Vejledning til det pædagogiske arbejde med nyankommne tosprogede småbørn
|
|
- Merete Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til det pædagogiske arbejde med nyankommne tosprogede småbørn
2 Indhold Formål med denne vejledning: 3 Før barnet begynder i dagtilbud 4 Samarbejdet med forældrene 4 Første møde med forældrene 5 De første uger i dagtilbuddet 6 Gode idéer til det generelle pædagogiske arbejde 6 Hvis barnet viser tegn på mistrivsel/traumatisering 7 Tolkning 8 Kommunale aktører omkring nyankommne småbørn 9 Sundhedsplejen 10 Tosprogsvejlederne 10 Gode links og hjemmesider: 11 Aktører og datoer for indeværende år 2015: 12 Kontaktpersoner i sundhedsplejen: 12 Kontaktperson i PPR: 12 Kontaktperson i Integrationsteamet: 12 Bilag: Handleark til planlægning, skema til tematisk sprogarbejde, materialer til forældreinformation og hæfte om forældresamarbejdet. 2
3 Formål med denne vejledning: For alle børn, der skal begynde i dagtilbud, er det afgørende, at der etableres tryghed omkring barnet, så det kan komme til at trives og udvikle sig. Det er især afgørende for et nyankommet tosproget barn, hvor alt omkring barnet er nyt og ukendt ikke mindst sproget. Så længe barnet ikke er trygt, vil meget af dets energi gå med at være usikker og på vagt, og dermed besværliggøres barnets proces med at lære den nye kontekst og det nye sprog at kende. Det væsentligste, som disse børn har brug for, er nærvær, forudsigelighed og genkendelighed. Baggrunden for dette materiale har været henvendelser fra pædagoger, som dagligt arbejder på at give nyankommne børn og deres forældre en god begyndelse i et dansk dagtilbud. Pædagogerne efterlyser mere viden og vejledning. Der er derfor blevet etableret en tværfaglig arbejdsgruppe, som består af: Integrationsteamet, Sundhedsplejen, Dagtilbud, PPR og Kompetencecenter for Integration. Et af initiativerne til at understøtte det pædagogiske personale i dagtilbuddene er udarbejdelse af en startpakke med pædagogiske materialer til sprogarbejdet samt denne vejledning. Hvert barn og dets forældre kommer med forskellige ressourcer og baggrund, og den pædagogiske praksis må naturligvis tilpasses efter behov. De efterfølgende anvisninger skal derfor ikke ses som en slavisk opskrift, men som gode overvejelser, der kan reflekteres over og plukkes i. 3
4 Før barnet begynder i dagtilbud Når man bliver opmærksom på, at man skal modtage et nyankommet barn, kontaktes tosprogsvejlederne, og der udarbejdes en handleplan for indkøringen. Se vedlagte forslag til en handleplan. Der kan med fordel udpeges to kontaktpersoner, der vil have den primære kontakt til barnet i den første tid. Der aftales et møde med forældrene, hvor den første tid og indkøringen planlægges i et samarbejde. Her deltager integrationsvejleder (hvis det er flygtninge), sundhedsplejeske og kontaktpædagogen. Samarbejdet med forældrene Samarbejdet med forældre, der lige er kommet til Danmark, adskiller sig ikke væsentligt fra samarbejdet med andre forældre, men fordrer måske nogle andre tilgange. Samtale/dialog og åbenhed i samarbejdet med forældrene er grundlæggende for, at der kan skabes mulighed for tryghed og trivsel hos både barn og forældre. Husk ikke kun at informere, men vær i dialog med forældrene. Hvis der skal informeres om noget akut, så husk, at der er mulighed for telefontolkning, som kan etableres på meget kort tid. Læs i øvrigt Inkluderende forældresamarbejde i praksis 4
5 Første møde med forældrene Forældrene kender ikke til indhold og rutiner i dagtilbuddet, og derfor er det en god idé at afklare forventninger og ønsker. Film fra hjemmesiden tit-holstebro.dk, kan bruges til forældreinformation om dagtilbud. Overvej hvordan forældrene skal informeres om dagtilbuddet. Skal forældrene have udleveret skriftlig information? Nogle vil kunne rumme det, og for andre kan det være bedre at blive informeret hen ad vejen. Se vedlagte materiale om praktisk information. På mødet er der mulighed for, at man kan drøfte barnets historie og baggrund. Det er vigtigt at afdække, om barnet har nogle særlige behov, pædagogen skal være opmærksom på. Hvis det er flygtninge, skal man være opmærksom på, at nogle forældre ikke har lyst til at tale om de oplevelser, de har med sig. Denne viden er ikke er en forudsætning for, at man kan hjælpe barnet i trivsel. Spørg forældrene om barnets erfaringer med at etablere tryghed i nye sammenhænge: Er barnet f.eks. tidligere blevet passet ude af andre, og hvordan reagerede barnet der? Er der tryghedsobjekter (bamser el. lign.), der er gode at have med i dagtilbuddet? Fortæl forældrene om mulige, naturlige reaktioner hos deres barn som følge af, at det begynder i dagtilbuddet. Mange børn bliver i en periode mere ængstelige, kræver måske mere opmærksomhed og kan evt. gå et par trin tilbage i deres udvikling. Barnet kan have brug for den nære kontakt, som man normalt giver til et lidt yngre barn, f.eks. ønske at sove sammen med forældrene eller lignende. Dette er helt almindelige reaktioner på at skulle klare nye udfordringer og vil som oftest aftage i løbet af få uger, såfremt behovene imødekommes. Sammen med forældrene planlægges, hvordan indkøringen skal foregå. En gradvis optrapning af den tid, barnet er alene i dagtilbuddet er en god ide, men skal også afstemmes med forældrene. Vær opmærksom på, at det også for visse forældre kan være en overvældende oplevelse at være til stede i dagtilbuddet i mange timer. Såfremt forældrene skal være til stede den første tid i dagtilbuddet, er det vigtigt at gøre jeres ønsker og forventninger til forældrenes rolle meget tydelig. Hvad vil I gerne have, at forældrene indgår i, og hvad skal de helst lade jer om? 5
6 De første uger i dagtilbuddet De første uger kan være afgørende for, hvordan et barn vil trives i den nye kontekst. Derfor er det væsentligt at have en handleplan på skrift for de første uger. Det vil være individuelt, hvad barnet har behov for. Nogle falder hurtigt til, og andre kan have brug for en længere periode for at føle sig trygge i dagtilbuddet. Nogle dagtilbud har gode erfaringer med, at forældrene er med i den første tid og derigennem bliver introduceret til barnets hverdag i dagtilbuddet. Forældrene deltager i samling, sprogstimulerende aktiviteter, måltider, dagligdagens rutiner og ser hvilke forventninger der stilles til barnets kompetencer. Her er det vigtigt, at der er bestilt en tolk, som deltager, hvor det er relevant. Med hjælp af tolken formuleres nogle generelle beskeder, f.eks. mit barn er syg. Beskederne kan nummereres, og forældrene kan sende beskeden via sms eller DayCare. Der aftales tidligt i indkøringen et møde med tosprogsvejlederen, hvor barnets sproglige kompe tencer afdækkes. Samtidig informeres forældrene om, hvordan der vil blive sat fokus på barnets sprog tilegnelse på dansk. På den baggrund udarbejdes en handleplan for den fokuserede sproglige indsats i dagtilbuddet. Er der behov for møder med andre eksterne aktører, er det en god idé, at møder spredes, så forældrene ikke bliver bombarderet med mange oplysninger. De to primære pædagoger følger barnet tæt og er tilgængelige for