Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen."

Transkript

1 Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold til land, og variationer i den relative vandstand påvirker natur og mennesker ved kysten. Internationale undersøgelser viser at den absolutte vandstand, dvs. vandstanden målt i forhold til Jordens centrum, er steget de sidste hundrede år på grund af klimaforandringer. Samtidig hæver Skandinavien sig efter sidste istid. Danmark ligger på kanten af området med landhævning, således at de nordlige dele af landet hæver sig, mens ændringerne i det sydvestlige Danmark er tæt på nul. Derfor viser lange måleserier at den relative vandstand i Hirtshals er faldet med ca. to cm på hundrede år, mens den i Esbjerg og Gedser er steget med ti til tolv cm på hundrede år. De danske kyster ligger i et område med risiko for stormflod, og specielt Vadehavskysten og inddæmmede arealer er udsatte. Ændringer i vandstanden og stormflodsfrekvensen kan få betydning for byggeri i kystnære områder, og de første scenarier for fremtidige stigninger i vandstanden omkring Danmark er nu klar. I dette fakta-ark beskriver vi hvordan vandstand måles og hvilke processer der styrer variationer i vandstanden, herunder stormfloder. Fakta-arket afsluttes med en beskrivelse af fremtidige ændringer i vandstanden.

2 Observationer af vandstand Vandstand måles mange steder af en række danske institutioner, herunder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Kystdirektoratet, Farvandsvæsenet og en række havne og kommuner. Stationerne benyttes til en omfattende overvågning af vandstanden ved kysterne og i havnene. Overvågningen bruges til en række praktiske formål, specielt varsling af forhøjet vandstand. DMI's hjemmeside viser vandstandsobservationer fra mere end 60 stationer og 48 timers prognoser for vandstanden (Figur 1). Figur 1: Eksempel på den observerede vandstand i Danmark fra den 8/ Til venstre: oversigt over stationer. Man kan se flere stationer ved at zoome ind på et udvalgt område. Til højre: Dagens målinger og prognose for Esbjerg. Aktuelle observationer og prognoser er tilgængelige på DMI arbejdede allerede i 1880 med at konstruere en vandstandsmåler. Den var opstillet på Toldboden i København. Den første type måler var en såkaldt pneumatisk vandstandsmåler (trykmåler). Den type måler fungerede ikke altid tilfredsstillende og i 1888 blev den første måler med flyder/brønd princippet etableret i Esbjerg. I årene frem til 1899 etablerede DMI i alt ti stationer fordelt over hele landet, og de er blevet vedligeholdt lige siden, så der i dag findes over hundrede års observationer (Figur 2). Figur 2: Danske stationer med over hundrede års observationer af vandstanden. De seneste år er der blevet indført en ny type måler som måler tryk og temperatur. Derudfra kan vandstanden beregnes. Data fra målerne blev de første mange år overført til papir, men siden starten af 1990'erne leverer vandstandsmålerne data online.

3 Figur 3: DMI's vandstandsmåler i Hornbæk. Observationer af vandstanden fra denne station er tilgængelige i en times opløsning fra 1893 til i dag. Foto: DMI. Processer der styrer vandstanden På korte tidsskalaer skyldes variationer i vandstanden omkring Danmark primært vejret og tidevand. Tidevand er vandstandens regelmæssige stigning og fald med en periode på ca. 12,5 time. De skiftende højog lavvande skyldes tidevandsstrømme, som drives af Månens og Solens tiltrækningskraft. I det åbne ocean er vanddybden i gennemsnit omkring fire km, og tidevandet er mindre end en halv meter. Visse steder, f.eks. den Engelske Kanal, virker som en tragt. Så stuves vandet op og forskellen mellem høj- og lavvande når op på meter. I Danmark findes det kraftigste tidevand i Vadehavet, hvor forskellen på høj- og lavvande er ca. to meter. På turen op langs Vestkysten svækkes tidevandsbølgen kraftigt, og tidevandet er mindre end en halv meter ved Hanstholm. Tidevandet svækkes yderligere ind igennem Skagerrak, Kattegat og Bælthavet og er ubetydeligt syd for Bælterne og i Østersøen i øvrigt. Vejret påvirker vandstanden gennem variationer i lufttryk og vindstuvning. Jo højere lufttrykket er i et givent punkt, jo lavere er vandstanden. Beregninger viser at en stigning i lufttrykket på en hpa giver et fald i vandstanden på 1 cm. Da lufttrykket på et normalt år varierer mellem 950 og 1050 hpa, med en middelværdi på 1013 hpa, giver det variationer i vandstanden på mellem +63 cm og -37 cm. Vindstuvning opstår når vinden presser vandet op mod en kyst. Vestenvinden kan presse vand op langs den jyske vestkyst og ind i Kattegat. Ved langvarig vindstuvning i de indre danske farvande presses vand ind i Østersøen. Det kan give en langvarig stigning i vandstanden i hele Østersøen. For eksempel var vandstanden i Østersøen i vinteren øget med 40 cm i næsten to måneder på grund af vinden. En stormflod forekommer ved kraftig vind. DMI's erfaring er at vindens effekt kan øge vandstanden i Nordsøen med op til 5-6 meter under virkeligt ekstreme forhold. Ved orkanen den 3. december 1999 blev der f.eks. målt et vindbidrag på ca. 5,5 m ved Ribe. Mere moderate stormfloder hvor vindens bidrag udgør 2-2,5 meter forekommer nogle få gange hvert år i Vadehavet. De er langt sjældnere i de indre danske farvande, hvor kun stormfloden i 1872 nåede de højder. Ved stormfloden i 2006 blev der dog målt en vandstand på 2 meter i Odense Fjord. I Kattegat og Bælthavet ses en vandstand på 1-1,5 meter over normalen som en stormflod. På længere tidsskalaer kan ændringer i vandstanden ses som summen af globale, regionale og lokale ændringer. Det globale havniveau stiger hovedsageligt af to grunde: varmeudvidelse af havet som følge af stigende vandtemperatur, og smeltende gletsjere og iskapper som tilføjer vand fra landområder. Regionale ændringer kan skyldes den geografiske fordeling af temperatur og salt og ændringer i oceancirkulationen. Der kan også være effekter af ændringer i tyngdefeltet. Lokale vandstandsændringer ved de danske kyster skyldes primært vindeffekter og landhævning.

