Udvikling Christianshavns Lokaludvalg. 1. Dokøen (Operaen) 2. Papirøen (Christiansholm) 3. Arsenaløen 4. Grønlandske Handels Plads

Transkript

1 Udvikling 2015 Christianshavns Lokaludvalg 1. Dokøen (Operaen) 2. Papirøen (Christiansholm) 3. Arsenaløen 4. Grønlandske Handels Plads

2 De fire øer på Holmen De fire øer bør rumme en park og/eller grønne oaser, og de skal spille sammen i en helhed ud fra de forudsætninger, som hvert område er underlagt, og være i sam spil me d det øvrige Christians havn. Christianshavn står over for en snarlig udvikling af byrum på fire af Holmens øer. Set i et historisk perspektiv er der tale om en udviklingsproces, som begyndte for 400 år siden, da Christian 4. udvidede København. I de følgende århund reder blev den danske flåde en af verdens største, og hand len med kolonierne skabte de rige købmænd, hvis gårde ses på Christianshavn. Langt senere blev bydelen med B&W domineret af skibsbyg ning. Christianshavn er en af de bydele med tættest tilknytning til havn og kanaler. Frem til 1960 erne var Inderhavnen et af havnens travleste områder. Nu er den tømt for erhvervsmæssig skibstrafik og oplagring og kan i stedet an vendes til rekreative formål. Områderne rummer grønne og blå elementer, som rigtigt indrettet kan give et fantastisk afsæt for rekreative ophold og fysisk aktivitet ved havnen. Papirøen er området, der skal undergå de største ændringer. Den er blevet betegnet som en usleben diamant med stort potentiale for bylivet i København. året rundt. De senere år er Københavns Havn beriget med to kulturperler, Vi kan vise, at traditionelt miljø Operahus og Skuespilhus. Men belastende projekter kan blive hvor er folkekulturen... bæredygtige, hvis man er innovativ og planlægger bæredygtighed Folkeligt, mangfoldigt og tilgængeligt - det er de tre nøgle fra starten. Og vi kan vise, at byggeri til både kulturelle og sociale ord i Christianshavns vision. formål kan gennemføres på et økonomisk bæredygtigt grundlag, Et helårshavnebad, en basar og et oplevelsescenter kan skabe en hvis man også indregner de samfolkelig fællesskabs kultur omkring fundsmæssige gevinster. aktiv fritid, iværksætteri, sundhed, læring, familieliv, socialt netværk, naturen, byens åndehuller - hele Christians havns Lokal udvalg udgav i 2014 pjecen Vision for Papirøen/Christiansholm, som foreslår, at der udover boli ger opføres et helårshavnebad og et kolonihistorisk videns- og ople velsescenter. Dette uddy bes i det følgende sammen med visioner om de tre øvrige øer. Kuglegården er retningsgivende for det øvrige byggeri hvad angår bygningshøjde og volumen. Helårshavnebadet må dog gerne skille sig ud med sit arkitekto niske udtryk. Planloven giver netop nu øget mulighed for at bygge almene boliger. De seneste års byggerier i bydelen har næsten udelukkende skabt dyre ejer- og andelsboliger. Vi mangler mo derne og billige boliger til singler, til ungdom og til seniorer også i vores del af København. Det er vigtigt at tænke tran sport på vand ind i en samlet plan for mobilitet og tilgængelighed. Christianshavns gader er belastet til bristepunktet. Trafikalt er området blevet bundet bedre sammen med de ny fodgænger- og cykelbroer over kanalerne, og når Inderhavns broen åbnes, vil afstanden til Kongens Nytorv ikke være stør re end til Christianshavns STorv. Vi vil gøre alle fire områder til et eksperimentarium for nytænk ning med hensyn til indretning, funktionalitet og finansiering. Udviklingen af området kan blive et spændende mix, der tiltrækker midler fra private, fra kommune og stat samt fra fonde. Dokøen Papirøen Grønlandske Handels Plads Arsenaløen

3 Papirøen - Christiansholm med bystrand og basar Papirøen er tæt bebygget af er hvervsbygninger. Kun Kedelhuset og en del af en lagerbygningerne, Hal 2, er af arkitektonisk værdi. Bygningerne benyttes i dag midlertidigt til kreative erhverv, parkering, Expe rimentarium, cafe og Copenhagen Street Food. For at få et rigt byliv opføres en bygade i form af en arkade i flere etager. Arkaden har indgang fra et torv ved ankomsten fra Trangravsvej, og torvet er også ind gang til Kolonihistorisk Center. Ankomsttorvet har nedkørsel til en stor underjor disk cykelpar kering samt den nødvendige bilparke ring. Denne parkerings kælder gør hele øen bilfri. Arkadens mildere klima gør det muligt, at det høje rum kan blive præget af rig plantevækst med espalier, slyngplan ter og store træer mellem udstil lingsbænke og måske stole til Street Food- og andre basargæster. Arkaden ender i det høje, lyse baderum. Her kan man få et frisk havbad, nyde havneudsigten og strandlivet med de mange sports aktiviteter. Helårshavnebadet udformes som en lysende krystalformet juvel, beklædt med transparante solceller. Det bliver hele Inderhavnens og et af byens mest markante vartegn og samlingssteder. Her kan bades både indendørs og i havnebassinet, og her kan etableres baner til fx vandpolo. Ved siden af anlægges en bystrand med plads til tilskuere ved sportsstævner. På andre tidspunkter anvendes stedet til stade pladser, spil og leg. Til Havns I vandet omkring alle fire øer kan aktivi te ter ne også foregå på og ved de fleksible og mobile pontoner, der indgår i projektet Til Havns. En stor, mobil ponton med et undervandskammer er grundlaget for projektet. Man kan gå ned i den og gennem glasset betragte livet under vandet. Flere mindre, mobile pontoner kan kobles sammen på mange forskellige måder og benyttes til et hav af aktiviteter - udover at være anlægs plads for småbåde og give adgang til og fra vandspejlet fra de høje, stejle bolværker. Til Havns-projektet er sat i gang i fællesskab af Christianshavns Lokal udvalg og Indre By Lokaludvalg. Se evt. mere på facebook.com/tilhavns

4 Papirøen - Christiansholm med boliger og oplevelsescenter Langs Arsenalgraven opføres et kolonihistorisk videns- og oplevelsescenter, der kan binde de historiske tråde for området sammen. København og Danmark mangler et center, der kan sætte fokus på vores rolle som kolonimagt i over 300 år. Et kolonihistorisk oplevelsescenter ved Arsenalgraven vil indgå i et godt samspil med hele området. På den ene side ligger Holmen med flådeområdet. Overfor ligger Grønlandske Handels Plads med bl.a. kulturhuset Nordatlantens Brygge. Centret er ikke et traditionelt museum, men skal udfordre vores viden om den danske og europæiske kolonihistorie, både indendørs og udendørs. Centret skal udfordre vor viden om dansk og europæisk kolonihistorie på en aktiv og innovativ måde, og det skal trække samtiden og globaliseringens konsekvenser ind i sin moderne formidling. Aktiviteter skal foregå både inden- og udendørs, og der skal ved udformningen skabes direkte, visuel kontakt fra Inderhavnen til Kongeporten på Arsenaløen. Mod nordvest bygges et grønt boligkvarter med grønne private og offent lige ude-opholdsarealer. Boligerne opføres som bæredygtigt byggeri, og de bør være fleksible, så de kan tilpasses skiftende boligbehov. Mindst 25 pct. øremærkes til almene boliger, heraf en del til senior- og ungdomsboliger samt ollekoller og kollektiver. Overordnet skal byggerierne have et varieret udseende i en menneskelig skala. Arkadeformen i et boligkvarter giver især i vort klima bedre udeopholds muligheder i små haver og på snakkebalkoner, legemuligheder og ikke mindst bedre sociale kontaktmuligheder end alle andre boligbebyggelser. Den arkitektoniske udform ning skal være markant og stå som et mindes mærke over kolonitiden. Den skal være inspireret af de sejlskibe, der forbandt byen med kolonierne.

5 Dokøen Arsenaløen - vestlige del De to store plæner syd for operahuset er gennemskåret af Orlogsværftvej, som leder til Operaen. Den bruges primært af fodgængere og cyklister til og fra Operaen og taxaer, der kører helt op til hovedindgangen. Plænerne bruges om sommeren til solbad ning og lignende, om vinteren kun af hundeluftere. De to plæner har vand til tre sider og direkte udsigt til aksen Marmorkirken, Amalienborg, øde og vindomsust, og formålet Amaliehaven, Skuespilhuset og med plænerne fremstår ikke Operaen. Området omkring Operaen er klart. I Henning Larsens projekt for Dokøen var der boliger på de to plæner. Kuglegården, bygningskomplekset på Arsenaløens vestlige del, er i dag Forsvarets og et lukket område. Det ændres - Kuglegården er sat til salg. Både bygningerne og gård anlægget har stor historisk værdi. Specielt arsenalbygningerne mod Arse nalgraven samt de to sidefløje, opført af arkitekt Philip de Lange, har høj byg ningsmæssig værdi og er en arkitektonisk attraktion. De er alle fredet. Kuglegården indgår i en helhed med det øvrige byggeri på Holmen tegnet af arkitekt Philip de Lange. Der er opført en nyere længebygning i to etager parallelt med Danneskiold-Samsøes Allé. Philip de Langes øvrige bygninger på Holmen bruges i dag til kreative uddannelser og er hverv. Det kan også komme til at gøre Havnefronten skal friholdes for bebyggelse og være offentlig tilgængelig. Bag havnefronten opføres fleksible, bæredygtige boliger vinkelret på havneløbet på plænen tættest på Operaen. Boligernes udformning skal sikre et arkitektonisk vellykket samspil med operahuset. Plænen tættest på Papirøen bør være en grøn oase og friholdes for egent lig bebyggelse. Men det vil skabe nyt liv på Dokøen, hvis der fx etableres en udendørsscene, som kan rumme mindre musikevents med fx opera, musik for børn eller jazz, som ikke vil forstyrre natteroen for de omkringboende. En udendørsscene kombineret med en cafe/restaurant vil tiltrække publikum ikke kun til scenen, men også til Operaen. Scenen vil bidrage til et mere mangfoldigt og folkeligt udtryk på Dokøen. Langs Proviantmagasingraven anlægges en anløbsplads for gæste sejlere, og sejlerfaciliteter etab leres i forbindelse med cafeen. sig gældende ved den fremtidige anvendelse af Kuglegården. En oplagt mulighed er, at Det Kongelige Danske Kunst akademi, Billedkunst skolerne, flytter ind i arsenalbygningerne og dermed medvirker til at samle Kunstakade miets skoler på Holmen. Derudover kan dele af arsenal bygningerne og sidefløjene huse udstillinger og åbne værk steder for kreative erhverv: arkitektur, design, kunst, film, teater, dans, musik, møbel snedkeri, instrumentbyggeri etc. Det grønne gårdrum indrettes til brug for billedskolerne, værkstederne og besøgende. Den nyere længebygning parallelt med Danneskiold-Samsøes Allé indrettes til ungdomsboliger og kunstnerboliger, som kan lejes for en kortere eller længere periode i forbindelse med brug af værkstederne. Kuglegården Kongeporten

6 Grønlandske Handels Plads Grønlandske Handels Plads er karakteriseret ved Grønlandske Handels Pakhus, en impone rende og fredet 23 fags-bygning i fem etager. Pakhuset huser bl.a. kulturhuset Nordatlantens Brygge og Restaurant Noma. Pladsen har tidligere været et knudepunkt for den nordatlantiske samhandel. Pladsen indrammes mod øst af Tran- og Skindpakhusene, det tidligere Dansk Polarcenter samt Kriminalforsorgens bygning, det tidligere Røde Kors-hus. I dag ligger pladsen øde hen, men den vil med den nye Inderhavnsbro og Trangravsbroerne blive et vigtigt bindeled mellem Indre By og Christianshavn. Pladsen bør indrettes i samarbej de med brugere og institutioner i de omkringliggende pakhuse. Den ind rettes, så den afspejler et nordatlantisk landskab og genskaber historien om pladsens funktion som handels plads. Trafik og byvækst Det bliver meget svært for Christianhavn at tackle den øgede trafik i de historiske, smalle gader. Trafikken ved Værftsbroen må reguleres. Vi bør bruge nye transportmidler. Det kan blive både sjo- Små eldrevne biler bliver mere almindelige, og delebilstanken breder sig. Lastbilsudbringningen skal mere og mere ske med eldrevne og mindre køretøjer på Christianshavn. og børn, og som afspej ler den geografiske kontekst. Langs cykel-/gangstien, som forbinder Nyhavn og Christians havn, opføres en række lave handelshuse/butikker med åbninger mod pladsen og pakhuset. Butikkerne skal arkitektonisk spille Der er i dag anlagt små områder sammen med de omkransende med typisk nordatlantiske land- bygninger og pladsen. skaber. Dette udtryk udvides til en større del af pladsen for Ved bolværkerne i Trangraven på den måde at give pladsen en og Christians havns Kanal skal karakter, der spiller op til vandet der være fortøjningsmuligheder og pakhusene. for mindre fartøjer, som sælger fødevarer, fx frugt fra Fejø og fisk Pladsens landskaber suppleres fra Thorupstrand. med siddepladser og andre installationer til glæde for voksne vere og mere miljøvenligt. Turister kan så glædes over, at christianshavnerne finder løsninger på byudvikling, samtidig med at vi beholder det meste af det gamle Christianshavns attraktive særpræg. Vi kan gå og cykle oftere og længere end vi gør nu, og det er både sundt og miljørigtigt. Vandtransport er ældgammel i København, og vi bør satse langt mere på den fremover. Oprette en kort rute mellem Nyhavn, Papirøen, Dokøen og Kvæst husbroen, hvor man sejler uafbrudt - måske gratis - med shutt le færger som supplement til havnebusser ne. Det er en smuk oplevelse at sejle, og det vil begrænse landtrafikken væsent ligt. Eldrevne cykeltaxaer - tuktuk er kører allerede i vores bydel. Ladcykler og alle andre former for særlige cykler bør fylde endnu mere i bybilledet. De bruges allerede til transport af varer såvel som personer, især Kollektiv trafik sker i dag med metro og store busser. Men vi vil børn. hellere have mindre busser, der kører oftere og som er eldrevne. Lad os tilbyde nuværende og kommende københavnske sejlere gode fortøjnings- og landgangsmuligheder langs havnekajer og i kanalerne. Lad os kunne handle ind ad søvejen. Og måske sejle på arbejde...

7 April 2015