Kommentarer til tegning af Øm Kloster MB 2016 Valg af periode

Transkript

1 Kommentarer til tegning af Øm Kloster MB 2016 Valg af periode Jeg har valgt at tegne klosteret, da det var størst, dvs. udgaven fra 1500-tallet. Jeg er dog også ved at være færdig med en udgave fra slutningen af 1200-tallet. Placering og terrain Som udgangspunkt er tegningerne placeret på et terrain fra Google Earth. Jeg arbejder pt. med at sætte klosteret ind i en meget stor terrainmodel for at kunne se, hvilket indsyn og udsyn munkene har haft, samt at det gør mig i stand til at placere den østlige transportkanal og den gamle overgang over Gudenåen op mod Rye (Gammel Ry). Problemet med Google Earth er, at nutidens terrain ikke mere er, som det var. For eksempel er vandstanden i Gudensø højere end i middelalderen. Kirkens grundform Jeg har taget udgangspunkt i de tegninger af grundplanen, som findes i værket Danmarks kirker. Som supplement er brugt grundplanstegningen af C.M.Smidt og Søren Gottfred Petersen, redigeret af S.N.Gram samt sidstnævntes udgivelser om klosterets bygningsudvikling. Jeg valgte ret hurtigt at justere lidt på grundplanen, sådan at jeg kunne arbejde med rette linjer og rette vinkler. Specielt kirkens fundamenter ligger tilsyneladende ikke i rette linjer. Det ville tegningsmæssigt være en meget stor opgave at bibeholde de skæve linjer og vinkler, og jeg vurderer, at udtrykket i tegningen ikke bidrager med nogen væsentlig information, hvis jeg havde bibeholdt de originale linjer og vinkler. Som grundlag for murhøjder, vinduer, tag med mere er valgt de indlysende eksempler fra Danmark, nemlig Sorø og Løgum klostre. De er begge som Øm bygget af Cisterciensere og fra nogenlunde den samme periode. Begge klostre har gennem årene været til- og ombygget, men jeg har valgt at nærme mig det udtryk, som man formoder har været gældende i 1500-tallet. Adgang Adgangen til kirken er med en dør fra fratergangen, en nordlig dør, der fører ud til den nordlige kirkegård, en dør til sacrestiet og endelig en dør til dormitoriet på øverste etage af østfløjen. En yderligere mulighed er en dør i vestskibets nordvæg. Flere nævner muligheden, og man må forvente en adgang for lægfolk, som undtagelsesvis kunne have adgang til kirken, men som nok ikke måtte bruge den nordlige indgang. Hvis den nævnte dør har været der, er den måske først kommet til, da fratergården blev etableret i slutningen af 14-tallet. Jeg har ikke gjort så meget ud af udsmykningen af indgangspartierne, måske kan det komme til i næste revision af tegningen. Tårn Der har været spekulationer om forekomsten af et egentligt kirketårn. De svære fundamenter flere steder i kirken kunne indikere dette. Cistercienserne havde dog en politik, hvor overdreven udsmykning heriblant tårne ikke var tilladt. Problemer opstår i mange tilfælde ved, at man kan

2 forvente en tiltagende udsmykning i 1400-tallet, hvor der for det første var midler til bygningsprojekter og for det andet tilsyneladende var en mere løs tilknytning til de centrale cisterciensiske internationale styringsorganer. Et eksempel er forekomsten af bemalede glasvinduer, der i 1200-tallet nok ikke ville have eksisteret. Et eventuelt kirketårn er foreslået i den lille bygning nord for vestfløjen. Jeg har valgt at sætte et spir på taget i fløjskæringen. Munkekor Et særligt problem i Øm er diskusionen af opdelingen af kirken i en del kun for munkene og en del for lægbrødrene (og evt. en del for lægfolk). Hidtil har opfattelsen af de 6 fundne søjlefundamenter i østskibets grænse mod korsskæringen været opfattet som fundament for en slags adgang til Munkekoret i Øst. Jeg har forsøgsvis optegnet en sådan afgrænsning, men har fjernet den igen. Problemet med opdelingen fremkommer blandt andet, fordi kirken ikke har fuld længde set i forhold til Cistercienserkirkers normallængder. Man kan derfor ikke anvende den såkaldte idealplan i Øm. Man mener i tillæg hertil, at antallet af lægbrødre mindskedes kraftigt eller endte i nul i slutningen af 1200-tallet. En opdeling af kirken giver derfor heller ikke af denne grund nogen mening. Indtil andet besluttes synes kirken derfor lidt tom Inventar Jeg har indsat diverse altre, munkestole, kandelabre mv. Der kan sikkert findes mere velegnet inventar. Som udgangpunkt vil jeg arbejde med at indtegne eksemplerne fra Løgum klosterkirkes Celebrantstol, relikviskab, korbuekrucifiks mv. Spørgsmålet er nok, om der ikke har været murede altre i Øm. Et andet problem er vel at finde eksempler på tavler fra 1200-tallet. Østfløjen Min opdeling af østfløjen tager udgangspunkt i idealplanen for cistercienserklostre. Altså først sacrestiet med eneste adgang fra kirken. Dernæst biblioteket, hvor jeg har indsat eksempler på middelalderlige reoler. Adgang fra korsgangen. Så kommer kapitelsalen. Den er tegnet i den kvadratiske udgave i modsætning til en tidligere rektangulær udgave. Gulvet burde nok være sænket en smule. Der er forsøgt en rekonstruktion af søjlerne udfra frakmentet fundet ved udgravningerne. Jeg har indsat murstensbænke langs siderne til munkene. Der er adgang fra korsgangen, men ikke indsat dør og heller ikke glas i vinduerne, der vender ud mod gangen. Den indsatte abbedstol er nok tvivlsom. Herefter følger et gennemgangsrum, der evt har været et slags redskabslager mv. Der er forskellige opfattelser af om et sådant gennemgangsrum nogensinde har eksisteret. Om det har været der, har det nok først fungeret som gennemgangsrum efter etablering af syd- og vestfløj og fratergård i 1400-tallet.

3 Det harmonerer også godt med at jeg har ladet de sidste to rum stå åbne for fortolkning. De har nok(sammen med gennemgangsrummet), fungeret som spisesal, mødesal mv. i de 2 århundreder inden klostrets store udbygning. Dormitorium og Nattrappe Det var normalt med en trappe direkte fra dormitoriet til kirken. En nattrappe er tegnet ind på den sansynlige plads i søndre korsarm. Udformningen er foretaget med udgangspunkt i den endnu eksisterende trappe i kirken i Sorø. Dormitoriet er placeret oppe under taget og asketisk møbleret med halmmadraser og simple skillerum. Der mangler afdækning til undertaget og i det hele taget skal etageadskillelsen nok sænkes, sådan at egentlige vinduer kan sættes ind. Det forekom i starten naturligt at reducere loftshøjden i dormitoriet for at få en fornuftig etagehøjde til kapitelsalsetagen, bl.a. for at få plads til hvælvene. Sydfløjen Sydfløjen er indrettet som spisesal med borde og bænke fra middelalderen. Sydfløjen blev først bygget i 1400-tallet. Den har måske haft et køkken også før den lange sydfløj blev bygget. Der er forskellige opfattelser af om sydfløjen blev udvidet mod nord eller om fløjen helt blev nedrevet i forbindelse med nybyggerierne i slutningen af 1400-tallet. Jeg har valgt løsningen med en opretholdelse af fløjen i den smalle udgave. Et kig ind i sydfløjen med den nordlige væg gjort usynlig

4 Vestfløjen I kælderen er tegnet forrådsrum og i etagen ovenover er der kun ét stort rum. Måske havde munkene her eventuelt eneceller, eller det har været bolig for abbeden og/eller repræsentative rum. Et kig ind i øvre stokværk af vestfløjen Et kig ind i vestfløjens forrådskælder

5 Den lange vestfløj og Køkkenet Køkkenet er ikke færdigmøbleret, men der er skillevægge og etageadskillelse i den nordlige del, sådan at et evt. fadebur kan være i øvre stokværk. Det store stegested med egen skorsten er også tegnet på. Korsgangen Det kan diskuteres, om korsgangen har haft mere lukkede vægge ind mod selve gårdarealet i stedet for den simple udgave med en lav mur og murede søjler, som jeg har tegnet. Den kan også have været overhvælvet. Det er i den hele taget værd at overveje hvilken bygningsmæssig standard som udvidelserne i 1400-tallet har haft. Klosteret har jo klart nok fået tilført midler til udbygningen, men har denne udbygning været af en bygningsmæssig standard med mange kunstneriske detaljer og udsmykninger eller har den været mere praktisk/discountagtig? Jeg hælder nok mest til det sidste. Hospital Et kig ind i hospitalets to stokværk med østmuren gjort usynlig Det er vel ikke endeligt fastlagt at bygningen øst for østfløjen har været hospital. Gættet kommer fra et kig på den traditionelle cisterciensiske brug af bygninger beliggende på denne måde. Cistercienserne var ikke den munkeorden, der var specielt kendt for hospitalsvirksomhed. Måske har det været mere et gæstehus, måske et slags plejehjem/hospice eller lignende. Problemet ligger i indretningen. Vi har altså efterhånden 3 bygninger, som vi ikke kender anvendelsen af: Hospitalsbygningen, vestfløjens øvre stokværk og bygningen syd for den lange vestfløj. Jeg mangler at vælge en indretning af alle disse 3 bygninger og specifikt i hospitalsbygningen mangler en indretning af toiletter.

6 Gæstehus/abbedbolig Funktionen af den sydligste bygning i den indre gård, er man ikke sikker på. Er indrettet med hvælv i nedre stokværk i den østre del af bygningen. Skal måske også overhvælves i øvre stokværk. Neccessarier Der har helt sikkert være toiletter i hospitalsbygningen og måske også i vestfløjen. I klosterudgaven fra 1200-tallet har jeg tegnet en træbygget forbindelse til en toiletbygning fra dormitoriet. Østfløjen med gang til toiletbygning mod øst og korsgang i træ Ydre gård Der er tegnet 2 teglovne med udgangspunkt i de udgravede ruiner. En værkstedsbygning er tegnet ind syd for den ene teglovn. En smedje kan vel også tegnes ind med en vis sikkerhed for placeringen. Haver Jeg har markeret en bedinddelt have til krydder- og lægeurter syd for den indre gård. Dvs. lidt sydligere end den nuværende museumsbygning. Frugthaven nord for kirken er foreløbig kun anlagt med frugttræer. Klostermur og port Jeg har indsat en større port mellem vestfløjen og den lange vestfløj. Da der ikke er fundet fundamentsrester mellem disse to bygninger, har porten enten været af beskeden tyngde eller sammenbygningen mellem fløjene har undgået at skulle støtte sig på fundamenter. Nogen port mod øst er ikke afsat. Klostermure mod nord og syd er tegnet ind. Bygningskonstruktion: Fundament Jeg har undladt at tegne fundamenter, disse kan dog godt tegnes på som en underjordisk konstruktion. Der er sat en sokkel rundt om kirken. Den skal nok justeres i formen.

7 Byggematerialer Der er nok ikke tvivl om at klosterets bygninger alle var bygget af teglsten. Valget af skifte afgøres rent tegningsmæssigt af adgangen til texturer. Jeg eksperimenterer med at få lavet en specifik udgave at det forventelige skifte, måske munkeskifte med 2 løbere og én binder. Texturen tilstræber 28 cm for en munkesten i længden. Den pt. anvendte textur er med skiftevis løbere og bindere. En mere slidt tegltextur kan eventuelt anvendes på kirke og østfløj, der jo er de ældste bygninger. Der har nok været anvendt en del granit, f.eks. til konsoller, søjler, slutsten mv. Jeg har konsekvent anvendt murede søjler til de bærende søjler i kirken, men indsat granitsøjler i øvrige bygninger til hvælvene. Der har nok været anvendt en del glaserede og mønstrede sten, men jeg har foreløbig undladt at gætte på, hvor de har siddet. Hvælv Jeg har indsat standard krydshvælv med spidsbuede skjoldbuer. Nogle af kælderhvælvene er tøndehvælv. Der mangler i kirken en del tilpasning mellem ribberne/buerne og murpiller/konsoller. Tagværk og tag Man er rimelig sikker på, at kirken har haft blytag og på andre bygninger er anvendt hulsten(munke/nonnetegl). Jeg har ikke indtegnet den indvendige tagkonstruktion, da den jo ikke kan ses direkte, men den kan senere tilføjes. Gulv Jeg har anvendt et standardmønster med røde og brune firkantede gulvfliser der, hvor der ikke er plankegulve. Der har dog uden tvivl være anvendt en del mønsterfliser specielt i kirken. Plankegulvene er grå for at indikere, at der har været anvendt egetræ.

8 Vinduer Jeg har lavet en skarp skelnen mellem bygninger fra 1200-tallet og bygningerne fra 14/1500-tallet. Kirken og østfløjen har således rundbuede vinduer inspireret fra Sorø og de nye bygninger har som standard firkandede 1500-tals vinduer. Det såkaldte hospital har dog fået flottere udsmykkede vinduer, dette for at indikere, at det nok er den nyeste og måske fornemmeste af de nyere bygninger. Kanaler Kanalerne er lavet ud fra de snit, der er gravet gennem årene. Som standard er der i den vestre kanal sider på 45 grader og en vandbredde på 4 m. Siderne bør få en textur med sten og teglbrokker. Siderne af kanalen er understøttet med nedrammede pæle. Den østre kanal har udover pæle også plankesider. Kanalen er ført sammen med den vestre nord for klosteret. Der er lavet en afgrening, som er ført under hospitalsbygningen. Afgreningen er insnævret til en bredde på 2 meter. Mølle Der er indsat en mølle i den vestre kanal, hvor man har fundet rester af et sluseanlæg. Møllehjulet må antages at have været et underfaldshjul med tilhørende hjulrende og sluseporte, dette for at kunne koncentrere vandstrømmen hen under møllehjulet. Brønde Brønde er endnu ikke indtegnet. Opvarmning Der er tegnet en hypocaust under huset syd for den lange vestfløj. Ildsteder er tegnet i vestfløjen, sydfløjen, det sydligste rum i østfløjen og i hospitalet. Alle med tilhørende skorstene. Ildstederne er tegnet med inspiration fra ildsted fra Holme kloster. Grave Forslag kommer senere Udpluk af kilder: a) Klostre i det middelalderlige Danmark, Hans Krongaard Kristensen b) De danske cistercienserklostres bygningshistorie, Wilhelm Lorentzen c) Øm Kloster: Bygningskompleksets udformning og udbygningsforløb d) Danmarks kirker: Klosterkirkerne i Øm, Sorø og Løgum e) Øm Kloster: Kapitler af et middelalderligt cistercienserabbedis historie Af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen (Red.) (2003) f) Løgum-kloster, slot og by: Pionerer i ødemarken. Niels T. Sterum g) Vitskøl Kloster. Den middelalderlige bygningshistorie. Jesper Hjermind og Hugo Støttrup Jensen h) Øm Kloster projektet

9 i) Architectural relations between Danish Cistercian churches and the Daughters of Esrum at Dargun, Eldena and Kolbac. Hans Krongaard Kristensen j) Middelalderkirkens konstruktioner. Teknologisk Institut, Murværk k) Østfløjen i Sorø og ved andre danske cistercienserklostre. Hans Krongaard Kristensen l) Tidlige Danske Vandmøller. Christian Fischer