Om arvefæste og landboreformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om arvefæste og landboreformer"

Transkript

1 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter med arvefæstebreve, skøder mv. skal denne artikel beskrive hvorledes arvefæsteordningen fik indflydelse på ejerforholdene i bøndergårde på Solrødegnen. I midten af 1700-tallet var dansk landbrug nået sit laveste niveau siden Middelalderen. På vor egn var alle bønder simple fæstere under herregårde og andre fjerne ejere, og bønderne var tynget af store landgildeydelser, stavnsbånd og hoveri samtidig med, at de ikke havde nogen ret til at lade gården gå videre til næste generation. Ejeren kunne uden videre bortdømme en bonde fæstet og lade gården gå videre til en anden fæster. Alle disse forhold ødelagde naturligvis bondens motivation til at vedligeholde bygninger og dyrke jorden effektivt. Landbrug ved hjælp af fæstegårde var blevet en dårlig forretning for ejerne, og de fornuftigste i godsejerkredse begynder o at diskutere de nødvendige reformer. De største problemer for et effektivt landbrug skyldtes: - hoveriet, som beslaglagde en for stor del af bøndernes kræfter og arbejdstid - de ret store afgifter (indfæstning og landgilde) som belastede bøndernes økonomi - den helt ineffektive fællesdrift, hvor bøndernes jord lå spredt på mange små stykker jord, og som bevirkede at en aktiv bonde måtte vente på sine byfæller for at dyrke sin jord - de helt usikre ejerforhold, der skyldtes at en bonde ikke kunne lade sin gård gå videre i slægten - stavnsbåndet, der bandt en ung karl til sin hjemegn og det gods, der ejede jorden Det er kendt, at der kom en større reform i 1788, hvor stavnsbåndet blev ophævet, og hvor der forberedtes at udskifte jorden, så gårdene fik deres jord samlet. Der lagdes endvidere op til at bønder, der kunne samle kapital, kunne købe deres gård til selveje. Som det allerførste tilløb til reformer, begyndte man i 1767 på Bernstorff Gods at indføre arvefæste for godsets bønder, og samme år gjorde Københavns Magistrat - der via Bidstrup Gods ejede mange gårde ud over Sjælland - det samme. Dette kom alle bønder i Solrød og enkelte i de øvrige 4 landsbyer til gode. Bidstrup Gods ved Roskilde (tidligere Roskilde bispegård) blev i 1660 af Frederik III skænket til byen København som tak for borgernes udholdenhed under den lange svenske belejring. Magistraten havde til huse i dette gamle rådhus, som Chr. IV ombyggede. De øvrige reformer tog fart efter 1788, og i vore 5 landsbyer kom der gang i udskiftningen og sammenlægningen af bøndernes jord. Da en del gårde måtte flytte ud på markerne, skete der en markant ændring af landskabet, som med alle gårde liggende i landsbyerne havde været uændret i mange århundreder.

2 Det var godserne, der jo stadig ejede jorden, der fik gang i udskiftningen. Her er et eksempel fra Karlstrup, hvor gårdenes jordstykker kom til at se sådan ud: Lodderne i mosen og langs stranden blev her fællesarealer for husmændene og fælles græsningsarealer. Også Københavns Universitet og Vallø Gods indførte løbende i starten af 1800-tallet arvefæste på de gårde, de ejede i landsbyerne Jersie og Kirke Skensved. Her er et arvefæstebrev fra 1816 for Malesgård i Jersie under Universitetet: Vi ser, at der er tale om en gård på 73 tdr. land af landets bedste jord med bonitet 24. I landgilde skal betales 11 tdr. og 6 skp. af henholdsvis rug, byg og havre og i penge 2 Rigsdaler og 2 Mark. Da det er Universitetet, der er ejer, skal der ikke betales hoveripenge, som der skal for en god del af andre samtidige arvefæstekontrakter. I arvefæstebreve fra andre godser kan vi imidlertid læse, at mange forhold fra den undertrykte bondes tid har overlevet. Der er stadig tale om hoveriforpligtelse, kørsel og vejarbejde, men afstandene gør, at disse ydelser betales i penge sammen med landgilden til godset. Endvidere skal bonden stadig vise Herskabet vedbørlig Lydighed og denne bestemmelse fra Christian II s landlov i 1521 består uændret langt op i 1800-tallet.

3 Vi læser også, at der er en yderligere fordel ved arvefæsteordningen, idet der nu gives fæsteren mulighed for at dele sin gård eller udstykke dele af den. En klar fordel, hvis gården skal blive i familiens eje. Der udstedes arvefæstebreve til helt op omkring 1860, og et enkelt gods, Vallø har arvefæsteordninger helt til Godset Gammel Køgegård, der ejer alle gårde i Karlstrup indfører ikke arvefæste, men bønderne her er simple fæstere, indtil selvejet slår igennem omkring Et gods som Giesegård, der havde gårde i Jersie, udsteder heller ikke arvefæstebreve. Et fæstebrev fra Giesegård for en større gård (Frihedstoft i Jersie) i simpelt fæste i 1822 viser en landgildeydelse på 5 Rbd og 81 Sk i Sølv, 5 Skp Havre, 7 Mk og 3 Sk Sølv i småredselspenge og 10 Rbd i Sølv i hoveripenge. Fæstebrevet fastslår endvidere, at gården ikke må deles, og at fæsteren skal vise mig og min Fuldmægtig tilbørlig Ære og Lydighed, alt under Fæstes Forbrydelse! Han kan altså smides ud af gården! Det er ikke nemt at sammenligne disse ydelser med de ovenfor nævnte ydelser for Malesgård, men hoveripengene og truslen om tab af fæstet er bemærkelsesværdige. Umiddelbart ser det ikke ud til, at det simple fæste ellers har betydet større ydelser. Hvordan gik det med landboreformerne fra 1788? Landøkonomen S. Sterm udgav i 1836 altså ca. 50 år efter sin Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt, hvor han nøje beskriver tilstandene i alle amtets sogne. En gennemgang af denne beskrivelse giver et indtryk af, om reformerne har virket og om der er indført selveje eller arvefæste i vore landsbyer: I Karlstrup hvor alle gårde, huse, kroen og møllerne tilførte Gammel Køgegård, var hele byen stadig i simpelt fæste og gårdene blev først købt til selveje omkring Om godset ikke ville sælge, eller om der trods alt var så store fordele ved fæsteordningen, at bønderne ikke ville købe, vides ikke. Gammel Køgegård I Solrød var det lige så enkelt. Alle huse og gårde tilhørte Bistrup Gods, dvs. Københavns Magistrat, der havde været fremskridtsvenligt og indført arvefæste allerede i Her i 1836 var der ikke købt en eneste gård til selveje, så arvefæstet bestod uændret. Vi ved, at Bistrup gjorde sig store anstrengelser for at få solgt sit jordegods ud over Sjælland, men arvefæsteordningen var åbenbart så fordelagtig, at bønderne først købte til selveje fra omkring Bidstrup gods ved Roskilde (Reesen Danske Atlas 1677) I Sterms beskrivelse ser det straks mere broget ud for forholdene i de øvrige landsbyer. Da han besøgte byerne i 1836 kunne han konstatere, at ejerforholdene var vidt forskellige fra gård til gård i landsbyerne:

4 I Havdrup tilhørte 7 gårde Benzonseje (nuværende Risbyholm) og disse gårde var købt til selveje allerede i Om godset manglede penge og gerne ville sælge, eller om bønderne, der havde måttet yde direkte hoveri på dette nærliggende gods, ville slippe for dette påtvungne arbejde, vides ikke. En enkelt gård er købt til selveje fra Svenstrup i gårde havde stadig arvefæste under Bistrup og blev først købt til selveje efter Benzonseje (Risbyholm) Ejerforholdene i 1836 var vidt forskellige i Kirke Skensved, hvor der var mange ejere: Halvdelen af gårdene tilhørte tidligere Benzonseje, men er nu selvejergårde som i Havdrup. 2 gårde, der tilhører Bistrup og Københavns Universitet har arvefæste. 6 gårde, der tilhører Vallø og Universitetet er i simpelt fæste. Et meget broget billede. Billedet var ikke mindre broget i Jersie i 1836, hvor ejerkredsen omfattede Vartov Hospital, Københavns Universitets bogtrykker (5 gårde), Roskilde Domkirke, Gl. Køgegård, Giesegård, Gunderslevholm, Bidstrup (5 gårde) og en assessor Smidth. 6 gårde var i selveje, medens arvefæste var oprettet for Bistrups gårde og de fleste af Universitetets og Domkirkens gårde. 8 gårde er stadig i simpelt fæste og 1 gård er i privat eje af en borger i København. På dette kort fra 1767 (Pontoppidans Danske Atlas) ses markeret de godser, der ejede gårde og huse i vore 5 landsbyer. Det ses, at der var store afstande fra godserne til landsbyerne. Derfor var det kun muligt at yde direkte hoveri på Gl. Køgegård og Benzonseje. Til de øvrige godser måtte bønderne betale sig fra denne forpligtelse.

5 Af udstykningskort for alle landsbyerne i Sterms beskrivelse fra 1836 fremgår det klart, at selve udskiftningen, der fandt sted omkring år i alle landsbyerne, var en succes. Hans beskrivelse af dyrkningsmetoder og hans vurdering af landbrugets kvalitet og udbytte viser, at der er sket rigtig meget siden midten af 1700-tallet, og at reformerne har virket og udviklet landbruget, og at en vel aflagt og standsbevidst gårdmandsstand er blevet skabt. Der er svært at se, hvor stor effekt arvefæsteordninger har haft i denne proces, men da det var det første tiltag i 1767, som satte gang i processen 20 år før de egentlige landboreformer, og da den indeholdt åbenbare fordele i forhold til simpelt fæste, må vi tro, at den hjalp til i udviklingen af det landbrug, der i de næste 150 år skulle blive et bærende erhverv i landet. Den sene overgang til selveje for gårde i både arvefæste og simpelt fæste, kunne tyde på at den undertrykkelse og udnyttelse af bønderne, der prægede forholdene til og med 1700-tallet, var slut. De bønder, der allerede i 1800-tallets første halvdel fik indflydelse og fik sæde i fattigkommissioner, skolekommissioner og fra 1842 i sogneforstanderskaberne, blev givetvis ikke behandlet som i tidligere tider af godsejerne, selv om deres gård var i simpelt fæste eller arvefæste. Den forbedrede skolegang efter 1814-loven og retten til at stemme med det indførte demokrati efter 1849-grundloven, har naturligvis også fremmet bøndernes selvstændighedsfølelse. Vallø slot. Fra Pontoppidans Danske Atlas [1767]. Denne artikel har udelukkende fokuseret på gårdmandsstanden og dens vilkår. Men vi må ikke glemme, at godt og vel halvdelen af befolkningen på landet var uden for den egentlige gårdmandsstand, og levede som landhåndværkere, husmænd og tjenestefolk, enten med en lille jordlod eller helt jordløse og med jordlod og hus i fæste. Disse folk fik ikke megen del i landboreformerne, og mange historikere påstår, at de fik det værre. De mistede f.eks. græsningsmulighederne for deres ene ko eller ged, da de fælles græsningsarealer ved udskiftningen blev fordelt mellem gårdene. I vore landsbyer blev der dog ved udskiftningen også lagt jordstykker ud til husmændene, og tidligere jordløse fik også lidt jord. Men dog ikke så meget jord, at en familie kunne leve af det. Det skulle stadig være sådan, at husmændene skulle være til rådighed som arbejdskraft for gårdene, for at de kunne opretholde en tålelig tilværelse. Da man skulle have både jord og formue for at have stemmeret til både Rigsdag og lokale råd, fik husmændene ingen indflydelse på beslutningerne hverken på landsplan eller lokalt.

6 Først med jordlovene i 1919 og lov om udstykning i 1921 blev der lagt jord ud til husmandsbrug ved inddragelse af herregårdsjord og præstegårdsjord. Herved oprettedes husmandsbrug i en størrelse, så en nøjsom familie kunne leve af det. De allerfattigste, de gamle, staklerne og indsidderne fik kun nødtørftig hjælp fra de midler som fattigkommissionerne bevilgede efter fattiglovene fra 1802, og bønderne i de senere sogneråd ruttede heller ikke med midlerne til fattighjælp. Kildehenvisninger: S. Sterm : Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt [1836] Fridlev Strubbeltrang: Det danske Landbosamfund [1978] Havdrup- Solrød sognebog [1949] Karlstrup sogn af V. Mortensen. Årbog udgivet af Historisk Samfund for Københavns Amt [1951] Fred. Vedsø: Hvorfra vi kom [1953] Arvefæstebreve fra Solrød Kommunes Lokalarkiv Pontoppidans Danske Atlas [1767] Artikel: Hvem ejede landsbyerne (Medlemsblad for Solrød lokalhistoriske Forening ) Jens Engberg: Det Daglige Brød [2011] Reesen Danske Atlas [1677]

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING

LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING Karsten Kyed, tidligere lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Selv om vi i dag befinder os i en periode med omfattende

Læs mere

Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008

Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008 Seniorkulturuge 2008 Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008 Kulturelt Samråd, Solrød Bibliotekerne, Kræftens Bekæmpelse, AOF, Super Brugsen, Lokalhistorisk Forening, Lions, Ældresagen,

Læs mere

Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra 1801. Vi er i Solrød sogn og

Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra 1801. Vi er i Solrød sogn og Side 1 af 9 Sognenes folk Siden 1800 af Kurt Hartvig Petersen Vi kan starte med et af de mest kendte billeder fra Danmarkshistorien, billedet af bønderne, der i vinteren 1840 bærer kong Frederik den Sjette

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste?

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Christina Franck Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Når historikerne beskriver dansk landbrug efter 1770, er sigtet næsten altid at undersøge de mange bønder, som overgik fra

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Stationsbyen på Ulvemosen

Stationsbyen på Ulvemosen Stationsbyen på Ulvemosen Den nye bys første år 1800-1920 Af Bent Hartvig Petersen 23. april 2013 Med denne artikel skal skildres, hvorledes en mindre stationsby på Sjælland opstod og ændrede en hidtidig

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Artikelarkiv Arvesølv 2001

Artikelarkiv Arvesølv 2001 Artikelarkiv Arvesølv 2001 af Svend Ove Edvardsen Husmandskolonien Trællerup Når man kører på Kølstrupvej mellem Møllelauget og Østergård ser man på begge sider af vejen en del spredt bebyggelse, der ligger

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Fæstebønderne i Odsherred

Fæstebønderne i Odsherred Fæstebønderne i Odsherred Side 2 Side 2 af 215 MARGIT MOGENSEN Fæstebønderne i Odsherred Studier over sociale og økonomiske forhold ca. 1750 1800 SKRIFTER UDGIVET AF LOKALHISTORISK AFDELING NR. 4 København

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Denne artikel skal i anledning af stavnsbåndsjubilæet fortælle lidt om fæstebøndernes kår for 200 år siden, belyst ved en enkelt

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Emnerne for foreningens efterårsarrangementer Vognserup, ca. 1945 N.V.E., ca. 1940 2011:2 Svinninge Lokalhistoriske Arkivs årskalender

Læs mere

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer Grundejerforeningen Nørhede Vest Udvalget for veje og fællesarealer September 2009 Orientering til samtlige grundejere i Nørhede Vest Ved generalforsamlingen i 2007 blev der nedsat et udvalg, som skulle

Læs mere

Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien

Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien Tysk vagtpost på Storstrømsbroen under besættelsen.vordingborg Lokalhistoriske Arkiv. Skolepatrulje i Vrå. 1962-63. Lokalhistorisk Arkiv Vrå.

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb I alt * kr. Beliggende: Cementvej 2, 2680 Solrød Strand Anmelder:

Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb I alt * kr. Beliggende: Cementvej 2, 2680 Solrød Strand Anmelder: Sag nr. 96366/PJJ Reg.afgift. Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb 1.400,00 kr. I alt * kr. Delnr. * af Matr.nr. 12 a, Karlstrup By, Karlstrup Beliggende: Cementvej

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Lokalhistorisk kalender

Lokalhistorisk kalender 2011 HJEMKOMSTEN Maleri af Poul Steffensen forestillende Siim gl. skole i 1918. Lokalhistorisk kalender Kalenderen er udgivet af Ry Lokalarkiv Pris kr. 40,- Siim gl. skole, Siim Bygade 123, 2010 Maleri

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 12. april 2012. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 12. april 2012. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 12. april 2012. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret Afbud fra Naima Simring Mødepunkt 1 Projekt Ungdomskirke Sag: Projekt Ungdomskirke (386) Projekt Ungdomskirke

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Lokalhistoriske Arkiv Årbog 2008

Lokalhistoriske Arkiv Årbog 2008 Gug-Sønder Tranders Lokalhistoriske Arkiv Årbog 2008 10. årgang Den initiativrige dyrlæge på Sønder Tranders Kro, kunne også lave medicin mod kolera. Den sælges i pottevis fra kroen Overstregede bygninger

Læs mere

BORNHOLMS LANDBRUG GENNEM TIDERNE

BORNHOLMS LANDBRUG GENNEM TIDERNE BORNHOLMS LANDBRUG GENNEM TIDERNE BORNHOLMS LANDBRUG GENNEM TIDERNE BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE - 2. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Tryk: Burgundia tryk, Rønne, 1988. ISBN 87 87042 21

Læs mere

Pionererne på Bubbel Mark

Pionererne på Bubbel Mark Pionererne på Bubbel Mark Af Thomas Norskov Kristensen, Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune Luftfoto over Bubbel Mark, 2009. I de markerede områder ses husmandsbrugene, som i 1927 blev udstykket fra

Læs mere

Niels Frederiksen, Karleby

Niels Frederiksen, Karleby Niels Frederiksen, Karleby Af Louis S. Hansen Vi har mange mindesmærker i Lejre Kommune, men alt for sjældent standser man op, betragter dem og undersøger hvem det rent faktisk er, som mindes. Ved Kornerup

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 12. september 2013. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 12. september 2013. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 12. september 2013. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret John Bech Jensen deltog ikke i mødet. Mødepunkt 1 Kirkens Hus 2 Budget 2014 Sag: Budget 2014 (gl.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole

KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole KOM UD OG LÆR! KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole KOM UD OG LÆR! Landsbyen og dens omgivelser er rammen for aktiviteter

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

Befolkningen. Oprøret på Falster. Prygl og parykker

Befolkningen. Oprøret på Falster. Prygl og parykker Befolkningen Tiden op mod udskiftningen og stavnsbåndets ophævelse i 1788 var rig på begivenheder og samfundsforandringer. Befolkningstallet i Danmark (nord for Kongeåen) var støt stigende (i 1770: 810.000),

Læs mere

Herregårde i det lollandske landskab

Herregårde i det lollandske landskab AR TI KE L Herregårde i det lollandske landskab M Au ÅN gu ED st E 20 N 13 S Mellem storhed og nedgang Af: Jesper Munk Andersen, museumsinspektør - herregårde Fig. 1 Med den statelige hovedbygning, ud-

Læs mere

Johan Heinrich Hein Levnedsbeskrivelse

Johan Heinrich Hein Levnedsbeskrivelse Johan Heinrich Hein Levnedsbeskrivelse Johan bliver født ca. 1766 i Mechlenburg, Schwerin, Crevitze Amt. Johan i Danmark Han kommer sandsynligvis til Brahetrolleborg, som Skriver i perioden 1790 1805.

Læs mere

Ods herreds ejendomme på reformationstiden

Ods herreds ejendomme på reformationstiden Ods herreds ejendomme på reformationstiden AF ERIK ULSIG Konge, kirke og adel delte herredømmet over jord og bønder i senmiddelalderens Danmark. Reformationen i 1536 betød den katolske kirkes fald. Bispestolenes

Læs mere

Matr. nr. 9a Aalsbo by Rørup. Oluf Hansen. Hans Hansen Gjertrud Madsdatter Gjertrud Pedersdatter Peder Hansen Maren Nielsdatter

Matr. nr. 9a Aalsbo by Rørup. Oluf Hansen. Hans Hansen Gjertrud Madsdatter Gjertrud Pedersdatter Peder Hansen Maren Nielsdatter Matr. nr. 9a Aalsbo by Rørup Fæstebrev Fæstebrev 10/11 1749 Anpart i tvillinggård Fæstebrev 10/3 1755 + Oluf Hansen Hans Hansen Gjertrud Madsdatter Gjertrud Pedersdatter Peder Hansen Maren Nielsdatter

Læs mere

Vinterbrev 2007. Åens grundejerforening. Bjerge strand.

Vinterbrev 2007. Åens grundejerforening. Bjerge strand. Vinterbrev 2007. Åens grundejerforening. Bjerge strand. 19 01-2007. Sket siden generalforsamlingen. Kalundborg kommune: Vi er nu en del af Kalundborg kommune, det betyder naturligvis store forandringer

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Solrød Menighedsråd. Menighedsrådsmøde. Den 16. juni 2011 Blad nr. 1

Solrød Menighedsråd. Menighedsrådsmøde. Den 16. juni 2011 Blad nr. 1 Den 16. juni 2011 Blad nr. 1 Solrød Menighedsråd indkaldes hermed til ordinært menighedsrådsmøde torsdag den 16. juni 2011 kl.18.00 i Solrød Strandkirke. Forventes afsluttet senest kl. 22.00. Fraværende

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Hørup, Alberti og Havdrup

Hørup, Alberti og Havdrup Hørup, Alberti og Havdrup Politisk historie i Køgekredsen med Havdrup som udgangspunkt 1876-1908 Af Bent Hartvig Petersen Når man i flere sammenhænge har beskæftiget sig med historien om Ulvemosen - Havdrup

Læs mere

Matr. nr 3a Aalsbo by Rørup Gammelgaard

Matr. nr 3a Aalsbo by Rørup Gammelgaard Fæstebrev Matr. nr 3a Aalsbo by Rørup Gammelgaard Hans Pedersen Fæstebrev Peder Jensen d 1747 Karen Pedersdatter d 12/7 1719 Jngeborg Hansdatter d 6/10 1748 Auktionsskøde 8/10 1755 + Hans Hansen d Birte

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER FREMTI DENS F FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER F F Kapitel 5 Kapitel 5. Om at bo i et fællesskab Formålet med denne del af processen og skemaet er at skabe fælles forventninger til det at bo i et fællesskab.

Læs mere

Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 29. november 2012. Kl. 8.45 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 29. november 2012. Kl. 8.45 Mødested: Provstikontoret Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 29. november 2012. Kl. 8.45 Mødested: Provstikontoret Alle mødt. Til første punkt er mødt 3 repræsentanter fra Karlstrup MR samt sognepræst Christina Feddersen.

Læs mere

kaldet. Hartk. 7 tdr. 2 skp. O fj. 1%a alb. for 2000 rigsd. købesum«. Søren Hillerup.

kaldet. Hartk. 7 tdr. 2 skp. O fj. 1%a alb. for 2000 rigsd. købesum«. Søren Hillerup. hy udflyttet, Eskemose kaldet, beliggendei Refsvindinge sogn, stående for hartk. 6 tdr. 7 skp. 12/12alb., så som han i dag haver betalt mig den accorderede købesum med 2000 rigsd.«. Seren Hillerup. Matr.

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

J.nr. 046147-0002 jhw. FUNDATS Maj 2011. for. Løvenholm Fonden 5827910.1

J.nr. 046147-0002 jhw. FUNDATS Maj 2011. for. Løvenholm Fonden 5827910.1 J.nr. 046147-0002 jhw FUNDATS Maj 2011 for Løvenholm Fonden Løvenholm Fonden er stiftet af godsejer, hofjægermester V.O. Uttental til Løvenholm og Gl. Estrup skovgods ved fundats konfirmeret den 23. december

Læs mere

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus Ulriksholm med et kongeligt vingesus TEKST: METTE BACHER FOTO: JOE MORTENSEN Udsigten fås ikke bedre end på godset Ulriksholm, der ligger syd for Munkebo på Fyn. Man kører langs med Kerteminde Fjord, og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere