ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET

Transkript

1 BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Innovationsgaragen, Skovlunde Byvej 96a MEDLEMMER Lars Gaardhøj Marianne Stendell Erik R. Gregersen Hans Toft Lene Kaspersen Kenneth Kristensen Berth Carsten Scheibye Per Roswall Marianne Frederik Side 1 af 23

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Oplæg om kommende resultatkontrakt mellem Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden Beslutningssag: Den regionale ungeplan 3. Beslutningssag: Mødeplan for erhvervs- og vækstudvalget for Orienteringssag: Bevillingssager til Vækstforum Hovedstaden 5. Orienteringssag: Regeringens Vækstplan 6. Orienteringssag: STRING - Grøn vækststrategi 7. Eventuelt Side 2 af 23

3 1. BESLUTNINGSSAG: OPLÆG OM KOMMENDE RESULTATKONTRAKT MELLEM COPENHAGEN CAPACITY OG REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den nugældende resultatkontrakt mellem Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden udløber ved udgangen af Forhandlinger af ny kontrakt er påbegyndt og forventes godkendt i regionsrådet december Erhvervs- og vækstudvalget har behandlet sagen på sine to seneste møder. Henover efteråret vil regionale, strategiske initiativer såsom den nye Regionale Vækst- og Udviklingssttrategi (ReVUS), arbejdet i Fokuseret Vækstdagsorden og regeringens Hovedstadsstrategi tage fart, og prioriteter derfra vil være retningsgivende for resultatkontrakten. Copenhagen Capacitys administrerende direktør, Claus Lønborg, er inviteret til at holde et oplæg om det foreløbige arbejde med og Copenhagen Capacitys forventninger til den kommende kontrakt, ikke mindst organisationens bud på, hvilke nye tiltag, der vil kunne styrke organisationens aktiviteter og resultater. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget tager en indledende drøftelse af fokusområder, mål og effekt i den kommende resultatkontrakt POLITISK BEHANDLING Drøftet. Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheiby (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Copenhagen Capacity er hovedstadsregionens regionale investeringsfremmeorganisation, der tiltrækker udenlandsk kapital, virksomheder og talenter. Det er en erhvervsdrivende fond med et årligt budget på 51 mio. kr., hvoraf 26 mio. kr. er basisfinansiering fra Region Hovedstaden. Copenhagen Capacitys administrerende direktør, Claus Lønborg, er inviteret til at holde et oplæg om det foreløbige arbejde med og Copenhagen Capacitys forventninger til den kommende kontrakt, ikke mindst organisationens bud på, hvilke nye tiltag, der vil kunne styrke organisationens aktiviteter og resultater. Centrale retningspile for arbejdet med ny kontrakt er: Motivering I forhold til regionsrådets vision om, at hovedstadsregionen skal være den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, er det ikke mindst Copenhagen Capacity, der ude i verden skal markedsføre de grønne og sunde løsninger, det forskningsbaserede og innovative miljø og indsatsen for høj livskvalitet og på den måde trække aktivitet og vækst til regionen. Det fortløbende samarbejde i kontraktperioden mellem de to parter Et styrket, fortløbende samarbejde mellem parterne skal vedligeholde den tætte kobling til de regionale fora, mål og strategier. Samarbejdet skal ligeledes give bedre muligheder for i fællesskab at gennemføre ændringer i aktiviteter i takt med ændringer i det overordnede, regionale fokus. Økonomisk ramme Region Hovedstadens basisbevilling har i perioden været 26,6 mio. kr. årligt. Hertil kommer Vækstforums gennemsnitlige, årlige bidrag til Copenhagen Capacity s projekter på 4,7 mio. kr. Den nye, økonomiske ramme forhandles på plads henover efteråret Side 3 af 23

4 Opsigelsesklausul Der indføjes en gensidig, ubetinget opsigelsesklausul med et varsel på et år, herunder mulighed for partiel opsigelse af enkelte programmer/indsatsområder, der f.eks. ikke leverer de aftalte resultater. Aktørinvolvering Det er afgørende for de regionale strategiers succes og udfoldelse, at de samler og nyder bred opbakning hos og aktiv deltagelse fra andre regionale og lokale aktører, ikke mindst parterne i Fokuseret Vækstdagsorden (Region Sjælland, Region Hovedstaden, kommunekontaktrådene (KKR) i de to regioner, samt Københavns Kommune). Større programmer strukturerende for aktiviteter Kontraktforhandlingerne skal også fastlægge organisationens hovedopgaver organiseret i større, længerevarende programmer og de dokumentations- og styringsmodeller, der skal afrapporteres på. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen aktiviteter planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 4 af 23