barnet og forældrene. Er der børn i dagtilbuddet, der taler samme sprog, kan det være en stor tryghedsfaktor for barnet i begyndelsen at have en ven, der kan hjælpe det til at forstå og indgå i alt det nye via det fælles modersmål. Gode idéer til det generelle pædagogiske arbejde Arbejd med forforståelse, så barnet har mulighed for at forstå det, der skal ske. Det kan f.eks. være med konkreter, visualisering med billedmateriale eller IPads. Brug et clipboard med pictogrammer, som kan flyttes med rundt i dagtilbuddet. Vær opmærksom på, at overgange fra én aktivitet til en anden kan være en udfordring for barnet. Skab tryghed ved at tydeliggøre, hvad der skal ske, hvor og med hvem. Vær opmærksom på at skabe sammenhæng mellem dagtilbuddet og hjemmet. Skab mulighed for, at barnet kan tale med sine forældre om, hvad det har oplevet i dagtilbuddet. Film evt. forløb fra hverdagen med ipad og brug billedmateriale til at informere forældrene. Gå på opdagelse i, hvad barnet oplever hjemme, så det kan støttes i at fortælle i dagtilbuddet. Vis tydeligt de grundlæggende adfærdsregler og anerkend når de efterkommes. Hvad vil det f.eks. sige at vente på tur? Hvordan kommer man med i en leg? Hvad siger man, hvis man gerne vil være med i en leg? Hvad gør man, hvis man får et afslag på at være med i en leg? Hvad er reglerne i de mest almindelige lege (fangeleg, gemmeleg, osv.). Drøft med hinanden, hvordan I bedst muligt understøtter dette, når barnet endnu ikke har ret meget dansk sprog. Brug evt. andre børn som rollemodeller. Hav fokus på barnets modersmål. Lær evt. nogle enkelte ord af forældrene, eller brug hjemmesiden 6
7 Hvis barnet viser tegn på mistrivsel/traumatisering Når børn begynder i dagtilbuddet, er deres reaktions måder og adfærdsudtryk præget af den grad af tryghed og tillid, som de har med sig. Her spiller tilknytningen en stor rolle. Er man tryg og har en sikker tilknytning, kan man lettere tage nye udfordringer på sig. Er man utryg og usikker på, om verden er forudsigelig og god, er det meget sværere. Flere børn i flygtningefamilier har oplevet omstændig heder der har gjort, at deres forældre ikke har kunnet beskytte dem mod voldsomme oplevelser. Det vil i nogle tilfælde betyde, at disse børn er præget af en usikker tilknytning, hvilket kan betyde en adfærd, der er præget af rastløshed, forvirring, ambivalens, vrede og gråd labilitet. Nogle børn kan således siges at skulle møde den nye udfordring der er at begynde i dagtilbuddet, med et vist psykisk underskud. I personalegruppen er det vigtigt at være opmærk som på, at det kan være krævende at være sammen med et barn, der er præget af en utryg adfærd. Det er udfordrende at skulle se bagom barnets adfærd og forstå den. Samtidig kan man opleve, at man ikke får ret meget igen i relationen, fordi barnet stadig arbejder med at opbygge tillid. Er barnet i mistrivsel på flere områder, er det vigtigt at finde nogle fokuspunkter, som man kan arbejde konkret med, for ikke at blive overvældet. Husk at inddrage tolk til alle samtaler, også om alle de små ting. Det er tit i de små ting, at de første skridt til løsningen af de store problemer skal findes. Særlige K-møde vedr. flygtningebørn i daginstitutioner Såfremt barnet, på trods af en pædagogisk indsats, udviser tegn på mistrivsel er det en mulighed, at dagtilbuddet kan bede om at få barnet taget op på et særligt K-møde. Dette er altid i samråd med forældrene. For at give personalet dn optimale understøttelse, er der etableret en tillægsstruktur til de nuværende k-møder på småbørnsområdet, nemlig de særlige k-møder vedr. flygtningebørn. Målet er at sikre, at dagtilbuddet bliver understøttet i det pædagogiske arbejde med barnet og familien. Der ydes vejledning og rådgivning i forhold til den konkrete problematik med udgangspunkt i viden om traumatiserede børn og familier, og med fokus på den pædagogiske praksis omkring barnet. Man kan orientere sig om datoer og deltagere i indeværende år bagerst i materialet. De særlige K-møder afholdes i den lokale dagtilbud, efter der har været rettet henvendelse til pædagogisk udviklingskonsulent Marianne Lindstrøm (mob ). Marianne indkalder de øvrige fagpersoner og melder en dato tilbage til dagtilbuddet. Der udfyldes et almindeligt k-møde skema, der sendes til Marianne Lindstrøm en uge før det særlige k-møde. 7
8 Tolkning Tolke er af stor betydning for, at en samtale med forældre, der ikke taler og forstår fornøden dansk, forløber effektivt og forsvarligt. Tolken er nemlig med til at sikre, at budskaber bliver forstået, og at samarbejdet med forældre kan blive givtigt. Hvis forældrene taler og forstår et rimeligt dansk sprog, kan det stadig være relevant at inddrage en tolk. Tolken kan her træde til, hvis og når der opstår et behov. Brug ikke familiemedlemmer, venner eller større søskende som tolke. Brug altid en professionel tolk. Gode råd ved bestilling af tolk Ved bestilling af tolk anvendes altid: Aarhus tolkeservice. Det er kommunen, der betaler for tolken og ikke den enkelte daginstitution. Angiv hvilken form for tolkebistand, der skal bruges: Fremmødt tolk, telefontolkning eller videotolkning. Angiv hvor lang samtalen forventes at vare, hvor den skal foregå og navn på kontaktperson. Angiv hvis opgaven er særlig, f.eks. hvis tolken skal deltage i en sprogvurdering af et barn, deltage i indkøring i daginstitutionen, m.m. Hvis der er brug for hurtig/akut tolkning, kan tolkebureauet kontaktes, og der kan evt. etableres en telefontolkning. Overvejelser i tolkesituationer: Sid hensigtsmæssigt, gerne overfor forældrene og med tolken for enden af bordet. Gennemgå tavshedspligten. Hold øjenkontakt med forældrene og ikke med tolken under hele samtalen, også mens tolken oversætter. Tal direkte til forældrene ikke til tolken. Eksempel svis kan man sige: Jeg vil gerne tale med jer om.. og ikke: Sig til forældrene, at jeg gerne vil tale med dem om... Forvent og italesæt, at tolken oversætter alt, hvad der bliver sagt af alle under samtalen. Stop tolken hvis denne går i dialog med forældrene, og indholdet ikke bliver oversat. Vær opmærksom på forældrenes kropssprog og reaktioner. Det kan give dig et indtryk af, om forældrene har forstået indholdet. Tal enkelt, formuler korte, præcise sætninger og undgå metaforer. Giv tid til, at tolken kan tolke begge veje. Husk ikke for lange sætninger. Tal almindeligt ikke højt og artikulerende. Afslut samtalen med at samle løse tråde op og med at sikre, at der er enighed om samtalens konklusioner. Husk: Du er samtalens vært, og forløbet er dit ansvar. Efter samtalen: Alle bør forlade lokalet samtidig af hensyn til tillidsforholdet mellem parterne. Efter endt tolkning skal den part, der har bestilt tolken, underskrive en formular, som tolken medbringer. Aarhus Tolkeservice Tlf Mail Kontorets åbningstider: Man-Tors: Fre: Lør-Søn, helligdage LUKKET 8
9 Kommunale aktører omkring nyankommne småbørn Der vil ofte være mange kommunale aktører omkring nyankommne børn og deres forældre. Det er vigtigt for alle parter, at der er et gennemskueligt tværfagligt samarbejde, så man så vidt muligt undgår frustration og misforståelser. Nogle af de mest oplagte aktørers funktion i arbejdet med nyankommne børn og deres forældre, er beskrevet i det efterfølgende. Integrationsvejlederne: Silkeborg Kommune har ansat integrationsvejledere til at varetage den forebyggende indsats overfor nyankommne flygtningefamilier. Integrationsvejlederne er forankret i Støtte- & Vejledningsteamet og hører organisatorisk under Job- og Borgerservice. Indsatsen har frem til 01. April 2015 været ydet som praktisk og pædagogisk hjælp/støtte efter LSS 52 stk. 3 nr. 2. Der er aktuelt truffet beslutning om, at støtten i familierne fremover som udgangspunkt ydes som konsulentbistand efter LSS 11 stk. 3 nr. 2. Det overordnede formål med indsatsen er at give de nyankommne flygtningefamilier gode forudsætninger for at blive godt integreret i landet og specifikt i Silkeborg Kommune. Tilbuddet om hjælp/ støtte fra integrationsvejlederen gives til alle familier med børn under 18 år. Indsatsen ydes typisk i 2-3 år efter, at familien er ankommet, hvor 3 år er den maksimale tid familien kan være tilknyttet en integrationsvejleder. Forudsætningen for at modtage støtte er, at der i hele perioden eksisterer et behov for en integrationsrettet indsats. Integrationsvejlederen fungerer ofte koordinerende i de familier, hvor der vurderes behov herfor. Indsatsen i familierne er mangeartet og afhænger generelt af behovene hos den enkelte familie. I starten af familiens ankomst besøges familien 2-3 gange ugentligt og børnene skrives, i samarbejde med sundhedsplejerske, op til institution og/eller skole. Der er fra starten et tæt samarbejde med sundhedsplejersken i de familier, hvor der er helt små børn. Hjælpen i familien er i begyndelsen af meget praktisk karakter og hyppigheden af besøgene aftager typisk efter nogle måneder. Integrationsvejledernes arbejde med familierne foregår oftest ved hjemmebesøg med tolk. Der afholdes familiesamtaler med den samlede familie og forældresamtaler. Ligeledes deltager integrationsvejlederen i møder med daginstitution, læge, hospital, sundhedsplejerske mv. Integrationsvejlederen afdækker sammen med familien behovet for iværksættelse af hjælp til behandling af eventuelle traumer ifht. et eller flere af familiens medlemmer. Integrationsvejleder rådgiver og vejleder ligeledes forældrene omkring det danske samfunds opbygning samt forældrerollen i Danmark, herunder forventninger til livet i DK, normer, værdier og syn på børneopdragelse. Integrationsvejleder kan ligeledes ved kendskab til den enkelte familie rådgive og vejlede samarbejdspartnere omkring specifikke flygtningeproblematikker og hvordan disse kan håndteres i hverdagen. 9
10 Sundhedsplejen Når en nyankommet familie flytter til / får opholdstilladelse i Silkeborg kommune, bliver sundhedsplejen orienteret. Sundhedsplejen tager kontakt til familien og hvis der er børn under skolealderen hjælper sundhedsplejersken familien med at skrive barnet op til dagtilbuddet. Hvis det er en familie der har fået asyl eller er blevet familiesammenført, starter sundhedsplejen et samarbejde med integrationsmedarbejderne. Sundhedsplejen skriver barnet op til dagtilbuddet. Sundhedsplejen kontakter dagtilbuddet mht. opstart og bestiller tolk. Sundhedsplejersken deltager i opstartsmøde og evt opfølgningsmøde. Sundhedsplejersken kommer på hjembesøg efter behov. Sundhedsplejen vil gerne kontaktes hvis der er spørgsmål/problemer med barnet/familien i dagtilbuddet. Sundhedsplejen har mulighed for at følge barnet/ familien til skolestart. Hvis sundhedsplejersken ikke har haft kontakt til dagtilbuddet inden et nyankommet barns begynder, så vil vi gerne kontaktes. Tosprogsvejlederne Dagtilbuddets tosprogsvejleder kontaktes, når perso nalet bliver bekendt med, at et nyankommet barn skal begynde i dagtilbuddet. Tosprogsvejlederen deltager i planlægningen af de første uger i forhold til de sproglige udfordringer, barnet og personalet møder, og fungerer som sparringspartner i det pædagogiske arbejde. Kort tid efter barnets start i dagtilbuddet deltager tosprogsvejlederen i en forældresamtale med henblik på afdækning af barnets sproglige kompetencer. Her drøftes og aftales tillige, hvem der gør hvad i forhold til den fokuserede sproglige indsats. Tosprogsvejlederen bidrager med konkrete materialer til det pædagogiske sprogarbejde efter behov. PPR Psykolog fra PPR deltager på de særlige K-møder vedr. nyankommne småbørn. Her ydes der råd og vejledning, og der kan laves aftaler om evt. opfølgende vejledningssamtaler, observationer eller lignende. 10
11 Gode links og hjemmesider: Kompetencecenter for sproglig, kulturel og social integration. Her findes viden og materialer til det pædagogiske arbejde med tosprogede småbørn. Her findes materialer til det pædagogiske arbejde og til vejledning af forældre. Godt materiale til forældre til at få indsigt i dansk dagtilbud, og hvilke forventninger og krav der stilles til børn. Der er små film, som også er oversat. Materialet er oversat til 8 sprog. Film til vejledning af forældre om danske dagtilbud og hvordan man bedst støtter sit barns sproglige udvikling. Oversat til 6 sprog. Billed- og lydmateriale der er tematisk opdelt og oversat til flere sprog. Forældreinformation om børns sproglige udvikling og hvordan man kan støtte sit barn. Materialet er oversat til 10 sprog. 11
12 Aktører og datoer for indeværende år 2015: K-møder: K-mødets fagpersoner består af: Pædagogisk udviklingskonsulent (Marianne Lindstrøm, der er procesleder), Sundhedsplejen (Dorte Carlsen), Integrationsvejleder (Iben Hvass), Tosprogsvejleder (Hanne/Lone/Sara) og PPR Psykolog (Marianna Horsholm) På k-mødet afklares det hvilken indsats omkring barnet, som det er relevant at iværksætte og det aftales, hvem der efterfølgende gør hvad. Datoerne for de særlige k-møder i første halvdel af 2015 er : 25. Februar kl , 19. Marts kl , 29. April kl , 18. Maj kl og 24. Juni kl Kontaktpersoner i sundhedsplejen: Vest: Bente Knudsen, Tlf , Bente.Knudsen@Silkeborg.dk Øst: Marianne Krogh, Tlf , Marianne.Krogh@Silkeborg.dk Nord: Iben Henriksen, Tlf , Iben.Henriksen@Silkeborg.dk Syd: Dorte Carlsen, Tlf , Dorte.Carlsen@Silkeborg.dk Kontaktperson i PPR: Marianna Horsholm, Tlf , mariannarubygissel.horsholm@silkeborg.dk Kontaktperson i Integrationsteamet: Iben Hvass Christensen, Tlf , ibenhvass.christensen@silkeborg.dk Tosprogsvejlederne: Lone Skjødt Møller, Tlf , loneskjodt.moller@silkeborg.dk Sara Dørken Christiansen, Tlf , saradorken.christiansen@silkeborg.dk Hanne Middelhede, Tlf , hanne.middelhede@silkeborg.dk 12 Layout og tryk: Skole_kompetencecenter_
Vejledning til det pædagogiske arbejde med nyankommne tosprogede småbørn
Vejledning til det pædagogiske arbejde med nyankommne tosprogede småbørn Indhold Formål med denne vejledning: 3 Før barnet begynder i dagtilbud 4 Samarbejdet med forældrene 4 Første møde med forældrene
Læs mereVejledning til det pædagogiske arbejde med nyankommne tosprogede småbørn
Vejledning til det pædagogiske arbejde med nyankommne tosprogede småbørn 5. udgave, juni 2019 Indhold Formål med denne vejledning:................... 3 Før barnet begynder i dagtilbud...................
Læs mereVejledning til det pædagogiske arbejde med nyankommne tosprogede småbørn
Vejledning til det pædagogiske arbejde med nyankommne tosprogede småbørn 4. udgave, juni 2018 Indhold Formål med denne vejledning:................... 3 Før barnet begynder i dagtilbud...................
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereUnderstøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn
Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn sproglig, kulturel og social De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige udvikling er beskrevet
Læs mereDAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN
DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN TILBUD TIL FLERSPROGEDE BØRN I Odsherred Kommune ønsker vi, at vores flersprogede børn og familier får de bedst mulige betingelser
Læs mereUnderstøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn
Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn VidenCenter sproglig, kulturel og socialintegration De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige
Læs mereTidlig indsats og samarbejde. mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen
Tidlig indsats og samarbejde mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen 2 Denne folder beskriver vigtigheden i samarbejdet mellem dagtilbud og Sundhedsplejen i forbindelse med opstart af børn
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mereFamiliekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune
Familiekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune Målsætning Familiekonsulenternes mål er at familierne bliver selvhjulpne og engageret i lokalsamfundet. Langeland Kommune har besluttet at alle
Læs mereHandleplan for læse- og sprogstrategier.
Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er
Læs mereDAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE
DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,
Læs mereSprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece
Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereJOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO
JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6
Læs mereModtagelse af flygtningebørn i Odden
Odden bliver varslet af integrationsmedarbejderne omkring dato for kommunens modtagelse af flygtningefamilien. Lederen finder en dato samt tidspunkt for afholdelse af den første samtale opstartssamtalen.
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereIntegrationsindsatsen i Syddjurs Kommune
Integrationsindsatsen i Syddjurs Kommune Ny i Syddjurs - En god start Formålet med Syddjurs Kommunes integrationsindsats er at gøre flygtninge og familiesammenførte i stand til at opbygge et godt og meningsfyldt
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereVærd at vide om tolkebistand
Værd at vide om tolkebistand regionsyddanmark.dk SYGEHUSENE Værd at vide om tolkebistand Som personale i Region Syddanmark, og du rekvirerer tolkeydelser for fremmedsprogede, er det vigtigt, at du kender
Læs mereDen gode modtagelse og opstart af flygtningebørn og tosprogede børn
Den gode modtagelse og opstart af flygtningebørn og tosprogede børn VEJLEDENDE PROCEDURE TIL PÆDAGOGER OG DAGPLEJERE I DAGPLEJEN I Middelfart kommune har integration høj prioritet, hvilket bl.a. fremgår
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereAt familien føler sig godt modtaget og forstået i daginstitutionen
Integrationspolitik Omra de Ribe 2016 Forord/indledning I Område Ribe har vi valgt, at udarbejde en fælles integrationspolitik for at sikre en ens tilgang til arbejdet med det tosprogede barn. Det er vigtigt
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereBørn i flygtningefamilier
6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs mereDagplejen i Mårslet og Solbjerg
Dagplejen i Mårslet og Solbjerg Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Dagtilbuddet... 3 Kontaktoplysninger... 3 Dagplejens kendetegn... 3 Forbesøg... 3 Kontaktmødet... 4 En god start på dagplejelivet...
Læs mereModtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17
Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I
Læs mereOpnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.
Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i
Læs meremmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune
Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Viceskoleleder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf: 99668802 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle
Læs mereEvaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen
Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereLagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre
Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet
Læs mereSprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn
Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle
Læs mereDit barn skal snart i dagtilbud
Dit barn skal snart i dagtilbud Her kan du få inspiration til, hvordan du som forælder kan forberede og understøtte dit barn ved start i et dagtilbud. Frederiksberg Kommune Forord af borgmester og udvalgsformand.
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereModtagetilbud til børn i alderen 0 til 6 år med flygtningestatus. Etablering af et Modtagehus på Trehøjevej i Børnenes Univers Grindsted Vest.
Modtagetilbud til børn i alderen 0 til 6 år med flygtningestatus. Etablering af et Modtagehus på Trehøjevej i Børnenes Univers Grindsted Vest. 1 Indhold Baggrund:... 3 Formål:... 3 Målsætninger:... 3 Organisation:...
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereHåndbog for modtagerskoler i Silkeborg Kommune
Håndbog for modtagerskoler i Silkeborg Kommune Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvem starter i modtagelsesklasse?... 2 3. Fakta om modtagelsesklasser... 3 4. Principper for undervisning af nyankomne elever
Læs mereEn vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev
En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et
Læs mereKære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse
Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs mereSprog og læsehandleplan 0-6 år:
Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos
Læs mereSkoleudsættelse. Information og vejledning til forældre om udsat skolestart
Skoleudsættelse Information og vejledning til forældre om udsat skolestart I denne pjece kan I læse om gode råd til, hvordan I kan hjælpe med at gøre jeres barn skoleparat, samt om proceduren for skoleudsættelse
Læs mereLÆRING OG INTEGRATION FOR TOSPROGEDE 0-18 ÅRIGE I VORDINGBORG KOMMUNE
Anbefalinger og praksisbeskrivelser LÆRING OG INTEGRATION FOR TOSPROGEDE 0-18 ÅRIGE I VORDINGBORG KOMMUNE vordingborg.dk Integration for tosprogede 0-18 årige i Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg
Læs mereVelkommen. i Frederikssund dagpleje
Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereBEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereTVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER
TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER Dette er Tvis Skoles handleplan til brug for ansatte på skolen i sorgkrisesituationer. En sådan handleplan kan aldrig være udtømmende og skal naturligvis
Læs mereEt barn oplever mindst en overgang, men langt de fleste børn oplever flere overgange de første 6 år af deres liv. Her de mest kendte overgange:
Overgangsskema Tønder Kommune Kære forældre! Dit/ jeres barn skal nu snart til at flytte fra et miljø til et andet. Det betyder at barnet skal sige farvel til et kendt miljø og starte på noget nyt og ukendt.
Læs mereHÅNDBOG TIL HVERDAGSTOLKE
HÅNDBOG TIL HVERDAGSTOLKE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 4 VELKOMMEN SOM HVERDAGSTOLK I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP SIDE 4 HVAD VIL DET SIGE AT TOLKE SIDE 4 HVAD ER HVERDAGSTOLKE OG HVORNÅR KAN DE TILKALDES? SIDE
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereTOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR
SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR OVERGANGSMODELLEN ER OBLIGATORISK Sundhedsplejersken informerer forældrene om overgangsmodellen senest ved 7 ugers konsultationen/hjemmebesøg
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereSprog og læsehandleplan 0-6 år:
Sprog og læsehandleplan 0-6 år: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs mereTOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
Læs mereSide 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen
12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereLokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen
Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereProjektaftale. Klar til start forældrerådgivning
Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens
Læs mereForord. Kære veteran.
Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler
Læs mereFaglig profil Børneinstitutionen Rasmus Rask
Faglig profil Børneinstitutionen Rasmus Rask Kære medarbejder og studerende i Børneinstitutionen Rasmus Rask Som ansat eller studerende i Børnehusene Hobbitten, Lungstedvangen, Kærsgård, Bellinge og Luna
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereBørn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge
Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereVELKOMMEN TIL MØLLEHUSET
VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET Her kan du få svar på dine spørgsmål som ny forælder i Møllehuset Velkommen til Møllehuset Formålet med pjecen her er at besvare de spørgsmål, du som ny forælder måtte have til
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mere