Om arvefæste og landboreformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om arvefæste og landboreformer"

Transkript

1 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter med arvefæstebreve, skøder mv. skal denne artikel beskrive hvorledes arvefæsteordningen fik indflydelse på ejerforholdene i bøndergårde på Solrødegnen. I midten af 1700-tallet var dansk landbrug nået sit laveste niveau siden Middelalderen. På vor egn var alle bønder simple fæstere under herregårde og andre fjerne ejere, og bønderne var tynget af store landgildeydelser, stavnsbånd og hoveri samtidig med, at de ikke havde nogen ret til at lade gården gå videre til næste generation. Ejeren kunne uden videre bortdømme en bonde fæstet og lade gården gå videre til en anden fæster. Alle disse forhold ødelagde naturligvis bondens motivation til at vedligeholde bygninger og dyrke jorden effektivt. Landbrug ved hjælp af fæstegårde var blevet en dårlig forretning for ejerne, og de fornuftigste i godsejerkredse begynder o at diskutere de nødvendige reformer. De største problemer for et effektivt landbrug skyldtes: - hoveriet, som beslaglagde en for stor del af bøndernes kræfter og arbejdstid - de ret store afgifter (indfæstning og landgilde) som belastede bøndernes økonomi - den helt ineffektive fællesdrift, hvor bøndernes jord lå spredt på mange små stykker jord, og som bevirkede at en aktiv bonde måtte vente på sine byfæller for at dyrke sin jord - de helt usikre ejerforhold, der skyldtes at en bonde ikke kunne lade sin gård gå videre i slægten - stavnsbåndet, der bandt en ung karl til sin hjemegn og det gods, der ejede jorden Det er kendt, at der kom en større reform i 1788, hvor stavnsbåndet blev ophævet, og hvor der forberedtes at udskifte jorden, så gårdene fik deres jord samlet. Der lagdes endvidere op til at bønder, der kunne samle kapital, kunne købe deres gård til selveje. Som det allerførste tilløb til reformer, begyndte man i 1767 på Bernstorff Gods at indføre arvefæste for godsets bønder, og samme år gjorde Københavns Magistrat - der via Bidstrup Gods ejede mange gårde ud over Sjælland - det samme. Dette kom alle bønder i Solrød og enkelte i de øvrige 4 landsbyer til gode. Bidstrup Gods ved Roskilde (tidligere Roskilde bispegård) blev i 1660 af Frederik III skænket til byen København som tak for borgernes udholdenhed under den lange svenske belejring. Magistraten havde til huse i dette gamle rådhus, som Chr. IV ombyggede. De øvrige reformer tog fart efter 1788, og i vore 5 landsbyer kom der gang i udskiftningen og sammenlægningen af bøndernes jord. Da en del gårde måtte flytte ud på markerne, skete der en markant ændring af landskabet, som med alle gårde liggende i landsbyerne havde været uændret i mange århundreder.

2 Det var godserne, der jo stadig ejede jorden, der fik gang i udskiftningen. Her er et eksempel fra Karlstrup, hvor gårdenes jordstykker kom til at se sådan ud: Lodderne i mosen og langs stranden blev her fællesarealer for husmændene og fælles græsningsarealer. Også Københavns Universitet og Vallø Gods indførte løbende i starten af 1800-tallet arvefæste på de gårde, de ejede i landsbyerne Jersie og Kirke Skensved. Her er et arvefæstebrev fra 1816 for Malesgård i Jersie under Universitetet: Vi ser, at der er tale om en gård på 73 tdr. land af landets bedste jord med bonitet 24. I landgilde skal betales 11 tdr. og 6 skp. af henholdsvis rug, byg og havre og i penge 2 Rigsdaler og 2 Mark. Da det er Universitetet, der er ejer, skal der ikke betales hoveripenge, som der skal for en god del af andre samtidige arvefæstekontrakter. I arvefæstebreve fra andre godser kan vi imidlertid læse, at mange forhold fra den undertrykte bondes tid har overlevet. Der er stadig tale om hoveriforpligtelse, kørsel og vejarbejde, men afstandene gør, at disse ydelser betales i penge sammen med landgilden til godset. Endvidere skal bonden stadig vise Herskabet vedbørlig Lydighed og denne bestemmelse fra Christian II s landlov i 1521 består uændret langt op i 1800-tallet.

3 Vi læser også, at der er en yderligere fordel ved arvefæsteordningen, idet der nu gives fæsteren mulighed for at dele sin gård eller udstykke dele af den. En klar fordel, hvis gården skal blive i familiens eje. Der udstedes arvefæstebreve til helt op omkring 1860, og et enkelt gods, Vallø har arvefæsteordninger helt til Godset Gammel Køgegård, der ejer alle gårde i Karlstrup indfører ikke arvefæste, men bønderne her er simple fæstere, indtil selvejet slår igennem omkring Et gods som Giesegård, der havde gårde i Jersie, udsteder heller ikke arvefæstebreve. Et fæstebrev fra Giesegård for en større gård (Frihedstoft i Jersie) i simpelt fæste i 1822 viser en landgildeydelse på 5 Rbd og 81 Sk i Sølv, 5 Skp Havre, 7 Mk og 3 Sk Sølv i småredselspenge og 10 Rbd i Sølv i hoveripenge. Fæstebrevet fastslår endvidere, at gården ikke må deles, og at fæsteren skal vise mig og min Fuldmægtig tilbørlig Ære og Lydighed, alt under Fæstes Forbrydelse! Han kan altså smides ud af gården! Det er ikke nemt at sammenligne disse ydelser med de ovenfor nævnte ydelser for Malesgård, men hoveripengene og truslen om tab af fæstet er bemærkelsesværdige. Umiddelbart ser det ikke ud til, at det simple fæste ellers har betydet større ydelser. Hvordan gik det med landboreformerne fra 1788? Landøkonomen S. Sterm udgav i 1836 altså ca. 50 år efter sin Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt, hvor han nøje beskriver tilstandene i alle amtets sogne. En gennemgang af denne beskrivelse giver et indtryk af, om reformerne har virket og om der er indført selveje eller arvefæste i vore landsbyer: I Karlstrup hvor alle gårde, huse, kroen og møllerne tilførte Gammel Køgegård, var hele byen stadig i simpelt fæste og gårdene blev først købt til selveje omkring Om godset ikke ville sælge, eller om der trods alt var så store fordele ved fæsteordningen, at bønderne ikke ville købe, vides ikke. Gammel Køgegård I Solrød var det lige så enkelt. Alle huse og gårde tilhørte Bistrup Gods, dvs. Københavns Magistrat, der havde været fremskridtsvenligt og indført arvefæste allerede i Her i 1836 var der ikke købt en eneste gård til selveje, så arvefæstet bestod uændret. Vi ved, at Bistrup gjorde sig store anstrengelser for at få solgt sit jordegods ud over Sjælland, men arvefæsteordningen var åbenbart så fordelagtig, at bønderne først købte til selveje fra omkring Bidstrup gods ved Roskilde (Reesen Danske Atlas 1677) I Sterms beskrivelse ser det straks mere broget ud for forholdene i de øvrige landsbyer. Da han besøgte byerne i 1836 kunne han konstatere, at ejerforholdene var vidt forskellige fra gård til gård i landsbyerne:

4 I Havdrup tilhørte 7 gårde Benzonseje (nuværende Risbyholm) og disse gårde var købt til selveje allerede i Om godset manglede penge og gerne ville sælge, eller om bønderne, der havde måttet yde direkte hoveri på dette nærliggende gods, ville slippe for dette påtvungne arbejde, vides ikke. En enkelt gård er købt til selveje fra Svenstrup i gårde havde stadig arvefæste under Bistrup og blev først købt til selveje efter Benzonseje (Risbyholm) Ejerforholdene i 1836 var vidt forskellige i Kirke Skensved, hvor der var mange ejere: Halvdelen af gårdene tilhørte tidligere Benzonseje, men er nu selvejergårde som i Havdrup. 2 gårde, der tilhører Bistrup og Københavns Universitet har arvefæste. 6 gårde, der tilhører Vallø og Universitetet er i simpelt fæste. Et meget broget billede. Billedet var ikke mindre broget i Jersie i 1836, hvor ejerkredsen omfattede Vartov Hospital, Københavns Universitets bogtrykker (5 gårde), Roskilde Domkirke, Gl. Køgegård, Giesegård, Gunderslevholm, Bidstrup (5 gårde) og en assessor Smidth. 6 gårde var i selveje, medens arvefæste var oprettet for Bistrups gårde og de fleste af Universitetets og Domkirkens gårde. 8 gårde er stadig i simpelt fæste og 1 gård er i privat eje af en borger i København. På dette kort fra 1767 (Pontoppidans Danske Atlas) ses markeret de godser, der ejede gårde og huse i vore 5 landsbyer. Det ses, at der var store afstande fra godserne til landsbyerne. Derfor var det kun muligt at yde direkte hoveri på Gl. Køgegård og Benzonseje. Til de øvrige godser måtte bønderne betale sig fra denne forpligtelse.

5 Af udstykningskort for alle landsbyerne i Sterms beskrivelse fra 1836 fremgår det klart, at selve udskiftningen, der fandt sted omkring år i alle landsbyerne, var en succes. Hans beskrivelse af dyrkningsmetoder og hans vurdering af landbrugets kvalitet og udbytte viser, at der er sket rigtig meget siden midten af 1700-tallet, og at reformerne har virket og udviklet landbruget, og at en vel aflagt og standsbevidst gårdmandsstand er blevet skabt. Der er svært at se, hvor stor effekt arvefæsteordninger har haft i denne proces, men da det var det første tiltag i 1767, som satte gang i processen 20 år før de egentlige landboreformer, og da den indeholdt åbenbare fordele i forhold til simpelt fæste, må vi tro, at den hjalp til i udviklingen af det landbrug, der i de næste 150 år skulle blive et bærende erhverv i landet. Den sene overgang til selveje for gårde i både arvefæste og simpelt fæste, kunne tyde på at den undertrykkelse og udnyttelse af bønderne, der prægede forholdene til og med 1700-tallet, var slut. De bønder, der allerede i 1800-tallets første halvdel fik indflydelse og fik sæde i fattigkommissioner, skolekommissioner og fra 1842 i sogneforstanderskaberne, blev givetvis ikke behandlet som i tidligere tider af godsejerne, selv om deres gård var i simpelt fæste eller arvefæste. Den forbedrede skolegang efter 1814-loven og retten til at stemme med det indførte demokrati efter 1849-grundloven, har naturligvis også fremmet bøndernes selvstændighedsfølelse. Vallø slot. Fra Pontoppidans Danske Atlas [1767]. Denne artikel har udelukkende fokuseret på gårdmandsstanden og dens vilkår. Men vi må ikke glemme, at godt og vel halvdelen af befolkningen på landet var uden for den egentlige gårdmandsstand, og levede som landhåndværkere, husmænd og tjenestefolk, enten med en lille jordlod eller helt jordløse og med jordlod og hus i fæste. Disse folk fik ikke megen del i landboreformerne, og mange historikere påstår, at de fik det værre. De mistede f.eks. græsningsmulighederne for deres ene ko eller ged, da de fælles græsningsarealer ved udskiftningen blev fordelt mellem gårdene. I vore landsbyer blev der dog ved udskiftningen også lagt jordstykker ud til husmændene, og tidligere jordløse fik også lidt jord. Men dog ikke så meget jord, at en familie kunne leve af det. Det skulle stadig være sådan, at husmændene skulle være til rådighed som arbejdskraft for gårdene, for at de kunne opretholde en tålelig tilværelse. Da man skulle have både jord og formue for at have stemmeret til både Rigsdag og lokale råd, fik husmændene ingen indflydelse på beslutningerne hverken på landsplan eller lokalt.

6 Først med jordlovene i 1919 og lov om udstykning i 1921 blev der lagt jord ud til husmandsbrug ved inddragelse af herregårdsjord og præstegårdsjord. Herved oprettedes husmandsbrug i en størrelse, så en nøjsom familie kunne leve af det. De allerfattigste, de gamle, staklerne og indsidderne fik kun nødtørftig hjælp fra de midler som fattigkommissionerne bevilgede efter fattiglovene fra 1802, og bønderne i de senere sogneråd ruttede heller ikke med midlerne til fattighjælp. Kildehenvisninger: S. Sterm : Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt [1836] Fridlev Strubbeltrang: Det danske Landbosamfund [1978] Havdrup- Solrød sognebog [1949] Karlstrup sogn af V. Mortensen. Årbog udgivet af Historisk Samfund for Københavns Amt [1951] Fred. Vedsø: Hvorfra vi kom [1953] Arvefæstebreve fra Solrød Kommunes Lokalarkiv Pontoppidans Danske Atlas [1767] Artikel: Hvem ejede landsbyerne (Medlemsblad for Solrød lokalhistoriske Forening ) Jens Engberg: Det Daglige Brød [2011] Reesen Danske Atlas [1677]

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Landsbyernes historie i al korthed

Landsbyernes historie i al korthed Landsbyernes historie i al korthed af Kurt Hartvig Petersen og Bent Hartvig Petersen KIRKE SKENSVED Byen nævnt første gang i 1257. Navnet var SCENSWITH. Det betyder stedet ved randen. Med randen menes

Læs mere

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen Om Kirke Skensved - en landsbys tidlige historie 1000-1800 Af Bent Hartvig Petersen I mange sammenhænge er der skrevet lokalhistorie om landsbyerne Jersie, Solrød, Havdrup og Karlstrup, medens der er meget

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid Arbejdsform Når man arbejder med ejendomshistorie, ligegyldigt om det er i form af slægtsforskning, gårdshistorie eller som lokalhistoriker ser på en hel landsby, er identifikationen at den enkelte ejendom

Læs mere

Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008

Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008 Seniorkulturuge 2008 Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008 Kulturelt Samråd, Solrød Bibliotekerne, Kræftens Bekæmpelse, AOF, Super Brugsen, Lokalhistorisk Forening, Lions, Ældresagen,

Læs mere

LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING

LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING Karsten Kyed, tidligere lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Selv om vi i dag befinder os i en periode med omfattende

Læs mere

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets

Læs mere

Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn

Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn Udskiftningen i Lille Lyngby Sogn Inge Kristensen Inge Kristensen er formand for Lokalhistorisk Forening for Skævinge & Omegn og sidder i Folkemuseets bestyrelse. Helt tilbage til jernalderen har der været

Læs mere

Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra 1801. Vi er i Solrød sogn og

Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra 1801. Vi er i Solrød sogn og Side 1 af 9 Sognenes folk Siden 1800 af Kurt Hartvig Petersen Vi kan starte med et af de mest kendte billeder fra Danmarkshistorien, billedet af bønderne, der i vinteren 1840 bærer kong Frederik den Sjette

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 696/697. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 696/697. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Jensen og? -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Morten. Clausen & -datter Ane nr. 1392/1393 Hans Jensen & -datter Svensmarke

Læs mere

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne: GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose

Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes Stræde er en vandresti skabt af Danmarks Naturfredningsforenings

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Da lærer Cappelen blev sur

Da lærer Cappelen blev sur Da lærer Cappelen blev sur Af Kurt Hartvig Petersen Jersie skoles protokoller er bevaret fra omkring 1840. Hvis vi kigger i de ældste af disse protokoller, kan vi få ganske meget at vide om en lærer og

Læs mere

Redegørelse. Sandru Surendran, 2.x Historieopgave til d. 20/ Nakskov Gymnasium & HF. Enevælden

Redegørelse. Sandru Surendran, 2.x Historieopgave til d. 20/ Nakskov Gymnasium & HF. Enevælden Redegørelse Enevælden Siden 1625 havde kongen af Danmark ført Danmark i krig utallige gange indtil 1659. Dette havde medført stor gæld, da hæren og flåden brugte mange penge. Dette medførte at befolkningen

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Den gamle smedje i Stensballe Artiklen fortæller om den gamle smedje, der lå på adressen Bygaden 83. Den arbejdede fra ca. 1750 til 1920. Derefter var den en kort tid landsbymuseum

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Spændende foredragsrække om landarbejdere

PRESSEMEDDELELSE. Spændende foredragsrække om landarbejdere 1/1 PRESSEMEDDELELSE Spændende foredragsrække om landarbejdere Gammel Estrup Herregårdsmuseet stiller i efteråret skarpt på fortidens landarbejdere på de danske herregårde gennem tre spændende foredrag.

Læs mere

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste?

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Christina Franck Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Når historikerne beskriver dansk landbrug efter 1770, er sigtet næsten altid at undersøge de mange bønder, som overgik fra

Læs mere

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Jeg passer på Sjælland i EU Jeg er europæer, men jeg er først og fremmest sjællænder med base hjemme på Svenstrup ved Køge. Her har jeg gennem 25 år drevet

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

Brødrene Bartholin og Ole Rømer

Brødrene Bartholin og Ole Rømer Vridsløsemagle 10.000 års historie Brødrene Bartholin og Ole Rømer Stjernekiggerhuset Vidste du, at Vridsløsemagles navn knytter sig til terrænet og betyder den store græsgang ved bugtningen i terrænet?

Læs mere

Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods

Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods Landboreformerne førte mange radikale ændringer med sig for både landets godsejere og bønder. Men for universitetets professorer, som var godsejere

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

A. P. Hansen arv og gæld note

A. P. Hansen arv og gæld note A. P. arv og gæld note Denne note beskriver, det jeg har kunne finde om A. P. s økonomi og ikke mindst arven. I børnenes arveanmeldelse fra 1890, blev hans formue angivet til 5.000 kr., hvilket er overraskende

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Brahetrolleborg - fæstegodsets udvikling 1780-1920

Brahetrolleborg - fæstegodsets udvikling 1780-1920 René Schrøder Christensen Brahetrolleborg - fæstegodsets udvikling 1780-1920 Baroniet Brahetrolleborgs brugsstruktur undersøges itiden efter udskiftningen frem til lensafløsningen med godsets jordebøger

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Faderskabssager (indtil 1919)

Faderskabssager (indtil 1919) Børn født uden for ægteskab - Hvordan finder vi de udlagte barnefædre? Disposition: 1. Indledning 2. Børn født uden for ægteskab - definition, kirkegangskone og stå åbenbart skrifte 3. Straffe 4. Lovgivning

Læs mere

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling.

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. En god ide I 1721 fik kong Frederik d. 4. en god ide. For at belønne de distrikter i landet, der var pligtige

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN HØJBJERG

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN HØJBJERG Udarbejdet jan 2007 BORGERPLAN FOR LANDSBYEN HØJBJERG Højbjerg en Landsby ved A 26. Side 1 Indholdsfortegnelse - Borgerplan. Side 1 - Borgerplan Højbjerg Billede med byskilt Side 2 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Generation X Ane nr. 1496/1497

Generation X Ane nr. 1496/1497 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Jespersen og Karen -datter Bruun 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jesper Nielsen & Anna -datter Ane nr. 2992/2993 Jeppe Jespersen

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

Nr. 33 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 33 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 33 - Persillekræmmeren - 2006 Vejnavne i Stensballe I Stensballe findes 61 vejnavne. Heraf har mange naturlige navne, f. eks. er Oddervej vejen til Odder, eller navne, hvor der i navnet indgår "bakke",

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 1. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter

Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter Maskinskrevet dokument se i originale dokumenter Til Det

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

NOTAT. Undersøgelsen fra Danmarks Vindmølleforening er vedlagt til orientering.

NOTAT. Undersøgelsen fra Danmarks Vindmølleforening er vedlagt til orientering. SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ NOTAT Emne: Til: Notat om vindmøller til kommuneplanen sagen Dato: 03. maj 2013 Sagsbeh.: aga Sagsnr.: 11/18046 Der er foretaget en forundersøgelse af muligheden for at placere

Læs mere

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Kjøbecontract imellem Peder Hansen af Alkestrup som Sælger og

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUMS CENTER BLÅVAND FONDEN

VEDTÆGTER FOR MUSEUMS CENTER BLÅVAND FONDEN VEDTÆGTER FOR MUSEUMS CENTER BLÅVAND FONDEN 1. Fondens navn og hjemsted 1.1. Fondens navn er Museumscenter Blåvand Fonden. 1.2. Fondens hjemsted er Varde Kommune. 2. Fondens stifter 2.1. Fonden er stiftet

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Dengang der var. Med et step i år 1834

Dengang der var. Med et step i år 1834 Lokalhistorie 1 Dengang der var Landbrug i Vangede Med et step i år 1834 Af lokalhistorisk medarbejder Niels Ulrik Kampmann Hansen Høsten var den travle tid for husbond og daglejere, der med leen mejer

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015.

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Sorvad Hovedgård: Sorvad var i ældre tid en landsby med 5 gårde. Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere