Stationsbyen på Ulvemosen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stationsbyen på Ulvemosen"

Transkript

1 Stationsbyen på Ulvemosen Den nye bys første år Af Bent Hartvig Petersen 23. april 2013 Med denne artikel skal skildres, hvorledes en mindre stationsby på Sjælland opstod og ændrede en hidtidig landkommune til et bysamfund. Det vil blive beskrevet, hvilke folk der var pionerer og grundlagde en by med alle de forhold, der var nødvendige for at få et nyt samfund til at fungere, og hvordan de grundlagde de erhvervsvirksomheder, der var nødvendige for at forsørge den voksende befolkning. Stationsbyernes historie er et stort set overset kapitel i Danmarkshistorien, selv om disse byer kom til at betyde en væsentlig ændring i landets struktur og blev hjem for virkelig mange familier og sted for virkelig mange erhvervsvirksomheder. Jernbanebyggeriet i 1800-tallet i Danmark begyndte i Hertugdømmerne med banen fra Kiel til Altona i 1844 og på Sjælland med banen fra København til Roskilde i Resten af århundredet byggedes der jernbaner overalt i landet, og mange rigsdagsfolk lagde sig i selen for at skaffe en bane til deres valgkreds og dermed sikre sig genvalg. Der opstår adskillige efter danske forhold større byer, og enkelte som Skjern og Brønderslev blev senere købstæder. For en ordens skyld vil vi i denne artikel kalde den nuværende Gammel Havdrup landsby for Havdrup og stationsbyen for Ulvemosen de stednavne, der blev brugt i den beskrevne periode. Havdrup stationsby bliver aldrig en rigtig stor by, men den får dog væsentlig betydning for egnen som handels- og industriby og kommer til at dominere en kommune hidtil bestående af de 2 landsogne Havdrup og Solrød. Først da udviklingen i Strandområderne langs Køge Bugt skabte bebyggelsen ved Solrød Strand, blev Solrød sogn det største. Vi vil forsøge med nogle rids omkring den nuværende Solrød kommunes eneste stationsby i dens første år, idet denne artikel primært vil beskæftige sig med perioden For sammenhængens skyld starter beretningen med udstykningen af den øde Ulvemose i 1793 og enkelte forhold føres frem til ca Når man går lidt ned i historien, bliver man imponeret over befolkningen i denne nye bys første årtier og den måde en ny by bliver løbet i gang. Både når man ser på den praktiske og på den folkelige og kulturelle front, må man lette på hatten over alt det, der blev skabt. De folk, der skabte byen, var hverdagsmennesker, der primært kom fra de nærmeste nabosogne og byen blev til i en periode, hvor landet på mange punkter afgørende ændrede sig, og hvor en moderne demokratisk stat var i støbeskeen. Vi møder den pionerånd, der fik genrejst landet efter den nationale katastrofe i 1864.

2 Havdrup sogn og Ulvemosen før 1835 Havdrup har været et kirkesogn i Thune Herred fra den tid, hvor kirkerne blev bygget i 1100-tallet, og området har været bebygget i hvert fald siden Bronzealderen. Sognets eneste by har været Havdrup landsby, der kom til at bestå af 10 store gårde, et større antal huse, en mølle, kirken og sognets skole. Med til byens område hørte den i sognets vestlige ende 500 tdr. land store Ulvemose, der var næsten øde. Den største del hørte til gårdene i Havdrup, men et par mindre områder hørte til nabosognene Kirke Skensved og Ørsted. Landboreformerne kom hurtigt i gang, og allerede i 1783 begyndte de godser, der ejede landsbyens gårde, at arbejde med at få mosen udskiftet. Det skulle dog tage 10 år indtil 1793, før sagen var på plads. I 1805 blev der iværksat et større afvandingsprojekt for Ulvemosen for at forbedre dyrkningsforholdene.. Vi ser her udstykningskortet fra 1783, og ser at der kun er 2 huse på den ellers øde mose: Jernbanen og de lige veje i kortet er en tilsnigelse, men vi ser de oprindelige veje og det centrale vejkryds, der blev den senere bys centrum. Kortet her er en aftegning fra Havdrup-Solrød sognebog. Vi ser i kortets sydvestlige hjørne, at der blev udlagt lodder til husmandsbrug, og de øvrige lodder tillægges gårdene i landsbyen, primært vel til græsningsarealer. Gårdene i Havdrup landsby blev derimod først udskiftet i 1804 og i 1816 ændredes den kirkelige inddeling, så Havdrup og Solrød sogne kom til at udgøre een kommune og eet pastorat.

3 Udstykningen af Ulvemosen må have sat gang i bebyggelsen, og allerede ved folketællingen i 1834 finder vi en husmandskoloni med ikke mindre end 69 personer i området. Disse er registret som familier til 13 husmænd/jordbrugere og 2 daglejere samt nogle aftægtsfolk. De 28 er børn under 14 år, og de 3 er betegnet som plejebørn. Man tjente altså lidt på at have børn i pleje, og deres arbejdskraft var vel også nyttig. En beskrivelse af Ulvemosen i 1836 Landøkonomen S. Sterm udgiver i 1836 sin Statistisk-Topographisk beskrivelse over Kjøbenhavns Amt, og han har naturligvis også besøgt Havdrup sogn. Som et kuriosum skal et par uddrag vises: Bemærkningen om de gode formueforhold har nok ikke været aktuel på husmandslodderne på Ulvemosen. Men om de har udmærket sig, hvad sædeligheden angår, ved vi ikke. Men han bemærker, at Landbruget dog kun staaer på et lavt Trin, men trøster med at Beboerne udmærke sig i Henseende til Cultur.

4 Sterms beskrivelse viser også et kort over sognet i Her med Ulvemose-området markeret og et par senere bemærkninger er tilføjet: Møllestedet anlægges 1840 og byen vokser Nu dukker den første industrivirksomhed op, og der anlægges et møllested ved det centrale vejkryds. Mølleren Niels Christensen er en 60 årig enkemand, og vi ser i folketællingen i 1845, at han har en datter boende og beskæftiger 2 møllersvende, så der må have været en del aktivitet: Dette møllested, der er bygget i 1840, ligger centralt i den kommende by, skal med tiden blive en større virksomhed med bageri, gæstgiveri og høkerhandel. I 1845 bor der 102 mennesker på Ulvemosen, og dette tal vokser i det kommende årti til 142 personer i Vi ser i folketællingen for dette år for at se erhvervsfordelingen: Den markant største gruppe er 25 familier til jordbrugere og husmænd samt 4 daglejere, der også må være beskæftiget med landbrug.

5 7 personer betegnes som indsiddere og aftægtsfolk. Endvidere er der en smed, en væver og en snedker med svend. Der 10 nu beskæftigede i møllen, heraf en møllersvend, en bagersvend, 2 karle og en tjenestepige. Der er klart på dette tidspunkt tale om en by præget af landbrug og et par håndværkere, som det var normalt i en tids landsbyer. Eneste tilløb til den kommende industriby er møllestedet. Men den normale antagelse af, at bebyggelsen på Ulvemosen først startede med anlæg af jernbanen i 1870 holder ikke, men der var her i 1855 tale om en halvstor husmandsby. Med henblik på den senere skolehistorie, er interessant at bemærke, at 2/3 af befolkningen er registreret som hørende til Kirke Skensved skoledistrikt. Jernbanen kommer og Ulvemosen bliver stationsby I 1856 får man ført den sjællandske jernbane igennem til Korsør, men først efter krigen i 1864 kommer der yderligere gang i jernbanebyggeriet på Sjælland. Man vil gerne have en bane sydpå i retning af Tyskland og der oprettes et privat selskab Det Sjællandske Jernbaneselskab. Efter lidt tovtrækkeri besluttes, at banen skal gå fra Roskilde til Køge og Næstved. Denne beslutning ændrer Ulvemosen. I 1870 kommer byggeriet frem til Ulvemosens husmandskoloni, og der anlægges en station over for møllestedet, der nu forsynes med en rejselade. Vi ser nu i folketællingslisterne, at der opholdt sig en del jernbanebørster på pension i husmandshjemmene, så det har nok givet lidt ekstra indtægter, indtil børsterne drog videre med banen mod syd. Et samtidigt prospekt for Havdrup Station overfor møllestedet med en lidt fejlagtig placering af møllen. Der må være tale om et stykke tegnestuearbejde ikke en tegning udført på stedet. Jernbanen og stationen blev som skrevet drevet af et privat selskab og først i 1880 overtog Staten de sjællandske jernbaner. Det var den senere så forhadte konseilspræsident Estrup der drev på med jernbanebyggeri, og allerede som indenrigsminister i var han en energisk fortaler for jernbanebyggeri og tilhørende anlæg af bl. a. havnen i den nye by Esbjerg. Det var landbrugseksporten, der blev tilgodeset, og det varulvemosens held, at den lå tæt på herregården Benzonseje (Risbyholm), da stationerne tit med henblik på landbrugseksporten blev anbragt i nærheden af herregårde.