4 Observerede langtidsvariationer i vandstanden Vejr og tidevand skaber altså ganske store variationer i vandstanden på kort tidsskala. Derfor er det nødvendigt at udregne middelværdien af observationerne over længere perioder for at se variationer med længere tidsskala. Her analyseres den årlige middelværdi og 19 års løbende middelværdi. Figur 4: 19 års løbende middelværdi af vandstanden ved ni danske stationer med angivelse af den gennemsnitlige stigningstakt for år I figuren er middelværdien for år fratrukket. Den relative vandstand i den nordlige del af Danmark er faldet lidt de sidste hundrede år, mens vandstanden i den sydlige del af Danmark er steget (Figur 4). Den gennemsnitlige stigningstakt ved Esbjerg svarer til en vandstandsstigning på 12 cm over hundrede år. Det er mindre end den globale middelværdi for samme periode. Forskellen mellem de danske stationer skyldes primært landhævning. Figur 5: Middelvandstand for Danmark fratrukket den gennemsnitlige stigningstakt. Årlig middelværdi og 19 års løbende middelværdi. Ved at trække den gennemsnitlige stigningstakt fra for hver observationsserie er det muligt at sammenligne observationer fra alle stationerne. Så kan vi undersøge om stigningstakten ændrer sig med tiden (Figur 5). Stigningstakten var højere end gennemsnitlig i 1980'erne, men den årlige middelværdi er ikke blevet ved med at stige mere end gennemsnitligt. Fremtidige ændringer i vandstanden FN's klimapanel IPCC lavede en hovedrapport i De vurderer at den globale stigning i vandstanden bliver mellem 18 og 59 cm i år 2100 i forhold til år Beregningerne tager ikke hensyn til fremtidige ændringer i dynamikken og afsmeltningen fra de store iskapper eller usikkerheder

5 i feedbacks i kulstofkredsløbet. IPCC-rapporten giver derfor ikke den øvre grænse for global vandstandsstigning. Rapporten anfører at de store iskapper kan bidrage med yderligere cm's stigning i vandstanden i dette århundrede. Siden IPCC-rapporten blev udsendt er der lavet en række studier som vurderer højere vandstandsstigninger frem til år Disse studier forudsiger globale vandstandsstigninger på mellem 50 cm og to meter. Andre studier viser at den globale middelvandstand i lange perioder under sidste mellemistid steg med 0,7-1,6 meter pr. århundrede. Angående regionale ændringer viser modelberegninger at store dele af Nordatlanten vil opleve en større stigning (omkring 10 cm i gennemsnit) end det globale gennemsnit. Det bedste bud der kan gives for vandstandsændringer på baggrund af IPCC-rapporten er derfor cm 1. På den anden side kan ændringer i tyngdefeltet gøre at afsmeltning fra Grønlands indlandsis umiddelbart kun får lille betydning for Danmark, mens afsmeltning fra Antarktis får stor betydning. Der vil også være lokale bidrag til fremtidige ændringer. Øget vestenvind vil føre til højere vandstand på vestvendte kyster, specielt den jyske vestkyst, mens landhævninger fortsat vil påvirke vandstanden i nedadgående retning i den nordlige del af Danmark. For Nordsøen viser de klimasimuleringer som er foretaget indtil nu, at effekten af den øgede vestenvind kun giver en lille forskel i den årlige middelvandstand. Effekten er dog større om vinteren, med et maksimum på cm på den jyske vestkyst i januar måned. Simuleringerne viser desuden en ændring i de kraftigste storme, så stigningen i stormflodshøjder på den jyske vestkyst er omkring 30 cm oveni ændringen af den årlige middelvandstand. Den øgede vind vil også give højere bølger. Den beregning der ligger til grund for den danske klimatilpasningsstrategi (Regeringen 2008) gælder for det såkaldte A2-scenario for I strategien vurderes det at den maksimale stormflodshøjde vil stige med 1,05 meter i Vadehavet som følge af højere vandstand og ændring i vindforholdene. Den seneste forskning giver ikke anledning til at ændre denne vurdering, men vi anbefaler at muligheden for højere stigninger end anført i IPCC-rapporten og i tilpasningsstrategien indgår i risikovurderinger. De indre danske farvande er relativt godt beskyttet mod ændringer i vestenvinden. De klimasimuleringer for de indre danske farvande som DMI har lavet, viser ingen ændringer i stormflodshøjden ud over ændringerne i middelvandstanden. 1 Det nedre estimat fremkommer som den afrundede sum af det nedre globale estimat for B1 scenariet (18 cm) og det bedste estimat af regionale ændringer (10 cm). Det øvre estimat fremkommer som den afrundede sum af det øvre globale estimat for A2 scenariet (51 cm), det bedste estimat af regionale ændringer (10 cm) og et ekstra bidrag fra de store iskapper (20 cm).

Stormfloder og Stormflodsvarsling

Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Højvandsstatistikker 2007

Højvandsstatistikker 2007 Højvandsstatistikker 2007 Extreme sea level statistics for Denmark, 2007 Gr. 104-X-2-2007 Projekt Højvandsstatistikker 2007 Startdato: Juni 2006 Slutdato: December 2007 Projektgruppe: Projektansvarlig

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Højvandsstatistikker 2002

Højvandsstatistikker 2002 Indhold Forord............................................. 3 1. Indledning...................................... 5 1.1 Generelt........................................... 5 1.2 Formål............................................

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Screening af landområder i Lolland Kommune

Screening af landområder i Lolland Kommune Lolland kommune Screening af landområder i Lolland Kommune November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Lolland kommune Screening af landområder

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen Teknisk Rapport 13-12 Vandstandsmåling i Danmark Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for 2012 Lonny Hansen København 2013 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-12 Titel: Vandstandsmåling

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

UDREDNING OM TIL- PASNING TIL HAV- VANDSSTIGNINGER RAPPORT

UDREDNING OM TIL- PASNING TIL HAV- VANDSSTIGNINGER RAPPORT Til Realdania Dokumenttype Rapport Dato Juni 2015 UDREDNING OM TIL- PASNING TIL HAV- VANDSSTIGNINGER RAPPORT UDREDNING OM TILPASNING TIL HAVVANDSSTIGNINGER RAPPORT Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer Vandstand [m] Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer 260 240 220 Nuværende statistik Scenarie A1B Scenarie A2 Sceanrie B2 200 180 160 140 120 100 1 10 100 1000 Gentagelsesperiode [år] Greve

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Klimaændringer de seneste 150 år

Klimaændringer de seneste 150 år 10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Stormfloder i fortid og fremtid

Stormfloder i fortid og fremtid Stormfloder i fortid og fremtid Forskningens døgn 22. 24. april 2010 Forelæsning for Duborg-skolen, Flensborg Fredericia Gymnasium Borup Borgerforening VIA Ingeniørhøjskolen, Horsens Natur og Miljø, Århus

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Kortlægning af klimaforandringer

Kortlægning af klimaforandringer Kortlægning af klimaforandringer - muligheder og barrierer for handling Maj 2012 Task Force for Klimatilpasning 2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 5 2. SAMMENFATNING OG OPSAMLING 6 3. FÆLLES UDGANGSPUNKT

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Tillæg nr. 1 til. Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs

Tillæg nr. 1 til. Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved Sandager Næs Hvad er et lokalplantillæg? Det er muligt at supplere eller ændre bestemmelser i en gældende lokalplan ved at tilvejebringe en lokalplan,

Læs mere

Kortlægning af klimaforandringer

Kortlægning af klimaforandringer Kortlægning af klimaforandringer - muligheder og barrierer for handling Maj 2012 Task Force for Klimatilpasning ISBN 978-87-7279-608-6 2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 5 2. SAMMENFATNING OG OPSAMLING

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

Guide til dilemmaøvelse

Guide til dilemmaøvelse Forhøjet vandstand og stormflod Forhøjet vandstand og stormflod Guide til dilemmaøvelse 1 Guide til dilemmaøvelse Indledning En dilemmaøvelse har til formål at undersøge opgaver, roller og ansvar i forbindelse

Læs mere

FORSLAG TIL Tillæg nr. 1 til. Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved Sandager Næs

FORSLAG TIL Tillæg nr. 1 til. Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved Sandager Næs FORSLAG TIL Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved Sandager Næs Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER NOTAT AF 3 OKT 2008 AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG 1. INDLEDNING I forbindelse med fremlæggelsen af planerne for etablering af Ny-Vesthavn langs Asnæskysten,

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

UDREDNING OM TIL- PASNING TIL HAV- VANDSSTIGNINGER PIXIBOG

UDREDNING OM TIL- PASNING TIL HAV- VANDSSTIGNINGER PIXIBOG Til Realdania Dokumenttype Rapport Dato Juni 2015 UDREDNING OM TIL- PASNING TIL HAV- VANDSSTIGNINGER PIXIBOG UDREDNING OM TILPASNING TIL HAVVANDSSTIGNINGER PIXIBOG Revision 0b Dato 2015-06-26 Udarbejdet

Læs mere

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Verifikation af vandstandsprognoser: 2000

Verifikation af vandstandsprognoser: 2000 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-14 Verifikation af vandstandsprognoser: 2000 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet. Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg

Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet. Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg Motivation COADAPT projekt Danske kyster og klimatilpasning: oversvømmelsesrisiko

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden

Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden Foredrag ved Aalborg Geografidag 2013 den 3.4.2013 Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden af Torben Larsen, professor, dr. techn. Institut for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget? Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

Fremtidige klimaforandringer i Danmark 12-04 Fremtidige klimaforandringer i Danmark København 2012 www.dmi.dk/dmi/dkc12-04.pdf side 1 af 14 Kolofon Serietitel: Danmarks Klimacenter rapport Titel: Fremtidige klimaforandringer i Danmark Forfattere:

Læs mere

2012 Højvandsstatistikker

2012 Højvandsstatistikker Projekt Startdato November Slutdato April 2013 Projektansvarlig (PA) Projektleder (PL) Projektmedarbejder (PM) Per Sørensen Carlo Sørensen Carlo Sørensen Holger Toxvig Madsen Søren Bjerre Knudsen Birgit

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Middelvandstande i Vadehavet

Middelvandstande i Vadehavet Middelvandstande i Vadehavet Analyse af Middelvandstande i Vadehavet Mean Sea Levels in the Danish Wadden Sea Gr. 150-69-1 Middelvandstande i Vadehavet Projekt Analyse af middelvandstande i Vadehavet Startdato

Læs mere

9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU

9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU '$1,6+0(7(252/2*,&$/,167,787( ±±±±±7(&+1,&$/5(3257±±±±± 9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU -DFRE:RJH1LHOVHQ 0DGV+YLG1LHOVHQ &RSHQKDJHQ ,661;,6612QOLQH9HUVLRQ Verifikation af vandstandsprognoser 1999 Jacob

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

klimatilpasningsområdet

klimatilpasningsområdet Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse

Læs mere

Rekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord

Rekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord Rekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord Af meteorolog Jesper Eriksen, DMI Danmark slog i det sidste kvartal af 2013 flere vind- eller vindrelaterede rekorder på lidt over en måned. I slutningen

Læs mere

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Danmarks Miljøundersøgelser Til stede: Jørgen Bendtsen, DMU (formand) Gunni Ærtebjerg, DMU (referent)

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Har vi den optimale kystlov til at klare fremtidens havvandsstigninger og stormfloder? Anders Brændholt Rasmussen

Har vi den optimale kystlov til at klare fremtidens havvandsstigninger og stormfloder? Anders Brændholt Rasmussen Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Har vi den optimale kystlov til at klare fremtidens havvandsstigninger og stormfloder? Anders Brændholt Rasmussen Seden Strandby Grundejerforening

Læs mere

Danmark i det globale drivhus

Danmark i det globale drivhus Danmark i det globale drivhus Af Rolf Haugaard Nielsen Figur 1: På sporet af varmen. I april var temperaturen højere end nogensinde, siden de systematiske temperaturmålinger blev indledt i 1873. Foto:

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 0-1 Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet Jacob Woge Nielsen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (printed)

Læs mere

Klimascenarier for Danmark

Klimascenarier for Danmark Klimascenarier for Danmark Projektrapport af Anne Mette K. Jørgensen, Ole B. Christensen og Wilhelm May Resume EU-landene vedtog i 1996 en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige 2 C efter

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere