En vej til flere og billigere energibesparelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En vej til flere og billigere energibesparelser"

Transkript

1 En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B4: Bygningsreglementet December 2008

2 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K, Danmark December 2008

3 Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

4 Indhold 1 Indledning Virkemiddeltype og kritiske forhold for denne type aktivitet Ressourcer og organisering Indrapportering- / monitoreringsmekaniske Historisk udvikling af Bygningsreglementet inkl. seneste ændringer Seneste evalueringer Opsummering/ konklusion En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

5 1 Indledning Denne bilagsrapport indeholder en beskrivelse af Bygningsreglementet, baseret på eksisterende viden og erfaringer om reglementet s udformning og egentlige virkemåde, og dermed også tidligere evalueringer af Bygningsreglementet. Der er hovedsageligt tale om desktopresearch suppleret med enkelte interviews, hvor dette måtte være relevant. Beskrivelsen har til formål at klarlægge aspekter, der er af betydning for en vurdering af energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspillet med de øvrige danske energispareaktiviteter. Der vil således være fokus på brugeromkostninger, virkemiddelomkostninger samt samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover lægges der vægt på information om den additionelle effekt af energispareaktiviteten, forstået som den energibesparelse, der fremprovokeres eller fremskyndes som direkte resultat af virkemidlets eksistens. Gennemgangen af de eksisterende evalueringer har således udelukkende til formål at forholde sig kritisk til eventuel eksisterende relevant information med henblik på om denne kan anvendes i den igangværende evaluering eller bør suppleres af ny empiri. De problematikker, der belyses gennem dette indledende og beskrivende arbejde, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og 7. 2 Virkemiddeltype og kritiske forhold for denne type aktivitet Bygningsreglementet er et normativt virkemiddel, der sætter standarder og minimumskrav til byggeri, herunder bygningers indretning, konstruktion, brandforhold, indeklima og energiforbrug. Bygningsreglementet har til formål at sikre en nedre grænse for kvaliteten af byggeriet i Danmark. Formålet med kravene til bygningers energiforbrug er at begrænse miljøbelastningen ved drift af bygninger mest muligt. Energiforbruget omfatter her bredt opvarmning og afkøling af bygningen, varmt vand (brugsvand), ventilation (både opvarmning af kold udeluft og el til mekanisk ventilation), samt for erhvervsbyggeri også belysning. Bygningsreglementet indeholder minimumskrav til energiforbrug ved henholdsvis ombygning og nybyggeri. For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri indeholder Bygningsreglementet endvidere to lavenergiklasser. Lavenergiklasserne 1 og 2 med en energiramme på henholdsvis 50% og ca. 75% af energirammen for tilsvarende standardbyggeri /5/. Anvendelsen af lavenergiklasserne er på nuværende tidspunkt frivillig. Lavenergiklasserne vil blive indført som standarder for alt nybyggeri i henholdsvis 2010 og Den største udvikling over tid i Bygningsreglementet i relation til energikrav er, at hvor der tidligere blev fokuseret på krav til enkeltforanstaltninger, fx krav til isoleringstykkelse, tagkonstruktioner, fundamenter osv., introduceres begrebet energiramme for det samlede byggeri, med maksimum En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

6 krav til det samlede energi forbrug pr m2 for forskellige bygningstyper. Udvikling er foregået over flere trin, og er i princippet en udvikling fra detailkrav til funktionskrav. Før introduktionen af energirammberegningen, opererede man med en varmetabsramme og en nettoenergiramme. Bygningsreglementet har en række svagheder i forhold til anvendelse og overholdelse af de foreskrevne regler. For det første er bygningsreglementet omfattende, hvorfor reglerne kan være vanskelige at tilegne sig. For det andet sker der løbende ændringer i Bygningsreglementet, herunder ændringer af beregningsmetoder. Det giver en relativ lang indfasningsperiode, da byggeriets aktører skal til at lære nye metoder og sætte sig ind i nye regler. For det tredje beskriver bygningsreglementet som normativt virkemiddel teoretiske standarder for energiforbrug, som ikke nødvendigvis er lig med det realiserede energiforbrug. Derfor ligger der en udfordring i at vurdere om det realiserede energiforbrug står mål med det foreskrevne. For at kunne vurdere effekten af Bygningsreglementet på energiforbruget, er der behov for at definere en baseline - referencescenarium. Referencescenariet vil nødvendigvis være baseret på tidligere krav i Bygningsreglementet, og således vil en evaluering af Bygningsreglementet som virkemiddel vanskeligt kunne vurderes som et selvstændigt virkemiddel over for alternativer, men udelukkende i forhold til tidligere krav i reglementet. Fokus vil være på indførelsen af energirammeberegninger som supplement til krav om enkeltforanstaltninger og rentabilitetsberegning, der udgør den største ændring i forhold til indholdet i tidligere Bygningsreglementer. Herudover vil der kunne foretages vurdering af et beregnet (teoretisk) energiforbrug som defineret i reglementet i forhold til et reelt (målt) forbrug, hvilket imidlertid vanskeliggøres af, at det målte forbrug er stærkt afhængigt af brugeradfærden. Vurdering af effekten af Bygningsreglementet vanskeliggøres af overlap med andre virkemidler. Især som følge af samspil med Energimærkning af bygninger, kan det være vanskeligt at adskille effekterne. 3 Ressourcer og organisering Bygningsreglementet administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) bistår arbejdet med udvikling af reglementet og udarbejdelse af vejledninger. Bygningsreglementet er lovfæstet i Byggeloven jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 9. oktober 1995 med de ændringer, der følger af 17, stk. 3, i lov nr. 485 af 12. juni 1996 og 1 i lov nr af 29. december 1997 /2/. Endvidere er bestemmelserne i bygningsreglementet suppleret af vejledningstekster, som relaterer sig til de enkelte stykker i Bygningsreglementet. Vejledningsteksterne kan fx indeholde minimumsværdier for forhold, hvor funktionskravet er formuleret i almene vendinger. Administrationsomkostningerne til varetagelse af Bygningsreglementet dækker bl.a. omkostninger til byggesagsbehandling i kommunerne, administrationsomkostninger brugt af SBI til udarbejdelse af vejledninger, omkostninger til udarbejdelse og revision af Bygningsreglementet af Byggecentrum samt omkostninger forbrugt i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Omkostnin- 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

7 gerne kan være vanskelige at opgøre, da aktiviteterne i de enkelte institutioner sjældent opgøres separat. Dette gælder også opgørelse af brugeromkostninger for opfyldelse af energikravene i bygningsreglementet. Begge dele vil blive nærmere behandlet i WP4 (effekt-/ og omkostningsevaluering af samtlige ordninger). Hvad angår Byggesagsgebyrer for godkendelse og administration af byggesager i kommunerne, er det den enkelte kommune, der fastsætter gebyrstørrelsen, og således er der stor variation mellem opkrævet gebyr blandt kommunerne. En undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den gennemsnitlige gebyrstørrelse i de gamle kommuner inden 2007 var kroner for et parcelhus på 180 m 2. Byggesagsgebyret er efter sammenlægningen steget til ca kroner, altså med 866 kroner eller 47 % i gennemsnit /3/. 4 Indrapportering- / monitoreringsmekaniske Ethvert bygningsarbejde eller enhver renovering af eksisterende byggeri skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Derudover er der krav om at Energirammeberegninger for nybyggeri indrapporteres til den bygningssagkyndige i den pågældende kommune, samt at Energimærkning før ibrugtagning indrapporteres til hhv. FEM-sekretariatet og kommunen. For nybyggeriets vedkommende sker der ved Energimærkningen en vurdering af overholdelsen af Bygningsreglementet. For ombygning og renovering er det vanskeligere at undersøge om Bygningsreglementet overholdes, da der ikke for alle bygningstyper er krav om indrapportering /1/ og en fornyet energimærkning skal kun finde sted ved større ombygninger. Der er stor variation i hvor mange ressourcer, hver enkelt kommune har afsat til byggesagsbehandling, og derfor er der også stor forskel på behandlingen af byggesager, herunder antallet af dispensationer der gives og antallet af kontroller, der gennemføres. 5 Historisk udvikling af Bygningsreglementet inkl. seneste ændringer Ideen om at sætte krav og standarder for bygninger blev indført i 1961 med det første Bygningsreglement. I takt med udviklingen indenfor byggeri, med indførelse af nye materialer og byggeskikke, har der været behov for at udvikle Bygningsreglementet, som dermed har ændret sig fra at stille detailkrav til byggeri, til at basere sig på såkaldte funktionskrav, hvor der fokuseres på, hvad bygningsdelene skal yde frem for hvordan de skal se ud. Derudover har kravene i bygningsreglementet ændret fokus fra netto-energiramme til en bruttoenergiramme. Dette betyder, at man nu kan vælge mellem at isolere og effektivisere bygningen rent energimæssigt eller opsætte VE-anlæg, så som solfangere. Krav til bygningers energiforbrug blev introduceret for første gang i Bygningsreglementet i 1977, med virkning fra 1979 /11/. I 2006 blev kravene til bygningers energiforbrug ensrettet i En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

8 Bygningsreglementet, som følge af implementeringen af EU direktiv (EPBD = Energy performance building directive) om bygningers ydeevne /4/. I nedenstående figurer illustreres sammenhængen mellem, blandt andet Bygningsreglementets introduktion af energikrav i 1979 og bygningers energiforbrug, givet ved beregning af naturgasforbrug i bygninger angivet efter byggeår. Figur 1: Faktisk energiforbrug (kwh/m2) i store bygninger i forhold til gennemsnit /14/ Figur 2: Faktisk naturgasforbrug (kwh/m2) i små bygninger som funktion af byggeår /12/ Det ses af figurerne at der sker et større fald i energiforbruget i bygninger opført i 1979 i forhold til energiforbruget i bygninger etableret tidligere end Det vurderes, at indførelsen af energikrav i bygningsreglementet har haft stor effekt på energiforbruget, særligt for store bygninger ses der en tydelig nedgang. 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

9 En oversigt over ændringerne i Bygningsreglementet efter introduktion af energikrav og implementeringen af EU direktivet om bygningers ydeevne (Direktiv 2002/91/EF) med ikrafttrædelse i Dansk lovgivning fra 2006, er vist nedenfor. Tabel 1: Tabeloversigt over udviklingen og ændringer i Bygningsreglementet ( ) Udvikling/ændring Formål med ændringen 1995* Bygningsreglementet 1995 (Erhvervs- og etagebyggeri) 1998** Bygningsreglementet 1998 (Småhuse) 2006*** Tillæg til Bygningsreglementet 1995 (Erhvervs- og etagebyggeri) Tillæg 9-10 til Bygningsreglementet 1998 (Småhuse) 1. Mindstekrav til varmeisolering af bygninger 2. Energiramme for varmetab og varmebehov 1. Mindstekrav til varmeisolering af bygninger 2. Energiramme for varmetab og varmebehov Nybyggeri 1. Introduktion af energirammeberegninger for bygningens samlede behov for tilført energi der dækker energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand, samt belysning for erhvervsbyggeri, pr. m² opvarmet etageareal. Der defineres energirammer for forskellige bygningstyper. Ethvert nybyggeri skal overholde krav om energirammen. Formålet er at indføre samlet overblik over energiforbrug og energimæssig vurdering af de mest effektive forbedringstiltag for den samlede bygning - funktionskrav frem for tidligere detailkrav 2. Mindstekrav til U-værdier (Mindste varmeisolering) i Reglementerne Bygningsfysiske krav med det formål at sikre sundhedsmæssige mindstekrav 3. Ved nybyggeri stilles der krav til gennemførelse af Energimærkning og indrapportering til Kommunen samt Energimærkningssekretariatet Ombygning/ renovering Ved ombygning/renovering skelnes der mellem aktiviteter der berører mere eller mindre end 25% af bygningens klimaskærm og som udgør mere eller mindre end 25% af bygningens værdi. > 25 %: Alle energimæssige forbedringer, der fremgår af energimærkningen, og som er økonomisk rentable (hvor besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33 anses for rentable) skal implementeres. Dog kan bygninger, hvor der bør En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

10 tages særlige hensyn til renovering/ombygning fritages fra dette krav gælder fx for fredede bygninger Samtidig skal U-værdierne som defineret i Reglementerne for enkeltelementer, så som ydervægge, vinduer, døre, tagkonstruktioner, fundamenter og varmeforsyning overholdes. < 25 %: Krav til overholdelse af U-værdier og installationskrav for de aktuelle konstruktioner/elementer der indgår i ombygningen/renoveringen, herunder fx ydervægge, vinduer, døre, tagkonstruktioner, fundamenter og varmeforsyning. Generel bestemmelse For at fremme energibesparelser introduceres lavenergiklasse 1 og 2 for boliger, med en energiramme på henholdsvis 50% og ca. 75% af energirammen for tilsvarende normalt byggeri 2008**** Bygningsreglement 2008 (I kraft fra 1. februar 2008) Regeringen har besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for energirigtige boliger, så energiforbruget i nye bygninger reduceres med 75 pct. i Et tillæg til reglementet (08) om disse forhold forventes inden udgangen af Reglementet samler de to tidligere reglementer for hhv. erhvervsog etagebyggeri samt småhuse i et. Hovedændringerne i forhold til de to tidligere reglementer er: Introduktion af lavenergiklasse 1 og 2 for erhvervsbygninger, med samme %-vise reduktionskrav som til tilsvarende energiklasse 1 og 2 for boliger Enfamiliehuse fritages fra krav om implementering af rentable energimæssige tiltag ved større ombygninger og kan i stedet anvende regler for enkeltforanstaltninger, med overholdelse af U- værdier og installationskrav Detaljering af krav til dimensionerende transmissionstab gennem klimaskærm excl. vinduer og døre således at der for bygninger på to etager er indført et nyt krav på maksimalt 7 W/m2 klimaskærm */10/ **/9/ ***/8/ /7/ ****/6/ Tillæggene til de tidligere Bygningsreglementer (fra 1995 og 1998) der trådte i kraft i 2006 lægger sig grundlæggende helt op ad EU direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, og således vurderes der generelt hverken at være stillet højere eller lempeligere krav i Dansk lovgivning end de krav der stilles til medlemsstaterne i EU direktivet. Omvendt vurderes den danske energiramme at være mere snæver defineret end de fleste andre EU-landes energiramme er. Der gælder i det danske bygningsreglement samme krav som gælder i EU direktivet, til implementering af energirammeberegninger (såkaldte minimumskrav til bygningers energimæssige ydeevne), krav til at renoveringsprojekter over 25 % af bygningens værdi eller hvor over 25 % af bygningens ydre mure er under renovering foretager rentable energispare- 10 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

11 foranstaltninger, at enkeltforanstaltninger ellers gennemføres, at offentlige bygninger bør gøres til forbilleder ved at stille krav til gennemførelse af energiattestering jævnligt og offentliggørelse af bygningernes energiforbrug, krav til gennemgang af kedel- og klimaanlæg osv. /4/. 6 Seneste evalueringer Så vidt vides er der ikke tidligere gennemført nogen egentlig evaluering af Bygningsreglementet i forhold til vurdering af reglementets virkning på energiforbruget. På den anden side har alle stramninger af bygningsreglementets energibestemmelser altid været baseret på grundige analyser af, om teknologien var til stede, som gjorde det muligt at sænke energiforbruget i nye bygninger. Fx har de sidste stramninger ikke været mulig uden de seneste års vinduesrevolution. 7 Opsummering/ konklusion Det er vanskeligt at vurdere effekten af Bygningsreglementet som selvstændigt virkemiddel, og en evaluering af reglementet vil baseres på en sammenligning med tidligere standarder i Bygningsreglementet. Som nævnt først i bilagsrapporten er formålet med denne bilagsrapport at give en fyldestgørende beskrivelse af Bygningsreglementet s udformning og egentlige virkemåde, og dermed også energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspil med de øvrige danske energispareaktiviteter. De problematikker, der her er blevet belyst, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4,5 og 7. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 11

12 Kilder /1/ BEK nr af 21/12/2006: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, december 2006 /2/ Byggeloven jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 9. oktober 1995 med de ændringer, der følger af 17, stk. 3, i lov nr. 485 af 12. juni 1996 og 1 i lov nr af 29. december /3/ Dansk Byggeri (2007): Byggesagsgebyrer stiger voldsomt, Analysebrev nr. 1, 2007 /4/ Direktiv 2002/91/EF: Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne, december 2002 /5/ EBST (2008a): Oplysninger fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, /6/ EBST (2008b): Bygningsreglement 2008, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008 /7/ EBST (2006a): Tillæg 9 og 10 til Bygningsreglement 1998 (Småhuse), Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006 /8/ EBST (2006b): Tillæg 12 og 13 til Bygningsreglement 1995 (Erhvervs- og etagebyggeri), Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006 /9/ EBST (1998): Bygningsreglementet 1998 (Småhuse), Erhvervs- og Byggestyrelsen, 1998 /10/ EBST (1995): Bygningsreglement 1995 (Erhvervs- og etagebyggeri), Erhvervs- og Byggestyrelsen, 1995 /11/ EBST (1977): Bygningsreglement 1977, Erhvervs- og Byggestyrelsen, 1977 /12/ Leth-Petersen, S. (2002): Micro econometric modelling of household energy use: Testing for dependence between demand for electricity and natural gas. Energy Journal, Vol. 23, 2002 /13/ SBI (2008): Oplysninger fra Statens Byggeforskningsinstitut, /14/ Togeby, M and Leth-Petersen, S. (2001): Demand for space heating in apartment blocks: measuring effects of policy measures aiming at reducing energy consumption. Energy Economics 23 (2001), p , En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B6: Krav om energibesparelser i det offentlige December 2008 Udarbejdet af konsortiet

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag V5: Empiriske undersøgelser af energimærkning af bygninger og vurderinger omkring bygningsreglement

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B7: Apparatmærkning og -normer December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag M: Rundspørge blandt jere December 8 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Boliger TV-Byen - Blok B Gyngemose Parkvej 2D-F 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. april 2014 Til den 11. april 2024.

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Hjortebakken 38 8450 Hammel Bygningens energimærke: Gyldig fra 26. juni 2014 Til den 26. juni 2024. Energimærkningsnummer 311061822

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport "Udsigten" blok 6 Margretheholmsvej 4 1432 København K Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. november 2013 Til den 25. november 2023.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Halfdan Rasmussens Vej 11B 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 20. februar 2014 Til den 20. februar 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Parcel D Soklen 1 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. december 2013 Til den 6. december 2023. Energimærkningsnummer 311030069

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brydes Allé 22, 2300 København S Brydes Alle 22 2300 København S Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. marts 2015 Til den 10. marts

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport 14.125 Vestergade 43 8660 Skanderborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. september 2014 Til den 29. september 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Skejbygårdsvej 19C 8240 Risskov Bygningens energimærke: Gyldig fra 30. oktober 2013 Til den 30. oktober 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport over et nyt enfamilieshus beliggende Tagskægget 76 9380 Vestbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Vestervangsparken 16 4550 Asnæs Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2014 Til den 18. september 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser

Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser Lavenergibyggeri Vedvarende Energi Energibesparelser K U R S U S K ATA L O G 2 0 1 2 1 Velkommen til Energitjenestens kursuskatalog 2012 Vores program for 2012 byder på mange forskellige kurser inden for

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Nørrekær 79 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. maj 2014 Til den 5. maj 2024. Energimærkningsnummer 311052288 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

Energitjenesten. Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007. www.energitjenesten.dk. Tlf.

Energitjenesten. Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007. www.energitjenesten.dk. Tlf. 03.10.2007 Fremtidens energikilder og bygningsreglementet (+BR07) DS Håndværk & Industri, 2007 Marianne Bender Energitjenesten Energitjenesten www.energitjenesten.dk Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Nyt sommerhus Makrelvej 9 8400 Ebeltoft Gyldig fra 24. januar 2013 Til den 24. januar 2023. Energimærkningsnummer 310021862 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Boligkontoret Århus, afd. 28 Lindholmvej 2 8200 Aarhus N Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2014 Til den 18. september

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Holmebakken 14 8382 Hinnerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. maj 2014 Til den 14. maj 2024. Energimærkningsnummer 311054228

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Ny etageejendom Åhusene 5 8000 Aarhus C Bygningens energimærke: Gyldig fra 8. august 2013 Til den 8. august 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Ny Studstrupvej 2 a 8541 Skødstrup Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. oktober 2013 Til den 31. oktober 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

En svær fødsel men nu sker det!!

En svær fødsel men nu sker det!! En svær fødsel men nu sker det!! Komforthusene med 10 en -familie som passivhuse (2008) En`-familiehus i Ebeltoft (2007) Kollegium (Fruehøjgård) i Herning med 66 små lejligheder (2008) Hjortshøj bogruppe

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

At energimærke sin ejendom

At energimærke sin ejendom ABF Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation At energimærke sin ejendom Ved beskikket energikonsulent Niels Hansen Hvad skal vi igennem i aften: Hvad er et energimærke? Hvorfor skal der energimærkes?

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010. 3. udgave 2013

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010. 3. udgave 2013 SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010 3. udgave 2013 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 230, 3. udgave Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gammelbro 60 7190 Billund Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. marts 2013 Til den 4. marts 2023. Energimærkningsnummer 310027953 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Energieffektivitet og bæredygtighed i fremtidens byggeri

Energieffektivitet og bæredygtighed i fremtidens byggeri Energieffektivitet og bæredygtighed i fremtidens byggeri DFM Konferencen 2012 København - 27. januar 2012 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Indlæggets indhold Energikrav

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C SIDE 1 AF 5 Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-000 Energikonsulent: Camilla Nyholm Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Kommunale bygge- og renoveringsprojekter v. Peter Munk, Afdelingsleder Teknisk Service, Frederikshavn Kommune Kommunens investeringsoversigt for perioden 2010

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Bolværket, Boligafsnit Teglholmsgade 50 2450 København SV Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2014 Til den 16. april 2024.

Læs mere

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold BYGNINGSREGLEMENT 2010 KAPITEL 7. ENERGIFORBRUG + KAPITEL 8. INSTALLATIONER MED FOKUS PÅ ENERGIFORHOLD KIM B. WITTCHEN SBI, AFDELINGEN FOR ENERGI OG MILJØ 1 Indhold Baggrund for Bygningsreglementets energikrav

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere