Næstved Bymidte. - fortætning og byrumsdifferentiering

Transkript

1 Næstved Bymidte - fortætning og byrumsdifferentiering Dato

2 Udarbejdet af: Baunegårdsvej 73 A 2900 Hellerup Tlf Åboulevarden Aarhus C Tlf bascon@bascon.dk For: Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Tlf

3 Indholdsfortegnelse 5 Indledning 7 Analyser og registrering 21 Destillat 27 Principper for udførelse 35 Fortætnings- og byrumsprincipper 63 Konklusion 3

4 4 Næstved bymidte er præget af en stor tilstedeværelse af historiske, smukke bygninger i samspil med attraktive grønne åndehuller

5 Indledning Næstved bymidte er hele kommunens hjerte for oplevelser og tilbud der knytter sig til byliv. En investering i Næstved bymidte er derfor samtidig en investering i hele kommunen. Visionen om en attraktiv og vedkommende bymidte understøttes af det igangværende arbejde med en Næstved Bymidte plan 2015 der i bred forstand skal være handlingsplan og idékatalog for den fremtidige udvikling af Næstveds bymidte. Bymidteplanen skal være med til at forme fremtidens bymidte og give byen en stærk identitet funderet i meningsfulde fællesskaber mellem borgere, kommune og erhvervsdrivende. BymidteVærkstedet er et godt eksempel på hvordan brugerinddragelsesinitiativer der sigter efter et overordnet og langsigtet mål - et stærkt, vedkommende og populært Næstved Bymidte - kan have succes ved at anvende alternative indgangsvinkler til byplanlægning og byomdannelse. BymidteVærkstedet har ved hjælp af en omfattende inddragelseproces der omfatter alle samfundslag og aktører i byen, kortlagt mange af de potentialer og problematikker der kan være i byen. Ved hjælp af alternative tiltag som f.eks. formidling af kontakt mellem ejere af tomme butikslokaler og nystartede iværksættere der søger efter et billigt startlejemål eller flytbart byrumsinventar, forsøger man på en omkostningseffektiv og meget dynamisk måde, samtidigt at teste effekten af ændringer af bymidten. VISION Udviklingen af Næstved Bymidte er en stor opgave med en stor kompleksitet, hvor forskellige værdier og interesser er i spil. Tilrettelæggelsen af en bymidteplan forudsætter derfor en strategisk planlægning med en omfattende tværfaglig indsats. Flere projekter der skal være med til at forme det fremtidige bymiljø omkring Næstved bymidte er allerede skudt igang og viser vejen frem for den kommende byudvikling i Næstved. Som f.eks. masterplanen for Campus Næstved der udnytter byens potentialer til at styrke byens position som attraktiv studieby og visionen om en Ressource City ved Maglemølle der viser vejen frem for hvordan man kan begynde at binde bymidten sammen med havnen ved at genanvende de karakterfulde industribygninger. Formålet med denne undersøgelse er at danne grundlag for en dialog mellem de forskellige aktører i Næstved bymidte omkring udviklingspotentialet af byen. Undersøgelsen skal danne grundlaget for væsentlige anbefalinger vedrørende kvalitetsniveauer og strategier for byrum og fortætning i den kommende bymidteplan. UNDERSØGELSEN Undersøgelsen er gennemført med afsæt i to specifikke formål: at anvise fortætningsmuligheder i Næstved bymidte og at anvise principper for differentiering af bymidtens byrum. Konklusionerne af undersøgelsen er samlet i dette dokument som bl.a. indeholder et katalog over principper der kan anvendes som inspiration og guideline ved etablering af nye og transformation af eksisterende byrum og fire skitser over konkrete nedslag i bymidten der skal anvise hvorledes der kan arbejdes med fysisk og social fortætning forskellige i kontekster inden for bymidten. Dette dokument anviser således ikke konkrete fysiske tiltag eller bestemmelser, men har til formål at danne fundament for den videre udvikling af bymidteplanen. PROCES Undersøgelserne baserer sig på borgerinddragelsesprocesser faciliteret af Næstved Kommune og er gennemført i tæt samarbejde mellem Bascon, Næstved Kommune og Næstved erhverv og undersøgelsen er undervejs blevet præsenteret for byrådet. Dette har sikret en lokal forankring i arbejdet. Den løbende dialog og sparring har bidraget positivt til undersøgelsen og har sikret at potentialer og interesser ifm. byplanlægningen af Næstved bymidte er ivaretaget i de belyste temaer og scenarier. Det kommende Næstved Bymidte skal være et bycentrum der er vedkommende for alle borgere og besøgende i Næstved. 5

6 6 Initiativer, som f.eks. Gadens Hårdeste Hævn, der ser byens problematiske steder som uforløste potentialer kan skabe nye værdier for byen

7 ANALYSE OG REGISTRERING 7

8 Analyser Lukket struktur Kamstruktur Halvåben karréstruktur Åben struktur I dette afsnit præsenteres de væsentligste analyser der er udarbejdet i undersøgelsen. Solitære bygninger Analyserne er med til at danne grundlag for arbejdet med principper for fortætning og byrumsdifferentiering. Strukturer Lukket struktur Halvåben karréstruktur Kamstruktur Åben struktur Solitære bygninger Infrastruktur Vej Baggård og parkering Bykernen består primært af lukkede strukturer. I takt med, at man bevæger sig væk fra centrum opblødes strukturen og bliver mere åben. De primære forløb gennem byen understreges af randbebyggelser i form af både karré- og kamstrukturer, som angiver retninger og definerer rum. Strøg m. kørsel Gågade Gangsti / cykelsti Gangbro Passage Infrastruktur Vej Baggård og parkering Strøggade med kørsel Gågade Gangsti / cykelsti Gangbro Passage Ensrettet biltrafik Biltrafikken er dominerende og bymidten ligger inden for den trafikkerede ringvej mod vest. Gadeforløbene omkring Axeltorv fungerer som strøg med handelsmuligheder - nogle med kørsel. Derudover er bymidten karakteriseret ved et mere skjult system af passager og stier, der gennemskærer den kringlede organisering og forbinder byrum på tværs af gadeforløb. 8

9 Funktioner Detail Service Kultur Bolig Restaurant/Hotel Liberalt erhverv Funktioner Detail Service Flow Kultur 100 % 80-99% 60-79% 40-59% 20-39% 0-19 % Bolig Restaurant / Hotel Liberalt Erhverv Programmatisk variation i byen set gennem kortlægning af funktioner i stueplan. Især i bykernen vil eventuelle øvrige etager som hovedregel være boliger. Bymidten indeholder en god variation af funktioner, når man ser på dem som overordnede typer. Detailhandel er centreret omkring strøggaderne. Flow 7500 passanter 1600 passanter Kortet bygger på en passanttælling fra 2012 (fredag uge 42, kl )og viser, at der er markant flest mennesker omkring gågadeforforløbet i Ringstedgade. Også gågaden i Torvestræde er velbesøgt, men passanttallet daler når man bevæger sig fra disse gader. Bevægelsen mellem Ringstedgade synes ifølge tallene at spredes ud mellem Axeltorv og Ramsherred. 9

10 Byrumstyper Torv Opholdsplads Transitrum Strøg / gågade Strøg m. kørsel Park Lommepark Baggård Udendørs sportsplads Træ Byrumstyper Torv Opholdsplads Transitrum Strøg / gågade Strøg m. kørsel Park Lommepark Offentligt tilgængeligt gårdrum Facader Passive facader Aktive facader Byen indeholder en række offentlige rum, der har meget forskellige karakterer. Byen har i kraft heraf et stort potentiale for et urbant landskab med varierede og velfungerende byrum med mulighed for både byliv og rekreation. Nogle byrumstyper er definerende for bymidten, mens andre opdages som mere eller mindre skjulte lommer. Facader Passive facader Aktive facader Aktive og passive facader i stueplan. Omkring kernen af bymidten og langs strøgforløbene er gadebilledet karakteriseret af aktive facader, der gennem handel og tilhørende flow skaber et mere dynamisk byliv. Så snart man bevæger sig væk fra strøggaderne er byens facader mere passive, og analysen peger derfor på en større variation i programmer, der kan løfte bylivet for hele bymidten. 10

11 Bebyggelsestæthed Over 150% 25-50% % 1-25% % Bebyggelsestæthed Over 150% % % 25-50% 1-25% Ejerskab Kommunen Estate Rønne Lichtenberg Ikaros Invest Tætheden er størst omkring middelalderbyens kerne og aftager gradvist når man bevæger sig udad, især mod øst og syd. Særligt strukturerne i området omkring stationen og den sydlige del af bymidten peger overordnet set på gode muligheder for fortætning. Derudover udpeger kortet en række mindre steder, der er værd at se nærmere på ift. lokale indgreb, idet de ligger som åbninger i den tætte bymasse. Ejerskab Kommunalt ejede matrikler Estate Invest A/S Rønne Lichtenberg Ikaros Invest Aps Analysen viser at store områder af bymidten er ejet af Næstved Kommune. Til gengæld er disse områder ikke umiddelbart potentielle emner for en fortætningsundersøgelse da de primært består af; Munkebakken og stationen der er udset til Campus, Grønnegades kaserne der er et bevaringsværdigt kulturmiljø, det rekreative område omkring den nye åpromenade. Det står derfor klart at der er behov for tæt dialog med byens øvrige grundejere i forbindelse med den fremtidige byudvikling. 11

12 Transitrum Strøg / gågade Strøg m. kørsel Park Lommepark Baggård Udendørs sportsplads

13 Byrumsvurdering Udvalgt byrum med problematisk karakter og stort potentiale Byrum med problematisk karakter og potentiale Velfungerende byrum med mulighed for yderligere udvikling Kortet udpeger en række byrum og oplister udvalgte problematikker med potentiale for forbedring. Udpegning og delvist vurdering bygger på den udleverede Byrumsregistrering, hvor fotos af de udvalgte steder kan findes. Udvalgte vurderinger 1. Dania Overgang til bymidten. Åben plads med diffus afgrænsning og gennemkørende trafik. Virker nedslidt. 3. Hjultorvet Forsænket torv med central placering. Springvandet giver pladsen identitet, men det fremstår lidt tomt og omgives af få bænke og sparsom beplantning. Tre træer afgrænser dog pladsen fint. 4. Skomagerrækken Solrig plet langs gågaden med cykelstativer. Overset central placering. Renovering af belægning planlagt. 5. Ramsherred 4A. Lille plads med stort potentiale som lommepark. Stort maleri på muren, der lukker af til Rådhuskroen, blokeres af 7 P-pladser. God afgrænsning med Café Karen Maren overfor Ramsherred Muligheder for små lommeparker, dog orienteret mod nord. 8. Grønnegade Større P-plads med begrænset benyttelse (jf. diagrammet Parkering ). Stort potentiale som sammenbindende plads mellem bykernen, Grønnegades Kulturcenter og Kvickly samt Biblioteket. Alle vigtige elementer i byen, der i dag vender ryggen til hinanden. 9. Grønnegade Solrigt hjørne i forlængelse af (8). 10. Ringstedgade og Grønnegade T-kryds på gågaden med den smukke afrundede funkisbygning. Tom plads, især langs Grønnegade. Sti (11) til Kvægtorvet og posthus/bibliotek. 16. Grønnegades Kulturcenter Uudnyttet højtliggende plads ved kulturcentret. Gangbro til biliotek. Rolig og smuk beliggenhed, lidt isoleret fra bykernen. 19. Jernbanegade/Kattebjerg Central opholdsplads med caféer og gode muligheder for udeservering. Lidt bart. 20. Jernbanegade Den renoverede Jernbanegade, som har status som cykelgade, åbner sig foran jobcenteret og danner en plads med meget brede fortov, der forekommer tom. Nærhed til det nye campus med planlagt passage (21) hertil samt til Munkebakken. Gode muligheder for et velfungerende byrum, men jobcenteret lægger en dæmper på lysten til ophold. 24. Banegårdspladsen Stor åben plads uden ret mange muligheder for ophold eller aktivitet. Transitrum, der ikke rigtigt kobles til den nære bymidte. 27. Krumport Uudnyttet lommepark med gode solforhold og nærhed til det nye campusområde. 28. Teatergade Grønt område, der virker efterladt og uplanlagt. Umiddelbar nærhed til det nye campusområde. 32. Axeltorv Forplads Forpladsen til Axeltorv. Åbent byrum i forlængelse af hovedtorvet med stort potentiale. Lukket bankfilial. 33. Axeltorv Byens hovedtorv er det vigtigste byrum i byen, men fremstår bart pga. sin størrelse og mangel på muligheder for at indtage rummet med aktiviteter og opholdsmuligheder. Huser torvedage i weekenden. 37. Torvet ved Skt. Pederskirke Det smukt afgrænsede torv har få muligheder for ophold og domineres af biler og parkering. 38. Passager til Axeltorv Passagerne er kendetegnende for bymidten og en stor kvalitet i bybilledet. Stedet virker dog anonymt og inviterer ikke til gennemgang. Stort potentiale for at styrke passagerne som et særligt sted i byen, der samtidig binder torv og omgivelser bedre sammen. 13

14 Parkering i og omkring bymidten 24 timers parkering 1 times parkering 30 min. parkering 15 min. parkering Parkeringsanalyserne peger på et potentiale for at udnytte de eksisteren- 3 timers parkering 2 timers parkering de parkeringspladser mere effektivt. Koblet med et generelt ønske om at skabe mere byliv og gøre byen mere attraktiv for gående, bl.a. gennem bedre byrum og mindre trafik, synes det både ønskværdigt og muligt at Motorcykel Betaling Handicap El-bil udnytte nogle af byens mange parkeringspladser på anden vis. Der er eksempelvis et markant skifte i belægningsgraden af parkeringspladserne inden for bymidtegrænse og specielt de mange parkeringspladser ved Rådmandshaven. På hverdage i dagtimerne omkring middagstid er der en høj udnyttelsesgrad af parkeringspladserne ved Rådmandshaven, hvorimod der i samme tidsrum ikke ses et markant pres på parkeringspladserne i bymidten. Der er derimod en markant overkapacitet på Rådmandshavens parkeringspladser Parkering 24 timers parkering 3 timers parkering 2 timers parkering 1 times parkering 30 min. parkering 15 min. parkering Motorcykel 100m 200m 300m 400m Betaling Parkering - benyttelsesgrad 100 % 80-99% 60-79% 40-59% 20-39% 0-19 % Handicap El-bil Næstved fremstår som en trafikeret by med mange parkeringspladser i forhold til sin størrelse. Parkeringsanalyserne bygger på en parkeringstælling af de fleste offentligt tilgængelige parkeringspladser. Tællingen indeholder i alt 2466 parkeringspladser i Næstved by. Parkering benyttelsesgrad: gennemsnit hverdage % Kvægtorvet 251 pl. / 80% 80-99% Rådmandshaven 436 pl. / 84% Dania 125 pl. / 84% Kvægtorvet -betaling 48 pl. / 9% 60-79% Grønnegade Kaserne 101 pl. / 56% Grønvej 264 pl. / 57% 40-59% Kindhestegade 54 pl. / 91% 20-39% 100m 200m 300m 400m 0-19% Bredstræderne 67 pl. / 85% Axelhusparkeringen 42 pl. / 59% Posthusparkeringen 240 pl. / 93% Analysen viser belastningen af et udvalg af byens større parkeringspladser. Slagkildevej 64 pl. / 77% Ostenfeldtsvej 164 pl. / 84% Tallene bygger på en parkeringstælling foretaget i uge 13, 2015, hvor optællingen er foretaget i én time, to gange om dagen fra mandag til fredag samt én gang lørdag. Kortet viser gennemsnitsbelastningen på hverdagsformiddage. 14

15 Parkering - benyttelsesgrad 100 % 80-99% 60-79% 40-59% 20-39% 0-19 % i eftermiddagstimerne og specielt i weekenden, hvor der er et meget stort tryk på parkeringspladserne i bymidten. Der er derfor en oplagt mulighed for at indtænke parkeringspladserne ved Rådmandshaven i en kommende strategi for parkering og tilgængelighed til Næstved bymidte. Potentialet i Rådmandshavens parkeringspladser understreges af den relativt korte afstand til Axeltorv. Ca. 300 m i fugleflugt, sammenlignet med parkeringspladsen ved biblioteket der ligger ca. 350 m fra Axeltorv. Parkering benyttelsesgrad: gennemsnit hverdage % Kvægtorvet 251 pl. / 67% 80-99% Rådmandshaven 436 pl. / 58% Dania 125 pl. / 79% Kvægtorvet -betaling 48 pl. / 3% 60-79% Grønnegade Kaserne 101 pl. / 56% Grønvej 264 pl. / 52% 40-59% Kindhestegade 54 pl. / 75% 20-39% Axelhusparkeringen 42 pl. / 33% 100m 200m 300m 400m 0-19% Bredstræderne 67 pl. / 68% Parkering - benyttelsesgrad 100 % 80-99% 60-79% Slagkildevej 64 pl. / 68% 40-59% 20-39% 0-19 % Ostenfeldtsvej 164 pl. / 84% Posthusparkeringen 240 pl. / 93% Analysen viser belastningen af et udvalg af byens større parkeringspladser. Tallene bygger på en parkeringstælling foretaget i uge 13, 2015, hvor optællingen er foretaget i én time, to gange om dagen fra mandag til fredag samt én gang lørdag. Kortet viser gennemsnitsbelastningen på hverdagseftermiddage. Parkering benyttelsesgrad: lørdag % Kvægtorvet 251 pl. / 75% 80-99% Rådmandshaven 436 pl. / 7% Dania 125 pl. / 100% Kvægtorvet -betaling 48 pl. / 8% 60-79% Grønnegade Kaserne 101 pl. / 71% Grønvej 264 pl. / 9% 40-59% Kindhestegade 54 pl. / 93% 20-39% Axelhusparkeringen 42 pl. / 76% 100m 200m 300m 400m 0-19% Posthusparkeringen 240 pl. / 20% Analysen viser belastningen af et udvalg af byens større parkeringspladser. Bredstræderne 67 pl. / 82% Slagkildevej 64 pl. / 72% Ostenfeldtsvej 164 pl. / 80% Tallene bygger på en parkeringstælling foretaget i uge 13, 2015, hvor optællingen er foretaget i én time, to gange om dagen fra mandag til fredag samt én gang lørdag. Kortet viser belastningen på en lørdag formiddag. 15

16 Fredet bygning / kirke Høj bevaringsværdi Middel bevaringsværdi Lav bevaringsværdi Fjernede bevaringsværdige bygninger SAVE-registrering (iht. Kommuneatlas, år 1991) Fredet bygning / kirke Høj bevaringsværdi Middel bevaringsværdi Lav bevaringsværdi Bygningshøjder 6 etager 3 etager 5 etager 2 etager 4 etager 1 etage Næstved bymidte er kendtegnet ved de mange charmerende bevaringsværdige bygninger, der giver byen en stærk karakter og fortæller om byens historiske baggrund som købstad. SAVE-registreringen udpeger en lang række bevaringsværdige bygninger, som bidrager til byens identitet og må betragtes som byarkitektoniske kvaliteter Bygningshøjder 6 etager 5 etager 4 etager 3 etager 2 etager 1 etage Næstveds bygningsmasse består hovedsageligt af huse med ensartet højde mellem 2-4 etager. 16

17 Bymidtens omgivende kontekst Blå rekreation Grøn rekreation Kultur og uddannelse Infrastrukturel Bosætning Omgivende kontekst Rådmandshaven Suså Friheden Sygehusområdet Kultur og uddannelse Grøn rekreation Blå rekreation Infrastruktur Bosætning Grønne rum og vand Vand Naturomåde Havnen Maglemølle Gavnø Grønne rum Stationen Markkvarteret Gymnasium EUC Sjælland Næstvedhallerne Svømmehal Parcelhuskvarter Næstved bymidte er omgivet af en funktionelt varieret kontekst, med store naturområder i nordvest, sygehusområdet i nord, jernbanen i nordøst, større boligområde med uddannelser og sportsanlæg i sydøst og havnen i syd. Der er derfor et stort potentiale i at styrke forbindelserne ud af bymidten, specielt med fokus på hvorledes de blødetrafikanter kan forbindes med de store rekreative områder. Grønne rum Naturområde Grønne rum Vand Bymidten grænser op til Herlufsholmskoven i nordvest mens Susåen løber langs den sydvestlige grænse. Fra sydvest dukker åsens grønne bakker op i bybilledet, og der er dermed rigtig gode rekreative muligheder i de grønne rum - både i nærheden af og indenfor bymidten. 17

18 Registreringer I dette afsnit præsenteres udvalgte registreringer og observationer med afgørende betydning for de udarbejdede principper i denne undersøgelse. Det skal understreges at registreringerne ikke er målbare kvalitative betragtninger af de iboende bymæssige kvaliteter i Næstved bymidte. HISTORIsk byggeri En af de store kvaliteter i Næstved er de mange bevaringsværdige bygninger. Både de helt gamle bindingsværkshuse og de nyere indslag fra modernismen som f.eks. Staalgaarden er med til at fortælle Næstveds byudviklingshistorie. Bygningernes store detaljerigdom og for manges vedkommende høje kvalitet, gør den historiske bystruktur til en vigtig grundpille i den kommende byudvikling. Det er derfor vigtigt at man i den kommende bymidteplan udstikker retningslinjer for hvorledes der skal værnes om de eksisterende bevaringsværdige huse og i særlig grad hvordan, i tilfælde af at der bygges nyt i bymidten, man kan indpasse nutidigt byggeri i en historisk kontekst. bymidtens NETVÆRK I modsætning til mange andre tidligere købstæder har Næstved den særlige kvalitet at dens centrale handelsgader ikke er defineret/ domineret af et enkelt hovedstrøg hvor byens butikker er koncentreret. I Næstved oplever man derimod centrum som et charmerende netværk af større og mindre handelsgader, med forløbet fra det nordlige Kindhestegade over Hjultorv og Axeltorv til Torvestræde som det mest befærdede stykke handelsgade, og de omgivende handelsgader som mere intime gader med mange mindre specialbutikker. Netværket ses som Næstveds virkelige kvalitet ift. at kunne skabe en unik oplevelse for brugere og besøgende. I stedet for at blive sluset igennem en korridor af butikker har man muligheden for rent faktisk at gå på opdagelse i byens gader og rum uden at ramle ind i en parkeringsplads med det samme man forlader handelsstrøget. åbenhed Et andet unikt træk ved Næstved er den høje grad af åbenhed man oplever i byen. I modsætning til de fleste andre byer er mange porte og passager i Næstved åbne for offentligheden. Det gælder for de steder hvor der er publikumsorienterede funktioner i de omgivende bygninger, men i særdeleshed også ved private bygninger hvor man mange steder ser porte stå åbne. Selvom det ikke er en direkte invitation til at forbipasserende skal komme indenfor, er det dog en tillidserklæring til sine medborgere og en fin gestus at give dem et kig ind i de mange fine baggårde i byen. De åbne porte og tilgængelige passager giver de færdende en høj grad af tryghed, både på grund af den tillid der opstår mellem borgerne, men også fordi der skabes en færre utilgængelige områder i byen. Åbenheden styrker også de visuelle og mentale forbindelser i mellem bydele. I den indre del af bymidten er det f.eks. forbindelser mellem handelsgaderne og vigtige historiske landemærker som kirkerne og i yderkanten af bymidten kan det f.eks. være portene og passagerne i Købmagergade som danner fine diskrete kig mod havnen og dermed visuelt binder byen og havnen sammen. I den kommende bymidteplan anbefales det at Næstveds særegne åbenhed dyrkes. Både i den lille skala når vi snakker åbne porte og i den store skala når det handler om at skabe visuelle forbindelse på tværs af karréer og bydele. 18

19 byens RUM Næstved bymidte er karakteriseret ved et stort antal af pladser, parker og mindre såkaldte lommeparker. Generelt er der tale om fine og velplejede byrum, der virker forskønnende på de byområder de er placeret i. De har dog den svaghed at der er en meget svag grad af variation i programmering og udtryk. De fleste pladser er derfor primært anlagt til kortvarige ophold, uden hensyn til områdets faciliteter og brugere. Der bør i den kommende bymidteplan udarbejdes en strategi for hvorledes Næstved bymidtes byrum gøres smukke og vedkommende for byens borgere og besøgende, med henblik på at kunne tilbyde varierede oplevelser i bymidten. En tilstedeværelse af specielle rekreative tilbud i forbindelse med et bydelsområde kan også være en generator for at styrke et områdes popularitet og image. En af de store byrumsmæssige kvaliteter i Næstved er de mindre og mange gange uformelle pladser og parkrum, også kaldet lommeparker. Her er det ofte stedets iboende kvaliteter og funktioner der tilfører kvaliteten i modsætning til en planlagt park eller plads. Dette kunne f.eks. være det grønne åndehul ved Næstved museum, der stadig har karakter af en lille kirkehave med tilstødende frodig have for kirketjeneren, men tjener et nyt formål som forplads til museet. Lommeparken foran museet fungere således også som et pusterum fra handelsstrøgets tempo. Bymidtens gader omkring handelsstrøgene har generelt en høj kvalitet i forhold til materialer og æstetik, med brug af belægninger i natursten og forbandter. Nogle gader er dog præget af billige renoveringer tidligere og er uskønne, med slidte og knækkede betonfliser og lappeløsninger med asfalt, som f.eks. Kirkestræde og Skomagerrækken. Til trods for den høje kvalitet i mange af handelsgaderne er der væsentlige problemer forbundet med gadernes design. Da der i mange af gaderne er tilladt færdsel for biler, skaber det brugte belægningsmønster en ikke ønskelig prioritering af trafikanterne. I dag er det gennemgående design præget af en opdeling af handelsgaderne i tre zoner. Rent praktisk kan disse zoner opfattes som to smalle gangzoner mod gadernes butiksfacader og en midterzone til hurtiggående trafik. Problemet er at, i de tilfælde hvor der er kørsel tilladt med bil, kommer gaden til at fremstå som en kørevej med fortove. Dermed prioriteres bilisterne og fodgængere presses ud i siden af gaden. At midterzonen kan opfattes som en selvstændig vejbane kan også få bilisterne til at sætte hastigheden op. Dette medvirker at gaderummet kommer til at opleves som usikkert og kaotisk. I den kommende bymidteplan bør man udarbejde en strategi for handelsgaderne hvor man tager stilling til gadernes design og brug. ankomst TIL BYMIDTEN Næstved bymidte er karakteriseret ved gennemgående at have nogle veldefinerede og fine indgange til de centrale handelsgader. Den gennemgående renovering af Jernbanegade medvirker til at besøgende med ankomst fra stationen føler sig inviteret ind i bymidten. Og de smukke kirkepladser for enden af Kirkestræde og Torvestræde danner et monumentalt ophold i byens struktur inden man bevæger sig ind i handelsgaderne. Derimod er specielt vestsiden af bymidten ud mod Rådmandshaven præget af at være decideret bagside til de smukke historiske handelsgader. Og den naturlige hovedadgang fra det store parkeringsområde ind til Kindhestegade, Dania, er uforløst uden en ordentlig overgang mellem parkeringsplads og handelsgade. I bymidteplanen vil det være hensigtsmæssigt med en konkret stillingtagen til netop denne problematik. Også afslutningen af handelsstrøget i Ringstedgade ved Farimagsvej fremstår i dag som en udefineret og brat ankomst til Næstveds handelsstrøg. Dog kan en fremtidig udvikling af sygehusområdet være med til at styrke forbindelsen mellem områderne. 19

20 20 Uformelle forbindelser mellem bymidtens bydele er vigtige elementer for at fastholde følelsen af tryghed

21 DESTILLAT 21

22 Destillat For at kunne give meningsfulde bud på principper for fortætning og byrumsdifferentiering, er det nødvendigt med en overordnet strategi for bymidtens struktur. Specielt er det vigtigt at grundlægge en strategi for hvordan man i fremtiden ønsker at prioritere byens handelsgader, som naturligt udgør en bys sociale samlingspunkt. En strategi for Næstveds handelscentrum vil gøre det muligt at blive mere præcis på hvilken type fortætning der er behov for og mulig i forskellige dele af bymidten. For at udarbejde et bud på en overordnet struktur for bymidten bruger vi et begreb vi kalder et destillat. Et destillat er et sammendrag der indeholder de vigtigste elementer og fungere som en tolkning af de vigtigste analyser og registreringer der er udført i forbindelse med undersøgelsen. Historiske bykaraktergivende bygninger Pladser Problematikker/potentialer Handelscentrum inkl. ankerpunkter Vigtige indgangs-/exitpunkter Koncept for passager og interne forbindelser Den identitets- og bylivsskabende bygningsstruktur Første led i forbindelse med at udpege en overordnet struktur for bymidten, er at lokalisere et egentligt bylivscentrum. For at kunne se hvor der er potentiale for koncentreret byliv er der to overordnede temaer som er umiddelbart vigtige. Det ene er funktioner. Bylivsskabende funktioner er andet end butikker. Også funktioner som serviceerhverv kan være med til at skabe liv i byens gader. Det kunne f.eks. være lægehuse der henvender sig mod gaden. Der er allerede i dag i Skomagerrækken et godt eksempel på hvordan man kan have en større grad af åbenhed, ved at lade venteværelser åbne sig mod gaden. Hvis man også tilrettelagde for mulighed for ophold på gaden, ville man få en endnu større effekt af denne type funktioner. Derudover er kulturelle publikumsorienterede funktioner selvfølgelig med til at skabe byliv det de som ofte har en flow af besøgende. Der er i det første kort angivet hvor der er en fortætning af detailhandel, serviceerhverv og kulturtilbud inden for bymidten. Bygningshistorisk og funktionsbaseret struktur Detailhandel Serviceerhverv Kulturtilbud Historiske bykaraktergivende bygninger Det andet tema er arkitektur. Hvis en by besidder en høj koncentration af karakterfulde og identitetsgivende bygninger som det er tilfældet i Næstved, så er det vigtigt at man også kan rumme enkelte bygninger 22

23 Historiske bykaraktergivende bygninger Pladser Problematikker/potentialer Handelscentrum inkl. ankerpunkter Vigtige indgangs-/exitpunkter Koncept for passager og interne forbindelser i byens bylivscentrum der ikke umiddelbart bidrager til gadebilledet med en bylivsskabende funktion, men udelukkende bidrager med et forskønnende facadebillede der kan være med til at styrke identiteten af Næstved. I det første kort (side 22) er alle huse som ikke umiddelbart repræsenterer en af de førnævnte funktioner, men som har en bevaringsværdi (SAVE) markeret.kortet viser også at der omkring Axeltorv er en fortætning af identitets- og bylivsskabende bygninger i en struktur der tæller de nærmeste hele karréer. Derudover ses en tendens til fortætning omkring Jernbanegade og den nordlige del af Ringstedgade. Bykerne og anker punkter På baggrund af den nu kortlagte struktur for identitets- og bylivsskabende bygninger, er det muligt at pege på hvor det er hensigtsmæssigt at tale om et potentiale for at definere et bylivscentrum. Der har tidligere været et naturligt fokus på de mest befærdede gader i centrum som værende byens gågade og det eneste rigtige sted at tale om et fortætning med detailhandel. Der tegner sig et nyt billede i denne undersøgelse. På baggrund af kortlægninger, registreringer, de tidligere gennemførte brugerundersøgelser og ICP s detailhandelsanalyse af Næstved Kommune er det vores vurdering at det er meget vigtigt for Næstveds identitet at de bystrategiske indsatser ikke udelukkende fokuseres omkring et styrkelse af Ringstedgade-Hjultorv-Axeltorv- Torvestræde som gågade. Man bør derimod styrke de iboende kvaliteter i byens charmerende netværk og definere en bykerne der samler indsatserne til i lige så høj grad at styrke gader med små specialbutikker og kulturtilbud. Udpegning af bykerne Detailhandel Serviceerhverv Kulturtilbud Historiske bykaraktergivende bygninger Markering af bykerne Vi anbefaler derfor at man definerer en bykerne som strækker sig fra Kindhestegade og Ringstedgade i vest, Grønnegade i nord til øst og Vinhusgade og Købmagergade i syd. Det er vigtigt at pointere at denne struktur ikke udelukker detailhandel, serviceerhverv og kulturtilbud i andre dele af bymidten. Bykernen skal forstås som det område hvor byens indsatser for at styrke sit bylivscentrum prioriteres. Andre gader kan fortsat få lov at udvikles inden for de markedsvilkår der måtte være. 23

24 Historiske bykaraktergivende bygninger Pladser Problematikker/potentialer Handelscentrum inkl. ankerpunkter Vigtige indgangs-/exitpunkter Koncept for passager og interne forbindelser Derudover er det vigtigt at en bykerne har nogle klart definerede overgange, så man tydeligt fornemmer at man ankommer til byens pulserende hjerte. Der er i dag allerede nogle veldefinerede byrum som umiddelbart vil kunne påtage sig denne status og med forskellig indsats fungere som ankerpunkter for bykernen. Vi har udpeget tre potentielle ankerpunkter som har det til fælles at de rummer kulturelle tilbud og bygningsmæssige landemærker. Det første ankerpunkt er kirkepladsen omkring Sct. Peders Kirke og de omkringliggende bygninger. Med få indsatser som at styrke forbindelserne til havnen og Axeltorv vil dette ankerpunkt kunne støtte bykernen. Andet ankerpunkt er området omkring Sct. Mortens Kirke, som også med en relativ beskeden indsats, som f.eks. et styrket udtryk som plads, vil kunne forbedres. Ankerpunkt/ støttefunktioner Ankerpunkt/ støttefunktioner Ankerpunkt/ støttefunktioner Ankerpunkt/ støttefunktioner Det tredje ankerpunkt er området omkring Biblioteket og Grønnegades Kaserne. Den høje koncentration at kulturtilbud og koblingen med Kvickly og de dertilhørende parkeringsarealer, gør området til et meget attraktivt ankerpunkt. Besøgende til bykernen kan tiltrækkes med flere forskellige tilbud. Området er dog det mest problematiske af de tre områder. Området fremstår i dag meget opdelt på grund af de store vej og parkeringsarealer som tydeligvis er prioriteret over ophold og ankomstarealer for de kulturelle tilbud. Derudover er Grønnegade i dag ikke en særlig attraktiv gade. Den er udelukkende tiltænkt funktion af fordelingsvej. For at området ved Grønnegades Kaserne og Biblioteket kan fungere som ankerpunkt for bykernen er det essentielt at Grønnegade i fremtiden for et udtryk der er attraktivt for fodgængere og kulturtilbuddene værdigt. En anden væsentlig problematik ift. dette område er Bibliotekets orientering. Man må antage at det er planlagt og udført med henblik på at de besøgende skulle have gode parkeringsmuligheder og at man samtidig kunne etablere en forbindelse til Grønnegades kaserne, og derfor er hovedindgangen naturligt orienteret mod parkeringsarealet nord for og samlet med indgangen til Kvickly. I en bymæssig kontekst har dette dog den uheldige konsekvens at Biblioteket, som rummer et Udpegning af bykerne Detailhandel Serviceerhverv Kulturtilbud Historiske bykaraktergivende bygninger Markering af bykerne Markering ankerpunkter 24

25 Historiske bykaraktergivende bygninger Pladser Problematikker/potentialer Handelscentrum inkl. ankerpunkter Vigtige indgangs-/exitpunkter Koncept for passager og interne forbindelser stort bylivsmæssigt potentiale, reelt vender ryggen mod byens handelsog bylivscentrum. Det er derfor hensigtsmæssigt at man i den kommende bymidteplan bestemmer en strategi for hvordan man ønsker at Biblioteket indgår i den fremtidige bykerne. Naturkvaliteter - Rådmandshave - Åstien Sygehusområdet Forbindelser For at man i en planstrategi for Næstved bymidte meningsfuldt kan sige noget om hvordan bykernen og dermed bymidten kan gøres tilgængelig og knytte bånd til resten af byen, er det vigtigt at se på hvilke betydningsfulde forbindelser der findes. Ankerpunkt/ støttefunktioner Ankerpunkt/ støttefunktioner Banegården + Campus For det første er der de helt store forbindelser, som ikke er fysiske forbindelser men forbindelser der er vigtige på grund af borgernes mentale bevidsthed om stedernes betydning for byen. Dette er bl.a. de store grønne område ved Herlufsholm, havnen og stationen. I den kommende bymidteplan vil det være vigtigt at tage stilling til hvordan bymidten mentalt kan rykkes tættere på disse områder. Derudover er der de fysiske forbindelser der kobler bykernen til den nære kontekst. Disse forbindelser kan have karakter af bindeled mellem bydele, som f.eks. forbindelserne fra Riddergade og ankerpunktet ved Sct. Peders Kirke til Næstveds havneområder. Med den igangsatte vision for Maglemølle og tendensen til at havneområder bliver omdannet til bymæssige formål er det vigtigt at sikre gode forbindelser fra bykernen til havnen så områderne vil kunne styrke hinanden. De fysiske forbindelser kan også have mere funktionspræget karakter. Det gælder f.eks. forbindelsen fra bykernen via Dania til Rådmandshavens parkeringspladser. Hvis idéen om en mulig dobbeltudnyttelse af Rådmandshavens parkeringspladser for at opnå en aflastning af bykernen, skal have succes, er det vigtigt at den mentale afstand til Rådmandshavens parkering mindskes. Krydset over Rådmandshaven og det uforløste parkeringsareal ved Dania gør området uattraktivt for besøgende og med en indsats for at får tilrettelagt såvel vejkrydsningen og parkeringsarealerne kan området have et potentiale som et vigtigt ankerpunkt for bykernen. Ankerpunkt/ støttefunktioner Havnen Udpegning af bykerne Detailhandel Serviceerhverv Kulturtilbud Historiske bykaraktergivende bygninger Markering af bykerne Markering ankerpunkter Vigtige forbindelser til nære bydele Overordnede forbindelser til vigtige byområder Ankerpunkt/ støttefunktioner 25

26 26 Bymidten er præget af mange vigtige og smukke visuelle forbindelser mellem Næstveds byområder

27 PRINCIPPER FOR UDFØRELSE 27

28 Principper for byrumsdifferentiering Næstved I dette afsnit udfoldes principper for delelementer der kobler sig til det fysiske i byplanlægningen. Principperne kan bruges som Gader Den største udfordring for gaderne i Næstved bymidte er generelt den dominerende biltrafik. Specielt i og omkring bykernen opleves gaderummene som opdelte og prioriteret til fordel for bilister. I størstedelen af bymidten er der selvfølgelig god mening med at adskille trafikanter så man opnår en større trafiksikkerhed, hvorfor principperne i dette afsnit hovedsageligt skal anvise hvordan gader inden for bykernen kan planlægges. For at opnå en større trafiksikkerhed i bykernen, hvor besøgende blandes med biler, vil det være vigtigt at prioritere de bløde trafikanter. Derudover vil det styrke bykernen hvis gaderne opleves anerledes end gaderne udenfor. Som princip for disponering og design af bykernens gader foreslås det at anvende trafikkonceptet Shared space. Hovedidéen er at blande trafikanter i et ikke zoneinddelt gaderum. Derved skærpes alle trafikanters opmærksomhed og specielt bilister vil opleve at de i modsætning til før skal sænke farten og være mere opmærksom på gående. Shared space er efterhånden et velafprøvet trafikkoncept (der findes mange eksempler i Holland og Storbritannien) som har vist sig at være meget effektivt ift. at øge trygheden i trafikken for de bløde trafikanter og ofte med smukke gaderum som følge. Idag er bl.a. Ramsherred struktureret efter et princip som minder om shared space, men princippet er ikke velfungerende grundet en klar opdeling af trafikanter og et ikke optimalt brug af belægningstyper. For at kunne skabe smukke gaderum der over tid også fortsat vil fremstå smukke, er det vigtigt at holdbarhed tænkes ind i designet. Oftest hænger dette sammen med de anvendte materialer og formater der bruges. Der findes i dag både gode og dårlige eksempler på hvilke belægninger der er holdbare. Her kan man f.eks. se at betonfliser guidelines og inspiration til hvordan initiativtagere og udførende kan bygge bygge/planlægge Næstved bymidtes fysiske kontekst. på køreflader meget let knækker hvilket med det samme ses. Man kan derimod også se at gamle chaussé- og brostensbelægninger der ikke i udgangspunktet er beregnet til bilkørsel udmærket håndterer dette. Belægninger af hårde stenarter som f.eks. granit i små formater kan nemmere optage belastningen fra biler og får derfor ikke lige så nemt skader. For at imødekomme et behov for holdbarhed og for at styrke Næstved bykernes identitet som en historisk by, anbefales det at man søger en stoflighed i designet og primært anvender natursten som f.eks. chaussésten eller brosten som belægning. For at understrege ankomsten til bykernen og derved styrke identiteten er det vigtigt at man tydeligt oplever bykernens gader som havende en helt anden karakter. Det er derfor også vigtigt at man tager stilling til om man vil gå efter en strategi for et identisk gadedesign i hele bykernen, hvilket kan være med til at styrke det samlede billede af en fælles identitet. Eller om man ønsker at følge en strategi hvor forskellighed mellem gaderne dyrkes, hvilket kan være med til at understrege de forskellige oplevelser man kan få i Næstved bykerne og styrke gadernes særpræg. Det er vigtigt at gadedesignet ikke er højtråbende. Bykernens gader skal være det smukke baggrundstæppe der leder besøgende gennem de forskellige byrum. Der hvor bykernen skal/kan vise lidt ekstra er på de mange forskellig pladser. For at de opleves som særlige og bliver naturlige samlingssteder er det vigtigt at gaderne ikke tager pusten fra dem. Ift. byrumsinventar er der et særligt forhold som Næstved kunne drage nytte af. Det gælder for byens restaurationer med udeservering at de ser ud til at have en tendens til at ville afskærme gæster fra gadebilledet. Reelt er der vel tale om et forsøg 28

29 på at skærme gæsterne fra vejr og vind. Forsøget medvirker dog at der kan opstå en mindre interaktion mellem gadebilledet og restaurationen og dens gæster. Det anbefales derfor at man forsøger at udarbejde en strategi for placering af udeserveringsinventar der henvender sig i langt højere grad til gade billedet. Det kunne f.eks. være at man siger at inventar som udgangspunkt skal placeres op af restaurationens facade og åbne sig op imod gaden. Derved får man en større kontakt mellem gæster og forbipasserende og ikke mindst får man de ansatte der betjener gæsterne ud i gaden i stedet for at de smyger sig langs restaurationens facade. Hvis der er et stærkt ønske om at der skabes læ for gæsterne kunne man arbejde med principper for afskærmning der ikke decideret er en skærm, men mere er et byrumsmøblement der også kan benyttes af forbipasserende eller æstetisk har en forskønnende effekt Kant- og flexzoner I en by hvor gaderne er forholdsvis smalle og man er meget tæt på hinanden, kan det være en fordel at have en strategi for hvordan man distribuerer folk i gaderne. Dette kan gøres med kantzoner der kan lette forholdet mellem f.eks. publikumsorienterede funktioner og private ejendomme eller definere overgange mellem forskellige bymæssige funktioner. Derudover er det en god idé i en by hvor biler er en nødvendighed, og hvor man må forvente en stadig tilstedeværelse af parkerede biler i bymidten, at have en strategi for hvordan man kan få mere ud af sine parkeringspladser. Her kan flexzoner, der angiver parkeringspladser til mulig plads for anden brug, være et godt koncept. Kantzoner er funktionsbestemte. Det vil sige at udtryk, størrelse og placering varierer alt efter hvilket behov der er. En kantzone kan f.eks. være en mindre forhave der definerer indgangen og skærmer boliger fra en befærdet gade. Det kan være et opholdsareal som f.eks. en græsplæne til ophold foran en offentlig institution. Eller det kan være en afmærket zone i en handelsgade der anviser hvor erhvervsdrivende kan placere deres skilte og varer. på gaderummet. Da byrum, deres udtryk og dimensioner, er forholdsvis permanente ift. butikker og restaurationer anbefales det at man ikke tillader permanent byrumsinventar opstillet af de enkelte erhvervsdrivende. Dvs. inventar der er boltet fast til jorden eller på anden måde kan beskadige belægninger og beplantning. Det anbefales derimod at man søger at finde kvaliteten i midlertidigt byrumsinventar, som også vil være billig at udskifte når den går af mode. Et godt eksempel er i Ramsherred hvor der er opstillet en permanent afskærmning for gæster på en café. Senere er der opstillet en møblering af eu-paller der også inkluderer afskærmning. Højest sandsynligt da det er oppe i tiden. Effekten er at den permanente afskærmning ikke har nogen effekt og kun er skæmmende for det udtryk restaurationen ønsker at opnå. Flexzonernes formål er at udnytte parkeringspladser i byen mere alsidigt end normalt. Parkeringspladser repræsenterer ofte et værdifuldt stykke gadeareal og kan derfor have en stor værdi for byens borgere hvis den kan anvendes til andre formål i perioder hvor den ikke er i brug, eller tidsbegrænsede perioder hvor parkeringspladserne kan indgå i det byrum hvor de er placeret. Forudsætningen for at kunne kalde en parkeringsplads en flexzone er som sådan ikke andet end at der er taget en beslutning om at det er praksis i kommunen at gøre det nemmere at få tilladelse til at bruge den til andre formål. Men det vil styrke konceptet hvis man indarbejder et insitament til dobbeltprogrammering i designet. Det kunne f.eks. være at arbejde med en alternativ belægning som f.eks. planter eller en baneoptegning for en sportsaktivitet. Flexzoner kan også i perioder hvor der er et behov for at byen tilpasser sig arrangementer eller større events, sørge for at byen har en fleksibilitet og tilpasningsevne. Det kunne f.eks. være som standplads for boder, opholdsplads for udeservering eller cykelparkering. 29

30 Pladser og parker Den største udfordring for byens parker og pladser er at der i dag ikke er en stor variation mellem dem når det kommer til programmering. De er primært tiltænkt ophold, hvilket ikke tilgodeser behovet for flere forskellige brugergrupper, og derfor ikke har potentialet for at tiltrække flere besøgende. Det er derfor vigtigt at der i den nye bymidteplan laves en strategi for hvordan der kan differentieres mellem de forskellige parker og pladser så der tilbydes flere borgere et vedkommende byrum der kan trække dem oftere ind til bymidten. For at skabe de rigtige variationer i mellem byens parker og pladser er det essentielt at man nøje kortlægger sine brugergrupper og deres formodede udvikling. Det er derudover vigtigt at man finder ud af hvilke parker og pladser der bedst, ud fra geografi, eksisterende funktion og omgivelser, egner sig til de forskellige brugergrupper. Det kan være en fordel at arbejde med flere kategorier når man skal forsøge at differentiere byens parker og pladser så de tjener nye formål. Det kunne f.eks. være at byrum som tidligere ikke har været betragtet som en park eller plads rent faktisk har et uforløst potentiale. Eksempelvis et udvidet kryds mellem to gader som krydset mellem Ringstedgade og Grønnegade, en udposning på en gade eller et område der i dag er parkeringsplads som f.eks. på Ramsherred lige før Skomagerrækken. I denne undersøgelse introducerer vi begrebet lommeparker der dækker over mindre, uformelle byrum der besidder et stort potentiale ift. byens borgere. Lommeparker kan have mange forskellige programmatiske formål, men ses oftest som små grønne åndehuller i den tætte by. I den kommende bymidteplan bliver det, med henblik på ønsket om differentiering, vigtigt at overveje de eksisterende pladsers anvendelighed. Det vil sige at den daglige brug vurderes ift. et evt. ønske om ny brug. Det er vigtigt for at man ikke mister et vigtigt byrum der kan være med til at styrke bymidten. Midlertidige byrum Som led i den altid pågående udvikling af bymidten er det en god idé med et værktøj til afprøvning af mulige tiltag. Her er tanken om midlertidighed enormt anvendelig. Det kan både være ift. mindre indslag i byen som byrumsinventar og hele pladser. Pludselig kan borgerne forholde sig til konkret til tanker omkring udvikling af byen. Midlertidige byrum er 1:1 testrum hvor idéer kan afprøves. Det er ikke nødvendigvis (måske endda sjældent) projekter der skal ligne det endelige output, men mere indslag der skal teste om borgerne er modne til den ændring der forslås. Midlertidige byrum eller installationer er en bæredygtig afprøvningsmetode, da man kan i langt højere grad vil kunne undgå at etablere nye designs som ikke fungerer eller bliver dårligt modtaget. Mange borgere ser og forholder sig først til nye tiltag i byen når de er udført. Man kan sige at midlertidige byrum er den bedste og mest præcise form for borgerinvolvering, da man ikke vil kunne undgå at modtage uopfordrede tilkendegivelser om det pågældende projekt og det kan vurderes 1:1. 30

31 offentlige gårdrum De offentligt tilgængelige gårdrum repræsenterer, specielt i bykernen, en stor værdi. De er uofficielle bindeled mellem gaderne og rummer et stort potentiale for forskellig brug. Der er i dag en fin tilgængelighed i mange baggårde i Næstved bymidte, og specielt i bykernen er det gældende. Det vil styrke bymidtens identitet og muligheden for at bringe spil til offentlig brug hvis tilgængeligheden fortsat dyrkes. Også når der bygges nyt i bymidten. For at øge attraktiviteten af gårdrummene for såvel beboere som besøgende vil det være en fordel at arbejde for at gøre dem endnu smukkere og indbydende. I flere gårdrum er parkeringsarealer og asfalterede flader ekstremt dominerende. Ud over det åbenlyse potentiale som rekreativt område er der i gården også et potentiale for erhverv. Specielt mindre publikumsorienterede erhverv der ikke kan betale den høje husleje i de primære handelsgader, vil kunne drage nytte af en placering i en gård der er koblet til bykernens handelsgader. Det kunne f.eks. være erhverv som restauranter og frisører der også vil kunne bidrage til et mere sprudlende liv i gården. I Sydeuropa (og tidligere i Danmark) er det udbredt at man også har denne benyttelse af gårdrummene. Det forlænger brugsperioden, i løbet af en dag, af gården og der skabes tætte relationer mellem beboere og erhvervsdrivende. I forbindelse med at bymidtens gårdrum udvikles er det vigtigt at man fortsat har øje for de iboende kvaliteter. En af de væsentligste kvaliteter i dag er at gårdene er meget sammensatte. At en gård er sammensat er ikke altid uforenelig med at den gøres mere tilgængelig. Private gårdrum og baggårde En stor kvalitet i Næstved bymidtes struktur er den store åbenhed. Det er specielt tydeligt når man oplever at private som regel har deres porte til baggårdene stående åbne. Det er et træk der kan være med til at styrke byens identitet som en charmerende, nærværende og tryg by. For at øge antallet af smukke baggårde, åbne porte og evt. mere tilgængelighed kunne man overveje et insitament. Det kunne f.eks. være en årlig Baggårdspris eller anden samlende forum for de borgere der har lyst til at dyrke baggårdene. Første trin i mod at få de private gårdrum og baggårde til at forblive åbne er at dyrke åbenheden i såvel eksisterende bebyggelse som i nyt byggeri. Derudover er det vigtigt, gennem information og dialog, at ønsket om åbenhed i byens baggårde italesættes, så borgerne ved at det er ønsket, og de borgere der allerede praktiserer det ved at det er værdsat. Porte og passager Bymidtens porte og passager er noget af det første, udover de historiske bygninger, man oplever som en identitetsgivende faktor i Næstved. Ud over det charmerende ved portmotiverne er der en stor tryghed forbundet ved den tilgængelighed der eksisterer i bymidten. For at styrke og fastholde åbenheden som noget der bidrage positivt til Næstved bymidte, er det vigtigt at Passager og portmotivet dyrkes og styrkes. Det er et tema der bør indgå i nye byggerier og det er samtidig vigtigt at de eksisterende porte og passager vedligeholdes ordentligt og opgraderes hvor der er behov. 31

32 Byggeri i historisk kontekst I Næstved bymidte er det vigtigt at udviklere har den historiske kontekst for øje. Det er essentielt for Næstved at bevare sin karakter af gammel købstad med dertilhørende fine gamle bygninger. Et væsentligt punkt i Næstved Bymidteplan 2015 bør derfor være hvordan nyt byggeri kan forenes med byens historie. Der er ikke én rigtig måde at indpasse nyt byggeri i en historisk kontekst. Det afhænger af de tilstødende historiske bygninger, om den nye bygnings formål og økonomien. Den mest oplagte måde er at være meget tro mod det eksisterende og forholde sig til konteksten ved at fastholde den eksisterende skala, materialitet og detaljering. Men det kan også, afhængigt af forholdene i konteksten, være en god idé at skille sig ud fra det eksisterende ved at bygge i nye materialer eller højere end det eksisterende. Som udgangspunkt anbefales det at der generelt bygges i samme skala som den eksisterende bebyggelse der primært varierer imellem 2 og 3,5 etager. Men det kan med fordel tillades at der punktvis, som afvekslende og spændende indslag, bygges højere og måske endda helt op til 8 etager. Det er dog vigtigt at der opstilles et sæt spilleregler for hvornår det er muligt at bygge højere og hvordan man må gøre det. Det kunne f.eks. være regler om at; en bygning ikke må overstige de omkringliggende bygningers højde hvis den er i grundplan er over 16m bred. en bygning ikke væsentligt må forringe de omkringliggende opholdsarealers kvalitet. Som udgangspunkt anbefales det at man er tro mod den eksisterende historiske bebyggelses detaljerigdom og materialitet når der bygges nyt. Der bør bygges i den historiske kontekst med følsomhed. Dette udelukker dog ikke at der tilføres bygninger med et helt andet udtryk. Det afgørende er at kvaliteten af det nye byggeri er høj og at det først og fremmest fremhæver den historiske bebyggelse ved f.eks. at være enkel i udtryk og kontrastere de gamle detaljerige bygninger. Indslag af nye bygninger er også en del af historien i Næstved bymidte, hvis bygningsmasse faktisk repræsenterer bygninger af høj kvalitet fra mange tidsaldre. Så derfor vil nye byggerier af høj arkitektonisk værdi faktisk være et fint indslag, så længe man kan undgå en massiv overtagelse af nye bygninger så historien forsvinder. 32