En vej til flere og billigere energibesparelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En vej til flere og billigere energibesparelser"

Transkript

1 En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B4: Bygningsreglementet December 2008

2 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K, Danmark December 2008

3 Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

4 Indhold 1 Indledning Virkemiddeltype og kritiske forhold for denne type aktivitet Ressourcer og organisering Indrapportering- / monitoreringsmekaniske Historisk udvikling af Bygningsreglementet inkl. seneste ændringer Seneste evalueringer Opsummering/ konklusion En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

5 1 Indledning Denne bilagsrapport indeholder en beskrivelse af Bygningsreglementet, baseret på eksisterende viden og erfaringer om reglementet s udformning og egentlige virkemåde, og dermed også tidligere evalueringer af Bygningsreglementet. Der er hovedsageligt tale om desktopresearch suppleret med enkelte interviews, hvor dette måtte være relevant. Beskrivelsen har til formål at klarlægge aspekter, der er af betydning for en vurdering af energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspillet med de øvrige danske energispareaktiviteter. Der vil således være fokus på brugeromkostninger, virkemiddelomkostninger samt samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover lægges der vægt på information om den additionelle effekt af energispareaktiviteten, forstået som den energibesparelse, der fremprovokeres eller fremskyndes som direkte resultat af virkemidlets eksistens. Gennemgangen af de eksisterende evalueringer har således udelukkende til formål at forholde sig kritisk til eventuel eksisterende relevant information med henblik på om denne kan anvendes i den igangværende evaluering eller bør suppleres af ny empiri. De problematikker, der belyses gennem dette indledende og beskrivende arbejde, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og 7. 2 Virkemiddeltype og kritiske forhold for denne type aktivitet Bygningsreglementet er et normativt virkemiddel, der sætter standarder og minimumskrav til byggeri, herunder bygningers indretning, konstruktion, brandforhold, indeklima og energiforbrug. Bygningsreglementet har til formål at sikre en nedre grænse for kvaliteten af byggeriet i Danmark. Formålet med kravene til bygningers energiforbrug er at begrænse miljøbelastningen ved drift af bygninger mest muligt. Energiforbruget omfatter her bredt opvarmning og afkøling af bygningen, varmt vand (brugsvand), ventilation (både opvarmning af kold udeluft og el til mekanisk ventilation), samt for erhvervsbyggeri også belysning. Bygningsreglementet indeholder minimumskrav til energiforbrug ved henholdsvis ombygning og nybyggeri. For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri indeholder Bygningsreglementet endvidere to lavenergiklasser. Lavenergiklasserne 1 og 2 med en energiramme på henholdsvis 50% og ca. 75% af energirammen for tilsvarende standardbyggeri /5/. Anvendelsen af lavenergiklasserne er på nuværende tidspunkt frivillig. Lavenergiklasserne vil blive indført som standarder for alt nybyggeri i henholdsvis 2010 og Den største udvikling over tid i Bygningsreglementet i relation til energikrav er, at hvor der tidligere blev fokuseret på krav til enkeltforanstaltninger, fx krav til isoleringstykkelse, tagkonstruktioner, fundamenter osv., introduceres begrebet energiramme for det samlede byggeri, med maksimum En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

6 krav til det samlede energi forbrug pr m2 for forskellige bygningstyper. Udvikling er foregået over flere trin, og er i princippet en udvikling fra detailkrav til funktionskrav. Før introduktionen af energirammberegningen, opererede man med en varmetabsramme og en nettoenergiramme. Bygningsreglementet har en række svagheder i forhold til anvendelse og overholdelse af de foreskrevne regler. For det første er bygningsreglementet omfattende, hvorfor reglerne kan være vanskelige at tilegne sig. For det andet sker der løbende ændringer i Bygningsreglementet, herunder ændringer af beregningsmetoder. Det giver en relativ lang indfasningsperiode, da byggeriets aktører skal til at lære nye metoder og sætte sig ind i nye regler. For det tredje beskriver bygningsreglementet som normativt virkemiddel teoretiske standarder for energiforbrug, som ikke nødvendigvis er lig med det realiserede energiforbrug. Derfor ligger der en udfordring i at vurdere om det realiserede energiforbrug står mål med det foreskrevne. For at kunne vurdere effekten af Bygningsreglementet på energiforbruget, er der behov for at definere en baseline - referencescenarium. Referencescenariet vil nødvendigvis være baseret på tidligere krav i Bygningsreglementet, og således vil en evaluering af Bygningsreglementet som virkemiddel vanskeligt kunne vurderes som et selvstændigt virkemiddel over for alternativer, men udelukkende i forhold til tidligere krav i reglementet. Fokus vil være på indførelsen af energirammeberegninger som supplement til krav om enkeltforanstaltninger og rentabilitetsberegning, der udgør den største ændring i forhold til indholdet i tidligere Bygningsreglementer. Herudover vil der kunne foretages vurdering af et beregnet (teoretisk) energiforbrug som defineret i reglementet i forhold til et reelt (målt) forbrug, hvilket imidlertid vanskeliggøres af, at det målte forbrug er stærkt afhængigt af brugeradfærden. Vurdering af effekten af Bygningsreglementet vanskeliggøres af overlap med andre virkemidler. Især som følge af samspil med Energimærkning af bygninger, kan det være vanskeligt at adskille effekterne. 3 Ressourcer og organisering Bygningsreglementet administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) bistår arbejdet med udvikling af reglementet og udarbejdelse af vejledninger. Bygningsreglementet er lovfæstet i Byggeloven jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 9. oktober 1995 med de ændringer, der følger af 17, stk. 3, i lov nr. 485 af 12. juni 1996 og 1 i lov nr af 29. december 1997 /2/. Endvidere er bestemmelserne i bygningsreglementet suppleret af vejledningstekster, som relaterer sig til de enkelte stykker i Bygningsreglementet. Vejledningsteksterne kan fx indeholde minimumsværdier for forhold, hvor funktionskravet er formuleret i almene vendinger. Administrationsomkostningerne til varetagelse af Bygningsreglementet dækker bl.a. omkostninger til byggesagsbehandling i kommunerne, administrationsomkostninger brugt af SBI til udarbejdelse af vejledninger, omkostninger til udarbejdelse og revision af Bygningsreglementet af Byggecentrum samt omkostninger forbrugt i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Omkostnin- 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

7 gerne kan være vanskelige at opgøre, da aktiviteterne i de enkelte institutioner sjældent opgøres separat. Dette gælder også opgørelse af brugeromkostninger for opfyldelse af energikravene i bygningsreglementet. Begge dele vil blive nærmere behandlet i WP4 (effekt-/ og omkostningsevaluering af samtlige ordninger). Hvad angår Byggesagsgebyrer for godkendelse og administration af byggesager i kommunerne, er det den enkelte kommune, der fastsætter gebyrstørrelsen, og således er der stor variation mellem opkrævet gebyr blandt kommunerne. En undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den gennemsnitlige gebyrstørrelse i de gamle kommuner inden 2007 var kroner for et parcelhus på 180 m 2. Byggesagsgebyret er efter sammenlægningen steget til ca kroner, altså med 866 kroner eller 47 % i gennemsnit /3/. 4 Indrapportering- / monitoreringsmekaniske Ethvert bygningsarbejde eller enhver renovering af eksisterende byggeri skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Derudover er der krav om at Energirammeberegninger for nybyggeri indrapporteres til den bygningssagkyndige i den pågældende kommune, samt at Energimærkning før ibrugtagning indrapporteres til hhv. FEM-sekretariatet og kommunen. For nybyggeriets vedkommende sker der ved Energimærkningen en vurdering af overholdelsen af Bygningsreglementet. For ombygning og renovering er det vanskeligere at undersøge om Bygningsreglementet overholdes, da der ikke for alle bygningstyper er krav om indrapportering /1/ og en fornyet energimærkning skal kun finde sted ved større ombygninger. Der er stor variation i hvor mange ressourcer, hver enkelt kommune har afsat til byggesagsbehandling, og derfor er der også stor forskel på behandlingen af byggesager, herunder antallet af dispensationer der gives og antallet af kontroller, der gennemføres. 5 Historisk udvikling af Bygningsreglementet inkl. seneste ændringer Ideen om at sætte krav og standarder for bygninger blev indført i 1961 med det første Bygningsreglement. I takt med udviklingen indenfor byggeri, med indførelse af nye materialer og byggeskikke, har der været behov for at udvikle Bygningsreglementet, som dermed har ændret sig fra at stille detailkrav til byggeri, til at basere sig på såkaldte funktionskrav, hvor der fokuseres på, hvad bygningsdelene skal yde frem for hvordan de skal se ud. Derudover har kravene i bygningsreglementet ændret fokus fra netto-energiramme til en bruttoenergiramme. Dette betyder, at man nu kan vælge mellem at isolere og effektivisere bygningen rent energimæssigt eller opsætte VE-anlæg, så som solfangere. Krav til bygningers energiforbrug blev introduceret for første gang i Bygningsreglementet i 1977, med virkning fra 1979 /11/. I 2006 blev kravene til bygningers energiforbrug ensrettet i En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

8 Bygningsreglementet, som følge af implementeringen af EU direktiv (EPBD = Energy performance building directive) om bygningers ydeevne /4/. I nedenstående figurer illustreres sammenhængen mellem, blandt andet Bygningsreglementets introduktion af energikrav i 1979 og bygningers energiforbrug, givet ved beregning af naturgasforbrug i bygninger angivet efter byggeår. Figur 1: Faktisk energiforbrug (kwh/m2) i store bygninger i forhold til gennemsnit /14/ Figur 2: Faktisk naturgasforbrug (kwh/m2) i små bygninger som funktion af byggeår /12/ Det ses af figurerne at der sker et større fald i energiforbruget i bygninger opført i 1979 i forhold til energiforbruget i bygninger etableret tidligere end Det vurderes, at indførelsen af energikrav i bygningsreglementet har haft stor effekt på energiforbruget, særligt for store bygninger ses der en tydelig nedgang. 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

9 En oversigt over ændringerne i Bygningsreglementet efter introduktion af energikrav og implementeringen af EU direktivet om bygningers ydeevne (Direktiv 2002/91/EF) med ikrafttrædelse i Dansk lovgivning fra 2006, er vist nedenfor. Tabel 1: Tabeloversigt over udviklingen og ændringer i Bygningsreglementet ( ) Udvikling/ændring Formål med ændringen 1995* Bygningsreglementet 1995 (Erhvervs- og etagebyggeri) 1998** Bygningsreglementet 1998 (Småhuse) 2006*** Tillæg til Bygningsreglementet 1995 (Erhvervs- og etagebyggeri) Tillæg 9-10 til Bygningsreglementet 1998 (Småhuse) 1. Mindstekrav til varmeisolering af bygninger 2. Energiramme for varmetab og varmebehov 1. Mindstekrav til varmeisolering af bygninger 2. Energiramme for varmetab og varmebehov Nybyggeri 1. Introduktion af energirammeberegninger for bygningens samlede behov for tilført energi der dækker energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand, samt belysning for erhvervsbyggeri, pr. m² opvarmet etageareal. Der defineres energirammer for forskellige bygningstyper. Ethvert nybyggeri skal overholde krav om energirammen. Formålet er at indføre samlet overblik over energiforbrug og energimæssig vurdering af de mest effektive forbedringstiltag for den samlede bygning - funktionskrav frem for tidligere detailkrav 2. Mindstekrav til U-værdier (Mindste varmeisolering) i Reglementerne Bygningsfysiske krav med det formål at sikre sundhedsmæssige mindstekrav 3. Ved nybyggeri stilles der krav til gennemførelse af Energimærkning og indrapportering til Kommunen samt Energimærkningssekretariatet Ombygning/ renovering Ved ombygning/renovering skelnes der mellem aktiviteter der berører mere eller mindre end 25% af bygningens klimaskærm og som udgør mere eller mindre end 25% af bygningens værdi. > 25 %: Alle energimæssige forbedringer, der fremgår af energimærkningen, og som er økonomisk rentable (hvor besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33 anses for rentable) skal implementeres. Dog kan bygninger, hvor der bør En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

10 tages særlige hensyn til renovering/ombygning fritages fra dette krav gælder fx for fredede bygninger Samtidig skal U-værdierne som defineret i Reglementerne for enkeltelementer, så som ydervægge, vinduer, døre, tagkonstruktioner, fundamenter og varmeforsyning overholdes. < 25 %: Krav til overholdelse af U-værdier og installationskrav for de aktuelle konstruktioner/elementer der indgår i ombygningen/renoveringen, herunder fx ydervægge, vinduer, døre, tagkonstruktioner, fundamenter og varmeforsyning. Generel bestemmelse For at fremme energibesparelser introduceres lavenergiklasse 1 og 2 for boliger, med en energiramme på henholdsvis 50% og ca. 75% af energirammen for tilsvarende normalt byggeri 2008**** Bygningsreglement 2008 (I kraft fra 1. februar 2008) Regeringen har besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for energirigtige boliger, så energiforbruget i nye bygninger reduceres med 75 pct. i Et tillæg til reglementet (08) om disse forhold forventes inden udgangen af Reglementet samler de to tidligere reglementer for hhv. erhvervsog etagebyggeri samt småhuse i et. Hovedændringerne i forhold til de to tidligere reglementer er: Introduktion af lavenergiklasse 1 og 2 for erhvervsbygninger, med samme %-vise reduktionskrav som til tilsvarende energiklasse 1 og 2 for boliger Enfamiliehuse fritages fra krav om implementering af rentable energimæssige tiltag ved større ombygninger og kan i stedet anvende regler for enkeltforanstaltninger, med overholdelse af U- værdier og installationskrav Detaljering af krav til dimensionerende transmissionstab gennem klimaskærm excl. vinduer og døre således at der for bygninger på to etager er indført et nyt krav på maksimalt 7 W/m2 klimaskærm */10/ **/9/ ***/8/ /7/ ****/6/ Tillæggene til de tidligere Bygningsreglementer (fra 1995 og 1998) der trådte i kraft i 2006 lægger sig grundlæggende helt op ad EU direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, og således vurderes der generelt hverken at være stillet højere eller lempeligere krav i Dansk lovgivning end de krav der stilles til medlemsstaterne i EU direktivet. Omvendt vurderes den danske energiramme at være mere snæver defineret end de fleste andre EU-landes energiramme er. Der gælder i det danske bygningsreglement samme krav som gælder i EU direktivet, til implementering af energirammeberegninger (såkaldte minimumskrav til bygningers energimæssige ydeevne), krav til at renoveringsprojekter over 25 % af bygningens værdi eller hvor over 25 % af bygningens ydre mure er under renovering foretager rentable energispare- 10 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

11 foranstaltninger, at enkeltforanstaltninger ellers gennemføres, at offentlige bygninger bør gøres til forbilleder ved at stille krav til gennemførelse af energiattestering jævnligt og offentliggørelse af bygningernes energiforbrug, krav til gennemgang af kedel- og klimaanlæg osv. /4/. 6 Seneste evalueringer Så vidt vides er der ikke tidligere gennemført nogen egentlig evaluering af Bygningsreglementet i forhold til vurdering af reglementets virkning på energiforbruget. På den anden side har alle stramninger af bygningsreglementets energibestemmelser altid været baseret på grundige analyser af, om teknologien var til stede, som gjorde det muligt at sænke energiforbruget i nye bygninger. Fx har de sidste stramninger ikke været mulig uden de seneste års vinduesrevolution. 7 Opsummering/ konklusion Det er vanskeligt at vurdere effekten af Bygningsreglementet som selvstændigt virkemiddel, og en evaluering af reglementet vil baseres på en sammenligning med tidligere standarder i Bygningsreglementet. Som nævnt først i bilagsrapporten er formålet med denne bilagsrapport at give en fyldestgørende beskrivelse af Bygningsreglementet s udformning og egentlige virkemåde, og dermed også energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspil med de øvrige danske energispareaktiviteter. De problematikker, der her er blevet belyst, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4,5 og 7. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 11

12 Kilder /1/ BEK nr af 21/12/2006: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, december 2006 /2/ Byggeloven jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 9. oktober 1995 med de ændringer, der følger af 17, stk. 3, i lov nr. 485 af 12. juni 1996 og 1 i lov nr af 29. december /3/ Dansk Byggeri (2007): Byggesagsgebyrer stiger voldsomt, Analysebrev nr. 1, 2007 /4/ Direktiv 2002/91/EF: Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne, december 2002 /5/ EBST (2008a): Oplysninger fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, /6/ EBST (2008b): Bygningsreglement 2008, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008 /7/ EBST (2006a): Tillæg 9 og 10 til Bygningsreglement 1998 (Småhuse), Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006 /8/ EBST (2006b): Tillæg 12 og 13 til Bygningsreglement 1995 (Erhvervs- og etagebyggeri), Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2006 /9/ EBST (1998): Bygningsreglementet 1998 (Småhuse), Erhvervs- og Byggestyrelsen, 1998 /10/ EBST (1995): Bygningsreglement 1995 (Erhvervs- og etagebyggeri), Erhvervs- og Byggestyrelsen, 1995 /11/ EBST (1977): Bygningsreglement 1977, Erhvervs- og Byggestyrelsen, 1977 /12/ Leth-Petersen, S. (2002): Micro econometric modelling of household energy use: Testing for dependence between demand for electricity and natural gas. Energy Journal, Vol. 23, 2002 /13/ SBI (2008): Oplysninger fra Statens Byggeforskningsinstitut, /14/ Togeby, M and Leth-Petersen, S. (2001): Demand for space heating in apartment blocks: measuring effects of policy measures aiming at reducing energy consumption. Energy Economics 23 (2001), p , En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas BR15 ENERGIAFTALERNE Reduktion af energiforbruget i bygninger: For nye bygninger gennemføres stramning med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt en reduktion med

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

VELKOMMEN. Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING

VELKOMMEN. Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING VELKOMMEN Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING DAGENS PROGRAM 12.00 12.10 Velkomst Opsamling fra sidst:

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Stormosevej 4A 8400 Ebeltoft Bygningens energimærke: Gyldig fra 17. oktober 2016 Til den 17. oktober 2026. Energimærkningsnummer 311207025

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport for ny etageejendom på Tulipanvej 5A 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. oktober 2015 Til den 28. oktober 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gyldenrisdalen 6 8930 Randers NØ Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2024. Energimærkningsnummer 311041245

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport 88 ungdomsboliger Finlandkaj 12 5000 Odense C Bygningens energimærke: Gyldig fra 30. juni 2015 Til den 30. juni 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B2: Energisparepuljen December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Engholm Søpark 72 7400 Herning Bygningens energimærke: Gyldig fra 2. november 2014 Til den 2. november 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B6: Krav om energibesparelser i det offentlige December 2008 Udarbejdet af konsortiet

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag V5: Empiriske undersøgelser af energimærkning af bygninger og vurderinger omkring bygningsreglement

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet

Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet Indhold To undersøgelser af potentialet for energibesparelser i eksisterende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Boliger TV-Byen - Blok B Gyngemose Parkvej 2D-F 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. april 2014 Til den 11. april 2024.

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF NYBYG Bovneager 14 2600 Glostrup

ENERGIMÆRKNING AF NYBYG Bovneager 14 2600 Glostrup ENERGIMÆRKNING AF NYBYG Bovneager 14 2600 Glostrup Gyldig fra 04/12-2013 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Enfamiliehus Diget 1 4100 Ringsted Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2014 Til den 5. november 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Ågerupvej 51A 2700 Brønshøj Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. februar 2015 Til den 18. februar 2025. Energimærkningsnummer 311096079

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport "Udsigten" blok 6 Margretheholmsvej 4 1432 København K Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. november 2013 Til den 25. november 2023.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt N O T AT 27. april 2015 Center for Bygninger Resumé af høringsnotat vedrørende nyt bygningsreglement (BR15) Indledning Bygningsreglementet

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Borgergade 105A-105E Borgergade 103 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. november 2015 Til den 4. november 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Mandelhaven nr. 30 og 32 Mandelhaven 2 7080 Børkop Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. maj 2014 Til den 12. maj 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Rugmarken 2 8722 Hedensted Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. maj 2016 Til den 10. maj 2026. Energimærkningsnummer 311175541 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Borgergade 107A-107T Borgergade 107A 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. november 2015 Til den 4. november 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

ENERGIAFTALEN MARTS 2012

ENERGIAFTALEN MARTS 2012 BR15 EN AFGØRENDE INDSATS Energieffektivitet ca. 40 % af energiforbrug sker i bygninger. Indeklima og sundhed - I Danmark tilbringer vi 80-90 % af tiden indendøre. ENERGIAFTALEN MARTS 2012 Regeringens

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Rodalsvej 5 5600 Faaborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. oktober 2015 Til den 31. oktober 2025. Energimærkningsnummer 311142870

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Højen 2-6, Ringsted Højen 2 4100 Ringsted Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. januar 2015 Til den 19. januar 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport 14.125 Vestergade 43 8660 Skanderborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. september 2014 Til den 29. september 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Hjortebakken 38 8450 Hammel Bygningens energimærke: Gyldig fra 26. juni 2014 Til den 26. juni 2024. Energimærkningsnummer 311061822

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Rønnevangen 164 8471 Sabro Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. februar 2014 Til den 6. februar 2024. Energimærkningsnummer 311037086

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Parcel D Soklen 1 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. december 2013 Til den 6. december 2023. Energimærkningsnummer 311030069

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Halfdan Rasmussens Vej 11B 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 20. februar 2014 Til den 20. februar 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Kærbyvej 2 8560 Kolind Bygningens energimærke: Gyldig fra 20. juni 2016 Til den 20. juni 2026. Energimærkningsnummer 311184324 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brydes Allé 22, 2300 København S Brydes Alle 22 2300 København S Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. marts 2015 Til den 10. marts

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B7: Apparatmærkning og -normer December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Byhusene Islands Brygge 139-157 Islands Brygge 139 2300 København S Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. juli 2016 Til den 18. juli

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Nyt sommerhus Makrelvej 9 8400 Ebeltoft Gyldig fra 24. januar 2013 Til den 24. januar 2023. Energimærkningsnummer 310021862 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Energi-guide til bygherrer

Energi-guide til bygherrer 1 Energi-guide til bygherrer Global opvarmning, CO2-kvoteordning og drivhuseffekt er efterhånden blevet hverdagsord for de fleste af os. Vores brug af energi er i fokus og den energi, vi i Danmark bruger

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Skejbygårdsvej 19C 8240 Risskov Bygningens energimærke: Gyldig fra 30. oktober 2013 Til den 30. oktober 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Boligkontoret Århus, afd. 28 Lindholmvej 2 8200 Aarhus N Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2014 Til den 18. september

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport over et nyt enfamilieshus beliggende Tagskægget 76 9380 Vestbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Ansøgning nr. 2.1.7

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Ansøgning nr. 2.1.7 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: 1100508 Dok. Nr.: 502890 Dato: 14. april 2011 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Ansøgning nr. 2.1.7 Frikommune Viborg Titel på forsøg Byggesagsbehandling

Læs mere