Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)

Transkript

1 Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store hedearealer (Lodbjerg- og Lyngby hede). Etableringen af Lodbjerg Klitplantage er først påbegyndt i 19 med opkøb af arealer fra omkringliggende gårde. Tilplantningen er sket fra sidst i 1920-erne og frem til sidst i 1930-erne. Plantagens østskel er Storkærkanal, som er en meget dyb afvandingskanal til det privatejede Storkærområde. Storkær var oprindelig en sø. Hvad angår de åbne klithedearealer henvises til afsnit 13: Arealer mellem Lyngby og Flade Sø (dele af areal nr. 11 (Lodbjerg Klitplantage), dele af areal nr. 14 (Hvidbjerg Klitplantage) og dele af areal nr. 13 (Lyngby Hede)) Plantagens arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel og kort: Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha

2 1.2 Geologi og jordbund Lodbjerg-området var en ø i Littorinahavet, og klintens istidsaflejringer er omgivet af den hævede havbund, der i dag når en højde på 2-2,5 meter over havets overflade. Hele området er senere dækket af flyvesand, der skjuler de oprindelige terrænformer. Den sydlige del af plantagen der har sin oprindelse i istidslandskabet, medens den nordlige del ligger på sandoverføgen hævet havbund. I Lodbjerg Kystklint findes et op til 10 meter højt profil i istidslag med flager af glimmerler fra Tertiærtiden. Der er gennem årene sket en voldsom kystnedbrydning på egnen. Man regner således med at kystlinien er indrykket med gennemsnitligt 2-3 meter om året. Den markante Lodbjerg Kystklint 1.3 Landskab Området indeholder flere landskabstyper. Fra det åbne hav-klitlandskab over klithedearealer af stor skala til mindre åbne arealer og lukket plantage. Mønsteret i landskabet er domineret af flader. Lodbjerg Fyr og Lodbjerg Kirke ligger på højdepunkter i plantagen. Plantagen er præget af at være én af de senest tilplantede. Der er således taget andre hensyn end de dæmpningsmæssige, og under halvdelen af de 1048 ha er tilplantet. Resten ligger hen som ubeplantede klit- og hedearealer samt marker. 1.4 Plantagen Lodbjerg Klitplantage er domineret af nåletræer, især bjergfyr og sitkagran. Plantagen bærer præg af, at de fleste foryngelser er sket ved renafdrift, og at kultivering er sket med én eller ganske få træarter. Igennem de senere år er en del arealer forynget med løvtræ, hovedsagelig eg. I den østligste del af plantagen samt nogle arealer øst for Lodbjerg fyr er der mange steder gode vækstforhold. Indblandet ædelgran og løvtræ giver her et godt grundlag for naturnær skovdrift. Længere mod vest på den hævede havbund/moræne med tykt flyvesandslag er vækstforholdene ringe. 2

3 På den magre bund længere mod vest er vækstvilkårene barske 1.5 Naturen Ud over de biologiske værdier der knytter sig til den etablerede nåleskov er der 7 interessante områder inden for selve plantagen ( 3-områder) 1) Lortpøt. I den nordligste del af plantagen ligger Lortpøt, som er et tidligere vådområde, der er afvandet gennem grøftning i årene efter I 1997 er området delvist genoprettet ved opstemning, sløjfning af mindre grøfter, fældning af læhegn og overgang til gødningsfri drift. Arealet søges afgræsset, så tilgroning undgås. Vandstanden reguleres, så arealet får status af "våd eng". 2) Mose ved Grønslets Rende. Varieret lille mose med pilekrat i randen. 3) Hedekær afd. 10d. 4) Baunhøje. Kreaturgræsset overdrev på sandføgen morænebakke med spredte træer og buske. I sydøst en lille sø omgivet af engvegetation. 5) Sø afd. 27b. Gravet og delvis opstemmet sø med flere øer. Etableret i perioden ) Eng ved Lodbjerg Kirke. 7) Små hedestykker i Lodbjerg Klitplantage. Flora og fauna indeholder flere særlige og plejekrævende arter. Specielt floraen indeholder mange planter fra den oprindelige klithede, samtidig med at arter, som kendes fra den nordiske nåleskov, efterhånden er ved at indfinde sig. Bjerg dunbregne, alm. ulvefod, skov-padderok, nåle sumpstrå, skov-fladbælg, linnæa. Trane, natravn, duehøg Kronvildt, råvildt, odder Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha

4 1.6 Friluftsliv Lodbjerg Klitplantage er en af de mere besøgte plantager på Thy Statsskovdistrikt. Plantagen ligger tæt på Agger, hvor der især i sommertiden, er mange turister. Endvidere findes to af egnens seværdigheder i plantagen: Lodbjerg Kirke og Lodbjerg Fyr. Dette er absolut medvirkende til at trække både turister og lokale til området. Plantagen er omfattet af vandretursfolderen "Klitplantagerne i Sydthy" fra Der er 5 afmærkede vandreture i plantagen. Både Vestkyststiens cykel- og vandrerute passerer igennem plantagen. Der er en udsigtstårn ved Baunsande (afd. 24a) og en primitiv overnatningsplads nord for Lodbjerg fyr (afd. 16a). Plantagen besøges meget af Vestervig- og Agger Børnehaver, som i den forbindelse benytter plantagens samlingsrum/jagtstue ved Lodbjerggård. Plantagen benyttes hyppigt til ansøgte arrangementer som f.eks. overlevelsesture og motionsture. Lodbjerg Fyr rager op over plantagen og er et vartegn for egnen. 1.7 Kulturmiljø Sandflugten har været meget dominerende i området. Skriftlige beretninger fortæller, at sandflugten var særlig slem i tallet. Byen Skovsted og gården Rottbøll, der var en af datidens herregårde, blev bl.a. offer for sandflugten. Den lokale historie vil vide, at Lodbjerg Kirke er blevet flyttet 2 gange p.g.a. sandflugt. Det er næppe korrekt, for det har vist sig, at kirken er ældre end oprindelig antaget. I afd. 21 findes en mindesten for Lodbjerg gl. kirkegård, fordi man troede, at kirken på et tidspunkt havde ligget her. Udgravninger har imidlertid vist, at det er mere sandsynligt, at det er en gård, som har ligget på stedet. Baunehøjene midt i plantagen er 2 prægtige bronzealderhøje, der rager 32 meter over havet. På hedesletten nord for Lodbjerg fyr er der to smukke grupper af gravhøje med ikke mindre end 9 bronzealderhøje. 4

5 Lodbjerg Kirke ligger smukt i plantagen 1.8 Bygninger Lodbjerg Klitplantage indeholder 1 bolig og et maskinhus. Boliger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Lodbjerggård 31 a 19/(19) Tjenestebolig Maskinhus 31 a Driftsbygning Tal i parentes angiver opførselsår af udhuse og stalde. 1.9 Andet 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): Særligt beskyttelsesområde, kystbeskyttelseszone, beskyttelsesværdigt kulturmiljø (Redningsvejen), kulturhistorisk interessepunkt (Lodbjerg Fyr), SFL-område, negativområde for skovrejsning, regionplanlagt stilleområde og 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Habitatområde nr. 184, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg (1998/2003). Udpegningsgrundlaget indeholder 9 naturtyper, hvoraf de 8 er klitnaturtyper. 5

6 Natura Fredninger og vildtreservater Arealfredning nr Lyngby-Flade Sø (1976). Klitfredningslinie, skovbyggelinie (300 m), kirkebyggelinie (300 m), sø- og åbeskyttelseslinie (150 m) og fortidsminder (150 m). Nationalt geologisk interesseområde nr. 16. Fredninger og Vildtreservater 2.4 Naturskov Der findes ikke naturskov i området. 6

7 2.5 Forsøg Der er ikke anlagt registrerede forsøg i plantagen. 2.6 Pyntegrønt Der findes ingen intensiv produktion af juletræer og pyntegrønt i plantagen. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten er udlejet i to lejemål. Lodbjerg Klitplantage 953 ha. Afd. 41a 62 ha. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab I Lodbjerg Klitplantage, som for størstedelen er beliggende på hævet havbund mod nord og sydvest og morænejord i den centrale del, er det de landskabelige, biologiske og friluftsmæssige interesser, som vægtes højest. De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig især til to områder. Dels de træbevoksede arealer omkring Lortpøt og Lodbjerg Fyr og dels de store områder vest for Tolbøl, Kirkebakkerne og Baunehøje. Ved helt og delvist at fjerne bevoksningerne fås en større fornemmelse for landskabet. I Lortpøt, der i dag er åben og kraftigt drænet, vil en genskabelse af den naturlige hydrologi sandsynligvis sætte dele af området under vand hele året og dele kun temporært. I planperioden ryddes der ca. 38 ha. Skovprocent i overgangszonerne 15-50%. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Planen for den fremtidige naturnære skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyperne i Lodbjerg Klitplantage. Den løvtrædominerede udviklingstype (Eg med skovfyr og lærk) vil komme til at udgøre ca. 50 % af plantagens bevoksede areal. Særligt i den vestlige del af plantagen koncentreres skovdriften om at fremme naturlig foryngelse af nåletræ, samt at introducere hjemmehørende løvtræarter som eg, birk og asp, hvor disse ikke allerede findes eller er fåtallige. Områder med klitrimmer bevokset med bjergfyr lades stort set urørte, med mindre de af landskabelige hensyn ønskes friholdt for trævækst. 7

8 Skovudviklingstyper i Lodbjerg Klitplantage Skovudviklingstype Eg med skovfyr og gran 52 Sitkagran og fyr med løvtræ 71 Ædelgran og bøg 81 Skovfyr, birk og rødgran I alt ha Hektar 198,7 52,2 37,7 110,1 398,7 % 49,8 13,1 9,5 27,6 100 % 3.3 Natur Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen og på de tilgrænsende åbne arealer. Planerne for naturplejen, herunder en prioritering af plejebehov og tiltag på specielt de åbne naturtyper, gennemføres i planperioden. Der fokuseres på græsning og rydninger af både selvsåninger, etablerede bevoksninger samt genskabelse af den naturlige hydrologi.. Der henvises til bilag 2 for så vidt angår målsætninger og plejebehov for de enkelte lokaliteter. På lang sigt er det målet, at skabe større sammenhæng mellem de mest isolerede naturtyper i plantagen. 8

9 3.4 Friluftsliv Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i samspil med brugerne. Eksisterende P- og rastepladser samt vandrestier vedligeholdes løbende, så de fremtræder indbydende. Eventuelle nye faciliteter placeres under hensyntagen til naturmæssige interesser. Afvejninger af beskyttelse contra benyttelse skal sikre de sårbare områder mod forstyrrelser. Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at opleve områdets stilhed og fornemmelsen af uberørthed. 3.5 Kulturmiljø De fredede fortidsminder, som findes i plantagen, skal løbende plejes og beskyttes. Ved afdrift af de omkringliggende bevoksninger skabes der i planperioden mere rum omkring gravhøjene. Formidlingen af kulturværdierne specielt Lodbjerg Fyr og Lodbjerg Kirke - ønskes styrket i samarbejde med forvalterne heraf Køb og salg Der er planer om, at Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Ny Thisted Kommune erhverver Lodbjerg Fyr til formidlingsformål.. 9