Femern-projektet gør Danmark kvadratmeter større

Transkript

1 Offshore To nye boreskibe til Maersk kan stikke snablen over 12 kilometer ned. SIDE 10 Transport Automatisering er nøglen til mere effektiv og energivenlig håndtering af gods. Tema side Little big bang Metamaterialer gør det muligt at efterprøve de helt store spørgsmål. Side Ingeniøren holder påskepause til 29. april Siden april 2011 ing.dk Klint Lagune Tunnel-portal Pocket beach Grafik: Schønherr Femern-projektet gør Danmark kvadratmeter større Lolland bliver beriget med hvide sandstrande, laguner og klint, når afgravet havbund fra Femern tunnelen lægger grund til det største marine landskabsprojekt i Danmark. anlæg Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk I stedet for at blive dumpet til havs skal næsten 15 millioner kubikmeter havbund fra udgravningen til Femerntunnelen anvendes til kvadratmeter nyt dansk kystområde på Sydlolland med flere strande, lagune og klint. Det fremgår af et skitseprojekt, som DHI og Schønherr Landskabsarkitekter har fået grønt lys til fra Femern A/S. I forhold til Danmarks samlede omfang på kvadratkilometer fylder det nye land ikke voldsomt. Ikke desto mindre bliver projektet danmarkshistoriens hidtil største marine kystprojekt og kommer til fuldstændigt at ændre Lollands sydkyst.»det er ikke usædvanligt at anvende overskudsjord fra projekter. Det enestående ved kystprojektet på Lolland er, at næsten 15 millioner kubikmeter overskydende havbundsmateriale går til udelukkende at forme et nyt landskab, som ikke tjener direkte kommercielle interesser,«siger Karsten Mangor, chefingeniør hos DHI i Hørsholm. Ideen er at skabe et næsten seks kilometer langt kystområde, der i lige linje bevæger sig ca. 500 meter ud fra Lollands eksisterende sydkyst, så det holder kant med den eksisterende Rødbyhavn. På den måde undgår man at ændre på vandgennemstrømningen i Femern Bælt. Projektet er inspireret af den lokale natur, som den så ud før stormfloden i 1872, der førte til bygningen af landets længste dige. Der etableres flere naturlige herligheder, f.eks. Danmarks første kunstige klint med stejle skrænter.»vægten ligger på at skabe ny natur i form af kystlandskaber med strande, klitområder, strandlaguner, naturlaguner, vådområder og kystklinter. På den måde kompenserer projektet for tidligere projekters negative virkninger på området,«siger Karsten Mangor. Han henviser til det 63 kilometer lange dige, der blev anlagt for 137 år siden for at skærme Lolland mod oversvømmelser. Dengang blev store vådområder inddæmmet og gjort til landbrugsland. I Kystdirektoratet er kystteknisk chef Per Sørensen glad for kystprojektet, der vil modvirke tendensen til, at Danmark skrumper:»man kan se med det blotte øje, at Danmark svinder. Havet nedbryder kysten i både Nordsjælland og Vestjylland. Det er grunden til, at vi også har en ny strategi, der fokuserer på at få sandet tilbage på kysten med sandforingsprojekter.«i Kort- og Matrikelstyrelsen, der registrerer landets fysiske bevægelser ved at luftfotografere det med regelmæssige mellemrum, siger kartograf Mogens Skov, at det nye land naturligvis vil afspejle sig i opgørelsen over landets kilometer lange kystlinje, men ikke just som en markant forøgelse:»det er nede på promillen af Danmarks areal. Historisk blev der i erne og i mellemkrigsårene gennemført kæmpestore inddæmningsprojekter som Kolindsund på Djursland, Lammefjorden i Odsherred og inddæmningen af Sydlolland, hvor næsten ti procent af landets areal blev lagt til.«men disse landvindingsprojekter skete på naturens bekostning. I Tyskland giver projektet, der skal gøre Femerntunnelen til en miljømæssig bestseller, kun en mindre landvinding på kvadratmeter nyt land. Det skyldes, at store Natura 2000-områder umuliggør kystændringer omkring Femern. j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 22

2 2 Ingeniøren 1. sektion 15. april 2011 Ingeniøren Lys i Europa: Mens vi venter på den næste russiske præsident Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør ars@ing.dk den hjemlige vindmølleindustri har råbt vagt i gevær. Kommuner spænder ben for opsætningen af nye store møller i landskabet med henvisning til støj og afstand. Alle vil gerne have grøn strøm, bare møllen ikke troner mod himlen i eget nabolag. I regeringens plan bliver de meget dyre havmøller først afgørende efter 2020, hvorfor massiv udbygning af landvind er essentielt, hvis man skal nå op på målet om ca. 40 pct. af elforbruget. Nu lurer problemer hos en række lokalbefolkninger, der ikke automatisk klapper i hænderne ved udsigten til fossilfri energi. Klima- og energiminister Lykke Friis (V) vil ikke slippe godt fra livtag med kommunernes selvstyre, og derfor vil diskussion om opførelse af møller langs motorvejen få fokus. Tvivl om både trafiksikkerhed og optimal mølleeffektivitet gør desværre regnestykket noget kompliceret. Hvilket bringer os til a-kraftens folkelige modvind i særdeleshed i Tyskland, hvor renoveringsprojekter af flere værker er udsat i månedsvis og hvor Niedersachsens ministerpræsident David McAllister (CDU) så sent som i weekenden erklærede, at der ikke har været flertal for a-kraft siden Tjernobyl-ulykken og at han selv havde taget fejl ved at være tilhænger. Det tyder ikke på mere a-kraft, som vi kan drage nytte af. RUSLAND VERDENS STØRSTE OLIE- OG NATURGASPRODUCENT Ruslands energiselskaber anført af Gazprom, Lukoil og Rosneft producerer olie og naturgas på et niveau, der ikke er set siden Murens fald i Sovjetunionen. Millioner tønder pr. dag Kilde: EIA, August 2010 Grafik: MAK Hvad er så svaret på vores og europæiske venners energibehov de næste ti år? Naturligvis afbrænding af masser af kul, hvor reserverne stadig er enorme, udnyttelse af Nordsøen og desuden stigende brug af russisk olie og gas. Det sidste i større omfang og med en stigningstakt, der er større, end vi måske bryder os om. Man kan ikke overse en ubehagelig politisk forbindelse bag de russiske firmaer. 9 Sovjetunionen USA Saudi Arabien 6 Rusland 3 Kina Bemærk optakten til det russiske præsidentvalg i 2012 mellem den vestligt orienterede præsident Dmitrij Medvedev og den mere ortodokse rival Vladimir Putin. Medvedev er i færd med at fjerne Putins ministre fra energiselskabernes bestyrelser for at svække Putins magtbase senest i selskabet Rosneft. Rusland har netop overhalet Saudi-Arabien som verdens største producent af råolie og naturgas og indtager dermed en førerposition,som området ikke har haft siden Murens fald. Kontrollen med de russiske energiselskaber er håndtaget til den ultimative magt. Hvis Medvedev taber valget, kan politikerne jo rykke hurtigt ind igen. Omend kun tredjestørst, Gazprom og Lukoil er endnu større, kunne Rosneft i oktober overtage halvdelen af tyske Ruhr Öhl, der raffinerer 20 procent af Tysklands olieforbrug. Bestyrelsesformanden noterede, at nu sad man i hjertet af det industrialiserede Europa. Selv om vi ikke skal frygte bjørnen fra øst, burde vi måske være mere opmærksomme på, at den huserer ved hoveddøren, når vi pusler med møllevingerne. j Læs også interview side 6 ugens satire:vintergnægger Fallitfut Hvis ikke underskudgivende togkørsel i Sverige og stoppet for ulovlig hjælp fra DSB tager livet af DSBFirst, så er Dansk Folke parti parat til at gøre det. Svenske og tyske selskaber vil gerne overtage kystbanen, men måske skulle de tage resten med? >> se flere på ing.dk/satire Hvordan er grundstofferne blevet til? Anders B. Wulff spørger:»hvordan er grundstofferne blevet til? Har de altid været der? «Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet, svarer:»alle de ca. 100 grundstoffer er blevet til enten i den tidligste fase af universets udvidelse, for ca. 13 millliarder år siden, eller ved kerneprocesser i det indre af stjernerne, hvor de stadig dannes. Nogle få minutter efter Big Bang var der skabt atomkerner af de mest hyppige grundstoffer i universet, brint og helium, og også af lithium. Først sluttede kvarker sig sammen til protoner og neutroner, der ved de lavere temperaturer forårsaget af universets hurtige udvidelse kunne kombinere til heliumkerner. Under de fysiske omstændigheder (temperatur og tryk), der herskede i det tidlige univers, kan heliumkerner dog ikke slutte sig sammen og danne f.eks. kulstof og endnu tungere grundstoffer. Grundstoffer med atomvægt større end 8 er alle dannet i det indre af stjernerne og derfor senere i universets udviklingshistorie. I visse stjerner kan heliumkerner slutte sig sammen og danne kulstof, silicium og andre grundstoffer, hvilket sker ved fusionsprocesser. SPØRG SCIENTARIET? I de forskellige faser af stjerners udvikling kan temperaturen variere drastisk og give anledning til forskellige typer af kerneprocesser. Ved ekstremt høje temperaturer, som de findes i de indre dele af en supernova, vil der dannes grundstoffer omkring jern og nikkel. Endnu tungere grundstoffer dannes ved forskellige typer af neutronindfangning, hvor en lettere kerne indfanger en eller flere neutroner og efterfølgende henfalder radioaktivt ved at udsende en elektron. Herved stiger grundstoffets atomnummer. De fysiske påvirkninger skaber således betingelserne for kerneprocesserne. Disse betingelser er af en sådan art at de ikke, eller kun i yderst begrænset grad, kan genskabes i laboratorier. Teorien for skabelse af grundstoffer i stjernerne går tilbage til 1930 erne, men blev først udviklet til en omfattende teori i slutningen af 1950 erne. Den kosmologiske teori for dannelse af heliumisotoper og tung brint stammer fra omtrent samme periode. Astronomer og fysikere har i dag et pålideligt og ret detaljeret billede af, hvordan alle grundstoffer i universet er blevet til. j Forkortet læs hele svaret og stil selv spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon redaktion@ing.dk / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: debat@ing.dk Abonnement og adresse ændringer: Telefon abonnement@ing.dk Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 Vi introducerer det første HMI panel som installeres i et enkelt 22 mm hul Monteres på kort tid og giver krystalklare farver, som er nemme at se, i høj opløsning Den indbyggede innovation i Magelis STU panel 22 gør installationen hurtigere og nemmere for dig og giver en fleksibel og funktionel touch skærm HMI til din kunde. Magelis STU består af to dele der klipses sammen, designet så der ikke skal bruges værktøj. Monteres direkte i et 22 mm hul, uden forboring. Nem og hurtig at installere - du sparer tid og omkostninger på hver enhed. Din kunde vil nyde at have en kompakt HMI med så mange funktionaliteter - versatil kommunikation, skarp 65k farve QVGA og udskiftelig skærm. Med Vijeo Designer TM software deler Magelis STU programmeringsmiljø med alle Magelis HMI paneler. Det sikrer, at dit operatørprojekt kan udvikles hurtigt og nemt. Og du skal kun bruge en USB nøgle til at downloade applikationer - ingen grund til at downloade fra en bærbar pc. Byg med Magelis STU og byg din konkurrencemæssige fordel. Energibesparelser med innovation Magelis STO 3,4 grafisk skærm Magelis XBT GH håndholdt med touch skærm Magelis XBT GK touch skærm med tastatur Magelis XBT GT med touch skærm Download gratis Vijeo Designer Limited Edition software og vær med i konkurrencen om en Apple ipad 2 Gå til Kode 87817T

4 4 Ingeniøren 1. sektion 15. april 2011 FOKUS Femern 1 RØDBYHAVN E47 LOLLANDS NYE SYDKYST KOMMER FRA HAVBUNDEN Den kunstige kyst strækker sig på begge sider af Rødbyhavn, 1,7 kilometer mod vest og 3,7 kilometer mod øst. Det østlige område, der indeholder portalbygningen og tilkørslen til tunnelen, afgrænses mod øst af Hyldtofte Østersøbad, som længere mod øst går over i det beskyttede naturområde ved Hyllekrog Ny badestrand Vest for Rødbyhavn anlægges en beskyttet sandstrand med klitter. Rødbyhavn færgehavn Strand 2. Let kuperet naturområde med strand med sten og ral. 3 Klitter Rekreative grønne områder Naturområder Græsningsområder Beplantning 3. Beskyttet strand, såkaldt pocket beach. 4 Vådområder Gang- og cykelstier Mindre stier Eksisterende gang- og cykelstier Offentlig parkering 5 N 4. Tunnelportalen beskyttes af en 6,25 meter høj dæmning Den kunstige lagune bliver udstyret med to øer. 6. Overdrev og klint med stejle skrænter m Kilde: Schønherr A/S Grafik: Schønherr / Lasse Gorm Jensen, Ingeniøren. Femern-projektet vil genskabe Det bliver danmarkshistoriens største marine landskabsprojekt. Alligevel vil man lede forgæves efter det fra luften. For konceptet er at skabe ny natur. anlæg Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk Et kvadratmeter stort nyt landskabsareal bliver Femerntunnelens bidrag til omgivelserne i stedet for de himmelstræbende pyloner, en bro ville have givet. Men selv om det handler om at skabe natur, kommer etableringen af en helt ny kyststrækning med sandstrande og klitter, lagune og øer, klint og stejle skrænter på Lollands sydkyst til at beskæftige en række af DHI s ingeniører med modelberegninger af materialevandring, kysterosion, tilsanding og kystudvikling som spidskompetencer. På grundlag af målinger af strøm, temperatur, ilt- og saltholdighed, naturlig variation af sigtbarheden i vandet, geografisk variation af hydrografien, fysiske beregninger og computermodelleringer vil de få danmarkshistoriens største kystopfyldningsprojekt til at tage form efter tegningen i hovedet på Karsten Mangor, der er chefingeniør hos DHI i Hørsholm. Formålet med at bygge et kunstigt landskab langs kysten er at slippe af med næsten 15 millioner kubikmeter udgravet havbundsmateriale fra renden til sænketunnelen.»det slipper man ikke af med ved at skabe strande og laguner. Til gengæld har vi tegnet klinten, så den nogenlunde opsluger det sediment, der skal afgraves, hvor tunnelen bliver anlagt,«siger Karsten Mangor, der sammen med Schønherr Landskabsarkitekter fra Aarhus er i gang med at udforme projektet. Dermed får Femerntunnelen langt mindre miljømæssige konsekvenser, end den ellers ville have haft, hvilket til næste forår kommer til afspejle sig i projektets VVM-redegørelse. Beskyttelse mod 100-årsbølgen Resten af sedimentet bliver fyldt op omkring tunnelportalen, der bliver omkranset af en 6,25 meter høj dæmning for at skabe fuldstændig sikkerhed for, at der ikke trænger vand ned i tunnelen. Så er den høj nok til både at stå imod 100 års-bølgen og de klimabetingede vandstigninger.»lagunen er en luksus, vi har tilladt os at introducere af historiske årsager. Før stormfloden i 1872 oversvømmede en tredjedel af Lolland, og det store dige derfor blev anlagt for at Danmarks største kystindvindingsprojekt Det samlede opfyldte areal udgør m 2 : m 2 på tysk side og m 2 på dansk, hvor omkring 15 millioner kubikmeter sediment skal placeres. Det er det hidtil største kystindvindingsprojekt med mere fyld end i Køge Bugt Strandpark. Materialet udgøres af havbund, der er afgravet, hvor sænketunnelen mellem Danmark og Tyskland skal placeres. Tunnelen har et budget på 38 milliarder kroner og skal åbne i Tunnelen projekteres af Rambøll-Arup-TEC JV. DHI og Schønherr Landskabsarkitekter står for kystprojektet. I gamle dage lavede man betydeligt større landindvindingsprojekter, eksempelvis inddæmningen og tørlægningen af store del af det sydlige Lolland og Lammefjorden. Men det var indvinding af land på naturens bekostning. Den nuværende opfyldning af Københavns Nordhavn er volumenmæssigt af samme størrelse som projektet ved Rødby, men Nordhavnen er først og fremmest byudvikling. afskære vådområderne, udgjorde Rødby Fjord et stort vådområde, en slags Nordens Venedig. Det vil vi genskabe,«siger Karsten Mangor.»Vores projekt vil man lede forgæves efter fra luften. Det bliver naturligt. Konceptet er at lave natur,«karakteriserer han skitseprojektet, hvis principper har fået grønt lys fra Femerntunnelens bygherre. Og det er ifølge Karsten Mangor, der også var involveret i Øresundsforbindelsen, nye bygherretoner:»på Øresund forsøgte vi at overtale vores klient til en blødere løsning end den valgte. I stedet blev den kunstige ø, Peberholm, bygget med sten. For dengang koncentrerede man sig mere om trafikanlægget end om at få en miljømæssig gevinst ud af det.men projektet her koster egentlig ikke mere, end hvis vi skulle dumpe sedimentet. Og den løsning ville kun have givet miljømæssige gener,«tilføjer Karsten Mangor. Den nye kyststrækning er næsten seks kilometer lang og vokser knap

5 Ingeniøren 1. sektion 15. april Det unikke ved opgaven er, at vi samtidig med at vi beskytter tunnelportalen giver naturen nogle præmisser at reagere på, og så tager den på et tidspunkt selv over. Jørgen Becker-Christensen, landskabsarkitekt, Schønherr Vest for den kunstige lagune (5) ligger tunnelportalen (4), der med sin geometriske form træder frem som et arkitektonisk element i det naturlige landskab. De to åbninger mod havet i den kunstige lagune (5) giver vandet lov til at strømme ind til og langs det eksisterende dige, som landscapingprojektet ikke piller ved. Længst mod øst bliver anlagt en syv meter høj klint (6), hvor kreaturer skal kunne græsse i fred og ro. Klinten får lov at erodere og frigive sand til strækningen øst for landopfyldningen, der i et jævnt forløb går over i Hyldtofte Østersøbad. kort over Rødby Fjord fra ca. 1900, hvor afvandingsprocessen er påbegyndt. Tilbage til Rødby Fjord Danmarkshistoriens værste stormflod førte til ødelæggelsen af den natur, der er inspirationen til Rødbys nye kyst. kystsikring Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk Det er naturen i det vådområde, som Rødby Fjord tidligere udgjorde, der er inspirationen bag Femernforbindelsens kystinddæmningsprojekt. Ved stormfloden i november 1872 blev store dele af Lolland og Falster oversvømmet, 52 mennesker omkom på Sydfalster, 28 på Lolland, og titusinder af husdyr. 50 skibe strandede på Sjællands østkyst. Den højeste målte vandstand var 3,3 meter over daglig vande. De gamle, svage diger blev gennembrudt. Og store dele af øerne blev oversvømmet. Huse og gårde blev skyllet bort. Det var den største stormflodskatastrofe i Danmark i nyere tid. På Lolland nåede oversvømmelsen så langt ind i landet, at Rødby Fjord og Nakskov Fjord, der ellers lå otte kilometer fra hinanden, hvor de var nærmest, fik forbindelse med hinanden, og den sydvestlige del af Lolland var en isoleret ø. På det sydlige Falster undgik kun en smal landbræmme at blive oversvømmet. For at afværge flere oversvømmelser byggede man fra 1874 til 1877 et nyt, knapt fire meter højt og 63 kilometer langt dige, der inddæmmede og afvandede størstedelen af Rødby Fjord. Fjorden havde forbundet Rødby med Femern Bælt. Men det var slut, da det nye dige stod færdigt. På tre år flyttede 600 arbejdsmænd 1,73 millioner kubikmeter jord med skovl og trillebør og gennemførte danmarkshistoriens længste kystsikringsprojekt. Der blev bygget 27 sluser, gravet næsten 24 kilometer kanaler med brakgrøfter og bygget en ny pumpestation, der i dag pumper 20 m 3 vand pr. sekund ud fra det inddæmmede område og på den måde afvander hele Rødby Fjord-området. I dag bliver der på de sandede arealer dyrket korn og sukkerroer, kartofler og frøgræs, og diget har sikret den landbrugsøkonomiske udvikling lige siden den store stormflod. j Nordens Venedig 500 meter ud i Femern Bælt. Den ændrer imidlertid ikke vandgennemstrømningen i bæltet, fordi den holder kant med det eksisterende havneanlæg ved Rødbyhavn. Inspiration fra lokale træk Skitseprojektet låner inspiration fra lokale kultur- og landskabstræk, græsningsarealer, strande, klitter, øer, kystlaguner, strandsøer, strandenge og moræneskrænter. De bliver tilplantet med græsser og buskadser, der trives nær kysten, og som i forvejen findes lokalt, så miljøet bliver så bæredygtigt som muligt. For at give planterne de bedste vækstbetingelser, bliver det afgravede havbundsmateriale suppleret med organisk materiale og ekstra topjord. Hensigten er, at landskabet dynamisk får lov at udfolde sig på både naturens og befolkningens præmisser. Klinten længst mod øst har ikke noget sydlollandsk forbillede. Til gengæld er der mange klinter omkring Femern Bælt. Vores projekt vil man lede forgæves efter fra luften. Det bliver naturligt. Konceptet er at lave natur. Karsten Mangor, chefingeniør, DHI Lagunen er formet med vådområder og to øer. På den mindste ø får naturen et større spillerum, så den tiltrækker fugle og de sky sæler. Til den største får folk adgang via to broer, der forbinder den til det omliggende stisystem. Vegetationen skal udvikle sig naturligt for at fremme biodiversiteten. De to nyanlagte strande bliver afgrænset af stenkonstruktioner og udformet sådan, at de er stabile i forhold den lokale kystgeografi, så det hverken bliver nødvendigt at kystsikre eller tilføre strandene nyt sand, når de først er etableret. Den strand, der tidligere var, forsvandt, fordi bølgerne skubber sandet ind i havnen og videre. En af de store ingeniørmæssige udfordringer er faktisk at få sandet til at blive liggende.»en kunstig strand skal være stabil, for ellers forsvinder den. Hvis der ikke er ligevægt, ryger alt sandet væk i forskellige retninger. Den skal ligge rigtigt i forhold til bølgerne. Når man ved, hvor man skal lægge sandet, bliver det liggende,«forklarer Karsten Mangor.»Endnu har jeg slet ikke regnet på kyststrækningen, men tegnet den på grundlag af min erfaring. Men det bliver ikke ret meget anderledes, fordi jeg kender mekanikken, og jeg kender bølgerne. Senere skal vi selvfølgelig regne det ud. Det har vi værktøjer til,«siger Karsten Mangor. Det er ved hjælp af matematiske modeller, som DHI har udviklet igennem 30 år, at hele kystplanlægningen bliver beregnet, f.eks. vandgennemstrømningen i bæltet, saltudvekslingen med Østersøen og bølgernes evne til at transportere sand til strandene.»alt det er vi simpelthen verdensmestre i at regne på, så vi med finjusteringer hen ad vejen kan få det til at ligne dette udkast. Det bliver en mudret omgang og kommer til at ligne en ulykke i starten. Men så jævner det sig,«siger Karsten Mangor fortrøstningsfuldt. Unikt at naturen selv tager over Allerede fem-ti år efter tunnelens åbning vil den kunstige kyst se naturlig ud, forudser landskabsarkitekt Jørgen Becker-Christensen fra Schønherr.»Vi som arkitekter tror ofte, vi kan låse verden fast. Vi sidder der med alle vores digitale programmer og tegner millimeter-eksakte linjer. Men verden er meget bevægelig, og det unikke ved opgaven er, at vi samtidig med at vi beskytter tunnelportalen giver naturen nogle præmisser at reagere på, og så tager den på et tidspunkt selv over,«siger Jørgen Becker-Christensen.»Som landskabsarkitekt har det været spændende at trække på de forskellige bagvedliggende karakteristika i landskabet og lave en lille samling af det i det nye.hvis man nu var en arkitekt med et kæmpe ego, som virkelig skulle vise, at man var der, ville man placere portalen i midten og gøre det til et genkendeligt projekt, når man så det fra luften, men med vores planer kan man mange gange næsten ikke finde projektet,«siger Jørgen Becker-Christensen tilfreds. Ambitionen med projektet sammenfatter Jørgen Becker-Christensen i få ord:»man vil være stolt, hvis folk, når de kommer gående om 50 år, ikke tænker over, at der er noget projekt. De skal bare ned til stranden. Så har vi gjort vores arbejde godt.«j

6 6 Ingeniøren 1. sektion 15. april 2011 Interview Tæt på Olav Hoh meyer, økonom ved Universität Flensburg og vismand i den tyske regerings særlige miljøudvalg. Tysk forsker og vismand:»om fire år kan vi undvære kernekraft«bremen Hamborg Hannover Schwerin BERLIN Tyskerne vil ud af atomkraften, og det kan ikke gå hurtigt nok. 300 af landets forskere har stilet et brev til kansleren og krævet udfasning senest i En af dem er vismand Olav Hohmeyer, der fremlægger en exit-strategi på blot fire år. energiforsyning Af Michael Reiter redaktion@ing.dk Fukushima har ændret alt. Tyskerne vil af med atomkraften. 60 procent vil lukke landets a-værker hurtigst muligt, viser aktuelle meningsmålinger. 24 procent er villige til at vente maksimalt ti år. Det er et skred i forholdet til energiformen, som politikerne er tvunget til at reagere på. Selv blandt traditionelle atomkrafttilhængere finder man stadigt flere fortalere for en hurtig udfasning. Debatten om, hvordan den kan finde sted, føres på højt niveau. 30. marts stilede 306 tyske forskere et åbent brev til kansler Angela Merkel, hvor de argumenterede for et atomstop senest i Samtidig lovede de at støtte regeringen, hvis den vover springet ud i en nær fremtid, hvor Tyskland udelukkende forsynes med vedvarende energi (VE). Blandt forskerne er Olav Hohmeyer, økonom ved Universität Flens burg og vismand i regeringens særlige miljøudvalg. Hohmeyer, der er erklæret a-kraft-modstander, har analyseret Tysklands kraftværkskapaciteter og udviklet en exit-strategi, der skal gøre landet fri for kernekraft allerede i Enorme overkapaciteter I betragtning af, at energiformen aktuelt dækker 23 procent af Tysklands elproduktion, lyder fireårs-planen nærmest vanvittig. Men Hohmeyer er ikke i tvivl om, at den kan gå op:»tyskland har satset på tre energiformer parallelt, og det har ført til enorme overkapaciteter. Vi har bygget nye konventionelle værker på baggrund af tidligere planer om atomudfasning omkring år 2020 mindst 12 GW, som kobles på nettet senest i Vi har styrket VE massivt og er nu oppe på bl.a. 27 GW vindenergi- og 15 GW solarkapacitet. Oveni har vi så forlænget atomkraftens levetid.men VE står allerede så stærkt, at vi stadig ville have overkapacitet, hvis vi udfasede i Faktisk er der ikke brug for atomkraft efter år 2015.«Men er det ikke rigtigt, at Tyskland Olav Hohmeyer mener, at et hurtigt atomstop er Tysklands store chance. UNDER UDFASNING af Tysklands 33 atomkraftværker er taget ud af drift, eller det er besluttet, at de skal tages ud af drift.... MEN STADIG UUNDVÆRLIG Siden midten af 1980 erne har atomkraft stået for omkring en fjerdedel af Tysklands elproduktion. Kul/tørv Olie Gas Atomkraft Vandkraft Biomasse og affald Geotermal/sol/vind GWh Düsseldorf bliver nødt til at holde forurenende gamle kulkraftværker kørende og tilmed reaktivere lukkede, hvis planen skal gå op?»vi vil lade nogle værker køre længere end grænsen på 35 år, som regeringens miljøudvalg fastsatte i planerne om en atomudfasning i De er dog teknisk i stand til at køre i mindst 50 år, og hvis vi skubber grænsen til år, kan vi udfase a- kraften allerede i I den forbindelse kan det også give mening at reaktivere konventionelle kraftværker for en kort periode frem for at bygge flere nye, der så skal køre i mange årtier frem.«det virker ikke særligt gennemtænkt i betragtning af, at længere løbetider f.eks. for Tysklands gamle brunkulsværker vil være en alvorlig belastning for klima og miljø?»i sammenhæng med miljøudvalgets forslag om en forceret udbygning af VE giver det endda rigtig god mening. Hvis vi følger målet, at vi vil være komplet forsynet med VE i 2050 og erstatter atomkraft med ældre kulkraft- og gasværker, så bliver belastningen mindre end i ethvert af de scenarier, som regeringen hidtil har frembragt inklusive det aktuelt udsatte, hvor a-kraft-løbetiderne forlænges. Simpelthen fordi vi satser på en hurtigere udvidelse af VE.Hvis vi vil være endnu bedre, rykker vi målet om komplet VE-forsyning frem til år 2030, idet vi forcerer etableringen af energilagre og forbedrede elnet. Dermed sparer vi godt en mia. ton CO 2 i forhold til 2050-målet. Og så har vi dækket det ekstraudslip på godt 600 mio. ton, som kul og gas vil forårsage, efter vi har slukket for atomkraften. Men det kræver, at vi gør en indsats ikke at vi siger, at det er umuligt.«en forcering af VE bliver en dyr affære. Der skal investeres kraftigt i nye VEkapaciteter, energilagre og elnet. Energiselskaberne skal ud at købe dyre CO 2 - certifikater, når kul og gas erstatter a- kraft. Hvem skal betale?»hvis regeringen havde forlænget a-kraftens løbetid som planlagt, skulle tyske energiselskaber have betalt op mod en mia. euro i årlig brændselsskat. Det ville have ført til prisstigninger på atomenergi på 1-2 cent/ kwh, som ville have ramt kunderne. Stigninger i forbindelse med køb af CO 2 -certifikater ligger i den samme størrelsesorden. Dertil kommer, at brugen af et brun- og stenkulsmiks ikke rummer væsentligt større driftsomkostninger end atomenergi.«det er dyrere»når det er sagt, så er skiftet til VE ganske rigtigt dyrere. Hvis vi rykker meget hurtigt, er VE maksimalt 3,7 cent/kwh dyrere end konventionel strøm indtil ca. år For en almindelig husholdning svarer det til Mainz T Y S K L A N D ca. 150 euro i meromkostninger pr. år. Senest i år 2035 vil VE imidlertid være blevet billigere end de konventionelle, som så ikke længere er konkurrencedygtige. Så vi investerer ganske vist klækkelige summer i de første 20 år, men derefter vil vi og vores børn kunne leve videre med billig strøm og et forbedret klima.«hvordan skal der så sættes gang i investeringerne? Skal staten træde til, nu hvor krisen har gjort bankerne meget forsigtige?»til alt held har vi indført EEG (loven om prioritering af vedvarende energi, red.), som signalerer over for kapitalmarkedet, hvor det kan betale sig at investere. EEG finansieres ikke via skatter men via elprisen. Dermed har vi et instrument, som kan motivere til eksplosionsagtige investeringer fra f.eks. fonde. Vi oplevede det her i Tyskland med solarindustrien, som gav investorer en kapitalforrentning på ni procent plus en meget høj München I drift Ude af drift/ besluttet taget ud af drift. IEA Energy Statistics sikkerhed. Og pludselig strømmede det ind med penge.hvis investeringer i store projekter skal fungere, så skal staten imidlertid udstikke rammer, man kan stole på f.eks. i forhold til nye elnet og som ikke ændres af pludselige skift i energipolitikken.«hvad sker der, hvis den ambitiøse plan om atomudfasning i 2015 og komplet VE-forsyning i 2030 eller 2050 går op?»et hurtigt atomstop er Tysklands store chance. Hvis vi som en af de store industrinationer viser, hvordan springet mod komplet VE skal tages, så vil andre følge efter. Så vil det gå os som med Danmark og vindenergien. På verdensmarkedet vil det sikre os en fremragende position i forhold til samtlige VE-energiformer. Vi taler om et enormt eksportpotentiale og i sidste ende om penge og arbejdspladser,«siger Olav Hohmeyer. j

7 VOLVO SERVICE 2.0 DER ER MERE I LIVET END BILER 10 års ekstra kærlighed Volvo Service 2.0 er rendyrket kærlighed til din Volvo. For når det kommer til lige netop din bils behov, er vi specialisterne. Vores mekanikere er nemlig dedikerede Volvo-eksperter, som konstant efteruddannes i de nyeste modeller og den nyeste software og elektronik. Så kan du trygt bruge din tid til det, der giver dig livskvalitet. Der er nemlig mere i livet end biler. Service på premium niveau. Volvo Service 2.0 giver en række muligheder, der sikrer din bil de bedste betingelser: Har du Volvo Assistance på bilferien? förlängd volvo assistans Volvo Assistance hjælper dig bl.a., hvis bilen svigter, løber tør for brændstof eller punkterer. Hver gang du får original Volvo Service, forlænger vi din Volvo Assistance med 1 år. Det betyder, at du kan få international vejhjælp i op til 10 år helt uden omkostninger. Så kan du tage på bilferie med den sikkerhed, at hjælpen altid kun er 45 minutter fra dig. Find vores folder om Volvo Assistance hos din Volvo-forhandler eller find den på volvocars.dk og se mere om hvordan du kan få både hotelovernatning, hjemtransport og lånebil. Gratis opdateringer Din Volvo er teknologi fria uppdateringar på et højt plan. Den er bl.a. sammensat af en mængde højteknologiske komponenter, som skal opdateres korrekt med den nyeste software. Der findes opdateringer til alle Volvo-modeller fra 1999 og frem. Alle opdateringer til din bil er en del af Volvo Service 2.0. Lejebil ved service Det kan være svært servicehyrbil at undvære bilen, når den er til service. Derfor har vi gjort det nemt for dig at leje en anden Volvo til en rimelig pris. Du reserverer den, når du booker service. 24-timers telefonservice 24-tim telefonservice Kontakt os, når det passer dig. Du kan nå os, som du plejer. Men nu kan du også kontakte os gennem vores telefonservice på Dette gælder døgnet rundt, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Besøg dit autoriserede Volvo værksted og hør mere om Volvo Service 2.0. God tur. Volvocars.dk

8 Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G E R - et selskab T: Ingeniøren 1. sektion 15. april 2011 teknologi ADVOKATBISTAND Ejendomshandler Erhvervsret Familieret Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer 3 Røngtenstrålingen spredes af virus, og opsamles af en CCD-sensor. Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen Advokat Lone Refshammer (H) Rømersgade 9, Postboks 1179, København K Tlf , Fax , Mennesket i RuMMet lyt leg & lær fredag D. 29. ApRil 15:30 Dørene åbnes for alle de spændende aktiviteter, der er tilgængelige i hele åbningstiden 1 2 En aerosolet (gas-drevet) partikel-injektor skyder en stråle af enkelte viruspartikler ind i røntgenstrålen med en hastighed på m/s. LCLS (Linac Coherent Light Source) røngtenstråler, der består af ekstremt korte lysimpulser (70 femtosekunder, 1 fs = sekunder), udsendes vinkelret på partikelstrålen. Skæringspunkt Kilde: opticsinfobase.org Grafik: Lasse Gorm Jensen 16:00 17:00 Astronaut Andreas Mogensen: På Opdagelse i Rummet for børn og unge 16:30 17:30 John l. Jørgensen, Dtu space: På Tommelfinger i Solsystemet for unge og voksne 18:30 20:00 Astronaut Andreas Mogensen: Bemandet Rumfart i Europa for unge og voksne 21:00 tak for i dag tilmelding nødvendig til foredrag med Andreas Mogensen på kontakt@nvhus.dk. Husk angivelse af hvor mange deltagere til hvilket foredrag. gratis adgang - se mere på Knivskarpe ydelser målrettet dit behov CertifiCering. inspektion. kompetenceudvikling Fødevaresikkerhed stiller krav til alle aktører i fødevarekæden. Det kræver styring, systematik og dokumentation. Det får du hos Bureau Veritas. Med udgangspunkt i dine behov finder vi den løsning, der passer bedst til dig. Lige meget om det handler om inspektioner, kompetenceudvikling eller certificering. Ved at forene en høj faglig kompetence med dialog og indlevelse er vi blevet fødevareindustrien førende partner. Vi vil også gerne udvikle din virksomhed. Bureau Veritas Denmark Telefon Oldenborggade 1B DK-7000 Fredericia Telefax NV H NATURVIDENSKABERNES HUS naturvidenskabernes Hus, p.e. eriksens vej 1, 8850 Bjerringbro Østbanegade 55, 2. sal DK-2100 København Ø Telefax Laser tager snapshot af virus Meget korte og intensive røntgenstråler gør det muligt at fotografere virus og bakterier helt tæt på. biologi Af Mette Buck Jensen mbj@dk GMP+ 2006, QS, FAMI-QS, MSC IFS, IFS Logistic Standard BRC Food, BRC/IoP, BRC Transport and Distribution ISO DS 3027 GLOBALGAP KONTAKT OS McDonald s, Nestlé, Supply Chain Verification, Inspektioner Vi arbejder med førende fødevarevirksomheder i Danmark og resten af verden. Hør mere om, hvordan vi også kan arbejde sammen med dig. Det er lykkedes et forskerhold at tage et billede af en intakt virus og en membranstruktur fra en fotosyntetiserende bakterie ved hjælp af ekstremt intensive og ultrakorte røntgenimpulser fra verdens første frielektronlaser. Ifølge forskerne er det et stort fremskridt, da det muliggør studier af biologiske strukturer på molekyleniveau, som er for små til at blive studeret selv med de mest kraftige mikroskoper. Det vil blandt andet gøre det muligt at studere vira, celler, celleorganeller og levende bakterier på et helt VeriCert ISO 9001, ISO 14001, DS/OHSAS Kurser, ERFA-grupper Vores studier viser, at det virkelig kan lade sig gøre at afbillede dem ved hjælp af ekstremt intensive og ultrakorte røntgenimpulser. Janos Hajdu, professor, Uppsala Universitet nyt niveau, som kan bane vej for ny medicin og meget andet.»biologer har længe drømt om at kunne tage billeder af virus, levende enkeltcellede organismer og bakterier uden at behøve at snitte, fryse eller kontrastfarve dem med metaller, som det er nødvendigt med elektronmikroskopi,«siger professor Janos Hajdu, der har styret projektet og er fra afdelingen for molekylær biofysik på Uppsala Universitet, i en pressemeddelelse.»vores studier viser, at det virkelig kan lade sig gøre at afbillede dem ved hjælp af ekstremt intensive og ultrakorte røntgenimpulser,«siger han. I det første forsøg har de testet metoden på mimivirus, der er verdens største kendte virus. Den er større end visse encellede organismer, men dens størrelse og specielle yderstruktur gør, at den ikke kan studeres med konventionelle afbildningsmetoder som elektronmikroskopi eller røntgenkrystallografi. I det andet studie viste forskerne, at røntgenimpulserne også kan anvendes til at studere strukturen hos livsvigtige membranproteiner i det aktuelle tilfælde proteinkomplekser, som fanger sollyset og omdanner det til energi i fotosyntetiserende bakterier. Disse membranproteiner er vigtige for livsprocesserne, både som energiproducenter, transportører og som receptorer for lægemidler. Men de er utroligt svære at studere med konventionelle metoder, så denne nye teknik indebærer, ifølge forskerne, at store hvide områder inden for strukturbiologien nu for første gang bliver overkommelige at studere på atomniveau. Verdens første frielektronlaser i hårdrøntgenområdet Linac Coherent Light Source (LCLS) befinder sig ved Stanford Linear Accelerator Centre. Den har en lysintensitet, som overgår konventionelle synkrotroner med en milliard gange. j

9 Ingeniøren 1. sektion 15. april Debat Ammoniak fra landbruget Af Jørgen Brandt Seniorforsker, sektionsleder, DMU, AU, Jakob Bønløkke Post.doc., Institut for Folkesundhed, AU, Torben Sigsgaard Professor, Institut for Folkesundhed, AU Eigil Kaas Professor, NBI, KU I fredags bragte Ingeniøren et indlæg af Niels Henrik Spliid, der diskuterer vores rapport fra Center for Energi, Miljø og Sundhed. Der har været en del misforståelser omkring bidraget fra dansk landbrug, som ikke er ca. 40 pct. af den totale luftforurening i Danmark, men 40 pct. af de helbredsrelaterede eksterne omkostninger, der alene stammer fra danske kilder. Bidraget fra dansk landbrug til omkostningerne i Danmark er ca. 2,9 mia. kr. i 2000 og ca. 15 mia. kr. i resten af Europa. Totalt bidrager dansk landbrug til ca. 0,3 pct. af de samlede helbredsomkostninger fra luftforurening i hele Europa. Der er flere væsentlige grunde til, at ammoniak fra landbruget fylder meget i vores undersøgelse fra danske kilder. Der er en direkte effekt fra et betydeligt udslip af ammoniak til dannelsen af ammonium i partikler. Men der er en vigtigere indirekte effekt ved, at der i områder med høj ammoniakkoncentration bliver dannet mere ammoniumsulfat og -nitrat på partikelform i luften, hvor sulfatog nitratdelen skyldes andre kilder. Disse partikler har tilmed en længere levetid i atmosfæren. Bidraget til den samlede ændring i partikelmassen medregnes for hver sektor. Vi har ikke forudsat, at de dannede partikler har samme skadelige effekter som f.eks. dieselrøg og tungmetaller. Forudsætningen er, at alle partikler, der indgår i PM 2,5 har den samme og i langtidsstudier veldokumenterede skadevirkning og altså ikke samme skadevirkning som de værste indholdsstoffer i partiklerne. De videnskabelige undersøgelser har ikke frikendt de sekundært dannede partikler, og det er nødvendigt at tillægge alle fine partikler samme skadevirkning ifølge den viden, vi har i dag helt i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO, USA s miljøstyrelse EPA, og flere store Europæiske projekter fra de senere år. >> Forkortet læs hele svaret på ing.dk/#8xvx Totalt bidrager dansk landbrug til ca. 0,3 pct. af de samlede helbredsomkostninger fra luftforurening i hele Europa. Lyd og Vibrationer Vi skaber behagelige bolig- og arbejdsmiljøer, selv i områder som kan syntes håbløse pga. støj. Vi designer lyd og vibrationsisolerende konstruktioner, udformer kontorlandskaber for at effektivisere arbejdet, lydisolerer køleanlæg og kortlægger støj fra byggeri og trafik. Førende Lydkonsulenter! Samme høje kompetence, lange erfaren og innovative løsninger. Bare med et lidt kortere navn! ÅF (tidl. ÅF-Ingemansson) Velkommen til vores verden! Tlf.: I januar flyttede vi til vores nye kontor i Herlev. Lyd & Vibrationer i Herlev består af Alf Andreasson, Sigurd Thomsen, Mads Bolberg og Torben Astrup (fra venstre mod højre). LP-114 (Danish).ai 1 2/27/2009 7:27:02 AM Licitation på: Boring af tunnel gennem grundfjeld samt efterfølgende fremføring af søkabel gennem den borede tunnel ved sydstranden i Nuuk, Grønland. Nuuk Torsdag den 14/4/2011. Tele Greenland har besluttet at beskytte vore fiberoptiske søkabler mod skader forårsaget af isbjerge, der driver langs Nuuks kyst. Beskyttelsen skal ske ved at føre det ene eller begge vore søkabler gennem tunneller boret gennem grundfjeld fra Nuuks sydstrand og ud i havet. Hver boring vil strække sig fra bredden af Nuuks sydkyst og ud under havbunden med udmunding meter under havets overflade. Hver boring vil få en længde på mere end 1 kilometer. Tele Greenland inviterer hermed til indgivelse af tilbud på gennemførelsen af: C M Y CM MY CY boring af en, to eller tre tunneler gennem grundfjeldet fremføring af søkabel gennem en eller to af tunnellerne CMY K For yderligere oplysninger bedes interesserede linke til hjemmesiden: Sidste frist for indsendelse af tilbud: 12. maj Tilbud afleveres til: Tele Greenland A/S Att:. Steen Hansen Stensmosevej 24A DK-2620 Albertslund Danmark

10 10 Ingeniøren 1. sektion 15. april 2011 teknologi Her sejler 3,4 mia. kr. Pipehandler, robot der flytter borerør fra rørlageret til arbejdsstationen. energi Af Sanne Wittrup Med de to boreskibe Maersk Deepwater Advanced 1 og 2, som Maersk Drilling netop har bestilt, får selskabet sine første boreskibe til dybhavsbrug. I forvejen har selskabet tre flydende boreplatforme, der kan operere på meget dybt vand.»vi ser, at en stigende andel af den globale olie- og gasproduktion sker på store havdybder. Denne tendens medfører en solid vækst i efterspørgslen på offshoreydelser på dybt vand i områder som Brasilien, Vestafrika og Den Mexicanske Golf,«siger Claus V. Hemmingsen i en pressemeddelelse. Claus V. Hemmingsen er CEO for Maersk Drilling og medlem af direktionen i A.P. Møller Mærsk Gruppen. Ordren kommer kort efter at selskabet i februar bestilte to meget avancerede jack-up rigge, beregnet til meget barske miljøer. j Skibene er udstyret med et meget nøjagtigt positioneringssystem, et såkaldt klasse 3 anlæg, der benytter sig af både GPS og udlagte akustiske transpondere på havbunden. På skibene er der to arbejdsstationer, en hoved- og en hjælpestation. Stationerne er næsten identisk udstyret, og kan udføre parallelle operationer. Typisk kan der bores fra en station, mens man samler borerør på den anden, hvorved der spares tid. Kontrolkabine, herfra styres rørhåndteringen og boreprocessen. Boreprocessen styres og monitoreres fra en kontrolkabine på boredækket. Hver arbejdsstation betjenes af to mand; en driller og en assistant driller. Processen er højt automatiseret og kræver et minimum af manuelt arbejde. Iron Roughneck, hydraulisk rørtang, der samler borerør, typisk i sektioner af tre. Kilde: Maersk Grafik: Maersk/Lasse G. Jensen, Ingeniøren Enkelt- og dobbeltkahytter med beboelseskapacitet op til 230 personer. Seks thrusters fastholder skibet på den ønskede position. Deepwater Advanced skibene kan bore på havdybder på over 3,5 km I yderste nødstilfælde kan bore-strengen klippes over vha. en såkaldt Shear-ram. Variable ventiler Trykbeholder, der fungerer som energiforsyning for aktivering af BOP-ventiler. Havbund BOP en (Blow Out Preventer) kan lukke for boringen i tilfælde af kritiske trykændringer. Den er dimensioneret til et tryk på PSI (ca bar) og udstyret med seks ventiler, der kan håndtere forskellige rørtykkelser. Aktiveringen af BOP en kan ske via elkabel, via fiberoptisk kabel eller vha. et akustisk signal sendt fra overfladen. BOP en kan endvidere aktiveres af et undervandsfartøj, en såkaldt ROV (Remote Operated Vehicle). Skibene kan bore dybere end 12 km ned MAERSK DEEPWATER ADVANCED 1 OG 2 Type Værft Levering Længde, bredde, dybgang Operationel vanddybde Boredybde Besætning Beboelseskapacitet Pris 228 m Dybhavsboreskib (boring af gas- og oliebrønde) Samsung Heavy Industries, Sydkorea 2013 (3. og 4. kvartal.) 228 m/42 m/10 m m m mand op til 230 mand 6,8 mia. kr. Reception Åben kanal flowmåling I anledning af, at institutdirektør Ole Filtenborg fratræder sin stilling på DTU Systembiologi, inviteres kolleger og samarbejdspartnere til reception fredag den 29. april kl i foyeren på 1. sal i bygn. 101A på DTU i Lyngby Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Det går tilbage for fysik og kemi i gymnasiet Stik mod intentionen har gymnasiereformen svækket de naturvidenskabelige fag, de basale færdigheder er blevet dårligere og flere må supplere med ekstra fag for at begynde på studiet. ing.dk/k#8xxm

11 Ingeniøren 1. sektion 15. april Tendens Nyt bud på at omgå kinas monopol på sjældne jordarter En ny generation af permanente magneter med stærkt reduceret indhold af sjældne jordarter kan mindske cleantechindustriens afhængighed af Kinas strategiske råstoffer. Magneter Af Jens Ramskov Neodymium er uundværligt for en lang række højteknologiske produkter. Permanente magneter i vindmøller indeholder typisk halvandet ton af det vigtige grundstof og motoren i en elbil et par kilogram. Kina har i dag monopol på udvindingen af neodymium og andre strategisk vigtige metaller, der går under fællesbetegnelsen sjældne jordarter. Usikkerhed omkring forsyningen har sat gang i planer om også andre steder at udvinde disse metaller, som i virkeligheden ikke er så sjældne, som deres navn angiver. Det tager dog lang tid at åbne nye eller genåbne ASERET gamle PÅ miner, NANOKOMPOSITTER så de kommende år vil Kina fortsat sidde trygt på markedet og dermed priserne for sjældne jordarter som for neodymium-oxid i 2010 steg fra 17 til 85 dollar pr. kg. En alternativ vej ud af afhængigheden af Kina er at udvikle magnetiske materialer, som bruger mindre mængder af neodymium. Mange lande har forskning på dette område det gælder ikke mindst USA, hvor Department of Energy gennem Advanced Research Project Agency Magnetiseringsretningen Energy (ARPA-E) støtter forskning bringes hos University i samme retning. of Delaware med 4,4 mio. dollar og General Electric med 2,2 mio. dollar. Begge steder undersøger man muligheden for at reducere forbruget af neodymium ved at lave permanente magneter baseret på nano-kompositmaterialer. Og det er på høje tid, der sker noget, mener George Hadjipanayis fra University of Delaware i USA.»Vi har behov for en ny revolution inden for magnetiske materialer,«forklarede han i forbindelse med forskningsbevillingen fra ARPA-E. I begyndelsen af 1980 erne var George Hadjipanayis ansat hos motorvirksomheden Kollmorgen og var her med til studere magnetiske egenskaber af neodymium, jern og bor og specielt legeringen Nd 2 Fe 12 B, som har vist sig at være en særdeles effektiv magnet. Samme legering blev samtidigt studeret af General Motors og Sumitomo Special Metals i Japan. Nd-Fe-B-legeringen er næsten dobbelt så god som en legering af samarium og cobolt, som var det første magnetiske materiale baseret på sjældne jordarter, som overgik en konventionel magnet baseret på en legering af jern, aluminium, nikkel og cobolt kaldet Alnico. Skal Nd-Fe-B-legeringen virke ved høje temperaturer, som i en bilmotor, kan man med fordel tilføre en anden sjælden jordart, dysprosium, til blandingen. Bortset fra sådanne opdagelser og småforbedringer har udviklingen inden for magnetiske materialer siden 1980 erne stort set stået i stampe. Energiproduktet er nøgletallet Parameteren energiprodukt er den, der bedst sammenfatter magnetens egenskaber i et enkelt tal. Energiproduktet er et produkt af to tal, der beskriver, hvordan materialet reagerer på et påtrykt magnetfelt (magnetiseringen), og hvordan materialet modsætter sig at blive demagnetiseret. Disse forhold beskrives ved materialets hysteresekurve. Energiproduktet måles i enheden KJ/m 3. Man kan også i faglitteraturen se det udtryk i enheden megagaussoersted, idet demagnetiseringsfeltet (H-feltet) i cgs-systemet måles i Oersted og magnetens respons (B-feltet) måles i Gauss. Omregningsfaktoren er 1 MGOe = 7,96 KJ/m 3. Et materiales magnetiske respons og dets evne til at opretholde magnetiseringen går sjældent hånd i hånd. Jern-cobolt har den højest kendte magnetisering, men kan meget let demagnetiseres så energiproduktet er stort set nul. Den krystallinske struktur af materialet er med til at afgøre om materialet kan holde magnetiseringen. Et teoretisk gennembrud kom i 1991, da Eckard Kneller og Reinhard Hawig fra Ruhr-Universität Bochum i en artikel i IEEE Transactions on Magnetics beskrev, at et materiale, Materialet som både samles indeholder ved sammenpresning, bløde ferromagnetiske områder eller lignende der som metoder, jern har så der smeltning dannes en smal større hysteresekurve domæner af skiftevis og hårde blødt og ferromagnetiske hårdt ferromagnetisk områder materiale med en med en bred skala, hysteresekurve, der omkring vil 10 kunne nanometer. have En et vekselvirkning højt energiprodukt. mellem Princippet bløde og hårde områder forbedrer magnetens kaldte de en exchange-spring -mag- egenskaber. net. Kravet var områder, som har en Kilde: University of Delaware længdeskala omkring 10 nanometer, så de bløde og hårde områder kan vekselvirke med hinanden. To år efter beskrev Ralph Skomski og Michael Coey fra Trinity College i Dublin, at et multilagsmateriale opbygget af 2,4 nm tykke lag af Sm 2 Fe 17 N 3 (hårdt materiale) og 9 nm tykke lag af Fe 65 Co 35 (blødt materiale) vil have et energiprodukt over 1 MJ/m 3 mere end dobbelt så meget som Nd 2 Fe 12 B, der i dag ligger omkring 0,47 MJ/m 3. Teknologisk udfordring Udfordringen består i at lave nanopartikler af henholdsvis ferromagnetisk hårde og bløde materialer. Dernæst at bringe magnetiseringen for nanopartiklerne i samme retning og efterfølgende smelte dem sammen til en struktur, som danner bånd eller områder af henholdsvis hårdt og blødt ferromagnetisk materiale. GE lægger i sin ansøgning til AR- PA-E op til at udvikle en magnet med et energiprodukt på mindst 640 KJ/ m 3, som er det teoretisk maksimalt Nanopartikler måske en vej ud af den kinesiske klemme PERMANENT MAGNET BASERET PÅ NANOKOMPOSITTER Nanopartikler af hård ferromagnetisk materiale (blå) med indhold af neodymium og blødt ferromagnetisk materiale (grå) med indhold af jern og cobolt. Energiprodukt (kj/ m3 ) Stål Ferrit opnåelige for Nd-Fe-B og med en 80 pct. reduktion af indholdet af sjældne jordarter. En af de helt store ingeniørmæssige opgaver er at få nanopartiklerne samlet i store magneter. Presser man nanopartiklerne sammen under temperaturer i området grader celsius, så diffunderer partiklerne ind i hinanden, og 1940 Magnetiseringsretningen bringes i samme retning. ENERGIPRODUKT FOR PERMANENTE MAGNETER Samarium cobolt Jern aluminium nikkel cobolt 1950 Neodymium jern bor Materialet samles ved sammenpresning, smeltning eller lignende metoder, så der dannes større domæner af skiftevis blødt og hårdt ferromagnetisk materiale med en skala, der er omkring 10 nanometer. En vekselvirkning mellem bløde og hårde områder forbedrer magnetens egenskaber. Kilde: University of Delaware Sjældne jordarter som samarium og neodymium har givet anledning til store spring i energiproduktet, som er den vigtigste parameter for permanente magneter. Nanopartikler er det bedste bud på et nyt spring. Vi skal tage et skridt ad gangen, men nanopartikler er det bedste bud på en ny generation af magneter. George Hadjipanayis University of Delaware, USA 1980 Samarium jern nikkel Kilde: Nature og Oliver Gutfleisch, Advanced Materials 23, (2011) de bliver for store til at exchangespring-princippet virker i nanokompositmaterialet. Hvis man bruger polymerer til at binde dem sammen, mindskes indholdet af magnetisk materiale i det endelige produkt. Frank Johnson, der står i spidsen for GE s projekt, oplyser, at der er sket fremskridt med hensyn til at lave krystallinske korn. Han indrømmer dog over for MIT Technology Review, at man foreløbig kun har lavet tyndfilm af nanokompositterne og det svære bliver at skalere op til større magneter. Han ønsker i øvrigt ikke at give yderligere oplysninger om konkrete materialer eller fremstillingsmetoder. Det er et problem, som lektor Mikkel Fougt Hansen fra DTU Nanotech genkender. Han arbejdede for ca. ti år siden med magneter baseret på sjældne jordarter som post.doc. i USA.»De sjældne jordarter oxiderer meget let og er meget vanskelige at arbejde med. Der er store teknologiske udfordringer,«siger han. Udfordringen består i at blande magnetisk hårde materialer sammen med et magnetisk blødt materiale.»lidt lige som rosiner i en bolledej,«siger Mikkel Fougt Hansen. I et sådant materiale vil der rundt om hver af de hårde magnetiske partikler være et område med en radius omkring exchange-længden, som er 20 nm for jern, der er påvirket af den hårde nanopartikel. George Hadjipanayis forklarer til Nature, at han vil forsøge at give den ene type nanopartikler en positiv ladning og den anden type en negativ ladning, så det bliver den elektrostatiske tiltrækning, der holder nanopartiklerne sammen.»vi skal tage et skridt ad gangen, men nanopartikler er det bedste bud på en ny generation af magneter,«siger han til MIT Technology Review. j EN Sjæ er

12 12 Ingeniøren 1. sektion 15. april 2011 viden & erkendelse Legetøjsmodel for Big Bang: Tiden Metamaterialer har vist sig at være velegnet legetøj for fysikere, der vil efterprøve de store kosmologiske spørgsmål som Big Bang, sorte huller og tidens pil. Principperne er de samme, og det er matematikken også. fysik Af Robin Engelhardt Øv, tidsrejser er umulige, siger fysikeren Igor Smolyaninov fra University of Maryland i USA. Han har sammen med sin kollega Yu-Ju Hung undersøgt fordelingen af lys i et metamateriale, der kan ses som en miniaturemodel for universets oprindelse og tidens gang. Modellen viser, at tid er knyttet til entropi og termodynamik, og man kan derfor ikke bare dreje rundt for at gå tilbage i tiden og så eventuelt ende, hvor man startede. Metamaterialer er kunstigt producerede kombinationer af materialer, der får lys til at opføre sig mærkeligt. Metamaterialers egenskaber skyldes deres unikke struktur med periodiske porer og ujævnheder, der er mindre end bølgelængden på lys. Når udefrakommende lys rammer metamaterialet, transformeres det derfor til en ny type af elektromagnetiske bølger, som man kalder surface plasmon polaritons. Disse plasmoner har en kortere bølgelængde end det indkommende lys. Hvis man er i stand til at kontrollere metamaterialets permittivitet og permeabilitet, kan det give anledning til mange besynderlige egenskaber og kontraintuitive lyseffekter, som man ikke har set før i naturen. Materialerne har været kendt i over ti år og har givet fysikerne en masse sjove ideer. Blandt andet har de ført til ideen om usynlighedskapper, der leder lyset uden om et objekt uden tab af energi. Men også lyd og seismisk aktivitet kan manipuleres med metamaterialer. Sidste år lykkedes det således danske forskere at udvikle metamaterialer, som kan forstærke akustisk resonans 50 gange og skabe ultralydsbilleder med ekstremt høj opløsning. Tidens pil er statistisk Det teoretisk interessante ved disse materialer er dog erkendelsen af, at den matematik, som understøtter beskrivelsen af metamaterialer, formelt set er den samme matematik som den, man bruger i beskrivelsen af det elektromagnetiske rum, af rumtiden og af den generelle relativitetsteori. Det betyder, at man i princippet ville kunne bygge et metamateriale, der var en lille kopi af mange af de fænomener, man finder i det helt store univers som Big Bang og sorte huller regne på det og så sammenligne resultatet med the real thing. Igor Smolyaninov har f.eks. sidste år udgivet artikler, hvori han ved hjælp af metamaterialer bygger sorte huller og endda multiverser, altså det hypotetiske sæt af alle universer, der eksisterer parallelt med hinanden. I den nye artikel på arxiv.org spekulerer han over, hvordan metamaterialer kan emulere tidens gang. Spørgsmålet om, hvad tid er, har nemlig altid været problematisk i fysikken, fordi tid synes at være lineær og kun gå i én retning. Vi kan sagtens slå et æg i stykker, men vi har svært ved at samle det igen. Langt de fleste af fysikkens love er dog symmetriske med hensyn til tiden, med en enkelt undtagelse i termodynamikkens anden hovedsætning, som siger at entropien vil øges, jo længere tiden går. Argumentet, for at det må være sådan, er, at tilfældige hændelser (f.eks atomare sammenstød og kvantemekaniske effekter) altid vil øge antallet af et systems mulige mikroskopiske tilstande det man i daglig tale kalder uorden. Ser man systemet udefra, vil man derfor næsten altid se systemet i sin mest sandsynlige tilstand, eller mest uordnede tilstand, hvilket er det samme som den tilstand med størst entropi. Tid Ifølge Big Bang-modellen har universet udvidet sig fra et enkelt ekstremt varmt og uendeligt lille punkt for 13,7 milliarder år siden til at være så stort, som det er nu. Man skal forestille sig, at stoffet og galakserne har fulgt med i udvidelsen, ligesom rosiner i en voksende gærdej. Grafikken viser et lille fladt udsnit af denne dej med tidsaksen gående opad. Amerikanske forskere har nu vist, at man kan lave legetøjsmodeller af Big Bang ved hjælp af metamaterialer se fotos på modsat side. Rum Big Bang De fleste fysikere mener, at den symmetriske kosmologiske tidspil i virkeligheden er den samme som den asymmetriske statistiske tidspil. Smolyaninov prøver at undersøge dette ved at manipulere metamaterialer på en sådan måde, at en enkel af de tre rumlige dimensioner i metamaterialet transformeres til at være en tidsdimension. Den måde, som lyset så bevæger sig i metamaterialet på, må være analog med den måde, som almindelige partikler bevæger sig i et (2+1) Minkowskirum (der er den generelle betegnelse, man bruger til at beskrive rumtiden i vores univers inden for relativitetsteorien). Desuden påstår Smolyaninov, at et Big Bang i metamaterialet opstår, når mønstret af lysstråler ekspanderer relativt til tidsdimensionen. Lysets ekspansion i de to rumdimensioner relativt til tidsdimensionen definerer således den kosmo Varmeudstråling forklarer Pioneer-sondernes underlige færd To forskergrupper mener begge, at varmetab er årsag til den besynderlige og hidtil uforklarede Pioneer-anomali. FYSIK Af Jens Ramskov ram@ing.dk Rumsonderne Pioneer 10 og 11, der blev opsendt i henholdsvis 1972 og 1973, har længe været en gåde for rumfartsingeniørerne. De to sonder befinder sig nemlig ikke, hvor de burde ifølge Newtons love. Det er, som om de bliver holdt tilbage på deres vej gennem solsystemet af en ukendt svag kraft rettet mod Solen, som svarer til uforklaret acceleration mod Solen på 8,74 gange m/s 2. John Anderson fra Nasas Jet Propulsion Laboratory (JPL) gjorde allerede i 1980 opmærksom på problemet, som han har studeret i årevis. Andre forskere har siden bidraget med forklaringer enten ud fra konventionelle fysiske love eller forklaringer baseret på en modifikation af Newtons love. Nu tyder meget på, at besynderligheden kan forklares af den termiske udstråling fra rumsonderne, og at gåden endelig kan erklæres for løst. Det mener i hvert fald to forskergrupper, der uafhængigt af hinanden har analyseret sonderne med nye metoder. Strøm fra plutonium Strømforsyningen om bord på Pioneer-sonderne er baseret på en plutonium-kilde, der har leveret op til 2,5 kw varmeeffekt. Det er velkendt, at hvis denne varme ikke udsendes jævnt fra sonderne, kan det give anledning til ekstra kraftpåvirkning på sonden. JPL har dog ved en undersøgelse i 2002 afvist dette som en fuldstændig forklaring på anomalien. Slava Turyshev fra JPL har dog på eget initiativ gennem et par år sammen med den canadisk-ungarske softwareingeniør Victor Toth analyseret de gamle data med nye og mere avancerede metoder. De har i et interview med Popular Science i december 2010 forklaret, at varmefordelingen på sonden er den rigtige forklaring. De har foreløbig fremlagt et dokument på 175 sider på internetportalen Living Reviews, der beskriver deres overvejelser. Deres endelige konklusioner baseret på en ny termisk analyse har de dog sagt, at de først vil publicere i den videnskabelige litteratur senere i år. Frederico Francisco og Orfeu Bertolami fra Instituto Superior Técnico i Lissabon har også analyseret Pioneer-anomalien i årevis. De to portugisiske forskere har i en helt ny artikel, som de har offentliggjort på arxiv.org, taget en gammel computermetode til brug til at studere det termiske bidrag til Pioneer-sondernes mærkværdige opførsel. Teknikken er oprindeligt udviklet af Bui Tuong Phong fra University of Utah, USA, i en ph.d.-afhandling fra Phong-shading, som teknikken kaldes, anvendes i 3D-computergrafik i forbindelse med optisk refleksion fra overflader. Francisco og Bertolami forklarer, at tidligere analyser af varmeudsendelsen kun groft har estimeret, hvordan varmestrålingen er reflekteret og udsendt fra sonden. De har nu med Phong-shading-teknikken fundet frem til, at varme ud

13 Ingeniøren 1. sektion 15. april meta science kan kun gå fremad Af Jens Ramskov Journalist på Ingeniøren Smolyaninovs miniaturemodel af et Big Bang og tidens pil Et mikroskopfotografi af det plasmoniske metamateriale, der består af striber af transparent termoplast (PMMA), sat på en guldfilm via E-beam litografi. Fotos: Igor Smolyaninov logiske tidspil. Lysets bevægelse inde i dette metamateriale er altså med andre ord en miniaturemodel af, hvordan tiden opstår og udvikler sig i universet. Desuden viser det sig, at lyset ikke spredes særligt lige eller særligt ordentligt i det elektromagnetiske rum. Måler man derfor på graden af uorden i lysstrålernes retning, får man et mål for systemets entropi, og det er dette, der definerer den termodynamiske tidspil. Og den viser sig at være den samme som den kosmologiske tidspil. Ingen tidsmaskine Det store spørgsmål i alt dette er selvfølgelig, at der ikke er nogen, der ved, om metamaterialer er gode repræsentanter for de store kosmologiske spørgsmål om tidens pil og om universets opståen, bare fordi matematikken er den samme begge steder. Smolyaninov laver modeller og eksperimenter, hvilket bestemt kan vise sig at være vigtigt i mange endnu ukendte sammenhænge, men man skal nok Samme motiv taget med et atomic force mikroskop (ATM). Her kan man bedre se PMMAstriberne samt de defekter (punkter), der får lyset til at danne såkaldte plasmon polaritoner, som er resonante koblinger mellem elektronoscillationer i metallets elektronplasma og fotoner. gennem solsystemet, mener forskere Pioneer 10 s store runde antenne peger altid mod Jorden og Solen dermed peger bagsiden altid væk herfra. Da bagsiden reflekterer varme fra selve satellitten, vil denne refleksion decelerere rumsonden på dens færd væk fra os, lyder forklaringen fra det ene forskerhold. Illustration: Nasa sendt fra bagsiden af sondens main equipment compartment reflekteres fra antennens bagside. Da antennen altid peger mod Solen og Jorden vil refleksioner fra bagsiden decelerere rumsonden. Dette bidrag er simpelthen det, der har manglet for at kunne forklare Pioneer-anomalien, hævder de.»med mindre nye data fremkommer, er gåden om den anomale acceleration af Pioneer-sonderne endelig afgjort,«skriver Francisco og Bertolami i deres artikel. Ingen Voyager-anomali Når der findes en Pioneer-anomali kan det måske undre, at der ikke findes en tilsvarende Voyager-anomali Her ses, hvad der sker, når man sender lys igennem: Plasmonerne øger deres rumlige afstand som funktion af tiden, analogt med verdenslinjerne i en klassisk Big Bang-model, sådan som den er afbildet grafisk på modstående side. være lidt forsigtig med at sige, at rumtiden og Big Bang er forklaret via det man ser i metamaterialerne.»vores model kan ikke svare på alle de uløste fysiske spørgsmål, der er associeret med Big Bang,«siger Smolyaninov i en kommentar til Ingeniøren.»Men den kan give os en interessant legeplads til bedre at forstå tidens adfærd i nærheden af Big Bang. I disse dage får vi mange nye indsigter i naturens mest fundamentale love netop via solid-state fysikken. Jeg håber, at vores model her kan spille en lignende rolle.«hvordan ser det så ud med tidsmaskiner? Hvis lyset i metamaterialet drejer og bøjer sig på grund af ujævnheder og plasmasvingninger, kunne man så ikke forestille sig, at man kunne bygge en slags cirkel et loop der gør, at man kan gå tilbage til et sted, hvor man har været før, for så at genleve nutiden? For at undersøge dette, forestiller Smolyaninov sig et cylindrisk metamateriale, hvor z- og radialdimensionen er rumdimensioner, og den angulære afstand rundt om cylinderen gør det ud for tiden. Systemet understøtter lysbølger i at følge en cirkulær rute og ende dér, hvor de udsprang, men det viser sig, at transformationen af den angulære dimension til at være en slags tidsdimension ikke fungerer i den situation. Kun bevægelseslinjer meget tæt på et lukket loop kan fungere som tidsdimension. Tidsmaskiner til at rejse tilbage og lave om på fortiden findes altså ikke, end ikke teoretisk. Man vil altid lande et andet sted i rumtiden end hvor man begyndte. Øv, øv, og atter øv. Men på den anden side er der også noget positivt at fortælle. I et tidligere paper viste Smolyaninov, at metamaterialer kan bruges til at studere andre universer i andre dimensioner. Så selvom vi ikke kan rejse tilbage i tiden i vores eget univers, ville vi måske godt kunne kravle ind i et ormehul og besøge et alternativt univers, hvor tingene har udviklet sig på en helt anden måde. j for de to rumsonder Voyager 1 og 2, der som Pioneer 10 og 11 er på langtur i solsystemet. Forklaringen er, at en kraft eller acceleration på niveau med det, som Pio neer-sonderne tilsyneladende er udsat for, er så svag, at den ikke kan måles for Voyager-sonderne. Disse er nemlig ikke spin-stabiliserede ligesom Pioneer-sonderne. Det betyder, at de jævnligt har skullet affyre små motorer af hensyn til stabiliteten af deres orientering i rummet. Affyringen har givet anledning til små ændringer i sondernes hastighed, og usikkerheden omkring størrelsen af hastighedsændringen betyder, at små afvigelser på niveau med Pioneer-anomalien drukner. j Lev skjult og godt Den, der lever skjult, lever godt. Dette princip fulgte store dele af erhvervslivet i gamle dage, før marketingog kommunikationseksperter fik virksomhederne overbevist om nødvendigheden af at brande både produkter og sig selv. Nu råber alle op. Selv Jorden markedsfører vi ved at sende både fysiske og elektroniske beskeder ud i universet. Her bor vi, se hvad vi kan, kom og besøg os. Jordens brandingeksperter fryder sig uden tvivl. Andre græmmer sig. I anledning af, at det i denne uge er 50 år siden, vi tog det første skridt ud i rummet med Gagarins rumfærd, er det passende at overveje nok en gang, om vi er alene eller ej og hvad konsekvenserne kan være. Vi ved, at universet er kæmpestort, hvis ikke uendeligt. Hvorfor ser vi alligevel ingen som helst tegn på intelligent liv andre steder i universet? Det spørgsmål stillede Enrico Fermi allerede i Der er fire forskellige typer af svar herpå. For det første er det muligt, at intelligent liv er meget sjældent så måske er vi rent faktisk alene. For det andet er det muligt, at levetiden for intelligent liv er meget kort, da en civilisation, der kan kommunikere med radiobølger eller lave avancerede rumfartøjer også behersker teknikken til sin egen ødelæggelse. For det tredje er det muligt, at avancerede civilisationer har fundet en anden og smartere måde at kommunikere på over galaktiske afstande end ved at sende fotoner af sted. For det fjerde er der den mulighed, at der findes mange civilisationer, men at de foretrækker at leve skjult. Vi kan ikke gøre meget ved de radiosignaler, som allerede er udsendt, men vi kan forbyde lignende målrettede transmissioner i fremtiden. Er det sidste tilfældet, har vi måske allerede skrevet vores egen dødsdom. Men først lidt om den tredje mulighed. John Learned fra University of Hawaii og Anthony Zee fra University of California, Berkeley, har gennem et par år advokeret for den opfattelse, at intelligente væsener måske foretrækker at kommunikere over galaktiske afstande via neutrinoer. Men neutrinoer er jo ganske svære at detektere, vil nogle måske indskyde. Men det er netop pointen, mener Learned og Zee. Neutrinoer kan derved sendes uforstyrret over store afstande, og der findes faktisk bestemte, meget energirige neutrinoer, som der er en god mulighed for at detektere ud fra de partikler, der dannes, når de passerer gennem en stor detektor. Pointen i de to forskeres analyse er, at man kan få en idé om neutrinokommunikation ud fra de signaler, som allerede findes i de astronomiske arkiver. Man skal bare lede. Viser en sådan analyse alligevel ikke tegn på intelligent neutrinokommunikation, så er der den fjerde mulighed. At der findes mange civilisationer, men at de har valgt at leve skjult. Det forhold behandler bl.a. Adrian Kent fra Perimeter Institute i Canada i en ny artikel. Han mener, at civilisationer i universet vil være i evig kamp om knappe ressourcer. Når en superintelligent civilisation bliver opmærksom et nyt beboeligt sted, vil den forsøge at overtage og udnytte det. Det ved mere intelligente civilisationer end os, og derfor er de tavse. Den spanske fysiker Beatriz Gato-Rivera har lignende overvejelser og har navngivet begrebet udetekterbar-formodningen. Adrian Kent mener, vi har dummet os mere end rigeligt ved bl.a. i 1974 at lade Arecibo-teleskopet sende et målrettet budskab ud i universet og forsyne Voyager- og Pioneersonderne med plaketter med fyldig afsenderadresse og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Vi kan ikke gøre meget ved de radiosignaler, som allerede er udsendt, men vi kan forbyde lignende målrettede transmissioner i fremtiden. Fremtidige generationer kan endog overveje at sende en mission ud for at indfange Voyager- og Pioneer-sonderne. Skal vi leve godt, skal vi leve skjult. j

14 Matematikhjælpen til 9. klasser Kender du en, som gerne vil score et 12-tal i matematik? Brug Ingeniørens matematikkanal til at nå i mål Hele pensum i matematik for 9. klasse i 37 korte videoer En let og tilgængelig gennemgang lige ved hånden på pc en eller mobilen Scan og del Matematikkanalen finder du på: ing.dk/matematikkanalen youtube.com/matematikkanalen facebook.com/matematikkanalen Du kan også sende sms med teksten mat til 1272 (alm. sms-takst) FAGMESSE for energieffektive bygninger FORUM 12. & 13. oktober 2011 Grønne og bæredygtige bygninger bør være en selvfølge! Bygninger er et centralt indsatsområde, når målsætningerne om at reducere energiforbruget og mindske CO2-udledningen skal opfyldes. Senest i 2020 skal nye bygninger mindske energiforbruget og CO2-udledningen med mindst 75 pct. og samtidig skal energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse nedbringes markant. Book din stand nu på w w w. b u i l d i n g g r e e n. e u Fagmessen BUILDING GREEN 2011 sætter fokus på løsninger, der kan bidrage til dette og giver jeres virksomhed en unik mulighed for at møde beslutningstagere fra både erhvervslivet og den offentlige sektor. Som udstiller får du mulighed for at blive profi leret markant og udnytte det store vækstpotentiale, der ligger i den voksende efterspørgsel på energieffektive byggematerialer og løsninger. UDNYT VÆKSTPOTENTIALET! Som udstiller får du: UNIK PROFILERING fuld deltagelse i mediaplan, som afvikles i samarbejde med vore mediepartnere ( unikke personer i målgruppen) UDSTILLINGSSTAND valgfri størrelse og placering MULIGHED for at møde offentlige og private beslutningstagere, der efterspørger energieffektive materialer og løsninger

15 fragt & logistik Ingeniøren 1. sektion 15. april tema: transport DSV sparer masser af tid i administrationen, ved at chaufførerne via PDA eller en minicomputer registrerer, når en vare er leveret, og hvilke ekstra servicer der er ydet i den forbindelse. Foto: DSV Kendte teknologier skaber nye løsninger i transportbranchen Automatisering er nøglen til en mere effektiv og energivenlig håndtering af gods og logistik. godshåndtering Af Tommy Brandi Krog redaktion@ing.dk Ved at anvende kendte teknologier som GPS, RFID og Bluetooth på helt nye måder bliver den danske transport- og logistikbranche i disse år stadig mere konkurrencedygtig. Nøgleordet er automatisering af arbejdsprocesser, forklarer sektionsleder på Teknologisk Institut Finn Zoega.»Automatisering løber som en rød tråd gennem de fleste nye løsninger. Udfordringen er at integrere eksisterende teknologier og trække nye, mere brugbare data ud, så man kan effektivisere logistik, opbevaring og transport,«siger han. De aktuelle løsninger omfatter intelligent trafikstyring, ITS, hvor eksempelvis GPS ikke alene bruges til at spore lastbiler, men også til at trække data hjem til brug for ændringer i ruteplanlægningen. Det samme gælder avancerede matematiske modeller, der for eksempel kan sikre den mest energibesparende transport ved at udnytte realtidsdata til at dirigere et vognmandsfirmas biler uden om køer i myldretiden. Den største udfordring ligger dog ikke i teknikken, men i kombinationen og i opsamling og behandling af data, fortæller professor Oli G. Madsen fra DTU Transport:»Det er ikke svært at få adgang til data. Opgaven ligger i at finde de anvendelige data og sikre, at de er troværdige til brug for modellerne,«siger han. Flere ubekendte i vejtransporten Flyindustrien har i årevis benyttet modeller til trafikplanlægning og ændringer såkaldt Disruption Management men tankegangen spredes nu til togtrafik og så småt også vejtransport. Eksisterende løsninger kan dog ikke uden videre kopieres, påpeger Oli G. Madsen:»Der er flere ubekendte i vejtransport end i flytrafik, og derfor skal modellerne være tilsvarende mere avancerede for løbende at kunne udvikle alternativer, når transporten afviger fra det planlagte,«siger professoren, der forudser, at løsningerne får større udbredelse inden for de næste fem år. Også sensorer begynder at spille en rolle. De kan bl.a. bruges i forbindelse med lange forsyningskæder af følsomme varer, f.eks. et parti frugt fra Sydeuropa, hvor sensorer indbygget i godset løbende sender oplysninger hjem om temperatur og fugtighed. Data fra sensorerne kan dels bidrage til at opfylde de stadig skrappere myndighedskrav til dokumentation af godshåndteringen, dels kan modtageren eksempelvis omdirigere varerne til andre supermarkeder, hvis de bliver forsinket eller kølekæden brudt, så holdbarheden sænkes, og prisen måske skal justeres. Igen findes teknikken, men udbredelsen er begrænset, fortæller lektor på DTU Transport, Stefan Røpke:»Der findes rigtig mange teknologier, men vi er endnu ikke fuldstændigt skarpe på, hvilke data det kan betale sig at opsamle fra dem, og hvordan vi bedst anvender dem. Derfor er der fortsat brug for et tæt samarbejde mellem universiteter, Teknologisk Institut og branchen om, hvordan vi smelter teknologi og data sammen.«rfid lader vente på sig En af de senere års mest omtalte teknologier, RFID Radio Frequency Identification benyttes i stigende grad til mærkning af bagage i flyindustrien, men er endnu ikke noget Den dag store dagligvarekæder som Walmart, Tesco og Dansk Supermarked ser en idé i RFID, vil teknikken sprede sig gennem forsyningskæden. Henrik Mørch, DSV stort tema i den brede transportbranche, fortæller Finn Zoega, der også er ansvarlig for Teknologisk Instituts RFID-testcenter.»Der bliver talt meget om RFID, men det er ikke rigtig slået igennem endnu. Dels fordi stregkoderne nok virker for godt, og dels fordi alle ned gennem logistikkæden skal blive enige om at benytte teknikken på samme måde,«siger han. Samme toner lyder fra transportog logistikkoncernen DSV:»Vi har endnu ikke set, at RFID efterspørges i Danmark på en måde, så den kan tilføre noget ud over det, vi har i dag, hvor alle systemer ned gennem kæden er baseret på stregkoder og håndscanning,«siger logistikdirektør i DSV Danmark, Henrik Mørch, som forudser, at detailhandlen kommer til at bestemme farten:»den dag store dagligvarekæder som Walmart, Tesco og Dansk Supermarked ser en idé i RFID, vil teknikken sprede sig gennem forsyningskæden. Og den dag er vi naturligvis også med.«j

16 16 Ingeniøren 1. sektion 15. april 2011 TEMA / transport / fragt & logistik 1 Efter at varen her en kopimaskine er hentet hos leverandøren, pakkes den ud på DSV s centrallager i Taastrup hvorefter den samles og klargøres. 2 4 På pda eller en netbook registreres de leverede maskiners serienumre, og hvilke ekstra services, der er ydet... 3 kopimaskinen køres herefter ud til kunden Det kan eksempelvis være opbæring, opstilling og tilslutning af udstyr. chaufførerne kommer på kurser internt samt hos leverandørerne af udstyret for at blive opkvalificeret og de kan trække på eksperter i DSV, hvis der opstår problemer. DSV vil være mere end transport Nyudviklet logistikløsning gør transportkoncernen i stand til at levere kopimaskiner, computere og andet nøglefærdigt udstyr til blandt andet hospitaler. logistik Af Tommy Brandi Krog redaktion@ing.dk Hvem ringer man til, hvis man skal have leveret og opstillet en kopimaskine eller 150 computere komplet med software? De færreste ville måske svare DSV, men selv om selskabet er mest kendt for sine lastvognstog på de europæiske motorveje, tilbyder koncernen i dag også avancerede logistikløsninger, hvor en række led i produktionskæden samles i ét. Teknik Setup hedder det nye forretningsområde, hvor pc-producenten, der skal levere 150 computere til en virksomhed, kan bestiller DSV til at stå for den fulde installation og levering. Det vil typisk omfatte, at DSV afhenter udstyret på et centrallager i eksempelvis Holland og kører det til koncernens produktionsenhed, hvor maskinerne pakkes ud og samles. Al software standard såvel som slutkundens unikke programmer bliver installeret, maskinerne tyverimærkes, og serienumrene samles i en fil, der leveres sammen med maskinerne. Herefter transporteres udstyret ud til brugeren og sættes op, så det er klar til brug. Med andre ord: En nøglefærdig løsning. It-systemer samlet i ét Med det nye forretningsområde forsøger DSV at skille sig ud fra konkurrenterne, og bag løsningen gemmer sig tre års arbejde med at integrere en række forretningsmodeller og it-systemer, fortæller logistics manager i DSV Tommy Steneman:»Udfordringen har været at samle de forskellige led af logistikkæden, med hver deres systemer, i én løsning, der giver overblik og høster den fulde effektivisering.«ideen til Teknik Setup opstod i 2005, hvor DSV så potentialet i at overtage den sidste del af logistikkæden fra en stor kopikunde. Herefter brugte virksomheden det meste af et år på at analysere, hvilke komponenter den nye løsning skulle bestå af it-systemer til transport, oplagring og produktion koblet sammen med en stor database.»vi udførte de første opgaver i løbet af 2006, men i begyndelsen brugte medarbejderne meget tid i forskellige systemer for at se, hvor langt en konkret ordre var kommet i produktionsforløbet,«fortæller Tommy Steneman. Mindre brug for kundesupport I løbet af 2007 og 2008 blev de eksisterende it-systemer koblet sammen i én specialudviklet løsning.»i dag kan kunden f.eks. en stor pc-producent på vores website følge en ordre hele vejen gennem kæden. Vi kan også levere oplysningerne direkte til kunden, ligesom vi arbejder på en løsning, så slutbrugeren kan se, hvor langt hans pc er,«siger han. Teknik Setup har, ud over at skabe et nyt forretningsområde, sparet administrative ressourcer i DSV, fordi oplysningerne nu ikke alene er samlet, men også leveres automatisk til medarbejderne. Dermed får DSV også langt færre opkald fra kunder, der ønsker en status på deres ordre. Ud over computere, kopimaskiner og andet it-udstyr benyttes Teknik Setup nu også til levering og opsætning af eksempelvis hospitals- og fitness-udstyr, ligesom DSV har leveret og opstillet spilleklare Playstationkonsoller i butikskæder. Den største udfordring med den integrerede logistikløsning har været at samle de forskellige led i kæden, fortæller Tommy Steneman:»Medarbejderne har været ivrige for at komme i gang, men vi har skullet arbejde med at skabe en fælles forståelse, eksempelvis for den datadisciplin der skal til, når forskellige systemer og arbejdsprocesser skal fungere som en ubrudt kæde.«efterfølgende er de fleste justeringer blevet til efter forslag fra de ansatte, lagerfolk, chauffører og teknikere, som har kunnet se muligheden for forbedringer. j

17 Ingeniøren 1. sektion 15. april Vi kan se, at mange passagerer er tryghedssøgende. De starter med at finde deres gate, og derefter går de lidt tilbage for at afsøge det nærmeste shoppingområde. Christian Poulsen Fotos: DSV RFID skærer en tjedjedel af omkostninger Rfid Af Tommy Brandi Krog Det dansk-hollandske firma Containercentralen, der lejer containere ud til blomstertransport, har i januar 2011 udstyret samtlige sine 3,5 mio. containere med RFID-tags. Dermed er der tale om en af de hidtil største danske RFID-mærkninger. Projektet har været flere år undervejs og har på vejen modtaget konsulentbistand fra blandt andre Teknologisk Institut. Selve systemet er leveret af IBM. Det primære formål med operationen har været at beskytte containersystemet mod forfalskninger. Containercentralen ejes af en række hollandske og danske blomstergrossister og -eksportører, og containerne udlejes på langtidskontrakter til de enkelte producenter. Systemet har dog gennem mange år været plaget af, at nogle producenter har sendt containere af ringe kvalitet ind i systemet, hvilket øger omkostningerne til vedligehold og nyindkøb. Derfor er containerne løbende blevet mærket inden opgraderingen til RFID eksempelvis med sorte hængelåse. Ud over kampen mod falskneri giver Operation Chip It, som projektet er blevet døbt, også producenterne en række nye muligheder. Herunder for at kunne følge den enkelte containers vej gennem logistikkæden via en Track & Trace-funktion i stil med den, private forbrugere kender fra internetboghandlen Amazon. En forudsætning for at få det fulde udbytte af mærkningen er, at blomsterproducenten investerer i scannere, der kan verificere den enkelte RFID-tags ægthed og eventuelt trække oplysninger ud, som kan integreres med virksomhedens logistik- eller ordresystem. En basisscanner koster fra cirka kr. Til gengæld forventer Containercentralen i de kommende år at kunne reducere producenternes vedligeholdelsesgebyr med op mod 30 procent, efterhånden som de illegale containere gelejdes ud af systemet. j Mobiltelefoner bruges til at beregne ventetid i lufthavnen Signaler fra passagerernes mobiltelefoner er datagrundlag for at beregne ventetider og planlægge lufthavnens indretning. passagerstrømme Af Tommy Brandi Krog redaktion@ing.dk Passagererne i Københavns Lufthavn kan i dag følge med i, hvor mange minutters ventetid de skal forvente i sikkerhedskontrollen. Hvad de færreste formentlig ved er, at de selv leverer de data, som bruges til at beregne tiderne. Cirka 14 procent af alle passagerer har nemlig en åben bluetooth-forbindelse på deres mobiltelefon, hvis signaler lufthavnen via antenner og et særligt stykke software bruger til at følge de mange tusinde passagerers færden rundt i lufthavnen og derudfra løbende beregne en aktuel ventetid i sikkerheds- og paskontrollerne. Sporbarheden foregår dog helt anonymt, fortæller it-direktør Christian Poulsen:»Tidligere havde vi medarbejdere til at foretage manuelle målinger af enkeltpassagerer, men det var både kostbart og langt mindre præcist.«bluetooth er dog begrænset af den korte rækkevidde, og derfor udnytter Københavns Lufthavne, at stadig flere rejsende har smartphones med åbne wifi-forbindelser. Ved at trække på lufthavnens godt 400 antennepositioner, der i forvejen benyttes til at stille wifi til rådighed, kan lufthavnen nu endnu mere præcist kortlægge passagerstrømmen rundt i terminalerne og indkøbsområderne. Det giver helt nye muligheder for at planlægge indretningen af lufthavnen til glæde for såvel passagerer som de handlende, forklarer Christian Poulsen:»Vi kan se, at mange passagerer er tryghedssøgende. De starter med at finde deres gate, og derefter går de lidt tilbage for at afsøge det nærmeste shoppingområde. Den viden kan vi eksempelvis bruge til at sikre, der er tilstrækkeligt med ventepladser, men også til at placere butikkerne optimalt,«siger han. Noget for noget Allerede nu er de tekniske muligheder til stede for yderligere skridt, men i modsætning til den anonyme sporing af signaler vil tiltagene i stigende grad kræve passagerernes accept. I dag har flere end mennesker downloadet lufthavnens smartphone-app, hvis nyeste tilbud er en guide, der aktivt hjælper den enkelte passager frem til hendes gate og fortæller, hvor lang tid hun skal beregne De blå prikker er ankommende passagerer og de røde afgående passagerer i Københavns Lufthavne baseret på simpel logik om, hvor de er set første gang. De lilla prikker viser nogle af lufthavnens mange wifihotspots. Illustration: CPH til at nå den eventuelt kombineret med aktuel ventetid i paskontrollen.»stadig flere af de nye services vil kræve, at passagererne aktivt tager imod dem. Vil folk lade sig overvåge mod til gengæld at få hjælp til eksempelvis at finde deres gate. Altså en noget for noget løsning. Det er vi spændte på at se,«siger Christian Poulsen. Hvis passagererne tager mulighederne til sig, vil det på sigt være muligt eksempelvis at skræddersy tilbud til den enkelte rejsende alt efter deres destination. For eksempel: Vi kan se, du er på vej til Gran Canaria har du husket solcremen? Flyindustrien har traditionelt været frontløber i anvendelsen af teknik til trafikplanlægning. Det gælder også brugen af RFID-teknologien, hvor tags benyttes til mærkning af bagage. Typisk anvendes RFID i kombination med stregkodelabels, hvilket sikrer tæt på 100 procent korrekt læsning og dermed en mindsket risiko for kostbare forsinkelser eller tab af bagage. Hong Kong International Airport og Schiphol i Amsterdam er blandt de få lufthavne, som i dag konsekvent benytter RFID-tags, men i løbet af fem-ti år vil alle lufthavne været gået over til RFID i takt med indkøringen af nye bagageanlæg, vurderer Christian Poulsen. j Vi har skullet arbejde med at skabe en fælles forståelse, eksempelvis for den data - dis ciplin der skal til. Tommy Steneman Mærkning af designermøbler m.v. Bevis ejerskab af stjålne varer med usynlig radiochip Stort RFID chip program til alle formål RFID chip er fabriksprogrammeret med unikt ID nummer RFID chip ens ID kode kan ikke slettes eller ændres RFID chip skjules i produktet under fremstillingsprocessen Vedligeholdelsesfri med ekstrem lang levetid Registrering af RFID ID kode ved forsendelse af varen Håndholdt RFID læser kan vise RFID chippens nummer Kontakt DANBIT og hør mere, og få et tilbud på løsning af din konkrete udfordring. Værkstedsvej 39-41, 4600 Køge Telefon: , salg@danbit.dk Skandinaviens førende RFID test- og videncenter Vort RFID test- og videncenter fungerer som testcenter for GS1 Danmark og GS1 Sweden. Vi har mulighed for at udføre såvel standardiserede test som tests tilpasset din virksomheds specielle behov. Ring og få en uforpligtende aftale på telefon Find os på: Teknologisk Institut, Emballage og Transport Gregersensvej Taastrup et@teknologisk.dk

18 18 Ingeniøren 1. sektion 15. april 2011 KARRIERE Erhvervs- og Byggestyrelsens håndbog til >>brugerdrevet innovation. ing.dk/k#8xu5 Rambøll Care gør brugerne til øverstbefalende Rambøll cares brugergrupper Brugerne har taget så meget ejerskab over Rambøll Cares digitale sundhedssystem, at chefrådgiver Allan Fonager Kristensen har måttet vænne sig til, at de præsenterer hans system som deres. brugerdreven innovation Af Sara Rosendal På et kollegieværelse i Sønderborg sad en ung softwareingeniør i begyndelsen af 1990 erne bøjet over computeren og programmerede førsteudgaven af det, der senere skulle blive en millionforretning. Et digitalt sundhedssystem målrettet omsorgsområdet, der i dag er kendt under navnet Rambøll Care, og som bruges i 47 kommuner. Udviklingen dengang skete i tæt kontakt med brugerne, men den brugerdrevne innovationsproces foregik dog mere som envejskommunika tion end som egentlig dialog, fortæller Allan Fonager Kristensen, der i dag arbejder som chefrådgiver i Rambøll.»De første år var det så som så med brugerdialogen. Det var mest mig, der stod ved tavlen foran en række brugere, som så helt blanke ud. De kunne slet ikke følge med eller se, hvad de skulle kunne bruge mine forslag til i deres hverdag,«siger Allan Fonager Kristensen. Selv om han i dag er kendt som Mr. Care blandt brugerne, har de 19 års samarbejde lært ham, at han ikke bør være omdrejningspunktet i brugerdialogen. Dialogen bør derimod først og fremmest foregå mellem brugerne. De bør føle sig som nøglepersoner i udviklingsprocessen og ikke bare som sparringspartnere. Derfor har han igennem årene udbygget og finpudset rammerne, så dialogen i dag foregår i tre forskellige brugergrupper med hver deres formål og ansvarsområder: j En koordinationgruppe med ret til at bestemme, hvilke udviklingsprojekter der skal finansieres. j Erfa-grupper til bredere diskussion. j Udviklingsgrupper, der bestemmer de endelige design. Allan Fonager Kristensen deltager i koordinations- og udviklingsgrupperne efter behov, men indtager en tilbagetrukket rolle. For eksempel foregår de første mange møder i udviklingsgrupperne uden ham. Han kommer først ind i processen, når der ligger et konkret designudspil.»i stedet for at jeg kommer brusende med mine forslag lader jeg brugerne diskutere. Det betyder, at jeg langt sjældnere skal optræde som the bad guy, der kommer med mærkelige ideer og kritiserer deres. De handler i stedet problemerne af indbyrdes, og jeg skal stå til mål for langt mindre brok,«siger han. Brugerne er ambassadører Allan Fonager Kristensen understreger dog, at det er vigtigt at finde allierede blandt brugerne, der deler hans synspunkter og kan fremføre dem i diskussionsgrupperne. Tidligere oplevede han ofte, at brugerne mente, at det var hans ansvar at tilpasse systemet for egen regning, når f.eks. Kommunerne Landsforening udstak nye direktiver for tilbagerapportering. I dag kommer brugerne ofte selv med forslag til systemændringer og anerkender, at det er den kommunale kasse, der skal finansiere nye påkrævede design. Hans tilbagetrukne position betyder dog også, at brugerne i stigende grad har taget ejerskab over Rambøll Care.»De første gange jeg hørte brugerne omtale systemet som deres system, studsede jeg lidt. Jeg har trods alt arbejdet med det, siden jeg var 23 år. Men netop fordi de føler høj grad af ejerskab, er de gode ambassadører for systemet,«siger han. For at fremme brugerdialogen har Rambøll Care oprettet et online-forum, hvor brugerne kan udveksle synspunkter og komme med ideer. I perioder har det betydet en overvældende mængde af forslag, hvoraf ikke alle har været lige konstruktive.»mange af brugerne har ikke den store it-fantasi. De er ofte meget styret af det, de kan i dag, men skal skubbes lidt for virkelig at innovere,«konstaterer han. Derfor er et online-forum kun et supplement til diskussionsmøderne, hvor Allan Fonager Kristensen kan virke som facilitator og guide diskussionerne. Stramme kommunale budgetter gør, at brugere ofte kun ser de umiddelbare udgifter, men ikke de langsigtede besparelser.»mange ser simpelt hen ikke busi- Brugerne bidrager med mange gode ideer, men til tider kunne jeg godt tænke mig at eksperimentere mere, end brugerne ønsker for at udfordre mig selv fagligt. Allan Fonager Kristensen ness-casen,«siger Allan Fonager Kristensen, der derfor de seneste år har fokuseret på at træne brugerne i at tænke den langsigtede forretning igennem. Det kræver imidlertid, at han forstår at balancere de to kasketter, han besidder: På den ene side systemudvikleren, der tjener størst penge på de mest omfattende løsninger, og på den anden side facilitatoren, der skal understøtte brugernes idéudvikling.»brugerne skal nødig tro, at jeg udelukkende er ude på at tjene penge på mine forslag. Jeg skal kunne se dem i øjnene, næste gang vi mødes,«siger Allan Fonager Kristensen. Dialog kræver tid Som en af mest erfarne deltagere i brugergrupperne er Ulla Frostholm, systemadministrator fra Sorø Kommune, meget opmærksom på Allan Fonager Kristensens dobbeltrolle. I selve udviklingsfasen er det dog ikke noget, der volder problemer. Tværtimod er det ofte chefrådgiveren fra Rambøll, der gør opmærksom på, at et foreslået it-design vil blive dyrt. I Erfa-grupper driftsdelen kan der derimod godt være uenighed om, hvem der skal betale for at rette op på uhensigtsmæssigheder i systemet.»vi bliver ikke betalt for de mange timer, vi bruger på at gøre opmærksom på forhold, der ikke fungerer. Men vi betaler for, at systemet justeres til. Det kan godt give nogle diskussioner,«siger Ulla Frostholm, der dog understreger, at der oftest bliver lyttet fra Rambølls side. Selv bruger hun to til tre dage om måneden på at deltage i brugergrupper, både i CKK (se faktaboks) og erfa- og udviklingsgrupper, men når hun opvejer fordele og ulemper, er hun ikke i tvivl:»min viden om systemet bliver markant bedre, fordi jeg deltager i grupperne. Det er al tiden værd.«ulla Frostholm har for nylig været involveret i udviklingen af et nyt system til registrering af midlertidige ophold. En systemændring, der vil gøre det meget nemmere for de kommunale ledere at følge med i, hvor mange borgere der benytter kommunens boliger til midlertidige ophold. j Kommunerne har nedsat 12 erfa-grupper med hver deres interesseområde, f.eks. boligstyring, medicin, hjælpemidler etc. Erfa-grupperne mødes en til fire gange om året for at udveksle erfaringer og ideer. Ekspert: Tro Brugerdreven innovation forudsætter evnen til at forstå brugernes behov også de behov, de ikke selv ved, de har. brugerdreven innovation Af Sara Rosendal sro@ing.dk Brugere er ofte en temmelig irriterende størrelse, der siger ét, men i virkeligheden mener noget helt andet. Derfor bør virksomheder, der ønsker at arbejde med brugerdreven innovation, ikke tage brugerne på ordet, men derimod forsøge at grave et spadestik dybere og få afdækket deres egentlige behov. Sådan formulerer Jakob Suhr Thomsen fra Institut for Fremtidsforskning en af de helt store udfordringer ved brugerdreven innovation.»alt for mange tager brugernes udsagn for gode varer, men ofte lyver

19 Ingeniøren 1. sektion 15. april nye job FLSmidth Department manager m.fl. Fs Dynamics Denmark Erfaren beregningsingeniør Philips Senior Software Engineer m.fl. Radiometer Development Engineer m.fl. DTU Associate Professor Farvandsvæsenet Datalog Egedal Forsyning Driftschef Cowi Specialist Structural Designer m.fl. Det Norske Veritas Surveyors and engineers FLERE JOB PÅ SIDE 22, PÅ JOBFINDER.DK OG PÅ VERSION2.DK Udviklingsgrupper Når erfa-grupperne har fået en idé til et nyt design, nedsættes en udviklingsgruppe med brugere, der har særlig interesse i idéforslaget. Det kunne blandt andet være et ønske fra hjemmesygeplejesker om at forbedre den digitale registrering af medicinforbruget hos en bestemt patientgruppe. Udviklingsgruppen udarbejder et konkret designforslag og opstiller en business-case. Chefrådgiver Allan Fonager Kristensen fra Rambøll inddrages som sparringspartner i processen, når udviklingsgruppens endelige designforslag ligger på bordet. Udviklingsgrupperne mødes typisk to til ti gange årligt og nedlægges, når designforslaget er udarbejdet. Der er typisk lidt over ti grupper i gang løbende. CKK CARE Kontakt og Koordinering Når udviklingsgruppen har udarbejdet en business case på deres forslag, forelægger de det CKK Care koordinering og kontaktgruppe. Denne brugergruppe fungerer som en styrende og strategisk enhed, der har beslutningsret over, hvilke forslag der skal videreudvikles til egentlige design finansieret af den fælles udviklingspulje, som de 47 deltagende kommuner betaler til. Når CKK har godkendt og finansieret forslaget, kan Rambølls udviklere gå i gang. CKK består af én superbruger fra hver kommune samt Allan Fonager Kristensen. CKK mødes fire gange om året en hel dag og består af deltagere fra alle 47 kommuner. Sådan! inddrager du brugerne i din innovationsproces Brugerdreven innovation er forudsætningen for langsigtet produktudvikling, men ender ofte som en tidskrævende og dyr affære. Her er seks råd til, hvordan brugerinddragelsen systematiseres. Skab et fokus Definér dine målsætninger for den brugerdrevne innovationsproces ved at få svar på følgende spørgsmål: Hvilke udfordringer ønsker vores organisation, at projektet skal løse? Hvilke forandringer i og uden for vores branche udgør muligheder og trusler for os? Hvor mangler vi viden til at udvikle nye ideer? I denne fase er det vigtigt at formulere succeskriterier og kritiske faktorer for projektet samt nedsætte en projektgruppe og en styregruppe for at sikre styring af og fremdrift i projektet. Indsaml viden om brugerne Find ud af, hvem der er de vigtigste kunder, og få afklaret, hvordan kunderne bruger jeres produkt. Indsaml tilstrækkeligt med brugerdata til at kunne analysere mønstre. Det kan bl.a. ske gennem interview eller observation. Det kan også være en god metode at bede brugerne udvikle foto dagbø ger, hvor de sætter ord og billeder på de værdier, de forbinder med produktet eller bestemte services. Det kan afsløre ukendte behov hos brugerne. de primære aktiviteter i virksomhedens værdikæde. Spørg for eksempel hvad er relevant information fra din research i forhold til leverandører, produktion, distribution, markedsføring, salg og service. Test konceptidéer Find ud af, hvilke ideer der kan grupperes til sammenhængende konceptidéer, og udarbejd eventuelt en såkaldt rapid prototyping, hvor ideer konkretiseres i fysisk eller digital form ved hjælp af simple materialer eller skærmbilleder. Denne form for primitiv prototype giver mulighed for tidligt at vurdere potentialer og omkostninger, før ideen udvikles til et egentligt koncept. Tjek forretningspotentialet Udarbejd en business case på de udvalgte ideer, hvor du beskriver markedspotentialet i målbare termer. Skitser forretningsmodellen med realistiske udviklings- og driftsomkostninger. Gå tilbage til brugerne igen Inddrag brugerne igen i den endelige konceptudvikling f.eks. gennem et online-community for superbrugere, hvor du præsenterer idéer og designforslag og får brugernes feedback. Test din produktprototype på kunderne gerne i deres naturlige omgivelser. Det afslører anvendelsesproblemer, justeringsønsker og minimerer fejl i udviklingen af det færdige produkt. j sro ikke på hvad brugerne siger brugeren en smule for at stille sig selv i et bedre lys, eller fordi de ikke har gjort sig deres egne behov helt bevidst, «siger Jakob Suhr Thomsen, der har arbejdet med brugerdreven innovation i flere danske virksomheder og offentlige institutioner. Hvis en kommune f.eks. står over for at skulle ombygge sit havnemiljø, og borgerne udtrykker, at de har behov for et større klubhus på havnen, er det ikke nødvendigvis en fysisk udvidelse, borgerne mener. Derimod kan det dække over, at der er behov for et klubhus med plads til andre typer af fællesaktiviteter. Det bør den kommunale projektleder få afklaret nærmere, forklarer han:»man skal turde spille dum og spørge ind til brugernes behov igen og igen og det tør de færreste. Ofte ender brugerdreven innovation med, at projektlederen spørger brugerne en enkelt gang og så går hjem til ledelsen og siger: Jeg har spurgt brugerne, nu skal I høre, hvad vi skal gøre. «Man skal turde spille dum og spørge ind til brugernes behov igen og igen og det tør de færreste. Jakob Suhr Thomsen Når der først åbnes for en bredere diskussion med brugerne om deres behov, ender den innovative proces ofte et helt andet sted end forventet. Det kræver ekstra arbejde og tid, men uden den bredere dialog ender projektlederen ofte med et par småjusteringer af produktet i stedet for at få skabt et visionært og langtidsholdbart resultat, påpeger Jakob Suhr Thomsen. En konstruktiv dialog mellem bruger og projektleder forudsætter, at parterne taler samme sprog. Ofte opererer brugerne med indforståede begreber, som projektlederen er nødt til at få afklaret for at kunne være sikker på at opnå den fulde forståelse af deres behov.»projektlederen bør lade brugeren definere sine behov med egne ord frem for at komme masende ind foran whiteboardet og sætte dagsordnen. I stedet for at påtage sig den alvidende konsulentrolle bør man lade brugerne være eksperter,«siger han. j Skab overblik over data Udarbejd eventuelt en mønsteranalyse, hvor du præsenterer de indsamlede data på en tavle i form af billeder eller nedskrevne udsagn. Det fysiske materiale kan hjælpe dig med at skabe overblik og synliggøre fællestræk og temaer. Det giver dig desuden mulighed for at dele dit materiale med andre. Det er desuden en god idé at udvikle en værdikædeanalyse, hvor du organiserer din research i forhold til Jakob Suhr Thomsen Fremtidsforsker, har arbejdet med brugerdreven innovation i flere danske virksomheder og offentlige institutioner. Har bidraget til Erhvervs - og Byggestyrelsens 30 innovationsmetoder en håndbog, som rådene ovenfor er hentet fra. INNOVATION IN THE MARITIME INDUSTRY ENVIRONMENTAL SUSTAINABILITY AND ENERGY EFFICIENCY 16 MAY A. P. MOLLER - MAERSK, COPENHAGEN How demands for environmental sustainability and energy efficiency can be turned into great competitive advantages for universities and knowledge-intensive enterprises Read more at or contact Esben Røge, efr@atv.dk, (+45) Sponsored by: The Danish Maritime Fund and A. P. Moller-Maersk

20 20 Ingeniøren Karriere 15. april 2011 Annonce En stor ingeniørfamilie Ingeniørforeningen, IDA, er en del af en storfamilie, hvis medlemmer også er en avis, et mødecenter og et forsikringsselskab - en a-kasse, et uddannelsescenter og to pensionskasser KOLOFON: IDAvisen er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redige - res af IDAs kommunikationsafdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA. Redaktør: Johs Krarup jkr@ida.dk Kalvebod Brygge 31-33, 1780 Kbh. V Af Karen Witt Olsen IDA er ikke bare landets største fagforening og interesseorganisation for naturvidenskabelige akademikere. Ingeniørforeningen er også det fælles samlingspunkt i en moderne storfamilie med en række unikke medlemmer. SYNSPUNKT Af Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) Det nuværende IDA så dagens lys i det nybyggede Ingeniørhus på Kalvebod Brygge i København i Historien om IDA er historien om to ingeniørforeninger: Dansk Ingeniørforening (DIF) og Ingeniør-sammenslutningen (I-S), der i mange år både samarbejdede og stredes, indtil de blev enige om at samle kræfterne. Ingeniørforeningen i Danmark forkortes IDA og bogstaverne repræsenterer de tre grundformer: Firkanten, cirklen og trekanten. IDAs logo skrives med et blåt I, orange D og Klart JA til overenskomstresultaterne grønt A. Farverne symboliserer de elementer, mange af medlemmerne arbejder med hver dag, hhv. vand, ild og jord. IDAs motto er viden, der styrker. Medlemmernes faglige viden, der gavner samfundet, og IDAs viden, der gavner medlemmerne. IDA har medlemmer 63 pct. erhvervsaktive, 7 pct. pensionister og 30 pct. studerende. IDA omfatter en lang række fagtekniske selskaber, - netværk og foreningsselskaber. IDA ejer desuden fire aktieselskaber helt eller delvist. Desuden er en række fonde, der bl.a. yder legater, tilknyttet Ingeniørforeningen. IDA har hovedkontor i København samt regionskontorer i Aalborg, Århus og Odense. De offentligt ansatte medlemmer af IDA sagde klart JA til overenskomstresultaterne. Ansattes Råd (AR), som har været det politiske omdrejningspunkt for forhandlingerne, anbefalede medlemmerne at stemme ja. Vi lagde vægt på at det var det muliges kunst denne gang. Vi har en aftale, som vi kan være tilfredse med under de givne omstændigheder. Alle organisationerne har måttet acceptere de mildt sagt smalle aftaler og de begrænsede økonomiske rammer, vi har opereret inden for. Det kan være svært at forklare medlemmerne det fornuftige i at stemme ja til så magert et resultat, men medlemmerne har forstået, at det var det bedst opnåelige under de givne omstændigheder. Det er jeg rigtig glad for. Aftalerne afspejler den økonomiske situation i samfundet og presset på den offentlige økonomi. Resultatet er også påvirket af de beskedne lønstigninger på det private arbejdsmarked, og at de offentligt ansatte allerede fra starten skyldte arbejdsgiverne på grund af reguleringsordningen. Vi vidste fra starten, at rammen var lille. IDAs udfordring har derfor bl.a. været at få arbejdsgiverne til at belønne medlemmernes særlige kompetencer. Vi har arbejdet målrettet på at fortælle, hvordan ingeniører og andre med en teknisk og naturvidenskabelig uddannelse er uundværlige spillere i forhold til de samfundsmæssige udfordringer. Vi har arbejdet ud fra et omfattende analysearbejde og brugt input fra såvel medlemmer som tillidsrepræsentanter i vores forberedelser. Viden og argumenter er således blevet båret med ind til forhandlingsbordet Takket være vores fokus på ingeniørernes særlige kompetencer lykkedes det at få både små forbedringer og projekter igennem, som er specifikke for IDAs medlemmer. Man skal ikke underkende signalværdien i de små sejre. De viser, at det kan lykkes at komme igennem med krav, der er særlig målrettet IDAs medlemmer. På baggrund af medlemmernes anbefaling har AR nu foretaget den endelige godkendelse af overenskomstresultaterne Mediehuset Ingeniøren A/S IDA ejer 100 pct. af Mediehuset Ingeniøren A/S Mediehuset Ingeniøren A/S udgiver Nyhedsmagasinet Ingeniøren, som alle medlemmer af IDA modtager hver fredag. Ingeniøren er forretningsmæssigt og redaktionelt uafhængig af IDA og udkommer i knapt eksemplarer under mottoet: Viden, der vil videre. Netavisen ing.dk var landet første medie på nettet i 1994 og læses af flere end brugere pr. uge. Fortsættes næste side