5 2. BESLUTNINGSSAG: DEN REGIONALE UNGEPLAN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forbindelse med budgetforhandlinger for 2014 besluttede regionsrådet, at der, som opfølgning på Region Hovedstadens analyse af unge uden job og uddannelse, skal udarbejdes en regional ungeplan inden for budgetrammen af øvrig regional udvikling. Ungeplanen taler ind i regionens overordnede målsætning om en grøn og innovativ metropol, hvor uddannelse og arbejde er grundlaget for den enkeltes livskvalitet og regionens vækst. Arbejdet med at formulere rammerne for den regionale ungeplan er i sin indledende fase. Denne sag fremlægges som led i forberedelsen af den regionale ungeplan, hvor der med fordel kan tages en indledende politisk drøftelse af ungeplanens formål, mulige fokusområder og samarbejdsparter. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at udvalget drøfter og kommer med input til oplæg for en regional ungeplan. 2. at udvalget godkender, at administrationen går i dialog med de centrale nøgleaktører med henblik på udarbejdelse af et konkret forslag. POLITISK BEHANDLING Drøftet og godkendt. Udvalget finder, at emnet rigtig vigtigt og at der er behov for handling. Regionen skal ikke lave de andre aktørers opgaver, men bidrage til at samle viden og kræfter, så indsatsen kan styrkes. Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheiby (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Administrationen er i dialog med Region Sjælland, Kommunekontaktråd Sjælland, Kommunekontaktråd Hovedstaden og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland om muligheden for at udvikle en fælles regional ungeplan for Østdanmark. Denne partnerkreds har udarbejdet et fælles debatoplæg, der danner grundlag for det videre arbejde. Det drøftes på den baggrund med parterne bag Fokuseret Vækstdagsorden, hvor kommunerne og de to regioner på Sjælland deltager, om udarbejdelsen af en fælles ungeplan kan igangsættes med afsæt i dette samarbejde. Målet er, at administrationen i den kommende tid går i dialog med nøgleaktører samt gennemfører en konference, og på den baggrund udarbejder en konkret bevillingssag om ungeplanen, som forventes at blive behandlet af erhverv- og vækstudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet i oktober/november unge uden job og uddannelse det kræver regional handling Region Hovedstadens analyse Alle unge vil gerne have et godt liv fra 2013 viser, at regionen står med en betydelig uddannelsespolitisk udfordring, fordi årige unge ikke er i arbejde elle uddannelse. Det svarer til 8 procent af alle regionens unge i den aldersgruppe. Analysen peger på, at det er nødvendigt at tænke radikalt nyt for at få unge videre i uddannelse, så de på sigt kan få et job og et godt liv og dermed bidrage til vækst i regionen. Formålet med den regionale ungeplan er, at alle unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse det vil sige en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse - der kan bringe dem i arbejde, så de bidrager til vækst. Beregninger fra Region Hovedstadens analyse viser, at en halvering af gruppen af unge uden job og uddannelse i regionen vil give et ekstra afkast på ca. 12. mia. kr. i perioden frem mod Desuden er det kendt, at personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse har en højere beskæftigelsesfrekvens, lavere ledighed og højere livsindkomst. Side 5 af 23

6 En fælles regional ungeplan for Østdanmark der skaber vækst Hovedstadsregionen deler udfordringen, at flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, med hele Østdanmark. Aktuelt udgør gruppen af unge på midlertidige offentlige ydelser knap i Østdanmark, og da Østdanmark er et sammenhængende arbejdsmarked, er det nødvendigt at samarbejde på tværs af kommuner og regioner for at sikre, at flere unge kommer i job og bidrager til at skabe fortsat vækst. Hvis vi for alvor skal styrke indsatsen for de unge, kræver det en plan, der går på tværs af kommuner og institutioner, og som alle aktører omkring de unge kan blive enige om og arbejde målrettet efter. Regionsrådet besluttede derfor i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2014, at der skal iværksættes en regional ungeplan inden for budgetrammen af øvrig regional udvikling. Administrationen undersøger i øjeblikket mulighederne for, at den regionale ungeplan kan indgå som en del af Fokuseret Vækstdagsorden, som Region Hovedstaden arbejder sammen med Københavns Kommune, Kommunekontaktråd Hovedstaden, Kommunekontaktråd Sjælland og Region Sjælland om at realisere. Den regionale ungeplans form og fokus Ungeplanen kan i samarbejdet bygge på to niveauer: 1) Et politisk strategisk niveau, hvor parterne sætter en fælles fokuseret dagsorden og 2) Et handlingsrettet niveau, hvor parterne sammen og hver især udvikler og iværksætter initiativer, der tager konkrete udfordringer op i hver region. Ungeplanen vil i sin udmøntning inddrage relevante kommunale forvaltninger, jobcentre, ungdommens uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner, Studievalg og erhvervslivet om en koordineret og systematisk indsats. Administrationen forventer, at der i 2014 reserveres mio. kr. til at realisere den regionale ungeplan over en treårig periode. Som det fremgår af bilag 1, er der i det indledende arbejde med partnerne udpeget seks mulige problematikker, som den regionale ungeplan kan adressere: For mange unge får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse For få unge vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen For mange unge har vanskeligt ved at klare overgangene i uddannelses- og beskæftigelsessystemerne Der er for lidt samspil mellem systemerne omkring de unge Midler og initiativer er ikke tilstrækkeligt koordineret i systemerne For mange unge er på offentlig forsørgelse Videre proces Administrationerne hos de fem parter (Beskæftigelsesregion Sjælland, KKR Sjælland og Hovedstaden samt de to regioner) har udarbejdet et fælles debatoplæg, der planlægges præsenteret for det politiske niveau hos de forskellige parter i maj/juni (se bilag 2). Administrationen undersøger i maj/juni mulighederne for, at den regionale ungeplan kan indgå som en del af Fokuseret Vækstdagsorden (samarbejde mellem de to regioner, KKR Hovedstaden og Sjælland samt Københavns Kommune). Såfremt parterne bliver enige om processen, så er hensigten at gennemføre en dialogproces i augustseptember, herunder afholde en konference i efteråret, der skal samle aktørerne og skabe et fælles udgangspunkt for ungeplanens fokus og konkrete aktiviteter. Administrationen forventer på baggrund af denne proces at lægge en bevillingssag op til regionsrådet i oktober eller november,med henblik at få disponeret nogle i øjeblikket udisponerede midler indenfor regional udviklingsbudgettet i Aktiviteter under ungeplanen forventes at igangsættes ultimo Side 6 af 23

7 ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der planlægges en kommunikationsindsats i forbindelse med den endelige regionale ungeplan. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Faktaark om Regional ungeplan 2. Debatoplæg - En fælles regional ungeplan for Østdanmark 3. Baggrundsnotat om regional ungeplan Side 7 af 23

8 3. BESLUTNINGSSAG: MØDEPLAN FOR ERHVERVS- OG VÆKSTUDVALGET FOR 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Ifølge forretningsordenen for de stående udvalg i Region Hovedstaden, fastlægger udvalget sin selv mødeplan. På den baggrund har administrationen udarbejder et forslag til mødeplan. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget godkender det forelagte forslag til mødeplan. POLITISK BEHANDLING Godkendt med forbehold for at møderækken fremrykkes 30. min, på de mødedage, hvor erhvervs-og vækstudvalget har den sene mødetid, således møderne kan afsluttes kl. 21. Mødet den 24. juni 2014 betragtes som et reservemøde, der kun vil kun blive taget i brug, hvis nødvendigt. Udvalget tilkendegav i øvrigt, at hvis der opstår behov for at fremsætte forslag om at flytte et møde til en anden mødedato, så foretrækkes mødetidspunktet kl Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheiby (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet godkendte den 4. februar 2014 endeligt en ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden, hvorefter der Det fremgår af styrelsesvedtægten for regionsrådet og forretningsordenen for de stående udvalg i Region Hovedstaden, at udvalget selv fastsætter sin mødeplan inden for de af regionsrådet fastlagte rammer herunder mødeplanen for regionsrådet og forretningsudvalget. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan yderligere også tager hensyn til de øvrige politiske udvalg. Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder i 2015, udarbejdet et forslag til mødeplan for Forslaget til mødeplan for de stående udvalg sikrer at styrelsesloven overholdes, og tager derudover bl.a. højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg samt så vidt muligt også udvalgsmedlemmers øvrige politiske hverv dette kriterium har dog ikke kunnet opfyldes for alle mødedatoer. Mødeplanen er baseret på de samme principper, som har været anvendt i fastlæggelsen af mødeplanen for 2014, dog er der efter ønske fra udvalgsformændene afsat et kvarter mellem hvert møde. Det foreslås, at erhvervs- og vækstudvalget holder udvalgsmøder på følgende dage: Tirsdag den 20. januar 2015, kl Tirsdag den 24. februar 2015, kl Tirsdag den 24. marts 2015, kl Tirsdag den 5. maj 2015, kl Tirsdag den 2. juni 2015, kl Onsdag den 24. juni 2015, kl reserveret, kan anvendes, hvis der er behov herfor. Tirsdag den 8. september 2015, kl Tirsdag den 6. oktober 2015, kl Tirsdag den 3. november 2015, kl Tirsdag den 1. december 2015, kl Der er reserveret et mødetidspunkt sidst i juni 2015 for de udvalg, som måtte have behov for et yderligere møde. Side 8 af 23

9 Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan den kun ændres ved enstemmighed. Der vil derudover på et senere tidspunkt blive fremsat forslag om tider til virksomhedsbesøg. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til mødeplan for alle udvalg Side 9 af 23

10 4. ORIENTERINGSSAG: BEVILLINGSSAGER TIL VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum Hovedstaden har godkendt en bevillingssag og vil få forelagt yderligere tre bevillingssager på det kommende møde den 25. juni Under forudsætning af Vækstforum Hovedstadens tiltrædelse vil bevillingssagerne blive forelagt regionsrådet mhp. endelig godkendelse. Herefter frigives de regionale erhvervsfremmemidler til projekterne. Det drejer sig om: 1. Forlængelse af det statslig-regionale samarbejde om fremme af industrielle symbioser 2. Forprojekt om Copenhagen Health-Tech Cluster 3. Enterprise Europe Network (EEN) 4. Internationaliseringsrådgiver fra Eksportrådet i Væksthus Hovedstaden Regionsrådet forventes at behandle sag nr. 1 på mødet den 17. juni 2014 og de øvrige sager på mødet den 19. august INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheiby (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Fortsættelse af industrielle symbioser: Vækstforum har gennem en skriftlig høring der blev afsluttet den 12. maj 2014 indstillet projektet til at modtage 1,43 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler. Industrielle Symbioser er et samarbejde mellem staten og regionerne, iværksat som del af Vækstpartnerskabsaftalen i En industriel symbiose er et markedsbaseret samarbejde, hvor én eller flere virksomheders restprodukt eller affald udskilles og genanvendes som en anden virksomheds ressource. Indsatsen i 2013 førte til, at tre symbioseprojekter kunne etableres, men potentialet i hovedstadsregionen vurderes langt højere. Derfor ansøges der om yderlige midler til at fortsætte indsatsen. Bilag 1. beskriver indholdet af projektet og bevillingen. De følgende 3 initiativer bliver behandlet på møde i Vækstforum Hovedstaden den 25. juni 2014: Forprojekt om Copenhagen Health-Tech Cluster: Vækstforum har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Capacity om medfinansiering af et forprojekt til etablering af Copenhagen Health-Tech Cluster, en klyngeorganisation på det sundheds- og velfærdsteknologiske område. Der ansøges om 1 mio. kr. i Dette skal medfinansiere opstartsaktiviteter i 2014 rettet mod igangsættelse og etablering af den nye sund vækst-klynge. Medfinansiering af Enterprise Europe Network (EEN), og medfinansiering af internationaliseringsrådgiver i Væksthus Hovedstaden Begge initiativer handler om små og mellestore virksomheders internationalisering. Der søges om en rammebevilling på op til 1,6 mio. kr. for en 4-årig periode til Enterprise Europe Network. Ligeledes kr. til projektet om instationeringen af en internationaliseringsrådgiver i Væksthus Hovedstaden fra Eksportrådet. Se bilag 2 for sagsfremstillingen af de tre projekter som forelægges for Vækstforum den 25. juni Administrationen vurderer, Side 10 af 23

11 - at en fortsættelse af industrielle symbioser er relevant ift. den gældende erhvervsstrategis mål om Innovation og forskning, samt udvikling af klynger. Endelig er satsningen relevant i forhold til regionens vision om at blive en grøn og innovativ metropol. - at Forprojekt om Copenhagen Health-Tech Cluster er relevant ift. den gældende erhvervsstrategi. Særlig ift. målet om udvikling af klynger. Administrationen vurderer også, at satsningen vil have betydning for at komme regionens vision om en innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet såvel som regionens politiske målsætning om ekspansive vidensmiljøer nærmere. Endelig vil satsningen spille en rolle ift. regionens sundhedsplatform. - at Medfinansiering af Enterprise Europe Network (EEN) samt Medfinansiering af internationaliseringsrådgiver i Væksthus Hovedstaden begge er initiativer, der spiller op mod den gældende erhvervsstrategi og regionale udviklingsplan, hvor der fx er sat mål om at fremme små og mellemstore virksomheders samt vækstiværksætteres internationale tilgang. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen planlagte aktiviteter. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Industrielle symbioser og grønne forretningsmodeller 2. Beskrivelse af tre bevillingsprojekter til Vækstforum Hovedstaden Side 11 af 23

12 5. ORIENTERINGSSAG: REGERINGENS VÆKSTPLAN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget blev på sit forrige møde den 27. maj 2014 orientereret om, at regeringen netop havde offentliggjort sit udspil til vækstplan. Region Hovedstaden har som politisk målsætning at blive en grøn og innovativ metropol. Vækstplanens lempelser af energiafgifterne mindsker virksomhedernes incitament til grøn omstilling. Omvendt rummer vækstplanen også initiativer med fokus på at styrke virksomhedernes ressourceeffektivt. I sagen beskrives bl.a. initiativer, hvor regionen har mulighed for at spille en rolle for at understøtte den politiske målsætning. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheiby (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Regeringens vækstplan Den samlede vækstplan indeholder 89 større og mindre initiativer, der skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne og samlet løfte velstanden i Danmark med 6 milliarder kroner i Initiativer der involverer de regionale vækstfora direkte 1. Nyt uddannelses- og sparringsforløb for potentielle vækstvirksomheder Regeringen vil i samarbejde med de regionale vækstfora arbejde for et nyt sparrings- og uddannelsesforløb for iværksættervirksomheder med potentiale for vækst. Indsatsen vil omfatte et intensivt uddannelsesforløb og en mentorordning med mentorer bl.a. fra succesfulde iværksættere og ledere fra større danske virksomheder. Indsatsen organiseres i fagligt fokuserede kompetencecentre placeret i tilknytning til de regionale væksthuse. 2. Vækstløft for små og mellemstore produktionsvirksomheder Regeringen vil udbyde et vækstprogram, hvor op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder kan få rådgivning og sparring om konkrete tiltag, som virksomheden kan gennemføre med henblik på øget produktivitet og konkurrenceevne, fx øget automatisering, digitalisering eller ressourceeffektivitet. Vækstprogrammet udbydes i samarbejde med de regionale vækstfora. 3. Nyt træningsforløb for medarbejdere med henblik på at øge virksomheders ressourceeffektivitet Regeringen vil gå i dialog med de regionale vækstfora om udvikling af nye træningsforløb inden for ressourceeffektivitet for medarbejdere beskæftiget i produktionserhverv. Øvrige initiativer af særlig relevans for regional udvikling 4. Initiativ om praktikpladspladser Under overskriften Flere danske praktikpladser til dygtige elever vil regeringen invitere arbejdsmarkedets parter til drøftelser af et styrket praktikpladsopsøgende arbejde med fokus på: Side 12 af 23

13 Mulighed for ansættelse af ekstra praktikkonsulenter på praktikpladscentrene En markedsføringskampagne målrettet virksomheder, der ikke tidligere har haft elever Startpakke og hotline for nye virksomheder En forsøgsordning med administrativ hjælp til helt små virksomheder Administrationen vurderer, at det er relevant i forhold til regionens egne indsatser på praktikpladsområdet. Det fremgår af Aftale om Bedre og mere Attraktive erhvervsuddannelser fra februar 2014, at: I forlængelse af reformen vil regeringen invitere kommuner og regioner til en drøftelse af en mere koordineret praktikpladsopsøgende indsats. I regi af Den regionale praktikpladsenhed har Region Hovedstaden en stærk platform for at styrke koordineringen af den praktikpladsopsøgende indsats regionalt. I et høringssvar om erhvervsuddannelsesreformen til Undervisningsministeriet har regionsrådsformanden derfor skrevet, at hun ser frem til at indgå i dialog omkring indsatsen. 5. Styrket erhvervsfremmeindsats Det fremgår af initiativet En bedre kommunal erhvervsfremme, at regeringen i samarbejde med kommunerne bl.a. vil arbejde for, at der skabes bedre sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen. Administrationen vurderer, at initiativet har regional relevans, da der ofte er behov for at skabe sammenhæng i indsatsen på tværs af kommunegrænserne. 6. Initiativer, der styrker og voksen- og efteruddannelse To af de helt centrale kompetencemæssige udfordringer for arbejdsmarkedet i hovedstadsregionen, er det forventede overskud af ufaglært arbejdskraft og de ringe almene færdigheder inden for dansk, matematik. Administrationen vurderer, at udmøntningen af VEU-midlerne på i alt 1 mia. kr. kan bidrage til at imødegå disse udfordringer ved at prioritere midler til: at sikre voksne de grundlæggende færdigheder at flere ufaglærte opkvalificeres til faglærte og flere faglærte får en videregående uddannelse. Samtidig skal voksnes muligheder for at få godskrevet allerede opnåede kompetencer, styrkes markant. at flere ufaglærte og faglærte skal have mulighed for at deltage i efteruddannelse ved at styrke AMU-systemet. 7. Initiativer, der styrker international rekruttering Nøglemedarbejdere med f.eks. stærkt specialiserede forskningskompetencer er ofte kernen i stærke internationale positioner. For at hovedstadsregionen kan være et attraktivt sted at placere sin virksomhed, har erhvervslivet behov for at kunne tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra hele verden. Administrationen vurderer derfor, at en række af regeringens foreslåede initiativer, der vil gøre dette lettere er følgende: Ny fast track-ordning, hvor certificerede virksomheder kan få behandlet sager om arbejdstilladelse under mere fleksible betingelser og bedre vilkår for udenlandske forskere, så de har lettere adgang til det danske arbejdsmarked. Lempelse af forskerskatteordningen og målretning af green card-ordningen, så rekruttering af international arbejdskraft fokuseres på efterspurgt arbejdskraft. Afbureaukratisering og forenkling for virksomheder, bl.a. gennem enklere regler for forlængelsesansøgninger, smidigere regler for obligatoriske praktikophold, lettere adgang til myndighedsdanmark samt mulighed for deltidsarbejde i Danmark. Den samlede vækstplan kan læses på ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Side 13 af 23

14 KOMMUNIKATION Regionsrådsformanden var i pressen med den regionale synsvikel på planen i forbindelse med planens offentliggørelse. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Fakta ark vedr. regeringens rammeaftale med Venste om Vækstplanen Side 14 af 23

15 6. ORIENTERINGSSAG: STRING - GRØN VÆKSTSTRATEGI BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den 26. februar 2014 vedtog STRING's politiske forum en fælles grøn vækst strategi. Strategien fremlægges til orientering for erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalgt parallelt. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget tager sagen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheiby (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Den 26. Februar 2014 vedtog STRING s politiske forum en fælles grøn vækst strategi, som led i det tværnationale samarbejde mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Region Sjælland, Region Skåne, Slesvig-Holstein og Hamborg samt som led i visionen om at skabe en nordeuropæisk Green Growth corridor. Baggrund Region Hovedstaden har spillet en aktiv rolle i det tværnationale politiske samarbejde i STRING, som er struktureret omkring en række temaer der skal muliggøre et tættere samarbejde og en mere integreret region som følge af den kommende Femern bælt forbindelse. Temaerne spreder sig over en lang række indsatsområder, så som infrastruktur, turisme og kultur, forskning og udvikling, grøn vækst, og grænseoverskridende barriere. Under temaet Grøn vækst blev det vedtaget i det politiske forum i november 2013 at udarbejde en fælles grøn vækst strategi. Strategien består af en række temaer og fyrtårnsprojekter, som skal fremme den grønne vækst i STRING-regionen. Strategien og temaerne ligger i direkte forlængelse af Region Hovedstadens klimastrategi, bæredygtighedsstrategi, og Regionale Udviklingsplan. Formål Formålet med strategien er, at styrke samarbejdet i hele regionen indenfor den grønne sektorer og skabe vækst. Målet er, at STRING-regionen bliver en af verdens førende regioner indenfor energieffektivitet, klimavenlige transport, og bæredygtig udvikling. Målet skal nås ved at vi styrker samarbejdet, vidensdelingen og udnyttet potentialet og ressourcerne i regionen til at opnå øget grøn og bæredygtig vækst. Indhold Strategien består af fem temaer, som skal fremme grøn vækst og under hvert tema er det blevet vedtaget at igangsætte et fyrtårnsprojekt, som skal være med til at drive temaet og visionen frem. Side 15 af 23

16 Tema Fyrtårnsprojekt Ansvarlig organisation 1) Grøn mobilitet, The Eco-friendly Highway et project der gør det muligt at køre i el-, brint-, eller gasbiler fra Hamborg til Skåne bl.a. ved at etablere de fornødne opladningsmuligheder på strækningen. Region Hovedstaden 2) Vedvarende Energi, 3) Bæredygtige byer, 4) Ressourceeffektivitet og affaldshåndtering 5) Energieffektive bygninger. Energy-mapping kortlægning af clean tech branchen i et onlineværktøj medhenblik på at skabe Slesvig-Holstein større og endnu flere samarbejder mellem fra det offentlige, private og vidensinstitutioner Generel fremme af bæredygtig Københavns Kommune og byudvikling og herunder bæredygtig Hamborg energilevering til krydstogthavne. Bio based Economy et analysestudie af mulighederne for Region Skåne omstille til forskellige vedvarende energikilder, så som biogas Center of Excellence in Sustainable Construction and renovation erfaringsudveksling og Region Sjælland vidensopbygning indenfor energirenoveringer og bæredygtig byggeri Status Det er blevet vedtaget den 26 februar 2014 i STRING s politiske forum, at det næste skridt er at udmønte de forskellige fyrtårnsprojekter og igangsætte udarbejdelsen af konkrete projektbeskrivelse. The Eco-Friendly Highway vil i første omgang være det projekt man igangsætter, som det mest profilerede projekt. Region Hovedstadens administration og det regionale elbilsekretariat Copenhagen Electric er projektansvarlig og vil igangsætte en proces med at samle partnerne, udarbejde en projektbeskrivelse og søge EU midler i det kommende EU-program Connecting Europe Facility (CEF). De første projektmøder vil finde sted i løbet af juni, så forarbejdet til eventuelle EU-ansøgninger kan være klar i efteråret. De øvrige projekter vil igangsættes løbende herefter i bestræbelserne på at indfri visionen om at skabe en førende region indenfor grøn vækst og en Nordeuropæisk grøn korridor. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION STRING sekretariat vil stå for den primære kommunikation i forbindelse med lanceringen af STRING's grønne vækst strategi og lanceringen af "The Eco-firendly highway". Administrationen vil udarbejde en kommunikationsplan i forbindelse med Region Hovedstadens engagement i "The Eco-friendly highway". TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges parallelt til miljø- og trafikudvalget den 18. juni DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 16 af 23

17 BILAGSFORTEGNELSE 1. STRING green growth strategy Side 17 af 23

18 7. EVENTUELT INTERNETUDRULNING Opfølgning på beslutning på udvalgsmødet den 27. maj På baggrund af den nye økonomiaftale med regionerne, er det aftalt at Region Hovedstaden ikke går videre med at kigge nærmere på hvem der har ansvaret for internetudrulning samt udarbejde et kort notat med en analyse af nogle af de erhvervsmæssige aspekter, der er knyttet til internetudrulningen, da dette emne netop indgår som en del af økonomiaftalen og løftes centralt. Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheiby (V) deltog ikke i sagens behandling. Side 18 af 23

19 BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Innovationsgaragen, Skovlunde Byvej 96a MEDLEMMER Lars Gaardhøj Marianne Stendell Erik R. Gregersen Hans Toft Lene Kaspersen Kenneth Kristensen Berth Carsten Scheibye Per Roswall Marianne Frederik Side 19 af 23

20 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Sundhedsministeriets Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning offentliggjort d. 22. maj 2. Meddelelser - Hovedstadsregionens EU-kontor etableret med bestyrelse 3. Meddelelser - Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalgets møder i 2. halvdel af 2014 Side 20 af 23

21 1. MEDDELELSER - SUNDHEDSMINISTERIETS HANDLINGSPLAN FOR STYRKEDE RAMMER FOR OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE OM KLINISK FORSKNING OFFENTLIGGJORT D. 22. MAJ MEDDELELSER Sundhedsministeriet har d. 22. maj 2014 offentliggjort Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt/privat samarbejde om klinisk forskning. Som udvalget tidligere er underrettet om i formandsmeddelelse af 27. april 2014, udspringer handlingsplanen af regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger og bygger blandt andet på en anbefaling fra vækstteamet for sundhedsog velfærdsløsninger. Handlingsplanen foreslår nu i alt 10 (mod tidligere 9) initiativer fordelt på to indsatsområder: Indsatsområde 1: Ledelse, planlægning og spilleregler: Gør samarbejdet muligt og transparent Initiativ 1: Fremme etablering af kombinationsuddannelsesstillinger Initiativ 2: Fremme etablering af delestillinger Initiativ 3: Understøtte formidling af regler for sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicoindustrien. Indsatsområde 2: Samarbejde og dialog: Gør samarbejde attraktivt og effektivt Initiativ 4: Styrkelse af samarbejde på tværs af landet og patientrekruttering, herunder etablering af nationale forskernetværk i regi af Én indgang. Initiativ 5: Samfundspartnerskab om Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin (INNO+). Initiativ 6: Centrale myndigheder og industri skal synliggøre og markedsføre gode rammebetingelser for klinisk forskning i Danmark. Initiativ 7: Styrkelse af klinisk forskning og det offentlige-private samarbejde om klinisk forskning i praksissektoren. Initiativ 8: Tiltag på myndighedssiden. Initiativ 9: Fokus i Én indgang på medicoindustrien. Initiativ 10: Kommunale indsatsområder. Den endelige udgave af handlingsplanen er redigeret i stor overensstemmelse med Region Hovedstadens bemærkninger og justeringer af 22. marts Handlingsplanen rummer samlet set fortsat en række konstruktive og gode initiativer, som vil kunne styrke rammer og muligheder for at øge antallet at industrisponsorerede kliniske forsøg, som udføres i Danmark. Kliniske forsøg omhandler både lægemiddelafprøvninger og afprøvninger af medicoteknisk udstyr. Der er således rigtig god overensstemmelse mellem handlingsplanen og de aktiviteter, som Region Hovedstadens har gennemført eller igangsat blandt andet via Politik for Sundhedsforskning 2020 med tilhørende Handlingsplan og med indsatserne i forbindelse med strategiprojektet Fokus og Forenkling. JOURNALNUMMER Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheiby (V) deltog ikke i sagens behandling. Side 21 af 23

22 2. MEDDELELSER - HOVEDSTADSREGIONENS EU-KONTOR ETABLERET MED BESTYRELSE MEDDELELSER Det nye fælles kommunale og regionale EU-kontor skal tiltrække EU-midler til vækstskabende udviklingsprojekter til regionen og styrke indflydelsen på EU s strategier og initiativer. Kontoret er nu formelt etableret. Efter beslutninger i KKR Hovedstaden, Regionsrådet og Vækstforum i marts og april var grundlaget på plads for den stiftende generalforsamling, som blev afholdt skriftligt mellem KKR-formanden og Regionsrådsformanden medio maj Bestyrelsen er udpeget med 3 regionsrådsmedlemmer, 3 repræsentanter fra KKR Hovedstaden (heraf 1 fra Københavns Kommune) og 2 repræsentanter fra erhvervslivet udpeget af Vækstforum Hovedstaden. Bestyrelsen afholdte sit første konstituerende møde den 26. maj På bestyrelsesmødet blev regionsrådsmedlem Marianne Stendell valgt til formand for bestyrelsen frem til udgangen af Viceborgmester Jannich Petersen, Gribskov Kommune blev valgt til næstformand. I 2016 og 2017 varetager KKR Hovedstaden formandsposten og regionen næstformandsposten. Næste skridt er den videre etablering af kontoret. Rekruttering af leder er i gang. Derudover skal yderligere 3-4 medarbejdere ansættes i 2014 Kontorfaciliteterne i Bruxelles etableres i fællesskab med creodk og Malmø Stad i samme bygning, som creodk og Malmø bebor i dag og forventes klar i efteråret JOURNALNUMMER Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheiby (V) deltog ikke i sagens behandling. Side 22 af 23

23 3. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN FOR ERHVERVS- OG VÆKSTUDVALGETS MØDER I 2. HALVDEL AF 2014 MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til erhvervs- og vækstudvalgsmøder i andet halvår 2014 er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig og der kan opstå behov for udskydelse af emner eller supplering med ekstre punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen. JOURNALNUMMER Hans Toft (C), Lene Kaspersen (C) og Carsten Scheiby (V) deltog ikke i sagens behandling. BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalget Side 23 af 23

24 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Den regionale ungeplan Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Til: Erhvervs- og vækstudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 12. juni 2014 Regional ungeplan fakta ark Udfordringer I hovedstadsregionen har vi unge mellem år uden uddannelse og job, der ikke bidrager til vækst. I de kommende år kommer der til at mangle kvalificeret arbejdskraft inden for flere forskellige områder i Østdanmark herunder flere faglærte. Indsatsen omkring de unge er ikke tilstrækkelig koordineret på tværs af hovedstadsregionen og den samlede funktionelle region. Overordnet formål og samarbejdsparter Med en regional ungeplan lægges op til et styrket samarbejde mellem kommuner, regioner, uddannelsesinstitutioner mv. med henblik på at sikre, at alle unge årige får en erhvervskompetencegivende uddannelse, der kan bringe dem i arbejde, så de bidrager til vækst. Administrationerne for Region Hovedstaden, Region Sjælland, KKR Hovedstaden, KKR Sjælland og Beskæftigelsesregionen har udarbejdet et diskussionsoplæg, som afsæt til formulering af en sammenhængende ungeindsats på tværs af den funktionelle region. Projektmål Der lægges op til, at parterne i den funktionelle region i højere grad koordinerer og samarbejder om udvikling, videndeling og implementering af nye tiltag, der bidrager til at flere unge hurtigere opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse, der kan bringe dem i job. Det er centralt, at ungeplanen bliver fulgt op af konkrete samarbejder og handlinger. En vigtig del af arbejdet med ungeplanen er derfor at sikre, at alle relevante parter bliver inddraget i realisering af ungeplanen og udvikling af nye initiativer, så der er opbakning til, at vi fællesskab arbejder i samme retning. Mulige indsatser Det er intentionen, at der i en fælles regional ungeplan både skal være mulighed for fælles indsatser, og tiltag der er målrettet de enkelte regioner. En mulig indsats kunne være oprettelse af et regionalt videnskorps, som kan fungere som videnbank og rådgivningsfunktion i forhold til de mange aktører, som har opgaver og ansvar på området. Målet med et videnskorps vil være at sikre, at aktørerne kan henvende sig et sted for 1) den nyeste viden og data om, hvad der virker i indsatsen for at bringe de unge i uddannelse og arbejde, og 2) støtte og rådgivning til aktørerne omkring udvikling og implementering af best practice initiativer.