6 Stationsbyen begynder at vokse.. Med jernbanestationen lagt ved det centrale vejkryds overfor møllestedet, får den egentlige bydannelse sit startskud, og tilflyttere får byen til at vokse hurtigt. Fra 1870 til 1880 vokser befolkningstallet fra 240 personer til 301. Matriculen (dvs. ejendomsvurderinger) fra 1874 viser, at der i alt i Ulvemosens område er matrikuleret 102 ejendomme til en samlet hartkornsangivelse på 33 tdr. i forhold til hele Havdrup sogns 122 tdr. Selv om en god del af de matrikulerede parceller er landbrugsejendomme, ses det dog, at der er tale om mange huse i byen. Interessant er det, at en parcel benævnes Forsamlingshuset og en anden Friskolens Interesseselskab, så der var allerede så tidligt kulturelle aktiviteter i gang. Alle forudsætninger for en by er til stede. Afstanden til store landsbyer som Jersie, Solrød, Snoldelev, Ørsted og Salløv er overkommelige, og Ulvemosen bliver den eneste holdeplads på banen mellem Roskilde og Køge, der kommer uden for købstædernes læbælter og derfor giver mulighed for fri handel efter Næringsloven af Mange veje fører til det centrale vejkryds på Ulvemosen, og da der endvidere er fri og billig jord, der kan erhverves uden at spolere etablerede gårdbrug, er alle forudsætninger til stede for at byen kan vokse. I 1875 anlægges Havdrup Bryggeri, og nu finder vi i folketællingen bryggeriarbejdere og adskillige håndværkere samt vævere, hjulmænd, tjenestepiger og nu stationspersonale og postbude. I 1880 finder vi tømrere, snedkere, skomagere, murere, maltgørere, stolemagere, en købmand, en slagter, en læge, folk i handel og service, aftægtsfolk og rentier samt en friskolelærer og en lærerinde. Den største befolkningsgruppe er dog stadig husmænd beskæftiget ved landbrug, men alle de nye folk vidner om et bysamfund under udvikling.

7 Hvor kom den nye befolkning i 1880 fra? Igen bruger vi folketællingen til at fortælle os, hvor alle de nye folk i Ulvemosen kom fra: Industrivirksomheder efter 1880 Efter 1880 tager udviklingen af industrivirksomheder fart i den nye by. Møllen brændte i 1880, og den flyttes og genopbygges og bliver kombineret med et andelsbageri, der kom til at beskæftige mange folk. Der anlægges et vindmølledrevet savskæreri, og skotøjsfabrikken Hedebo startes og skaber arbejde for mange. Savskæreriet fra 1890 Skotøjsfabrikken Hedebo fra 1898 Der blev skabt mange arbejdspladser i virksomheder, der beskæftigede sig med træindustri. En snedkermester lagde produktionen om og skabte en listefabrik, og en anden grundlagde en stolefabrik og en tredje producerede trillebøre, stiger og havemøbler. I 1911 oprettes en andelsmejeri på Ulvemosen.

8 Handel og liberale erhverv Byen blev også hjemsted for flere købmænd og høkerforretninger og i 1886 oprettedes en brugsforening på Skolevej. En læge slog sig ned, og en fotograf, en urmager, en tøffelmager, barber/frisør og en cykelsmed byggede forretninger langs hovedgaden. I 1908 sørgede Køgekredsens folketingsmand, justitsminister Alberti for at der blev oprettet et apotek i byen, og i 1886 får byen telefoncentral. Køge Bank opretter et kontor i byen i Der er nu skabt en handels- og serviceby for omegnens landsbyer, og o så et kort over byen således ud: Som det ses, er der bebygget langs den sydlige del af Hovedgaden og langs Skolevej. Stationen, savmøllen, kroen på møllestedet og en smedie er nævnt i kortet og den nye mølle opført efter branden i 1880 er vist på sin nye plads. De oprindelige husmandssteder ligger stadig vest for byen. I 1890 boede der 356 mennesker i byen. Problematiske skoleforhold De unge familier i den nye by fik naturligvis som det var normalt dengang en masse børn. Allerede i 1855 er der 21 børn i den skolepligtige alder og i 1880 er dette tal steget til 68 børn. Men sognerådene, der var domineret af bønder i landsbyerne viste ikke den store interesse for den nye by og dens skoleforhold, og børnene på Ulvemosen måtte benytte den lille skole i Gl. Havdrup. For at hjælpe udskød man problemet med en samarbejdsaftale med Jersie- Kirke Skensved kommune, således at en del af børnene i den nye by kunne bruge skolen i Kirke Skensved. Men af ikke oplyste årsager ophørte dette samarbejde i 1869, og selv om skoleproblemet nu blev akut, gjorde sognerådet intet for sagen. Ulvemosens beboere må tage sagen i egen hånd, og der oprettes en friskole i 1877 under meget primitive forhold med undervisning i et lokale på møllen. Desværre nedbrændte møllen i 1880, og man måtte så klare sig med endnu mere primitive lejede lokaler, indtil det lykkedes at få rejst en skolebygning med gymnastiksal i Der blev ved skolens start ansat en friskolelærer og senere også en lærerinde.

9 I 1883 ansattes en lærer, Amdi Jensen, der i de følgende år blev en meget velanskrevet lærer og på mange andre områder blev en markant skikkelse i byen. Friskolen med gymnastiksalen, der også anvendtes som forsamlingshus. Friskolelærer Amdi Jensen Amdi Jensen og friskolens elever i 1890 Sognerådet yder i disse år et tilskud til skolen fra Det årlige tilskud blev sat til 1 kr. barn og 30 kr. til undervisningsmidler. Senere steg tilskuddet til 350 kr. I sognerådets protokol ser vi, at amtet kræver at sognerådet skal føre tilsyn med skolen, og dette krav får sognerådsformand Hans Mortensen i blækhuset. Indigneret skriver han til amtet, at det ville være en streng Fordring om man for et sådant ubetydeligt Tilskud skulle optræde som offentligt Tilsyn! Men i 1903 får sognerådet omsider taget sig sammen til at bygge en kommunal skole på Skolevej i den østlige ende af byen. Hermed inddrages tilskuddet til friskolen, der må lukke, og Amdi Jensen forlader byen. Her ses den nye skole fra Prisen var kr. inkl. 2 lærerboliger.

10 Det folkelige og kulturelle liv på Ulvemosen Selv om folkene i den nye by har haft nok at gøre med at etablere forretninger og tjene til familiens ophold, og befolkningen var bragt sammen, var der dog tid til at udfolde et fællesskab og rigt kulturelt og folkeligt liv. Mest kendt er den af Amdi Jensen oprettede Fremskridtsforening. Denne forening stod for foredragsvirksomhed og oplæsninger, men arrangerede også baller og en årlig udflugt. Men helt problemfrit har det ikke været. I 1890 fortæller protokollen, at man brugte man et bestyrelsesmøde på at diskutere om herrer måtte danse med cigar, og det ender med et kompromis, så damerne fik lov at sige nej til en rygende herre. Man har åbenbart måttet tækkes balmedlemmerne. Man drøfter endvidere, om man skal begynde foredragene til tiden eller vente til folk kommer dryssende. Foreningens protokol nævner kun et enkelt foredrag i 1887 om sønderjyske forhold inkl. en indsamling til udviste sønderjyder. Der er lidt politiske undertoner i arbejdet, og det drøftes om foreningen skal tilslutte sig Venstres organisation. Det blev dog ikke vedtaget. Foreningen afholder velbesøgte udflugter til Kullen, Sydsjælland, Møn og andre steder. I 1886 midt i Provisorietiden følger 2 af Estrups lyseblå gendarmer 112 Ulvemoseborgere på en udflugt til Bregentved. Den første friskolelærer O.P.Jensen oprettede i 1877 en Foredragsforening med foredrag af kendte højskolefolk, forfattere og præster, og Amdi Jensen fortsatte dette arbejde. En udløber af dette arbejde blev grundtvigske gudstjenester i Kirke Skensved kirke. Ligeledes ser en Afholdsforening lyset, og den får en del tilslutning. Der blev naturligvis som andre steder påbegyndt gymnastik for såvel kvinder som mænd, da gymnastiksalen ved friskolen var færdig, og i 1885 dannedes en Gymnastikforening, der hurtigt kom op på et medlemstal på 250 gymnaster, dvs. en meget stor del af byens indbyggere. Ældre gymnaster fra 1897 Indre Missions søndagsskole 1894 Der blev tidligt dannet en Indre Missions Kreds i Havdrup, og et gammelt hus blev ombygget til Missionshus i Der blev ansat en missionær og ifgl. sognebogen blev sæden sået i den gode jord. Der blev bygget et nyt missionshus Bethania i 1894, og et omfattende arbejde med tilslutning fra nabosognene udgår fra huset. I mange år holdtes der søndagsskole, og som udløber kom der senere i 1920 en meget aktiv FDF-kreds og et omfattende kirkeligt ungdomsarbejde i KFUM-regi. Efter den ulykkelige krig i 1864 blev der landet over dannet skyttekredse, og en sådan Skytteforening så allerede i 1860-erne lyset i Havdrup. Der var stor tilslutning, og der var skydebane i Havdrup Mose.

11 Et andet indslag på den kulturelle front var sangkoret Hedeblomsten, som samlede mange af byens borgere. Koret gav koncerter rundt omkring, og var i mange år ledet og dirigeret af barber, boghandler og musiker P. Lyngsgård, der også var en habil komponist af dansemelodier og spillemandsmusik. Her er koret stillet op til koncert i 1909: På den lidt mere folkelige front optrådte Havdrup spillemænd, som blev kendt i omegnen for deres musik til baller og koncerter i forsamlingshusene i omegnens landsbyer. Den drivende kraft var den musikalske amatør Jens Andersen, der ligefrem dannede skole og fik oplært flere dygtige elever, bl.a. ovennævnte boghandler P. Lyngsgaard og den senere sognerådsformand og parcellist Jens Sørensen. Også Jens Andersen, der døde i 1911, komponerede polkaer og anden dansemusik. Jens Andersen Politiske forhold Viggo Hørup ( ) De politiske modsætninger i Provisorietiden under Estrups lange 18 års halvdiktatoriske styre prægede naturligvis også livet i den nye by med en befolkning af husmænd og mange arbejdere, som selvfølgelig næsten alle var tilhængere af Venstre og modstandere af Estrups politik. Den kendte venstrepolitiker Viggo Hørup, der var valgt i Køgekredsen, havde sin politiske base på Ulvemosen, og han blev opstillet her ved et valgmøde første gang i Da han i 1892 blev slået af venstrereformpolitikeren P. A. Alberti, tog Hørup en bevæget afsked med sin valgkreds i et møde på Ulvemosen. Det har sikkert glædet småfolkene her, at Hørup fik oprejsning og blev trafikminister i den første Venstre-regering ved systemskiftet i 1901.

12 Borger- og Håndværkerforeningen Efter år 1900 ser vi borgerne selv tage affære for at få løst en del påtrængende opgaver i den nye by, og i 1906 stiftes Havdrup Borger- og Håndværkerforening. Det er i første omgang byens bedre borgere, forretningsfolkene og de selvstændige håndværksmestre og fabrikanter, der danner foreningen. Men i 1913 besluttes at svende også kan optages i foreningen. Der nævnes ikke noget om de mange smålandbrugere og de mange ufaglærte arbejdere. Et kig i foreningens protokol for perioden fortæller hvad foreningen foretog sig i dens første år: Der oprettes et apotek i 1908, og som fortalt tidligere plejede Alberti sin valgkreds og skubbede på for at få apoteket op at stå. Man får oprettet et vandværk og i 1907 opstiller foreningen 3 mand til sognerådet. I 1906 lykkes det at få etableret gadebelysning med 10 brugte petroleumslamper købt i Taastrup. Der bruges en del bestyrelsesmøder for at blive enige om, hvor disse 10 lamper skal stå. Det forsøges at få oprettet en sygeplejeforening og en teknisk skole i byen, men begge projekter må opgives. Trods ihærdige flerårige anstrengelser lykkes det heller ikke at få oprettet et lille lokalt elektricitetsværk i byen, og selv om behovet opgives til 800 lamper og 42 HK, vil nabobyerne ikke være med, så der kommer til at gå et årti mere, før elektriciteten kommer til byen. Foreningen retter endvidere henvendelse til sognerådet for at få en sundhedsvedtægt og en byggevedtægt, men tiden er ikke moden til sådanne tiltag. Derimod lykkes det i 1912 at få oprettet et frivilligt brandværn, og sognerådet overgår sig selv og betaler de 550 kr. som sprøjten koster. Vi ser de stolte borgere ved det spåndækkede sprøjtehus. Foreningen tog sig også af de mindre sager. I 1912 gennemføres et kursus i bogføring og i 1914 et samaritterkursus. De små ting lykkes bedre end de mere ambitiøse. Mærkværdigvis tager den ellers aktive forening sig ikke af anlæg af fortove og ej heller af et kloaksystem i byen. Det må den enkelte borger selv ligge og bøvle med sognerådet om.

13 Et slagsmål med Statsbanerne for at få et aftentog til at standse i byen lykkes ikke, da etaten åbenbart anser byen for at være for lille. Fremskridtsforeningen er blevet nedlagt, og det ser ud til at Borger- og Håndværkerforeningen har overtaget denne forenings kulturelle arrangementer og står for foredrag og udflugter. Det ser ud til, at denne forening stod for det meste i de første tiår efter 1900, og generelt er indtrykket, at der blev taget mange gode initiativer, men at det somme tider kneb lidt med realitetssansen, og at mange sager kuldsejlede. Men foreningen tog sig i disse år af de fleste væsentlige sager for byens udvikling, som sognerådet ikke ville røre ved. Sognerådet og den nye by Som tidligere nævnt var der ikke den store interesse for at opbygge stationsbyen på Ulvemosen hos sognerådet, der jo primært bestod af bønder fra de 2 landsbyer. Vi har set den meget sene interesse for at få løst skoleforholdene, og dette var stort set det eneste som man trods alt gjorde noget ved i tiden før og omkring århundredårsskiftet. Når man går sognerådets protokol for perioden igennem, ser vi dog en lidt stigende interesse for den nye by på Ulvemosen, som jo afgørende havde ændret den tidligere landkommunes struktur. I 1903 får sognerådet 3 repræsentanter fra Ulvemosen, og det har nok hjulpet lidt på interessen. I den næste valgperioden fra 1909 til 1913 dominerer Ulvemosens folk og får flertal i sognerådet. Sognerådet med flertal fra Ulvemosen. Stillingsbetegnelserne for Ulvemosens 7 repræsentanter viser noget om befolkningssammensætningen i byen: 2 parcellister, 1 snedkermester, 1 husmand og musiker, 1 maltgører, 1 stolefabrikant og 1 skotøjsfabrikant. De sidste 2 medlemmer var en gårdejer fra Havdrup og en gårdejer fra Solrød. Der er sjældent afstemninger i rådet, men det er der den 26. okt. 1903, hvor man behandler en ansøgning om tilskud til Friskolen for året De 3 repræsentanter fra Ulvemosen går ind for ansøgningen, men de stemmes ned af de øvrige medlemmer. Adskillige borgere ansøger hver for sig om anlæg af fortov ud for deres huse. Det får de lov til på sædvanlige vilkår. Dette afsluttes i løbet af 5-7 år, men det er borgernes egen sag - ikke som en kommunal opgave. Kloakanlæggene i stationsbyen udvikler sig på samme måde, men sognerådet giver dog et begrænset tilskud, ligesom man kautionerer for et mindre lån til anlæggelse af byens vandværk.

14 Rådet interesserede sig ikke meget for byggesager, og alle ansøgninger om dispensation bevilges gladelig. Det blev byen ikke kønnere af! Sognerådet nægter i 1908 at give tilskud til gadebelysningen og nægter ligeledes tilskud til borgernes ønske om en strandgrund ved Solrød Strand. Men disse ting klarede byens borgerne så selv. Borgere fra Havdrup foran huset Strandly, som de selv tog initiativ til uden hjælp fra sognerådet. I 1910 gives tilskud til en aftenskole, og som tidligere nævnt betaler sognerådet 550 kr. til en brandsprøjte til byens frivillige brandværn. Men der går for alvor politik i sagerne i 1908, da fagforeningerne søger om tilskud til arbejdsløshedskasserne. Dette nægtes, og stationsbyens folk afgiver dissens og forlanger deres holdning tilført protokollen. Denne historie gentager sig de næste 4 år. Der er mange ansøgninger om alderdomsunderstøttelse, og disse bevilges gerne, hvis folk kan svare for sig i det sædvanlige forhør. Vi ser på ansøgningernes mængde, at der nu begynder at komme mange ældre i stationsbyen. Sognerådet giver gerne tilskud til lokale foreninger, f. eks Afholdsforeningen, men nægter konsekvent at give tilskud til udenbys foretagender uanset disses smukke formål. Generelt har sognerådsarbejdet ikke været præget af, at der i disse år opstod en by på Ulvemosen, der var stor efter kommunens forhold. Det virker som om, at der kun blev taget beslutninger, som man var tvunget til at forholde sig til. Der blev ikke taget initiativer for at styre og præge udviklingen. Byen fik lov at udvikle sig frit, og den blev ikke smukkere af denne selvgroede udvikling. Men det kom på samme måde til at præge mange af de andre nye stationsbyer i denne periode. Her ses et par billeder fra byens hovedgade omkring 1905 : Høkerforretningen Jernbaneoverkørslen set mod stationen Fagforeningerne vinder frem Med det stigende antal arbejdere i byen vandt fagforeningerne naturligvis frem. Vi har ovenfor set, at sognerådet ikke ville give tilskyd til arbejdsløshedskasserne. Men i perioden blev der dannet lokale afdelinger af Dansk Arbejdsmandforbund, Landarbejderforbundet, Træindustriarbejderforbundet og Dansk Skotøjsarbejderforbund.

15 Byen vokser efter 1910 I perioden 1890 til 1921 skete der mere end en fordobling af befolkningstallet på Ulvemosen, og ved folketællingen i 1921 passerede man de 800 indbyggere. Der blev derfor bygget huse i nye områder i byen. Udstykningskort fra Man ser de nye bebyggelser langs Sallevvej, Ørstedvej, Skolevej, øst for stationen og langs nye sideveje i byens sydlige område. I 1920 blev det nødvendigt at bygge en ny skole, da skolen fra 1903 allerede var blevet for lille: De mange industriforetagender i byen voksede i denne periode, og skaffede arbejde til de mange nye folk, der flyttede til byen. Andelsbageriet og skotøjsfabrikken Hedebo voksede, og Trævarefabrikken udvidede med et stort sortiment af stiger, trillebøre, stole, havemøbler og andre trævarer, som det ses på dette reklamefoto fra 1920.

16 Beretningen om de første årtier for stationsbyen på Ulvemosen slutter her omkring En industri- og handelsby var skabt, og beskrivelse af den senere udvikling til en endnu større by overlades til andre. Havdrup-Solrød sognebog fører historien frem til 1949, og Jens Strunge Jensen har detailleret beskrevet kommunens historie i hele 1900-tallet. Byen var dominerende i Havdrup- Solrød kommune, indtil der begynder en byudvikling omkring Solrød Strand. Omkring 1930 står de 2 sogne lige i befolkningstal, men derefter tager Solrød sogn føringen. Det oprindelige Havdrup, landsbyen må nu finde sig i navnet Gammel Havdrup og stationsbyen har officielt overtaget navnet Havdrup. Ulvemosenavnet er for længst gået i glemmebogen, men kom dog til ære og værdighed, da Solrød storkommune blev dannet i Denne kommunes byvåben er et ulvetandsnit i rødt og guld, der henviser til det gamle navn for Ulvemose: WLUÆMOSÆ [1277] Befolkningstallene på Ulvemosen 18o Folketællingerne 1801 til 1930 viser denne udvikling i befolkningstallet for hele Havdrup sogn og for den nye stationsby på Ulvemosen:

17 Kldehenvisninger: Folketællinger Havdrup sogn Billedmateriale fra Solrød kommunes Lokalarkiv En stationsby, ens opståen og udvikling : Fl. Holst m.fl. [1973] Havdrup- Solrød sognebog [1949] Havdrup Solrød sogneråds kopibog Havdrup- Solrød sogneråds forhandlingsprotokol Havdrup Fremskridtforening - protokol Havdrup Borger- og Håndværkerforening protokol Torben Krogh: Viggo Hørup [1984] S. Sterm: Statistisk-Topographisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt [1836] Kortmateriale :KMS Historiske landkort høje målebordsblade Artikel : Stationsbyen på Ulvemosen Solrod Lokalhistoriske Forenings blad 1986 nr. 1 De danske statsbaner [1947] ulvemosen \bhp

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Ved Bylles Bæk 2008/2 Mindeord I Lokalhistorisk Forening har vi meget at sige Tom tak for. Han renskrev artikler og bøger, lavede billeder og meget andet. Vi forstår

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Skolen i Gammel Havdrup 1740-1903 Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter

Skolen i Gammel Havdrup 1740-1903 Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter Skolen i Gammel Havdrup 1740-1903 Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter Af Bent Hartvig Petersen Solrød lokalhistoriske arkiv har en større samling skolebøger fra den gamle landsbyskole

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes.

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til Thy Andelselektricitetsværk påbegyndes. 18-8-1913 Thisted Amtsavis Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes. Som det er bekendt, fremkom der for længere tid siden planer om at anlægge et

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

Landsbyernes historie i al korthed

Landsbyernes historie i al korthed Landsbyernes historie i al korthed af Kurt Hartvig Petersen og Bent Hartvig Petersen KIRKE SKENSVED Byen nævnt første gang i 1257. Navnet var SCENSWITH. Det betyder stedet ved randen. Med randen menes

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør.

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør. Storkommune Støvrings opståen 1803-1970 Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere været offentliggjort i Støvring kommunes lokalhistoriske Forenings jubilæumsskrift i 1983 Formålet med denne artikel

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Da lærer Cappelen blev sur

Da lærer Cappelen blev sur Da lærer Cappelen blev sur Af Kurt Hartvig Petersen Jersie skoles protokoller er bevaret fra omkring 1840. Hvis vi kigger i de ældste af disse protokoller, kan vi få ganske meget at vide om en lærer og

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hørup, Alberti og Havdrup

Hørup, Alberti og Havdrup Hørup, Alberti og Havdrup Politisk historie i Køgekredsen med Havdrup som udgangspunkt 1876-1908 Af Bent Hartvig Petersen Når man i flere sammenhænge har beskæftiget sig med historien om Ulvemosen - Havdrup

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn.

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Tal og fakta for Nørhalne området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Byggeri Siden 2001 er der i området

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Den første onsdag I måneden eller efter aftale.

Den første onsdag I måneden eller efter aftale. Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2011 Avis nr. 10 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43, Halvrimmen, 9460 Brovst Mail: dgbhalvrimmen@gmail.com WWW.detgamlebibliotek.nordjyskeklubber.dk

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra 1801. Vi er i Solrød sogn og

Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra 1801. Vi er i Solrød sogn og Side 1 af 9 Sognenes folk Siden 1800 af Kurt Hartvig Petersen Vi kan starte med et af de mest kendte billeder fra Danmarkshistorien, billedet af bønderne, der i vinteren 1840 bærer kong Frederik den Sjette

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP OMKRING 1918 Da jeg var barn, var der hverken kloakeret, lagt fortov eller nogen ting.- Der var grøfter ned igennem byen og store træer langs med vejene. Det

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Jeg har via min interesse for området kolonihaver stødt på et generelt problem i de forskellige kolonihaver.

Jeg har via min interesse for området kolonihaver stødt på et generelt problem i de forskellige kolonihaver. 1 Så gik der hul på tanken omkring spildevand i en kolonihave Vedr. Fra Dato Miljø Palle Flebo-Hansen 28 jan.2012 Vedr. Spildevand! Jeg har via min interesse for området kolonihaver stødt på et generelt

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13 Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os

Læs mere

Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00

Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00 DHS 2009 nr. 5 Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00 Tidligere forstander i Reformert Menighed i Fredericia Knud Hermann Tobaksdyrkningen i den franskreformerte koloni i Fredericia Forsidefoto ved Jens

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Vilje til at virke v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Før grundigere forskning er bedrevet, vil det være for meget at hævde, at mennesker på Give-egnen har haft og har en særlig mentalitet,

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere