Agenda Center Albertslund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Agenda Center Albertslund"

Transkript

1 Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by Agenda Center Albertslund 1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by... 4 De tre grundvilkår omsat til Albertslunds virkelighed... 8 Agenda Centrets rolle i omstillingen til bæredygtighed...14 Forside foto: Justicia. Skulptur af Jens Galschiødt. Opstillet i Albertslund sommeren 2013 sponsereret af Agenda Centeret: Jeg sidder på ryggen af en mand, han er ved at segne under byrden. Jeg vil gøre alt for at hjælpe ham, undtagen at stige ned fra hans ryg Udgivet af Agenda Center Albertslund januar Papir: Cyclus print 115g genbrugspapir Tekst og foto: Agenda Center Albertslund Tryk: Svendborg Tryk Udgivet med støtte fra Energifonden Kopiering og citering ses gerne, men allerhelst at du omsætter indholdet til praksis! 50 veje til den nye energiby Med støtte fra Energifonden har Agenda Centeret fra den til gennemført 50 forskellige aktiviteter, der til sammen sætter fokus på den nye og mere energibevidste by. Det er byen, hvor vi nedsætter vores energiforbrug, hvor husene energirenoveres, hvor vi benytter os af vedvarende energi og hvor energi tænkes ind i hverdagslivet. Et af de 50 projekter er udgivelsen af hæftet Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by! 2

3 Forord Dette er anden udgave af Det Bæredygtige Albertslund mulighedernes by. Si den vi udgav den første i marts 2011, er der sket meget, ikke mindst er Alberts lund i fuld gang med at blive renoveret. Halvdelen af byens boliger vil inden for en kort årrække blive moderniseret og energioptimeret. Processen er i fuld gang, og det bliver en fysisk anden by, der kommer ud i den anden ende. Men et er murstenene, noget ganske andet er livet mellem murstenene. Det skal også omstilles og leves mere bæredygtigt. Vi skal have udviklet det frivillige engage ment, medborgerskabet der tager ansvar, og fællesskaber der kan tage udfordrin ger op og finde løsninger. I takt med at tingene skrider frem, bliver billedet, af hvordan den bæredygtige by ser ud, også skarpere og skarpere. Denne nye viden har vi arbejdet ind i Det Bæredygtige Albertslund mulighedernes by. Grundlæggende bygger det hele fortsat på de tre vilkår for bæredygtighed: Brugen af Vedvarende Energi, Res sourcernes Kredsløb og Den Bæredygtige Kultur. Vedvarende Energi handler om at effektivisere og nedsætte vores energifor brug. At vi udnytter mest muligt af den Vedvarende Energi, vi har i byen, og at vi sikrer os, at den energi vi importerer til Albertslund, også er Vedvarende. Solens vedvarende energi har vi de næste år. Olie, kul og gas kan vi kun bruge en gang! Kredsløb handler om, at bruge sunde og rene materialer i en mængde, der ikke overstiger, hvad naturen kan gendanne. At alle produkter, vi har brugt, bliver sor teret og genanvendt, og at vi etablerer systemer, der kan håndtere kredsløbene. Affald skal gøres til ressourcer ressourcer skal ikke gøres til affald! Bæredygtig kultur handler om, at gøre bæredygtighed til den almindelige norm i hverdagslivet så vel som samfundet i øvrigt. At det skal være dyrt og besværligt at leve ubæredygtigt, mens det skal være nemt, sjovere og vigtigt at leve bæredygtig. I vores måde at leve livet på skal vi bygge op, ikke bryde ned! På især de to sidste områder har vi i denne 2. udgave kon kretiseret og lagt mere og nyt til. Tove Jensen Bestyrelsesformand, Agenda Center Albertslund 3

