Om Agenda Center Albertslund
|
|
- Philippa Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil en bæredygtig by med 100 % vedvarende energi! 6. Prioriterede indsatsområder 7. Økonomi og medarbejdere 8. Brikker til hvordan ACA ser ud i Lidt historisk om Agenda Centeret Agenda Center Albertslund (ACA) ansatte sin første medarbejder den Baggrunden var, at vi vandt en konkurrence udskrevet af Den Grønne Fond om etablering af et Grønt Center. Præmien var 2. mio. kr. til at drive Centeret for i de første 2 år. Efterfølgende besluttede Brugergruppen og Kommunalbestyrelsen, at ACA skulle fortsætte og at basisfinansieringen skulle komme dels fra vand- varme- og affaldstaksterne og dels (i mindre grad) fra skattemidler (kommunens grønne pulje). Oprindelig var ACA et samarbejdsprojekt mellem Brugergruppen, Kommunalbestyrelsen, Den Kulturøkologiske Højskole (senere Forening) og Hyldespjældet. Centeret havde til huse i Hyldespjældet de første 3 år. Da Centeret flyttede til Kanalens Kvarter i december 1998 blev Hyldespjældets bestyrelsespost nedlagt. Nøglemedarbejderne i Centeret har typisk været generalister. Derudover har der det meste af tiden været ansat en landskabsarkitekt, og der har været projektansatte specialister ; som den grønne guide på idrætsområdet (2,5 år), miljøvejlederen for indvandrere (tyrkisk medarbejder i 3 år) og energivejlederen i projekt Energibesparelser for indvandrere (4 år). Endvidere har Centeret haft en række medarbejdere i forskellige former for beskæftigelsesprojekt, aktivering, flexjob og studerende i praktik. Oprindelig var det et omdrejningspunkt for ACA, at hjælpe samtlige boligområder med at lave deres egne Agendaplaner. Men en Agendaplan er i virkeligheden et ganske avanceret redskab i det lokale miljøarbejde, som de færreste boligområder synes, de har behov for. Derfor har bestyrelsen ændret den målsætning til, at vi skal hjælpe alle boligområder, så der alle steder foregår Agendaarbejde. Et andet omdrejningspunkt var energi, vedvarende energi og klima. Således var kr af præmiesummen på 2 mio. kr. afsat til solceller. De medgik i etableringen af solcelleanlægget på stadion. I havde ACA særlig fokus på energi og klima i forbindelse med Klimatopmødet. Energi og klima har i høj grad stadig ACA s bevågenhed, men i 2011 og 2012 har ACA også særlig fokus på albertslundernes vandforbrug, for at kunne nå Albertslund kommunes mål om maks. 100 liter pr. person pr. døgn i 2012, og for at byen kan nærme sig et bæredygtige vandforbrug. I forbindelse med Centerets 15 års jubilæum i 2011 blev Centerets bud på Det bæredygtige Albertslund udgivet. Oplægget kan ses på hvor bl.a. også dokumentet Agenda Center Albertslund 15 år! findes. Hvert år udarbejder ACA en beretning for det forgangne års arbejde og en handleplan for det kommende år. 1
2 2. ACA s formål Formålet som det er formuleret i vedtægterne: - At fremme albertslundernes personlige engagement i omstillingen til bæredygtighed. - At fremme udviklingen og gennemførelsen af den kommunale og de lokale Agendaplaner. - At fremme samarbejdet mellem lokalområderne og kommunen. Formålet formuleret lidt mere uformelt: - At opmuntre, rådgive og praktisk støtte boligområder, borgere, foreninger, grupper og kommunen i deres miljøbestræbelser, og - Gennem egne initiativer, projekter, information, samarbejder og netværk at inspirere og drive omstillingen til bæredygtighed i Albertslund fremad. ACA s basisfinansiering kommer overvejende fra vand-, varme- og affaldstaksterne via Brugergruppen. Derfor er det også naturligt, at især vand, varme og affald er kerneområder for Centeret. Men de 3 områder er sat ind i en bred agenda-forståelsesramme, som kombineret med de mere frie skattemidler, ekstern finansiering og indtægtsdækket virksomhed giver os mulighed for en bredspektret og helhedsorienteret byøkologisk indsats. Vedtægter og hidtidig praksis tegner således et Center, der er i stand til at yde en bredspektret tværgående indsats i overensstemmelse med Agenda begrebet. Inden for den ramme har skiftende indsatsområder fået særlig prioritet. Eksempelvis: Solceller. Delebil. Fuglekasser. Økologisk debatcafe. Økologiske demonstrationshaver. Design af lokale affaldssystemer. Grønne område. Energibesparelser. Vedvarende energi. 1-ton-mindre og Klima. ACA skal også i fremtiden levere en bredspektret tværgående miljøindsats, hvor der er fokus på det bæredygtige Albertslund. 3. ACA - en lokal NGO ACA er en græsrodsorganisation en professionel græsrodsorganisation. Centeret er udsprunget af de lokale græsrødders arbejde og erfaringer, og Centeret viderefører dette. ACA er således ikke en kommunal institution, men en lokal selvstændig organisation, en fri medspiller, eller en lokal NGO om man vil. At kommunen støtter Centeret økonomisk, ser vi ikke som et problem og en trussel mod vores uafhængighed - tværtimod er vi glade for og stolte over, at kommunen støtter græsrødderne i byen. Vi ser det som et udtryk for, at vi i Albertslund er nået dertil, hvor græsrødder og myndigheder er i en konstruktiv dialog og ønsker at finde løsninger sammen. ACA s bestyrelse består af 9 medlemmer. 4 er valgt af Brugergruppen, 3 er udpeget af kommunalbestyrelsen og 2 er valgt af Kulturøkologisk Forening. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand, der sammen med centerlederen udgør Forretningsudvalget. Der er tradition for at formanden kommer fra Brugergruppen og næstformanden fra kommunen. Hvert år udarbejder ACA en handleplan for arbejdet generelt og en Agendaplan specifikt for lokalerne i Kanalens Kvarter 32. Endvidere er ACA som Grøn Butik forpligtiget til at vælge mindst 3 årlige indsatsområder. Hvert år udarbejdes en beretning for årets arbejde. ACA s motto er For et Bæredygtigt Albertslund!. 2
3 I Kanalens Kvarter 32 har også Kulturøkologisk Forening (KØF) til huse. De ansatte i ACA er også sekretariat for KØF, der er en selvstændig medlemsforening med egen bestyrelse, som vælges på foreningens Årsmøde. Hvert år afsætter ACA kr i budgettet til KØF s arbejde. Kulturøkologisk Forenings motto er Holdning og handling. 4. ACA s profil og principper ACA er: - Udviklingsorienteret - vi er en udviklingsafdeling i byen, hvad angår lokal agenda Procesorienteret - vi ser ikke kun på her- og nu-resultater, men også på det langsigtede. - Resultatorienteret - vi vil konkrete fremskridt i byens omstilling til bæredygtighed. - Fokuseret på mulighederne - fordi begrænsninger er der nok af. - Fokuseret på adfærd - fordi folk skal selv være en del af løsningen. - Fokuseret på at skabe netværk - fordi ingen kan alt alene. For ACA er det vigtigt, at have Store visioner og kunne tage små skridt, at Få forbundet det globale med det lokale - og det lokale med det globale og at Finde løsninger sammen. Det er vigtigt for os, at få albertslunderne til at se sig selv som En del af løsningen og ikke (kun) som en del af problemet. Vi vil have albertslunderne til at sige, at Agenda 21 - miljø, energi og klima det er også noget for mig. Vores forventning til medarbejderne er, at de viser og udstråler, at de vil bæredygtighed, og at de selv er til stede i omstillingsprocessen. ACA har og skal have et omfattende samarbejde med Albertslund kommune især Miljø- og Teknikforvaltningen. Vi er loyale over for Albertslund kommunes Vision for Albertslund, og vi læner os op ad kommunens løn-, personale- og ledelsespolitik herunder Forpligtigende dialog styring. Men vi er ikke en del af systemet. Vi kan give uafhængig rådgivning, som ikke forpligtiger MTF. Vi kan mobilisere, organisere og støtte kræfter blandt borgerne. Vi kan altid holde fokus på vores målgruppe; borgerne, boligområderne. Vi kan bidrage til det landspolitiske arbejde. Vi kan tjene penge. Og vi kan modtage fondspenge. Vi skaber synergi med systemet og vi udvikler og afprøver tiltag og processer ved siden af systemet - som siden kan blive en del af systemet. I ACA har vi bl.a. følgende principper: - Vi benytter os af miljøvenlige materialer (økologisk, genbrug, miljømærket). - Vi benytter os af energi- og ressourcebesparende udstyr. - Gennem vores adfærd søger vi at holde energi- og ressourceforbrugene så lave som muligt. - Alt der kan genanvendes sorteres fra og sendes til genanvendelse. - Vi producerer mere energi ved hjælp af vindmøller /andele, end vi bruger af el og varme. - Vi benytter os af det mest grønne elselskab på markedet. - De nære omgivelser plejes og vedligeholdes, så de fremstår pæne, inspirerende og med oplevelser. - Vores hovedbankforbindelse er en grøn bank. 5. Den by vi vil En bæredygtig by! ACA s vision er Albertslund som en bæredygtig by. Vi vil bæredygtighed fordi bæredygtighed er løsninger og muligheder for borgerne, mens ubæredygtighed giver problemer og begrænsninger. For at Albertslund kan kaldes en bæredygtig by skal i hvert fald 3 grundvilkår være til stede: 3
4 1. Byens energiforsyning skal komme fra Vedvarende energi. For en by, der får sin energi fra fossile brændsler, er ikke og kan ikke være bæredygtig, fordi olie, kul og gas forurener, skaber klimaændringer og slipper op. 2. Byen skal være en Kredsløbs by. For en by hvor materialer og næringsstoffer ikke bliver brugt igen og igen, er ikke og kan ikke være bæredygtig, fordi ressourcerne slipper op, og bliver til affald og dermed forurening. 3. Byen skal have en Bæredygtig kultur. For en by hvor borgerne ikke vil og ikke stræber efter bæredygtighed, er ikke og kan ikke være bæredygtig, fordi målrettes adfærd og indsats ikke mod en omstilling til bæredygtighed forbliver byen og udviklingen Ubæredygtig. En omstilling til 100 % vedvarende energiby kræver: - For det første, at byens energiforbrug nedsættes, så det bliver lettere at opfylde målet om at omstille til og forsyne den med vedvarende energi. - For det andet, at vi udnytte den vedvarende energi, som vi rent faktisk har i byen ved hjælp af solceller, vindmøller, geotermisk varme mv. - For det tredje, at vi importerer vedvarende energi fra f.eks. vandkraft og havvindmøller for at dække den del af forbruget, vi ikke selv kan producere. En omstilling til kredsløbs by kræver: - For det første, at vi bruger så rene naturmaterialer som muligt uden problematisk kemi, der kan vanskeliggøre genanvendelsen. - For det andet, at alle produkter, vi bruger, kan neddeles og genanvendes, når vi er færdige med at bruge dem. Enten som næringsstoffer i det biologiske kredsløb eller som materialer til fremstilling af nye produkter i det tekniske kredsløb. - For det tredje, at vi etablerer systemer, der kan håndtere næringsstofkredsløbet og materialekredsløbet. En omstilling til en bæredygtig kultur kræver: - For det første, at bæredygtighed bliver den almindelige norm i hverdagslivet og den fremherskende politiske norm. - For det andet, at det bliver dyrt og besværligt at leve ubæredygtigt. - For det tredje, at det på alle måder (økonomisk, fagligt, socialt, i fht. tryghed, sundhed og livskvalitet i det hele taget), bliver nemmere og en fordel at stræbe efter bæredygtighed. 6. Prioriterede indsatsområder Hvert år i december i forbindelse med vedtagelsen af det kommende års handleplan prioriterer bestyrelsen en række indsatsområder. Områderne ændres med de muligheder og behov, der opstår i den virkelighed, vi opererer i. Prioriterede indsatsområder i 2012: - Lokalt agendaarbejde generelt. Målet er bl.a., at der foregår Agendaarbejde i samtlige byens boligområder i årene I 2012 vil vi samarbejde med mindst halvdelen af byens boligområder. - Energi og Klima. Målet er, at Albertslund bliver en 100 % vedvarende energiby. Derfor arbejder vi i 2012 bl.a. med adfærd og vaner, udvikling af et nyt koncept for opsætning af solceller i lejeboliger, opsætning af solceller på ejerboliger, og opstilling af vindmøller både i og udenfor Albertslund. 4
5 - Affald. Målet er at fremme en bedre og mere effektiv affaldssortering og udvikle Albertslund til en Kredsløbsby. Derfor arbejder vi i 2012 bl.a. med design af genbrugsgårde, mere direkte genbrug, madspild og implementeringen af miljøcertificeret træ. - Vand. Målet er at sikre en ren og rigelig grundvandsresurse, recirkulering af næringsstofferne og et fald i vandforbruget til maks. 100 liter pr. per / døgn i Derfor vil vi i 2012 bl.a. ringe på døre og udlevere spareperlatorer, lave kampagner i boligområder og arbejde med Lokal Anvendelse af Regnvand. - Netværk. Målet er at fremme den lokale miljøomstillingsproces ved at samarbejde med og støtte miljøengagerede albertslundere samt udvikle og hjælpe nye miljøinteresserede på vej. Derfor vil vi i 2012 bl.a. etablere et nyt netværk for boligområdernes miljøgrupper, samarbejde med universitetsstuderende om definitionen på fremtidens medborgerskab og være sekretariat for det landsdækkende netværk af lokale Agenda Centre. - Information, demonstration og synlighed. Målet er at sikre information om miljøforhold og inspirere til miljøinitiativer i Albertslund. Derfor vil vi i 2012 bl.a. lave artikler til beboerblade og aviser, deltage i lokale events og udbrede kendskabet til vores bud på Det bæredygtige Albertslund. Ud over de prioriterede indsatsområder er medarbejderne også sekretariat for Kulturøkologisk Forening. 7. Økonomi og medarbejdere ACA er en selvstændig organisation uden garant i ryggen, der kan dække eventuelle underskud. Det er derfor vigtigt for os, altid at have fokus på, at vi har en robust økonomi, så vi til hver en tid kan leve op til vores forpligtigelser, forfølge vores mål, opretholde og udvikle vores indsats og undgå dyre hovsa løsninger. Vi skal sikre, at vi har et økonomisk råderum til at kunne håndtere eventuelle økonomiske udsving og ændringer i bevillinger. Opgaven er at finde balancen mellem på den ene side ikke at puge penge sammen (for de skal ud og arbejde i miljøets tjeneste), og på den anden side ikke at sætte mere aktivitet i gang end vi økonomisk formår. Basisbevillingen fra takster og skat kan finansiere 2-2,5 medarbejdere. Ansatte derud over skal finansieres via indtægtsdækket virksomhed, fonde eller puljer. Basisbemandingen er som udgangspunkt generalister. Derudover har vi deltidsmedarbejdere med særlige funktioner som web-master, IT-support og servicemedarbejder. Til særlige projekter og tidsbegrænsede opgaver kan der ansættes eksperter inden for området. De tidsbegrænsede ansatte kommer ind over, når behov og (økonomiske) muligheder går op i en højere enhed. 8. Brikker til hvordan ACA ser ud i 2015! ACA yder en alsidig indsats for at gøre Albertslund bæredygtig herunder indenfor affald, vand, varme, el, vedvarende energi, boligrenovering, transport, kemi, netværk, kommunikation, medborgerskab og bæredygtig omstilling i det hele taget. ACA har 4-5 fuldtidsansatte. Grundfinansiering stammer fra takster og skattemidler, men en stigende del af budgettet kommer fra indtægtsdækket virksomhed, fonde og puljer. ACA samarbejder bredt i byen og bidrager med ideer, processer, konkrete tiltag, eksemplets magt, løsninger og formidling. 5
6 ACA udfylder en rolle i rummet mellem kommunen / boligselskaber / teknikere og græsrødder / borgere i de store boligrenoveringssager. ACA er det naturlige sted at henvende sig, hvis man er i tvivl eller ønsker hjælp til sit miljøarbejde. ACA har et godt og omfattende netværk i byen, der omfatter alt fra folk der gerne vil informeres, serviceres og hjælpes til frivillige der gerne vil diskutere, bidrage og deltage. ACA har et bredt netværk og samarbejde med aktører udenfor kommunen. Vedtaget af bestyrelsen den Ajourført af bestyrelsen den Ajourført af bestyrelsen den
Om Agenda Center Albertslund
Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål og finansiering 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil En bæredygtig by! 6. Mål
Læs mereHandleplan 2014 - Agenda Center Albertslund
Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,
Læs mereDagsordenspunkt. MBU - Tilskud til Agenda Center Albertslund (bevilling)
Dagsordenspunkt MBU - Tilskud til Agenda Center Albertslund (bevilling) Sagsnr.: 15/14104 Sagsbehandler: LIP Sags nr.: 15/14104 Sagsforløb: Brugergruppen - MBU - ØU - KB Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBeretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)
Beretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan / miljøhandleplan, der blev vedtaget af beboermødet i september 2013, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereBeretning 2011 Agenda Center Albertslund
Beretning 2011 Agenda Center Albertslund Indledning I 2011 udarbejdede vi vores bud på Det bæredygtige Albertslund. Der skulle altså gå 15 år fra Agenda Center Albertslund (ACA) blev etableret i 1996,
Læs mereMiljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.
Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereAgenda Center Albertslund
Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by Agenda Center Albertslund 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Det bæredygtige Albertslund mulighedernes by... 4 De tre grundvilkår omsat til Albertslunds virkelighed...
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereCasper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016
Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene
Læs mereAftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, Agenda 21 for et bæredygtigt UDKAST
Aftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, Agenda 21 for et bæredygtigt København UDKAST 1 1 Parter, baggrund og formål Denne aftale er indgået mellem Østerbro Lokaludvalg Vennemindevej
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
Læs mereMILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Danmarks Idræts-Forbund Årsmøde 2008 INDLEDNING Danmarks Idræts-Forbund og en række specialforbund har siden 1997, hvor den første kodeks blev vedtaget af repræsentantskabet,
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereBeretning 2008 Agenda Center Albertslund
Beretning 2008 Agenda Center Albertslund Indledning Agenda Centeret (ACA) er en lokal græsrodsorganisation i Albertslund. Vi har en drøm om, at Albertslund skal være bæredygtig og det er den drøm vi på
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereBeretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)
Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan (miljøhandleplan), der blev vedtaget af beboermødet i september 2014, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det
Læs mereAftale mellem regeringen og Enhedslisten om:
Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereStrategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre
Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 2017 2018 Vi er noget for dem der er noget for andre D Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring...9 F FRISE...10 Frivilligcenteret som arbejdsplads...4 Fundraising
Læs mereDriftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale
BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Læs mereAftale mellem Amager Øst Lokaludvalg og Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde
Aftale mellem Amager Øst Lokaludvalg og Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde 1 1 Parter, bagrund og formål Nærværende aftale er indgået mellem Amager Øst
Læs mereSTATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4
KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28
Læs mereFREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen
Læs mereUndervisning i danske naturparker
Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde
Læs mereBeretning 2009 Agenda Center Albertslund
Beretning 2009 Agenda Center Albertslund Indledning 2009 var naturligvis domineret af Klimatopmødet i København i december den største begivenhed og mulighed på danske jord nogen sinde. Så selvom alt ikke
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereValby Lokaludvalg har modtaget Grøn hverdag og livskvalitet. Agenda 21-plan for i høring.
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Høringssvar Grøn hverdag og livskvalitet Valby Lokaludvalg har modtaget Grøn hverdag og livskvalitet. Agenda 21-plan for 2012-2015 i høring.
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereAgenda 21 plan
Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi
Læs mereBilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereBæredygtighed i Billund Kommune
Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereUdtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs merenationale kampagner om
Kommunikationsfond til nationale kampagner om genanvendelse Julie B. Svendsen og Björn Appelqvist Ressource- og Affaldsplan 2018 Ressourcerne skal udnyttes bedre Kvaliteten af ressourceudnyttelsen skal
Læs mereVores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,
Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereBeretning 2012 Agenda Center Albertslund
Beretning 2012 Agenda Center Albertslund Indledning I disse krisetider tales der af gode grunde meget om vækst og udvikling. Og der er mange meninger om, hvordan det skal gøres. Nogen siger, at skatter,
Læs mereTeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereEnergitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse
Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereAgenda Center Albertslund. CVR-nr
Naverland 2 2600 Glostrup Tlf. 43 43 44 77 Fax 43 43 44 79 haamann@haamann.dk www.haamann.dk Haamann A/S, Statsautoriserede revisorer CVR-nr. 24 25 69 95 Agenda Center Albertslund CVR-nr. 20 53 11 34 Årsregnskab
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik
Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 247-1 04.09.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013. På vegne af Byrådet,
Læs mereOpsamlingsnotat for netværksarrangementet afholdt 21. oktober på Teknologisk Institut
28. oktober 2014 Opsamlingsnotat for netværksarrangementet afholdt 21. oktober på Teknologisk Institut Side 1/7 Formålet med netværksarrangementet Det Grønne Iværksætterhus, Innobyg og Smith Innovation
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereVejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond
Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereUN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2018 MAJ
UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2018 MAJ TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc
Læs mereFM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereMIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives
Læs mereSolceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008
Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs merePlanlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018
Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg
Læs mereOpsamling på byrådets drøftelse af status på Udviklingsstrategi den 5. dec. 2012
Notat Opsamling på byrådets drøftelse af status på Udviklingsstrategi den 5. dec. 2012 På Byrådets temamøde den 5. december fik byrådsmedlemmerne lejlighed til sammen at vurdere og drøfte status på de
Læs mereGrøn generation. Strategi DIT OG MIT
Grøn generation Strategi DIT OG MIT Indholdfortegnelse EN GRØN OPVÆKST s. 5 Indledning BÆREDYGTIGHED OG BØRN I HVIDOVRE s. 7 Evaluering af arbejdet med Grøn Generation HVIDOVRES GRØNNE GENERATIONER s.
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereReferat af Workshop 4. november 2010
Referat af Workshop 4. november 2010 PROGRAM 1. Velkomst v./ Kommunaldirektør Niels Ågesen, Vejle Kommune 2. Dagens fokus v/ Karen Sommer Møller, BolivVejle 3. Morgenmad og deltagerpræsentation 4. Introduktion
Læs mereHVIDOVRES GRØNNE GENERATION
HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste
Læs merebæredygtig g erhvervspolitik
Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mere