Stationsbyen på Ulvemosen
|
|
- Tilde Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stationsbyen på Ulvemosen Den nye bys første år Af Bent Hartvig Petersen 23. april 2013 Med denne artikel skal skildres, hvorledes en mindre stationsby på Sjælland opstod og ændrede en hidtidig landkommune til et bysamfund. Det vil blive beskrevet, hvilke folk der var pionerer og grundlagde en by med alle de forhold, der var nødvendige for at få et nyt samfund til at fungere, og hvordan de grundlagde de erhvervsvirksomheder, der var nødvendige for at forsørge den voksende befolkning. Stationsbyernes historie er et stort set overset kapitel i Danmarkshistorien, selv om disse byer kom til at betyde en væsentlig ændring i landets struktur og blev hjem for virkelig mange familier og sted for virkelig mange erhvervsvirksomheder. Jernbanebyggeriet i 1800-tallet i Danmark begyndte i Hertugdømmerne med banen fra Kiel til Altona i 1844 og på Sjælland med banen fra København til Roskilde i Resten af århundredet byggedes der jernbaner overalt i landet, og mange rigsdagsfolk lagde sig i selen for at skaffe en bane til deres valgkreds og dermed sikre sig genvalg. Der opstår adskillige efter danske forhold større byer, og enkelte som Skjern og Brønderslev blev senere købstæder. For en ordens skyld vil vi i denne artikel kalde den nuværende Gammel Havdrup landsby for Havdrup og stationsbyen for Ulvemosen de stednavne, der blev brugt i den beskrevne periode. Havdrup stationsby bliver aldrig en rigtig stor by, men den får dog væsentlig betydning for egnen som handels- og industriby og kommer til at dominere en kommune hidtil bestående af de 2 landsogne Havdrup og Solrød. Først da udviklingen i Strandområderne langs Køge Bugt skabte bebyggelsen ved Solrød Strand, blev Solrød sogn det største. Vi vil forsøge med nogle rids omkring den nuværende Solrød kommunes eneste stationsby i dens første år, idet denne artikel primært vil beskæftige sig med perioden For sammenhængens skyld starter beretningen med udstykningen af den øde Ulvemose i 1793 og enkelte forhold føres frem til ca Når man går lidt ned i historien, bliver man imponeret over befolkningen i denne nye bys første årtier og den måde en ny by bliver løbet i gang. Både når man ser på den praktiske og på den folkelige og kulturelle front, må man lette på hatten over alt det, der blev skabt. De folk, der skabte byen, var hverdagsmennesker, der primært kom fra de nærmeste nabosogne og byen blev til i en periode, hvor landet på mange punkter afgørende ændrede sig, og hvor en moderne demokratisk stat var i støbeskeen. Vi møder den pionerånd, der fik genrejst landet efter den nationale katastrofe i 1864.
2 Havdrup sogn og Ulvemosen før 1835 Havdrup har været et kirkesogn i Thune Herred fra den tid, hvor kirkerne blev bygget i 1100-tallet, og området har været bebygget i hvert fald siden Bronzealderen. Sognets eneste by har været Havdrup landsby, der kom til at bestå af 10 store gårde, et større antal huse, en mølle, kirken og sognets skole. Med til byens område hørte den i sognets vestlige ende 500 tdr. land store Ulvemose, der var næsten øde. Den største del hørte til gårdene i Havdrup, men et par mindre områder hørte til nabosognene Kirke Skensved og Ørsted. Landboreformerne kom hurtigt i gang, og allerede i 1783 begyndte de godser, der ejede landsbyens gårde, at arbejde med at få mosen udskiftet. Det skulle dog tage 10 år indtil 1793, før sagen var på plads. I 1805 blev der iværksat et større afvandingsprojekt for Ulvemosen for at forbedre dyrkningsforholdene.. Vi ser her udstykningskortet fra 1783, og ser at der kun er 2 huse på den ellers øde mose: Jernbanen og de lige veje i kortet er en tilsnigelse, men vi ser de oprindelige veje og det centrale vejkryds, der blev den senere bys centrum. Kortet her er en aftegning fra Havdrup-Solrød sognebog. Vi ser i kortets sydvestlige hjørne, at der blev udlagt lodder til husmandsbrug, og de øvrige lodder tillægges gårdene i landsbyen, primært vel til græsningsarealer. Gårdene i Havdrup landsby blev derimod først udskiftet i 1804 og i 1816 ændredes den kirkelige inddeling, så Havdrup og Solrød sogne kom til at udgøre een kommune og eet pastorat.
3 Udstykningen af Ulvemosen må have sat gang i bebyggelsen, og allerede ved folketællingen i 1834 finder vi en husmandskoloni med ikke mindre end 69 personer i området. Disse er registret som familier til 13 husmænd/jordbrugere og 2 daglejere samt nogle aftægtsfolk. De 28 er børn under 14 år, og de 3 er betegnet som plejebørn. Man tjente altså lidt på at have børn i pleje, og deres arbejdskraft var vel også nyttig. En beskrivelse af Ulvemosen i 1836 Landøkonomen S. Sterm udgiver i 1836 sin Statistisk-Topographisk beskrivelse over Kjøbenhavns Amt, og han har naturligvis også besøgt Havdrup sogn. Som et kuriosum skal et par uddrag vises: Bemærkningen om de gode formueforhold har nok ikke været aktuel på husmandslodderne på Ulvemosen. Men om de har udmærket sig, hvad sædeligheden angår, ved vi ikke. Men han bemærker, at Landbruget dog kun staaer på et lavt Trin, men trøster med at Beboerne udmærke sig i Henseende til Cultur.
4 Sterms beskrivelse viser også et kort over sognet i Her med Ulvemose-området markeret og et par senere bemærkninger er tilføjet: Møllestedet anlægges 1840 og byen vokser Nu dukker den første industrivirksomhed op, og der anlægges et møllested ved det centrale vejkryds. Mølleren Niels Christensen er en 60 årig enkemand, og vi ser i folketællingen i 1845, at han har en datter boende og beskæftiger 2 møllersvende, så der må have været en del aktivitet: Dette møllested, der er bygget i 1840, ligger centralt i den kommende by, skal med tiden blive en større virksomhed med bageri, gæstgiveri og høkerhandel. I 1845 bor der 102 mennesker på Ulvemosen, og dette tal vokser i det kommende årti til 142 personer i Vi ser i folketællingen for dette år for at se erhvervsfordelingen: Den markant største gruppe er 25 familier til jordbrugere og husmænd samt 4 daglejere, der også må være beskæftiget med landbrug.
5 7 personer betegnes som indsiddere og aftægtsfolk. Endvidere er der en smed, en væver og en snedker med svend. Der 10 nu beskæftigede i møllen, heraf en møllersvend, en bagersvend, 2 karle og en tjenestepige. Der er klart på dette tidspunkt tale om en by præget af landbrug og et par håndværkere, som det var normalt i en tids landsbyer. Eneste tilløb til den kommende industriby er møllestedet. Men den normale antagelse af, at bebyggelsen på Ulvemosen først startede med anlæg af jernbanen i 1870 holder ikke, men der var her i 1855 tale om en halvstor husmandsby. Med henblik på den senere skolehistorie, er interessant at bemærke, at 2/3 af befolkningen er registreret som hørende til Kirke Skensved skoledistrikt. Jernbanen kommer og Ulvemosen bliver stationsby I 1856 får man ført den sjællandske jernbane igennem til Korsør, men først efter krigen i 1864 kommer der yderligere gang i jernbanebyggeriet på Sjælland. Man vil gerne have en bane sydpå i retning af Tyskland og der oprettes et privat selskab Det Sjællandske Jernbaneselskab. Efter lidt tovtrækkeri besluttes, at banen skal gå fra Roskilde til Køge og Næstved. Denne beslutning ændrer Ulvemosen. I 1870 kommer byggeriet frem til Ulvemosens husmandskoloni, og der anlægges en station over for møllestedet, der nu forsynes med en rejselade. Vi ser nu i folketællingslisterne, at der opholdt sig en del jernbanebørster på pension i husmandshjemmene, så det har nok givet lidt ekstra indtægter, indtil børsterne drog videre med banen mod syd. Et samtidigt prospekt for Havdrup Station overfor møllestedet med en lidt fejlagtig placering af møllen. Der må være tale om et stykke tegnestuearbejde ikke en tegning udført på stedet. Jernbanen og stationen blev som skrevet drevet af et privat selskab og først i 1880 overtog Staten de sjællandske jernbaner. Det var den senere så forhadte konseilspræsident Estrup der drev på med jernbanebyggeri, og allerede som indenrigsminister i var han en energisk fortaler for jernbanebyggeri og tilhørende anlæg af bl. a. havnen i den nye by Esbjerg. Det var landbrugseksporten, der blev tilgodeset, og det varulvemosens held, at den lå tæt på herregården Benzonseje (Risbyholm), da stationerne tit med henblik på landbrugseksporten blev anbragt i nærheden af herregårde.
6 Stationsbyen begynder at vokse.. Med jernbanestationen lagt ved det centrale vejkryds overfor møllestedet, får den egentlige bydannelse sit startskud, og tilflyttere får byen til at vokse hurtigt. Fra 1870 til 1880 vokser befolkningstallet fra 240 personer til 301. Matriculen (dvs. ejendomsvurderinger) fra 1874 viser, at der i alt i Ulvemosens område er matrikuleret 102 ejendomme til en samlet hartkornsangivelse på 33 tdr. i forhold til hele Havdrup sogns 122 tdr. Selv om en god del af de matrikulerede parceller er landbrugsejendomme, ses det dog, at der er tale om mange huse i byen. Interessant er det, at en parcel benævnes Forsamlingshuset og en anden Friskolens Interesseselskab, så der var allerede så tidligt kulturelle aktiviteter i gang. Alle forudsætninger for en by er til stede. Afstanden til store landsbyer som Jersie, Solrød, Snoldelev, Ørsted og Salløv er overkommelige, og Ulvemosen bliver den eneste holdeplads på banen mellem Roskilde og Køge, der kommer uden for købstædernes læbælter og derfor giver mulighed for fri handel efter Næringsloven af Mange veje fører til det centrale vejkryds på Ulvemosen, og da der endvidere er fri og billig jord, der kan erhverves uden at spolere etablerede gårdbrug, er alle forudsætninger til stede for at byen kan vokse. I 1875 anlægges Havdrup Bryggeri, og nu finder vi i folketællingen bryggeriarbejdere og adskillige håndværkere samt vævere, hjulmænd, tjenestepiger og nu stationspersonale og postbude. I 1880 finder vi tømrere, snedkere, skomagere, murere, maltgørere, stolemagere, en købmand, en slagter, en læge, folk i handel og service, aftægtsfolk og rentier samt en friskolelærer og en lærerinde. Den største befolkningsgruppe er dog stadig husmænd beskæftiget ved landbrug, men alle de nye folk vidner om et bysamfund under udvikling.
7 Hvor kom den nye befolkning i 1880 fra? Igen bruger vi folketællingen til at fortælle os, hvor alle de nye folk i Ulvemosen kom fra: Industrivirksomheder efter 1880 Efter 1880 tager udviklingen af industrivirksomheder fart i den nye by. Møllen brændte i 1880, og den flyttes og genopbygges og bliver kombineret med et andelsbageri, der kom til at beskæftige mange folk. Der anlægges et vindmølledrevet savskæreri, og skotøjsfabrikken Hedebo startes og skaber arbejde for mange. Savskæreriet fra 1890 Skotøjsfabrikken Hedebo fra 1898 Der blev skabt mange arbejdspladser i virksomheder, der beskæftigede sig med træindustri. En snedkermester lagde produktionen om og skabte en listefabrik, og en anden grundlagde en stolefabrik og en tredje producerede trillebøre, stiger og havemøbler. I 1911 oprettes en andelsmejeri på Ulvemosen.
8 Handel og liberale erhverv Byen blev også hjemsted for flere købmænd og høkerforretninger og i 1886 oprettedes en brugsforening på Skolevej. En læge slog sig ned, og en fotograf, en urmager, en tøffelmager, barber/frisør og en cykelsmed byggede forretninger langs hovedgaden. I 1908 sørgede Køgekredsens folketingsmand, justitsminister Alberti for at der blev oprettet et apotek i byen, og i 1886 får byen telefoncentral. Køge Bank opretter et kontor i byen i Der er nu skabt en handels- og serviceby for omegnens landsbyer, og o så et kort over byen således ud: Som det ses, er der bebygget langs den sydlige del af Hovedgaden og langs Skolevej. Stationen, savmøllen, kroen på møllestedet og en smedie er nævnt i kortet og den nye mølle opført efter branden i 1880 er vist på sin nye plads. De oprindelige husmandssteder ligger stadig vest for byen. I 1890 boede der 356 mennesker i byen. Problematiske skoleforhold De unge familier i den nye by fik naturligvis som det var normalt dengang en masse børn. Allerede i 1855 er der 21 børn i den skolepligtige alder og i 1880 er dette tal steget til 68 børn. Men sognerådene, der var domineret af bønder i landsbyerne viste ikke den store interesse for den nye by og dens skoleforhold, og børnene på Ulvemosen måtte benytte den lille skole i Gl. Havdrup. For at hjælpe udskød man problemet med en samarbejdsaftale med Jersie- Kirke Skensved kommune, således at en del af børnene i den nye by kunne bruge skolen i Kirke Skensved. Men af ikke oplyste årsager ophørte dette samarbejde i 1869, og selv om skoleproblemet nu blev akut, gjorde sognerådet intet for sagen. Ulvemosens beboere må tage sagen i egen hånd, og der oprettes en friskole i 1877 under meget primitive forhold med undervisning i et lokale på møllen. Desværre nedbrændte møllen i 1880, og man måtte så klare sig med endnu mere primitive lejede lokaler, indtil det lykkedes at få rejst en skolebygning med gymnastiksal i Der blev ved skolens start ansat en friskolelærer og senere også en lærerinde.
9 I 1883 ansattes en lærer, Amdi Jensen, der i de følgende år blev en meget velanskrevet lærer og på mange andre områder blev en markant skikkelse i byen. Friskolen med gymnastiksalen, der også anvendtes som forsamlingshus. Friskolelærer Amdi Jensen Amdi Jensen og friskolens elever i 1890 Sognerådet yder i disse år et tilskud til skolen fra Det årlige tilskud blev sat til 1 kr. barn og 30 kr. til undervisningsmidler. Senere steg tilskuddet til 350 kr. I sognerådets protokol ser vi, at amtet kræver at sognerådet skal føre tilsyn med skolen, og dette krav får sognerådsformand Hans Mortensen i blækhuset. Indigneret skriver han til amtet, at det ville være en streng Fordring om man for et sådant ubetydeligt Tilskud skulle optræde som offentligt Tilsyn! Men i 1903 får sognerådet omsider taget sig sammen til at bygge en kommunal skole på Skolevej i den østlige ende af byen. Hermed inddrages tilskuddet til friskolen, der må lukke, og Amdi Jensen forlader byen. Her ses den nye skole fra Prisen var kr. inkl. 2 lærerboliger.
10 Det folkelige og kulturelle liv på Ulvemosen Selv om folkene i den nye by har haft nok at gøre med at etablere forretninger og tjene til familiens ophold, og befolkningen var bragt sammen, var der dog tid til at udfolde et fællesskab og rigt kulturelt og folkeligt liv. Mest kendt er den af Amdi Jensen oprettede Fremskridtsforening. Denne forening stod for foredragsvirksomhed og oplæsninger, men arrangerede også baller og en årlig udflugt. Men helt problemfrit har det ikke været. I 1890 fortæller protokollen, at man brugte man et bestyrelsesmøde på at diskutere om herrer måtte danse med cigar, og det ender med et kompromis, så damerne fik lov at sige nej til en rygende herre. Man har åbenbart måttet tækkes balmedlemmerne. Man drøfter endvidere, om man skal begynde foredragene til tiden eller vente til folk kommer dryssende. Foreningens protokol nævner kun et enkelt foredrag i 1887 om sønderjyske forhold inkl. en indsamling til udviste sønderjyder. Der er lidt politiske undertoner i arbejdet, og det drøftes om foreningen skal tilslutte sig Venstres organisation. Det blev dog ikke vedtaget. Foreningen afholder velbesøgte udflugter til Kullen, Sydsjælland, Møn og andre steder. I 1886 midt i Provisorietiden følger 2 af Estrups lyseblå gendarmer 112 Ulvemoseborgere på en udflugt til Bregentved. Den første friskolelærer O.P.Jensen oprettede i 1877 en Foredragsforening med foredrag af kendte højskolefolk, forfattere og præster, og Amdi Jensen fortsatte dette arbejde. En udløber af dette arbejde blev grundtvigske gudstjenester i Kirke Skensved kirke. Ligeledes ser en Afholdsforening lyset, og den får en del tilslutning. Der blev naturligvis som andre steder påbegyndt gymnastik for såvel kvinder som mænd, da gymnastiksalen ved friskolen var færdig, og i 1885 dannedes en Gymnastikforening, der hurtigt kom op på et medlemstal på 250 gymnaster, dvs. en meget stor del af byens indbyggere. Ældre gymnaster fra 1897 Indre Missions søndagsskole 1894 Der blev tidligt dannet en Indre Missions Kreds i Havdrup, og et gammelt hus blev ombygget til Missionshus i Der blev ansat en missionær og ifgl. sognebogen blev sæden sået i den gode jord. Der blev bygget et nyt missionshus Bethania i 1894, og et omfattende arbejde med tilslutning fra nabosognene udgår fra huset. I mange år holdtes der søndagsskole, og som udløber kom der senere i 1920 en meget aktiv FDF-kreds og et omfattende kirkeligt ungdomsarbejde i KFUM-regi. Efter den ulykkelige krig i 1864 blev der landet over dannet skyttekredse, og en sådan Skytteforening så allerede i 1860-erne lyset i Havdrup. Der var stor tilslutning, og der var skydebane i Havdrup Mose.
11 Et andet indslag på den kulturelle front var sangkoret Hedeblomsten, som samlede mange af byens borgere. Koret gav koncerter rundt omkring, og var i mange år ledet og dirigeret af barber, boghandler og musiker P. Lyngsgård, der også var en habil komponist af dansemelodier og spillemandsmusik. Her er koret stillet op til koncert i 1909: På den lidt mere folkelige front optrådte Havdrup spillemænd, som blev kendt i omegnen for deres musik til baller og koncerter i forsamlingshusene i omegnens landsbyer. Den drivende kraft var den musikalske amatør Jens Andersen, der ligefrem dannede skole og fik oplært flere dygtige elever, bl.a. ovennævnte boghandler P. Lyngsgaard og den senere sognerådsformand og parcellist Jens Sørensen. Også Jens Andersen, der døde i 1911, komponerede polkaer og anden dansemusik. Jens Andersen Politiske forhold Viggo Hørup ( ) De politiske modsætninger i Provisorietiden under Estrups lange 18 års halvdiktatoriske styre prægede naturligvis også livet i den nye by med en befolkning af husmænd og mange arbejdere, som selvfølgelig næsten alle var tilhængere af Venstre og modstandere af Estrups politik. Den kendte venstrepolitiker Viggo Hørup, der var valgt i Køgekredsen, havde sin politiske base på Ulvemosen, og han blev opstillet her ved et valgmøde første gang i Da han i 1892 blev slået af venstrereformpolitikeren P. A. Alberti, tog Hørup en bevæget afsked med sin valgkreds i et møde på Ulvemosen. Det har sikkert glædet småfolkene her, at Hørup fik oprejsning og blev trafikminister i den første Venstre-regering ved systemskiftet i 1901.
12 Borger- og Håndværkerforeningen Efter år 1900 ser vi borgerne selv tage affære for at få løst en del påtrængende opgaver i den nye by, og i 1906 stiftes Havdrup Borger- og Håndværkerforening. Det er i første omgang byens bedre borgere, forretningsfolkene og de selvstændige håndværksmestre og fabrikanter, der danner foreningen. Men i 1913 besluttes at svende også kan optages i foreningen. Der nævnes ikke noget om de mange smålandbrugere og de mange ufaglærte arbejdere. Et kig i foreningens protokol for perioden fortæller hvad foreningen foretog sig i dens første år: Der oprettes et apotek i 1908, og som fortalt tidligere plejede Alberti sin valgkreds og skubbede på for at få apoteket op at stå. Man får oprettet et vandværk og i 1907 opstiller foreningen 3 mand til sognerådet. I 1906 lykkes det at få etableret gadebelysning med 10 brugte petroleumslamper købt i Taastrup. Der bruges en del bestyrelsesmøder for at blive enige om, hvor disse 10 lamper skal stå. Det forsøges at få oprettet en sygeplejeforening og en teknisk skole i byen, men begge projekter må opgives. Trods ihærdige flerårige anstrengelser lykkes det heller ikke at få oprettet et lille lokalt elektricitetsværk i byen, og selv om behovet opgives til 800 lamper og 42 HK, vil nabobyerne ikke være med, så der kommer til at gå et årti mere, før elektriciteten kommer til byen. Foreningen retter endvidere henvendelse til sognerådet for at få en sundhedsvedtægt og en byggevedtægt, men tiden er ikke moden til sådanne tiltag. Derimod lykkes det i 1912 at få oprettet et frivilligt brandværn, og sognerådet overgår sig selv og betaler de 550 kr. som sprøjten koster. Vi ser de stolte borgere ved det spåndækkede sprøjtehus. Foreningen tog sig også af de mindre sager. I 1912 gennemføres et kursus i bogføring og i 1914 et samaritterkursus. De små ting lykkes bedre end de mere ambitiøse. Mærkværdigvis tager den ellers aktive forening sig ikke af anlæg af fortove og ej heller af et kloaksystem i byen. Det må den enkelte borger selv ligge og bøvle med sognerådet om.
13 Et slagsmål med Statsbanerne for at få et aftentog til at standse i byen lykkes ikke, da etaten åbenbart anser byen for at være for lille. Fremskridtsforeningen er blevet nedlagt, og det ser ud til at Borger- og Håndværkerforeningen har overtaget denne forenings kulturelle arrangementer og står for foredrag og udflugter. Det ser ud til, at denne forening stod for det meste i de første tiår efter 1900, og generelt er indtrykket, at der blev taget mange gode initiativer, men at det somme tider kneb lidt med realitetssansen, og at mange sager kuldsejlede. Men foreningen tog sig i disse år af de fleste væsentlige sager for byens udvikling, som sognerådet ikke ville røre ved. Sognerådet og den nye by Som tidligere nævnt var der ikke den store interesse for at opbygge stationsbyen på Ulvemosen hos sognerådet, der jo primært bestod af bønder fra de 2 landsbyer. Vi har set den meget sene interesse for at få løst skoleforholdene, og dette var stort set det eneste som man trods alt gjorde noget ved i tiden før og omkring århundredårsskiftet. Når man går sognerådets protokol for perioden igennem, ser vi dog en lidt stigende interesse for den nye by på Ulvemosen, som jo afgørende havde ændret den tidligere landkommunes struktur. I 1903 får sognerådet 3 repræsentanter fra Ulvemosen, og det har nok hjulpet lidt på interessen. I den næste valgperioden fra 1909 til 1913 dominerer Ulvemosens folk og får flertal i sognerådet. Sognerådet med flertal fra Ulvemosen. Stillingsbetegnelserne for Ulvemosens 7 repræsentanter viser noget om befolkningssammensætningen i byen: 2 parcellister, 1 snedkermester, 1 husmand og musiker, 1 maltgører, 1 stolefabrikant og 1 skotøjsfabrikant. De sidste 2 medlemmer var en gårdejer fra Havdrup og en gårdejer fra Solrød. Der er sjældent afstemninger i rådet, men det er der den 26. okt. 1903, hvor man behandler en ansøgning om tilskud til Friskolen for året De 3 repræsentanter fra Ulvemosen går ind for ansøgningen, men de stemmes ned af de øvrige medlemmer. Adskillige borgere ansøger hver for sig om anlæg af fortov ud for deres huse. Det får de lov til på sædvanlige vilkår. Dette afsluttes i løbet af 5-7 år, men det er borgernes egen sag - ikke som en kommunal opgave. Kloakanlæggene i stationsbyen udvikler sig på samme måde, men sognerådet giver dog et begrænset tilskud, ligesom man kautionerer for et mindre lån til anlæggelse af byens vandværk.
14 Rådet interesserede sig ikke meget for byggesager, og alle ansøgninger om dispensation bevilges gladelig. Det blev byen ikke kønnere af! Sognerådet nægter i 1908 at give tilskud til gadebelysningen og nægter ligeledes tilskud til borgernes ønske om en strandgrund ved Solrød Strand. Men disse ting klarede byens borgerne så selv. Borgere fra Havdrup foran huset Strandly, som de selv tog initiativ til uden hjælp fra sognerådet. I 1910 gives tilskud til en aftenskole, og som tidligere nævnt betaler sognerådet 550 kr. til en brandsprøjte til byens frivillige brandværn. Men der går for alvor politik i sagerne i 1908, da fagforeningerne søger om tilskud til arbejdsløshedskasserne. Dette nægtes, og stationsbyens folk afgiver dissens og forlanger deres holdning tilført protokollen. Denne historie gentager sig de næste 4 år. Der er mange ansøgninger om alderdomsunderstøttelse, og disse bevilges gerne, hvis folk kan svare for sig i det sædvanlige forhør. Vi ser på ansøgningernes mængde, at der nu begynder at komme mange ældre i stationsbyen. Sognerådet giver gerne tilskud til lokale foreninger, f. eks Afholdsforeningen, men nægter konsekvent at give tilskud til udenbys foretagender uanset disses smukke formål. Generelt har sognerådsarbejdet ikke været præget af, at der i disse år opstod en by på Ulvemosen, der var stor efter kommunens forhold. Det virker som om, at der kun blev taget beslutninger, som man var tvunget til at forholde sig til. Der blev ikke taget initiativer for at styre og præge udviklingen. Byen fik lov at udvikle sig frit, og den blev ikke smukkere af denne selvgroede udvikling. Men det kom på samme måde til at præge mange af de andre nye stationsbyer i denne periode. Her ses et par billeder fra byens hovedgade omkring 1905 : Høkerforretningen Jernbaneoverkørslen set mod stationen Fagforeningerne vinder frem Med det stigende antal arbejdere i byen vandt fagforeningerne naturligvis frem. Vi har ovenfor set, at sognerådet ikke ville give tilskyd til arbejdsløshedskasserne. Men i perioden blev der dannet lokale afdelinger af Dansk Arbejdsmandforbund, Landarbejderforbundet, Træindustriarbejderforbundet og Dansk Skotøjsarbejderforbund.
15 Byen vokser efter 1910 I perioden 1890 til 1921 skete der mere end en fordobling af befolkningstallet på Ulvemosen, og ved folketællingen i 1921 passerede man de 800 indbyggere. Der blev derfor bygget huse i nye områder i byen. Udstykningskort fra Man ser de nye bebyggelser langs Sallevvej, Ørstedvej, Skolevej, øst for stationen og langs nye sideveje i byens sydlige område. I 1920 blev det nødvendigt at bygge en ny skole, da skolen fra 1903 allerede var blevet for lille: De mange industriforetagender i byen voksede i denne periode, og skaffede arbejde til de mange nye folk, der flyttede til byen. Andelsbageriet og skotøjsfabrikken Hedebo voksede, og Trævarefabrikken udvidede med et stort sortiment af stiger, trillebøre, stole, havemøbler og andre trævarer, som det ses på dette reklamefoto fra 1920.
16 Beretningen om de første årtier for stationsbyen på Ulvemosen slutter her omkring En industri- og handelsby var skabt, og beskrivelse af den senere udvikling til en endnu større by overlades til andre. Havdrup-Solrød sognebog fører historien frem til 1949, og Jens Strunge Jensen har detailleret beskrevet kommunens historie i hele 1900-tallet. Byen var dominerende i Havdrup- Solrød kommune, indtil der begynder en byudvikling omkring Solrød Strand. Omkring 1930 står de 2 sogne lige i befolkningstal, men derefter tager Solrød sogn føringen. Det oprindelige Havdrup, landsbyen må nu finde sig i navnet Gammel Havdrup og stationsbyen har officielt overtaget navnet Havdrup. Ulvemosenavnet er for længst gået i glemmebogen, men kom dog til ære og værdighed, da Solrød storkommune blev dannet i Denne kommunes byvåben er et ulvetandsnit i rødt og guld, der henviser til det gamle navn for Ulvemose: WLUÆMOSÆ [1277] Befolkningstallene på Ulvemosen 18o Folketællingerne 1801 til 1930 viser denne udvikling i befolkningstallet for hele Havdrup sogn og for den nye stationsby på Ulvemosen:
17 Kldehenvisninger: Folketællinger Havdrup sogn Billedmateriale fra Solrød kommunes Lokalarkiv En stationsby, ens opståen og udvikling : Fl. Holst m.fl. [1973] Havdrup- Solrød sognebog [1949] Havdrup Solrød sogneråds kopibog Havdrup- Solrød sogneråds forhandlingsprotokol Havdrup Fremskridtforening - protokol Havdrup Borger- og Håndværkerforening protokol Torben Krogh: Viggo Hørup [1984] S. Sterm: Statistisk-Topographisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt [1836] Kortmateriale :KMS Historiske landkort høje målebordsblade Artikel : Stationsbyen på Ulvemosen Solrod Lokalhistoriske Forenings blad 1986 nr. 1 De danske statsbaner [1947] ulvemosen \bhp
Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød
Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme
Læs mereSkoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011
Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat
Læs mereOm arvefæste og landboreformer
25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter
Læs mere1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign
1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen
Læs mereEt 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910
Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev
Læs mereHvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter
Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,
Læs mereHAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2
HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed
Læs mereFOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)
På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereMørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign
Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen af Mørke i gang
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN Thorsager bymidte omkring 1905, forsamlingshuet til venstre, bag det præstegården. Til højre Kr. Jacobsens gård. Thorsager hovedgade ca. 1905, købmandsgården til
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereUdvikling - afvikling udvikling
Udvikling - afvikling udvikling Sognet hedder Øster Starup sogn, på trods af at landsbyen Øster Starup er væsentlig mindre end sognets største bebyggelse, nemlig Ågård Gravens området. Men sådan har det
Læs mereVand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk
Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100
Læs mereHos fotograf Hovgaard i 1920 erne
Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereMatr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende
Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter
Læs mereKort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.
Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.
Læs mereVREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden
Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Ved Bylles Bæk 2008/2 Mindeord I Lokalhistorisk Forening har vi meget at sige Tom tak for. Han renskrev artikler og bøger, lavede billeder og meget andet. Vi forstår
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende
Læs merePakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den
Læs mereLandskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af
Læs mereBeretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling
1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.
Læs mereAne 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen
Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.
Læs mereHolme rundt i ældre billeder
Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereStendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2
Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra
Læs mereWeitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,
Læs mereJens Peder Rasmussen
Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts
Læs mereErhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik
Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Det store område, hvor nu Handelsgården m.m. ligger, har fra 1860erne til slutningen af 1960erne været byens industriområde. På grunden ved
Læs mereNo : Hans Nielsen.
Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette
Læs mereLunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd
Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,
Læs mereHårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov
Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereVelkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen
Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod
Læs mereInterviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?
Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,
Læs mereSiden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni
2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren
Læs mereEjendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.
Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn
Læs mereNo. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)
Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,
Læs mereGård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150
Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs mereAjkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868
Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus
Læs mereOversigt ramme/planche
GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereIndustrialiseringen kommer til Roskilde
Industrialiseringen kommer til Roskilde Smedehåndværket har altid været en grundlæggende forudsætning for befolkningens levevilkår, fordi smedens arbejde både når materialet var sten, bronze eller jern
Læs mereVedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.
Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.
Læs mereNr. 43- Persillekræmmeren - 2007
Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne
Læs mereMatr.nr. 25 - Vest for smedjen
Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen
Læs mereHØNG GYMNASIUM 1913-2015
HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.
Læs mereSlægten ARSLEV. Anders Peter Julius Larsen
Slægten ARSLEV. At slægten og dens efterkommere kom til at bære navnet ARSLEV skyldes ene og alene EN person nemlig: Og hvem var han så? Anders Peter Julius Larsen Anders Peter Julius Larsen bliver født
Læs mereHjørnegården gennem 100 år.
Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.
Læs mereHovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.
Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen. Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse Jernbanerne fik stor betydning for egnen og omkring de fleste stationer voksede en ny by op. Der kom stationsbyer i Stenderup,
Læs mereFra broen ved Marius Pedersen 2012-2
Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.
Læs mereSkolen i Gammel Havdrup 1740-1903 Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter
Skolen i Gammel Havdrup 1740-1903 Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter Af Bent Hartvig Petersen Solrød lokalhistoriske arkiv har en større samling skolebøger fra den gamle landsbyskole
Læs mereBLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET
BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve
Læs mereBorgerplan for Kvols
Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig
Læs mereUdflugt til det gamle hertugdømme Schleswig
Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Contails på en dybblå sommerhimmel det er da smukt Haderslev den 8. juni 2018 i bragende solskin. Vi var sat stævne
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: TØLLØSE STATIONSBY Historie og arkitektur I 1874 blev der på åben mark anlagt en station med tilhørende ledvogterhus der, hvor
Læs mereIndustriens vugge i Brede
Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre
Læs mereRandbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)
Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereFøvling Stenderup - Tobøl
Føvling Stenderup - Tobøl Udviklingsplan 2020 Føvling Stenderup Tobøl du mener, jeg mener, vi gør.. Indhold.: Indhold & Forord Historie Lokal analyse Befolkningsanalyse & Input Vision 2020 & Strategi Afslutning..
Læs mereMøn før 1657 10. Mølleporten i Stege
Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer
Læs mereHørup, Alberti og Havdrup
Hørup, Alberti og Havdrup Politisk historie i Køgekredsen med Havdrup som udgangspunkt 1876-1908 Af Bent Hartvig Petersen Når man i flere sammenhænge har beskæftiget sig med historien om Ulvemosen - Havdrup
Læs mereHistorien om Ringparken
Historien om Ringparken Fortællinger fra og om Ringparken Svend Erik Christensen Forord I 2013 var det 60 år siden af første etape af det almene boligbyggeri Ringparken i Roskilde stod færdig. Ringparken
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om
Læs mereNymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899
Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand
Læs mere1 Brandforsikring og ildebrand
1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller
Læs mereLintrup. det idéelle hjørne
2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3
Læs mereTematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark
Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til
Læs merePå børnehjem i Uganda
På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mereFormålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør.
Storkommune Støvrings opståen 1803-1970 Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere været offentliggjort i Støvring kommunes lokalhistoriske Forenings jubilæumsskrift i 1983 Formålet med denne artikel
Læs mereMånedens. Galleri Lars Falk
Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at
Læs merePå de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne.
Tal og fakta for Skovsgaard området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne. Byggeri Siden 2001 er
Læs mereSørupvej 11 Sørup, Fredensborg
Sørupvej 11 Sørup, Fredensborg Sørup Vaskeplads set mod Esrum Sø ved indkørslen til Sørupvej 62, 1918. Fotograf ubekendt. Matrikelnummer Ejendommen omfatter i dag arealerne på matr.nr. 1bt, 1bu, 1 eo,
Læs mereJeg har via min interesse for området kolonihaver stødt på et generelt problem i de forskellige kolonihaver.
1 Så gik der hul på tanken omkring spildevand i en kolonihave Vedr. Fra Dato Miljø Palle Flebo-Hansen 28 jan.2012 Vedr. Spildevand! Jeg har via min interesse for området kolonihaver stødt på et generelt
Læs mereMundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke
Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke I forlængelse af min skriftlige beretning vil jeg knytte nogle få yderligere bemærkninger. Når man læser den samlede, skriftlige beretning, er det tydeligt,
Læs mereHans liv i korte træk
Side. 1 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip oldefar. Hans liv i korte træk Side. 2 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip tip
Læs mereLandsbyernes historie i al korthed
Landsbyernes historie i al korthed af Kurt Hartvig Petersen og Bent Hartvig Petersen KIRKE SKENSVED Byen nævnt første gang i 1257. Navnet var SCENSWITH. Det betyder stedet ved randen. Med randen menes
Læs mereLokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.
Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til
Læs mereFormandens beretning Fole Friskole & Naturbørnehaves generalforsamling d. 15. Marts 2018
Formandens beretning Fole Friskole & Naturbørnehaves generalforsamling d. 15. Marts 2018 Vi rigtig glade for, så mange af jer, har valgt at bruge en almindelig hverdagsaften på, at lytte til det netop
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs mereVelkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910
Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for
Læs mereOM GRØNBJERG SKOLES HISTORIE. Ved: Skoleleder emeritus Henning Bülov Møller (tekst) og Mogens Ballegaard (opsætning)
OM GRØNBJERG SKOLES HISTORIE. Ved: Skoleleder emeritus Henning Bülov Møller (tekst) og Mogens Ballegaard (opsætning) Den første skolelov Den første egentlige folkeskolelov kom i 1814 under den enevældige
Læs mereElektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes.
18-8-1913 Thisted Amtsavis Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes. Som det er bekendt, fremkom der for længere tid siden planer om at anlægge et
Læs mere