4 Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by Agenda Center Albertslund har eet overordnet mål: Albertslund skal være bæredygtig! Bæredygtighed og ubæredygtighed Bæredygtig fordi det er sund fornuft. Bæredygtighed er at bruge, genbruge og opbygge naturens ressourcer. Det er at leve og skabe en kultur i balance med na turen. Det er at sørge for, at na turen til stadig hed er varieret, mangfoldig og robust nok til, at vi vedvaren de kan høste af den. Det er kredsløb, hvor affald bliver til nye ressourcer. Det er løsninger og nye mulig Hungermarchen Klimaflygtninge ved rådhusets dør heder. Det er at Jens Galschiøts skulptur opstillet i 2013 sponseret af Agenda Centeret få mest mulig ud af mindst mulig. Det er sund fornuft! Ubæredygtighed derimod er dumt. Det er, at nedbryde det naturgrundlag vores liv og kultur bygger på. Det er at bruge flere ressourcer, end der genskabes. Det er at tømme lagrene af olie, kul, gas og metaller. Det er at overfiske havene, fælde skovene og udpine landbrugsjorden. Det er at lave ressourcer om til affald og for urening, at forurene vandet, luften og jorden. Det er i det hele taget langsomt, men sikkert at ødelægge vores livsgrundlag! Naturen er som vores store fælles bankbog. Forvalter vi bankbogen bæredygtigt øger vi hele tiden indskuddet og lever bedre og bedre af de stigende renter. For valter vi den ubæredygtigt, tærer vi på indskuddet, alt imens vi lever i sus og dus 4

5 og det kan gå godt og være sjovt i mange år, men ingen bankbog er stor nok til, at det kan vare ved! Derfor er bæredygtighed helt overordnet den logiske strategi at forfølge. Den er rettidig omhu, den er økonomisk fornuftig, den eksisterer på grundlag af fornyeli ge ressourcer, den skaber balance mellem natur og kultur, og den giver os mulig heden for at opretholde og udvikle vores levestandard, velfærdssamfundet, huma nismen, friheden og en fredelig sameksistens, hvor der ikke er kamp om stadig færre ressourcer og det er alt det, vi vil med Albertslund! Tre grundvilkår for en bæredygtig udvikling Som udgangspunkt er der tre grundvilkår for en bæredygtig udvikling generelt så vel som for Albertslund. De tre grundvilkår er: 1. Vedvarende energi Energi er eksistentielt for samfundet! Uden energiinput går alt i stå og samfundet kan ikke opretholdes. Et bæredygtigt samfund må derfor nødvendigvis bero på en sikker vedvarende energiforsyning. I praksis vil det først og fremmest sige: Solen! Den leverer hver dag gange så meget energi til jorden, som alle vi menne sker bruger! Solenergien skal vi både udnytte direkte ved hjælp af f.eks. solfan gere og solceller, og indirekte i form af vind, vand og biomasse. Et samfund der beror på forgængelige energiressourcer som olie, kul og gas, ek sisterer på lånt tid og det skaber problemer for sig selv undervejs. Dels slipper brændslerne op, dels forurener de, mens de bliver brugt, og dels skaber de klima forandringer. Det siger sig selv, at et samfund og en by der beror på forgængelige energi ressourcer som olie, kul og gas, ikke kan være og aldrig vil blive bæredygtig. Så hvis vi vil en bære dygtig by, er vi nødt til at skabe Den Vedvarende Ener giby. Varmeværkets solceller producerer kwh om året 5

6 2. Kredsløb Vi har kun én jordklode! Og den jordklode, skal også være hjemsted for alle kommende generationer. De materialer, kloden består af, skal derfor bruges igen og igen vi har ikke andre! Alle materialer, hvad enten de er organiske eller uor ganiske, skal bruges og genbruges, ikke ødelægges og kasseres. Bruger vi kun materialerne en gang, slipper de ikke bare op, men de bliver også til affald og forurening! Den organiske del af kredsløbet er noget helt særligt det er det levende liv. Det ypperste naturen nogensinde har frembragt. Vi skal sikre opretholdelsen af en ro bust og mangfoldig levende natur. En natur der hele tiden bliver genskabt, som både vi og alle kommende generatio ner har mulighed for at bruge og høste af til opretholdelsen af det gode liv. Det siger sig selv, at et sam fund og en by der ikke be ror på kredsløb, ikke kan og aldrig vil blive bæredygtig. Så hvis vi vil en bæredygtig by, er vi nødt til at skabe Kreds løbsbyen. 3. Bæredygtig kultur Samfundet bliver ikke bedre, end vi gør det, og bæredygtig hed kommer ikke af sig selv! Derfor skal vi ville bæredyg tighed. Vi skal udvikle nye muligheder, større frihed og udvidet forbrug gennem brug, Det organiske kredsløb sluttes i kompostbeholderen genbrug og opbyg ikke gen nem brug og smid væk. Vi skal investere i bæredygtige metoder, teknologier og livsstile. Vi skal have en høj etik, om det vi gør ikke bare over for os selv, men også globalt og for kommende generationer. Vi skal realisere os selv på et robust, varigt og bæredygtigt grundlag, ikke på et nedbrydende, forgængeligt og ubære dygtigt. Derfor skal vi også indrette vores samfund, vores hverdagsliv, vores øko nomiske systemer, vores byer, så de understøtter en bæredygtig udvikling. 6

7 Det siger sig selv, at et samfund og en by hvor indbyggerne insisterer på at le ve ubæredygtigt, ikke kan og aldrig vil blive bæredygtig. Så hvis vi vil en bære dygtig by, er vi nødt til at skabe en Bæredygtig kultur. Vi skal kaste os selv og vores hverdagsliv ind i omstillingen til bæredygtighed! De tre grundvilkår er uomgængelige! Hvis vi ikke ind frier dem, vil vi ikke kunne opret holde vores civili sation og levestan dard, men vi vil komme til at ople ve ressourceman Udstillingen Det bæredygtige Albertslund på vej! åbnes på gel, klimaændrin biblioteket august 2013 ger og konflikter. Kloden kan ganske enkelt ikke blive ved med at levere ressourcerne. Eller sagt på en anden måde: Skal vi op retholde, og endda udvide vores leve standard og skal alle mennesker på kloden have sam me mulighed både nu og i fremtiden, er der intet alterna tiv til bæredygtig hed og dermed de tre vilkår! Åbent Hus på Varmeværket februar

8 De tre grundvilkår omsat til Albertslunds virkelighed De tre grundvilkår gælder også for Albertslund. Derfor tager vi udgangspunkt i dem, når vi skal tegne billedet af det bæredygtige Albertslund. 1. Albertslund Den Vedvarende Energiby Jo mindre energi vi bruger i Albertslund, jo lettere vil det være for os at omstille byen til Vedvarende Energi (VE). Derfor er første del af vores energistrategi, at vi effektiviserer og nedsætter vores energiforbrug. Det betyder, at: Byens boligområder, offentlige bygninger og erhvervsområder skal energireno De nyrenoverede og energioptimerede rækkehuse i Albertslund Syd fremtidens huse! veres, og vi skal ikke nøjes med de næstbedste løsninger vi skal stræbe efter de bedste, der samtidig moderniserer, forbedrer og føjer nye kvaliteter til boliger og bygninger. Når vi isolerer skal det ikke bare være til nutidens energistandarder, men til fremtidens. Vi skal sørge for mere lys og luft. Bedre komfort og bokvali tet. Varmegenvinding og elbesparende apparater. Samt ikke mindst slut med dår ligt indeklima. Ved hjælp af både tekniske tiltag og adfærdsændringer skal energiforbruget re duceres. Transporten skal bero på mere pedalkraft og VE, herunder el køretøjer. 8

9 Vi kan dog ikke energibespare os til bæredygtighed. Så den energi, vi skal bruge, skal komme fra vedvarende kilder. Derfor er anden del af vores energistrategi, at opsamle og udnytte mest muligt af den VE, vi har i byen. Det bety der, at vi skal bruge byens boliger, erhvervsejendomme, kommunale in stitutioner, Albertslund Centeret, landsbyerne og grønne områderne til at: Opsætte solcelleanlæg. Udnytte den passive solvarme og installere varmepumper, for at udnyt te varmen i jorden, luften og spilde vandet. Udnytte den geotermiske varme i undergrunden. Endvidere skal vi være åbne for nye muligheder indenfor vindmøller, sol fangere, bioforgasning, brintteknolo gier, biobrændsler og alger m.v. Imidlertid er det ikke nok. Vi kan Indsamling af bioaffald til biogas i boligområde ikke opsamle tilstrækkelig VE i Al bertslund, til at dække vores behov for energi. Derfor er tredje del af vores energistrategi, at vi importerer den manglende VE udefra. Det inkluderer også den energi, der medgår til pro duktion og trans port af vores forbrugs og føde varer. Den del lig ger alt overvejende uden for kommu nen, og det er i vir keligheden den største del af vores energiforbrug langt større end vo res eget el, varme og transportfor brug. Derfor skal vi Agenda Center tur til vindmøllerne på Avedøre Holme også samarbejde 9

10 med producenter og leverandører om at overgå til VE. Alt i alt betyder det, at: Vi især skal benytte os af havvindmøller, men også andre VE teknologier. Vi skal etablere og indgå i nye kommunalt ejede og andelsbaserede borger og virksomhedsejede VE selskaber. Vi skal fravælge atomkraft og den fossile KraftVarmeforsyning, herunder skif fergas. Vi skal efterspørge forbrugs og fødevarer, der er produceret og transporteret ved hjælp af VE. Vi skal rejse problemstillingen over for leverandører og hjælpe med at finde VE løsninger. Vi skal understøtte en politisk udvikling, der omstiller fra fossil energi til VE. I forhold til biomasse skal vi ikke erstatte fossile brændsler med biomasse. Bio masse skal bruges, når der ikke er tilstrækkelig sol og vind. Sol og vind er i prin cippet ubegrænsede energikilder. Derfor skal de være fundamentet i fremtidens energisystem. Biomasse derimod er en begrænset ressource. Der skal arbejdes sideløbende med alle tre dele af energistrategien. 2. Albertslund Kredsløbsbyen Albertslund er en moderne by og som sådan en del af den globale arbejdsdeling. Vi udvinder ikke de råstoffer og producerer ikke de forbrugs og fødevarer, vi selv bruger for at opretholde og udvikle vores liv og vores by. Men vi skal sørge for, at det vi bruger, er produceret fornuftigt og at materialerne, efter endt brug, forbliver ressourcer i og næring til stofkredsløbene, så intet ender som affald og forure ning. Endvidere har vi ansvaret for, at vores natur her i byen ikke bliver nedslidt og fattigere, men tværtimod mere vari eret, mangfoldig og robust. Derfor er før ste del af vores kredsløbsstrategi, at vi skal bruge så sun de og rene naturma terialer som muligt uden problematisk kemi, der kan van skeliggøre genan vendelsen. Samtidig skal vi ikke bruge mere end naturen kan På Spis byen cykeltur med Agenda Centeret gendanne. 10

11 Det betyder, at: Vi skal tage udgangspunkt i Vugge til Vugge princippet. Vores forbrug skal tilrettelægges, så alle ressourcer genanvendes. Kemikalier, der er skadelige eller som ikke kan genanvendes, skal udfases. Plast og kunststoffer skal erstattes med plantefibre/olier. Vi skal overgå til økologiske fødevarer. Vores vandforbrug skal være mindre end den mængde grundvand, der dannes inden for kommunegrænsen. Plejen og udviklingen af skov, parker og grønne områder i øvrigt skal øge den biologiske mangfoldighed, og skal ske uden brug af kunstgødning og sprøjtemid ler. Vi skal udnytte mulighederne for Urban farming, dvs. produktion af fødevarer i byen. Når vi skal af med materialerne efter endt brug, skal vi sikre os, at de kan blive brugt igen. Derfor er anden del af vores kredsløbsstrategi, at få alle produkter, vi har brugt, sorteret og gjort klar til genbrug og genanvendelse, enten som næringsstoffer i det biologiske kredsløb eller som materialer til fremstilling af nye produkter i det tekni ske kredsløb. Det be tyder, at: Vores affald skal sor teres i en sådan grad, at det kan udnyttes igen som ressourcer. Mest muligt bliver genbrugt lokalt ek sempelvis gennem Di rekte Genbrug eller hjemmekompostering. Regnvand skal nedsi ves og tilbageholdes i naturområderne. Udgravning til nye Våde Enge i Egelundparken Men det er ikke nok, at materialerne er sorteret og klar til at blive brugt igen. Ma terialerne skal også rent faktisk kunne håndteres og blive brugt igen. Derfor er tredje del af vores kredsløbsstrategi, at vi etablerer systemer, der kan håndtere næringsstofkredsløbet og materialekredsløbet. Det betyder, at: Systemerne designes, så alle affaldsressourcer genanvendes. Vores affald skal være input i det fortsatte ressourcekredsløb. 11

12 Centrale anlæg skal kunne håndtere sorteringen af vise fraktioner eksempelvis plast. Affald skal ikke deponeres eller forbrændes, men genanvendes. Organisk materiale, der ikke hjemmekomposteres, skal bioforgasses eller fæl leskomposteres. Alle næringsstoffer i spildevandet skal føres tilbage som gødning til landbrugs jorden. Der skal arbejdes sideløbende med alle tre dele af kredsløbsstrategien. 3. Albertslund Byen der vil bæredygtighed Bæredygtighed er funda ment for livskvalitet med god samvittighed. Realise rer vi os selv på et ubære dygtigt grundlag, gør vi det på andres bekostning. Dermed stiller vi os i et moralsk dilemma. Så vil vi være ordentlige mennesker og bo i en anstændig by, må vi stræbe efter bære På vej til byttemarked dygtighed for os selv og for vores by. Derfor er første del af vores strategi for byen med den bæredyg tige kultur, at bæredygtighed bliver den almindelige norm i hverdagslivet og den fremherskende politiske norm. Det betyder, at: Borgere og ansatte skal have stor viden om, hvad bæredygtighed er både gene relt og konkret. Borgere og ansatte skal kende og forfølge potentialet i samtænk ningen af bæredygtighed med alle andre områder som økonomi, for brug, transport, sundhed, uddan nelse, pædagogik og byens sociale sammenhængskraft. Vi skal have mere frivillighed og medborgerskab med større ansvar. Vi skal stræbe efter at finde løs stuvende fuldt inden døre ninger i fællesskab. Vi skal Dele ting i stedet for, at alle skal have det Hele. Vi skal i højere grad Leje, i stedet for kun at Eje. Og vi skal have mere Byt i stedet for, at det hele skal være Nyt. 12

13 Vi skal afhjælpe tidligere, stoppe nuværende og forhindre kommende miljøproblemer. Vi skal tilpasse byen til klimaforan dringer ved at øge volumen for opbe varing af regnvand, tilbageholde regn vand til tørre perioder, plante flere træ er i byen og begrønne tagene. Vi skal have en permanent inklude rende demokratisk dialog om byens bæredygtige udvikling. Men en bæredygtig norm udvikler sig ikke af sig selv. Derfor er anden del af vores strategi for byen med den bæredygtige kultur, at det skal være dyrt og besværligt at leve ubæredygtigt. Det betyder, at: Priser og afgifter skal tilrettelægges, så det økonomisk kan betale sig at leve bæredygtigt og til at investere i bæredygtige løsninger. Omvendt skal det være dyrt at leve ubæredygtig. Alle vil derved være motiveret for og hjulpet godt på vej til en bæredygtig adfærd. Økonomiske incitamenter er dog heller ikke nok. Derfor er tredje del af vores strategi for byen med den bære dygtige kultur, at det på alle måder (økonomisk, fagligt, socialt og i fht. tryghed, sundhed og livskvalitet i det hele taget), bliver nemmere og en fordel at stræbe efter bæredygtighed. Det betyder, at: Det skal være sjovt, nemt og vigtigt at engagere sig i fri villigt arbejde. Vi skal i udpræget grad anvende højteknologi / intelligent teknologi. Både til at udvikle, afprøve, producere, styre, overvåge og måle og til at frigøre menneskelige ressourcer. Men samtidig skal vi ikke gøre tingene mere komplicerede end højest nødvendigt. Regler og lovgivningen skal understøtte borgernes bære dygtige adfærd, de lokale fællesskaber og byens bæredygtige udvikling. Der skal arbejdes sideløbende med alle tre dele af strategien for den bæredygtige kultur. 13

14 Agenda Centrets rolle i omstillingen til bæredygtighed Agenda Centeret er en professionel uafhængig græsrodsorganisation, der arbejder for byens omstilling til bæredygtighed. Vi er medspiller i borgernes og boligom rådernes miljøprojekter. Derfor arbejder vi bl.a. med energibesparelser, energire noveringer, opsætning af solceller og for flere delebiler. Vi designer affaldssyste mer for boligområder, laver vandsparekampagner og fremmer økologi og kom postering. Og vi formidler, oplyser og synliggør. Vi er ikke teknikere, men vi kan finde løsninger, ideudvikle, gennemføre projekter, indgå i processer, lave net værk, påvirke holdninger og skabe adfærdsændringer. Samtidig udvikler vi nye metoder og tiltag og sætter nye dagsordner. Røde for brugere, hjemmebesøg, grønne tage, solcellemanualer, urinsorterende toiletter, 50 veje til den nye energiby, byttemarkeder og I Love Albertslund er eksempler. Vi har et bredt forgrenet kontaktnet til byens borgere og samarbejder med bolig organisationer, skoler, institutio ner, forvaltninger, erhvervsliv, vi densinstitutioner, ministerier og andre græsrodsorganisationer. Hvert år samarbejder vi med mere end halvdelen af byens bolig områder om konkrete projekter. For os har bæredygtighed også en social, økonomisk, etisk og global dimension. Udviklingen er ikke bæredygtig, hvis der f.eks. per manent er udpræget fattigdom, Billedtekst hvis samfundet er fallit, hvis uret færdighed florerer eller der skabes Agenda Centeret sætter motiverende skilte på flere og flere miljøflygtninge. skraldespandene Vi henter inspiration fra alle, vi møder, der gør sig tanker og praktiske erfaringer. Det kan være den enkelte albertslunder og kommunen, NGO er, erhvervsliv, og internationale organisationer eller alle de mange andre inspirerende aktører, der gerne vil en mere bæredygtig udvikling. Vi ser omstillingen af Albertslund til bæredygtighed som en proces en lang proces. Omstillingen kan ikke besluttes en gang for alle. Bæredygtighed kræver 14

15 mange beslutninger, mange praktiske handlinger og erfaringer og det kræver tid til, at vi alle kan indstille os på det nye, se mulighederne i det nye og finde ud af, at bæredygtighed også er rigtig for mig. I den proces er Agenda Centeret en vigtig aktør i byen. Vi har vores borgernære tilgang til processen og opgaven. Vi vil på den ene side oplyse og inspirere, og på den anden side virkeliggøre projekter og skabe resultater, der synliggør mulig hederne og fordelene, som motiverer til, at man som borger selv tager ansvar og bidrager til omstillingen, med hvad man kan, der hvor man selv lever og er. For medarbejderne i Agenda Centeret betyder det, at de ikke bare går på almindelig lønarbejde. Det vi Agenda Centeret her ringet på mere end døre gerne vil have andre til, skal og uddelt vandspareperlatorer medarbejderne i deres egen adfærd også selv stræbe efter. De skal selv være en del af omstillingen til bæredygtighed. Hvert år laver vi en omfattende handleplan for vores arbejde det kommende år. Den tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt er brug for at arbejde med i byen på vej mod bæredygtighed. Men derudover har vi også opstillet nogle få konkrete mål for Centeret for perioden I perioden: Skal der foregå Agendaarbejde i samtlige boligområder, enten ved boligområ dernes egen drift eller med hjælp fra Agenda Centeret. Skal Agenda Centeret hvert år arbejde med indsatser for fald i mængderne af af fald til forbrænding og deponi, og med fald i forbrugene af vand, varme og el. Skal Agenda Centeret arbejde for, at der er mindst 100 Vedvarende Energi an læg i byen i Men Agenda Centeret er kun en af flere aktører. Andre har deres tilgange til pro cessen. Kommunen er myndighed skal kontrollere, planlægge og få økonomien til at hænge sammen. Erhvervslivet skal tjene penge. Folketinget skal lovgive. Alle har vi dog en fælles interesse i og forpligtigelse til at skabe en bæredygtig udvikling og en bæredygtig by. Ved fælles hjælp og ikke mindst med borgernes sunde fornuft, indsats og vilje, kan vi sammen gøre udviklingen bæredygtig og skabe Det bæredygtige Albertslund! 15

16 Den bæredygtige by er en nødvendighed! Men hvordan ser den ud? I dette hæfte beskriver Agenda Center Albertslund de tre grundvilkår for bæredygtighed og giver sit bud på, hvordan Det bæredygtige Albertslund kan se ud. Hvordan byen skal være en Vedvarende Energiby, en Kredsløbsby og en by med en bæredygtig Kultur. Det er en stor omstilling Albertslund er i gang med, og vi kan ikke tegne det endelige billede af resultatet. Men vi kommer med vores bud til eftertanke, debat og nærmere studier, som en inspirationskilde for det daglige miljøarbejde og en angivelse af omstillingens retning ved at beskrive målene. 16

Om Agenda Center Albertslund

Om Agenda Center Albertslund Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil en bæredygtig by med 100 % vedvarende energi!

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag.

100% Planen er ikke kun mulig på papiret. Med eksisterende. kan vi bygge fremtiden - allerede i dag. 100% green 2015 100% I løbet af ganske få år vil projektet Energibyen Frederikshavn bevise, at det er muligt at forsyne en hel by med energi uden at gøre brug af de fossile og forurenende energikilder

Læs mere

Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)

Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan (miljøhandleplan), der blev vedtaget af beboermødet i september 2014, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Dette papir skitserer SFU's holdninger til vækst og bæredygtighed. Papiret skal ses som en konkretisering af den bæredygtighedspolitik, som allerede er beskrevet i vores principprogram

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen Tak fordi jeg måtte komme i dag og fortælle lidt om vore ideer og tanker om ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen akademiingeniør Innovation er det internationale ord for at forny, nydannelse, forbedring, foryngelse

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere