GREVE KOMMUNE SANDRØJEL PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 GREVE KOMMUNE SANDRØJEL PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe Arbejde med overgange / brobygning Metoder ved overgange 13 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering 16 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 19 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 22 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 25 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 27 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng 28 2

3 8.2 Mål Tiltag Tegn 29 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Mål med arbejdet med børnemiljø Tiltag i arbejdet med børnemiljø Tegn i arbejdet med børnemiljø 33 3

4 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Byrådet i Greve Kommune har fastlagt rammerne for de Pædagogiske Læreplaner. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Greve Kommunes Børne- og ungepolitik samt Greve Kommunes læringssyn: Børne- og ungepolitikken er en udmøntning af Greve Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i Greve Kommune, og den udfoldes i de fem temaer: Demokrati Tryghed Sundhed Inklusion Læring Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Greve Kommune Samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Greve Kommunes læringssyn præsenterer den grundforståelse, som arbejdet med læring og læringsmiljøer skal bygge på. Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet i form af øget viden og kompetence, som igen udvider barnets muligheder for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af deres eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces, som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale omplanlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads, som giver børnene rettighederne til deres egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Børns læring sker i samspil i relationen mellem børn og børn og mellem børn og voksne i den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder. Illustration 1: Viser institutionens årshjul for arbejdet med læreplaner og udviklingen af de pædagogiske tiltag i institutionen. 4

5 1.1 Dagtilbuddets værdier Karlsvognen består af 7 selvejende daginstitutioner i Greve kommune. Vores overordnede fælles værdier er følgende: Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ. - Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskellige kompetencer og ressourcer. Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker. - Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Ved uenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem, for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vil søge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc. Forskellighed bidrager til udvikling. - Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nye perspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er i vores bestyrelser. I forbindelse med etableringen af Fællesskabet Karlsvognen, blev nedenstående værdier/mål formuleret: Karlsvognens institutioner skal kendes på: - at der er en tryg og glad atmosfære, der også er med til at skabe nysgerrighed også for, hvad der gemmer sig i fremmede miljøer og institutioner og mod til at gå nogle nye veje. -at der er gode rammer for nye muligheder for oplevelser og selvvirksomhed -at der skabes bedre muligheder for børnekulturelle og grønne aktiviteter i området -at vi kan eksperimentere med forskellige former for forældresamarbejde og spejle den faglige praksis i, hvordan andre planlægger og gennemfører deres aktiviteter 5

6 -at der er åbenhed overfor andre måder at gøre tingene på fremme tolerance og medmenneskelighed - at deltage i at udvikle netværksledelse med andre institutioner -at sørge for at der er maksimal forældreindflydelse og borgerinddragelse - at vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle oplever mulighed for at indgå i det store fællesskab 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: At vi støtter udviklingen af barnets selvværd 2. Princip: At have medbestemmelse 3. Princip: At udvikle gode sociale færdigheder 4. Princip: At kunne indgå i det store fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektive 5. Princip: At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv 6. Princip: At have et tæt forældresamarbejde og familieinddragelse 7. Princip: At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn 8. Princip: At indgå i relationer med det udgangspunkt at alle er lige meget værd 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse Hvad forstår vi ved "Læring": I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsprogces, der udvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder. Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter og ikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet. Børn, der har brug for en særlig indsats, er omfatte af det samme læringssyn, som beskrevet her. Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nye viden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes. Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle, løse konflikter m.v. I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhed omkring at børnene har forskellige præferencer for læring/udvikling. Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug for at se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse. Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, i tilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene. Når vi arbejder inkluderende betyder det at der skal være en balance mellem forståelse for forskellighed på den ene side, og at der er en særlig støtte, der hvor der er brug for det. Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold til børnenes udvikling/læring. Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold af aktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter i 6

7 sanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet,f.eks. børnene vælger selv sang og fagter). Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed og alderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engagerede voksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade sig inspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling. Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og at præsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene i at følge egne initiativer og interesser. Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksis muliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes om almenpædagogikken og praksis i instituitionen. Ansvaret for børns læring/udvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarlige for børnenes læring bliver så optimal og god som muligt. Illustration 2: Børn i naturen 7

8 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt Alsidig personlig udvikling: Barnets personlige kompetence/udvikling: At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. At de både skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab. At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre. Sociale kompetencer: Social kompetence: At social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. At det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. At skabe et fællesskab med andre, så børnene oplever styrke og betydning, og mulighed for at give og opnå anerkendelse. Men også hvor de har deres egne begrænsninger og udfordringer. At børn i omsorg og respekt, skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker (inklusion). At der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. At børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Sproglig udvikling: Sproglig kompetence: Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig og dermed kommunikere med andre. At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring. At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. 8

9 Krop og bevægelse: Krop og bevægelse: At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for indlæring. At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt. At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Naturen og naturfænomener: Natur og naturfænomener: At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse. At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop. At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle udtryksformer og værdier: Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner. At børnene får mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser. At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed. At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker 2.2 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov Alsidig personlig udvikling: Barnets personlige kompetence/udvikling: 9

10 At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. At de både skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab. At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre. Sociale kompetencer: Social kompetence: At social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. At det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. At skabe et fællesskab med andre, så børnene oplever styrke og betydning, og mulighed for at give og opnå anerkendelse. Men også hvor de har deres egne begrænsninger og udfordringer. At børn i omsorg og respekt, skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker (inklusion). At der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. At børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Sproglig udvikling: Sproglig kompetence: Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig og dermed kommunikere med andre. At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring. At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Krop og bevægelse: Krop og bevægelse: At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for indlæring. At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt. At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de 10

11 udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Naturen og naturfænomener: Natur og naturfænomener: At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse. At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop. At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle udtryksformer og værdier: Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner. At børnene får mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser. At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed. At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker 2.3 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe Alsidig personlig udvikling: Barnets personlige kompetence/udvikling: At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. At de både skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab. At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre. Sociale kompetencer: 11

12 Social kompetence: At social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. At det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. At skabe et fællesskab med andre, så børnene oplever styrke og betydning, og mulighed for at give og opnå anerkendelse. Men også hvor de har deres egne begrænsninger og udfordringer. At børn i omsorg og respekt, skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker (inklusion). At der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. At børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Sproglig udvikling: Sproglig kompetence: Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig og dermed kommunikere med andre. At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring. At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Krop og bevægelse: Krop og bevægelse: At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for indlæring. At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt. At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Naturen og naturfænomener: Natur og naturfænomener: At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og 12

13 landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse. At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop. At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: Kulturelle udtryksformer og værdier: Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner. At børnene får mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser. At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed. At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker 2.4 Arbejde med overgange / brobygning Sammenhæng mellem dagtilbud og skole: At skabe tryghed for børnene og forældrene når de skal starte i skole/sfo At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv i dagtilbuddet kan videreføres i skolen At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen) At stifte bekendtskab med hvordan den enkelte skole arbejder, så vi kan støtte op om det i dagtilbuddet At der er god og tæt dialog med børnehaveklasselærerne At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole 2.5 Metoder ved overgange I Greve kommune blev der i 2010 udarbejdet en kvalitetsrapport. I kvalitetsrapporten var der bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt børnehavebørnene, der skulle synliggøre hvordan børnene oplever det at gå i børnehave. Det forventes at det vil være en metode der benyttes fremadrettet. I arbejdet med børnemiljøet i institutionerne, sættes børnens perspektiv i fokus. Det betyder at vi som voksne ser "verden" med børnenes briller. I det fysiske børnemiljø kan vi f.eks kravle og se verden "nedenfra", det er vigtigt når vi indretter instutionen. Vi kan f.eks også lægge os på puslebordet, og mærke efter om der er koldt, om der er for lyst/ bliver man blændet, ligger man til udstilling eller hvordan mon det lille barn oplever det at ligge der?. I det psykiske børnemiljø, kommer børnenes perspektiv i fokus, når det pædagogiske personale vurdere hele børnegruppen og den dynamik der er der. Det handler om at vurdere hvordan det enkelte barns trivsel er i det store fællesskab. 13

14 Illustration 3: På udflugt 14

15 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnegården Sandrøjel er en integreret institution normeret til 54 enheder. Vi har 45 børn indskrevet fordelt på en vuggestuegruppe med pt 11 børn og to børnehavegrupper med hver børn. Det er gode gruppestørrelser, som giver os god mulighed for i høj grad at se det enkelte barn samt tage ekstra hensyn til de børn med særlige behov, som vi har en del af. Vi har i år en stor overvægt af drenge, idet vi kun har 11 piger i børnehaven og 3 piger i vuggestuen. Vi har adskillige præmaturebørn, hvor forældre har søgt os grundet vores størrelse og struktur, og det er en spændende udfordring at arbejde med disse børn, som jo også er meget forskellige, og har forskellige behov. Personalet deltager i kurser og konferencer for at dygtiggøre sig, og vi er i gang med beskrivelser. Institutionen har en del børn med tosproget baggrund. En del hvor begge forældre er tosprogede, her typisk tyrkiske, og en gruppe, hvor den ene forælder er dansk og den anden fra et fremmed land. Det giver nogle udfordringer i dagligdagen, bl.a. i forhold til madordningen, hvor vi skal have fokus på, at alle får et sundt og varieret måltid med hensyntagen til madkultur. Men vi synes det fungerer godt. Vi har to tyrkiske medarbejdere, en i vuggestuen og en i børnehaven, og det kan vi se forældrene er glade for. Vi synes det er vigtigt for børnenes udvikling at kende andre kulturer og traditioner, samt lære at tage hensyn til hinanden. Vi lægger vægt på tolerence og respekt over for kulturforskelle og kulturelle værdier, og vi er sikre på at det giver nogle mere rummelige børn, når de sammen med nogle gode rollemodeller arbejder med ovenstående. Personalet er godt sammensat af pædagoger og medhjælpere som er tilknyttet deres egen stue, og de arbejder fast sammen på tværs af stuerne minimum tre gange om ugen i henholdsvis værksteder og storbørnsgruppe. Storbørnsgruppen er i år kun på 9 børn, hviket giver mulighed for også at komme godt omkring de, der har behov for lidt ekstra støtte 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 25% - Alsidig personlig udvikling 25% - Sociale kompetencer 15% - Sproglig udvikling 15% - Krop og bevægelse 10% - Naturen og naturfænomener 10% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Vi skønner også at alle læreplanstemaerne er vigtige, men det er bare så vigtigt at barnet udvikler sine personlige og sociale kompetencer i høj grad, da det er meget vigtigt for barnets trivsel, at have et styrket selvværd og kunne skabe relationer og fungere i et fællesskab med andre. Vi har som et af 15

16 vores mål, at alle børn skal have mindst en god ven, og når de trives med sig selv og andre er der skabt større rum for læring. Sproget er også meget vigtigt for barnets udvikling og kontakt til andre. Det er vores erfaring gennem mange års arbejde med børn med særlige behov, primært børn med hørenedsættelser, og vi ser det konstant i hverdagen. Derfor prioriterer vi de to kompetencer højere. Når man arbejder med de andre temaer vil de jo automatisk indgå der. 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog/log-bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Udstillinger Teater for børn og forældre Barnets bog/log-bog, Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier, Video Udstillinger Teater for børn og forældre Barnets bog/log-bog, Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Udstillinger Teater for børn og forældre Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, Kompetencehjul, LP, SMTTE, TRAS Matrix Brugertilfredshedsundersøgelser, Kompetencehjul, LP, SMTTE, TRAS Matrix Brugertilfredshedsundersøgelser, Kompetencehjul, LP, SMTTE, TRAS Matrix Illustration 4: Udklædning 16

17 17

18 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Det er vores opgave som voksne at sikre barnet de besdst mulige rammer for deres personlige udvikling. Det vil sige i nogle trygge rammer med nogle rummelige, nærværende og anerkendende voksne, som kan give dem hjælp og støtte til at: Udvikle deres selvværd samt lære at udvise empati overfor andre børn og voksne. At de klan mærke egne og andres grænser, og samtidig fungere i et socialt fællesskab. At de lærer at håndtere de forskellige følelser der opstår i et fællesskab. Og at de oplever at de voksne er tilstede og hjælper dem til at løse en evt. konflikt. Børnene skal styrkes i at tage initiativer samt have medindflydelse og medbestemmelse på områder der er relevante i forhold til deres kompetencer og udvikling. At barnet har en tro på, at jeg kan og jeg vil gerne, og er det svært, så er der en voksen til at støtte op. Vi arbejder inkluderende, så ovenstående beskrivelse dækker også børn med særlige behov. Her er det vores opgave at skabe miljøer - små grupper i og udenfor institutionen, hvor de særlige behov bliver tilgodeset. Det er også vigtigt her, at vi er opmærksomme på, hvilke børn vi inddrager i den lille gruppe med henblik på etablering, styrkelse af venskaber. Vi benytter os af ressourcepædagoger, samt søger støtte (inklusionspædagog) til de børn, hvor det er relevant. Her arbejder vi meget tæt sammen, således at indsatsen bliver optimal. Her er samarbejdet med forældrene meget vigtigt, idet målene hurtigere nås med fælles indsats og god dialog. Vi har et stort fokus på tosprogede børn. Nogle børn udvikler sig fint og andre har behov for lidt ekstra omsorg og støtte. Det kan handle om kulturforskelle med forskelligt fokus, og som med børn med særlige behov gælder det at vidensdele og inddrage forældrene i en god dialog, samt arbejde i mindre og trygge grupper. 4.2 Mål Målet er at børnene opnår selvværd og selvtillid i trygge og udviklende rammer. Målet er at barnet skal opleve og føle sig værdsat af børn og voksne der omgiver dem. Målet er at barnet skal mærke sig selv og sine følelser. Barnet skal lære at være en aktiv deltager i et fællesskab. Barnet skal opleve engagerede voksne der er parat til at støtte op om den adfærd. Både når det går godt og skidt. Barnet skal udvise rummelighed overfor andre børn. Barnet skal støttes i at være selvhjulpne og selvstændige. Inst. skal give plads til udvikling af kreative og nysgerrige børn gennem leg og læring. Det skal vi fordi det er vigtigt at barnet har et godt børneliv med nogle voksne, der ser dem og sikrer den bedst mulige udvikling og trivsel. 18

19 Børn med særlige behov skal indgå på lige vikår med de øvrige i aktiviteter og fællesskaber der har fokus på deres personlige udvikling. Børn er forskellige, og nogle af børnene med særlige behov har brug for ekstra vejledning, støtte og forberedelse. Eller hjælp til fastholdelse af koncentration. Målet er at vi altid kan sikre dem det, men sådan er det ikke pt. Vi ved hvad der skal til, og i mange situationer lykkes det, og det handler i høj grad om ressourcer. Målet for tosprogede er ikke meget anderledes end for den almene børnegruppe og børnene med særlige behov. De har også behov for mere støtte og opbakning. Målet er også et godt samarbejde med forældrene, så det bliver fælles mål. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: At der arbejdes med primære voksne for de børn der har særligt behov. 2. Tiltag: At sikre at alle børn får størst muligt udbytte ag aktiv deltagelse i samling. 3. Tiltag: At give børnene god tid og støtte i forhold til selvhjulpenhed i f.eks. garderoben. 4. Tiltag: At gøre børnene selvhjulpne ved måltidet. Selv øse op, sende fadet videre, rydde af efter sig. 5. Tiltag: At der arbejdes mere i små grupper på tværs. Det gør det lettere for nogle at komme til orde. 1. Tiltag: At de voksne er opmærksomme på at inddrage børnene ved samling og aktiviteter. 2. Tiltag: At de voksne er gode til at forberede børnene, så de får størst muligt udbytte af samling. 3. Tiltag: Gøre børnene selvhjulpne ved måltid og af-og påklædning. 4. Tiltag: At de voksne er opmærksomme på sammensætningen af grupper. 5. Tiltag: At barnet mødes af anerkendende voksne. 1. Tiltag: At der er en god dialog omkring barnets udvikling 2. Tiltag: At barnet fungerer i mindre grupper, så der er plads til at blive set og hørt. 3. Tiltag: At barnet bliver selvhjulpen ved måltider og af-og på klædning 4. Tiltag: At der bliver sat ord på alt i dagligdagen. 5. Tiltag: At deres sprog og kultur mødes og anerkendes. 4.4 Tegn 1. Tegn: At de udviser tryghed og trivsel, og bevæger sig ud i større rum 2. Tegn: At børnene er aktive og engagerede i samlingen. Vi ser en udvikling i barnet og læringen 3. Tegn: At barnet stort set er selvhjulpen i garderoben og på badeværelset 4. Tegn: At måltidet forløber under nogle hyggelige rammer, hvor børnene deles og tager hensyn. 5. Tegn: At børnene trives i grupperne og udvikler sig 1. Tegn: At børnene er inddraget og har indflydelse. Vi følger deres spor. 19

20 2. Tegn: At børnene via forberedelsen oplever genkendelighed og deltager aktivt. 3. Tegn: At børnene så vidt det er muligt er selvhjulpne med af-og påklædning samt ved måltidet. 4. Tegn: At børnene trives i gruppen og knytter kontakt 5. Tegn: At barnet udviser tillid og tryghed til de voksne 20

21 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng De voksne i institutionen har meget stor indflydelse på hvordan børnenes sociale kompetencer udvikles. Og en af vores kerneydelser er at skabe børn med sociale kompetencer. Det er vigtigt for et barn at være i et fællesskab med andre børn, at have en bedste ven, som man glæder sig til at se, når man kommer om morgenen, og kan lege med. Vi ser at børn som bliver mødt af anerkendende og inkluderende voksne også selv har lettere ved at inkludere andre børn i legen/fællesskabet. det er vores opgave som voksne at støtte børnene i og lære dem, der har svært ved det, at danne venskaber og respektere og anerkende forskellighed. Det bliver meget naturligt, når man arbejder inkluderende og børnene i dagligdagen oplever, at vi er forskellige og kan noget forskelligt. Vi har arbejdet med at et større barn er med til at modtage en lille ny 3 -årig og hjælpe det lidt til rette i hverdagen, evt. holde i hånd, når vi går tur og andre små rutiner i hverdagen. Det hjælper barnet i opstartsfasen. Alle børn skal have ret til at være en del af fællesskabet og have en god ven, men afhængig af hvad det særlige behov er kan det være nok med en enkelt eller to gode venner, og så have trygheden i den lille gruppe. Ikke alle børn kan overskue de store fora. Det kan handle om støjniveau, uoverskuelighed og ro. Men det er igen her de voksnes opgave at lære barnet at tage kontakt på den gode måde samt lære barnet at fungere i fællesskabet. Ved konflikter lære barnet nogle redskaber, som det kan bruge ved en konflikt. Ved tosprogede børn med særlige behov handler det meget om kultur og mangel på sprog. Vi oplever alligevel at børnene finder sammen og inkluderes i små grupper, og der så sker en stor både personlig, sproglig og social udvikling. Her er det vigtigt de voksne støtter op om børnene, så de i omsorg og respekt får mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre. 5.2 Mål Det er rigtig vigtigt, at børnene støttes i at indgå i anerkendende relationer gennem en positiv omgangstone og form. Barnet skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Give barnet så god start som muligt i et nyt fællesskab. At give et større barn sociale og udviklende opgaver styrker selvværdet og hjælper med til at man lærer at tage hensyn til andres behov. At vente på tur og give plads til andre gør det lettere at fungere i fællesskabet. Målet er at børn med særlige behov, uanset hvike, bliver en del af et fællesskab Målet er at den generelle børnegruppe viser empati og inddrager barnet i legen og fællesskabet Målet er at de voksne er opmærksomme på, hvilke relationer der kan være gode at arbejde på. Målet er at inddrage forældrene i de sociale relationer. Følge op privat. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere, evt. tilknyttede 21

22 ressourcepersoner. At der udfærdiges beskrivelser og handleplaner. Sikre børnenes inklusion i mindre grupper. Gerne små sproggrupper, hvor der arbejdes med sprogudvikling på flere måder. Sikre tryghed og trivsel for både børnene og deres forældre. Give sig god tid til forældrekontakten, så vi lærer barnet bedre at kende Observere barnets leg og kontakter, så vi kan målrette indsatsen optimalt 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Være gode rollemodeller, og sikre at børnene har en god tone overfor hinanden 2. Tiltag: Værkstedsaktiviteter, hvor de skal skabe et fælles produkt i samarbejde 3. Tiltag: Etablering af små grupper for de der har svært ved at komme ind i et fællesskab 4. Tiltag: Inddrage forældrene, hvor vi skønner det er relevant 5. Tiltag: Nogle glade børn der respekterer hinanden og hjælper, der hvor der er behov. 1. Tiltag: Personalet (det normerede og ressourcer) udfærdiger handleplaner 2. Tiltag: Et tæt samarbejde med relevante fagpersoner 3. Tiltag: Inddragelse af forældre 4. Tiltag: Personalet observerer og etablerer små grupper som kan være gode for det enkelte barn 5. Tiltag: Den voksne deltager aktivt i etableringn af relationer for barnet. I legen/på legepladsen 1. Tiltag: Observerer og etablerer små legerelationer. Følger barnets spor 2. Tiltag: Tager en god snak med forældrene om barnets hverdag, leg og interesser. 3. Tiltag: Etablerer en lille sproggruppe 4. Tiltag: Involverer relevante fagpersoner. Talepædagog samt integrationsmedarbejder 5.4 Tegn 1. Tegn: At børnene trives og leger med hinanden i en god omgangstone 2. Tegn: At børnene lytter til og respekterer hinanden 3. Tegn: At det enkelte barn har fundet sin plads i gruppen, en eller flere gode venner 4. Tegn: At der skabes kontakt og tryghed ved at de små lærer af de store, og de store tager ansvar 5. Tegn: At børnene er en del af fællesskabet. Kan vente på tur - hjælpe hinanden 1. Tegn: At der er skabt en god kontakt mellem nogle børn 2. Tegn: At der er skabt en lille gruppe som barnet fungerer i. 3. Tegn: At der arbejdes tæt sammen med relevante samarbejdspartnere 22

23 4. Tegn: At der er et tæt forældresamarbejde 5. Tegn: At der arbejdes målrettet efter en udfærdiget handleplan 1. Tegn: At barnet trives på stuen, og har fået nogle relationer til andre børn 2. Tegn: At der er etbleret et godt samarbejde med forældrene 3. Tegn: At relevante fagpersoner er inddraget på stuen 4. Tegn: At der er sat gang i barnets sproglige udvikling. 5. Tegn: at DER ER ETABLERET EN GOD LILLE GRUPPE MED MULIGHED FOR GODE LEGE OG UDVIKLING. 23

24 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng 6.2 Mål Målet er at give børnene et sprog, så de er i stand til at sætte ord på tanker, følelser, oplevelser og handlinger. Målet er at give barnet et udviklet ordforråd, forstå begreber og kunne indgå i en dialog Målet er at barnet lærer at lytte og bruge sproget som en forudsætning for gode løsninger af problemer og konflikter Målet er at barnet kan anvende sproget til at indgå i relationer og venskaber. Målet er som ovenstående Målet er at barnet får udviklet sit sprog så godt som muligt med de muligheder for støtte som vi har Målet er at barnets sprog udvikles, så det kan bruge sproget i positiv kontakt til andre børn Målet er at barnets sprog udvikles, så det bliver parat til skolestart 6.3 Tiltag 1. Tiltag: At den voksne er opmærksom på at sætte ord på handlinger tanker, er i dialog med barnet. 2. Tiltag: At barnet kommer til orde i samling. Der læses og synges hver dag 3. Tiltag: At barnet får udviklet sit ordforråd gennem oplevelser, leg, dialog 4. Tiltag: At der arbejdes i små grupper dagligt, hvor den nære kontakt er til stede 5. Tiltag: At sproget udvikles gennem spil, dialogisk læsning, samt ved konfliktløsning 1. Tiltag: Vi skal sikre små læringsrum med få børn med plads til at lytte og tale. 2. Tiltag: Der er ekstra ressourcer tilknyttet, som også har fokus på sproget 3. Tiltag: At børnene gives tid og plads 4. Tiltag: Der læses bøger, spilles spil, gåes på ture 5. Tiltag: Den voksne møder barnet anerkendende 1. Tiltag: Samme som ovenstående 2. Tiltag: Sprogscreening med efterfølgende indsats. Evt samarbejde med talepædagog 3. Tiltag: Sproggruppe for 1 barn, der har skolestart næste år 4. Tiltag: Samarbejde med integrationsmedarbejder, der arbejder med 2 sproggrupper i dag om ugen 5. Tiltag: Institutionen arbejder med dialogisk læsning og andre tiltag i en sproggruppe 1 gang ugentlig 24

25 6.4 Tegn 1. Tegn: At barnet giver udtryk for tanker, følelser og ønsker 2. Tegn: At barnet møder andre positivt ved hjælp af sproget 3. Tegn: At barnet er aktiv i fællesskabet, gennem dialog, lytning 4. Tegn: At barnet har et udvidet ordforråd og viden i forhold til alder 5. Tegn: At barnet gennem sproget indgår i løsning af problemer og konflikter 1. Tegn: At barnet deltager via sit sprog i fællesskabet 2. Tegn: At barnets ordforråd er udviklet 3. Tegn: At barnet benytter sproget til kontakt 4. Tegn: At barnet evt. med støtte fra en voksen deltager aktivt i situationer der kan være svære 1. Tegn: At barnet benytter sproget til at knytte kontakter 2. Tegn: At barnet sætter ord på tanker og følelser 3. Tegn: At barnets ordforråd er udvidet. 4. Tegn: At barnet har fået knyttet venskab og gode relationer 5. Tegn: At barnet forstår begreber og kan anvende sproget i dagligdagen 25

26 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng 7.2 Mål Målet er sunde børn, der gennem en sund kost og nødvendig hvile (de mindste) trives og udvikler sig. Målet er sunde børn der gennem fysisk aktivitet udfolder sig og lærer sin krop at kende. Målet er at se børn der udvikler sig og bruger sine sanser gennem de påvirkninger de får. Målet er børn lærer kroppens muligheder og begrænsninger at kende. Målet er sunde børn, der gennem en sund kost og nødvendig hvile (de mindste) trives og udvikler sig. Målet er sunde børn der gennem fysisk aktivitet udfolder sig og lærer sin krop at kende. Målet er at se børn der udvikler sig og bruger sine sanser gennem de påvirkninger de får. Målet er børn lærer kroppens muligheder og begrænsninger at kende. Vi voksne skal her være opmærksom på hvor der er behov for ekstra støtte Målet er sunde børn, der gennem en sund kost og nødvendig hvile (de mindste) trives og udvikler sig. Målet er sunde børn der gennem fysisk aktivitet udfolder sig og lærer sin krop at kende. Målet er at se børn der udvikler sig og bruger sine sanser gennem de påvirkninger de får. Målet er børn lærer kroppens muligheder og begrænsninger at kende. Vi voksne skal her være opmærksom på hvor der er behov for ekstra støtte 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Værksteder 2 gange ugentlig med rytmik og sanglege 2. Tiltag: Kontinuerlig brug af vores motorikrum i kælderen. Motorisk screening af alle børn 3. Tiltag: Daglig brug af legepladsen, som byder på varierende udfordringer 4. Tiltag: Ture i nærmiljøet, besøge legepladser eller bare løbe på bakker og klatre i træer 5. Tiltag: Ture til skov og strand 1. Tiltag: Værksteder 2 gange ugentlig med rytmik og sanglege 2. Tiltag: Kontinuerlig brug af vores motorikrum i kælderen. Motorisk screening af alle børn 3. Tiltag: Daglig brug af legepladsen, som byder på varierende udfordringer 4. Tiltag: Ture i nærmiljøet, besøge legepladser eller bare løbe på bakker og klatre i træer 5. Tiltag: Ture til skov og strand 1. Tiltag: Værksteder 2 gange ugentlig med rytmik og sanglege 26

27 2. Tiltag: Kontinuerlig brug af vores motorikrum i kælderen. Motorisk screening af alle børn 3. Tiltag: Daglig brug af legepladsen, som byder på varierende udfordringer 4. Tiltag: Ture i nærmiljøet, besøge legepladser eller bare løbe på bakker og klatre i træer 5. Tiltag: Ture til skov og strand 7.4 Tegn 1. Tegn: Vi vil se børn der er glade for at synge, danse og lave rytmik 2. Tegn: Vi vil se børn der udforsker deres krop og bruger den 3. Tegn: Vi vil se børn der har et bedre fundament for indlæring 4. Tegn: Vi vil se sunde børn, der trives 5. Tegn: Vi vil se børn der efter fysisk udfoldelse har bedre ro og koncentration til indlæring 1. Tegn: Vi vil se børn der er glade for at synge, danse og lave rytmik 2. Tegn: Vi vil se børn der udforsker deres krop og bruger den 3. Tegn: Vi vil se børn der har et bedre fundament for indlæring 4. Tegn: Vi vil se sunde børn, der trives 5. Tegn: Vi vil se børn der efter fysisk udfoldelse har bedre ro og koncentration til indlæring 1. Tegn: Vi vil se børn der er glade for at synge, danse og lave rytmik 2. Tegn: Vi vil se børn der udforsker deres krop og bruger den 3. Tegn: Vi vil se børn der har et bedre fundament for indlæring 4. Tegn: Vi vil se sunde børn, der trives 5. Tegn: Vi vil se børn der efter fysisk udfoldelse har bedre ro og koncentration til indlæring 27

28 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng 8.2 Mål Børnene skal kende til og færdes i naturen med respekt. Børnene skal kende årstiderne, og hvad der kendetegner de forskellige årstider Børnene skal lære om mængder og begreber Børnene skal kende til, hvor maden kommer fra Børnene skal kende til og færdes i naturen med respekt. Børnene skal kende årstiderne, og hvad der kendetegner de forskellige årstider Børnene skal lære om mængder og begreber Børnene skal kende til, hvor maden kommer fra Børnene skal kende til og færdes i naturen med respekt. Børnene skal kende årstiderne, og hvad der kendetegner de forskellige årstider Børnene skal lære om mængder og begreber Børnene skal kende til, hvor maden kommer fra 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi lærer børnene at værne om naturen, når vi færdes i den og læser om den 2. Tiltag: Vi har et fast punkt til samling der omhandler dag,måned og årstid, og kendetegnene herfor. 3. Tiltag: Vi arbejder med begreber, talmængder o.l. både på stuen via spil o.l. men også i storbørnsgr. 4. Tiltag: Vi laver et æbleprojekt, hvor en del er et besøg på produktionsskolen og lave æblemost. 5. Tiltag: Vi tager på ture i naturen og en årlig bondegårdstur 1. Tiltag: Vi lærer børnene at værne om naturen, når vi færdes i den og læser om den 2. Tiltag: Vi har et fast punkt til samling der omhandler dag,måned og årstid, og kendetegnene herfor. 3. Tiltag: Vi arbejder med begreber, talmængder o.l. både på stuen via spil o.l. men også i storbørnsgr. 4. Tiltag: Vi laver et æbleprojekt, hvor en del er et besøg på produktionsskolen og lave æblemost. 5. Tiltag: Vi tager på ture i naturen og en årlig bondegårdstur 1. Tiltag: Vi lærer børnene at værne om naturen, når vi færdes i den og læser om den 2. Tiltag: Vi har et fast punkt til samling der omhandler dag,måned og årstid, og kendetegnene herfor. 3. Tiltag: Vi arbejder med begreber, talmængder o.l. både på stuen via spil o.l. men også i storbørnsgr. 28

29 4. Tiltag: Vi laver et æbleprojekt, hvor en del er et besøg på produktionsskolen og lave æblemost. 5. Tiltag: Vi tager på ture i naturen og en årlig bondegårdstur 8.4 Tegn 1. Tegn: At de synes projekterne er spændende at deltage i og at de efterfølgende kan bruge det 2. Tegn: At vi ser børnene passer på naturen og behandler planterne med respekt 3. Tegn: Den glæde børnene udviser, når de har lært nye begreber og ting og bruger det. 4. Tegn: At når vi spiser (vi har madordning) de kan fortælle om, hvor maden kommer fra. 5. Tegn: Glæden ved at spise syltetøj fra bær de selv har plukket på legepladsen 1. Tegn: At de synes projekterne er spændende at deltage i og at de efterfølgende kan bruge det 2. Tegn: At vi ser børnene passer på naturen og behandler planterne med respekt 3. Tegn: Den glæde børnene udviser, når de har lært nye begreber og ting og bruger det. 4. Tegn: At når vi spiser (vi har madordning) de kan fortælle om, hvor maden kommer fra. 5. Tegn: Glæden ved at spise syltetøj fra bær de selv har plukket på legepladsen 1. Tegn: At de synes projekterne er spændende at deltage i og at de efterfølgende kan bruge det 2. Tegn: At vi ser børnene passer på naturen og behandler planterne med respekt 3. Tegn: Den glæde børnene udviser, når de har lært nye begreber og ting og bruger det. 4. Tegn: At når vi spiser (vi har madordning) de kan fortælle om, hvor maden kommer fra. 5. Tegn: Glæden ved at spise syltetøj fra bær de selv har plukket på legepladsen 29

30 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Det er i mødet med andre og det der er anderledes, at vi forstår vores kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder og traditioner. Og det kan kun være berigende for vore børn at vokse op med mulighed for at se og opleve forskelligheder. Vi lærer af hinanden, og der åbner sig mange døre, det være sig påklædning, kost og adfærd, men også fejring af helligdage. Eventyr er også en stor del af den danske kultur og vi har også valgt at fokusere på det. Som ovenstående. Som nævnt tidligere er alle børn inkluderet på stuerne, og er en del af det fælles. 9.2 Mål At børnene får kendskab til forskellige kulturer. At børnene får kendskab til dansk kultur og traditioner At børnene lærer om kunst, at være kreativ og udtrykke sin fantasi gennem forskellige aktiviteter. At børnene får kendskab til forskellige eventyr At børnene får kendskab til forskellige kulturer. At børnene får kendskab til dansk kultur og traditioner At børnene lærer om kunst, at være kreativ og udtrykke sin fantasi gennem forskellige aktiviteter. At børnene får kendskab til forskellige eventyr Her får børnene ekstra støtte efter behov At børnene får kendskab til forskellige kulturer. At børnene får kendskab til dansk kultur og traditioner At børnene lærer om kunst, at være kreativ og udtrykke sin fantasi gennem forskellige aktiviteter. At børnene får kendskab til forskellige eventyr Her får børnene ekstra støtte og guidning efter behov 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Kulturelle og andre forskelle vil typisk blive taget op i samlingen, der har temaer. 2. Tiltag: Børnene kommer på ture til teatre, museer, rundetårn,osv. 3. Tiltag: Vi arbejder i kreative værksteder, hvor børnene oplever forskellige materialer 4. Tiltag: Vi starter en eventyrgruppe op, som starter med rødhætte og ulven 30

31 5. Tiltag: Vi markerer og fejrer traditioner og højtider 1. Tiltag: Kulturelle og andre forskelle vil typisk blive taget op i samlingen, der har temaer. 2. Tiltag: Børnene kommer på ture til teatre, museer, rundetårn,osv. 3. Tiltag: Vi arbejder i kreative værksteder, hvor børnene oplever forskellige materialer 4. Tiltag: Vi starter en eventyrgruppe op, som starter med rødhætte og ulven 5. Tiltag: Vi markerer og fejrer traditioner og højtider 1. Tiltag: Kulturelle og andre forskelle vil typisk blive taget op i samlingen, der har temaer. 2. Tiltag: Børnene kommer på ture til teatre, museer, rundetårn,osv. 3. Tiltag: Vi arbejder i kreative værksteder, hvor børnene oplever forskellige materialer 4. Tiltag: Vi starter en eventyrgruppe op, som starter med rødhætte og ulven 5. Tiltag: Vi markerer og fejrer traditioner og højtider 9.4 Tegn 1. Tegn: At de kender til, forstår og rummer hinandens forskelligheder 2. Tegn: At de kender til, forstår og rummer hinandens forskelligheder 3. Tegn: At de har en glæde ved at skabe med deres hænder, og tid til fordybelse 4. Tegn: At de kan fortælle eventyret, har glæden ved at opføre det, og får lyst til mere 5. Tegn: De kender og glæder sig til fejringen og får viden om vores historie 1. Tegn: At de kender til, forstår og rummer hinandens forskelligheder 2. Tegn: At de kender til, forstår og rummer hinandens forskelligheder 3. Tegn: At de har en glæde ved at skabe med deres hænder, og tid til fordybelse 4. Tegn: At de kan fortælle eventyret, har glæden ved at opføre det, og får lyst til mere 5. Tegn: De kender og glæder sig til fejringen og får viden om vores historie 1. Tegn: At de kender til, forstår og rummer hinandens forskelligheder 2. Tegn: At de kender til, forstår og rummer hinandens forskelligheder 3. Tegn: At de har en glæde ved at skabe med deres hænder, og tid til fordybelse 4. Tegn: At de kan fortælle eventyret, har glæden ved at opføre det, og får lyst til mere 5. Tegn: De kender og glæder sig til fejringen og får viden om vores historie Illustration 5: Tre gode venner 31

32 32