Det midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Det midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed"

Thor Jeppesen
7 år siden
Visninger:

1 Det midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed Regionshuset Viborg Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel Referat af 2. møde i det midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed den 9. oktober 2008 Udvalgets medlemmer Regionsrådsmedlem Anders Kühnau Regionsrådsmedlem Preben Andersen Regionsrådsmedlem Conny Jensen (afbud) Regionsrådsmedlem Knud Hammer Regionsrådsmedlem Leif Mørck Dato J.nr Sagsbehander: Peter Løvbjerg Christensen Tel Peter.loevbjerg@ps.rm.dk Regionsrådsmedlem Alice Espeholt (afbud) Side 1 Regionsrådsmedlem Henrik Qvist Administrative repræsentanter Vicedirektør Kjeld Martinussen Afdelingschef Eva Sejersdal Knudsen Kontorchef Jens Bejer Damgaard Kontorchef Kirsten Vinter-Jensen Fuldmægtig Charlotte Jensen (afbud) Chefsygeplejerske Claus Graversen Fuldmægtig Peter Løvbjerg Christensen Oplægsholdere Projektleder John Singhammer, Center for folkesundhed Sundhedskonsulent Inge Wittrup, Center for folkesundhed Praktiserende læge Dorthe Houe, Århus Fuldmægtig Bjørn Hvidt-Pedersen, Århus Kommune 1. Velkomst Anders Kühnau bød velkommen til 2. møde i det midlertidige udvalg vedr. sociale forskelle i sundhed. 2. Sundhedsprofil om etniske minoriteter v/john Singhammer Johan Singhammers oplæg byggede på undersøgelse, som er præsenteret i en rapport om Etniske minoriteters sundhed fra juni Rapporten var udsendt med dagordenen.

2 Der blev præsenteret resultaterne af to elementer fra rapporten: Langvarig sygdom og rygning. Diabetes blev trukket frem som et eksempel på langvarig sygdom, hvor der er væsentlig forskel på hyppigheden af forekomsten blandt 1. generations indvandrere og indvandrers efterkommere. Blandt 1. generationsindvandrere er der for indvandrere fra 6 ud af de 7 lande, der indgår i rapporten, en større hyppighed blandt 1. generations indvandrere sammenholdt med indfødte danskere, mens der blandt indvandrernes efterkommere ikke er en signifikant højere forekomst af diabetes. Et andet eksempel på længerevarende sygdom: Forbigående psykiske lidelser. Her blev det fremhævet, at der er signifikant flere indvandrere fra 5 af de 7 lande, som har en forbigående psykisk lidelse, i forhold til indfødte danskere. Undersøgelsen indeholder ikke data, der siger noget om, hvor stor en andel af indvandrere med forbigående psykiske lidelser, der er traumatiserede flygtninge. Side 2 Forslag vedrørende reduktion af rygning: På kort sigt - rettet mod rygning På lang sigt hæve uddannelsesniveau blandt indvandrere Der går fem år fra igangsættelse af en indsats vedr. reduktion af rygning til, der er resultater. Der er behov for at koordinere uddannelse med sundhedsindsatsen. Højere uddannelse indebærer, at man generelt ændrer sine beslutningsmønstrer, og det fremmer valg inden for sundhed. I regionen kan der arbejdes med rygeafvending på hospitalerne. Der er ikke kendskab til, at der gøres noget særligt for patienter med anden etnisk herkomst end dansk på hospitalerne. I modsætning til indfødte danskere får ældre med indvandrebaggrund det dårligere. Der er også hyppigere anvendelse af læger, hvilket er i overensstemmelse med forekomsten af sygdom. Sammenholdes dette resultat med undersøgelser fra indvandrernes oprindelsesland er der overensstemmelse for nogle længerevarende sygdomme. Eksempelvis er forekomsten af diabetes sammenlignelig i nogle oprindelseslande. En anden forklaring på indvandrernes hyppigere anvendelse af sundhedssystemet er, at det kan være svært for indvandrerne at forstå sundhedssystemet, hvorfor de vender tilbage.

3 Et spørgsmål er således, hvordan man kan klæde henholdsvis personale og indvandrere bedre på til henholdsvis at møde indvandrerne og sundhedssystemet? Der er i vid udstrækning forskellige forventninger blandt patienterne med anden etnisk baggrund og blandt personale i sundhedssystemet til, hvad man kan få ud af at henvende sig til sundhedssystemet. 3. Diabetesskole for arabisk-tyrkisk talende v/inger Wittrup Inge Wittrup præsenterede en model til at løse problematikken i form af en patientuddannelse. Det er bl.a. iværksat i Århus Kommune. Det vigtigste i projektet er den pædagogiske tilgang til undervisning af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Side 3 Der arbejdes meget med kulturmøder interkulturel kommunikation. Der blev vist interesse for, om den viden, der er opsamlet i projektet, kan samles og videregives til andre personaler i sundhedssystemet, og om der eksempelvis kan udarbejdes kortfattede beskrivelser af, hvad personalet generelt skal være opmærksomme på i forhold til forskellige etniske grupper. For personalet er det vigtige, at der er opmærksomhed omkring, at man kommunikerer med den enkelte patient. Det er vigtigt, at personalet bliver uddannet i at indgå i det generelle kulturelle møde. I forhold til patienterne er det vigtigt med en uddannelse, der giver kendskab til det danske sundhedsvæsen og sundhedskulturen. Der blev gjort opmærksom på, at der kan være indfødte danskere, der kan have lige så meget behov for at få kendskab til det danske sundhedsvæsen og sundhedskulturen i forbindelse med, at de kommer i kontakt med sundhedssystemet. 4. Social ulighed i sundhed for etniske minoriteter set fra en praktiserende læge v/dorthe Houe Dorthe Houe arbejder i en praksis med 4 læger med i alt patienter, hvoraf ca. 35 % har indvandrerbaggrund. De har vidt forskellig baggrund herunder uddannelsesmæssigt. Det væsentlige er, at man som læge er i stand til at udtrykke sig til de patienter, der sider over for en. Langt de fleste taler og forstår dansk. Nogle få har brug for tolkning. Familiemedlemmer anvendes ikke som tolke.

4 Dorthe Houe oplever ikke, at der er den store forskel mellem patienter med anden etnisk baggrund og andre patienter, men man skal være lidt mere opmærksom, for at undgå misforståelser. Det kræves, at lægen tør stille krav til patienten. Patienter med anden etnisk baggrund er på mange måder lettere at have med at gøre, fordi de er ofte er mere autoritetstro. På den anden side medfører det også en del problemer. Lægen skal være fleksibel i mødet med patienten, og være parat til at ændre sin måde at håndtere situationen på. Konsultationerne med patienter af anden etnisk baggrund kan opdeles i fire lige store dele: ¼ er almindelige forundersøgelser ¼ er akutte henvendelser ¼ kommer efter direkte eller indirekte pres fra de kommunale myndigheder eksempelvis sygemeldinger ¼ er patienter, der har ondt i livet. Side 4 Det er de to sidste grupper, der fylder meget i praksis. Set fra den praktiserende læges side vil det være ønskeligt at - systemet var familieorienteret og ikke så individuelt orienteret - der var en mere langsigtet tænkning og ikke så meget kasse tænkning Det opleves generelt set ikke, at der skal noget specielt til, når lægen taler med indvandrere. Det kunne være godt, hvis der bliver lyttet til lægernes indberetninger til kommunen om børnene. Det opleves, at det er spild af tid at lave indberetninger til kommunen om børnene, når der ikke sker noget. Og det opleves, at kommandovejen i kommunen er alt for lang. 5. Snitfladen mellem kommune og region v/bjørn Hvidt- Pedersen Bjørn Hvidt-Pedersen fremlage den politik, der ligger bag overvejelserne om etableringen af et Sundhedscenter i den vestlige bydel. Århus Kommune har i nogen tid drevet et Sundhedscenter i Jægergårdsgade. Erfaringerne herfra vil blive brugt i forbindelse med etableringen af det nye sundhedscenter i Århus vestlige bydel. Det gælder også erfaringerne med visitationspraksis fra praktiserende læger til sundhedscentret.

5 Der netop vedtaget en ny sundhedspolitik for magistratsafdelingen sundhed og omsorg i Århus Kommune, og det kan ses som et skridt på vejen til en sundhedspolitik, der gælder for hele kommunen. Afslutningsvis blev det aftalt, at Anders Kühnau i samarbejde med administrationen, inden næste møde, samler op på hvilke problemstillinger, der kan uddrages af mødets oplæg og drøftelser. Side 5

Relaterede dokumenter

Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed. Referat fra møde i det midlertidige udvalg vedr. sociale forskelle i sundhed den 5.

Regionshuset Viborg Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde