hvilket forløb patienten kan forvente at få. Der bør i disse forløbsplaner være tilbud til psykosocial støtte. Mennesker med diabetes har dobbelt så stor risiko for at udvikle angst eller depression som mennesker uden kronisk sygdom 3. Det fysiske og det psykiske helbred hænger tæt sammen, når man har diabetes. Mange med diabetes kan f.eks. mærke, at det har direkte betydning for deres blodsukker, hvordan de har det følelsesmæssigt. Målrettet psykosocial støtte kan derfor medvirke til at fremme adfærdsændringer i forhold til bedre egenomsorg og diabetesregulation, og dermed reducere sundhedsudgifterne, da bedre egenomsorg reducerer risikoen for følgesygdomme. Endeligt skal det sikres, at der i patientuddannelser og på ambulatorier er fokus på det psykosociale. 4. Evaluering af nye sundhedstilbud I sundhedsaftalen foreslås, at der anvendes nye sundhedstilbud fx TeleCare Nord projektet. Vi anbefaler en løbende evaluering af disse projekter for at sikre kvaliteten. Det er muligt, at evaluering er tiltænkt i projekterne, men det fremgår ikke eksplicit i sundhedsaftalen. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard Adm. direktør 3 DAWN2

36 LÆSØ KOMMUNE Doktorvejen 2, Byrum 9940 Læsø Den: Sagsnr.: Dok.nr.: Sagsbehandler: Martin Lyhne Petersen Direkte telefon: Til Sundhedskoordinationsudvalget i Nordjylland Høringssvar vedrørende udkast til Den Politiske Sundhedsaftale Kommunalbestyrelsen i Læsø Kommune har på mødet den 25. august 2014 drøftet henvendelsen fra Sundhedskoordinatorudvalget vedrørende Høring af udkast til Den Politiske Sundhedsaftale Med baggrund i Læsø Kommunes helt særlige situation, størrelse og beliggenhed besluttede Kommunalbestyrelsen at afgive følgende svar til høringen. Læsø Kommune noterer, at det er positivt, At udkastet er kort og præcist. at der er fokuseret på det, der er relevant i sundhedsaftaleregi - altså det sammenhængende borgerforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. at udkastet har en struktur, hvor der både er formuleret politiske mål, hvad vi vil opnå og hvad vi også har aftalt. Fra kommunal side har det hele vejen igennem været vigtigt, at de politiske mål blev tydeligt og konkret formuleret. at den politiske sundhedsaftale har fokus på opgaveoverdragelse mellem sygehuse, kommuner og almen praksis samt at området fremover monitoreres systematisk. Læsø Kommune noterer endvidere at det er vigtigt, at udkastet fint beskriver én sundhedsaftale med plads til forskellighed. Efter udvalgets opfattelse betyder det, at aftalen rummer kommunernes geografiske udfordringer, herunder at alle borgere sikres lige muligheder i adgang og udbytte af sundhedstilbud samt at sundhedstilbud på nye måder tilvejebringes, herunder at der er gode muligheder for kommunale frontløbere og konkrete pionerprojekter. Telefax Telefon- og åbningstider: kommunen@laesoe.dk Mandage: Finr.: Torsdage: EAN nr Uden for åbningstiden: henvises til direkte numre (findes på kommunens hjemmeside)

37 at der sættes konkrete procenter/måltal på målsætningerne i sundhedsaftalen (under afsnittene Det vil vi opnå ). Vi er opmærksomme på, at udkast til politisk sundhedsaftale sendes i høring på et tidspunkt, hvor ingen kender udkast til administrative sundhedsaftaler. Der arbejdes i de administrative sundhedsaftaler med forslag til konkrete målsætninger og konkrete indikatorer (til opfølgning) indenfor de fire indsatsområder. Kommunerne forventer derfor, at der på SKU mødet i oktober 2014, når den politiske og administrative sundhedsaftale skal endeligt godkendes, foreligger konkrete måltal. at der også i sundhedsaftalen er fokus på lægedækningen og samarbejdet med lægerne. En stor del af målene og aktiviteterne i sundhedsaftalen forudsætter et lokalt veltilrettelagt samarbejde mellem almen praksis og kommune. Det er vi meget opmærksomme på og også parate til. at de kommunale forebyggelsesopgaver i højere grad kan lykkes med almen praksis og sygehusenes hjælp. Derfor notereres det med stor tilfredshed, at dette samarbejde er indarbejdet i aftalen. Eksempelvis arbejdes der i den administrative sundhedsaftale med, at kommunerne efterlever grundniveauet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker på tobak- og alkoholområdet. Det forudsætter, at almen praksis og sygehusenes henviser borgerene til de kommunale tilbud. For at Regeringens mål i Sundere liv for alle - Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år kan opfyldes, kræves netop bred opbakning hvis der om 10 år skal kunne konstateres, at flere har valgt et røgfrit liv og at flere drikker mindre. Med Venlig Hilsen Tobias Birch Johansen Borgmester

38 Sekretariat Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: Fax: Helle Vallentin Møller Direkte Sagsnr.: K Høringssvar fra Handicaprådet vedr. den sundhedspolitiske aftale Handicaprådet har drøftet det fremsendte høringsmateriale og har følgende bemærkninger: Handicaprådet kan bakke op om Jammerbugt Kommunes høringssvar vedrørende politisk sundhedsaftale for Handicaprådet kunne dog tænke sig, at man tilføjede, at man bør sikre lige adgang til sundhed. Der er ofte en udfordring i form af tilgængelighed til mange lægehuse, kiropraktorer, øjnelæger m.m. Venlig hilsen Lone Nørager Handicaprådsformand