Agenda Center Albertslund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Agenda Center Albertslund"

Transkript

1 Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by Agenda Center Albertslund 1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by... 4 De tre grundvilkår omsat til Albertslunds virkelighed... 8 Agenda Centrets rolle i omstillingen til bæredygtighed...14 Forside foto: Justicia. Skulptur af Jens Galschiødt. Opstillet i Albertslund sommeren 2013 sponsereret af Agenda Centeret: Jeg sidder på ryggen af en mand, han er ved at segne under byrden. Jeg vil gøre alt for at hjælpe ham, undtagen at stige ned fra hans ryg Udgivet af Agenda Center Albertslund januar Papir: Cyclus print 115g genbrugspapir Tekst og foto: Agenda Center Albertslund Tryk: Svendborg Tryk Udgivet med støtte fra Energifonden Kopiering og citering ses gerne, men allerhelst at du omsætter indholdet til praksis! 50 veje til den nye energiby Med støtte fra Energifonden har Agenda Centeret fra den til gennemført 50 forskellige aktiviteter, der til sammen sætter fokus på den nye og mere energibevidste by. Det er byen, hvor vi nedsætter vores energiforbrug, hvor husene energirenoveres, hvor vi benytter os af vedvarende energi og hvor energi tænkes ind i hverdagslivet. Et af de 50 projekter er udgivelsen af hæftet Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by! 2

3 Forord Dette er anden udgave af Det Bæredygtige Albertslund mulighedernes by. Si den vi udgav den første i marts 2011, er der sket meget, ikke mindst er Alberts lund i fuld gang med at blive renoveret. Halvdelen af byens boliger vil inden for en kort årrække blive moderniseret og energioptimeret. Processen er i fuld gang, og det bliver en fysisk anden by, der kommer ud i den anden ende. Men et er murstenene, noget ganske andet er livet mellem murstenene. Det skal også omstilles og leves mere bæredygtigt. Vi skal have udviklet det frivillige engage ment, medborgerskabet der tager ansvar, og fællesskaber der kan tage udfordrin ger op og finde løsninger. I takt med at tingene skrider frem, bliver billedet, af hvordan den bæredygtige by ser ud, også skarpere og skarpere. Denne nye viden har vi arbejdet ind i Det Bæredygtige Albertslund mulighedernes by. Grundlæggende bygger det hele fortsat på de tre vilkår for bæredygtighed: Brugen af Vedvarende Energi, Res sourcernes Kredsløb og Den Bæredygtige Kultur. Vedvarende Energi handler om at effektivisere og nedsætte vores energifor brug. At vi udnytter mest muligt af den Vedvarende Energi, vi har i byen, og at vi sikrer os, at den energi vi importerer til Albertslund, også er Vedvarende. Solens vedvarende energi har vi de næste år. Olie, kul og gas kan vi kun bruge en gang! Kredsløb handler om, at bruge sunde og rene materialer i en mængde, der ikke overstiger, hvad naturen kan gendanne. At alle produkter, vi har brugt, bliver sor teret og genanvendt, og at vi etablerer systemer, der kan håndtere kredsløbene. Affald skal gøres til ressourcer ressourcer skal ikke gøres til affald! Bæredygtig kultur handler om, at gøre bæredygtighed til den almindelige norm i hverdagslivet så vel som samfundet i øvrigt. At det skal være dyrt og besværligt at leve ubæredygtigt, mens det skal være nemt, sjovere og vigtigt at leve bæredygtig. I vores måde at leve livet på skal vi bygge op, ikke bryde ned! På især de to sidste områder har vi i denne 2. udgave kon kretiseret og lagt mere og nyt til. Tove Jensen Bestyrelsesformand, Agenda Center Albertslund 3

4 Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by Agenda Center Albertslund har eet overordnet mål: Albertslund skal være bæredygtig! Bæredygtighed og ubæredygtighed Bæredygtig fordi det er sund fornuft. Bæredygtighed er at bruge, genbruge og opbygge naturens ressourcer. Det er at leve og skabe en kultur i balance med na turen. Det er at sørge for, at na turen til stadig hed er varieret, mangfoldig og robust nok til, at vi vedvaren de kan høste af den. Det er kredsløb, hvor affald bliver til nye ressourcer. Det er løsninger og nye mulig Hungermarchen Klimaflygtninge ved rådhusets dør heder. Det er at Jens Galschiøts skulptur opstillet i 2013 sponseret af Agenda Centeret få mest mulig ud af mindst mulig. Det er sund fornuft! Ubæredygtighed derimod er dumt. Det er, at nedbryde det naturgrundlag vores liv og kultur bygger på. Det er at bruge flere ressourcer, end der genskabes. Det er at tømme lagrene af olie, kul, gas og metaller. Det er at overfiske havene, fælde skovene og udpine landbrugsjorden. Det er at lave ressourcer om til affald og for urening, at forurene vandet, luften og jorden. Det er i det hele taget langsomt, men sikkert at ødelægge vores livsgrundlag! Naturen er som vores store fælles bankbog. Forvalter vi bankbogen bæredygtigt øger vi hele tiden indskuddet og lever bedre og bedre af de stigende renter. For valter vi den ubæredygtigt, tærer vi på indskuddet, alt imens vi lever i sus og dus 4

5 og det kan gå godt og være sjovt i mange år, men ingen bankbog er stor nok til, at det kan vare ved! Derfor er bæredygtighed helt overordnet den logiske strategi at forfølge. Den er rettidig omhu, den er økonomisk fornuftig, den eksisterer på grundlag af fornyeli ge ressourcer, den skaber balance mellem natur og kultur, og den giver os mulig heden for at opretholde og udvikle vores levestandard, velfærdssamfundet, huma nismen, friheden og en fredelig sameksistens, hvor der ikke er kamp om stadig færre ressourcer og det er alt det, vi vil med Albertslund! Tre grundvilkår for en bæredygtig udvikling Som udgangspunkt er der tre grundvilkår for en bæredygtig udvikling generelt så vel som for Albertslund. De tre grundvilkår er: 1. Vedvarende energi Energi er eksistentielt for samfundet! Uden energiinput går alt i stå og samfundet kan ikke opretholdes. Et bæredygtigt samfund må derfor nødvendigvis bero på en sikker vedvarende energiforsyning. I praksis vil det først og fremmest sige: Solen! Den leverer hver dag gange så meget energi til jorden, som alle vi menne sker bruger! Solenergien skal vi både udnytte direkte ved hjælp af f.eks. solfan gere og solceller, og indirekte i form af vind, vand og biomasse. Et samfund der beror på forgængelige energiressourcer som olie, kul og gas, ek sisterer på lånt tid og det skaber problemer for sig selv undervejs. Dels slipper brændslerne op, dels forurener de, mens de bliver brugt, og dels skaber de klima forandringer. Det siger sig selv, at et samfund og en by der beror på forgængelige energi ressourcer som olie, kul og gas, ikke kan være og aldrig vil blive bæredygtig. Så hvis vi vil en bære dygtig by, er vi nødt til at skabe Den Vedvarende Ener giby. Varmeværkets solceller producerer kwh om året 5

6 2. Kredsløb Vi har kun én jordklode! Og den jordklode, skal også være hjemsted for alle kommende generationer. De materialer, kloden består af, skal derfor bruges igen og igen vi har ikke andre! Alle materialer, hvad enten de er organiske eller uor ganiske, skal bruges og genbruges, ikke ødelægges og kasseres. Bruger vi kun materialerne en gang, slipper de ikke bare op, men de bliver også til affald og forurening! Den organiske del af kredsløbet er noget helt særligt det er det levende liv. Det ypperste naturen nogensinde har frembragt. Vi skal sikre opretholdelsen af en ro bust og mangfoldig levende natur. En natur der hele tiden bliver genskabt, som både vi og alle kommende generatio ner har mulighed for at bruge og høste af til opretholdelsen af det gode liv. Det siger sig selv, at et sam fund og en by der ikke be ror på kredsløb, ikke kan og aldrig vil blive bæredygtig. Så hvis vi vil en bæredygtig by, er vi nødt til at skabe Kreds løbsbyen. 3. Bæredygtig kultur Samfundet bliver ikke bedre, end vi gør det, og bæredygtig hed kommer ikke af sig selv! Derfor skal vi ville bæredyg tighed. Vi skal udvikle nye muligheder, større frihed og udvidet forbrug gennem brug, Det organiske kredsløb sluttes i kompostbeholderen genbrug og opbyg ikke gen nem brug og smid væk. Vi skal investere i bæredygtige metoder, teknologier og livsstile. Vi skal have en høj etik, om det vi gør ikke bare over for os selv, men også globalt og for kommende generationer. Vi skal realisere os selv på et robust, varigt og bæredygtigt grundlag, ikke på et nedbrydende, forgængeligt og ubære dygtigt. Derfor skal vi også indrette vores samfund, vores hverdagsliv, vores øko nomiske systemer, vores byer, så de understøtter en bæredygtig udvikling. 6

7 Det siger sig selv, at et samfund og en by hvor indbyggerne insisterer på at le ve ubæredygtigt, ikke kan og aldrig vil blive bæredygtig. Så hvis vi vil en bære dygtig by, er vi nødt til at skabe en Bæredygtig kultur. Vi skal kaste os selv og vores hverdagsliv ind i omstillingen til bæredygtighed! De tre grundvilkår er uomgængelige! Hvis vi ikke ind frier dem, vil vi ikke kunne opret holde vores civili sation og levestan dard, men vi vil komme til at ople ve ressourceman Udstillingen Det bæredygtige Albertslund på vej! åbnes på gel, klimaændrin biblioteket august 2013 ger og konflikter. Kloden kan ganske enkelt ikke blive ved med at levere ressourcerne. Eller sagt på en anden måde: Skal vi op retholde, og endda udvide vores leve standard og skal alle mennesker på kloden have sam me mulighed både nu og i fremtiden, er der intet alterna tiv til bæredygtig hed og dermed de tre vilkår! Åbent Hus på Varmeværket februar

8 De tre grundvilkår omsat til Albertslunds virkelighed De tre grundvilkår gælder også for Albertslund. Derfor tager vi udgangspunkt i dem, når vi skal tegne billedet af det bæredygtige Albertslund. 1. Albertslund Den Vedvarende Energiby Jo mindre energi vi bruger i Albertslund, jo lettere vil det være for os at omstille byen til Vedvarende Energi (VE). Derfor er første del af vores energistrategi, at vi effektiviserer og nedsætter vores energiforbrug. Det betyder, at: Byens boligområder, offentlige bygninger og erhvervsområder skal energireno De nyrenoverede og energioptimerede rækkehuse i Albertslund Syd fremtidens huse! veres, og vi skal ikke nøjes med de næstbedste løsninger vi skal stræbe efter de bedste, der samtidig moderniserer, forbedrer og føjer nye kvaliteter til boliger og bygninger. Når vi isolerer skal det ikke bare være til nutidens energistandarder, men til fremtidens. Vi skal sørge for mere lys og luft. Bedre komfort og bokvali tet. Varmegenvinding og elbesparende apparater. Samt ikke mindst slut med dår ligt indeklima. Ved hjælp af både tekniske tiltag og adfærdsændringer skal energiforbruget re duceres. Transporten skal bero på mere pedalkraft og VE, herunder el køretøjer. 8

9 Vi kan dog ikke energibespare os til bæredygtighed. Så den energi, vi skal bruge, skal komme fra vedvarende kilder. Derfor er anden del af vores energistrategi, at opsamle og udnytte mest muligt af den VE, vi har i byen. Det bety der, at vi skal bruge byens boliger, erhvervsejendomme, kommunale in stitutioner, Albertslund Centeret, landsbyerne og grønne områderne til at: Opsætte solcelleanlæg. Udnytte den passive solvarme og installere varmepumper, for at udnyt te varmen i jorden, luften og spilde vandet. Udnytte den geotermiske varme i undergrunden. Endvidere skal vi være åbne for nye muligheder indenfor vindmøller, sol fangere, bioforgasning, brintteknolo gier, biobrændsler og alger m.v. Imidlertid er det ikke nok. Vi kan Indsamling af bioaffald til biogas i boligområde ikke opsamle tilstrækkelig VE i Al bertslund, til at dække vores behov for energi. Derfor er tredje del af vores energistrategi, at vi importerer den manglende VE udefra. Det inkluderer også den energi, der medgår til pro duktion og trans port af vores forbrugs og føde varer. Den del lig ger alt overvejende uden for kommu nen, og det er i vir keligheden den største del af vores energiforbrug langt større end vo res eget el, varme og transportfor brug. Derfor skal vi Agenda Center tur til vindmøllerne på Avedøre Holme også samarbejde 9

10 med producenter og leverandører om at overgå til VE. Alt i alt betyder det, at: Vi især skal benytte os af havvindmøller, men også andre VE teknologier. Vi skal etablere og indgå i nye kommunalt ejede og andelsbaserede borger og virksomhedsejede VE selskaber. Vi skal fravælge atomkraft og den fossile KraftVarmeforsyning, herunder skif fergas. Vi skal efterspørge forbrugs og fødevarer, der er produceret og transporteret ved hjælp af VE. Vi skal rejse problemstillingen over for leverandører og hjælpe med at finde VE løsninger. Vi skal understøtte en politisk udvikling, der omstiller fra fossil energi til VE. I forhold til biomasse skal vi ikke erstatte fossile brændsler med biomasse. Bio masse skal bruges, når der ikke er tilstrækkelig sol og vind. Sol og vind er i prin cippet ubegrænsede energikilder. Derfor skal de være fundamentet i fremtidens energisystem. Biomasse derimod er en begrænset ressource. Der skal arbejdes sideløbende med alle tre dele af energistrategien. 2. Albertslund Kredsløbsbyen Albertslund er en moderne by og som sådan en del af den globale arbejdsdeling. Vi udvinder ikke de råstoffer og producerer ikke de forbrugs og fødevarer, vi selv bruger for at opretholde og udvikle vores liv og vores by. Men vi skal sørge for, at det vi bruger, er produceret fornuftigt og at materialerne, efter endt brug, forbliver ressourcer i og næring til stofkredsløbene, så intet ender som affald og forure ning. Endvidere har vi ansvaret for, at vores natur her i byen ikke bliver nedslidt og fattigere, men tværtimod mere vari eret, mangfoldig og robust. Derfor er før ste del af vores kredsløbsstrategi, at vi skal bruge så sun de og rene naturma terialer som muligt uden problematisk kemi, der kan van skeliggøre genan vendelsen. Samtidig skal vi ikke bruge mere end naturen kan På Spis byen cykeltur med Agenda Centeret gendanne. 10

11 Det betyder, at: Vi skal tage udgangspunkt i Vugge til Vugge princippet. Vores forbrug skal tilrettelægges, så alle ressourcer genanvendes. Kemikalier, der er skadelige eller som ikke kan genanvendes, skal udfases. Plast og kunststoffer skal erstattes med plantefibre/olier. Vi skal overgå til økologiske fødevarer. Vores vandforbrug skal være mindre end den mængde grundvand, der dannes inden for kommunegrænsen. Plejen og udviklingen af skov, parker og grønne områder i øvrigt skal øge den biologiske mangfoldighed, og skal ske uden brug af kunstgødning og sprøjtemid ler. Vi skal udnytte mulighederne for Urban farming, dvs. produktion af fødevarer i byen. Når vi skal af med materialerne efter endt brug, skal vi sikre os, at de kan blive brugt igen. Derfor er anden del af vores kredsløbsstrategi, at få alle produkter, vi har brugt, sorteret og gjort klar til genbrug og genanvendelse, enten som næringsstoffer i det biologiske kredsløb eller som materialer til fremstilling af nye produkter i det tekni ske kredsløb. Det be tyder, at: Vores affald skal sor teres i en sådan grad, at det kan udnyttes igen som ressourcer. Mest muligt bliver genbrugt lokalt ek sempelvis gennem Di rekte Genbrug eller hjemmekompostering. Regnvand skal nedsi ves og tilbageholdes i naturområderne. Udgravning til nye Våde Enge i Egelundparken Men det er ikke nok, at materialerne er sorteret og klar til at blive brugt igen. Ma terialerne skal også rent faktisk kunne håndteres og blive brugt igen. Derfor er tredje del af vores kredsløbsstrategi, at vi etablerer systemer, der kan håndtere næringsstofkredsløbet og materialekredsløbet. Det betyder, at: Systemerne designes, så alle affaldsressourcer genanvendes. Vores affald skal være input i det fortsatte ressourcekredsløb. 11

12 Centrale anlæg skal kunne håndtere sorteringen af vise fraktioner eksempelvis plast. Affald skal ikke deponeres eller forbrændes, men genanvendes. Organisk materiale, der ikke hjemmekomposteres, skal bioforgasses eller fæl leskomposteres. Alle næringsstoffer i spildevandet skal føres tilbage som gødning til landbrugs jorden. Der skal arbejdes sideløbende med alle tre dele af kredsløbsstrategien. 3. Albertslund Byen der vil bæredygtighed Bæredygtighed er funda ment for livskvalitet med god samvittighed. Realise rer vi os selv på et ubære dygtigt grundlag, gør vi det på andres bekostning. Dermed stiller vi os i et moralsk dilemma. Så vil vi være ordentlige mennesker og bo i en anstændig by, må vi stræbe efter bære På vej til byttemarked dygtighed for os selv og for vores by. Derfor er første del af vores strategi for byen med den bæredyg tige kultur, at bæredygtighed bliver den almindelige norm i hverdagslivet og den fremherskende politiske norm. Det betyder, at: Borgere og ansatte skal have stor viden om, hvad bæredygtighed er både gene relt og konkret. Borgere og ansatte skal kende og forfølge potentialet i samtænk ningen af bæredygtighed med alle andre områder som økonomi, for brug, transport, sundhed, uddan nelse, pædagogik og byens sociale sammenhængskraft. Vi skal have mere frivillighed og medborgerskab med større ansvar. Vi skal stræbe efter at finde løs stuvende fuldt inden døre ninger i fællesskab. Vi skal Dele ting i stedet for, at alle skal have det Hele. Vi skal i højere grad Leje, i stedet for kun at Eje. Og vi skal have mere Byt i stedet for, at det hele skal være Nyt. 12

13 Vi skal afhjælpe tidligere, stoppe nuværende og forhindre kommende miljøproblemer. Vi skal tilpasse byen til klimaforan dringer ved at øge volumen for opbe varing af regnvand, tilbageholde regn vand til tørre perioder, plante flere træ er i byen og begrønne tagene. Vi skal have en permanent inklude rende demokratisk dialog om byens bæredygtige udvikling. Men en bæredygtig norm udvikler sig ikke af sig selv. Derfor er anden del af vores strategi for byen med den bæredygtige kultur, at det skal være dyrt og besværligt at leve ubæredygtigt. Det betyder, at: Priser og afgifter skal tilrettelægges, så det økonomisk kan betale sig at leve bæredygtigt og til at investere i bæredygtige løsninger. Omvendt skal det være dyrt at leve ubæredygtig. Alle vil derved være motiveret for og hjulpet godt på vej til en bæredygtig adfærd. Økonomiske incitamenter er dog heller ikke nok. Derfor er tredje del af vores strategi for byen med den bære dygtige kultur, at det på alle måder (økonomisk, fagligt, socialt og i fht. tryghed, sundhed og livskvalitet i det hele taget), bliver nemmere og en fordel at stræbe efter bæredygtighed. Det betyder, at: Det skal være sjovt, nemt og vigtigt at engagere sig i fri villigt arbejde. Vi skal i udpræget grad anvende højteknologi / intelligent teknologi. Både til at udvikle, afprøve, producere, styre, overvåge og måle og til at frigøre menneskelige ressourcer. Men samtidig skal vi ikke gøre tingene mere komplicerede end højest nødvendigt. Regler og lovgivningen skal understøtte borgernes bære dygtige adfærd, de lokale fællesskaber og byens bæredygtige udvikling. Der skal arbejdes sideløbende med alle tre dele af strategien for den bæredygtige kultur. 13

14 Agenda Centrets rolle i omstillingen til bæredygtighed Agenda Centeret er en professionel uafhængig græsrodsorganisation, der arbejder for byens omstilling til bæredygtighed. Vi er medspiller i borgernes og boligom rådernes miljøprojekter. Derfor arbejder vi bl.a. med energibesparelser, energire noveringer, opsætning af solceller og for flere delebiler. Vi designer affaldssyste mer for boligområder, laver vandsparekampagner og fremmer økologi og kom postering. Og vi formidler, oplyser og synliggør. Vi er ikke teknikere, men vi kan finde løsninger, ideudvikle, gennemføre projekter, indgå i processer, lave net værk, påvirke holdninger og skabe adfærdsændringer. Samtidig udvikler vi nye metoder og tiltag og sætter nye dagsordner. Røde for brugere, hjemmebesøg, grønne tage, solcellemanualer, urinsorterende toiletter, 50 veje til den nye energiby, byttemarkeder og I Love Albertslund er eksempler. Vi har et bredt forgrenet kontaktnet til byens borgere og samarbejder med bolig organisationer, skoler, institutio ner, forvaltninger, erhvervsliv, vi densinstitutioner, ministerier og andre græsrodsorganisationer. Hvert år samarbejder vi med mere end halvdelen af byens bolig områder om konkrete projekter. For os har bæredygtighed også en social, økonomisk, etisk og global dimension. Udviklingen er ikke bæredygtig, hvis der f.eks. per manent er udpræget fattigdom, Billedtekst hvis samfundet er fallit, hvis uret færdighed florerer eller der skabes Agenda Centeret sætter motiverende skilte på flere og flere miljøflygtninge. skraldespandene Vi henter inspiration fra alle, vi møder, der gør sig tanker og praktiske erfaringer. Det kan være den enkelte albertslunder og kommunen, NGO er, erhvervsliv, og internationale organisationer eller alle de mange andre inspirerende aktører, der gerne vil en mere bæredygtig udvikling. Vi ser omstillingen af Albertslund til bæredygtighed som en proces en lang proces. Omstillingen kan ikke besluttes en gang for alle. Bæredygtighed kræver 14

15 mange beslutninger, mange praktiske handlinger og erfaringer og det kræver tid til, at vi alle kan indstille os på det nye, se mulighederne i det nye og finde ud af, at bæredygtighed også er rigtig for mig. I den proces er Agenda Centeret en vigtig aktør i byen. Vi har vores borgernære tilgang til processen og opgaven. Vi vil på den ene side oplyse og inspirere, og på den anden side virkeliggøre projekter og skabe resultater, der synliggør mulig hederne og fordelene, som motiverer til, at man som borger selv tager ansvar og bidrager til omstillingen, med hvad man kan, der hvor man selv lever og er. For medarbejderne i Agenda Centeret betyder det, at de ikke bare går på almindelig lønarbejde. Det vi Agenda Centeret her ringet på mere end døre gerne vil have andre til, skal og uddelt vandspareperlatorer medarbejderne i deres egen adfærd også selv stræbe efter. De skal selv være en del af omstillingen til bæredygtighed. Hvert år laver vi en omfattende handleplan for vores arbejde det kommende år. Den tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt er brug for at arbejde med i byen på vej mod bæredygtighed. Men derudover har vi også opstillet nogle få konkrete mål for Centeret for perioden I perioden: Skal der foregå Agendaarbejde i samtlige boligområder, enten ved boligområ dernes egen drift eller med hjælp fra Agenda Centeret. Skal Agenda Centeret hvert år arbejde med indsatser for fald i mængderne af af fald til forbrænding og deponi, og med fald i forbrugene af vand, varme og el. Skal Agenda Centeret arbejde for, at der er mindst 100 Vedvarende Energi an læg i byen i Men Agenda Centeret er kun en af flere aktører. Andre har deres tilgange til pro cessen. Kommunen er myndighed skal kontrollere, planlægge og få økonomien til at hænge sammen. Erhvervslivet skal tjene penge. Folketinget skal lovgive. Alle har vi dog en fælles interesse i og forpligtigelse til at skabe en bæredygtig udvikling og en bæredygtig by. Ved fælles hjælp og ikke mindst med borgernes sunde fornuft, indsats og vilje, kan vi sammen gøre udviklingen bæredygtig og skabe Det bæredygtige Albertslund! 15

16 Den bæredygtige by er en nødvendighed! Men hvordan ser den ud? I dette hæfte beskriver Agenda Center Albertslund de tre grundvilkår for bæredygtighed og giver sit bud på, hvordan Det bæredygtige Albertslund kan se ud. Hvordan byen skal være en Vedvarende Energiby, en Kredsløbsby og en by med en bæredygtig Kultur. Det er en stor omstilling Albertslund er i gang med, og vi kan ikke tegne det endelige billede af resultatet. Men vi kommer med vores bud til eftertanke, debat og nærmere studier, som en inspirationskilde for det daglige miljøarbejde og en angivelse af omstillingens retning ved at beskrive målene. 16

Om Agenda Center Albertslund

Om Agenda Center Albertslund Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål og finansiering 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil En bæredygtig by! 6. Mål

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Om Agenda Center Albertslund

Om Agenda Center Albertslund Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil en bæredygtig by med 100 % vedvarende energi!

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Dagsordenspunkt. MBU - Tilskud til Agenda Center Albertslund (bevilling)

Dagsordenspunkt. MBU - Tilskud til Agenda Center Albertslund (bevilling) Dagsordenspunkt MBU - Tilskud til Agenda Center Albertslund (bevilling) Sagsnr.: 15/14104 Sagsbehandler: LIP Sags nr.: 15/14104 Sagsforløb: Brugergruppen - MBU - ØU - KB Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Kender du typen? SEKS PROFILER PÅ DEN DANSKE ENERGIFORBRUGER

Kender du typen? SEKS PROFILER PÅ DEN DANSKE ENERGIFORBRUGER Kender du typen? SEKS PROFILER PÅ DEN DANSKE ENERGIFORBRUGER Udgivet af Energifonden - maj 2019 Materialet bygger på analyser udført af Marketminds for Energifonden Layout: Berit Winsnes / BW grafisk design

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Beretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)

Beretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Beretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan / miljøhandleplan, der blev vedtaget af beboermødet i september 2013, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere

NOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S

NOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S DRAGØR KOMMUNE NOTAT OM BIOAFFALD NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A076097-001 VERSION UDGIVELSESDATO

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER MASTERPLAN SAMSØ 16 06 2011 Energiakademiet\BH Samsø går foran UDEN FOSSILE BRÆNDSLER EN RAMME FOR UDVIKLINGEN UDKAST TIL MASTERPLAN 2011 2021 2030 mod 2050 JUNI 2011 Dette notat giver Vision, mål og milepæle,

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Hvor kommer varmen fra

Hvor kommer varmen fra Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj 2018 30. maj 2018 07:54 1. Energi Resillience 2. Tak for introduktionen og muligheden for at præsentere "Det Integrerede Energisystem". 3. Jeg vil i de følgende

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018 Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg

Læs mere

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden!

Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden! Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden! Om erfaringer med Cradle to Cradle på Glostrup Hospital Mie Rasmussen, Byggeteknisk chef, Glostrup Hospital Session om Cradle to Cradle

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%

Læs mere

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år? 1/9 Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi Om dataindsamlingen: Data er indsamlet af analyseinstituttet Norstat i deres onlinepanel af danskere i maj 2018. Stikprøven er repræsentativ

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Reparation og genbrug skal være er trendy

Reparation og genbrug skal være er trendy Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Fremtiden er bæredygtigt landbrug Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Natur/teknik delmål 2. klasse. Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark.

Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark. Til: Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg frederiksbergstrategien@frederiksberg.dk Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Workshop del 1 ca 11 12.30 Vision, mål, strategi Åben land gruppen Har vi samme billeder og fælles fodslag? Indsatsområder og mulige tiltag Workshop del 2 ca.

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)

Læs mere