25 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Den regionale ungeplan Bilag 2 - Side -1 af 2 En fælles regional ungeplan for Østdanmark En fælles regional ungeplan i Østdanmark skal ruste alle unge uden job og uddannelse til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så de bidrager til regional vækst. Østdanmark står med en væsentlig politisk udfordring med en stor gruppe unge årige, som ikke bidrager til vækst og udvikling. De unge i denne målgruppe er ikke i uddannelse eller arbejde og en stor del af dem har heller ikke de rette kompetencer og kvalifikationer til at komme på arbejdsmarkedet. Denne udfordring kalder på nytænkning og et tættere samarbejde på tværs af de aktører og systemer, der skal hjælpe og motivere de unge mod uddannelse og arbejde. Derfor går Region Hovedstaden, Kommunekontaktråd Hovedstaden, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Region Sjælland og Kommunekontaktråd Sjælland nu sammen om at udvikle En fælles regional ungeplan for Østdanmark, der særligt retter sig mod de unge årige uden uddannelse og job. I denne partnerskabskreds er der enighed om, at følgende problematikker er centrale at samarbejde om: For mange unge får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse For få unge vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen For mange unge har vanskeligt ved at klare overgangene i uddannelses- og beskæftigelsessystemerne Der er for lidt samspil mellem systemerne omkring de unge Midler og initiativer er ikke tilstrækkeligt koordineret i systemerne For mange unge er på offentlig forsørgelse Særligt manglen på faglærte kan blive en alvorlig bremse for væksten i Østdanmark, men alle de ovenstående punkter kræver en samlet indsats, som kommunerne, de to regioner og beskæftigelsesregionen i Østdanmark kan arbejde sammen om. Det leder frem til følgende overordnede formål: En regional ungeplan skal sikre, at alle unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, der kan bringe dem i arbejde, så de bidrager til vækst. I regeringen er der i øjeblikket et stort fokus på at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse. Det er derfor oplagt, at ungeplanen spiller sammen med implementeringen af regeringens aktuelle reformarbejde på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Her lægger den nationale dagsorden op til, at der handles og udvikles løsninger på tværkommunalt og tværregionalt niveau. Dyrt med for mange unge på offentlig forsørgelse For mange unge har svært ved at begå sig i uddannelsessystemet og taber kursen mod uddannelse og job i en tidlig alder. Nogle bliver tabt i overgangene mellem systemerne, andre falder fra den uddannelse som de har påbegyndt, mens en mindre gruppe slet ikke formår at komme videre efter folkeskolen. De unge som ikke formår at tage en uddannelse, der kan bringe dem i job, er i stor risiko for at ende som ufaglærte med svag tilknytning til arbejdsmarkedet eller på offentlig forsørgelse helt uden for arbejdsmarkedet. Aktuelt udgør gruppen af unge på midlertidige offentlige ydelser knap i Østdanmark. Det svarer til, at hver 8. ung ikke er i arbejde og altså ikke bidrager til vækst. Over halvdelen af disse unge er ledige kontanthjælpsmodtagere og et væsentligt kendetegn for målgruppen er, at de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, der giver adgang til et faglært arbejde. 1 Det er i høj grad spild af ressourcer, at så stor en gruppe af unge er på offentlige ydelser og ikke bidrager til væksten i Østdanmark. 1 Beregninger foretaget af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland på baggrund af data fra Jobindsats.dk og Danmarks statistik, juni 2013 samt rapporten Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark, analyserapport 2015.

26 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Den regionale ungeplan Bilag 2 - Side -2 af 2 Det er derfor nødvendigt at handle og udvikle initiativer, der kan opbygge de unges personlige ressourcer og faglige kvalifikationer, så de kan gennemføre en uddannelse og komme i arbejde. Unge i arbejde giver vækst og livskvalitet I de kommende år vil der opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for en lang række områder i Østdanmark 2. Uddannelse og opkvalificering af målgruppen uden uddannelse og job er derfor helt central. Eksempelvis vil der i forbindelse med de kommende hospitalsbyggerier og infrastrukturprojekter i Østdanmark opstå et behov for specialiseret og faglært arbejdskraft. Derfor er det er vigtigt at have et samlet perspektiv på at uddanne den rette arbejdskraft i Østdanmark for at sikre den fremtidige efterspørgsel. Behovet for handling understreges af analyser der peger på, at hver gang en ung, som ellers kun har gennemført grundskolen, tager en faglært uddannelse skabes der vækst i samfundet for næsten 4 mio. kr. set over et livsforløb. Der er således god økonomi og et markant vækstpotentiale i at uddanne flere unge til faglærte. Et centralt område i ungeplanen vil derfor være at arbejde for, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. En gruppe af de unge uden uddannelse og job har udfordringer omkring misbrug eller psykiske lidelser. En afledt effekt af at uddanne de unge i denne målgruppe kan derfor være at øge mulighederne for, at de unge udvikler et bedre helbred og får en højere livskvalitet. Det ligger i forlængelse af regeringens sundhedsmål, der bygger på visionen om, at alle skal have lige muligheder for et sundt og langt liv. Her peger tal på, at der kan ses en sammenhæng mellem risikoen for helbredsproblemer og uddannelsesniveau 3. Hvis vi lykkes med at uddanne flere unge i målgruppen, vil det således samtidig tale ind i en national dagsorden omkring øget sundhed og livskvalitet. Det vil parterne arbejde for Østdanmark er i dag et sammenhængende arbejdsmarked, og det kræver en samlet og koordineret indsats at give de unge forudsætningerne for at komme i job og udnytte vækstpotentialet optimalt. Erfaringer, blandt andet fra Region Hovedstadens analyse Alle unge vil gerne have et godt liv. Unge uden job og uddannelse fra 2013 viser, at det er nødvendigt at tænke radikalt nyt i forhold til de indsatser, der skal ruste de unge til job. Analysen viser også, at opgaven i dag løses forskelligt fra kommune til kommune og med forskellige resultater til følge. Anbefalinger fra Leo Larsen udvalget peger samtidig på, at samspillet mellem erhvervslivet, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen skal styrkes for at hæve uddannelsesniveauet og sikre arbejdsmarkedsrelevant opkvalificering. Hvis det skal lykkes at klargøre de unge i denne målgruppe til uddannelse, kræver det en tværfaglig indsats, hvor den unge sættes i centrum. Derfor vil parterne arbejde for at udvikle en mere koordineret og systematisk indsats mellem beskæftigelses- og uddannelsessystemet. Med fælles visioner og ensartede udgangspunkter for konkrete aktiviteter fra de fem parters side, lægges der et solidt grundlag for en sammentænkt indsats, der peger i samme retning og understøtter hinanden i forhold til løsning af disse udfordringer. I første halvår af 2014 indledes drøftelser af formål og rammer for det kommende samarbejde i Østdanmark. Disse drøftelser danner baggrund for en fælles konference i efteråret og det forventes, at planen igangsættes efterfølgende. Parterne sætter i fællesskab den politiske dagsorden, og iværksætter på grundlag af denne forskellige initiativer målrettet konkrete udfordringer. 2 Regionaløkonomiske perspektiver. Arbejdsmarked og erhverv i Østdanmark frem til 2024, Det tværregionale analysesamarbejde, Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens institut for folkesundhed, 2006.

27 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Den regionale ungeplan Bilag 3 - Side -1 af 6 Center for Regional Udvikling Til: Erhvervs- og vækstudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 20. maj 2014 Bilag 2 - Baggrundsnotat om Regional ungeplan Baggrund Dette bilag redegør for, hvad der ligger til grund for forarbejdet til ungeplanen. Nedenfor gengives således følgende: 1. Hovedkonklusioner af Region Hovedstadens analyse: Alle unge vil gerne have et godt liv. Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen 2. Centrale pointer fra Region Hovedstadens konference På tværs af uddannelse 3. Resultaterne af Region Hovedstadens interessentanalyse 1. Hovedkonklusioner fra analysen Alle unge vil gerne have et godt liv. Analyse af unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen, juni, 2013 Analysen viser, at der i dag er ca unge mellem 15 og 30 år i hovedstadsregionen, som hverken er i uddannelse eller arbejde, og som heller ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Analysen viser også, at uddannelsesniveauet i hovedstadsregionen er særegen, idet der her, sammenlignet med andre regioner, er få erhvervsuddannede, mange gymnasieuddannede, og mange som har gennemført en videregående uddannelse. Analysen identificerer tre målgrupper i regionen, som er i en særlig udsat position, og hvor den aktuelle udvikling tydeliggør behov for handling. Fælles for de tre grupper er, at de unge ikke har en erhvervskompetence. En sådan opnås ved enten at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Disse unge udgør 8 % af de 15 til 30-årige i hovedstadsregionen. Analysen viser endvidere, at mange kommuner har en udfordring, som de ikke kan løse alene. I dag håndterer kommunerne udfordringerne på hver deres måde og med for-

28 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Den regionale ungeplan Bilag 3 - Side -2 af 6 skellige resultater. Der ligger derfor en fælles kommunal og regional opgave i at sikre tæt koordination og samarbejde på tværs af kommune- og institutionsgrænser. De regionaløkonomiske effekter Den samlede samfundsøkonomiske gevinst i hovedstadsregionen ved at nedbringe de tre målgrupper med fx 50 % frem mod 2020 vil ifølge analysens beregninger være et ekstra afkast på ca. 12 mia. kr. i perioden frem mod Beregningerne vedrørende regionaløkonomiske effekter bygger på DREAMberegninger, AE-rådets beregninger fra april 2013 samt Epinions egne beregninger på grundlag indkomsttal fra særkørslen, der ligger til grund for ungeanalysen. Epinion analyserer den samfundsøkonomiske effekt af at halvere størrelsen på de tre ungemålgrupper i hovedstadsregionen, som i udgangspunktet udgøres af: sene startere, unge på stand-by og ufokuserede studenter. Gevinsten pr. ung er størst for de to første grupper, men også betydelig for de ufokuserede studenter. Hvis det antages, at niveauet for sene startere halveres til under frem mod 2020 vil gevinsten i løbet af en 10 årig periode frem mod 2030 være ca. 1 mia. Det forudsættes her, at de sene startere enten får job som ufaglærte eller bliver faglærte med en erhvervsuddannelse. Den største gevinst ligger i stand-by gruppen. Cirka unge flyttes fra denne gruppe til gruppen med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det antages forsigtigt, at disse unge får en indkomst, der svarer til en faglært indkomst. Gevinsten bliver ca. 9 mia. kr. over en 10-årig periode. Endelig forudsættes, at gruppen af ufokuserede studenter nedbringes til et niveau på ca Her er gevinsten pr. ung dobbelt så høj som for de to første grupper, fordi det med rimelighed kan antages, at de alternativt vil afslutte en videregående uddannelse. Igen antages forsigtigt, at indkomsten kommer til at svare til erhvervsakademiniveau. Gevinsten vil blive 2 mia. kr. over en 10-årig periode. Alt i alt vil en halvering af de tre ungemålgrupper give en gevinst på ca. 12 mia. kr. Samtidig forøges arbejdsudbuddet med på langt sigt (frem mod 2030). De sene startere De sene startere er de til 17-årige, der har grundskolen som højeste uddannelse, og som ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Lidt over halvdelen i denne gruppe er ikke i forberedende aktivitet i regi af produktionsskoler, vejledninger eller lignende. Disse unge vil højst sandsynligt overgå til kontanthjælp, når de fylder 18. Generelt er andelen af unge, der ikke er i aktivitet, væsentlig højere i hovedstadsregionen end i de øvrige regioner. Hovedstadsregionen står altså med en helt særlig udfordring med de sene startere. Det er helt unge mennesker, som vi risikerer at tabe på gulvet, hvis vi ikke griber tidligt ind. Problematikken skærpes af, at der ses en stigning i andelen af denne gruppe på landsplan. Side 2